1.understreger, at resultatbaserede instrumenter i henhold til finansforordningen skal overholde principperne om lovlighed, formel rigtighed, sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, og at forenkling aldrig bør ske på bekostning af forsvarlig økonomisk forvaltning og gennemsigtighed; opfordrer til, at der gennemføres risikobaserede og forholdsmæssige kontroller og insisterer på, at indikatorer for resultatbaserede instrumenter bør registrere håndgribelige resultater og merværdien for EU snarere end blot at registrere foruddefinerede output; understreger, at sådanne instrumenter, når de udformes korrekt, kan øge fokusset på resultater, reformer og konkurrenceevne;

2.bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvor fokusset er rettet mod udbetaling på grundlag af en tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål, er det første store resultatbaserede instrument på EU-plan, som udelukkende er baseret på finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger; bemærker endvidere, at modellen for genopretnings- og resiliensfaciliteten er blevet kopieret i andre finansielle instrumenter såsom Ukrainefaciliteten og faciliteten for Vestbalkan; er bekymret over Kommissionens forslag om at anvende en lignende model i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for de fleste af EU's finansieringsprogrammer, herunder udgiftsområde 1; bemærker, at genopretnings- og resiliensfaciliteten i et vist omfang har tilskyndet til visse nationale investeringer og reformer;

3.understreger vigtigheden af at tage ved lære af de kritiske svagheder, der er afsløret i den centraliserede resultatbaserede gennemførelsesmodel for genopretnings- og resiliensfaciliteten, således som det er blevet anerkendt af Revisionsretten og Kommissionen, herunder reduceret ansvarlighed og begrænset kontrol med overholdelsen af regler og bestemmelser på EU-plan; understreger, at gennemsigtighed med hensyn til endelige modtagere skal sikres ved hjælp af et ensartet, interoperabelt rapporteringssystem i hele EU, der er tilgængeligt for Kommissionen, Revisionsretten, EPPO og Parlamentet; fremhæver, at merværdien for EU kan styrkes ved at øge antallet af grænseoverskridende projekter og ved at sikre subnationale enheder, navnlig lokale og regionale myndigheder, tilstrækkelig beslutningskompetence i forbindelse med udformningen og gennemførelsen af faciliteten;

4.mener, at gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten ofte prioriterer output frem for resultater, til trods for at instrumentet var tiltænkt som et resultatbaseret instrument; udtrykker sin beklagelse over, at de vagt definerede milepæle og mål, som primært lægger vægt på input og output snarere end på resultater, risikerer at undergrave opfyldelsen af genopretnings- og resiliensfacilitetens mål; mener, at fremtidige resultatbaserede instrumenter bør fastsætte mere specifikke centrale resultatindikatorer, der sikrer, at investeringerne er i overensstemmelse med instrumentets mål, og medføre positive indvirkninger og klar merværdi for EU; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige resultatbaserede instrumenter harmoniseres på tværs af medlemsstaterne, er gennemsigtige i deres udformning og stabile over tid for at fremme sammenhæng, ansvarlighed og langsigtet effektivitet;

5.understreger, at afhængighed af forudgående omkostningsoverslag uden kontrol af faktiske udgifter risikerer at skabe en strukturel ansvarlighedskløft, begrænse muligheden for at vurdere valuta for pengene og således undergrave principperne om sparsommelighed og effektivitet; understreger nødvendigheden af at indføre risiko- og væsentlighedsbaserede kontrolmekanismer med klart definerede tærskler for obligatoriske kontroller; opfordrer Kommissionen til systematisk at integrere datamining, krydskontrolværktøjer og analyser i fremtidige resultatbaserede instrumenter med henblik på at opdage uregelmæssigheder og risici for korruption og interessekonflikter;

6.er yderst bekymret over Kommissionens forslag om at gøre generel brug af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, i den næste FFR, og understreger vigtigheden af at indføre tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger for at sikre forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med gennemførelsen af EU-midler; fremhæver nødvendigheden af nøje at vurdere et så betydeligt skift i retning af at anvende finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, i betragtning af de mangler, der er konstateret i tidligere eller eksisterende resultatbaserede instrumenter, og understreger nødvendigheden af at foretage en omfattende evaluering af genopretnings- og resiliensfaciliteten;

