1.understreger, at den næste FFR skal give Unionen de nødvendige finansielle midler til at reagere på et hurtigt skiftende geopolitisk, økonomisk og socialt miljø, samtidig med at den sikrer gennemførelsen af både de eksisterende politikker og nye prioriteter; understreger, at EU-budgettet skal forblive et investeringsbudget, der kan støtte borgere, regioner og virksomheder, især SMV'er, og samtidig styrke Unionens modstandsdygtighed, konkurrenceevne og sociale samhørighed;

2.opfordrer til, at FFR for 2028-2034 fastsættes til 1,27 % af EU's bruttonationalindkomst (BNI), mens NGEU-gældsserviceringen – svarende til yderligere 0,11 % af EU's BNI – bør udelades fra de 1,27 % og medregnes ud over lofterne; gentager, at den næste FFR skal være mere ambitiøs med hensyn til omfang, da det nuværende finansieringsniveau ikke står mål med Unionens politiske ambitioner, og at den skal beskyttes mod inflationschok; understreger, at dette niveau udgør det absolutte minimum, der er nødvendigt for, at Unionen kan opfylde sine traktatmæssige forpligtelser, imødekomme borgernes forventninger og tackle store udfordringer, herunder tilbagekomsten af omfattende krigsførelse i Unionens nabolande, nye sikkerhedstrusler, en meget udfordrende økonomisk og social baggrund, en konkurrenceevnekløft og de forværrede klima- og biodiversitetskriser;

3.er stærkt imod enhver tilgang, der fører til en fragmentering af det indre marked eller en renationalisering af EU-budgettet, og afviser kategorisk ethvert skridt i retning af en "a la carte"-Union; mener, at Kommissionens tilgang med "én plan pr. medlemsstat" undergraver de EU-politikker, der er nedfældet i traktaterne, skaber unødvendig konkurrence mellem støttemodtagerne, bringer den europæiske dimension af udgifterne i fare, svækker forvaltningen på flere niveauer, udfordrer nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet og mindsker gennemsigtigheden;

4.opfordrer til en øget bevillingsramme for udgiftsområde 1, så finansieringen som minimum opretholdes på niveauet i den nuværende FFR; opfordrer derfor til en solid, tydelig og tilstrækkelig finansiering af den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, samhørighedspolitikken, Den Europæiske Socialfond og indre anliggender; understreger i denne sammenhæng, at de ikkeøremærkede midler under de nationale og regionale partnerskabsplaner skal afsættes fuldt ud til disse politikker, således at de endelige støttemodtagere får større forudsigelighed; gentager, at det er nødvendigt at opretholde en horisontal ramme for gennemførelsen og regler for disse politikker, herunder betingelser vedrørende retsstatsprincippet, for at sikre sammenhæng og undgå fragmentering; opfordrer til, at der oprettes regionale kapitler i overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle rammer, og til, at de regionale og lokale myndigheder inddrages fuldt ud i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer under udgiftsområde 1 på grundlag af principperne om delt forvaltning, flerniveaustyring og partnerskab;

5.glæder sig over den betydelige styrkelse af politikkerne under udgiftsområde 2, som er i tråd med Europa-Parlamentets mangeårige opfordringer, og som udgør en fordobling i forhold til den nuværende periode, hvilket vil sætte Unionen bedre i stand til at imødegå fremtidige udfordringer i et stadig mere uforudsigeligt globalt miljø; anerkender behovet for at styrke Unionens handlekraft på centrale strategiske områder, herunder konkurrenceevne, forsvar og sikkerhed, forskning og innovation, den dobbelte omstilling, infrastruktur, sundhed og kriseberedskab samt uddannelse og kultur;

6.opfordrer derfor til en tilstrækkelig styrkelse af de prioriterede programmer under udgiftsområde 2, herunder Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne (ECF), Horisont Europa, Connecting Europe-faciliteten (CEF), Erasmus+, AgoraEU og EU-civilbeskyttelsesmekanismen (UCPM+), med øremærkning til EU4Health- og LIFE-relaterede foranstaltninger under ECF;

7.glæder sig over forøgelsen af midlerne til udgiftsområde 3 som et tegn på Unionens engagement i at styrke sin rolle som global aktør; mener dog, at det foreslåede niveau fortsat er utilstrækkeligt i betragtning af de globale udfordringers omfang;

8.opfordrer derfor til en tilstrækkelig forøgelse af udgiftsområde 3, der sætter EU i stand til at støtte fremtidige udvidelser, imødekomme stigende behov i forbindelse med udvikling, humanitære kriser og fredsopbygning, yde støtte til Ukraine og andre partnere samt opretholde Unionens værdier, menneskerettighederne og demokratiet på verdensplan og samtidig styrke multilateralismen; fastholder, at humanitær bistand fortsat skal være øremærket og ydes gennem en sammenhængende ramme med en tilstrækkeligt finansieret årlig basistildeling; opfordrer til en forøgelse af bevillingsrammen for oversøiske lande og territorier under hensyntagen til de seneste trusler mod Grønlands territoriale integritet og den bredere geopolitiske kontekst;

9.understreger, at den næste FFR skal fokusere på at finansiere europæiske offentlige goder med en synlig europæisk merværdi sammenlignet med nationale udgifter såsom grænseoverskridende projekter; minder om, at de europæiske borgere og virksomheder kræver en indsats fra EU's side; opfordrer til målrettede, strategiske investeringer af EU-midler for at imødekomme deres behov på prioriterede områder såsom bolig, energi og sikkerhed;

10.glæder sig over Kommissionens forslag om et styrket fleksibilitetsinstrument og opfordrer til, at det suppleres med yderligere kilder, herunder uudnyttede margener og tilbageførsler fra finansielle instrumenter, uden at dette berører sektorspecifikke regler; opfordrer til, at der oprettes en særlig solidaritetsreserve til naturkatastrofer, som kan mobiliseres ud over FFR-lofterne som en sidste udvej til finansiering af Unionens indsats for at imødekomme specifikke behov i EU efter skader forårsaget af naturkatastrofer;

11.udtrykker alvorlig bekymring over, at Kommissionens forslag flytter centrale politik- og budgetbeslutninger til Kommissionens arbejdsprogrammer, der vedtages uden inddragelse af fælleslovgiverne; insisterer på, at alle væsentlige politikvalg skal fastsættes i relevante basisretsakter med fuld respekt for Europa-Parlamentets beføjelser som medlovgiver og budgetmyndighed; understreger, at forenklingen ikke må ske på bekostning af gennemsigtigheden, det demokratiske ansvar eller Europa-Parlamentets tilsynsrolle; er dybt bekymret over den udbredte anvendelse af finansiering, der ikke er knyttet til omkostningerne, for en betydelig del af programmerne under den næste FFR og advarer om, at denne fremgangsmåde uden tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger indebærer betydelige risici og svækker muligheden for revision;

12.understreger, at overholdelse af Unionens værdier og retsstatsprincippet er en afgørende forudsætning for at få adgang til EU-midler; insisterer på betydningen af en velfungerende og sammenhængende værktøjskasse for EU-værdier, som dækker demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder på tværs af hele EU-budgettet; insisterer på en konsekvent tilgang for at sikre, at legitime slutmodtagere ikke straffes for deres regeringers overtrædelser af retsstatsprincippet;

13.gentager på det kraftigste det afgørende behov for at sikre holdbare og modstandsdygtige indtægter til EU-budgettet, i henhold til artikel 310 i TEUF, som bør matche udgiftssiden samt EU's strategiske prioriteter og påviste finansieringsbehov; bekræfter Europa-Parlamentets stærke engagement i indførelsen af nye egne indtægter, ikke kun i forbindelse med tilbagebetalingen af gæld inden for rammerne af NGEU, men også til finansiering af Unionens styrkede politiske ambitioner; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at identificere nye egne indtægter samt på at foreslå visse kalibreringer af de traditionelle egne indtægter; støtter den af Kommissionen foreslåede tilgang om at have en bredere vifte af egne indtægter og opfordrer Rådet til komme ud af det dødvande, der har hersket siden 2020, med hensyn til en bred vifte af nye reelle egne indtægter for at nå op på et indtægtsniveau på mindst 60 mia. EUR om året; understreger vigtigheden af Kommissionens forslag om en ny type krisemekanisme, der kan give Unionen mulighed for at reagere hurtigt på uventede udviklinger; understreger, at Europa-Parlamentet kun vil godkende et langsigtet budget, herunder indtægtssiden, der er egnet til at opfylde Unionens behov i en verden i forandring;

14.mener, at de holdninger, der fremgår af denne interimsbetænkning, udgør Europa-Parlamentets mandat til forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, og at Rådet skal tage hensyn hertil i overensstemmelse med artikel 312, stk. 5, i TEUF for at opnå Europa-Parlamentets godkendelse; er rede til at arbejde konstruktivt og indgå i meningsfulde forhandlinger med Rådet om at levere et langsigtet budget, der imødekommer Unionens behov; opfordrer til, at der indgås en hurtig aftale mellem institutionerne senest ved udgangen af 2026 for at give mulighed for en rettidig vedtagelse af FFR og for at muliggøre gennemførelsen af udgiftsprogrammer fra den 1. januar 2028;

15.kræver, at Europa-Parlamentet inddrages i alle faser af FFR-processen som krævet i traktaterne i artikel 312, stk. 5, i TEUF; mener, at Rådet skal tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets holdning, der er fastlagt her, for at sikre Europa-Parlamentets godkendelse i overensstemmelse med artikel 312 i TEUF;

16.minder om sin holdning om, at "i en verden i hastig forandring, hvor borgerne med rette forventer mere af Unionen, og hvor Unionen står over for et stigende antal kriser og globale udfordringer, skal den næste FFR gives flere ressourcer sammenlignet med perioden 2021-2027 og bevæge sig væk fra det historisk restriktive og selvpålagte niveau på 1 % af EU's BNI"; beklager, at Kommissionen i stedet for at fremlægge et reelt ambitiøst forslag skjuler sig bag et samlet tal på 2 billioner EUR i løbende priser, som i realiteten kun beløber sig til 1,763 billioner EUR i faste 2025-priser svarende til 1,26 % af EU's BNI, hvoraf 0,11 % afsættes til NGEU-tilbagebetalinger; beklager, at dette resulterer i en symbolsk stigning for EU-programmer på mindre end 0,01 procentpoint af EU's BNI, hvilket reelt indebærer en fastfrysning af budgettet i faste priser; fremhæver, at udfasningen af genopretnings- og resiliensfaciliteten yderligere vil reducere Unionens samlede udgiftskapacitet betydeligt; mener, at dette foreslåede niveau hverken vil sætte Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser i henhold til traktaterne eller imødegå de betydelige geopolitiske udfordringer, der venter forude, herunder klima- og biodiversitetskrisen, som bedst håndteres på EU-plan, samt leveomkostningskrisen;

17.opfordrer til, at FFR 2028-2034 fastsættes til 1,27 % af EU's BNI, eksklusive NGEU-tilbagebetalinger; mener, at NGEU-gældsserviceringen bør behandles særskilt fra bevillinger til EU-programmer inden for den fremtidige FFR-struktur, således at det samlede beløb når op på 1,38 % af BNI; understreger, at dette niveau er det absolutte minimum for at sætte Unionen i stand til at opfylde sine forpligtelser, reagere på geopolitiske udfordringer og nå sine strategiske mål;

18.beklager, at den tilbagebetaling til NGEU, som Kommissionen har fremlagt, indregner årlige trancher inden for FFR-lofterne fra 2028 og frem; understreger, at tilbagebetalingsplanen skal sikre, at NGEU-gældsserviceringen ikke fortrænger væsentlige EU-udgifter eller bringer Unionens evne til at håndtere fremtidige kriser i fare; minder derfor om sin mangeårige holdning om, at bevillinger i forbindelse med tilbagebetalingen af NGEU bør medregnes ud over lofterne;

