1.bekræfter, at konnektivitet er en forudsætning for den frie bevægelighed, som er en af de grundlæggende frihedsrettigheder i EU-traktaterne; understreger, at god konnektivitet er afgørende for at udjævne turismen og udbrede dens fordele til underforsynede områder, lette presset på populære rejsemål med for mange besøgende og understøtte en genoplivning af lokale økonomier; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende tilgængelig, økonomisk overkommelig og pålidelig konnektivitet som en essentiel tjeneste, der understøtter den frie bevægelighed, eftersom der ikke reelt er nogen fri bevægelighed, hvis man ikke kan bevæge sig rundt; slår til lyd for, at der fastsættes klare, målbare og regelmæssigt opdaterede benchmarks til vurdering af bæredygtige rejsemuligheders tilgængelighed, prisoverkommelighed og kvalitet, herunder fremskridt i retning af uhindret og inklusiv mobilitet for personer med handicap og nedsat mobilitet samt for afsidesliggende områder, regionerne i den yderste periferi, landdistrikter, randområder, tyndt befolkede områder og øområder, herunder med særlig vægt på små øer; understreger, at sådanne benchmarks er væsentlige for at sikre konnektiviteten året rundt, støtte lokalsamfund og SMV'er og sikre den langsigtede modstandsdygtighed i turismeafhængige regioner; understreger endvidere, at disse benchmarks er relevante for at støtte Kommissionen og medlemsstaterne i at prioritere turismerelevante infrastrukturinvesteringer med sigte på at styrke den territoriale samhørighed, fordele turiststrømme og lette presset på populære rejsemål med for mange besøgende;

2.henleder opmærksomheden på den uforholdsmæssigt store indflydelse, som større transportselskaber og digitale platforme har med hensyn til at styre markedstendenser, påvirke forbrugervalg og udsætte et rejsemål og virksomheder i hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen for betydelige strukturelle risici; opfordrer Kommissionen til at undersøge turistbranchens afhængighed af visse dominerende aktører med en stærk markedsposition inden for transport- og turismesektoren, herunder hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen, at vurdere truslerne mod konnektivitet, fair prissætning, rimelige vilkår for alle erhvervsbrugere, arbejdsvilkår, tjenestekontinuitet og rejsemålenes langsigtede modstandsdygtighed, med særligt fokus på de strukturelle risici i landdistrikter og afsidesliggende områder samt øområder; opfordrer endvidere Kommissionen til som led i undersøgelsen at vurdere tiltag til håndtering af markedskoncentration og urimelig prispersonalisering, styrke gennemsigtigheden, den fair konkurrence og forbrugerbeskyttelsen og øge SMV'ernes og de lokale aktørers konkurrenceevne, herunder gennem passende retlige, lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger, hvor det er relevant;

3.betragter effektive transportforbindelser som grundlaget for en bæredygtig, konkurrencedygtig og modstandsdygtig turismebranche i EU, der letter presset på populære rejsemål, der har nok eller for mange besøgende i forhold til deres kapacitet, og som samtidig åbner for adgang – og omdirigerer besøgsstrømme – til mindre kendte, nye rejsemål og fordeler de økonomiske fordele mere ligeligt; efterlyser bedre konnektivitet og tilgængelighed, navnlig i afsidesliggende og underforsynede EU-regioner, herunder øer, for at fremme inklusiv vækst gennem bæredygtige rejser, tilskynde til sæsonudjævning og understøtte regional udvikling;

4.bemærker samtidig, at mange nye rejsemål – fra regionerne i den yderste periferi til centrale landområder, bjergsamfund og øområder – kæmper med områdespecifikke konnektivitetsudfordringer, og understreger, at EU's strategi for bæredygtig turisme skal frembringe skræddersyede støttemekanismer, der afspejler de enkelte rejsemåls profiler og sårbarheder, navnlig for at styrke de luft-, sø- og landforbindelser, der understøtter deres konnektivitet; insisterer på, at enhver udvidelse af konnektiviteten skal modsvares af infrastruktur af høj kvalitet og pålidelige tjenester, der gør det muligt for rejsemål at forvalte nye eller diversificerede turiststrømme uden at underminere tilgængeligheden eller prisoverkommeligheden for de fastboende, navnlig i ovennævnte sårbare regioner;

5.opfordrer til at undersøge potentialet for et bredere anvendelsesområde for forpligtelserne til at yde offentlige tjenester, herunder multimodale konfigurationer og grænseoverskridende nattog, til at betjene såvel besøgende som fastboende – navnlig i afsidesliggende områder og regionerne i den yderste periferi samt kystområder og øer – og understreger betydningen af deres rolle med hensyn til at styrke den territoriale og sociale samhørighed;

6.fremhæver den centrale rolle, som det samlede, færdige og udvidede transeuropæiske hovedtransportnet (TEN-T), suppleret med en række bæredygtige transporttjenestemuligheder, spiller, når det gælder om at opnå en mere jævn territorial fordeling af turismen inden for EU, herunder ved at fremme efterspørgsel i lavsæsonen; understreger, at prioritering af grænseoverskridende projekter under Connecting Europe-faciliteten (CEF) har været afgørende for at komme videre med TEN-T, og efterlyser et robust CEF-budget under den næste FFR med henblik på at understøtte et bæredygtigt, tilgængeligt og sammenkoblet europæisk transportsystem, som er af lige stor betydning for turismen i alle EU's regioner;

7.glæder sig over de muligheder, som lovgivningsforslagene i FFR for 2028-2034 giver for at styrke EU's støtte til bæredygtig, konkurrencedygtig og modstandsdygtig turisme; fremhæver navnlig bestemmelserne i den foreslåede forordning om nationale og regionale partnerskabsplaner Kommissionens forslag af 16. juli 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Økonomisk, Social og Territorial Samhørighed, Landbrug, Landdistrikter, Fiskeri, det Maritime Område, Velstand og Sikkerhed for perioden 2028-2034 og om ændring af forordning (EU) 2023/955 og forordning (EU, Euratom) 2024/2509 (COM(2025)0565))., som anerkender bæredygtige turisttjenester som et specifikt mål og brugbare muligheder for investeringer i den digitale omstilling, tilgange til cirkulær økonomi, bæredygtig mobilitet, opkvalificering af færdigheder og af arbejdsstyrken, diversificering af turisme samt klimatilpasning og destinationsudvikling; anerkender, at den foreslåede forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne COM(2025)0555. giver mulighed for at støtte bæredygtig turisme gennem omstillingen til ren energi, industriel dekarbonisering og foranstaltninger til fremme af SMV'ers konkurrenceevne; noterer sig imidlertid, at heller ikke det nye FFR-forslag omfatter et EU-program og en selvstændig budgetpost for bæredygtig turisme, og bemærker, at der fortsat hersker uklarhed om tilgængeligheden af EU-midler til udvikling af sekundære og kapillære transportnet, som er nødvendige for at støtte en bæredygtig udvikling af turistbranchen, diversificere turiststrømmene og give bedre adgang til afsidesliggende områder, randområder, regionerne i den yderste periferi og øområder; insisterer på, at den næste FFR hverken bør marginalisere et betydeligt antal regioner eller mindske finansieringen af projekter, der er integreret i det globale netværk, for at undgå territoriale forskelle og bevare EU's sociale og territoriale samhørighed; er bekymret over, at regionerne i den yderste periferi står over for mindsket medfinansiering på trods af deres ekstremt afsides beliggenhed fra kontinentet og tilsvarende behov for sikker konnektivitet og bæredygtige investeringer; gentager endvidere, at EU's øer og regionerne i den yderste periferi, som står over for et stærkere konkurrencepres fra regioner uden for EU, er afgørende for EU's regionale turismeøkonomi og bør modtage tilstrækkelig finansiering fra CEF og andre fonde for at forbedre konnektivitetsinfrastrukturen, tiltrække besøgende og sikre, at deres vækst bliver stadig mere bæredygtig, og at de fortsat er konkurrencedygtige;