7.udtrykker bekymring over EU's voksende gældsbyrde og låneomkostninger; bemærker, at det i Revisionsrettens årsberetning for 2024 anslås, at EU's udestående lån i 2027 kan overstige 900 milliarder EUR, hvilket er næsten ti gange så meget som 2020-niveauet før indførelsen af genopretningspakken NextGenerationEU (NGEU); advarer om, at stigende låneomkostninger udgør en risiko for fremtidige budgetter og begrænser det finanspolitiske råderum i forbindelse med nye prioriteter;

8.hævder, at den generelle anvendelse af finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, samtidig med at den potentielt mindsker den administrative byrde, øger risikoen for uregelmæssigheder, dobbeltfinansiering og svig og dermed mindsker gennemsigtigheden og sporbarheden af EU-midler; understreger, at en manglende kobling til omkostninger kan føre til finansiering af ikkelevedygtige projekter, som i højere grad er udformet til at opfylde milepæle end til at levere valuta for pengene; fremhæver Parlamentets kontrolrolle med hensyn til at føre tilsyn med gennemførelsen af EU-budgettet, navnlig dets beføjelse til at meddele decharge; opfordrer til at sikre en robust forvaltning i den næste FFR, der er udformet med henblik på at sikre, at Parlamentet kan udøve sin rolle som dechargemyndighed fuldt ud;

9.noterer sig de aspekter, som vedrører retsstatsprincippet i Kommissionens forslag om FFR for 2028-2034, og opfordrer til at indføre en samlet, sammenhængende og omfattende ramme på tværs af alle EU's finansieringsprogrammer inden for rammerne af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet; opfordrer endvidere til, at enhver anvendelse af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, skal være fuldt forenelig med forordningen;

10.bemærker med bekymring, at EPPO ved udgangen af 2024 behandlede 311 aktive sager vedrørende NGEU, hvoraf alle undtagen fire vedrørte genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket svarer til ca. 17 % af alle aktive undersøgelser af svig i forbindelse med udgifter og en stigning på ca. 51 % i NGEU-relaterede sager sammenlignet med 2023; bemærker endvidere, at den anslåede skade på EU's finansielle interesser beløber sig til 2,8 mia. EUR, hvilket svarer til 30 % (sammenlignet med 25 % i 2023) af de samlede anslåede skader som følge af svig i forbindelse med EU's udgifter; fremhæver, at EU-institutionernes indberetning af sager fortsat er lav, hvilket giver anledning til yderligere bekymring over Kommissionens evne til at føre effektivt tilsyn med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om, at 24 ud af de 27 EU-medlemsstater på nuværende tidspunkt deltager i EPPO;

11.udtrykker sin bekymring over, at resultatbaserede instrumenter, der anvender finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, fokuserer mere på systemrevisioner end på kontrol af faktisk afholdte udgifter; advarer om, at sådanne systemrevisioner muligvis ikke afslører underliggende problemer, som kan smitte af på og i alvorlig grad undergrave den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; mener, at kontrolsystemerne i flere medlemsstater selv under den nuværende finansielle arkitektur og gennemførelsesmodel for EU-finansiering har vist systemiske svagheder, hvilket har ført til manglende afsløring og forebyggelse af svig eller andre uregelmæssigheder, såsom i OPEKEPE-sagen i Grækenland eller de sager, der involverer midler til udvikling af landdistrikterne i Slovakiet, samt i forbindelse med andre nylige sager i adskillige medlemsstater, hvilket viser behovet for et skærpet EU-tilsyn; opfordrer derfor Kommissionen til at træffe afgørende korrigerende foranstaltninger, styrke revisions- og akkrediteringsprocedurerne og sikre, at lignende systemiske fejl ikke kan gentage sig, samtidig med at proportionalitetsprincippet med hensyn til rapporterings- og dokumentationsforpligtelser overholdes;

12.bemærker med bekymring manglen i lovgivningen på resultatbaserede instrumenter såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten og i Kommissionens forslag til FFR for 2028-2034 på klare standarder og tærskler for, hvornår de nationale forvaltnings- og kontrolsystemer anses for at være utilstrækkelige eller upålidelige, hvilket overlader korrigerende foranstaltninger eller suspensioner til skønsmæssige vurderinger;