19.støtter på det kraftigste den foreslåede tekniske justeringsmetode, der tager højde for den faktiske inflation, hvilket er afgørende for at bevare EU-budgettets købekraft i perioder med inflationschok; glæder sig over denne ordning, som er afgørende for at beskytte EU-programmerne, så borgerne ikke rammes af inflation;

20.opfordrer i denne forbindelse til, at finansieringsniveauet sikres for EU-programmer og -politikker som fastsat i bilag I og II til denne beslutning; opfordrer til, at de relevante forpligtelses- og betalingslofter justeres i overensstemmelse hermed;

21.bemærker, at udgiftsområde 1 "Europas sociale model og livskvalitet" er tildelt 797,2 mia. EUR i 2025-priser, efter fradrag af det beløb, der er afsat til tilbagebetaling inden for rammerne af NGEU, hvilket svarer til 45 % af den samlede FFR 2028-2034; udtrykker dyb bekymring over, at dette er et fald i forhold til de 810,1 mia. EUR, der blev tildelt i FFR 2021-2027, og som udgjorde 65 % af det samlede beløb; mener, at denne betydelige nedskæring er uacceptabel i betragtning af den afgørende betydning af at opretholde Unionens mangeårige politikker;

22.beklager, at den foreslåede forordning om den nationale og regionale partnerskabsplan (NRP-planen) (COM(2025)0558), som sammenlægger forskellige politikker i én plan pr. medlemsstat, skaber betydelig usikkerhed med hensyn til forudsigeligheden af finansieringen for de endelige støttemodtagere, skaber unødvendig konkurrence om finansielle ressourcer mellem støttemodtagere og politikker og politiserer fordelingen af EU-midler, hvilket risikerer at øge kompleksiteten og medføre afvejninger mellem politikområder; insisterer på, at tilgangen med "én plan pr. medlemsstat" implicit udhuler EU-budgettets europæiske dimension og målene om fælles EU-politikker, fører til overdreven centralisering, sætter spørgsmålstegn ved nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, udelukker regioner og lokale myndigheder og relevante interessenter fra at spille en meningsfuld rolle med hensyn til udformningen af prioriteter og undergraver flerniveaustyring og udgifternes territoriale dimension; mener, at de ikkeøremærkede beløb under NRP-planerne bør tildeles fuldt ud for at give de endelige støttemodtagere forudsigelighed; advarer desuden om, at den betydelige nedskæring af midlerne til udgiftsområde 1 også truer med at underminere de EU-politikker, der er nedfældet i traktaterne, og Unionens mål om at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed, beskytte demokratiske processer, retsstatsprincippet og sociale rettigheder samt sikre fødevaresikkerhed og en rimelig levestandard for landbrugere og fiskere samt beskyttelse af miljøet og biodiversiteten; gentager, at det er nødvendigt at undgå fragmentering og bevare den horisontale gennemførelsesramme, herunder overordnede regler og principper såsom respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder, som bør finde ensartet anvendelse på alle de politikområder, der er omfattet af NRP-planen, samtidig med at der sikres sammenhængende og ensartede gennemførelsesbestemmelser;

23.understreger, at det er bydende nødvendigt at bevare EU-budgettets europæiske dimension som et grundlæggende instrument til at nå fælles mål, udtrykke Unionens solidaritet og levere europæiske offentlige goder; understreger, at EU-budgettet fortsat skal være den finansielle rygrad, der støtter en uddybning af Unionens integration, undgår fragmentering eller renationalisering af Unionens centrale politikker og fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed i alle EU-regioner, herunder ved at imødegå vedvarende strukturelle begrænsninger, der berører randområder, øområder og regioner i den yderste periferi og sikrer fair konkurrencevilkår og lige muligheder for alle områder i alle medlemsstater, således at ingen personer og ingen regioner lades i stikken; mener endvidere, at EU-budgettet bør bidrage til at tackle leveomkostningskrisen og de voksende uligheder samt til at nå EU's mål for klima og biodiversitet gennem investeringer på relevante centrale områder;

24.afviser ethvert skridt i retning af et "a la carte"-Europa, hvor differentieret deltagelse og en kombination af politikker med forskellige mål, tidshorisonter og gennemførelseslogikker underminerer enheden og sammenhængen i EU's politikker og programmer; er dybt bekymret over, at et enkelt instrument med flere lag af mål, sikkerhedsforanstaltninger og rapporteringskrav kan øge kompleksiteten, svække ansvarligheden og underminere en effektiv gennemførelse; advarer om, at en sådan tilgang, hvorved medlemsstaterne træffer afgørelse om den konkrete fordeling af EU-midlerne, vil fragmentere det indre marked, skabe urimelige konkurrencefordele og undergrave det solidaritetsprincip, der ligger til grund for den europæiske integration og opadgående konvergens;

25.opfordrer til, at der afsættes separate, tilstrækkelige og klart øremærkede midler til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik, samhørighedspolitikken og Den Europæiske Socialfond for at styrke den langsigtede territoriale modstandsdygtighed, den sociale samhørighed og tilliden til det europæiske projekt samt opadgående konvergens;

26.beklager den foreslåede nedskæring i bevillingerne til den fælles landbrugspolitik i perioden efter 2027; opfordrer til, at der i den næste FFR afsættes et øremærket og solidt budget til den fælles landbrugspolitik på 433,01 mia. EUR i løbende priser (svarende til 385,12 mia. EUR i faste 2025-priser) for at sikre fødevaresikkerhed og -suverænitet, konkurrenceevne og en rimelig levestandard for landbrugerne samt for at give dem mulighed for at gennemføre en omstilling til mere bæredygtige metoder, herunder bæredygtig jord- og vandforvaltning; opfordrer til et styrket, ansvarligt og mere fleksibelt fælles sikkerhedsnet inden for de horisontale rammer af NRP-planen; understreger behovet for fuldt ud at bevare det indre markeds integritet og sikre lige vilkår for landbrugere i de forskellige medlemsstater; opfordrer til, at de foranstaltninger, der sikrer landdistrikternes levedygtighed, videreføres og styrkes, bl.a. gennem LEADER og lokaludvikling styret af lokalsamfundet; understreger, at håndtering af klima- og miljøudfordringer, tab af biodiversitet og andre udfordringer, der påvirker landdistrikterne, landbrugssektoren og fødevaresikkerheden, bidrager til sektorens og landdistrikternes økonomiske levedygtighed og konkurrenceevne og til langsigtet stabilitet i landbrugsproduktionen, understreger behovet for at støtte skræddersyede investeringer, herunder investeringer, der fremmer social inklusion og gør landbruget mere attraktivt for unge, kvinder og nyetablerede landbrugere;

27.beklager den betydelige nedskæring i budgettet samt spredningen af fiskerimidler til flere budgetposter; kræver forsikringer om, at den øremærkede bevilling til fiskeri og akvakultur i FFR udgør mindst 7,29 mia. EUR i løbende priser (svarende til 6,50 mia. EUR i faste 2025-priser) med henblik på at imødegå udfordringerne i disse sektorer; understreger endvidere, at den supplerende finansiering til fiskeriets eksterne dimension under udgiftsområde 3 bør udgøre 1,69 mia. EUR i løbende priser (svarende til 1,50 mia. EUR i faste 2025-priser), herunder til partnerskabsaftaler om bæredygtigt fiskeri og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer; gentager, at den fælles fiskeripolitik bidrager til en stabil indkomst og langsigtede udsigter for fiskerne og samtidig beskytter bæredygtige marine økosystemer, hvilket er afgørende for sektorens konkurrenceevne; opfordrer til, at der lægges særlig vægt på EU's fiskerflåde med henblik på at forbedre sikkerheden, bl.a. ved at bekæmpe ulovligt fiskeri og forbedre arbejdsforholdene, energieffektiviteten og bæredygtigheden samt gøre det muligt at modernisere EU's flåde og gennemføre et generationsskifte; opfordrer endvidere til, at den næste FFR sikrer målrettet og synlige finansiering ud over finansieringen til fiskeri til Unionens havrelaterede politikker, herunder havpagten;

28.minder om, at samhørighedspolitikken er retligt nedfældet i traktaterne og en prioritet for Unionen; understreger, at samhørighedspolitikken fortsat skal fungere som Unionens vigtigste instrument for territoriale investeringer og som en søjle i EU's vækstmodel, baseret på en effektiv inddragelse af regionale og lokale myndigheder gennem deres fulde deltagelse i udarbejdelsen, gennemførelsen, overvågning og evaluering af nationale planer samt tilpasning af investeringerne til deres behov og gennemføres efter en model baseret på partnerskabsprincippet med inddragelse af aktører fra erhvervslivet og civilsamfundet samt flerniveaustyring med et samlet budget på 306,93 mia. EUR i løbende priser (svarende til 274,34 mia. EUR i faste 2025-priser) til struktur- og investeringsfonde;

29.opfordrer til, at samhørighedspolitikken forbliver en selvstændig politik med et dedikeret og solidt budget, der er øremærket i den næste FFR med et samlet beløb på 248,37 mia. EUR i løbende priser (svarende til 222 mia. EUR i faste 2025-priser) til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), 46,99 mia. EUR i løbende priser (svarende til 42,00 mia. EUR i faste 2025-priser) til Samhørighedsfonden og 11,57 mia. EUR i løbende priser (svarende til 10,34 mia. EUR i faste 2025-priser) til Interreg; understreger, at tildelingen af dette beløb til samhørighedspolitikken er en nødvendig forudsætning, ikke blot for at sikre finansieringen af de langsigtede samhørighedsmål og fremme konvergensen, men også for at finansiere de nye mål og prioriteter inden for denne politik;

30.beklager, at Kommissionen ikke har taget højde for manglerne ved genopretnings- og resiliensfaciliteten, som også blev påpeget af Den Europæiske Revisionsret, da den fremsatte forslaget til NRPP-forordningen, og opfordrer til en model med delt forvaltning, hvor lokale og regionale myndigheder påtager sig ansvaret for udformning, planlægning, gennemførelse og overvågning af foranstaltningerne;

31.opfordrer til, at der oprettes regionale kapitler i overensstemmelse med medlemsstaternes institutionelle rammer; opfordrer til fuld inddragelse af de regionale og lokale myndigheder i udformningen, overvågningen og gennemførelse af fondene på grundlag af delt forvaltning, flerniveaustyring og partnerskabsprincippet, som disse begreber forstås i dag; understreger behovet for klart definerede ressourcer, partnerskabsregler og et stærkt territorialt fokus, hvor regionerne fungerer som forvaltningsmyndigheder, bl.a. gennem direkte forhandlinger med Kommissionen om fastlæggelsen af milepæle og mål samt gennemførelsen heraf, samt mere direkte adgang til EU-midler for regionale og lokale myndigheder;

32.understreger behovet for tilstrækkelig støtte til Unionens indsats over for demografiske udfordringer; opfordrer til, at der inden for de relevante programmer sikres tilstrækkelige ressourcer til foranstaltninger, der bidrager til håndteringen af sådanne udfordringer, navnlig til regioner og ugunstigt stillede områder, der er påvirket af regionale forskelle og en aldrende befolkning, i fuld respekt for Unionens beføjelser og nærhedsprincippet;

33.minder om de unikke udfordringer, som øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder i EU står over for, og opfordrer til skræddersyede løsninger til at imødekomme disse behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at der tages behørigt hensyn til deres forskellige geografiske begrænsninger og økonomiske og miljømæssige realiteter i udformningen og gennemførelsen af de regionale kapitler;

34.bemærker, at den finansielle programmering af EU-faciliteten, som giver mulighed for yderligere fleksibilitet i de politikområder, den omfatter, og som fuldt ud hører under budgetmyndighedens kompetence, vil blive tilført betydelige finansielle midler til at håndtere uforudsete kriser;

