1.understreger vigtigheden af respekt for Unionens grundlæggende værdier og principper som defineret i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF); lægger inden for rammerne af dechargeprocessen særlig vægt på retsstatsprincippet som fastsat i artikel 2 i TEU, princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning som fastsat i artikel 317 i TEUF og principperne om bekæmpelse af svig og beskyttelse af Unionens finansielle interesser som fastsat i artikel 325 i TEUF;

2.minder om, at respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende rettigheder er en forudsætning for forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget, og at Kommissionen har en bred vifte af instrumenter til rådighed til at sikre overholdelse af disse principper; bemærker med alvorlig bekymring de fortsatte tilbageskridt med hensyn til retsstatsprincippet og systemisk korruption og angreb på grundlæggende rettigheder i flere medlemsstater med direkte konsekvenser for en forsvarlig forvaltning af EU-midler; bemærker, at manglen på EU-midler har en alarmerende indvirkning på leveringen af offentlige tjenester; fremhæver navnlig den forværrede situation i Ungarn, der er præget af udbredt korruption og rodfæstede oligarkiske netværk og kræver fortsat opmærksomhed; beklager, at selv om der fortsat er problemer, eller disse forværres, er det pres, som Kommissionen udøver for at tilskynde til meningsfulde reformer, blevet mindre i takt med, at de midler, der forbliver indefrosne, reduceres; understreger, at Kommissionen er nødt til at gå videre end overvågning og gøre fuld og konsekvent brug af de tilgængelige instrumenter til at suspendere eller beskytte EU-finansiering i tilfælde, hvor mangler på retsstatsområdet påvirker den forsvarlige økonomiske forvaltning, i alle berørte medlemsstater; understreger, at respekten for retsstatsprincippet skal gælde for alle deltagere i EU-programmer, herunder tredjelande;

3.gentager, at det er af afgørende betydning at beskytte børns rettigheder i alle Unionens tiltag; udtrykker dyb bekymring over konklusionerne fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Ukraine om deportation og tvangsoverførsel af ukrainske børn til Rusland som dokumenteret i dens rapporter; understreger behovet for, at Den Europæiske Union inden for rammerne af sine beføjelser fungerer som en konstruktiv og pålidelig aktør inden for de internationale retlige og institutionelle rammer og bidrager til multilaterale bestræbelser på at identificere berørte børn, klarlægge, hvor de befinder sig, støtte opsporing og genforening af familier og lette deres sikre tilbagevenden i overensstemmelse med folkeretten og barnets tarv; understreger, at Unionens politikker og finansieringsinstrumenter konsekvent bør støtte internationalt samarbejde om beskyttelse af børns rettigheder, adgang til retsmidler, rehabilitering og reintegration og ansvarliggørelse for alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning;

4.glæder sig over, at Revisionsretten for regnskabsåret 2024 igen har afgivet en blank erklæring om regnskabernes rigtighed og om indtægternes lovlighed og formelle rigtighed; beklager samtidig, at Revisionsretten har været nødt til at afgive en afkræftende erklæring om budgetudgifternes lovlighed og formelle rigtighed for sjette år i træk og en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

5.bemærker, at Revisionsretten fremhæver flere forhold i sin årsberetning for 2024, som giver anledning til alvorlig bekymring; glæder sig over, at den samlede forekomst er faldet fra 5,6 % i 2023 til 3,6 % i 2024; understreger imidlertid, at dette fald bør fortolkes med forsigtighed, da det ikke nødvendigvis afspejler en forbedring af den økonomiske forvaltning eller af kontrolsystemernes effektivitet, men også kan påvirkes af kontekstuelle faktorer såsom afslutningen af covid-19-relaterede kriseudgifter, et forholdsvis lavt budgetgennemførelsesniveau i 2024 og den tidlige fase af gennemførelsen af FFR for 2021-2027; er navnlig bekymret over, at selv om fejlprocenten for udgiftsområdet "Samhørighed, resiliens og værdier" er faldet fra 9,3 % til 5,7 %, ligger den stadig et godt stykke over væsentlighedstærsklen på 2 %, idet Revisionsretten fortsat identificerer svagheder i kontrol- og detektionssystemerne på både Kommissionens og medlemsstaternes side; udtrykker bekymring over, at den tilbagevendende karakter af disse resultater risikerer at normalisere den nuværende fejlforekomst inden for samhørighedspolitikken; udtrykker i denne forbindelse alvorlig bekymring over forslagene om at indføre en ny udgiftsmodel under den næste FFR, som i endnu højere grad vil være afhængig af medlemsstaternes kontrolsystemer, mens de underliggende årsager til vedvarende høje fejlforekomster endnu ikke synes at være blevet håndteret på passende vis; minder om, at samhørighedspolitikken fortsat er et grundlæggende instrument for Unionen til at fremme økonomisk, social og territorial konvergens og støtte en afbalanceret udvikling på tværs af regioner, og understreger, at enhver fremtidig reform af udgiftsmodeller skal bevare samhørighedspolitikkens mål, forudsigelighed og særlige budgetmæssige ramme;

6.udtrykker dyb bekymring over de vedvarende mangler i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker, at Revisionsretten for tredje år i træk har afgivet en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at den anslår den minimale finansielle effekt af sine revisionsresultater til at ligge over væsentlighedstærsklen; understreger de alvorlige revisions- og kontrolmangler, som Revisionsretten har konstateret, og som fortsat undergraver sikkerheden med hensyn til den regelmæssige anvendelse af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; er navnlig bekymret over den betydelige ansvarlighedskløft som følge af manglen på pålidelige og fuldstændige oplysninger om slutmodtagerne af EU-midler, navnlig på grund af Kommissionens fortolkning af begrebet "slutmodtager" under genopretnings- og resiliensfaciliteten, som er i strid med den eksisterende lovgivning; minder om, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for alvorlige betænkeligheder i tidligere dechargebeslutninger vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder med hensyn til gennemsigtigheden af de endelige støttemodtagere; mener, at Kommissionen bør indlede overtrædelsesprocedurer; mener også, at Kommissionen bør handle uden unødig forsinkelse og fuldt ud udøve sine beføjelser som traktaternes vogter over for medlemsstaterne for at sikre, at borgere og interessenter har fuld adgang til disse oplysninger; bemærker, at Parlamentet, hvis dette ikke sker, vil overveje alle passende foranstaltninger inden for sine beføjelser for at sikre overholdelse, herunder retlige skridt;

7.bemærker med bekymring, at den nuværende gennemførelsesgrad for samhørighedsfondene er betydeligt lavere end gennemførelsesgraden i den foregående FFR for 2014-2020, hvilket falder sammen med, at kun ca. 50 % af midlerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten var blevet udbetalt ved udgangen af 2024, hvilket indebærer, at de resterende 50 % af midlerne skal udbetales inden udgangen af genopretnings- og resiliensfacilitetens gennemførelsesperiode i december 2026; bemærker med bekymring, at det samlede beløb for udestående EU-obligationer steg til 578,2 mia. EUR ved udgangen af 2024, og noterer sig med bekymring, at Revisionsretten anslår, at dette beløb kan nå op på 900 mia. EUR ved udgangen af 2027, hvilket vil lægge en betydelig byrde på fremtidige FFR'er på grund af de dermed forbundne rentebetalinger og afdrag på hovedstol; bemærker, at bæredygtigheden af Unionens gæld skal tages i betragtning i alle fremtidige budgetbeslutninger;