13.understreger, at den generelle anvendelse af finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger, kræver, at Revisionsretten og de nationale revisionsmyndigheder i væsentlig grad tilpasser deres aktiviteter og bevæger sig i retning af en anden revisionstilgang; advarer om, at en sådan ændring vil medføre betydelige udfordringer og kan skabe et strukturelt hul i revisionssporet med alvorlige konsekvenser for både den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget og dechargeproceduren, såfremt revisionsmyndighederne ikke er parate til denne ændring;

14.beklager de ufuldstændige revisionsspor, som Revisionsretten har konstateret under de resultatbaserede instrumenter såsom genopretnings- og resiliensfaciliteten, som svækker sporbarheden og begrænser Parlamentets og Revisionsrettens mulighed for at udøve kontrol;

15.understreger, at stor afhængighed af nationale myndigheder og eksterne revisorer uden stærke sikkerhedsforanstaltninger og detaljeret vejledning fra Kommissionen, teknisk bistand og målrettet uddannelse i metoder til forvaltningsrevision risikerer at medføre variationer i kontrollernes kvalitet og uafhængighed og dermed at udsætte EU for omdømmemæssige risici; understreger, at støtte til de nationale revisionsmyndigheder vil bidrage til forbedret kvalitet og større sammenhæng;

16.fremhæver, at absorption af midler eller udbetalinger ikke pr. definition er en indikator for succes; beklager, at fokusset på absorption i forbindelse med de seneste ændringer af de nationale genopretnings- og resiliensplaner har ført til, at det oprindeligt planlagte ambitionsniveau er reduceret, navnlig for så vidt angår reformer;

17.minder om, at det er absolut nødvendigt, at revisionsorganerne i medlemsstaterne overholder internationalt anerkendte revisionsstandarder; advarer om, at undladelse heraf undergraver pålideligheden af deres arbejde og udgør en risiko for tilgangen med én enkelt revision; noterer sig Revisionsrettens gentagne konstateringer af visse nationale revisionsmyndigheders mangler med hensyn til omfang, kvalitet, dokumentation og rapportering; understreger behovet for en klar ansvarsramme for at sikre kvalitet og sammenhæng;

18.understreger, at fragmenterede IT- og datasystemer på tværs af medlemsstaterne øger risikoen for fejl, uregelmæssigheder, dobbeltfinansiering, forsinkelser og inkonsekvent rapportering; minder om, at Parlamentet for at sikre fuld sporbarhed af EU-midler gentagne gange har opfordret til oprettelse af et fælles, integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem, herunder et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj, der bygger på – men ikke er begrænset til – eksisterende værktøjer og databaser i forbindelse med omarbejdningen af finansforordningen; beklager imidlertid medlemsstaternes afvisning af at gøre anvendelsen af et sådant system obligatorisk fra begyndelsen af den næste FFR; glæder sig over Kommissionens igangværende bestræbelser på at udvikle et sådant interoperabelt system, der bygger på ARACHNE-værktøjet, og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til at gøre fuld brug af dette system; understreger, at effektiviteten af enhver ny finansieringsmodel afhænger af pålideligheden og konsistensen af de underliggende data og overvågningsværktøjer; understreger vigtigheden af, at der udformes et interoperabelt system, der er i overensstemmelse med den generelle forordning om databeskyttelse (GDPR) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/679/oj).; understreger, at et sådant system skal levere præcise og rettidige oplysninger, minimere falske positive resultater og fungere på en pålidelig måde;

19.understreger, at delt forvaltning i den næste FFR skal inddrage regionale og lokale myndigheder og interessenter, herunder i tilfælde af resultatbaserede instrumenter, både i udformnings-, beslutnings- og planlægningsfasen samt i gennemførelses- og leveringsfasen ved hjælp af en tilgang med flerniveaustyring, med henblik på at sikre merværdien for EU af grænseoverskridende projekter og for at fokusere på målbare resultater snarere end på output;

20.bemærker, at en kombination af tilskud og finansielle instrumenter i resultatbaserede rammer øger kompleksiteten og risikoen for dobbeltfinansiering, uregelmæssigheder, svig, overkompensation og svage ansvarskæder; understreger navnlig, at når finansiering ikke er knyttet til omkostninger, øger den manglende omkostningskontrol yderligere risikoen for overlapninger mellem forskellige finansieringsstrømme og undergraver sikkerheden for forsvarlig økonomisk forvaltning;