35.bemærker indførelsen af Catalyst Europe i Kommissionens forslag, som kan mobilisere op til 150 mia. EUR i overkommelige EU-støttede lån, hvilket gør det muligt for medlemsstaterne at foretage strategiske investeringer ud over deres tildelte nationale rammebeløb; mener, at denne mekanisme udgør et vigtigt skridt i retning af at afhjælpe investeringskløfterne inden for dekarbonisering, digitalisering og økonomisk modstandsdygtighed; understreger, at Catalyst Europe skal være tilgængeligt for alle medlemsstater og dermed bidrage til økonomisk og social samhørighed samt den europæisk konkurrenceevne;

36.mener, at der for at sikre en fuld og effektiv anvendelse af artikel 349 i TEUF skal oprettes specifik finansiering til regionerne i den yderste periferi inden for FFR for 2028-2034; opfordrer derfor til, at POSEI-programmet får en separat og tilstrækkelig finansiel tildeling til specifikke foranstaltninger, herunder inden for akvakultur og fiskeri, som spiller en central rolle for fødevaresikkerheden, beskæftigelsen og den lokale udvikling;

37.understreger, at FFR for 2028‑2034 bør spille en afgørende rolle med hensyn til at reducere ulighed, fattigdom og social udstødelse ved at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder samt handlingsplanen og det overordnede mål for denne; er dybt bekymret over, at antallet af tilgængelige og økonomisk overkommelige anstændige boliger i Europa falder med alarmerende hast i en situation med faldende samlede investeringer i boligudbuddet i mange medlemsstater, og at den offentlige og private finansiering fortsat ligger under, hvad der er nødvendigt for at imødekomme efterspørgslen; opfordrer til en strategisk, ansvarlig og effektiv anvendelse af investeringer i anstændige, bæredygtige og økonomisk overkommelige boliger gennem anvendelse af EU-midler, herunder foranstaltninger under EFRU, samt anvendelse af Catalyst Europe-lån og målrettede investeringer under Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og InvestEU's nationale segmenter, hvilket skal muliggøre større boliginvesteringer med henblik på gennemførelsen af den europæiske plan for økonomisk overkommelige boliger;

38.opfordrer til, at Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) forbliver et selvstændigt og særskilt program med en dedikeret finansieringsramme på 124,19 mia. EUR i løbende priser (svarende til 110,73 mia. EUR i faste 2025-priser) til fremme af social konvergens i opadgående retning, kvalitetsbeskæftigelse og lige muligheder; understreger, at Den Europæiske Socialfond fortsat skal være et centralt instrument til at investere i uddannelse, beskæftigelse og færdighedsudvikling og sørge for mennesker i sårbare situationer og de mest trængende i vores samfund samt opfylde målene i handlingsplanen for den europæiske søjle for sociale rettigheder; beklager dybt den snævre sociale dimension i den foreslåede forordning om NRP-planerne; opfordrer til at sikre forståelighed og forudsigelighed for de endelige støttemodtagere samt de ansvarlige forvaltningsmyndigheder;

39.understreger, at FFR skal støtte en fuldstændig og hurtig gennemførelse af Unionens asyl- og migrationspagt for at sikre passende modtagelsesforhold, hurtige og effektive asylprocedurer samt integrations-, tilbagesendelses- og tilbagetagelsesprocedurer i fuld overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning; understreger, at den næste FFR skal tilvejebringe de nødvendige ressourcer til på passende vis at tackle Unionens store udfordringer inden for asyl, migration, integration, grænseforvaltning og indre sikkerhed og en effektiv beskyttelse af EU's ydre grænser, herunder finansiering af grænseinfrastruktur, samt fysiske, elektroniske og efterretningsmæssige foranstaltninger, når og hvis det er relevant; mener, at Kommissionens forslag ikke opfylder disse krav i tilstrækkelig grad, og opfordrer til en forhøjelse af beløbene til asyl- og migrationspolitikker, grænseforvaltning og sikkerhed til 38,04 mia. EUR i løbende priser (svarende til EUR 34 mia. i faste 2025-priser); opfordrer til en udvidelse af de direkte finansieringsstrømme inden for EU-faciliteten for lokale og regionale myndigheder, der bygger på modellen for den nuværende tematiske facilitet under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden;

40.anerkender, at alle EU's østlige grænseregioner står over for øgede økonomiske, sociale og sikkerhedsmæssige udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine og andre geopolitiske trusler, herunder hybride trusler; understreger behovet for omfattende FFR-støtte for at styrke deres forsvar, beredskab, modstandsdygtighed og sikkerhed samt deres økonomiske, sociale og territoriale udvikling; opfordrer derfor til en samlet indsats på tværs af EU-programmerne og vedvarende støtte på EU-plan, herunder finansiel bistand i forbindelse med de nationale planer;

41.glæder sig over den betydelige styrkelse af udgiftsområde 2 "Konkurrenceevne, velstand og sikkerhed", som er tildelt 522,2 mia. EUR i 2025-priser i FFR for 2028-2034, hvilket svarer til 30 % af den samlede FFR sammenlignet med 224,8 mia. EUR eller 17 % i den nuværende periode; bemærker, at dette er mere end en fordobling af ressourcerne og afspejler Unionens engagement i forskning, innovation, strategisk autonomi, strategiske industrisektorer og infrastrukturer, vandresiliens, nye teknologier, bioteknologi, den grønne og den digitale omstilling, kritiske råstoffer, energisikkerhed, rumfart, forsvar, transport og militær mobilitet, kreative erhverv, uddannelse, kultur, demokrati og grundlæggende rettigheder, økonomisk og social modstandsdygtighed, teknologisk suverænitet samt støtte til SMV'er, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder; anerkender, at denne betydelige stigning er en reaktion på Europa-Parlamentets mangeårige opfordringer til større investeringer på disse områder, og understreger, at den bør gennemføres på en måde, der sikrer strategisk sammenhæng og maksimerer den europæiske merværdi;

42.understreger, at ECF skal være et målrettet finansieringsinstrument med henblik på at udfylde en finansieringskløft i den nuværende FFR; understreger, at ECF spiller en central rolle i styrkelsen af Unionens konkurrenceevne, dvs. de europæiske virksomheders evne til at konkurrere på de globale markeder, i styrkelsen af Unionens økonomiske og industrielle suverænitet, langsigtede produktivitet, strategiske autonomi og modstandsdygtighed, herunder adgangen til kritiske råstoffer, samt i gennemførelsen af den dobbelte omstilling; opfordrer i den forbindelse til, at der afsættes et budget på 264,35 mia. EUR i løbende priser (svarende til 234 mia. EUR i faste 2025-priser) til ECF; insisterer på, at konsolideringen af programmer ikke må mindske gennemsigtigheden eller begrænse Europa-Parlamentets evne til at sikre passende finansiering til specifikke politikmål; insisterer på, at budgetposterne trods programsammenlægninger skal forblive tilstrækkeligt detaljerede til at muliggøre meningsfuld parlamentarisk kontrol og opretholde synligheden af finansieringen af individuelle prioriteter; mener, at det er vigtigt at sikre, at ECF, herunder LIFE-foranstaltninger, gennemføres ved hjælp af gennemsigtige forvaltningsordninger, der gør det muligt at spore de samlede udgifter, mål og resultater og undgå unødvendig fragmentering; minder om sin holdning om, at konkurrenceevnen skal fremme økonomisk vækst samt fremme stabile og velbetalte job af høj kvalitet som understreget i både Draghi- og Lettarapporterne, og at en veluddannet arbejdsstyrke er afgørende for en fremtidssikret europæisk økonomi, og at der derfor er behov for finansiering til omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder i sektorer, der står over for betydelige omstillinger;

43.bemærker, at EU-budgettet alene ikke kan udfylde investeringskløften, og at der derfor er behov for at maksimere synergierne mellem offentlige og private investeringer bedst muligt, anvende risikobegrænsning, finansielle instrumenter og budgetgarantier som stærke og effektive redskaber til at nå EU's mål og politiske målsætninger samt forenkle og harmonisere EU's investeringsarkitektur; understreger på det kraftigste, at det er nødvendigt at have et InvestEU-instrument, der er større end det nuværende program og tilgængeligt fra starten, og at budgettet bør indeholde mere fleksible og tilgængelige nationale InvestEU-segmenter, især for SMV'er, og opfordrer til, at der oprettes solide finansielle instrumenter og risikodelingsmekanismer på EU-plan under ECF, som kan sikre en stabil investeringsstrøm og tiltrække privat kapital;

44.minder om vigtigheden af at støtte SMV'er, da de er rygraden i den europæiske økonomi, har et stærkt territorialt fokus og er en vigtig drivkraft for vækst i hele Unionen; understreger betydningen af et passende niveau for investeringer i SMV'er; understreger, at EU-budgettet bør give SMV'er hurtigere og lettere adgang til finansiering, mindske innovations- og investeringskløften i forhold til globale konkurrenter og bidrage til bæredygtig vækst, jobskabelse og strategisk autonomi;

45.fremhæver, at den grønne og den digitale omstilling er uløseligt forbundet med Europas velstand, trivsel, bæredygtighed, vækst og konkurrenceevne på lang sigt; understreger, at den endelige succes med den dobbelte omstilling i høj grad vil afhænge af, at det sikres, at omstillingen er retfærdig og inkluderende for arbejdstagere, regioner og virksomheder, og at den bidrager til social retfærdighed for alle, med særligt fokus på de mest sårbare for at sikre, at ingen lades i stikken; insisterer derfor på, at FFR for 2028-2034 fortsat skal støtte den dobbelte omstilling; beklager, at forslaget til FFR for 2028-2034 ikke omfatter et selvstændigt instrument, og opfordrer til, at de relevante midler under den næste FFR alligevel skal støtte en retfærdig omstilling; understreger desuden behovet for synergier og komplementaritet mellem samhørighedspolitiske fonde og ECF;

46.understreger behovet for at styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base; minder om, at forsvarsindustripolitikken skal være åben og fremme konkurrence, og at teknologier med dobbelt anvendelse, militær mobilitet og kritisk infrastruktur er søjler i Unionens geopolitiske indflydelse og den europæiske afskrækkelse; opfordrer til tydeligt angivne og tilstrækkeligt finansierede forsvarsrelaterede tildelinger; opfordrer til, at alle forsvarsrelevante investeringer, herunder inden for rammerne af den nationale og regionale partnerskabsplan, følger sammenhængende støtteberettigelseskriterier, herunder krav vedrørende en klar europæisk merværdi, og at de er i overensstemmelse med principperne om europæisk præference, interoperabilitet, forsyningssikkerhed og industriel modstandsdygtighed;

47.bemærker, at det foreslåede budget for Horisont Europa stadig ikke lever op til det nødvendige EU-bidrag til at nå udgiftsmålet for forskning og udvikling på 3 %, og opfordrer til en forhøjelse af budgettet for Horisont Europa til mindst 200 mia. EUR i løbende priser (svarende til 177,01 mia. EUR i faste 2025-priser); understreger, at øgede investeringer i EU's forskning og innovation, herunder meget større private investeringer, afspejler Unionens eksistentielle behov for at lukke innovationskløften i forhold til vores globale konkurrenter og dermed bringe bæredygtig vækst og konkurrenceevne tilbage til Europa, da dette fortsat er grundlaget for vores velstand og er afgørende for at opretholde vores sociale model; minder om, at EU's udgifter til forskning og udvikling ikke kan erstatte vedvarende nationale offentlige investeringer i forskning og udvikling; understreger, at forskningssamarbejde, åben konkurrence samt videnskabelig og teknologisk ekspertise fortsat skal være kernen i rammeprogrammet, og glæder sig over Kommissionens beslutning om at fortsætte den målrettede støtte til udvidelsesforanstaltninger og til overgangslandene med henblik på at forbedre den geografiske balance; understreger, at rammeprogrammet, herunder dets udvidelsesforanstaltninger, primært bør sigte mod at fremme ekspertise inden for forskning og innovation i hele Unionen og fuldt ud frigøre Europas talentpotentiale;