8.bekræfter på ny, at øremærkede EU-midler til bæredygtig turisme kan give betydelige gevinster ved at øge sektorens modstandsdygtighed, fremskynde dens grønne og dens digitale omstilling i overensstemmelse med EU's politiske prioriteter og skabe bæredygtig, afbalanceret og inklusiv vækst i og langsigtet konkurrenceevne for alle europæiske rejsemål, bl.a. i form af styrket territorial og social samhørighed i randområder, regionerne i den yderste periferi og øområder; understreger, at oprettelsen af en sådan budgetpost er afgørende for at sikre en effektiv gennemførelse af EU's kommende strategi for bæredygtig turisme; opfordrer i mellemtiden til, at vejledningen om EU-finansiering af turisme opdateres og revideres med øje for den næste FFR;

9.opfordrer til, at man i EU's strategi for bæredygtig turisme og i den næste FFR prioriterer og fastlægger klare finansieringsmekanismer til støtte for omstillingen til bæredygtige turismemodeller i regioner, der er berørt af sæsonudsving, klimaændringer, demografisk belastning, permanent eller intenst besøgspres, mindsket tiltrækningskraft, høj sektorspecialisering og forringelse af aktiver, samt på små, mellemstore og nye rejsemål med stort potentiale for at tage imod besøgende; understreger, at en sådan finansiering bør støtte pilotprojekter, kapacitetsopbygning og strukturel omstilling, prioritering af bæredygtig infrastruktur, ren konnektivitet, territorial diversificering samt uddannelsesprogrammer, der styrker lokale talenter og hjælper arbejdstagere med at tilpasse sig nye færdigheder og markedsbehov;

10.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at lægge alle kræfter i at integrere bæredygtig turismemobilitet i EU's transportpolitik, bl.a. ved at investere i transportforbindelser på den sidste kilometer – herunder offentlig transport og aktiv mobilitet samt bæredygtige og økonomisk overkommelige mobilitetsløsninger i byerne – til gavn for såvel besøgende som fastboende; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet støtte til anvendelse af lav- og nulemissionskøretøjer inden for turisme, eksempelvis gennem incitamenter til leasing af e-køretøjer og opladningsinfrastruktur – navnlig i øområder, landdistrikter, bjergområder og regionerne i den yderste periferi, for at fremme bæredygtig mobilitet og reducere de tilrejsendes miljøaftryk; opfordrer Kommissionen til at intensivere promoveringen af EU's eksisterende turismeplatform og gøre det lettere for rejsemål at udveksle vellykkede modeller for styring af turisttilstrømning samt bedste praksis;

11.minder om, at tempoet i denne omstilling afhænger af en passende opladningsinfrastruktur på rejsemålsniveau, herunder muligheder for hurtigopladning, som er i stand til at opfylde behovene for erhvervs- og driftstransport og passagerbefordring, og understreger, at målrettet økonomisk støtte fra EU, understøttet af klare benchmarks, er afgørende for at opskalere nulemissionsenergikilder i hele turismeøkosystemet og sikre, at dekarbonisering af mobilitet bidrager til opnåelsen af klimamål og fremmer en bæredygtig destinationsudvikling; understreger endvidere behovet for at sikre passende logistikinfrastruktur og intermodale forbindelser for at støtte turistbranchens forsyningskæder og lokale økonomiske økosystemer;

12.efterlyser større økonomisk støtte fra EU til at styrke offentlige transporttjenester, så de kan blive mere multimodale, tilgængelige, pålidelige, fleksible og bedre tilpasset de territoriale forhold, især i øområder og afsidesliggende områder; understreger, at sådanne tjenester bør sikre tilstrækkelig adgang for de fastboende og samtidig øge konnektiviteten i lokalsamfundet, styrke den sociale inklusion og gøre turistmålene mere tilgængelige; foreslår, at Kommissionen, hvis de eksisterende foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige til at afhjælpe vedvarende strukturelle ulemper, bør foreslå andre værktøjer til at opveje de strukturelle ulemper, som borgere og virksomheder i randområder, på øer og i øområder og regionerne i den yderste periferi oplever, og til at sikre lige adgang og opretholde disse regioners langsigtede levedygtighed og samhørighed;

13.anerkender cykelturisme som en strategisk europæisk sektor som afspejlet i den europæiske erklæring om cykling, hvor EU har en global førerposition; understreger betydningen af initiativer såsom EuroVelo – det europæiske netværk af langdistancecykelruter – når det gælder om at fremme turisme med fokus på selve rejseoplevelsen; efterlyser incitamenter og investeringer, der kan fremme disse initiativer og forstærke deres betydelige økonomiske fordele i alle regioner, herunder landdistrikter, randområder og grænseoverskridende områder; understreger, at sådanne initiativer fremmer bæredygtige mobilitetsmuligheder, styrker lokalsamfundene og SMV'erne og øger den sociale og geografiske inklusion; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte udviklingen og udvidelsen af europæiske langdistancecykelruter for turister, opgraderingen af cykelinfrastrukturen og forbedringen af trafiksikkerheden for cyklister, herunder gennem særlige finansieringsinstrumenter og et tæt samarbejde med de regionale og lokale myndigheder;

14.fremhæver den afgørende rolle, som maritime forbindelser spiller i ø- og kystområder og randområder, hvor de udgør væsentlige tjenester for både fastboende og turister; understreger vigtigheden af forpligtelser til at yde offentlige tjenester, moderne flåder og intelligent tidsplanlægning, der skaber balance mellem lokale mobilitetsbehov og turiststrømme og hjælper med at reducere sæsonbestemte pres; opfordrer EU til fortsat at støtte bæredygtige transportmuligheder såsom færger, der sejler på kulstofneutrale brændstoffer og batterier, og elektriske og hybride færger med teknologier til strømforsyning fra land, suppleret med foranstaltninger til fremme af hybridelektriske fly, med prioritering af øer og regionerne i den yderste periferi og randområder, med forbehold af dokumenteret teknologisk og økonomisk levedygtighed og understøttet af forholdsmæssige foranstaltninger for erhvervsdrivende og områder, der er stærkt afhængige af luft- og søforbindelser;

15.opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge op på den undersøgelse af fordele og ulemper ved en eventuel gensidig anerkendelse af sejlerbeviser til udbydere af fritidssejlads ved at foreslå en lovgivningsmæssig foranstaltning, der letter mobiliteten for de ca. 48 millioner europæiske sejlere og støtter udviklingen af sejlsportsturisme og den blå økonomi;

16.understreger, at turisme på og ved indre vandveje samt aktiviteter ved vandet såsom cykling, gang, gastronomi og kulturelle attraktioner giver besøgende mulighed for at opdage den lokale kulturarv og de lokale landskaber på en miljøvenlig måde; opfordrer derfor til, at man investerer mere i Europas floder og kanaler for at beskytte biodiversiteten og styrke vandsystemets modstandsdygtighed, og bemærker deres betydelige potentiale for bæredygtig turisme og for en mere afbalanceret fordeling af turiststrømme på tværs af regioner;