21.påpeger, at resultatbaseret overvågning ikke nødvendigvis mindsker de administrative byrder, eftersom svage kontrolsystemer kan skabe skjulte omkostninger uden at fremme sikkerheden; opfordrer Kommissionen til at strømline resultatindikatorerne, forenkle rapporteringsmodellerne, fjerne overflødige dataanmodninger og adressere den unødvendige kompleksitet af betalingsanmodninger; mener, at ethvert skift til anvendelse af resultatbaserede gennemførelsesmodeller kræver kapacitetsopbygning på EU-plan og i medlemsstaterne, da overvågnings-, kontrol- og revisionsbehovene i tilfælde af resultatbaserede gennemførelsesmodeller adskiller sig fra behovene for instrumenter, der er baseret på godtgørelse af støtteberettigede omkostninger;

22.advarer om, at den stigende anvendelse af resultatbaserede instrumenter i den nuværende geopolitiske kontekst og i betragtning af det øgede budgetpres, hvor de svagheder, der er konstateret i genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke samtidig adresseres ved hjælp af f.eks. øget parlamentariske kontrol, risikerer at flytte den institutionelle balance til fordel for udøvende skønsbeføjelser og væk fra demokratisk ansvarlighed; insisterer på, at enhver forvaltningsmodel for resultatbaserede instrumenter skal inddrage Parlamentet og Rådet på lige vilkår; afviser ethvert forslag om at forstyrre den institutionelle balance og undergrave Parlamentets rolle som budget- og dechargemyndighed;

23.mener, at modellen med finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger for resultatbaserede instrumenter, ikke bør anvendes som en generel metode til gennemførelse eller godtgørelse mellem medlemsstaterne og støttemodtagerne, undtagen for mindre støttemodtagere, der gennemfører projekter under visse finansielle tærskler, hvilket muliggør et mere forenklet leveringssystem, samtidig med at der opretholdes en robust kontrolramme; understreger navnlig, at store og komplekse projekter fortsat bør være omkostningsbaserede, da deres omfang, varighed og finansiering på flere niveauer kræver detaljeret finansiel rapportering og verificerbare udgiftsdata for at sikre korrekt overvågning og ansvarlighed; understreger vigtigheden af at indføre en mekanisme for inddrivelser i tilfælde, hvor der opstår betydelige afvigelser mellem forudgående omkostningsoverslag og efterfølgende kontroller, navnlig når projekterne leveres under de oprindeligt anslåede omkostninger; understreger, at sådanne justeringer skal afspejle de faktiske udgifter for at sikre finansiel integritet, valuta for pengene og ansvarlighed; opfordrer til fortsat og udvidet anvendelse af faste beløb og forenklede omkostningsmuligheder, navnlig for mindre eller mellemstore investeringer, som effektive og forholdsmæssige værktøjer til at mindske de administrative byrder, øge tilgængeligheden for mindre støttemodtagere og opretholde ansvarlighed og sporbarhed i anvendelsen af EU-midler;

24.fastholder, at et forenklet budget også skal resultere i et gennemsigtigt budget; opfordrer indtrængende Kommissionen til at give offentlig adgang til proceduremæssige oplysninger, herunder til omkostningsvurderingsmetoden, og til at give Parlamentet adgang til de anslåede omkostninger for nationale og regionale partnerskabsplaner;

25.opfordrer til, at der indføres et fælles ansvarlighedssystem, der gør det muligt at spore bidrag fra EU-budgettet til specifikke projekter og de reelle endelige støttemodtagere bag disse projekter, herunder kontrahenter og underkontrahenter, samt de reelle ejere; understreger vigtigheden af at sikre synligheden af EU-finansierede projekter for borgerne; fremhæver nødvendigheden af at knytte betalinger til opfyldelsen af sammenhængende, klart definerede milepæle og mål for at styrke tilpasningen mellem reformer og investeringer; understreger vigtigheden af at indføre et system med efterfølgende evaluering baseret på de mål, der er nået for hvert instrument, målt ved hjælp af deres resultatindikatorer;

26.understreger, at EU-finansiering kun bør ydes til foranstaltninger, der er direkte knyttet til konkrete, verificerbare projekter, der viser håndgribelige fremskridt og målbare resultater, bidrager til Unionens politiske mål og kan overvåges og revideres effektivt, og som er underlagt gennemsigtig rapportering, herunder om værdi for pengene og krav om synlighed;