48.minder om, hvor vigtig CEF er med henblik på at afhjælpe de manglende forbindelser i den europæiske energi- og transportsektor og dens bidrag til at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne i EU; bemærker, at omstillingen til ren energi og grænseoverskridende strukturinvesteringer med henblik på at forbedre energisikkerheden og den kritiske energiinfrastruktur i Europa er uundværlig og udgør en forudsætning for at sikre en sikker og økonomisk overkommelig energiforsyning i hele Unionen; minder om den afgørende betydning og merværdi af EU's investeringer i udvikling af infrastruktur til ren energi og fremskyndelse af netmodernisering og grænseoverskridende sammenkobling, herunder for vedvarende energi; glæder sig over den stærkt nødvendige forøgelse af transport og militær mobilitet under CEF; bemærker, at finansieringen af transportinfrastruktur samt dekarboniserings- og digitaliseringsløsninger nu er afhængig af tæt synkronisering mellem CEF, Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne og NRP-planen; opfordrer til, at der afsættes 91,29 mia. EUR i CEF-midler i løbende priser (svarende til 81 mia. EUR i faste 2025-priser) for at yde tilstrækkelig støtte til energi, transport og militær mobilitet;

49.understreger, at LIFE-programmet spiller en central rolle i integreringen af EU's miljømål og -forpligtelser; mener derfor, at de foranstaltninger, der i øjeblikket støttes under LIFE-programmet, såsom målrettet, langsigtet støtte af høj kvalitet til naturbevarelse, genopretning af biodiversitet, klimatilpasning, forebyggelse af forurening og miljøforvaltning, bør fortsætte på en klar måde med en øremærket finansiering på 3,39 mia. EUR i løbende priser (svarende til 3 mia. EUR i faste 2025-priser) under ECF for at sikre forudsigelighed, stabilitet og kontinuitet i finansieringen, herunder for lokale og regionale myndigheder, og for at sikre, at gennemførelsen i praksis forbliver effektiv og synlig for støttemodtagerne og borgerne; understreger desuden, at EU-faciliteten også bør gennemføre LIFE-relaterede foranstaltninger for at nå op på det nuværende finansieringsniveau for LIFE-programmet;

50.understreger, at de europæiske borgeres sundhed fortsat er en prioritet; understreger, at en sund befolkning og en stærk sundhedssektor er afgørende drivkræfter for Europas konkurrenceevne, økonomiske modstandsdygtighed og velfærd; understreger, at vedvarende og forudsigelige investeringer i sundhed er afgørende for at styrke sundhedssystemernes modstandsdygtighed, støtte og fastholde en kvalificeret arbejdsstyrke inden for sundhedssektoren, mindske uligheder i adgangen til pleje på tværs af medlemsstaterne og sikre Unionens beredskab over for fremtidige sundhedskriser; udtrykker dyb bekymring over udvandingen af EU4Health-programmet, hvor størstedelen af tiltagene inden for sundhedspolitik, forebyggelse og styrkelse af sundhedssystemerne flyttes over i ECF; anmoder derfor om, at der under ECF afsættes 10,05 mia. EUR i løbende priser (svarende til 8,90 mia. EUR i faste 2025-priser) til finansiering af specifikke EU4health-prioriteter;

51.gentager, at der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer til bekæmpelse af kønsbaseret vold og til støtte for seksuel og reproduktiv sundhed og tjenesteydelser, kvinderettighedsorganisationer samt EU-initiativer og -organer, der fremmer reel ligestilling mellem mennesker, uanset køn, alder, seksuel orientering eller race; fremhæver i den forbindelse Kommissionens meddelelse EUT C, C/2026/1383, 4.3.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1383/oj. som følge af Europa-Parlamentets beslutning fra december 2025 Vedtagne tekster, P10_TA(2025)0338. om det europæiske borgerinitiativ "My Voice, My Choice";

52.noterer sig forslaget om at flytte kriseberedskabet og sundhedsberedskabet fra det nuværende EU4Health-program til EU's mere generelle kriseberedskabskapacitet suppleret med nye tværsektorielle krisekoordineringsfunktioner og foranstaltninger vedrørende civilt-militært samarbejde for at skabe en integreret og modstandsdygtig europæisk civilbeskyttelse; fremhæver EU's rolle som et knudepunkt for koordinering og forbedring af medlemsstaternes beredskab og kapacitet til at reagere omgående på omfattende nødsituationer med stor indvirkning og gentager sin opfordring til at sikre tilstrækkelig finansiering til beredskab og hurtig krisehåndtering, således at UCPM+ fortsat vil være den primære ramme på EU-plan for generelt kriseberedskab; opfordrer til, at der afsættes et budget til UCPM+ på 12,42 mia. EUR i løbende priser (svarende til 11 mia. EUR i faste 2025-priser);

53.gentager, at Erasmus+, som et af Unionens flagskibsprogrammer, spiller en central rolle i fremme af europæiske værdier, grænseoverskridende samarbejde og unges engagement, og minder om, at styrkelsen af menneskelige ressourcer, arbejdskraftens mobilitet og kompetencer, herunder gennem udveksling på universiteter og i lærepladser, i forbindelse med Draghi- og Lettarapporterne er blevet udpeget som en afgørende faktor for Europas konkurrenceevne og modstandsdygtighed; opfordrer i til, at der afsættes et budget på 47,39 mia. EUR i løbende priser (svarende til 42 mia. EUR i faste 2025-priser) til Erasmus+;

54.understreger, at investeringer i demokratisk modstandsdygtighed og kulturel vitalitet er en integreret del af Unionens strategiske autonomi; glæder sig i denne forbindelse over forslaget til det nye AgoraEU-program og anerkender dets udvidede anvendelsesområde og dets unikke europæiske merværdi som Unionens eneste program, der er dedikeret til de kulturelle og kreative sektorer og mediapluralisme og til at støtte demokratisk engagement og fremme europæiske værdier; opfordrer til, at der afsættes et budget på 10,72 mia. EUR i løbende priser (svarende til 9,5 mia. EUR i faste 2025-priser) til AgoraEU;

55.opfordrer til, at der afsættes et budget på 0,89 mia. EUR i løbende priser (svarende til 0,79 mia. EUR i faste 2025-priser) til programmet for retlige anliggender, herunder støtte til digitalisering af retligt samarbejde og adgang til domstolsprøvelse, udrulning af nye grænseoverskridende instrumenter og nye initiativer til at mindske grænseoverskridende retlig fragmentering, herunder onlinekriminalitet og hadefuld tale;

56.bemærker, at udgiftsområde 3 "Et globalt Europa" er tildelt 190 mia. EUR i 2025-priser i FFR for 2028-2034, hvilket svarer til en betydelig stigning fra 121,5 mia. EUR i den nuværende periode, samtidig med at dets andel på 10 % af den samlede FFR bevares; mener, at denne væsentlige stigning på 68,5 mia. EUR er helt afgørende, da den viser Unionens engagement i at styrke sin rolle som global aktør og pålidelig partner i et stadig mere komplekst geopolitisk miljø; udtrykker imidlertid bekymring over, at dette finansieringsniveau fortsat er utilstrækkeligt med henblik på at finansiere førtiltrædelsesbistand og tiltag udadtil i betragtning af omfanget af globale udfordringer, herunder stigende udviklingsbehov og uligheder, humanitære kriser, et hidtil uset antal kriser, konflikter og generelle skrøbeligheder, dekarbonisering, global sundhed og behovet for at støtte Ukraine og andre partnere; anser det derfor for nødvendigt at forhøje budgetbevillingen til instrumentet for et globalt Europa til 225 mia. EUR i løbende priser (svarende til 198,63 mia. EUR i faste 2025-priser);

57.beklager manglen på tematiske mål, der dækker centrale områder, og som ville give medlovgiverne mulighed for at fastlægge strategiske prioriteter; understreger behovet for at inddrage civilsamfundspartnere samt lokale og regionale aktører; understreger, at denne øgede tildeling er afgørende for at sikre Unionen som en troværdig global aktør; opfordrer til, at der afsættes de nødvendige midler til at støtte udvidelses- og tiltrædelsesprocesserne og til at fremme og opretholde Unionens værdier og interesser på verdensplan, herunder gennem gensidigt fordelagtige partnerskaber; understreger, at en forudsigelig og passende finansiering støtter stabilitet, modstandsdygtighed og en bæredygtig udvikling og bidrager til at tage hånd om de underliggende årsager til migration ved at fremme økonomiske muligheder, uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet og jobskabelse i partnerlandene og dermed styrker den langsigtede sikkerhed; opfordrer til, at der i henhold til den relevante lovgivningsprocedure forhandles om bestemmelser, der skal sikre, at anvendelsen af EU-midler under instrumentet for et globalt Europa ikke ser bort fra vedvarende krænkelser af menneskerettighederne i partnerlandene, og minder om principperne om humanitet, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed i forbindelse med humanitær bistand og udviklingsbistand;

58.advarer om, at sammenlægningen af programmer endnu en gang kan føre til svækket parlamentarisk kontrol og inddragelse og reduceret synlighed af finansieringen for specifikke prioriteter, som det var tilfældet med instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) – et globalt Europa; opfordrer til klare og meningsfulde mekanismer for ansvarlighed og rapportering inden for rammerne af et globalt Europa; kræver, at søjlerne samt de tematiske programmer, landene og instrumenterne heri, herunder førtiltrædelsesmidlerne, opretholder klare og adskilte budgetposter for at sikre gennemsigtighed i tildelingen, og at anmodninger om overførsler af betydelige beløb inden for søjlerne skal godkendes på forhånd af Europa-Parlamentet; mener, at det er afgørende at gøre det muligt, at frigivne midler under et globalt Europa tilbageføres til den oprindelige budgetpost; finder det nødvendigt, at Kommissionen giver en klar fordeling mellem programmerbare og ikkeprogrammerbare midler, og minder om, at et globalt Europa hovedsageligt skal bestå af foranstaltninger under de geografiske programmer;

59.minder om, at humanitær bistand med øremærkede midler, der sikres og gennemføres i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 om humanitær bistand Rådets forordning (EF) nr. 1257/96 af 20. juni 1996 om humanitær bistand (EFT L 163 af 2.7.1996, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1257/oj)., fortsat er EU's mest synlige og principielle udtryk for solidaritet og fortsat skal opretholde principperne om medmenneskelighed, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed; gentager sin holdning om, at den princip- og behovsbaserede karakter af humanitær bistand kræver, at der ydes forudsigelig finansiering gennem en sammenhængende ramme med en tilstrækkeligt finansieret årlig basistildeling med en særlig kontoplan, suppleret med en passende reserve til at tage højde for nødforanstaltninger;

60.understreger betydningen af garanteret adgang til reserven i stødpuden under et globalt Europa, som bør være til rådighed ud over og uden for den vejledende tildeling på 25 mia. EUR til forstærkninger i tilfælde af uventede behov, som vokser på grund af faktorer såsom klimaændringer; opfordrer til, at de 25 mia. EUR til humanitær bistand i perioden 2028-2034 betragtes som et garanteret minimum og ikke som et loft i lyset af stigningen i antallet og varigheden af humanitære kriser;

61.glæder sig over, at mobiliseringen af stødpuden under et globalt Europa vil ændre sig i forhold til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa, idet mobiliseringen af stødpuden under den næste FFR skal følge reglerne i finansforordningen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj)., og enhver mobilisering på over 10 % af den årlige tildeling skal godkendes af Europa-Parlamentet og Rådet; insisterer dog på sine tidligere opfordringer til, at Kommissionen skal underrette Europa-Parlamentet i god tid inden enhver mobilisering af stødpuden og tage hensyn til dets bemærkninger om arten, målene og de påtænkte finansielle beløb;

