A.der henviser til, at præsidenten for den øverste domstol i Spanien ved skrivelse af 7. oktober 2025 har anmodet om ophævelse af immuniteten for Alvise Pérez, medlem af Europa-Parlamentet valgt i Spanien, i forbindelse med påståede lovovertrædelser, der fandt sted i 2024;

B.der henviser til, at det af anmodningen fremgår, at administratoren af en Telegram-kanal kaldet "Alvise Pérez Chat" i januar og februar 2024 angiveligt offentliggjorde erklæringer med navnene på "de personer, der er ansvarlige for den ideologiske forfølgelse kaldet "hadforbrydelser"", og navnlig henviste til den offentlige delegerede anklager i sager om hadforbrydelser i Valencia; der henviser til, at de erklæringer, der blev offentliggjort på denne kanal, udløste en øjeblikkelig reaktion fra talrige følgere af kanalen, som sendte mere end 1 500 kommentarer til omtalte offentlige delegerede anklager, hovedsagelig af fornærmende karakter; der henviser til, at den påståede adfærd kan udgøre chikane eller stalking, tilskyndelse til at begå en aggression mod en myndighed eller en offentlig ansat, tvang og/eller spredning af had via sociale medier i henhold til artikel 172 ter og artikel 18, stk. 1, i den spanske straffelovbog sammenholdt med artikel 553 i den spanske straffelovbog;

C.der henviser til, at Alvise Pérez blev valgt til Europa-Parlamentet ved valget i juni 2024, og at han derfor ikke var medlem af Europa-Parlamentet på tidspunktet for de påståede lovovertrædelser;

D.der henviser til, at de påståede lovovertrædelser ikke udgør, og hvorfor den deraf følgende anmodning om immunitetsophævelse heller ikke vedrører, en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse, som Alvise Pérez har foretaget som led i udøvelsen af sit hverv som omhandlet i artikel 8 i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter;

E.der henviser til, at Europa-Parlamentets medlemmer i henhold til artikel 9, stk. 1, litra a), i samme protokol nr. 7 under Europa-Parlamentets mødeperioder på deres egen medlemsstats område nyder samme immunitet som medlemmer af parlamentet i deres medlemsstat;

F.der henviser til, at den spanske forfatnings artikel 71, stk. 1 og 2, fastsætter følgende:

"1. Deputerede og senatorer kan ikke drages til ansvar for de ytringer, som de fremkommer med under udøvelsen af deres hverv.

2. Deputerede og senatorer nyder ligeledes immunitet under deres mandatperiode, og de kan kun tilbageholdes, hvis de pågribes på fersk gerning. De kan hverken sigtes eller retsforfølges uden forudgående tilladelse fra det respektive lovgivningskammer.";

G.der henviser til, at formålet med den parlamentariske immunitet i protokol nr. 7 vedrørende Den Europæiske Unions privilegier og immuniteter er at beskytte Parlamentet og dets medlemmer mod retsforfølgelse i relation til aktiviteter, der udføres under udøvelsen af det parlamentariske hverv, og som ikke kan adskilles fra dette hverv;

H.der henviser til, at parlamentarisk immunitet i henhold til forretningsordenens artikel 5, stk. 2, ikke er et medlems personlige privilegium, men derimod en garanti for dets medlemmers uafhængighed og Parlamentets uafhængighed som helhed;

I.der henviser til, at Parlamentet i den foreliggende sag ikke har grund til at antage, at der foreligger fumus persecutionis, dvs. hensigten med sagsanlægget synes med andre ord ikke at være at undergrave Alvise Pérez’ politiske virksomhed og dermed Parlamentets uafhængighed;

J.der henviser til, at Parlamentet ikke kan sidestilles med en domstol, og at medlemmet i forbindelse med en procedure om ophævelse af immunitet ikke kan betragtes som en "anklaget" Rettens dom af 30. april 2019, Briois mod Parlamentet, T-214/18, ECLI:EU:T:2019:266.;