8.understreger, at gennemsigtighed ikke er et abstrakt forvaltningsprincip, men et centralt element i et effektivt kontrolmiljø; understreger, at ufuldstændig dokumentation, inkonsekvent registreringspraksis eller afhængighed af uformelle kommunikationskanaler direkte svækker revisionssporene og hindrer dechargemyndighedens evne til at vurdere lovligheden, den formelle rigtighed og den forsvarlige økonomiske forvaltning; beklager i denne forbindelse, at der i de seneste år har været talrige eksempler på, at Kommissionen ikke har levet op til rimelige standarder for gennemsigtighed, og noterer sig sag EU-Domstolens dom T-36/23 Domstolens dom af 14. maj 2025, Matina Stevi og The New York Times Company mod Europa-Kommissionen, T-36/23, ECLI:EU:T:2025:483.., Stevi og The New York Times mod Kommissionen; minder om, at tekstbeskeder, der sendes eller modtages af EU-tjenestemænd, i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 kun vil blive betragtet som dokumenter, hvis de vedrører Unionens politik eller afgørelser; understreger, at Kommissionen bør sikre, at gennemsigtighedspraksis opfylder høje forvaltningsstandarder for at sikre, at dechargemyndigheden fuldt ud kan vurdere lovligheden, den formelle rigtighed og den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget; bemærker betydningen af rettidige svar på anmodninger om aktindsigt; opfordrer Kommissionen til at styrke sine procedurer for at sikre, at tilsynsorganerne fuldt ud kan vurdere lovligheden, den formelle rigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning; mener, at manglende sikring af korrekt dokumentation og gennemsigtighed på øverste ledelsesniveau risikerer at undergrave offentlighedens tillid, den institutionelle ansvarlighed og Kommissionens troværdighed som traktaternes vogter; opfordrer Kommissionens ledelse til at sikre fuld overholdelse af gennemsigtighedsforpligtelserne, korrekt registrering af al arbejdsrelateret kommunikation, herunder på formands- og kommissærniveau, og til at styrke de interne procedurer og ansvarlighedsmekanismer for at forhindre lignende mangler i fremtiden;

9.bemærker, at Tjekkiets tidligere premierminister blev anset for at befinde sig i en interessekonflikt under sit tidligere mandat, som førte til suspension og finansiel korrektion af EU-finansiering; noterer sig premierministerens offentlige erklæringer om, at han har til hensigt at give afkald på ejerskab af og kontrol over forretningsinteresser, der potentielt kan drage fordel af EU-midler, gennem oprettelsen af en angiveligt irreversibel trustordning; minder om betydningen af at etablere verificerbare retlige ordninger for at forhindre enhver risiko for, at EU-midler kan gavne offentlige embedsmænds private forretningsinteresser; understreger, at medlemsstaterne bør sikre, at der er indført effektive sikkerhedsforanstaltninger for at opretholde gennemsigtighed, herunder om offentliggørelse af oplysninger om reelt ejerskab, integritet og forsvarlig økonomisk forvaltning af EU-midler;

10.understreger, at medlemmer af Kommissionen skal opfylde de højeste standarder for integritet, uafhængighed og ansvarlighed, både i deres nuværende funktioner og i deres tidligere roller; bemærker med bekymring, at flere ledende stillinger fortsat var ledige i GD NEAR i den periode, hvor den nuværende kommissær med ansvar for sundhed og dyrevelfærd var ansvarlig for dette generaldirektorat i sin egenskab af kommissær med ansvar for naboskabspolitik og udvidelse, og bemærker, at de oplysninger, som Kommissionen fremlagde i denne henseende under drøftelsen med dechargemyndigheden, var unøjagtige; understreger, at Kommissionen skal sikre, at alle medlemmer af kollegiet opfylder de standarder for integritet, uafhængighed og professionel adfærd, der er nødvendige for, at de kan udøve deres ansvar, navnlig når disse ansvarsområder omfatter forvaltning af politisk følsomme porteføljer og betydelige EU-midler; mener, at de alvorlige og længerevarende ledelsesfejl i GD NEAR, fremlæggelsen af ukorrekte oplysninger til Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren og de yderligere betænkeligheder vedrørende adfærd og uafhængighed, der er skitseret ovenfor, samlet set viser et mønster, der er uforeneligt med de standarder for ansvarlighed, pålidelighed og forsvarlig forvaltning, der kræves af et medlem af Kommissionen;

11.understreger, at Kommissionen skal handle på en fuldstændig upartisk og gennemsigtig måde, hvilket omfatter eliminering af interessekonflikter, sikring af et klart ansvar for forvaltningen af EU-midler og overholdelse af dens egne retningslinjer for retsstatsprincippet; opfordrer Kommissionen til at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden med hensyn til udnævnelsen af sine særlige rådgivere og deres aktiviteter ved systematisk at offentliggøre detaljerede oplysninger om deres udvælgelseskriterier, mandat, opgaver, ansættelsens varighed, aflønning og interesseerklæringer; understreger, at særlige rådgivere kan udøve betydelig indflydelse på politikudviklingen og derfor skal være underlagt klare forvaltningsstandarder, regelmæssige rapporteringsforpligtelser og proaktiv offentliggørelse i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning og artikel 15, stk. 3, i TEUF;

12.understreger, at Kommissionens opfølgende foranstaltninger ikke kan føre til en udvidelse af dens beføjelser ud over det anvendelsesområde, der er fastsat i traktaterne;

13.bemærker, at Revisionsretten i flere særberetninger i løbet af de seneste år har konstateret mangler i Kommissionens metode til vurdering af klimavirkningerne af Unionens udgifter, som har ført til systemisk overvurdering ved hjælp af systemer til forudgående mærkning baseret på aktiviteternes forventede virkning, og som ikke tager højde for faktiske resultater; understreger, at begrænsninger i de nuværende metoder kan påvirke pålideligheden af de rapporterede tal og have konsekvenser for dechargemyndighedens vurdering af resultater; bemærker endvidere, at de nuværende metoder til sporing af klima- og biodiversitetsudgifter ikke fuldt ud tager højde for alle virkninger af Unionens aktiviteter, herunder visse foranstaltninger under den fælles landbrugspolitik; bemærker, at anvendelsen af princippet om ikke at gøre væsentlig skade bidrager til at forhindre gennemførelsen af foranstaltninger, der ikke opfylder kravene; understreger, at sådanne metodologiske begrænsninger kan give dechargemyndigheden udfordringer i forhold til ansvarlighed; understreger, at Parlamentets evne til at udøve effektiv budgetkontrol også afhænger af gennemsigtig, verificerbar dokumentation på projektniveau for overholdelse af miljøbestemmelser og indvirkning på miljøet;

14.minder om, at Kommissionens gennemgang i 2024 af NGO-tilskudsaftaler ikke fandt, at der var tale om overtrædelser af lovgivningen; understreger ikke desto mindre, at enhver modtager af EU-midler, herunder NGO'er, bør være underlagt solide, forholdsmæssige og risikobaserede kontrol- og gennemsigtighedskrav i overensstemmelse med retlige bestemmelser og forsvarlig økonomisk forvaltning; understreger, at budgetkontrol, sikkerhedsforanstaltninger og gennemsigtighedskrav skal anvendes på en neutral, forholdsmæssig og evidensbaseret måde, der sikrer, at gennemsigtighed og tilsyn anvendes effektivt på tværs af alle kategorier af støttemodtagere, og at kontrollen er risikobaseret; understreger, at manglen på gennemsigtighed undergraver tilliden til dechargeproceduren, og at en effektiv kontrol kræver, at der anvendes ensartede standarder for alle støttemodtagere; noterer sig Revisionsrettens konklusioner i dens særberetning 11/2025 "Gennemsigtighed i EU-finansiering ydet til NGO'er";