62.understreger, at et instrument for et globalt Europa med tilstrækkelige ressourcer er afgørende for sammenhængen i Unionens optræden udadtil og for, at EU kan fungere som en pålidelig og langsigtet partner på lige fod med partnerlandene; bekræfter på ny, at tildelinger under instrumentet for et globalt Europa bør være i overensstemmelse med hovedmålet for EU's politik for udviklingssamarbejde som fastsat i artikel 208 i TEUF, nemlig reduktion og på lang sigt udryddelse af fattigdom, samt med den europæiske konsensus om udvikling og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

63.opfordrer til meningsfulde ansvarligheds- og rapporteringsmekanismer; er bekymret over den udbredte anvendelse af "finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger" i forbindelse med gennemførelsen af den europæiske søjle gennem præstationsbaserede planer, og insisterer på, at disse midler skal udbetales på baggrund af overholdelsen af de grundlæggende principper i udvidelsesprocessen, herunder retsstatsprincippet;

64.mener, at udvidelsen udgør en mulighed for at styrke Unionen, og at den næste FFR er af afgørende betydning med hensyn til at forberede Unionen og kandidatlandene på deres tiltrædelse; glæder sig over beslutningen om at tildele Ukraine og nabolandet Republikken Moldova status som kandidatlande; insisterer på behovet for at indsætte de nødvendige midler til at støtte deres tiltrædelsesprocesser og tiltrædelsesprocesserne for landene på det vestlige Balkan; glæder sig over tilsagnet via Et Globalt Europa om at yde solid finansiel støtte til kandidatlande som et centralt instrument til at forankre dem solidt i EU og fremme deres forberedelser til tiltrædelse; opfordrer til, at der sikres en øremærket bevilling til hvert kandidatland med specifikke budgetposter;

65.gentager sin fulde støtte til ukrainerne i deres kamp for frihed og demokrati og beklager de forfærdelige lidelser og konsekvenser som følge af Ruslands uprovokerede og uberettigede angrebskrig; glæder sig over, at forslaget om gennemførelse af støttelånet til Ukraine er blevet vedtaget som led i EU's støtte til Ukraine; understreger, at udgifter til gældsservicering som følge af låntagningen til støttelånet til Ukraine ikke er medregnet i forslagene til den næste FFR; kræver, at disse udgifter til gældsservicering placeres helt ude over lofterne i den næste FFR og uden for den finansiering, der allerede er planlagt under Ukrainereserven;

66.noterer sig med bekymring, at målet for officiel udviklingsbistand (ODA) i Kommissionens forslag er blevet sænket fra 93 % til 90 %; understreger, at Kommissionen ikke bør have mulighed for at ændre dette mål ved hjælp af delegerede retsakter;

67.understreger behovet for at sikre tilstrækkelig finansiering til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og kapaciteten til hurtig deployering; understreger, at civile FSFP-missioner er af strategisk betydning for Unionen og støtter såvel Unionens som dens partneres mål for deres foranstaltninger udadtil; opfordrer derfor til, at der afsættes 3,76 mia. EUR i løbende priser (svarende til 3,34 mia. EUR i faste 2025-priser) til budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som omfatter den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik;

68.understreger, at de oversøiske lande og territorier repræsenterer unikke og strategiske aktiver, der gavner Unionen som helhed; mener, at den af Kommissionen foreslåede tildeling ikke svarer til de udfordringer, som oversøiske lande og territorier står over for, og opfordrer til, at der afsættes 2,08 mia. EUR i løbende priser (svarende til 1,85 mia. EUR i faste 2025-priser) under hensyntagen til de seneste trusler mod Grønlands territoriale integritet, hvor samarbejde i væsentlig grad kan bidrage til at fremme Unionens strategiske autonomi;

69.insisterer på, at EU-finansiering til konfliktforebyggelse, fredsopbygning og genopbygning efter konflikter udgør en direkte investering i Unionens langsigtede stabilitet og sikkerhed, navnlig i EU's østlige og sydlige naboskab; roser FN's og dets agenturers rolle i konfliktområder og opfordrer EU til at styrke sin politiske og finansielle støtte til multilateralisme; kræver, at den næste FFR yder dedikeret, passende og forudsigelig finansiering til FN og dets agenturer, hvis arbejde er af grundlæggende betydning for civilbefolkningen, især i Gaza, på Vestbredden, i Syrien, Libanon og regionen som helhed; opfordrer EU til at spille en aktiv rolle i fredsopbygningen og i håndteringen af følgerne af konflikterne i Ukraine og Gaza samt i støtten til genopbygningsindsatsen; opfordrer til, at der i FFR afsættes øremærkede midler til dette formål; understreger, at al EU-finansiering skal være i overensstemmelse med EU's værdier og regler, navnlig finansforordningen;

70.opfordrer til at fortsætte med ressourcer til og meningsfuld inddragelse af civilsamfundsorganisationer, navnlig lokale aktører og kvinderettighedsorganisationer, og til struktureret dialog, der støttes af særlige finansieringsstrømme, der er skræddersyet til civilsamfundsorganisationers og menneskerettighedsforkæmperes behov; opfordrer til, at finansieringen af foranstaltninger udadtil gennemføres under hensyntagen til de lokale og regionale myndigheders centrale rolle gennem en effektiv, klar og konsekvent flerniveaustyring og partnerskaber;

71.insisterer på, at Den Europæiske Investeringsbankgruppe (EIB-gruppen) anerkendes som Unionens primære strategiske finansielle partner inden for arkitekturen for Et Globalt Europa for at maksimere virkningen af midlerne under udgiftsområde 3; opfordrer til et stærkt investeringspartnerskab med EIB for at give EU-budgettet en løftestangsvirkning, mobilisere private investeringer og styrke budgetgarantien og blandingsrammen, sikre en effektiv opfyldelse af instrumentets mål, navnlig med hensyn til konkurrenceevne, modstandsdygtighed og fremme af den private sektors adgang til finansiering i partnerlandene; anerkender den supplerende rolle, som andre gennemførelsespartnere spiller, såsom nationale erhvervsfremmende banker og institutioner, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling og Europarådets Udviklingsbank;

72.understreger behovet for, at Unionens politikker understøttes af en velfungerende forvaltning; insisterer på, at der efter 2027 skal tildeles tilstrækkelige finansielle og personalemæssige ressourcer fra starten og under hele FFR-perioden, således at Unionens institutioner, organer, decentrale agenturer og Den Europæiske Anklagemyndighed, ikke mindst når deres mandat forlænges, kan sikre en effektiv og virkningsfuld udformning af politikker og gennemførelse og håndhævelse af høj kvalitet, yde teknisk bistand, fortsat kan tiltrække de bedste medarbejdere fra alle medlemsstater og dermed sikre geografisk balance og kan få spillerum til at tilpasse sig skiftende omstændigheder; understreger behovet for at sikre ligestilling mellem kønnene i forvaltningen på alle niveauer;

73.opfordrer Kommissionen til at fremlægge yderligere oplysninger om finansiering og personale til EU's decentrale agenturer i den næste FFR; mener, at forslaget om stabil finansiering og stabilt personale for nogle agenturers vedkommende fortsat vil underminere deres evne til at opfylde deres mandater; gentager Europa-Parlamentets mangeårige opfordring om, at nye opgaver bør finansieres gennem nye bevillinger, og at omfordelinger fra programmer og andre prioriteter kun må finde sted i undtagelsestilfælde; anerkender behovet for at vurdere og undgå potentielle overlapninger eller dobbeltarbejde mellem agenturerne og identificere muligheder for synergi og samarbejde for at sikre, at ressourcerne fordeles effektivt;

74.bemærker med bekymring, at Kommissionens selvpålagte stabile personaleniveau har vist sig at være kontraproduktivt med hensyn til at opfylde de operationelle krav; anerkender, at Kommissionen for så vidt angår FFR for 2028-2034 har anmodet om yderligere stillinger, navnlig med hensyn til cybersikkerhedskravene hvad angår personale; insisterer på, at der skal tages hensyn til personalebehovene i alle institutioner og organer, når der oprettes yderligere stillinger; fremhæver den særligt alarmerende situation, hvor nogle EU-agenturer modtager utilstrækkelig operationel finansiering, hvilket i alvorlig grad begrænser deres kapacitet til at opfylde deres mandater, overholde forordningen om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2023/2841 af 13. december 2023 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (EUT L, 2023/2841, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj). og opfylde politikmål og håndhævelse samt deres lovgivningsmæssige forpligtelser; understreger, at EU-institutionerne og -organerne i lyset af de stadig større udfordringer, der skal tackles, er nødt til at tilbyde et attraktivt arbejdsmiljø for at tiltrække højtuddannede ansøgere;

75.understreger Europaskolernes betydning som en flagskibsmodel, der fastsætter høje fælles uddannelsesstandarder på tværs af medlemsstaterne og tilbyder en internationalt anerkendt kvalifikation, der fremmer akademisk ekspertise, lærendes mobilitet og en fælles europæisk identitet; opfordrer derfor til støtte og forudsigelig finansiering for at dække langsigtede strukturelle omkostninger, som i øjeblikket ikke er dækket, og udvide ansvarsområderne og for at sikre systemets synlighed, gennemsigtighed og budgetmæssig sikkerhed;

76.antager, at Kommissionens forslag på behørig vis afspejler faktiske behov i alle institutioner, organer og agenturer, og foreslår derfor ikke en yderligere forhøjelse; har imidlertid fuldt ud til hensigt at forsvare Kommissionens forslag og sikre den nødvendige finansiering til en stærk, effektiv europæisk offentlig forvaltning af høj kvalitet baseret på princippet om lighed mellem Unionens borgere, der står til rådighed for alle europæere;

77.glæder sig over Kommissionens forslag om, at fleksibilitetsinstrumentet ikke blot skal bestå af et fast beløb, men også af yderligere midler fra indtægter i forbindelse med bøder og frigørelser; mener i lyset af sin holdning af 7. maj 2025, at fleksibilitetsinstrumentet bør modtage midler fra yderligere kilder, nemlig uudnyttede margener fra tidligere år, det årlige overskud fra det foregående år og tilbageførsler fra finansielle instrumenter sammen med fremtidige margener som en sidste udvej; mener også, at det i høj grad bør koncentreres til starten af perioden; opfordrer til en forenkling og rationalisering af procedurerne i forbindelse med mobilisering af særlige instrumenter og mener derfor, at eksistensen af det fælles margeninstrument er forældet, og opfordrer til, at dets funktioner indarbejdes i fleksibilitetsinstrumentet; mener, at eksterne formålsbestemte indtægter og beløb, der genopføres i henhold til specifikke indtægts- og frigørelsesregler i programspecifikke bestemmelser, kan undtages fra denne generelle regel;

78.gentager, at der bør være et andet særligt instrument, solidaritetsreserven til naturkatastrofer, der tegner sig for 4 mia. EUR om året i faste 2025-priser, der skal mobiliseres ud over FFR-lofterne, og som skal sikre solidaritet i tilfælde af naturkatastrofer, og som bør supplere den foreslåede kaskademekanisme til krisesituationer og bør være underlagt regler, der giver mulighed for hurtig udbetaling og, hvor det er relevant, forfinansieringsmekanismer i tæt samarbejde med alle relevante instrumenter, herunder UCPM+, og dermed bidrage til modstandsdygtighed og kriseberedskab; mener, at begge særlige instrumenter bør kunne fremføre uudnyttede beløb i hele FFR-perioden for at sikre fleksibilitet;