17.anerkender jernbanetransport som en hjørnesten for bæredygtig turisme og som et realistisk alternativ til mere forurenende transportformer; efterlyser øgede investeringer i hele EU's jernbaneinfrastruktur – navnlig grænseoverskridende strækninger og strækninger, der er afgørende for international konnektivitet – sammen med øget støtte til sekundære og kapillære net for at sikre tilgængeligheden i afsidesliggende områder og randområder; minder om, at jernbaner kan udvikles på øer som en bæredygtig transportform og som et middel til at sikre multimodal konnektivitet, der støtter både grænseoverskridende projekter og jernbaneinitiativer i øområder;

18.bekræfter på ny behovet for at gøre intermodalitet til en strategisk prioritet ved at fremme direkte forbindelser mellem lufthavne, jernbanestationer og havne samt anerkende, at jernbaneforbindelser og intermodale terminaler er lige vigtige for at levere varer og tjenesteydelser, der også understøtter turistmål; opfordrer desuden til at gøre udstedelsen af togbilletter enklere for at forbedre rejsefleksibiliteten samt gøre jernbanesektoren mere attraktiv og efterlyser en hurtig udrulning af et gnidningsløst integreret billetsystem, der omfatter jernbane-, luft- og søfartstjenester, tydeligere passageroplysninger og metoder til lettere bestilling af grænseoverskridende rejser;

19.bifalder visionen om et højhastighedsjernbanenet, som skal fremme effektive jernbaneforbindelser mellem de europæiske byer som et alternativ til kortdistanceflyvninger og samtidig udvikle turismen i randområderne uden for de traditionelt populære rejsemål; bemærker imidlertid, at det stadig er nødvendigt at afhjælpe forskellige tekniske hindringer såsom dem, der vedrører forskellen mellem visse nationale/regionale sporvidder og den europæiske standardsporvidde; betragter desuden nattog som et vigtigt aktiv for at diversificere turismen, muliggøre udvikling af underforsynede turistmål og fremme mere bæredygtige former for turisme såsom turisme i landdistrikter, kulturel turisme og økoturisme;

20.minder om den voksende betydning af togturisme, med historiske tog og veterantog, som en innovativ vej til at fremme bæredygtige rejser og berige kulturelle oplevelser på lokalt og regionalt plan, samtidig med at kultur- og naturarven beskyttes; understreger, at restaurering og turismeorienteret genanvendelse af nedlagte eller underudnyttede traditionelle jernbanestrækninger og rullende materiel kan bidrage til at puste nyt liv i turistmål, bevarelse af naturlandskaber og lokale miljøer samt skabelse af nye turismemuligheder og samtidig forbedre de besøgendes oplevelser og støtte beskyttelsen og den bæredygtige udvikling af lokale og regionale områder; opfordrer til at stille EU-midler til rådighed til at genoprette, omdanne og opgradere det rullende materiel og den transportinfrastruktur – herunder jernbaner, veje og cykelstier – der betjener turistmål, med henblik på at støtte historiske, kulturelle og bæredygtige ruter;

21.anerkender, at både transport og turisme i høj grad påvirker energibehovet på turistmålene i EU; opfordrer til, at turisme og alle transportformer – jernbane-, vej-, sø- og flytransport – medtages i EU's fremtidige energipolitik og -tiltag for at støtte rejsemål i deres omstilling til bæredygtighed og imødekomme deres specifikke infrastrukturbehov; opfordrer Kommissionen til at øge støtten til turistbranchens energiinfrastruktur og opfordrer medlemsstaterne til at inkorporere branchens energibehov i deres nationale energi- og klimaplaner;

22.glæder sig over investeringsplanen for bæredygtig transport, og forventer, at den vil anspore til investeringer i bæredygtige brændstoffer inden for luftfart og transport ad vandvejen, herunder den eksisterende flåde af fritidsbåde, som er sektorer, hvor det er vanskeligt at nedbringe emissionerne; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at vejen til nettonulemission, og navnlig overgangen til bæredygtige brændstoffer, ikke kommer til at medføre skjulte omkostninger, overdrevent bureaukrati, urimelige flyafgifter, der giver højere billetpriser for turister, fastboende og SMV'er, eller kommer til at pålægge regionerne i den yderste periferi, øer og afsidesliggende områder uforholdsmæssigt store driftsomkostninger eller infrastrukturbyrder; advarer om at indføre nye skatteforanstaltninger såsom en brændstofafgift, der kan være til skade for turistbranchens konnektivitet, prisoverkommelighed og konkurrenceevne;

23.fremhæver det faktum, at turistmiljøafgifter (miljøorienterede skattesystemer) kan skabe håndgribelige resultater for lokalsamfundene ved at finansiere projekter, der støtter indbyggerne og miljøet; bemærker, at en række byer og regioner allerede har indført sådanne miljøafgifter med positive resultater, hvilket bør analyseres og muligvis anvendes som eksempler på bedste praksis; opfordrer Kommissionen til at medtage disse eksempler i sin kommende strategi for bæredygtig turisme, som vil give medlemsstater og regioner yderligere vejledning med henblik på at støtte investeringer i bæredygtig turisme og bidrage til en afbalanceret territorial udvikling og fælles velstand;

24.anerkender krydstogtbranchen som en vigtig europæisk sektor, der understøtter værftsindustrien, inden for hvilken EU fortsat er verdensførende, men erkender samtidig, at der er problemer med bæredygtigheden på visse rejsemål; opfordrer til incitamentsordninger og investeringer for at udvide tilgængeligheden af bæredygtig strømforsyning fra land og fremme overnatning eller længere ophold i havne, navnlig i større krydstogthavne; tilskynder til løbende dialog med sektoren for at sikre, at anløb i havne og længerevarende ophold kan bidrage til lokal værdiskabelse, bæredygtig mobilitet og mindre trængsel; understreger behovet for at tilskynde til en bæredygtig forvaltning af krydstogtaktivitet og ‑trafik for at sikre, at økonomiske fordele afbalanceres med den miljømæssige integritet på rejsemålene og øget social trivsel i lokalsamfundene;

25.mener, at en forbedret destinationsudvikling i denne henseende bør tage alle skibes anløb i havne i betragtning; understreger desuden behovet for en afbalanceret og forholdsmæssig fordeling af planlagte ankomster gennem kajpladsfordelingssystemer for at reducere presset på rejsemålene på dage med spidsbelastning og maksimere de lokale økonomiske fordele og samtidig minimere miljøpåvirkningen på rejsemålene; fremhæver endvidere behovet for at udvikle en metode til beregning af turismeintensiteten på rejsemål, der besøges af krydstogtgæster; understreger i den forbindelse destinationsudviklingsorganisationernes (DMO'ernes) afgørende rolle i samarbejde med de lokale myndigheder og interessenter med hensyn til at styre besøgsstrømmene og sikre, at krydstogtturisme bidrager til en bæredygtig lokal udvikling; anbefaler, at Kommissionen indsamler eksempler på god praksis, der kan tjene som modeller for andre sektorer i hele EU, med udgangspunkt i initiativer såsom Kommissionens rapport fra 2023 med titlen "Good practices for sustainable cruise tourism", med henblik på at gøre denne turisme mere bæredygtig og konkurrencedygtig;

