–der henviser til anmodning om ophævelse af Nikos Pappas' immunitet, modtaget ved skrivelse af 10. september 2025 fra anklagemyndigheden ved Den Hellenske Republiks højesteret, som fremsendte en anmodning fra anklageren ved retten i første instans i Athen i forbindelse med en straffesag, der skal indledes mod ham, og hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 6. oktober 2025,
–der har hørt Nikos Pappas den 28. januar 2026, jf. forretningsordenens artikel 9, stk. 6,
–der henviser til artikel 8 og 9 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
–der henviser til de domme, som Den Europæiske Unions Domstol har afsagt den 21. oktober 2008, 19. marts 2010, 6. september 2011, 17. januar 2013 og 19. december 2019 Domstolens dom af 21. oktober 2008, Marra mod De Gregorio og Clemente, C‑200/07 og C-201/07, ECLI:EU:C:2008:579, Rettens dom af 19. marts 2010, Gollnisch mod Parlamentet, T-42/06, ECLI:EU:T:2010:102, Domstolens dom af 6. september 2011, Patriciello, C-163/10, ECLI: EU:C:2011:543, Rettens dom af 17. januar 2013, Gollnisch mod Parlamentet, forenede sager T-346/11 og T-347/11, ECLI:EU:T:2013:23, Domstolens dom af 19. december 2019, Junqueras Vies, C-502/19, ECLI:EU:C:2019:1115.,
–der henviser til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, artikel 6, stk. 1, og artikel 9,
–der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A10-0077/2026),
A.der henviser til, at anklagemyndigheden ved Den Hellenske Republiks højesteret ved skrivelse af 10. september 2025 har fremsendt en anmodning fra anklageren ved retten i første instans i Athen om ophævelse af immuniteten for Nikos Pappas, medlem af Europa-Parlamentet valgt i Den Hellenske Republik, i forbindelse med påståede injurier og fornærmelser, der udgør lovovertrædelser i henhold til artikel 361, stk. 1, og artikel 363 i den græske straffelov – strafbare handlinger, der udgør en forseelse;
B.der henviser til, at klagen ifølge anmodningen viser, at Nikos Pappas i forbindelse med et interview i en onlineudsendelse angiveligt over for tredjeparter fremsatte falske og ærekrænkende påstande om en journalist og således forsætligt krænkede hans ære; der henviser til, at Nikos Pappas angiveligt begik disse lovovertrædelser i Athen den 20. marts 2024;
C.der henviser til, at Nikos Pappas blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget til Europa-Parlamentets valg i juni 2024 og ikke var medlem af Europa-Parlamentet på tidspunktet for den påståede lovovertrædelse; der henviser til, at klagen over ham er dateret den 10. juni 2024;
D.der henviser til, at den hævdede lovovertrædelse ikke udgør, og den efterfølgende anmodning om ophævelse af Nikos Pappas' immunitet ikke vedrører, en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse fra Nikos Pappas' side under udøvelsen af hans hverv, som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;
E.der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter under Europa-Parlamentets mødeperioder på deres eget lands område nyder de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling;
F.der henviser til, at et parlamentsmedlem ifølge artikel 62 i Den Hellenske Republiks forfatning under sit mandat ikke kan retsforfølges, anholdes, fængsles eller på anden måde berøves sin frihed uden parlamentets samtykke;
G.der henviser til, at formålet med den parlamentariske immunitet i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgning i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;
H.der henviser til, at parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for Parlamentets uafhængighed som helhed og for dets medlemmers uafhængighed;
I.der henviser til, at Europa-Parlamentet i denne sag ikke har fundet noget bevis på fumus persecutionis, dvs. kendsgerninger, der tyder på, at hensigten bag retssagen er at undergrave medlemmets politiske aktivitet som medlem af Europa-Parlamentet;
J.der henviser til, at Parlamentet ikke kan sidestilles med en domstol, og at et medlem i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en anklaget Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266, præmis 91.;