79.bemærker, at Kommissionen foreslår 88 mia. EUR til Ukrainereserven inden for rammerne af FFR-forordningen til finansiering af førtiltrædelsesbistand, genopretning og genopbygning; mener, at der med dette beløb kan ydes betydelig støtte; glæder sig over, at der er oprettet en Ukrainereserve ud over lofterne i den flerårige finansielle ramme for at imødekomme Ukraines ekstraordinære og uforudsigelige behov; bemærker imidlertid, at hvis konflikten fortsætter, vil denne tildeling være utilstrækkelig til at opfylde Ukraines behov; opfordrer til en forhøjelse og fremrykning af reserven med henblik på at yde yderligere støtte til Ukraine; understreger, at finansieringsstrukturen for Ukraine bør forblive sammenhængende, gennemsigtig og effektiv, så den fuldt ud understøtter landets tiltrædelsesproces, samtidig med at der skelnes klart mellem førtiltrædelsesbistand og genopbygningsbehov;

80.minder om, at den nuværende FFR har været underfinansieret, hvilket krævede en revision af FFR i 2024; bemærker, at selv om der er øget fleksibilitet i FFR-forslaget for 2028-2034, er de samlede beløb i Kommissionens forslag stadig ikke tilstrækkelige;

81.beklager, at den foreslåede FFR-forordning ikke omfatter en klausul om midtvejsrevision; insisterer på, at FFR-forordningen skal pålægge Kommissionen senest i juli 2031 at forelægge en revision af, hvordan FFR fungerer under fuld hensyntagen til den økonomiske situation på dette tidspunkt samt til de seneste makroøkonomiske og beskæftigelsesmæssige fremskrivninger og den relevante globale udvikling; mener også, at en sådan obligatorisk gennemgang om nødvendigt skal ledsages af et lovgivningsforslag om revision af denne forordning i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i TEUF; understreger, at en sådan revision ikke bør reducere på forhånd tildelte nationale rammebeløb som fastsat i forordningen om NRP-planerne;

82.minder om, at valget til Europa-Parlamentet vil finde sted i 2034; mener, at datoen for offentliggørelsen af forslaget til den efterfølgende FFR-forordning, dvs. den 1. juli 2033, ligger betydeligt senere end normalt i en FFR's livscyklus; opfordrer til, at forslaget til FFR for perioden efter 2034 offentliggøres senest i juli 2032;

83.noterer sig Kommissionens narrativ om, at dens forslag har til formål at øge fleksibiliteten og forenklingen i den næste FFR; anerkender, at fleksibilitet er afgørende for at reagere på uforudsete udfordringer, men understreger, at den ikke må bruges på bekostning af ansvarlighed, forudsigelighed, gennemsigtighed og politikkohærens; advarer om, at fleksibilitet uden gennemsigtighed vil udvide den demokratiske ansvarlighedskløft og undergrave offentlighedens tillid til EU;

84.beklager, at Kommissionens forenklingsforslag primært gavner dens egne processer snarere end de endelige støttemodtagere og dermed forværrer det demokratiske underskud i Unionen; minder om, at Europa-Parlamentet konsekvent har argumenteret for forenkling for de endelige støttemodtagere, herunder ved at reducere den administrative byrde, der er forbundet med adgangen til EU-budgettet, og gøre udgifterne mere effektive; insisterer på, at forenklingen ikke må gå ud over programmets kvalitet eller det demokratiske ansvar, og at den heller ikke må bruges som påskud for at underminere principperne om flerniveaustyring og partnerskab eller den konstruktive dialog med de vigtigste interessenter og arbejdsmarkedets parter, da en korrekt anvendelse heraf vil øge effektiviteten af EU's udgifter og vil være afgørende for, at FFR bliver en succes; deler Revisionsrettens bekymring for, at Kommissionens tilgang vil føre til en forenkling af Kommissionens samarbejde med medlemsstaterne, samtidig med at den administrative byrde øges eller flyttes over på nationalt og regionalt plan og modtagerplan; understreger, at forenklingen, hvor det er muligt, vil kræve en harmonisering af regler og rapporteringskrav på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan; understreger, at Europa-Parlamentet vil fremlægge alle de gennemsigtighedsmekanismer, der er nødvendige for at opfylde sin rolle som vogter af borgernes interesser;

85.mener, at de nuværende forslag om NRP-planen kan føre til "renationalisering" af nogle EU-politikker på grund af manglen på en horisontal tilgang og den øgede fleksibilitet, der ydes til medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget baseret på en national tilgang; opfordrer til at sikre, at budgettet forbliver et investeringsbudget, der opretholder fokus på EU-merværdi og sikrer en stærk horisontal tilgang;

86.understreger, at den udbredte anvendelse af fleksibilitets- og resultatbaserede instrumenter i den næste FFR skal ledsages af styrket flerniveaustyring; mener, at en meningsfuld inddragelse af de lokale og regionale myndigheder samt arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer i udformningen, gennemførelsen og overvågningen af EU-finansierede foranstaltninger er afgørende for at opveje en gennemførelse, der er centreret om Kommissionen, reducere den demokratiske ansvarlighedskløft og sikre, at udgifterne opfylder de reelle territoriale behov; insisterer på, at sådanne instrumenter bør ledsages af en passende kontrol udøvet af valgte repræsentanter på EU-plan, nationalt plan og regionalt plan, hvor det er relevant, og at Europa-Parlamentets budget- og dechargerolle skal bevares;

87.minder om, at Revisionsretten konstaterede, at den såkaldte resultatbaserede model, der bygger på erfaringerne med genopretnings- og resiliensfaciliteten, viste sig at have mangler med hensyn til udformning, gennemførelse og effektivitet; bemærker med bekymring, at FFR-forslagene omfatter udbredt anvendelse af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, for en betydelig del af instrumenterne under den næste FFR; er yderst bekymret over et så stort skift i retning af en ny gennemførelsesmodel; henleder opmærksomheden på, at denne tilgang uden passende sikkerhedsforanstaltninger til at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af EU-finansiering eller klare skridt til at afhjælpe de mangler, der er konstateret i tidligere eller eksisterende resultatbaserede instrumenter, indebærer betydelige risici og svækker muligheden for revision; understreger, at der skal findes en løsning for at imødegå forskellene i skøn over omkostningerne i forbindelse med milepæle og mål, og at de reelle omkostninger ved et projekt skal findes, da denne uoverensstemmelse risikerer at underminere gennemførelsen af de politiske prioriteter, der er aftalt på EU-plan; mener, at en eventuel forøgelse af effektiviteten ikke må ske på bekostning af beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; understreger navnlig, at store og komplekse projekter fortsat bør være omkostningsbaserede, da deres omfang, varighed og finansiering på flere niveauer kræver detaljeret finansiel rapportering og verificerbare udgiftsdata for at sikre korrekt overvågning og ansvarlighed; opfordrer til fortsat og udvidet anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder, navnlig for mindre eller mellemstore investeringer, som effektive og forholdsmæssige værktøjer til at mindske de administrative byrder, øge tilgængeligheden for mindre støttemodtagere og opretholde ansvarlighed og sporbarhed i anvendelsen af EU-midler;

88.insisterer på, at data om afholdte omkostninger fortsat skal være tilgængelige for dechargemyndigheden for at verificere effektiviteten og "nytteværdien for pengene" hvad angår Unionens budget; advarer om, at den parlamentariske kontrol uden omkostningsgennemsigtighed risikerer at blive en rent formel øvelse, der ikke kan sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af budgettet; opfordrer Kommissionen til at sikre en systematisk opfølgning på Revisionsrettens konklusioner og anbefalinger;

89.insisterer på behovet for større sammenhæng i overvågningen og gennemførelsen af EU's udgiftsprogrammer og i integreringen af vigtige EU-mål og -forpligtelser; understreger, at forslaget til en præstationsforordning er et første skridt i retning af at indføre en horisontal ramme for udgiftssporing og præstationsovervågning for budgettet, der sigter mod at reducere den administrative byrde; mener, at denne tilgang, hvis den gennemføres korrekt, kan føre til styrket demokratisk kontrol; understreger, at medtagelsen af horisontale principper i en fælles ramme vil gøre det muligt at følge udviklingen på en meningsfuld måde og bedre afspejle Unionens politiske prioriteter; insisterer på, at der i resultatrammen skal gives prioritet til effektindikatorer, der måler de faktiske resultater for borgerne; understreger, at den foreslåede præstationsforordning skal sikre, at rapporteringsindikatorerne er obligatoriske samt ensartede og sammenlignelige på tværs af alle medlemsstater og forvaltningsmetoder; advarer om, at de ansvarlige myndigheder uden en sådan sammenlignelighed ikke vil være i stand til at vurdere den relative effektivitet eller udpege programmer, der ikke lever op til forventningerne; understreger, at resultatindikatorer udtrykkeligt skal udledes af målene for hvert program og bør registrere output, resultater og virkninger; understreger, at klimrelaterede udgifter skal integreres i FFR'en for at overvåge og spore finansieringen og dens virkninger nøjagtigt;

90.understreger, at EU-budgettet spiller en afgørende rolle for at støtte EU's grundlæggende værdier om demokrati og pluralisme, der er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union; glæder sig over EU's nyligt offentliggjorte civilsamfundsstrategi, der anerkender civilsamfundsorganisationernes vigtige rolle i udviklingen og gennemførelsen af EU's lovgivning og politikker; understreger i den forbindelse behovet for at sikre en langsigtet, forudsigelig og tilstrækkelig finansiering til civilsamfundsorganisationer;

91.minder om, at programmer og aktiviteter i overensstemmelse med kravene i finansforordningen, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de relevante sektorspecifikke regler, bør gennemføres for at nå deres fastsatte mål under overholdelse af arbejds- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende national ret, EU-retten og Den Internationale Arbejdsorganisations konventioner og kollektive overenskomster under hensyntagen til princippet om ligestilling mellem kønnene og princippet om ikke at gøre væsentlig skade;

92.understreger, at al finansiering skal være i overensstemmelse med Kommissionens vejledning om finansiering af aktiviteter i forbindelse med udvikling, gennemførelse, overvågning og håndhævelse af EU's lovgivning og politikker; minder i denne forbindelse om Kommissionens erklæring af 1. april 2025 om det nuværende LIFE-program;

93.noterer sig den overordnede struktur med fire FFR-udgiftsområder som foreslået af Kommissionen, hvilket er en reduktion fra syv udgiftsområder i den nuværende FFR; bemærker med bekymring, at Kommissionen foreslår at reducere antallet af EU-programmer fra 60 til 19, hvilket skaber manglende klarhed mellem mål og budgetkontoplanen og dermed undergraver gennemsigtigheden og ansvarligheden; understreger, at Europa-Parlamentets holdning til strukturen i disse nye FFR-programmer vil blive fastlagt under den fælles beslutningsprocedure for de relevante sektorspecifikke retsakter; insisterer på, at den foreslåede budgetkontoplan samt de beløb, der er afsat til hver budgetpost, skal afspejle alle de specifikke mål for og inden for hvert program med henblik på at sikre gennemsigtighed, forudsigelighed og ansvarlighed og give budgetmyndigheden de oplysninger, der er nødvendige for at fastlægge det årlige budget og føre tilsyn med dets gennemførelse;

94.beklager i denne forbindelse, at den budgetkontoplan, der foreslås i den sektorspecifikke lovgivning, er helt utilstrækkelig; understreger, at forenklingen af budgetstrukturen ikke må ske på bekostning af gennemsigtigheden eller budgetmyndighedens evne til at udøve effektiv kontrol og træffe informerede beslutninger; insisterer på, at kontoplanen skal forblive tilstrækkelig detaljeret til at afspejle programmålene i de grundlæggende retsakter, bevare synligheden af EU's foranstaltninger i alle politiske mål og prioriteter og sætte Europa-Parlamentet i stand til fuldt ud at udøve sin kontrolfunktion; opfordrer til en mere detaljeret kontoplan for at give mulighed for en meningsfuld årlig budgetprocedure og forslag til ændringsbudgetter og dechargeproceduren; gentager, at den årlige budgetprocedure er den centrale demokratiske mekanisme for tildeling af midler inden for FFR;