26.understreger, at der er behov for solide passagerrettigheder, som er mulige at håndhæve, på tværs af alle transportformer, herunder komplekse multimodale rejser, for at fastholde Europas konkurrencefordel inden for den globale turisme og samtidig understøtte innovation, konkurrenceevne og investeringer i transportsektoren; noterer sig, at rejsende har stadig højere forventninger til driftssikkerhed, gennemsigtighed og beskyttelse under en rejseafbrydelse og rejseforsinkelse, især når deres rejse omfatter flere forskellige transportformer eller -selskaber; understreger i den forbindelse behovet for at udvikle en EU-strategi for effektiv turisttransport, der reducerer ventetider, overlappende procedurer og administrative hindringer, samt fremskynde interoperabiliteten mellem billetter og rejsedokumenter og øge effektiviteten af grænsekontrol; påpeger, at det er afgørende at sikre solide passagerrettigheder for rejsende med handicap og rejsende med nedsat mobilitet, først og fremmest for at styrke inklusivitet og social lighed, men også for at styrke Europas position som udbyder af tilgængelige turisme- og transporttjenester af høj kvalitet og for yderligere at skærpe den europæiske turismes konkurrenceevne;

27.advarer om, at ubalanceret turisme risikerer at belaste rejsemål, skade lokalsamfund og fastboende og udhule Europas miljømæssige og kulturelle tiltrækningskraft; understreger derimod, at turisme, når den er velplanlagt, har enorm værdi og potentiale til at skabe inklusive fordele, styrke den sociale samhørighed, beskytte kulturarven og skabe beskæftigelse af høj kvalitet; gentager, at turisme som en integreret del af EU's industristrategi kræver effektiv styring, herunder på rejsemålene, og koordinerede politiske tiltag for at fordele efterspørgslen mellem etablerede rejsemål og nye rejsemål strategisk; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe tiltag, f.eks. ved at fremme efterspørgsel i lavsæsonen; opfordrer medlemsstaterne til at fremme diversificering og promovere rejsemål og aktiviteter med færre besøgende og understreger, at indsatsen bør understøttes af datadrevne planlægnings- og oplysningsinitiativer for at bevare Europas status som et af de mest foretrukne rejsemål i verden;

28.er overbevist om, at sektoren for at kunne navigere modstandsdygtigt i forskellige udfordringer er nødt til at have en klar strategi, veldefinerede mål samt deltagelsesbaseret, evidensbaseret politikudformning og lovgivning; glæder sig i den sammenhæng over Kommissionens skridt til at udvikle den første EU-strategi for bæredygtig turisme og anerkender dens potentiale til at give medlemsstaterne, regionerne og interessenter i branchen en omfattende ramme for at udforme en mere bæredygtig, innovativ, afbalanceret og inklusiv turismemodel; mener, at strategien bør omdefinere turismens rolle til ikke kun at omfatte dens umiddelbare økonomiske virkninger, men anerkende dens bidrag til fælles velstand, social samhørighed og afbalanceret regional udvikling; opfordrer til, at der sideløbende med denne strategi udarbejdes en gennemførelsesplan, der vurderer behovene og de forskellige konnektivitetsniveauer i hver turistregion og hvert turistmål og prioriterer turismeinfrastruktur på sårbare rejsemål; understreger, at denne plan bør understøttes af et passende finansieringsprogram, en klar tidsplan og en robust evalueringsproces for at sikre en sammenhængende og retfærdig omstilling for Europa;

29.understreger, at Europa for at lykkes i et stadig mere konkurrencepræget globalt rejselandskab har brug for stærkere koordinering og investeringer på EU-plan for at øge sin internationale synlighed; opfordrer til, at der inden for rammerne af EU-strategien for bæredygtig turisme udvikles en sammenhængende "Destination Europa"-ramme, der supplerer nationale og regionale strategier, styrker Europas globale tiltrækningskraft og giver et konsekvent indtryk af kontinentet som værende af høj kvalitet, samtidig med at lokal ekspertise hyldes, og Europas omstilling til at blive et globalt rejsemål i 2030 understøttes;

30.opfordrer til, at der i Kommissionen oprettes et særskilt generaldirektorat for bæredygtig turisme;

31.understreger, at sektorens tværgående karakter skal afspejles på passende vis på tværs af alle relevante EU-politikker ved at tilpasse lovgivningen inden for transport, miljø, regional udvikling, ud

32.fremhæver betydningen af strukturerede flerniveauforvaltningsmodeller, der systematisk inddrager lokale og regionale myndigheder, DMO'er og private interessenter og sikrer sammenhængende og inklusive turismestrategier; understreger DMO'ernes strategiske fordel med hensyn til at udnytte deres lokale tilstedeværelse til at opnå større rækkevidde og opbygge partnerskaber med alle relevante interessenter i turismens økosystem, herunder SMV'er; fremhæver, at mange små rejsemål og rejsemål i landdistrikterne mangler den administrative og analytiske kapacitet til at udforme og gennemføre strategier for bæredygtig turisme og kan drage fordel af målrettet EU-støtte til at styrke deres destinationsudviklingskapacitet; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at styrke DMO'ernes rolle gennem økonomisk støtte, teknisk kapacitet, koordinering af deres aktiviteter og opkvalificering af de arbejdstagere, det kræver at styre destinationsudviklingen effektivt;

33.påpeger, at strukturerede modeller for flerniveaustyring af turisme bør styrkes gennem udvikling og regelmæssig opdatering af destinationsudviklingsplaner, koordineret af DMO'er i samarbejde med regionale og lokale offentlige myndigheder, interessenter i turistbranchen samt lokalbefolkningen for at sikre sammenhængende og inklusive tilgange og give DMO'er mulighed for at koordinere og markedsføre diversificerede lokale turismeprodukter; understreger, at destinationsudviklingsplaner bør være baseret på klare bæredygtighedsindikatorer og, hvor det er relevant, på gennemførelse af kapacitetsvurderinger med henblik på at sikre evidensbaseret planlægning og langsigtet konkurrenceevne;

34.bemærker, at vedtagelse af et bredere regionalt perspektiv på turisme kan skabe bedre sammenhæng inden for transport- og turismeplanlægning, mindske politisk fragmentering og fremme større lighed, integration og samarbejde mellem områder med forskellige niveauer af turismeintensitet; fremhæver de lokale og regionale myndigheders centrale rolle, når det gælder om at udforme bæredygtige turismestrategier, udvikle tematiske kulturelle ruter, styrke den lokale identitet, beskytte den kulturelle og immaterielle arv og støtte lokalsamfundsledede turismeinitiativer; understreger samtidig betydningen af at integrere turisme med regionale strategier for genindustrialisering og intelligent specialisering og sikre, at turisme understøtter og supplerer et diversificeret produktionsgrundlag i stedet for at erstatte det;

35.fremhæver den særlige sårbarhed på turistintensive rejsemål, hvor fastboende fortrænges, infrastrukturen overbelastes, miljøet påvirkes i stigende grad, og den lokale kultur og kulturarv trues stadig mere; tilskynder til at gøre mindre besøgte regioner mere synlige og udvikle regionale turistknudepunkter baseret på kulturarv, gastronomi, natur og lokale kulturelle aktiviteter med henblik på at øge den lokale ekspertise og fremme en bæredygtig vækstmodel, der rummer andre tilbud end de sol- og strandtilbud, som der findes nok af; opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at finansiere initiativer, der er rettet mod at puste nyt liv i historiske landsbyer og fremme traditionelle lokale produkter, herunder udvikling af grønne ruter og andre naturruter samt oprettelse af et mærke til anerkendelse af områder, der tilbyder enestående turisme i landdistrikter og naturbaseret turisme, i lighed med ordningen med "blå flag", der anvendes for strande;