15.bemærker, at civilsamfundsorganisationer i henhold til traktaterne er legitime modtagere af EU-midler og ofte støtter opfyldelsen af Unionens mål; understreger, at budgetkontrol, sikkerhedsforanstaltninger og gennemsigtighedskrav skal anvendes på en neutral, forholdsmæssig og evidensbaseret måde under behørig hensyntagen til retssikkerhed; understreger, at selektiv gennemsigtighed risikerer at undergrave tilliden til dechargeproceduren, og at en effektiv kontrol kræver, at der konsekvent anvendes sammenlignelige standarder for alle støttemodtagere; noterer sig den arbejdsgruppe om kontrol, der er nedsat i Parlamentet i denne henseende;

16.minder om den helt afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationer (CSO'er) spiller med hensyn til at værne om demokratiske værdier for at støtte et dynamisk og levende demokratisk samfund, der sikrer et solidt grundlag for en bred dækning af alle relevante synspunkter i forskellige debatter, og fremhæver, at CSO'er kan modtage støtte fra EU-midler under overholdelse af finansforordningen til at udøve disse funktioner som fastsat i artikel 11 i traktaten om Den Europæiske Union;

17.glæder sig over, at antallet og omfanget af finansieringsinstrumenter på forsvarsområdet på grund af det presserende behov for at styrke Unionens forsvarskapaciteter er steget siden starten på Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine; mener, at forsvar og støtte til Ukraine skal behandles som den budgetmæssige prioritet i den nuværende geopolitiske kontekst, og at der bør afsættes tilstrækkelige ressourcer til at opfylde dette mål; understreger behovet for en omfattende EU-tilgang til sikkerheds- og forsvarsfinansiering som reaktion på både konventionelle militære trusler og ikkekonventionelle trusler, herunder hybride trusler, f.eks. i forbindelse med kunstig intelligens, droner og cyberangreb; mener, at teknologier, der giver den største operationelle fordel, bør prioriteres i finansieringen af teknologier; understreger, at demokratisk ansvarlighed, mulighed for revision og gennemsigtighed skal øges sideløbende med udgifterne, samtidig med at det anerkendes, at legitime sikkerhedskrav kan begrænse offentliggørelsen af visse følsomme oplysninger uden at reducere dechargemyndighedens samlede kapacitet til at føre effektivt tilsyn; understreger behovet for en yderligere forbedring af gennemsigtigheden i forbindelse med Unionens forsvarsfinansiering, herunder ved at sikre revisionsordninger, der står i et rimeligt forhold til forsvarsaktiviteternes følsomhed, men fuldt ud sikrer et effektivt tilsyn, og sikre, at dechargemyndigheden kan udøve demokratisk kontrol med alle EU-finansierede aktiviteter under vedtagelses-, udformings- og gennemførelsesfasen;

18.fremhæver, at ligestilling er en af de værdier, som Den Europæiske Union bygger på, og som er fastsat i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (chartret); minder om Unionens forpligtelse til at integrere kønsaspektet i sin politikudformning og gennemførelse af Unionens midler, inklusive kønsbudgettering;

19.minder om aftalen om oprettelse af et interinstitutionelt organ for etiske standarder for medlemmer af institutioner og rådgivende organer, jf. artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union;

20.minder om betydningen af at sikre, at EU-midler tildeles og gennemføres i fuld overensstemmelse med finansforordningen og Unionens grundlæggende værdier; understreger behovet for passende tilsyn, gennemsigtighed og sikkerhedsforanstaltninger for at forebygge svig, interessekonflikter, korruption, dobbeltfinansiering, hvidvask af penge og misbrug af midler, herunder fra støttemodtageres side, hvis aktiviteter er uforenelige med Unionens værdier; fremhæver i denne forbindelse den centrale rolle, som Unionens struktur for bekæmpelse af svig som helhed spiller, og udtrykker en vis bekymring over visse medlemsstaters afvisning af at samarbejde med et af dens elementer, navnlig Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO);

21.opfordrer navnlig Kommissionen til:i)hurtigst muligt at revurdere og håndtere forværringen af retsstatsprincippet og risiciene for Unionens budget i Ungarn og træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet og andre tilgængelige værktøjer, herunder fuld suspension af EU-midlerii)at anvende bestemmelserne vedrørende "slutmodtagere" i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten EUT L 57 af 18.2.2021, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/241/oj. konsekvent og korrekt ved at revidere sin vejledning om genopretnings- og resiliensplaner og kommunikere med medlemsstaterne om den korrekte anvendelse af definitionen af "slutmodtagere" for at sikre, at medlemsstaterne indsamler og fremlægger oplysninger om de sidste enheder, der modtager midler, bortset fra mellemliggende enheder såsom ministerier eller forvaltningsmyndigheder, og stiller disse oplysninger til rådighed for dechargemyndigheden inden for den sidste frist for indgivelse af udbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og om nødvendigt indleder traktatbrudsprocedureriii)at offentliggøre listen over endelige modtagere og kontrahenter på tværs af alle instrumenter i et harmoniseret, maskinlæsbart formativ)at sikre overholdelse af EU-reglerne om aktindsigt, herunder tekstbeskeder, samtidig med at det anerkendes, at institutionel kommunikation af offentlig interesse bør gøres tilgængelig på en forholdsmæssig måde og under overholdelse af de retlige og sikkerhedsmæssige krav for at sikre demokratisk kontrol og ansvarlighedv)at sikre, at der hverken direkte eller indirekte udbetales EU-midler til støttemodtagere, herunder dem, der vedrører medlemmer af Det Europæiske Råd, hvis der er konstateret en interessekonflikt, som ikke er blevet løst på en påviselig og verificerbar måde i overensstemmelse med gældende EU-regler og sikkerhedsforanstaltningervi)at sikre, at alle kommissærer og højtstående embedsmænd udøver deres funktioner i fuld overensstemmelse med EU-reglerne om integritet, interessekonflikter og forsvarlig forvaltningvii)i tilstrækkelig grad at anvende kontrolrammen for Unionens udgifter i forbindelse med klima- og biodiversitetsmål, herunder en forholdsmæssig verifikationsmekanisme, rettidig rapportering af klimadata på projektniveau og gennemsigtig kommunikation om miljøvirkninger, i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger og under behørig hensyntagen til operationel gennemførlighed og økonomisk konkurrenceevne; at forbedre overvågningen og rapporteringen af resultater ud over blot udgiftsmål med henblik på at maksimere virkningen af Unionens klima- og biodiversitetsfinansieringviii)i overensstemmelse med finansforordningen at undersøge eventuelle potentielt svigagtige eller uregelmæssige støttemodtagere; minder om betydningen af et passende tilsyn med Unionens finansiering, med særlig vægt på respekten for Unionens grundlæggende værdier og Kommissionens retlige forpligtelse til at sikre, at støttemodtagerne værner om disse værdier og afholder sig fra forsømmelser i forbindelse med udøvelsen af erhvervetix)at sikre, at EPPO har tilstrækkelige ressourcer til at undersøge sager om svig i forbindelse med EU-finansiering, herunder udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten, i betragtning af det stigende antal undersøgelser og de høje anslåede skaderx)at fortsætte den indsats, der er gjort med hensyn til kønsbudgettering og sporing af virkningen af Unionens budget med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene;