95.bemærker, at budgetoverførsler i henhold til finansforordningen allerede giver fleksibilitet under budgetgennemførelsen; understreger, at Kommissionen i øjeblikket kan overføre betydelige beløb mellem politikområder uden budgetmyndighedens godkendelse, hvilket begrænser tilsynet; opfordrer i mangel af en tilstrækkeligt detaljeret budgetstruktur til nye regler, der fastsætter både et maksimumsbeløb og en procentsats pr. budgetpost for overførsler uden godkendelse; mener, at overførsler fra andre EU-institutioner under en vis tærskel kan undtages fra indsigelsesproceduren som en foranstaltning til forenkling;

96.understreger behovet for en robust forvaltning, der sikrer parlamentarisk ansvarlighed, tilsyn og kontrol sammen med en effektiv struktur til bekæmpelse af svig; giver endvidere udtryk for bekymring over, hvordan Kommissionen vil opnå tilstrækkelig sikkerhed på EU-plan for udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, og minder om, at en sådan klar sikkerhed er uundværlig for, at Europa-Parlamentet kan udøve sin rolle som dechargemyndighed; afviser enhver tilgang, der begrænser Europa-Parlamentet til en rådgivende eller udelukkende informationsbaseret rolle i mobiliseringen af ethvert instrument eller enhver fond under den næste FFR; understreger, at budgetfleksibilitet ikke må gå uden om budgetmyndighedens beføjelser, og at alle omfordelinger, omprogrammering og mobilisering af stødpuder eller andre reserver skal godkendes af Europa-Parlamentet; mener, at reel fleksibilitet kræver både hurtig reaktionskapacitet og demokratisk legitimitet, hvilket kun kan opnås gennem Europa-Parlamentets fulde deltagelse i beslutninger om tildeling og anvendelse af ressourcer;

97.udtrykker sin bekymring over den manglende forudsigelighed i EU-finansieringen, der kan opstå som følge af overdrevne fleksibilitetsmekanismer og gentagne omfordelinger; anerkender behovet for øget fleksibilitet i tildelingen af ressourcer inden for visse programmer, men understreger, at dette ikke må bringe langsigtede politikmål, forudsigelighed i finansieringen eller Europa-Parlamentets budget‑, lovgivnings‑ og kontrolmæssige beføjelser i fare; understreger, at den nuværende FFR ikke har været tilstrækkelig fleksibel til at tilpasse sig skiftende prioriteter, og at den næste FFR skal finde en bedre balance mellem investeringernes forudsigelighed og tilpasningsevne; understreger, at visse politikområder kræver større finansieringsstabilitet end andre; afviser på det kraftigste tilbagevendende omfordelinger som et middel til at finansiere Unionens prioriteter, da de undergraver programgennemførelsen og bringer opfyldelsen af de aftalte politikmål i fare;

98.noterer sig den foreslåede stigning i lånoptagelse og långivning under den næste FFR; mener, at budgetmyndigheden nøje skal overvåge virkningen af denne tilgang på FFR-råderummet eller på andre garantier; kræver, at lånoptagelses- og långivningstransaktioner respekterer medlovgivernes og budgetmyndighedens beføjelser;

99.gentager sin opfordring til et styrket investeringspartnerskab med EIB-Gruppen for at give EU-budgettet en løftestangsvirkning, mobilisere private investeringer og mindske risikoen på vigtige politikområder såsom klima, konkurrenceevne, boliger, socialt iværksætteri og innovation, forsvar og den eksterne dimension; understreger, at dette og lignende partnerskaber med andre gennemførelsespartnere, der udnytter EU-budgettet på alle politikområder og mindsker investeringsrisici, hvor det er relevant, bør opretholde skræddersyede instrumenter, der letter adgangen for SMV'er, midcapselskaber og grænseoverskridende konsortier, samtidig med at der sikres robust forvaltning, gennemsigtighed og EU-merværdi; understreger endnu en gang betydningen af tilstrækkelig finansiering af teknisk bistand, udarbejdet af EIB og Kommissionen i fællesskab, til de gennemførende myndigheder for at bidrage til at sikre rettidig gennemførelse og investeringernes additionalitet, navnlig gennem opbygning af administrativ kapacitet og udvikling af investeringsstrømme, og opfordrer til tilstrækkelig finansiering for at sikre, at virkningen varer ved;

100.gentager sin mangeårige holdning om, at alle udgifter på EU-plan bør henhøre under budgetmyndighedens kompetenceområde, således at der sikres demokratisk kontrol, gennemsigtighed og beskyttelse af Unionens finansielle interesser;

101.understreger, at med henblik på at sikre Europa-Parlamentets godkendelse skal alle aspekter af FFR, navnlig budgetelementer, betragtes som en pakke og gøres til genstand for reelle forhandlinger; gentager sin indsigelse mod, hvordan nuværende og tidligere FFR-forordninger blev vedtaget, idet Det Europæiske Råd overskred sin rolle ved på forhånd at fastlægge flere elementer såsom finansieringsrammer og politikspecifikke bestemmelser og dermed overtrådte traktatens bestemmelser med hensyn til både substans og hensigt; udtrykker alvorlig bekymring over, at de foreløbige "forhandlingsbokse", som formandskabet for Rådet har udarbejdet, gentager denne mangelfulde metode og indarbejder spørgsmål, der hører under den fælles beslutningsprocedure i forbindelse med udarbejdelsen af ny lovgivning om EU-programmer;

102.udtrykker alvorlig bekymring over de bredere elementer i programudformningen og de sektorspecifikke forslag, der flytter væsentlige politik- og budgetbeslutninger fra basisretsakten til arbejdsprogrammer, hvilket i væsentlig grad svækker Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige rolle; modsætter sig på det kraftigste, at lovgivningsmæssige elementer flyttes væk fra sektorspecifikke forordninger, således at Europa-Parlamentet udelukkes fra beslutninger, der i øjeblikket træffes efter den almindelige lovgivningsprocedure, og som skaber retlig usikkerhed for støttemodtagerne;

103.insisterer på, at alle væsentlige politikvalg såsom programmål, udgiftsprioriteter, finansielle tildelinger, finansieringssatser, støtteberettigelse, udvælgelses- og tildelingskriterier, betingelser, definitioner og beregningsmetoder skal fastlægges i den relevante basisretsakterne med fuld respekt for Europa-Parlamentets beføjelser som medlovgiver og budgetmyndighed og ikke i arbejdsprogrammet eller tilsvarende beføjelser; kræver, at politiske valg, målsætninger og forvaltningsmæssige aspekter besluttes i basisretsakterne, og at alle supplerende og ikkevæsentlige elementer, som ikke er medtaget i basisretsakten, udelukkende vedtages ved hjælp af delegerede retsakter, idet enhver anvendelse af gennemførelsesretsakter eller andre procedurer, der ikke er underlagt Europa-Parlamentets godkendelse, afvises; kræver i den forbindelse, at alle flerårige og årlige arbejdsprogrammer vedtages ved hjælp af delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF for at sikre Europa-Parlamentets systematiske inddragelse i den politiske beslutningstagning og kontrol; afviser kategorisk ethvert forsøg på at flytte strategiske politiske beslutninger til udvalgsprocedurer eller andre ordninger; advarer om, at Europa-Parlamentet ikke vil acceptere noget forslag, der ikke garanterer dets fulde lovgivningsmæssige beføjelser og kontrolbeføjelser; understreger, at en reduktion af detaljeringsgraden i de grundlæggende retsakter resulterer i, at vigtige politiske valg flyttes til gennemførelsesfasen og dermed svækker den demokratiske ansvarlighed og marginaliserer Europa-Parlamentets rolle i politiske beslutninger med betydelige politiske og budgetmæssige konsekvenser;

104.understreger, at det brede anvendelsesområde for målene i de foreslåede sektorspecifikke forordninger kræver en revideret vurderingsprocedure for pilotprojekter og forberedende foranstaltninger for at beskytte Europa-Parlamentets allerede begrænsede initiativret; mener, at klarere kriterier og strømlinede procedurer er afgørende for at sikre, at Europa-Parlamentet fortsat kan iværksætte innovative tiltag og afprøve nye politiske tilgange under udgiftsområde 1, 2 og 3; insisterer på, at en udvidelse af programmernes anvendelsesområde ikke må reducere Europa-Parlamentets kapacitet til at foreslå pilotprojekter og forberedende foranstaltninger på specifikke politikområder;

105.understreger, at overholdelse af Unionens værdier og grundlæggende rettigheder er en afgørende forudsætning for at få adgang til EU-midler; fremhæver behovet for en fortsat stærk kobling mellem respekt for retsstatsprincippet og adgang til EU-midler under FFR for 2021-2027; mener, at beskyttelsen af Unionens finansielle interesser er uløseligt forbundet med respekten for retsstatsprincippet og Unionens værdier; understreger, at forordningen om konditionalitet Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2092 af 16. december 2020 om en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af Unionens budget (EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 1, http://data.europa.eu/eli/reg/2020/2092/oj). har været et vigtigt redskab til at beskytte Unionens finansielle interesser mod overtrædelser af retsstatsprincippet, og at den bør anvendes, når dens retlige betingelser er opfyldt i hele EU-budgettet, herunder for resultatbaserede instrumenter samt finansiering i henhold til artikel 122 i TEUF; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anvende forordningen strengt og konsekvent og til at træffe foranstaltninger uden unødig forsinkelse, når det er nødvendigt;

106.insisterer på, at den næste FFR bør omfatte en velfungerende og sammenhængende værktøjskasse for EU-værdier, der dækker demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder på tværs af alle EU-fonde; er bekymret over overlapningerne med konditionalitetsmekanismen, der navnlig blev indført med NRP-planerne, og opfordrer til en samlet, sammenhængende og omfattende ramme på tværs af alle EU's finansieringsprogrammer, der er i fuld overensstemmelse med forordningen om konditionalitet, og som dækker både de grundforudsætninger, der skal opfyldes for at få adgang til EU-midler, og foranstaltninger til at tilbageholde midler, når de relevante betingelser ikke længere er opfyldt; anmoder Kommissionen om at konsolidere alle retsstatsværktøjer i en samlet og omfattende ramme, der giver klare, objektive og gennemsigtige kriterier for anvendelse og for den måde, hvorpå Kommissionen vil sikre koordinering mellem disse værktøjer;

107.kræver, at EU-midler tilbageholdes, når væsentlige krav ikke er opfyldt, og at indefrosne midler først frigives til de berørte medlemsstater, når de fuldt ud har gennemført meningsfulde reformer og dokumenteret deres overholdelse af retsstatsprincippet i praksis og i fuld overensstemmelse med konklusionerne i rapporterne om retsstatsprincippet; understreger, at afgørelser om at suspendere eller reducere EU-finansieringen som følge af overtrædelser af retsstatsprincippet skal være baseret på objektive kriterier og ikke være styret af andre overvejelser eller være resultatet af forhandlinger;

108.anerkender, at Kommissionen foreslår, at der inden for rammerne af de nationale genopretnings- og resiliensplaner gives mulighed for at stille midler, der er frigjort som følge af manglende afhjælpende foranstaltninger som reaktion på en konstateret overtrædelse af retsstatsprincippet i henhold til forordningen om konditionalitet, til rådighed igen for programmer under direkte eller indirekte forvaltning; kræver at få oplyst, hvordan sådanne frigjorte beløb kan kanaliseres til andre programmer, og opfordrer til at forbyde omfordeling af indefrosne midler; fastholder, at beslutningen om at anvende frigjorte midler henhører under budgetmyndighedens beføjelser inden for rammerne af den årlige budgetprocedure og ikke bør overlades til Kommissionens skøn;

109.understreger, at der er behov for en konsekvent tilgang for at sikre, at legitime slutmodtagere og tilskudsmodtagere ikke straffes, fordi EU-midler til deres regering er blevet suspenderet som følge af tilsidesættelser af retsstatsprincippet; understreger, at dette princip er kernen i en mere intelligent konditionalitetstilgang;