36.bemærker, at rejser over korte afstande og lav- og nulemissionsrejser øger den regionale samhørighed ved at bevare værdien af lokal turisme og styrke SMV-drevet, lokalsamfundsbaseret turisme i indlands- og landbrugsområder; understreger, at turisme i nærområdet er med til at lette presset på rejsemål med for mange besøgende og opretholde økonomisk aktivitet året rundt, stabilt arbejdsudbud og demografisk modstandsdygtighed i tyndt befolkede regioner; understreger behovet for at styrke korte turismekredsløb, der forbinder besøgende med mikroproducenter såsom mikrobryggerier, mindre vinproducenter, håndværkere, kunsthåndværkere og kulturforeninger; efterlyser i den forbindelse oprettelsen og anerkendelse på EU-plan af tematiske lokale netværk for at fremme den lokale og regionale arv og styrke kulturturisme og regenerativ turisme; gør opmærksom på den rolle, som interaktive digitale værktøjer og tematiske digitale platforme, tematiske interaktive kort og arrangementskalendere spiller, når det kommer til at øge synligheden og fremhæve lokal ekspertise;

37.understreger den positive rolle, som samhørigheds- og udviklingsfondene spiller for investeringer i turisme, kultur og landbrugsfødevarer; bemærker, at regioner, der benytter disse fonde, bør støttes i at indføre turismestrategier, som integrerer planlægning og gennemførelse; opfordrer til at yde øget EU-støtte til landbrugsturisme og de forskellige "fra jord til bord"-initiativer, der skaber ægte værdikæder og autentiske turistoplevelser; understreger, at disse modeller styrker økonomien i landdistrikterne, støtter de lokale producenter, diversificerer turismetilbuddene og bidrager til en bæredygtig turisme af høj kvalitet i hele EU;

38.anerkender, at sportsturisme, aktiv turisme og outdoorturisme har potentiale til at bidrage til regional udvikling, fremme en sund livsstil og afbøde sæsonudsving, og efterlyser en mere systematisk integration af sportsinfrastruktur i turismestrategierne; fremhæver samtidig de muligheder, som sundheds- og spaturisme og medicinsk turisme giver, navnlig i aldrende samfund, og opfordrer til udvikling af kvalitetsstandarder og grænseoverskridende samarbejde inden for denne voksende sektor; understreger i den sammenhæng behovet for at øge bevidstheden om inklusion og tilgængelighed inden for turisme, forbedre rækkevidden og synligheden af tilgængelige tjenester og udvikle turismetilbud, der gavner både fastboende og besøgende, navnlig ældre og personer med handicap;

39.gentager, at hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen udgør en central søjle i Europas turismeøkosystem og kulturelle struktur, med rødder i tætte forbindelser med lokale SMV'er, kulturinstitutioner og regionale arbejdsmarkeder, og fremhæver den afgørende rolle, som Europas restauranter, caféer og barer – hovedsagelig mikrovirksomheder og familievirksomheder – spiller med hensyn til at skabe beskæftigelse på alle kvalifikationsniveauer og bevare den lokale identitet og kulturarv; efterlyser politikker, der støtter virksomheder i hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen i at tilbyde gæsteoplevelser af høj kvalitet, styrke den kulturelle dynamik, forbedre kvaliteten af job i sektoren og skabe bæredygtig, langsigtet værdi for europæiske rejsemål;

40.bifalder forordningen om korttidsudlejning af indkvartering Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1028 af 11. april 2024 om indsamling og videregivelse af data i forbindelse med korttidsudlejning af indkvartering og om ændring af forordning (EU) 2018/1724 (EUT L, 2024/1028, 29.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1028/oj)., der fra 20. maj 2026 vil gælde i alle medlemsstater, som er et positivt skridt i retning af en mere effektiv destinationsudvikling; udtrykker imidlertid bekymring over den uregulerede vækst i korttidsudlejning og dens indvirkning på boligsituationen, navnlig økonomisk overkommelige boliger for lokale beboere og vigtige arbejdstagere, samt på den sociale samhørighed, herunder fortrængning af fastboende og grupper i lokalsamfundet væk fra deres mangeårige plads i det lokale liv og den lokale forvaltning, og på tjenester i byerne samt væsentlige tjenester, med direkte indvirkning på lokalbefolkningens liv; minder om, at Den Europæiske Unions Domstols dom i de forenede sager C-724/18 og C-727/18 Domstolens dom (Store Afdeling) af 22. september 2020, Cali Apartments SCI og HX mod Procureur général près la cour d'appel de Paris og Ville de Paris, forenede sager C-724/18 og C-727/18, ECLI:EU:C:2020:743. fastslog, at reguleringen af korttidsudlejning på nationalt, regionalt eller lokalt plan kan begrundes i et legitimt alment hensyn, forudsat at de vedtagne foranstaltninger er nødvendige, tilstrækkelige og forholdsmæssige; opfordrer derfor Kommissionen til snarest at foreslå lovgivning med henblik på at etablere en sammenhængende, datadrevet og bæredygtig EU-ramme for korttidsudlejning, som definerer standarder for levering af tjenester og klare kategorier af udlejningsudbydere og giver medlemsstaterne, herunder regionale og lokale myndigheder, mulighed for at træffe forholdsmæssige og evidensbaserede foranstaltninger såsom et loft over antallet af nætter, godkendelsesordninger, udligning og byplanmæssig zoneinddeling, samtidig med at man minder om, at boligpolitikken fortsat primært henhører under medlemsstaternes kompetence;

41.gentager, at turisme bør betragtes som en strategisk mulighed baseret på en bæredygtig sameksistens mellem besøgende og fastboende; mener, at korttidsudlejning baseret på den oprindelige præmis med en personlig forbindelse mellem vært og gæst kan styrke det lokale engagement i turisme og muliggøre mere autentiske oplevelser; bemærker, at tilladelse til at anvende boliger til turisme kan give familier ekstra indkomst og bidrage til at finansiere energieffektive renoveringer; fremhæver imidlertid, at det, der begyndte som en model for den kollaborative økonomi, efterhånden har udviklet sig til en stadig mere kommercialiseret branche, som nu i overvejende grad er domineret af kommercielle udlejningsudbydere, som forvalter flere forskellige udlejningsejendomme og ofte driver virksomhed uden forpligtelser svarende til dem, der gælder for traditionelle udbydere af indkvartering; efterlyser en klar sondring mellem kommercielle og ikkekommercielle korttidsudlejninger; understreger, at alle lovgivningsmæssige foranstaltninger bør være forholdsmæssige, tilpasset de lokale forhold og bør tage hensyn til lokale turismeøkonomier og -samfund, samtidig med at de giver medlemsstaterne, regionerne og de lokale myndigheder fleksibilitet til at udforme og gennemføre foranstaltninger, der er tilpasset deres specifikke lokale forhold og boligmarkeder;