22.glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning om budgetgennemførelsen for regnskabsåret 20244. EUT C, C/2025/5409, 8.10.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/5409/oj. konstaterer, at Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab for det pågældende år er rigtigt; bemærker, at Revisionsretten hvert år siden 2007 har afgivet en blank erklæring om regnskabernes rigtighed;

23.bemærker, at de samlede passiver pr. 31. december 2024 beløb sig til 827,3 mia. EUR og de samlede aktiver til 518,5 mia. EUR; bemærker, at differencen på 308,8 mia. EUR repræsenterer Unionens negative nettoaktiver, som afspejler gæld og den andel af udgifterne, som Unionen allerede havde afholdt pr. 31. december 2024, og som skal finansieres over fremtidige budgetter; bemærker endvidere, at det negative økonomiske resultat for 2024 beløb sig til i alt 97,2 mia. EUR, og at de udgiftsførte beløb til NextGenerationEU (NGEU) bidrog væsentligt til både den negative nettoaktivposition og det økonomiske resultat;

24.bemærker, at den anslåede værdi af afholdte, men endnu ikke anmeldte, støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne har til gode, registreret som periodiserede udgifter, var på 160,7 mia. EUR ved udgangen af 2024 (2023: 155,2 mia. EUR), hvoraf 7,9 mia. EUR vedrører forventede fremtidige betalinger under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

25.glæder sig over, at Revisionsretten fastslår, at det konsoliderede årsregnskab giver et retvisende billede af aktiver, passiver, indtægter og udgifter, herunder dem, der vedrører NGEU, overslaget vedrørende Det Forenede Kongeriges udtrædelsesproces og virkningen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine;

26.noterer sig Revisionsrettens konklusion om, at Unionens indtægter er uden væsentlig fejlforekomst, og at de forvaltningssystemer, som Revisionsretten undersøgte, generelt var effektive;

27.beklager på det kraftigste den afkræftende erklæring om lovligheden og den formelle rigtighed af Unionens budgetudgifter, som Revisionsretten har afgivet for sjette år i træk; minder om, at dechargemyndigheden fortsat nøje overvåger udviklingen, og at den revurderer situationen i forbindelse med dechargeproceduren; understreger betydningen af fortsatte og vedvarende bestræbelser på at afhjælpe de underliggende svagheder og styrke både Kommissionens og medlemsstaternes økonomiske forvaltning og kontrolmekanismer; bemærker vanskelighederne for dechargemyndigheden, når Revisionsretten og Kommissionen anvender forskellige juridiske og metodologiske definitioner;

28.glæder sig over faldet i Revisionsrettens skøn over fejlforekomsten til 3,6 % i 2024-udgifterne, hvilket er et fald på to procentpoint fra 5,6 % i 2023; bemærker med bekymring, at Revisionsretten fortsat finder betydelige problemer i de godtgørelsesbaserede udgifter, som bidrager mest til den samlede fejlforekomst, og hvor den anslåede fejlforekomst er 5,7 %; noterer sig, at virkningen af de fejl, som Revisionsretten konstaterede, anslås til at være både væsentlig og gennemgribende;

29.bemærker, at Kommissionens 2024-skøn over risikoen ved betaling, der dækker alle FFR-udgiftsområder undtagen udgiftsområde 3, konsekvent er lavere end Revisionsrettens konfidensintervaller, navnlig for udgiftsområde 2 og 6, og mener, at dette også afspejler de betydelige metodologiske og mandatrelaterede forskelle mellem de to institutioner;

30.bemærker, at Kommissionen i modsætning til Revisionsretten, som skal indberette alle fejl, uanset om det er muligt at foretage en finansiel korrektion, kun indberetter uregelmæssigheder, for hvilke den mener, at inddrivelser er juridisk berettigede; minder om, at Kommissionen i overensstemmelse med forordningen om fælles bestemmelser ved "uregelmæssighed" betragter enhver overtrædelse af gældende ret, som kan tilskrives en økonomisk aktørs handling eller undladelse, der skader eller vil kunne skade Unionens budget ved afholdelse af uberettigede udgifter over dette budget, som en uregelmæssighed, mens Revisionsrettens definition af "fejl" omfatter alle betalinger, der er foretaget uden at opfylde de krævede betingelser; gentager sin bekymring over, at Kommissionen og Revisionsretten på grund af deres forskellige institutionelle roller anvender forskellige juridiske fortolkninger og metodologiske definitioner, hvilket kan skabe forvirring; er bekymret over, at Kommissionen systematisk kan undervurdere den eksisterende fejlforekomst; udtrykker sin støtte til udviklingen af en fælles revisionstilgang og -metode;

31.understreger betydningen af at sikre, at de offentlige myndigheder effektivt inddriver uretmæssigt tabte beløb som følge af svig, unddragelse, uregelmæssigheder og administrativ fragmentering som et væsentligt element i beskyttelsen af de offentlige finanser; opfordrer Kommissionen til at øge gennemsigtigheden ved at offentliggøre klare, årlige oplysninger om inddrivelser, finansielle korrektioner og konfiskationer i forbindelse med Unionens udgifter og håndhævelsessamarbejde, der præsenteres på en sammenhængende og tilgængelig måde, der støtter ansvarlighed, samtidig med at en unødvendig administrativ byrde undgås;

32.gør på ny opmærksom på sin bekymring over, at Revisionsretten konstaterer, at Kommissionens risikovurdering sandsynligvis undervurderer det faktiske risikoniveau på flere områder; bemærker, at de svagheder, der er konstateret i visse forvaltnings- og kontrolsystemer, kan påvirke revisionskonklusionernes samlede pålidelighed; fremhæver behovet for at sikre et robust tilsyn på tværs af forvaltningsmetoder; glæder sig over, at Revisionsretten fra 2025 vil ophøre med at udvælge revisionsstikprøver fra transaktioner, der allerede er gennemgået af Kommissionen eller de nationale revisionsmyndigheder, hvilket er en ændring, der er blevet nødvendig, fordi denne tilgang, selv om den forventes at afsløre få eller ingen fejl, gentagne gange har vist sig at være upålidelig; understreger, at denne udvikling rejser alvorlig tvivl om effektiviteten af Unionens kontrolsystemer og styrker Parlamentets mangeårige opfordring til pålidelige sikkerhedsmekanismer på tværs af alle forvaltningsmetoder;

33.opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde udbredelsen af interoperable værktøjer til bekæmpelse af svig og datamining på tværs af forvaltningsmetoder, der muliggør krydskontrol af reelt ejerskab, risikoindikatorer i forbindelse med udbud og signaler om dobbeltfinansiering; opfordrer indtrængende Kommissionen til årligt at aflægge rapport til dechargemyndigheden om disse værktøjers dækning og effektivitet, herunder forvaltningsmyndighedernes anvendelse heraf; gentager, at der er et presserende behov for obligatorisk anvendelse af værktøjer til datamining og kunstig intelligens for effektivt at bekæmpe svig og uregelmæssigheder;