110.understreger, at en styringsmekanisme under ingen omstændigheder vil kompensere for et tab af Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige eller budgetmæssige beføjelser; understreger, at det årlige budget bør være et udtryk for politikprioriteter og -planer, som medlovgiverne er nået til enighed om; fastholder, at korrekt budgetforvaltning og bevarelse af budgetmyndighedens beføjelser er væsentlige forudsætninger for at gøre den årlige budgetprocedure mere meningsfuld, og at en hvilken som helst styringsmekanisme kun kan fungere, hvis det grundlæggende fundament er på plads;

111.afviser enhver ordning, der vil begrænse budgetmyndighedens frihed til at træffe selvstændige beslutninger om budgetprioriteter og -tildelinger; modsætter sig på det kraftigste enhver mekanisme, der vil gøre det muligt for Kommissionen på forhånd at træffe budgetmæssige valg på baggrund af tekniske vurderinger; afviser kategorisk enhver mulighed for, at Det Europæiske Råd kan påvirke den årlige budgetprocedure på baggrund af rådskonklusioner, da dette ville udgøre en klar tilsidesættelse af traktatens bestemmelser og undergrave den institutionelle balance, der er fastlagt for budgetmæssige beslutningsprocesser; minder om, at finansforordningen allerede giver mulighed for at frigive budgetreserver; opfordrer til, at Kommissionen foretager en systematisk koordinering med budgetmyndigheden, inden den indgår nogen form for frivillig forpligtelse om anvendelsen af indbygget fleksibilitet, og til at sikre, at enhver mobilisering godkendes ved en afgørelse truffet af budgetmyndigheden;

112.bemærker med bekymring, at Kommissionen foreslår at øge afvigelsen fra vejledende beløb i sektorspecifik lovgivning fra de nuværende 15 % til 20 % i den interinstitutionelle aftale (IIA) (COM(2025)0572).; understreger, at denne foreslåede forhøjelse kombineret med sammenlægningen af programmer og betydeligt større budgetter pr. program vil skabe et betydeligt potentiale for ændringer uden inddragelse af medlovgiverne; udtrykker alvorlige forbehold over for den kumulative virkning af disse ændringer på den demokratiske kontrol og balancen mellem de institutionelle beføjelser; mener, at en sådan udvidelse af den eksekutive fleksibilitet undergraver budgetmyndighedens beføjelser; opfordrer derfor til, at den maksimale afvigelse fra de vejledende beløb begrænses til 5 % i hele de berørte programmers levetid, uden at anvendelsen af de relevante bestemmelser FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale tilsidesættes, så det sikres, at enhver væsentlig budgetomfordeling fortsat er underlagt behørig demokratisk kontrol og fælles beslutningstagning; fastholder, at denne reducerede tærskel vil opretholde den nødvendige operationelle fleksibilitet, samtidig med at Europa-Parlamentets afgørende rolle i forbindelse med budgettilsynet bevares;

113.understreger betydningen af at opretholde den regelmæssige interinstitutionelle dialog om egne indtægter og opfordrer til, at møderne afholdes oftere;

114.foreslår, at der medtages et særligt bilag om samarbejde vedrørende konditionalitetsordningen; mener i den forbindelse, at en regelmæssig dialog mellem de tre institutioner om den aktuelle situation vedrørende beskyttelsen af EU-budgettet med hensyn til retsstatsprincippet ville være en effektiv måde til bedre koordinering af værktøjskassen for retsstatsprincippet;

115.bekræfter på ny Europa-Parlamentets stærke engagement i indførelsen af nye egne indtægter for at sikre en holdbar og forudsigelig langsigtet finansiering af EU-budgettet; gentager behovet for at sikre holdbare og modstandsdygtige indtægter til Unionens budget, og gentager, at disse indtægter bør matche udgiftssiden for dermed at sikre budgetstabilitet, effektivitet og finanspolitisk disciplin, hvilket gør det muligt for Unionen at imødekomme sine behov og prioriteter;

116.gentager sin mangeårige opfordring til, at der indføres nye reelle egne indtægter, ikke kun med henblik på tilbagebetaling af NGEU-gælden, men også til finansiering af Unionens styrkede politiske ambitioner; udtrykker sin fortsatte overbevisning om, at indførelsen af nye reelle egne indtægter til finansiering af Unionens budget er en nødvendighed; minder om, at den økonomiske byrde uundgåeligt vil komme til at påhvile medlemsstaterne i form af forhøjede BNI-baserede bidrag, såfremt nye indtægter ikke indføres; mener derfor, at indførelsen af reelle nye indtægtskilder på mindst EUR 60 mia. EUR om året er en helt afgørende forudsætning for en ambitiøs FFR for 2028-2034;

117.er stærkt bekymret over den fuldstændige mangel på fremskridt med hensyn til reformen af ordningen for egne indtægter i Rådet siden 2020; understreger, at reelle nye egne indtægter er en nødvendig løsning, i tider med budgetmæssige begrænsninger, for at sikre EU's eksisterende og nye politikker samt de yderst tiltrængte investeringer i EU;

118.bekræfter sin mangeårige kritik af, at budgetudformning og -forhandlinger baseret på "fair return"-princippet uundgåeligt vil resultere i en reduceret europæisk merværdi, fordi det svækker begrundelsen for at investere i fælles og europæiske offentlige goder; anerkender samtidig fordelene ved de BNI-baserede egne indtægter i betragtning af deres pålidelige udlignende funktion; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at afstå fra at forlænge faste reduktioner og til at skabe en retfærdig samlet budgetbalance for alle ved at fokusere på synergier og EU-merværdi gennem en solidarisk holdning blandt medlemsstaterne og ved at skabe større gennemsigtighed;

119.minder, at beslutninger om egne indtægter kræver enstemmighed i Rådet, høring af Europa-Parlamentet og national ratifikation i alle medlemsstater; understreger, at enhver vifte af nye egne indtægter skal opfattes som retfærdig for at undgå situationer, hvor gennemførelsen af sådanne indtægtskilder straffer visse medlemsstater uforholdsmæssigt hårdt;

120.mener, at indtægtsgrundlaget for EU-budgettet i lyset af de hidtil usete udfordringer, som kræver væsentligt øgede investeringer på tværs af flere politikområder i den næste FFR-periode, på en velbegrundet måde skal udvides, styrkes, diversificeres og moderniseres; fastholder med dette for øje, at de eksisterende egne indtægter bør justeres og opgraderes, og at nye egne indtægter bør indføres uden yderligere forsinkelse; mener endvidere, at andre indtægter end egne indtægter bør udgøre en væsentlig bestanddel i sammensætningen af indtægtskilder, og at veldefinerede låntagnings- og långivningstransaktioner fortsat bør være en anvendelig alternativ mulighed, i det mindste i tider med uforudsete kriser, under forudsætning af at de deraf følgende eventualforpligtelser er dækket på en sikker måde af margenen under lofterne for egne indtægter;

121.minder om den retlige forpligtelse og det politiske ansvar med hensyn til rettidig tilbagebetaling af NGEU-gælden; gentager sin holdning om, at tilbagebetalingen af NGEU-gælden fortsat bør forvaltes på en fornuftig og fleksibel måde, herunder så vidt muligt gennem justeringer af gældsafviklingsprofilen og, hvor det er muligt, refinansieringstransaktioner for at minimere presset på FFR og dens programmer for 2028-2034;

122.glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at identificere nye egne indtægter og foreslå visse kalibreringer af de traditionelle egne indtægter såsom toldafgifter med henblik på at styrke Unionens finansielle autonomi og mindske afhængigheden af nationale bidrag og dermed sikre den fremtidige finansiering af EU-budgettet; støtter den af Kommissionen foreslåede tilgang om at have en bredere vifte af nye egne indtægter, eftersom dette synes at være en realistisk måde at sikre den nødvendige støtte fra Rådet på; noterer sig de forskellige former for foreslåede egne indtægter; understreger imidlertid på det kraftigste nødvendigheden af, at enhver vifte af nye egne indtægter vedtages på samme tid som den næste flerårige finansielle ramme, og at den genererer en stabil og tilstrækkelig strøm af indtægter på mindst ca. 60 mia. EUR om året, da dette niveau er af helt afgørende betydning for at sikre stabil tilbagebetaling af lån, der er optaget inden for rammerne af NGEU, samt for at opfylde Unionens forpligtelser og finansiere fælles investeringer i europæiske offentlige goder; opfordrer Rådet til hurtigt at nå til enighed om nye egne indtægter med henblik på at skabe langsigtet budgetsikkerhed;

123.kræver, at Rådet, såfremt det fjerner visse elementer i viften af egne indtægter, erstatter det deraf følgende hul med højere opkrævningssatser for andre indtægtskilder eller ved at erstatte dem med en anden indtægtskilde; understreger, at de nye kilder ikke bør skade små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne eller EU's konkurrenceevne som helhed; mener, at indtægtspotentialet ved bl.a. en afgift på digitale tjenester rettet mod store digitale platforme, en afgift på onlinespil og væddemål, en udvidelse af kulstofgrænsetilpasningsmekanismen samt en afgift baseret på en ensartet opkaldsafgift til en kapitalvindingsskat på kryptoaktiver alt sammen bør undersøges som mulige løsninger, hvis andre foreslåede egne indtægter ikke vinder tilslutning blandt medlemsstaterne, for at sikre skattemæssig retfærdighed og et indtægtsniveau, der står i et rimeligt forhold til behovene;

124.mener, at fælles låntagning udgør en gangbar løsning, der giver Unionen mulighed for at reagere hurtigt på uventede udviklinger og fremmer rettidig finansiering af europæiske politikker med en klar europæisk merværdi; understreger, at en sådan mulighed bør være fuldt ud i overensstemmelse med EU's strategiske prioriteter, der tilvejebringer europæiske offentlige goder, eller fremme investeringer i grænseoverskridende eller paneuropæiske projekter, der øger EU's vækstpotentiale;

125.understreger vigtigheden af Kommissionens forslag om en ny type krisemekanisme baseret på ekstraordinær låntagning understøttet af yderligere råderum under loftet for egne indtægter og forankret i EU-budgettets konsekvent fremragende kreditvurdering; bemærker, at dette instrument er tidsbegrænset, underlagt foruddefinerede kriterier og begrænset med hensyn til dets formål, anvendelsesområde og omfang, afgrænset af den yderligere tilgængelige øremærkede margen; bemærker endvidere, at instrumentet vil gøre det muligt for Unionen at mobilisere op til 395 mia. EUR i lån til medlemsstaterne, når alvorlige kriser, store vanskeligheder eller alvorlige trusler herom optræder i perioden 2028-2034; udtrykker tilfredshed med, at den foreslåede mekanisme ikke vil være baseret på artikel 122 i TEUF, som placerer Europa-Parlamentet på sidelinjen, således som det er sket i tidligere tilfælde, men derimod på en rådsforordning i medfør af artikel 311, stk. 4, i TEUF, som kræver Europa-Parlamentets godkendelse, hvorved der sikres institutionel balance og proceduremæssig ansvarlighed;

126.mener, at denne mekanisme kan udgøre et yderligere redskab på EU-plan til hurtigt og effektivt at reagere på stigende behov, som Mario Draghi gentagne gange har slået til lyd for, samt på uforudsigelige udviklinger; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende erfaringen fra NGEU til at finansiere og gennemføre fremtidige strategiske EU-investeringer;

127.fastslår, at det kun vil godkende et langsigtet budget, herunder passende og holdbare indtægter, der er egnede til formålet for Unionen i en verden i forandring;

128.anmoder Kommissionen om at tage hensyn til følgende ændringer:

forslaget til Rådets forordning bør ændres som følger:

129.understreger, at forslaget til en interinstitutionel aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om samarbejde på budgetområdet og forsvarlig økonomisk forvaltning som følge af forhandlingerne om og vedtagelsen af en ny forordning om den flerårige finansielle ramme bør ændres som følger:

130.pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.