42.betoner behovet for robuste håndhævelsesmekanismer for at sikre, at kun korttidsudlejning, som opfylder kravene, opføres på digitale platforme, med tanke på platformenes centrale rolle på markedet for korttidsudlejning, og at tilfælde af korttidsudlejning, som af myndighederne er blevet påvist som ulovlig, straks bør fjernes; understreger endvidere, at det er afgørende med klare due diligence-forpligtelser for platforme, herunder verificering af registreringsnumre, understøttet af styrkede kontrolmekanismer for at forhindre svigagtige eller ugyldige registreringer, og af effektive mekanismer for anmeldelse, handling og fjernelse for at sikre, at ugyldige annoncer for korttidsudlejning fjernes hurtigt; understreger, at en ny lovramme også bør indeholde robuste mekanismer til støtte for håndhævelsen og overholdelsen af nationale eller lokale regler, der har til formål at forvalte udbuddet af korttidsudlejning, herunder effektiv gennemførelse af et loft over antallet af nætter eller andre foranstaltninger såsom krav om støjdæmpning;

43.påpeger i den forbindelse, at det turismerelaterede markedspres på turistmål med bestemte strukturelle og geografiske begrænsninger, såsom øer, regionerne i den yderste periferi og visse kystområder, sammen med et utilstrækkeligt antal økonomisk overkommelige og offentlige boliger forværrer boligkrisen; efterlyser samhørighedspolitiske foranstaltninger, der er tilpasset disse særlige forhold, i overensstemmelse med artikel 174 og 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde;

44.anerkender EU-miljømærkets nuværende begrænsninger; anerkender behovet for en samlet tilgang til bæredygtighedsmærkning i den europæiske turistbranche, som gør det muligt at skabe en fælles, gennemsigtig ramme, der fremmer bæredygtig udvikling, peerlæring og kapacitetsopbygning, skaber større forbrugertillid samt gør de europæiske turistvirksomheder og rejsemål mere konkurrencedygtige, effektive og synlige globalt og derved gør Europa til et benchmark for bæredygtig turisme på verdensplan; understreger, at harmonisering ikke er ensbetydende med at anvende et enkelt certifikat, men snarere en fælles metode til gennemgang og fastlæggelse af klare standarder eller kriterier; understreger betydningen af akkrediteret, uafhængig tredjepartscertificering for at sikre, at bæredygtighedsanprisninger er underbyggede i overensstemmelse med EU's lovgivningsmæssige ramme, herunder direktivet om styrkelse af forbrugernes rolle Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/825 af 28. februar 2024 om ændring af direktiv 2005/29/EF og 2011/83/EU for så vidt angår styrkelse af forbrugernes rolle i den grønne omstilling gennem bedre beskyttelse mod urimelig praksis og gennem bedre oplysning (EUT L, 2024/825, 6.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2024/825/oj).; opfordrer på det kraftigste til, at miljømærkets anvendelsesområde udvides til at omfatte endnu flere segmenter i turistbranchens værdikæde, heriblandt krydstogtselskaber, rejsearrangører, MICE-tjenester (møde-, incitaments-, konference- og udstillingstjenester), seværdigheder, føde- og drikkevaretjenester, rejsemål og lokalsamfundsvenlig turisme, hvor lokale beboere deltager, for at støtte en bæredygtig omstilling baseret på grundige konsekvensanalyser og høring af interessenter; understreger samtidig, at et EU-dækkende bæredygtighedsmærke fortsat bør være frivilligt, forholdsmæssigt, omkostningseffektivt, enkelt at ansøge om for SMV'er samt understøttet af uddannelse og økonomiske incitamenter for at forhindre unødige administrative byrder for små turistvirksomheder;

45.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte turismens omstilling til en cirkulær økonomisk model ved at fremme tiltag, der forbedrer vand-, energi- og affaldshåndteringseffektiviteten, begrænser overforbrug, forebygger forringelse af levesteder, beskytter biodiversiteten og minimerer turismens miljøaftryk på rejsemål, vejledt af datadrevet beslutningstagning; opfordrer sideløbende hermed Kommissionen til at øge støtten til innovation for at mindske madspild og afspejle dette i de relevante programmer; opfordrer endvidere indtrængende til fremme af korte forsyningskæder inden for hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen ved at lette markedsadgangen for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, herunder små landbrug og håndværkere;

46.anerkender, at turistbranchen tager betydelige skridt til at mindske sit miljøaftryk, herunder udfasning af engangsvandflasker, forbedring af energieffektive belysnings- og vandbesparende systemer, forlængelse af møblers levetid gennem reparation og genbrug samt reduktion af madspild, med en solid lovramme, som er blevet skabt gennem den nyligt vedtagne EU-lovgivning såsom direktivet om engangsplast og forordningen om emballage og emballageaffald Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/40 af 19. december 2024 om emballage og emballageaffald, om ændring af forordning (EU) 2019/1020 og direktiv (EU) 2019/904 og om ophævelse af direktiv 94/62/EF (EUT L, 2025/40, 22.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/40/oj)., som stadig er ved at blive gennemført; opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse for at afdække og vurdere manglerne i direktivet om engangsplast i forbindelse med aktiviteter inden for turisme og hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen samt foreslå foranstaltninger, der kan afhjælpe disse mangler, herunder ved at støtte og tilskynde branchen til at gennemføre direktivet med henblik på, hvor det er muligt, at udfase engangsplast inden for turistbranchen og hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen i EU baseret på en realistisk tidsramme for denne omstilling og understøttet af en konsekvensanalyse, videnskabelige data og høring af interessenter, idet man sikrer, at små erhvervsdrivende ikke pålægges uforholdsmæssigt store omkostninger;

47.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at overgå fra reaktiv til proaktiv forvaltning af turismeudvikling, understøttet af øget datadeling, og til at indsamle, analysere og anvende data til destinationsudvikling, idet det understreges, at denne omstilling også vil gøre det muligt at sikre bæredygtig turismevirksomhed af høj kvalitet; påpeger, at koordineret dataudveksling på alle niveauer muliggør realtidsovervågning og intelligente prognoser, som sætter rejsemålene i stand til at forvalte besøgsstrømme til kultur- og naturattraktioner, modvirke overbelægning, forvalte ressourcerne, støtte bestræbelserne på at mindske sæsonudsving og tilpasse sig forandringer på fleksibel vis; fremhæver, at den hurtige udvikling af generativ AI risikerer at gavne store og teknologisk sofistikerede aktører på turistmarkedet, forværre de eksisterende uligheder og efterlade mange rejsemål og SMV'er i stikken, hvis ikke støtten og kapacitetsopbygningen øges i samme tempo; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at yde målrettet finansiering og vejledning om finansielle instrumenter til SMV'er for at fremme anvendelsen af data, digitalisering og AI i turistbranchen;

48.opfordrer til en systemisk tilgang til turisme ved at erstatte fragmenteret markeds- eller produktbaseret logik med integrerede forvaltningsmodeller; støtter oprettelsen af tilstrækkeligt dækkende parametre, der bl.a. omfatter skabelse af kvalitetsjob, ansættelsesvilkår, trivsel i lokalsamfundene, ressourceeffektivitet, miljøforringelse og CO2-emissioner, baseret på globalt acceptable beregningsmetoder for at fremme gennemsigtig politikudformning, være retningsgivende for forsvarlige investeringer og gøre det muligt at sammenligne data på tværs af rejsemål; glæder sig over udviklingen af en række globalt anerkendte og harmoniserede indikatorer for bæredygtig turisme på rejsemålsniveau, og bemærker, at denne metode nu bliver afprøvet af EU's europæiske kompetencecenter for turismedata (D3HUB) for at understøtte dataforvaltning på intelligente destinationer med input fra 40 europæiske DMO'er og Det europæiske indikatorsystem for turisme (ETIS); insisterer på, at en fælles EU-tilgang til indikatorer for bæredygtig turisme bør stemme fuldt ud overens med eksisterende rammer såsom den statistiske ramme for måling af turismens bæredygtighed eller den metodologiske ramme for satellitregnskab for turisme, der muliggør effektiv standardisering og benchmarking og sikrer forenklede rapporteringsprocesser, der reducerer de administrative krav til turistvirksomheder;