34.understreger, at den anslåede fejlforekomst i Unionens udgifter, som rapporteret i Revisionsrettens revisionserklæring, afspejler betalinger, der ifølge Revisionsrettens vurdering ikke var i fuld overensstemmelse med de gældende regler og betingelser; mener, at selv om dette ikke er en indikator for svig eller korruption og ikke automatisk indebærer spild af ressourcer, fremhæver det snarere områder, hvor korrigerende foranstaltninger kan styrke den korrekte anvendelse af reglerne og effektivt beskytte Unionens finansielle interesser; beklager, at vedvarende fejlforekomster, selv om de ofte er af teknisk karakter, ikke desto mindre kan undergrave offentlighedens tillid til en forsvarlig økonomisk forvaltning af Unionens budget;

35.minder om, at dechargemyndigheden, som fastsat i traktaterne, har brug for en revisionserklæring fra Revisionsretten om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed ved årets udgang med henblik på sin afgørelse om decharge for det pågældende år; bemærker, at Unionens udgiftsprogrammer er flerårige, og at deres forvaltnings- og kontrolsystemer dækker flere år, hvilket giver mulighed for korrektioner og inddrivelser efter årets udgang;

36.minder om, at Kommissionen har det primære ansvar for at forebygge og afsløre svig, der skader Unionens finansielle interesser; bemærker, at Revisionsretten i overensstemmelse med sit mandat skal indberette alle tilfælde af uregelmæssigheder, der konstateres under dens revisionsarbejde; bemærker endvidere, at Revisionsretten henviser mistanke om strafbare handlinger, der henhører under EPPO's kompetence, og mistanke om svig, korruption eller andre ulovlige aktiviteter til Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF); bemærker, at Revisionsretten i 2024 indberettede 19 tilfælde af mistanke om svig til OLAF og samtidig videresendte syv af disse tilfælde til EPPO, hvilket indtil videre har ført til seks OLAF-undersøgelser og syv EPPO-undersøgelser; roser Revisionsretten for dens systematiske rapportering til OLAF og EPPO, navnlig i betragtning af at oplysninger fra revisionsaktiviteter har en høj grad af pålidelighed; understreger, at alle tilfælde af regelstridige udgifter, som Revisionsretten har konstateret, bør indberettes til OLAF og EPPO, idet det overlades til disse kompetente organer at vurdere, om der er tale om svigagtig hensigt, der berettiger til yderligere undersøgelse; understreger betydningen af fortsat koordinering mellem Kommissionen, OLAF, EPPO og Revisionsretten for at sikre rettidig og effektiv opfølgning på alle indberettede sager i overensstemmelse med deres respektive mandater; gentager, at det er nødvendigt, at Kommissionen udstyrer disse organer med tilstrækkelige ressourcer til at sikre fuldt ud effektive grænseoverskridende efterforsknings- og detektionskapaciteter; minder om betydningen af EPPO's og OLAF's fulde operationelle uafhængighed;

37.bemærker, at der ved midtvejsrevisionen af FFR, som blev vedtaget i februar 2024, blev indført en revideret teknisk justering, som forhøjede 2024-loftet for forpligtelsesbevillinger fra 186,0 mia. EUR til 186,8 mia. EUR og forhøjede niveauet for betalingsbevillinger med 7,1 mia. EUR, hvilket bragte budgettet for endelige betalingsbevillinger op på 149,7 mia. EUR, samtidig med at det samlede betalingsloft blev fastholdt på 170,5 mia. EUR; bemærker endvidere, at man i forbindelse med revisionen også oprettede Ukrainereserven og EU-genopretningsinstrumentet (EURI) som nye særlige instrumenter uden for FFR-lofterne;

38.bemærker, at budgetmyndigheden oprindeligt godkendte et EU-budget for 2024 på 189,4 mia. EUR i forpligtelsesbevillinger; bemærker, at fem ændringsbudgetter, der blev vedtaget i løbet af året, resulterede i en nettoforhøjelse på 5,9 mia. EUR, hvilket bragte de samlede forpligtelser op på 195,3 mia. EUR, et beløb der oversteg FFR-loftet på 186,8 mia. EUR; understreger, at dette blev muliggjort gennem anvendelsen af særlige FFR-instrumenter, som tilvejebringer yderligere ressourcer ud over lofterne til at imødekomme nye eller uforudsete behov;

39.bemærker, at absorptionen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) for 2014-2020 har nået et fremskredent stadium med samlede betalinger på 475,2 mia. EUR, hvilket svarer til 97 % af de 489,9 mia. EUR, der er til rådighed under programmerne; glæder sig over, at 21 medlemsstater har overskredet en absorptionsgrad på 95,0 % for programmeringsperioden 2014-2020, hvilket viser en stærk gennemførelseskapacitet, efterhånden som perioden nærmer sig afslutningen;

40.understreger, at de kumulative absorptionsgrader, som Kommissionen har fremlagt, og som er baseret på forfinansiering og mellemliggende betalinger til medlemsstaterne, ikke fuldt ud afspejler fremskridtene i projektgennemførelsen på stedet, da de ikke omfatter de samlede beløb, som de nationale myndigheder har udbetalt til de endelige støttemodtagere;

41.bemærker med bekymring, at absorptionen under forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027 på trods af en betydelig stigning i betalingerne i 2024 fortsat er lav, idet der blev udbetalt 14,7 mia. EUR i 2024 sammenlignet med 6,3 mia. EUR i 2023, hvilket stadig er beskedent i forhold til de samlede tildelinger; bemærker endvidere, at tilskudsbetalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten kun nåede op på 55,9 mia. EUR i 2024, hvilket er ca. halvdelen af Kommissionens prognose fra juni 2023 og afspejler fortsatte forsinkelser i indgivelsen og behandlingen af betalingsanmodninger;

42.bemærker, at Kommissionen i 2024 forventede frigørelser på 8,8 mia. EUR for perioden 2025-2027, hvilket er en stigning i forhold til de 8,1 mia. EUR, der blev anslået i 2023 for 2024-2027, og at denne stigning primært skyldes samhørighedspolitikkens programmer under den nuværende FFR og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), da programmerne for 2014-2020 nærmer sig afslutningen i 2026; bemærker, at den lave gennemførelse i 2024 bringer store beløb i fare fra 2025 og fremefter;

43.bemærker med bekymring, at Kommissionen for så vidt angår Samhørighedsfonden, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og ESF+ forventer samlede frigørelser på 2,7 mia. EUR, hvilket er en betydelig stigning i forhold til de 2,2 mia. EUR, der var forventet i 2023, og næsten syv gange så meget som de 0,4 mia. EUR, der var forventet i 2022, på trods af antagelsen om en kraftig fremskyndelse af gennemførelsen i 2026 og 2027; understreger, at hvis man ikke opnår denne fremskyndede gennemførelsesgrad, vil der ske en yderligere forøgelse af de beløb, der er i risiko for frigørelse;

44.advarer om, at de forskellige risici, som Revisionsretten har identificeret i Unionens budget, herunder uindfriede forpligtelser, kan bringe opfyldelsen af Unionens mål i fare; opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med Revisionsrettens anbefalinger at handle proaktivt for at sikre, at dens risikobegrænsende værktøjer (såsom den fælles hensættelsesfond) har tilstrækkelig kapacitet;

45.bemærker, at Unionens udestående lån ved udgangen af 2024 havde en nominel værdi af 601,3 milliarder euro, hvilket afspejler anvendelsen af kapitalmarkederne til finansiering af EU-programmer, såsom støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) og NGEU; bemærker, at den samlede udestående låntagning i 2027 kan overstige 900 mia. EUR, hvilket er næsten ti gange så meget som det niveau, der blev registreret i 2020 forud for lanceringen af NGEU; bemærker, at Kommissionen siden december 2022 har anvendt en diversificeret finansieringsstrategi som sin standardmetode til at rejse midler på kapitalmarkederne, og understreger betydningen af gennemsigtig rapportering, finanspolitisk ansvarlighed og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med øget låntagning og renterisiko for at sikre finanspolitisk holdbarhed og sikre fuld ansvarlighed samt demokratisk kontrol fra dechargemyndighedens side;