27.opfordrer Kommissionen til at afstå fra at indføre komplekse eller spekulative metoder til omkostningsvurdering, som risikerer at undergrave gennemsigtigheden og sammenligneligheden på tværs af medlemsstaterne; opfordrer i stedet indtrængende til udvikling og bredere anvendelse af harmoniserede og verificerbare forenklede omkostningsmuligheder, der skaber klarhed, mindsker de administrative byrder og opretholder et passende ansvarlighedsniveau;

28.opfordrer til, at der fastsættes utvetydige overholdelseskriterier for at fastslå, hvornår resultatbaserede instrumenter opfylder planlagte output eller resultater, med ensartede definitioner på tværs af medlemsstaterne;

29.opfordrer til regelmæssige vurderinger af de faktiske omkostninger, der er afholdt i forbindelse med gennemførelsen af resultatbaserede instrumenter, i forhold til medlemsstaternes omkostningsoverslag for at forhindre uoverensstemmelser; mener, at sådanne vurderinger automatisk bør udløse kontroller og revisioner i tilfælde, hvor der er betydelige forskelle mellem de faktiske og de anslåede omkostninger;

30.insisterer på, at enhver anvendelse af modellen med finansiering, som ikke er knyttet til omkostninger, skal kræve en sammenhæng mellem betalingsanmodningerne og opfyldelsen af milepæle og mål på den ene side og gennemførelsen af konkrete projekter på den anden side; understreger, at uden en sådan sammenhæng bringes sporbarheden af EU-midler i alvorlig fare;

31.opfordrer til, at der oprettes et fælles, integreret og interoperabelt informations- og overvågningssystem, herunder et fælles datamining- og risikovurderingsværktøj; kræver, at anvendelsen af dette nye interoperable system skal være en forudsætning for at få adgang til EU-finansiering i den næste FFR; kræver, at Kommissionen opretter offentligt tilgængelige dashboards, der gør det muligt for borgerne at vurdere den værdi, der genereres af EU-finansiering; opfordrer Kommissionen til at anvende avancerede dataanalyse- og AI-værktøjer for at forbedre resultatsporing, -evaluering og -rapportering, lette den manuelle arbejdsbyrde og strømline rapporteringsprocesserne og forhindre dobbeltfinansiering og andre risici for at beskytte EU's finansielle interesser;

32.kræver, at Kommissionen fastsætter og offentliggør klare tærskler for korrigerende foranstaltninger, herunder alvorsgrader, for at sikre ligebehandling og konsekvent håndhævelse;

33.fastholder, at opfyldelsen af milepæle og mål skal vurderes af Kommissionen under hensyntagen til de oplysninger, som medlemsstaterne har fremlagt, og skal følge en gennemsigtig og standardiseret metode med dokumenterede pointtal og en underbygget begrundelse for eventuelle afvigelser over den lovbestemte tærskel; opfordrer til, at alle vurderingsdossierer stilles til rådighed for Parlamentet og Revisionsretten;

34.kræver større gennemsigtighed i gennemførelsen af resultatbaserede instrumenter og rettidig offentliggørelse af alle Kommissionens vurderinger, nationale rapporter, revisionsresuméer og inddrivelsesforanstaltninger i et format, der er tilgængeligt, sammenligneligt, verificerbart og brugervenligt, og som sikrer, at Parlamentet, Revisionsretten og borgerne kan kontrollere anvendelsen af EU-midler; understreger, at adgang til oplysninger bør følge en kaskadetilgang, som sikrer fuld og ubegrænset realtidsadgang for Revisionsretten, en garanteret og ubegrænset ret for Parlamentet til at stille spørgsmål og anmode om oplysninger samt passende og gennemsigtig adgang for borgerne i overensstemmelse med afgørelser fra Den Europæiske Unions Domstol; minder om, at alle gennemsigtighedsforanstaltninger skal overholde databeskyttelseskravene i GDPR samt anden relevant EU-lovgivning; understreger, at de offentligt tilgængelige data præcist skal afspejle projekternes faktiske gennemførelse og fremskridt snarere end planlagte forpligtelser eller udbetalinger, der udelukkende er foretaget med henblik på opfyldelse af milepæle og mål i henhold til nationale planer, og dermed give et reelt billede af de resultater, der er opnået på stedet;