49.understreger, at datacentreret forvaltning på flere niveauer er afgørende for at opnå bæredygtighed og en effektiv håndtering af uforudsigelige kriser, såsom pandemier og andre sundhedsrelaterede kriser, geopolitiske chok, ekstreme klima- og naturhændelser, menneskeskabte eller teknologisk forårsagede forstyrrelser og lavkonjunkturer samt voksende strukturelle kriser såsom demografisk tilbagegang, affolkning og boligmangel; understreger behovet for, at der i kriseberedskabsværktøjer tages højde for gods og logistik i betragtning af deres afgørende betydning for at sikre kontinuiteten i turisttjenester og forsyningskæder; noterer sig med bekymring interessenternes modvilje mod at videregive data, som bunder i skepsis med hensyn til teknologi, datasuverænitet, tillid, juridiske risici og omkostninger, hvilket bremser udrulningen af det fælles europæiske dataområde for turisme; fremholder EU's resultattavle for turisme og D3HUB som positive eksempler på, hvordan viden aggregeret på EU-plan kan være retningsgivende for lokale tiltag og opretholde turistbranchens forsyningskæder i usikre tider; gentager, at disse mekanismer sikrer, at DMO'er og SMV'er har forenklet adgang til interoperable data til støtte for evidensbaseret beslutningstagning og dermed styrker og sikrer modstandsdygtigheden på tværs af deres værdikæder; fremhæver endvidere D3HUB's bidrag til at hjælpe turistmål med at gøre strategisk brug af data, og understreger, at dette initiativ er afgørende for at styrke datadreven forvaltning og forberede branchen på den digitale omstilling, og opfordrer Kommissionen til at sikre dets kontinuitet efter 2026 i overensstemmelse med EU's strategiske mål;

50.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til på grundlag af verificerbare data at udvikle en central platform til kortlægning af større hændelser på tværs af EU, som kan udløse forstyrrelser lokalt, navnlig i sårbare regioner, og til at oprette en særlig europæisk krisestyringsmekanisme for turisme med henblik på at styrke beredskab, forebyggelse og modstandsdygtighed over for fremtidige kriser; opfordrer endvidere Kommissionen til at supplere mekanismen med avancerede kriseberedskabsværktøjer og foranstaltninger til hurtig reaktion, herunder systemer for tidlig varsling, beredskabsplanlægning, strategisk transportinfrastruktur og strategiske transportkorridorer samt målrettet støtte gennem fleksible procedurer, for at øge modstandsdygtigheden og sikkerheden i turistbranchen;

51.bemærker, at teknologi- og miljøbevidsthed tjener som drivkraft for et skift fra passiv sightseeing til rejseoplevelser, der er meningsfyldte, personaliserede og ansvarlige; fremhæver potentialet i anbefalingssystemer, som tilbyder rejseplanlægning, til at dyrke lokalsamfundsstyret turisme, der foregår i et roligt tempo, såsom cykling og vandring, som er til gavn for lokale SMV'er, lokalsamfund, lokale producenter, herunder dem, der er anerkendt af geografiske betegnelser, samt den lokale kultur og lokale produkter; insisterer imidlertid på, at hvis sektoren skal kunne udnytte dette potentiale, skal den integrere lokale grupper og borgere i turistbranchens værdikæde på lige fod med de større virksomheder, for eksempel via ekspertstøtte til brugen af digitale værktøjer, oprettelse af multiinteressentråd, som kan vejlede og rådgive om licenser, turismeintensitet, begrænsninger og planlægning og diversificering af branchens udbud for at mindske markeds- og sæsonafhængigheden; opfordrer medlemsstaterne til at fremme uddannelsesinitiativer i skoler og bredere oplysningskampagner for at øge bevidstheden om bæredygtig turismepraksis;

52.understreger, at en kvalificeret og værdsat arbejdsstyrke af høj kvalitet er rygraden i Europas turismeøkonomi; bemærker, at strukturelle udfordringer såsom lav løn i visse sektorer i turistbranchen, uformel beskæftigelse, deltidsarbejde og sort arbejde, sæsonarbejde, begrænset uddannelse og indimellem dårlige arbejdsvilkår er skyld i den fortsatte mangel på arbejdskraft og færdigheder i turistbranchen, hvilket forværres yderligere af vedvarende ulighed mellem kønnene, da størstedelen af arbejdsstyrken inden for turisme udgøres af kvinder, som især varetager lavtlønnede, arbejdskraftintensive og midlertidige job; anerkender, at visse medlemsstater har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med hensyn til at forbedre arbejdsvilkårene, arbejdstidsordningerne og aflønningen, herunder gennem ajourførte kollektive overenskomster efter covid-19-pandemien; opfordrer ikke desto mindre til yderligere fremskridt i retning af et arbejdsmarked for turisme baseret på kvalitetsjob, en rimelig løn, pålidelig social beskyttelse og helårsbeskæftigelse, også i lavsæsonen; gør samtidig opmærksom på værdien af betalt uddannelse i arbejdstiden og betydningen af at udvide denne mulighed til sæsonarbejdere i lavsæsonen;

53.fremhæver den stadig stigende efterspørgsel efter en fleksibel og kriseresistent arbejdsstyrke, som besidder digitale og grønne færdigheder til at gennemføre innovative løsninger, som skaber balance mellem økonomisk vækst og miljøforvaltning; understreger, at den digitale og grønne omstilling giver mulighed for at skabe bedre, sikrere og mere modstandsdygtig beskæftigelse på tværs af turismens værdikæder, og opfordrer indtrængende til, at disse muligheder udnyttes fuldt ud, herunder gennem samarbejde med regionale og lokale myndigheder om udformning af specialiserede uddannelsesprogrammer for fagfolk inden for turisterhvervet;

54.opfordrer til en koordineret EU-dækkende dagsorden for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken inden for turisme i overensstemmelse med pagten for færdigheder med henblik på at afhjælpe manglen på arbejdskraft, forbedre arbejdsvilkårene, overvinde mobilitetsbarrierer, imødekomme nye kvalifikationskrav og gøre sektoren mere attraktiv og konkurrencedygtig på længere sigt, sikre varig værdi for europæiske rejsemål og fremme vores europæiske levevis; foreslår, at der indføres et kompetencekort for turisme, udformet i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og anerkendt i samtlige medlemsstater og sektorer i turistbranchen, til dokumentation af adgangsgivende uddannelse, færdigheder, kvalifikationer og erhvervserfaring; foreslår, at der udbydes uddannelsesforløb medfinansieret gennem EU-programmer, herunder Den Europæiske Socialfond Plus, Erasmus+, programmet for det indre marked og programmet for et digitalt Europa;