46.bemærker, at renteudgifterne i forbindelse med finansieringen af den ikketilbagebetalingspligtige NGEU-støtte beløb sig til 5,4 mia. EUR for perioden 2021-2024, herunder 3,4 mia. EUR alene i 2024, hvilket er næsten 50 % over det oprindelige overslag på 3,7 mia. EUR; bemærker, at de samlede renteudgifter i den nuværende FFR kan ligge på mellem 29,0 og 30,4 mia. EUR, hvilket er ca. det dobbelte af Kommissionens oprindelige skøn på 14,9 mia. EUR; bemærker desuden, at det i en briefing fra 2024 med titlen "Management of debt liabilities in the EU budget under the post-2027 MFF", som Budgetudvalget https://www.europarl.europa.eu/RegData/etudes/BRIE/2024/766173/IPOL_BRI(2024)766173_EN.pdf. havde anmodet om, anslås, at rentebetalingerne for den ikketilbagebetalingspligtige NGEU-støtte i den næste FFR kunne beløbe sig til 70,9 og 73,8 mia. EUR, hvilket understreger de langsigtede budgetmæssige virkninger af NGEU-låntagningen;

47.bemærker, at EU-budgettets eksponering fortsatte med at stige i 2024, hvilket afspejler det stigende antal lånoptagelsestransaktioner og tilknyttede garantier; påpeger, at EU-budgettets samlede eksponering beløb sig til 342,0 mia. EUR ved udgangen af 2024, hvilket svarer til en stigning på 14,8 % sammenlignet med 298 mia. EUR ved udgangen af 2023; fremhæver, at denne tendens understreger betydningen af et robust system, finanspolitisk ansvarlighed og gennemsigtig rapportering til at sikre, at Unionen kan opfylde sine gældsforpligtelser under alle omstændigheder; understreger, at udviklingen af egentlige nye egne indtægter i forbindelse med stigende gældsniveauer er afgørende for at forhindre, at gældsbetjeningsomkostninger fortrænger prioriteter under fremtidige flerårige finansielle rammer;

48.bemærker med bekymring, at Kommissionens forslag til FFR for 2021-2027, som fremhævet af Revisionsretten i særberetning 18/2025 om EU-budgettets fleksibilitet, ikke var tilstrækkeligt begrundet i en grundig identifikation og analyse af de behov og risici, som Unionens budget bør kunne håndtere; bemærker, at selv om de eksisterende fleksibilitetsordninger gjorde det muligt for Unionen at reagere på nye prioriteter, blev flere fleksibilitetsværktøjer udtømt gentagne gange i de første år af FFR'en, hvilket begrænsede råderummet for den resterende del af perioden; understreger, at fleksibilitetsrammen er alt for kompleks uden en klart defineret rækkefølge for aktivering af margener under lofterne og særlige instrumenter over dem; bemærker endvidere, at visse fleksibilitetsværktøjer overlapper hinanden og med tematiske programmer, der er rettet mod de samme behov, hvilket resulterer i unødvendig kompleksitet i den økonomiske forvaltning og beslutningstagning;

49.bakker kraftigt op om Revisionsrettens anbefalinger i dens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2024 og i de dertil relaterede særberetninger; opfordrer Kommissionen til at gennemføre dem hurtigst muligt og holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen;

50.opfordrer navnlig Kommissionen til:i)at styrke pålideligheden og gennemsigtigheden af regnskabsaflæggelsen; navnlig ved yderligere at forbedre klarheden af præsentationen af negative nettoaktiver og påløbne udgifter og ved at sikre, at de langsigtede budgetmæssige konsekvenser af NGEU-låntagningen kommunikeres klart og systematisk til budgetmyndighedenii)at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at afhjælpe de vedvarende svagheder med hensyn til udgifternes lovlighed og formelle rigtighed, herunder ved at forbedre og tydeliggøre vejledningen til forvaltningsmyndighederne og fortsætte indsatsen for at afhjælpe mangler i godtgørelsesbaserede udgifter og sikre konsekvent anvendelse af forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet, hvor der fortsat er risiciiii)at tilpasse sin metode for risiko ved betaling, således at den sikrer fuld overensstemmelse mellem sine risikoskøn og det kontrolmiljø, som den forlader sig påiv)at styrke overvågningen af gennemførelsen af fondene med delt forvaltning for 2021-2027, herunder en mere aktiv opfølgning på lave udnyttelsesgrader, øget administrativ støtte og målrettet teknisk bistand til medlemsstaterne og systematisk identifikation af strukturelle flaskehalse, der bremser gennemførelsenv)at gøre fuld brug af alle tilgængelige instrumenter for at forhindre frigørelser og sikre, at de tildelte midler udnyttes fuldt ud og effektivtvi)klart at oplyse om virkningen af forventede renteudgifter til Unionens låntagningstransaktioner, herunder de budgetmæssige konsekvenser for fremtidige FFR'er, og bæredygtigheden af den nuværende diversificerede finansieringsstrategivii)at revidere og forenkle EU-budgettets fleksibilitetsramme for den næste FFR, herunder ved at fastlægge en klar rækkefølge for mobilisering af margener og særlige instrumenter, sikre komplementariteten mellem fleksibilitetsværktøjer og øge gennemsigtigheden og forudsigeligheden i deres anvendelse, samtidig med at budgetmyndighedens demokratiske kontrol sikres fuldt udviii)anbefaler, at Kommissionen i fremtidige FFR-forslag medtager en omfattende analyse af behov, risici og kriseberedskabskapacitet, der sikrer, at fleksibilitetsinstrumenterne er tilstrækkeligt begrundede, tilstrækkeligt finansierede og i stand til at håndtere uforudsete begivenheder uden at blive udtømt for tidligtix)sikre, at Unionens struktur for bekæmpelse af svig, navnlig OLAF og EPPO, tildeles tilstrækkelige og passende ressourcer, og at et solidt samarbejde mellem dem og med Kommissionen lettes, herunder gennem rettidig indberetning af sager med mistanke om svig og styrkelse af strategier til forebyggelse af svig, navnlig på udgiftsområder med høj risiko og store finansielle instrumenterx)at offentliggøre klare og brugervenlige resultat- og udgiftsoversigter, herunder oversigter på én side og interaktive dashboards med maskinlæsbare datasæt;

51.glæder sig over, at det samlede revisionsbevis også for regnskabsåret 2024 viser, at fejlforekomsten i indtægterne ikke var væsentlig; påpeger samtidig fortsat, at problemerne med, at toldafgifter ikke anmeldes eller anmeldes fejlagtigt ("toldgabet") fører til manglende opkrævning af importafgifter, hvilket har været et vedvarende problem i mange år for Unionen og dens medlemsstater;

52.understreger betydningen af medlemsstaternes ansvar for opkrævning af merværdiafgift (moms) og traditionelle egne indtægter (TEI) for at sikre fair konkurrence og fair beskatning i det indre marked og for at sikre, at byrden ved finansiering af Unionens udgifter fordeles retfærdigt mellem medlemsstaterne; bemærker med tilfredshed, at de indtægtsrelaterede systemer, som Revisionsretten undersøgte, generelt var effektive; opfordrer samtidig indtrængende Kommissionen til at intensivere bestræbelserne på at forbedre opkrævningen af eksisterende egne indtægter, herunder ved at afhjælpe de resterende svagheder, som Revisionsretten har påpeget, navnlig dem, der vedrører længerevarende problemer vedrørende momsforbehold og udestående punkter vedrørende TEI;