35.understreger, at alle Kommissionens databaser og informationssystemer, der anvendes til indsamling, udveksling og overvågning af data mellem Kommissionen og medlemsstaterne, skal være tilgængelige for Revisionsretten; understreger, at Revisionsretten bør have direkte og hurtig adgang til de oprindelige data, der er registreret i systemet, uden forudgående ændring, aggregering eller redigering foretaget af nationale myndigheder eller Kommissionens tjenestegrene; understreger, at en sådan adgang er afgørende for at sikre revisionernes uafhængighed, pålidelighed og effektivitet og for at opretholde gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget;

36.opfordrer til, at en forbedret rapportering i forbindelse med resultatbaserede instrumenter skal omfatte data på projektniveau svarende til samhørighedspolitikkens data, som sikrer den geografiske fordeling af finansiering og interventioner på subnationalt plan;

37.opfordrer til forbedrede revisionsspor ved at kræve systematisk dokumentation af verifikationstrin og sikre, at registrene er fuldstændige, tilgængelige og kontrollerbare på både EU-plan og nationalt plan;

38.kræver, at Kommissionen indfører solide sikkerhedsforanstaltninger for at sikre konsekvent og uafhængigt revisionsarbejde af høj kvalitet i alle medlemsstater, herunder gennem detaljeret metodologisk vejledning, bæredygtig teknisk bistand, når revisionsmyndighederne udviser vedvarende svagheder, og målrettet uddannelse i standarder for forvaltningsrevision; insisterer på, at tillid til nationale myndigheder og eksterne revisorer skal være betinget af overholdelse af disse sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre variationer i kontrollens kvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at indføre sikkerhedsforanstaltninger for at sikre de nationale revisionsmyndigheders uafhængighed af de politiske og administrative organer, der er ansvarlige for forvaltningen af midler;

39.opfordrer til, at der indføres prædiktive analyseværktøjer, der drives af kunstig intelligens, samt maskinlæringskapaciteter, der vil gøre det muligt for revisorer at foretage risikovurderinger i realtid, identificere uregelmæssigheder mere effektivt og udføre value-for-money-revisioner og målrettede gennemgange i sager, hvor Revisionsretten har konstateret vedvarende mangler; understreger vigtigheden af at udnytte automatiserede dataminingværktøjer og kunstig intelligens til at identificere uregelmæssigheder og af samtidig at undgå yderligere rapporteringsforpligtelser for støttemodtagere, der overholder reglerne; minder om, at sådanne AI-teknologier skal anvendes i fuld overensstemmelse med EU's databeskyttelsesregler og understøttes af omfattende uddannelse af nationale revisionsmyndigheder;

40.anmoder Kommissionen om at styrke garantierne for finansielle instrumenter, herunder strengere lofter for forvaltningsgebyrer, gennemsigtige regler for direkte tildelinger og kontroller for at forhindre dobbeltfinansiering og overtrædelser af statsstøttereglerne; kræver, at lofterne for forvaltningsgebyrer, navnlig for direkte tildelinger til fondsforvaltere for egenkapital- eller kvasiegenkapitalprodukter, ikke bør udhule EU-støttens værdi for pengene, navnlig når operationernes omfang er beskedent;

41.gentager behovet for at øge gennemsigtigheden ved at udvide modellen for resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten til at omfatte alle resultatbaserede instrumenter for at forbedre rettidigheden og sammenligneligheden af den nationale rapportering og sikre offentlig adgang, sporbarhed og ansvarlighed; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre fuld interoperabilitet mellem EU's og de nationale datasystemer, reducere manuelle input, forbedre datakvaliteten og muliggøre sporbarhed i realtid helt ned til de endelige støttemodtagere; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at sikre, at data om de reelle endelige modtagere af resultatbaseret instrumentfinansiering, herunder kontrahenter og underleverandører, er tilgængelige i realtid for revisions- og dechargemyndigheder samt for EPPO og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig;

42.fastholder, at Parlamentets beføjelser som lovgiver, budgetmyndighed og dechargemyndighed skal respekteres fuldt ud, og at det skal have adgang til alle nødvendige data for at kunne udøve sine funktioner;

43.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.