55.understreger, at opkvalificering og omskoling skal gå hånd i hånd med værdsættelse af alle roller – fra roller med menneskelig kontakt, som er uundværlige for at levere kulturelt tilpassede tjenester af høj kvalitet, til fysisk krævende roller, der er afgørende for mange turisttjenester – for at sikre, at ingen af disse aspekter går tabt, i takt med at sektoren går over til at bruge mere digitalt drevne modeller; bemærker, at både bløde færdigheder og fysisk arbejde fortsat undervurderes i økonomisk og politisk henseende, og at der ofte mangler formel anerkendelse, uddannelse eller aflønning, der kan sammenlignes med den, der gør sig gældende for tekniske eller ledelsesmæssige roller; opfordrer til, at disse færdigheder og roller anerkendes, værdsættes og aflønnes behørigt, da dette er afgørende for at højne jobkvaliteten, fremme ligestilling mellem kønnene og sikre, at turismens menneskelige dimension anerkendes og fremmes fuldt ud inden for rammerne af den europæiske turismemodel;

56.opmuntrer turistvirksomheder, uddannelsesudbydere og offentlige myndigheder til at arbejde tættere sammen for at fremme uddannelsesprogrammer og lærlingeuddannelser af høj kvalitet og imødekomme fremtidige færdighedskrav; understreger betydningen af målrettede initiativer – såsom branchetilpassede læseplaner, klare karriereforløb og mentorprogrammer – der gør karrierer i hotel-, restaurations- og oplevelsesbranchen mere attraktive for unge og bidrager til at opbygge en stærkere og mere kvalificeret arbejdsstyrke i sektoren; insisterer på, at disse initiativer skal omsættes til beskæftigelsesresultater af høj kvalitet, herunder langsigtede kontrakter, reelle muligheder for karriereudvikling samt lønstigninger;

57.understreger, at kultur, der er dybt forankret i vores levevis, er afgørende for at gøre det attraktivt at besøge Europa som turist og for vores nationale og europæiske identitet; minder om, at denne kulturelle struktur omfatter mange elementer såsom bæredygtige traditioner, arkæologisk arv og lokale sprog, hvis bevarelse afspejler reel respekt for regionale og nationale identiteter og kontinuiteten i lokalsamfundene; glæder sig over den indsats, som visse medlemsstater har gjort for at returnere kulturelle værker og kulturgenstande til deres oprindelsessteder; fremhæver den nye strategiske ramme med et kulturkompas for Europa som et centralt instrument til at styrke den kulturelle dimension af EU's politikker; opfordrer Kommissionen til i betragtning af EU's varierede og mangesidede turismetilbud at sætte EU-incitamenter såsom DiscoverEU, de europæiske kulturhovedstæder og det europæiske kulturarvsmærke forrest i indsatsen for at fremme Destination Europa inden for den nye strategi for bæredygtig turisme;

58.roser professionelle kulturarbejdere, lokale organisationer og frivillige, der spiller en afgørende rolle som vogtere af Europas kulturarv, og hvis arbejde spænder fra vedligeholdelse og bevarelse af steder til kontakt med offentligheden gennem opsøgende arbejde i lokalsamfundet og guidede rundvisninger; fremhæver deres rolle med hensyn til at styrke Europas særpræg og tiltrækningskraft som et globalt turistmål; bemærker, at usikre arbejdsvilkår og utilstrækkelig aflønning ofte ikke i tilstrækkelig grad afspejler værdien af deres bidrag til at beskytte og videreføre Europas kulturarv, en situation, der kan forværres yderligere af et stigende konkurrencepres fra platformbaserede tjenester, der underbyder priserne på kulturelle rundvisninger og guidetjenester gennem en praksis med drikkepenge og oprettelsesgebyr;

59.anerkender i den sammenhæng det bemærkelsesværdige engagement hos frivillige, som bruger en stor del af deres fritid – herunder i deres ferie – på at hjælpe med kulturarvsbevarelse i Europa; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at foreslå retningslinjer for at tilskynde og sætte enkeltpersoner i stand til at engagere sig som frivillige i kulturlivet, herunder gennem støtteforanstaltninger, der letter deltagelse og fremmer anerkendelsen af kulturfrivillige i hele EU; understreger, at en promovering af arbejdet som kulturfrivillig vil understøtte opnåelsen af målene for det europæiske år for færdigheder og desuden styrke eksisterende EU-programmer såsom Erasmus+ ved at tilskynde til overlevering af viden til de yngre generationer samt til færdighedsudveksling og dybere deltagelse i kulturlivet; understreger, at det langsigtede mål er professionalisering, og efterlyser en passion-to-profession-ordning, der vil give mulighed for uddannelse, certificering og rimelig aflønning, og som medfinansieres gennem Erasmus+, Et Kreativt Europa og Den Europæiske Socialfond Plus, for at hjælpe dem, der bevarer vores identitet, med at udvikle levedygtige karrierer efter eget valg; understreger, at ordningen fortsat bør være frivillig, og at kulturel orlov aldrig bør sammenkobles med arbejdsmæssige forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne til at fremme frivilligt arbejde på måder, der beriger kulturlivet og supplerer professionelt kulturarbejde i stedet for at erstatte det;

60.understreger betydningen af at sikre, at der stilles EU-midler til rådighed for immateriel kulturarv under den næste FFR med henblik på at yde direkte støtte til initiativer, der beskytter og fremviser kulturelle traditioner – fra maritime og nautiske aktiviteter såsom sejlads til lokale sprog og håndværk, herunder geografiske betegnelser – og sikre, at de føres videre fra generation til generation, samt styrke lokalsamfundenes engagement i bæredygtig og ansvarlig turisme; indskærper, hvor vigtigt det er at sikre en retfærdig anerkendelse af de personer, der investerer i kulturarv og færdigheder, og fremhæver, at det er nødvendigt at medtage turismeinitiativer under ledelse af oprindelige folk og lokalsamfund, som værner om traditionel viden, bevarer biodiversiteten og fremmer autentiske, kulturelt bevidste oplevelser, der skaber lokale indkomstmuligheder; opfordrer derudover til at bruge EU-midler til at støtte producentgrupper, der arbejder på at opnå en geografisk betegnelse i henhold til forordning (EU) 2023/2411 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2411 af 18. oktober 2023 om beskyttelse af geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter og om ændring af forordning (EU) 2017/1001 og (EU) 2019/1753 (EUT L, 2023/2411, 27.10.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2411/oj)., så dette anerkendes som et centralt instrument til at styrke den regionale håndværksarv;

61.understreger, at støttede projekter bør fremme videnoverførsel på tværs af områder og sektorer og udnytte turismens strategiske potentiale med henblik på at beskytte immateriel kulturarv og øge dens sociale og økonomiske fordele for lokalsamfundene med en mere ligelig territorial fordeling og mere retfærdig fordeling af værdierne i hele turismeværdikæden; påpeger endvidere, at man ved finansieringen bør prioritere projekter, der fremmer territorial samhørighed, navnlig i regioner, hvor den immaterielle kulturarv er mest truet, og hvor kulturturisme kan fremme lokal udvikling og bidrage til, at befolkningen bliver boende; understreger den rolle, som offentlig-private partnerskaber spiller med hensyn til at styrke turistbranchens evne til at beskytte, fremme og forbedre kulturarven, og efterlyser et tættere samarbejde mellem myndigheder, sektoren og aktører i lokalsamfundene for at maksimere de bæredygtige resultater;

62.opfordrer til, at der hvert år aflægges rapport til Parlamentet om de opnåede fremskridt hen imod bæredygtig turisme med udgangspunkt i den operationelle udrulning af EU's resultattavle for turisme og målbare indikatorer for områderne miljø, konnektivitet, infrastrukturparathed, kvalitet i beskæftigelsen og trivsel i lokalsamfundet for derigennem at danne grundlag for finansieringsbeslutninger og fremtidige reformer;

63.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.