53.understreger, at en reform af Unionens toldsystem fortsat er vigtig for både moderniseringen af egne indtægter og for en effektiv bekæmpelse af organiseret kriminalitet på europæisk og nationalt plan; bemærker Revisionsrettens bemærkning om behovet for yderligere planlægning af gennemførelse og operationalisering; understreger betydningen af at opnå aftalte reformelementer på en rettidig og koordineret måde;

54.understreger, at en hurtig vedtagelse og gennemførelse af alle elementer i forslaget til en toldreform fortsat bør være en central prioritet; fremhæver, at oprettelsen af EU-Toldmyndigheden og EU's datacenter bør bidrage til risikovurdering i realtid, afsløring af svig og ensartet anvendelse af toldreglerne og erstatte fragmenterede nationale systemer med henblik på en stærkere digitaliseret toldunion; understreger betydningen af at sikre, at reformer bidrager til at opnå en betydelig reduktion af toldgabet og øger effektiviteten af Unionens toldkontrol; påpeger betydningen af at have risikovurdering i realtid og digitaliseret toldkontrol;

55.roser EPPO's og OLAF's bestræbelser på at bekæmpe den organiserede udnyttelse af svagheder i Unionens toldkontrol; tilskynder til en yderligere styrkelse af EPPO's operationelle kapacitet og ekspertise til at tackle mønstre for organiseret kriminalitet, der påvirker Unionens indtægter og udgifter, herunder gennem specialiserede fælles opgaver, øget efterretningsdeling og risikoanalysekapacitet;

56.understreger betydningen af forebyggende foranstaltninger og sikkerhedsforanstaltninger i bekæmpelsen af momssvig; tilskynder til udforskning af innovative tilgange såsom risikobaseret stikprøveudtagning og statistisk ekstrapolering af kontrolresultater til bredere transaktionspopulationer under fuld overholdelse af retsgarantier og proportionalitet;

57.glæder sig over de forslag til nye egne indtægter, som Kommissionen har fremlagt, herunder som led i pakken af forslag til den næste FFR, som i det mindste bør være i stand til at dække udgifterne i forbindelse med renter og tilbagebetaling af lån under genopretnings- og resiliensfaciliteten for at sikre, at sådanne udgifter ikke begrænser de EU-midler, der er til rådighed for Unionens almindelige udgiftsprogrammer; anerkender, at andre indtægtskilder også kan overvejes, hvis de eksisterende forslag ikke bliver til virkelighed, uden at det går ud over den finanspolitiske ansvarlighed; mener, at indtægtspotentialet ved en skat på digitale tjenester og en skat på finansielle transaktioner bør undersøges som mulige løsninger;

58.opfordrer navnlig Kommissionen til:i)at tage de nødvendige skridt til at støtte en hurtig og effektiv gennemførelse af toldreformen, herunder oprettelse og indledende drift af EU-Toldmyndigheden og udvikling, gennemførelse og vedligeholdelse af EU's tolddatacenterii)at intensivere toldsamarbejdet med andre lande uden for Unionen for at lette handelen og øge bekæmpelsen af grænseoverskridende skatte- og toldsvigiii)at intensivere bestræbelserne på at forbedre opkrævningen af eksisterende egne indtægter, herunder fra e-handel, ved at afhjælpe de resterende svagheder, som Revisionsretten har påpeget, navnlig dem, der vedrører længerevarende problemer vedrørende momsforbehold og udestående punkter vedrørende traditionelle egne indtægteriv)at fortsætte arbejdet hen imod indførelsen af flere nye egne indtægterv)at fortsætte med at tackle de store udfordringer i forbindelse med toldgabet, som den hurtige vækst i e-handel udgør for toldmyndighederne, og at stille tilstrækkelige menneskelige, tekniske og finansielle ressourcer til rådighed;

59.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 1 "Det indre marked, innovation og det digitale område" var på 25,9 mia. EUR (13,5 % af Unionens budget) fordelt som følger: 14,9 mia. EUR (57,6 %) til forskning, 4,1 mia. EUR (15,9 %) til transport, energi og det digitale område, 3,1 mia. EUR (11,9 %) til InvestEU-programmet, 2,3 mia. EUR (8,8 %) til rumprogrammet og 1,5 mia. EUR (5,8 %) til andre områder;

60.bemærker, at Revisionsretten har undersøgt 127 transaktioner, som dækker hele spektret af udgifter under dette FFR-udgiftsområde; bemærker med bekymring, at 32 (25 %) af de 127 transaktioner, som Revisionsretten undersøgte, var behæftet med fejl; beklager, at Revisionsretten på grundlag af de 28 kvantificerbare fejl, som den konstaterede, og yderligere fejl, der blev konstateret i transaktioner under FFR-udgiftsområde 1, som blev gennemført af EU-agenturer, fællesforetagender og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi, anslår, at fejlforekomsten i udgifterne til "Det indre marked, innovation og det digitale område" i 2024 var væsentlig, nemlig 3,2 %; bemærker endvidere, at Kommissionen anslår risikoen ved betaling til 1,6 % for dette udgiftsområde, hvilket ligger i den nedre halvdel af Revisionsrettens skøn;

61.bemærker Revisionsrettens kategorisering af fejl, hvor ikkestøtteberettigede direkte personaleomkostninger tegnede sig for 76 % af fejlene, ikkestøtteberettigede andre direkte omkostninger (moms, rejser, udstyr) tegnede sig for 18 %, ikkestøtteberettigede omkostninger i forbindelse med underentreprise for 4 % og ikkestøtteberettigede indirekte omkostninger for 2 %;

62.noterer sig med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at forskningsudgifter fortsat er forbundet med høj risiko, navnlig på området for personaleomkostninger; bemærker, at Revisionsretten konstaterede kvantificerbare fejl i forbindelse med 26 af de 99 forsknings- og innovationstransaktioner, der indgik i stikprøven; anerkender, at den måde, hvorpå midlerne udbetales, har en indvirkning på risikoen for fejl og de komplekse regler, der er forbundet med godtgørelsesbaseret finansiering, som generelt anvendes på forskningsområdet; understreger i denne forbindelse behovet for at forenkle reglerne for Unionens forsknings- og innovationsprogrammer med henblik på at mindske risikoen for fejl og samtidig lette støttemodtagernes, navnlig SMV'ernes, adgang til EU-finansiering;

63.bemærker, at Revisionsretten også har konstateret adskillige problemer i projekter under Connecting Europe-faciliteten (CEF), herunder indberetning af indirekte omkostninger, uoverensstemmelser mellem anmeldte og faktiske betalinger og udbudsprocedurer, der ikke opfylder kravene, og opfordrer til streng overholdelse af reglerne om omkostningers støtteberettigelse og forsvarlig økonomisk forvaltning fra alle partneres side; understreger endvidere behovet for at tage hensyn til disse spørgsmål i forbindelse med revisionen af den kommende CEF-forordning (2028-2034) med henblik på at forbedre gennemsigtigheden i gennemførelsen af CEF-projekter og styrke deres EU-merværdi;

64.glæder sig over, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2024 også vurderede de præstationsoplysninger om FFR-udgiftsområde 1, der blev fremlagt i programgennemførelseserklæringerne i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport for 2023, som Kommissionen har udarbejdet; påskønner Revisionsrettens overordnede konklusion om, at udformningen af resultatindikatorer blev forbedret i forhold til programmeringsperioden 2014-2020, herunder balancen mellem forskellige typer indikatorer (input, output, resultat og virkning) for så vidt angår Horisont Europa, EU's rumprogram og InvestEU; bemærker med bekymring, at lovgivningen om Connecting Europe-faciliteten (CEF) for 2021-2027 ikke indeholder resultat- eller effektindikatorer;

65.er bekymret over, at Revisionsretten konstaterede mangler i sporbarheden af de rapporterede resultater, navnlig for så vidt angår Horisont 2020; understreger vigtigheden af at kontrollere og sikre sporbarheden og pålideligheden af de data, der anvendes til at opstille resultatindikatorer; bemærker, at svagheder i resultatdataenes sporbarhed og pålidelighed på grund af indførelsen og den stigende anvendelse af forenklede omkostningsmuligheder og finansieringsmodeller, der ikke er knyttet til omkostninger, skal behandles for at beskytte Unionens finansielle interesser;

66.bemærker med bekymring Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionen ikke kunne give oplysninger på projektniveau om InvestEU, da det gennemføres ved indirekte forvaltning suppleret med overvågningsbesøg; beklager Kommissionens svar om, at InvestEU-gennemførelsespartnerne hverken i henhold til garantiaftalerne eller InvestEU-forordningen er forpligtet til at indberette centrale resultatindikatorer (KPI'er) på projektniveau; mener, at data på projektniveau bør udgøre grundlaget for en forbedret resultatrapportering for finansielle instrumenter, der gennemføres under indirekte forvaltning, såsom InvestEU; understreger, at Den Europæiske Investeringsbank (EIB) som den vigtigste gennemførelsespartner for InvestEU skal overholde de højeste standarder for gennemsigtighed og ansvarlighed;

67.er bekymret over, at Revisionsretten konstaterede, at fremskridtene med hensyn til at nå målene for KPI'erne generelt var lavere end vurderet af Kommissionen; bemærker, at programmerne under FFR for 2021-2027 for det meste er godt på vej til at nå målene, mens programmerne for 2014-2020 kun delvist havde opfyldt deres mål; noterer sig med bekymring Revisionsrettens konklusion om, at mindre end halvdelen af resultatindikatorerne for Horisont 2020 og CEF 2014-2020 viser, at der er opnået resultater, eller at de er på rette spor; bemærker, at 50 % af indikatorerne i programgennemførelseserklæringerne for InvestEU ikke havde et mål; anerkender Kommissionens svar om, at på grund af den markeds- og efterspørgselsdrevne karakter af finansielle instrumenter såsom InvestEU afhænger resultaterne af sådanne programmer af deres udbredelse på markedet, hvilket begrænser Kommissionens mulighed for at fastsætte forud fastsatte milepæle og mål;

68.minder om betydningen af Unionens finansieringsprogrammer for forskning og innovation for Unionens videnskabelige, samfundsmæssige, økonomiske og teknologiske udvikling for at håndtere nye udfordringer og prioriteter behørigt, mindske uligheder, opnå den grønne og den digitale omstilling og mindske Unionens energiafhængighed af Rusland; understreger, at der for at styrke Unionens konkurrenceevne, teknologiske lederskab og strategiske autonomi og lukke innovationskløften i forhold til globale konkurrenter er behov for øget finansiering til FoI, og at en stærkere og mere målrettet investeringsindsats inden for forskning og innovation kombineret med en reduceret administrativ byrde for ansøgerne og bedre mobilisering af privat kapital er afgørende, også med henblik på at imødekomme Draghirapportens relevante anbefalinger; minder om, at Draghirapporten understreger, at ekspertise inden for forskning og innovation er afgørende for Unionens konkurrenceevne, og at der inden for Unionens forsknings- og innovationssystem, herunder Horisont Europa-programmet, bør være ét udvælgelseskriterium, nemlig ekspertise; gentager i den forbindelse sin holdning om, at finansiering af forskning og innovation fortsat bør være styret af princippet om topkvalitet og fortsat bør være meritbaseret;

69.bemærker, at det i den efterfølgende evaluering af Horisont 2020 blev anslået, at der for hver euro af omkostningerne i forbindelse med programmet ville blive skabt for fem euro fordele for samfundet inden 2040; beklager dybt, at 74 % af de forslag, der af uafhængige eksperter blev vurderet som værende af høj kvalitet, ikke kunne finansieres på grund af budgetbegrænsninger; bemærker, at der ville have været behov for yderligere 159 mia. EUR for at kunne finansiere alle forslag af høj kvalitet; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til Unionens FoI for at styrke Unionens bæredygtige velstand og konkurrenceevne; fremhæver betydningen af at gøre fuld brug af kvalitetsmærket "Seal of Excellence" og andre supplerende EU-finansieringsinstrumenter og nationale finansieringsinstrumenter, herunder dem under samhørighedspolitikken, for at støtte forsknings- og innovationsprojekter af høj kvalitet, men uden finansiering, og for at styrke regionale innovationsøkosystemer i hele Unionen;

70.understreger betydningen af at forenkle reglerne og procedurerne for Unionens FoI-finansiering for at lette støttemodtagernes adgang til finansiering og programgennemførelse; understreger, at forenklingsforanstaltninger bør udformes på en måde, der gavner ansøgere og støttemodtagere, herunder førstegangsansøgere, SMV'er og universiteter, samtidig med at mindre og mere fleksible konsortier, modulopbyggede projektstrukturer og trinvis deltagelse fremmes med henblik på at lette bredere deltagelse og effektiv inklusion i hele Unionen; er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at den på trods af de forenklinger, der blev indført under Horisont Europa for at lette støttemodtagernes omkostningsrapportering, ikke konstaterede nogen væsentlige forskelle mellem Horisont 2020 og Horisont Europa med hensyn til udgifternes formelle rigtighed;

71.noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at Kommissionen har gennemført de fleste af de anbefalinger, den har fremsat i tidligere år; er ikke desto mindre bekymret over, at værktøjet "Personnel Costs Wizard", hvis anvendelse Revisionsretten kraftig tilskynder, navnlig for visse kategorier af støttemodtagere, der er mere tilbøjelige til at begå fejl, såsom SMV'er og nytilkomne, endnu ikke var klar på tidspunktet for Revisionsrettens revision; noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at støttemodtagerne for så vidt angår fem af de 34 Horisont Europa-transaktioner i dens stikprøve for 2024 enten stadig beregnede personaleomkostninger ved hjælp af den metode, der var gældende for Horisont 2020, eller ikke fuldt ud fulgte de nye regler, der gælder for Horisont Europa; mener, at udviklingen og anvendelsen af værktøjer såsom "Personnel Costs Wizard" kan hjælpe støttemodtagerne med at anvende de korrekte regler for beregning af personaleomkostninger, som er den største kilde til fejl under FFR-udgiftsområde 1;

72.bemærker, at Kommissionen i 2024 fortsatte udrulningen af forenklede omkostningsmuligheder såsom faste beløb og enhedsomkostninger i Horisont Europa, idet finansiering med faste beløb tegnede sig for 27 % af det samlede budget til indkaldelser i arbejdsprogrammerne for 2024; minder om Revisionsrettens præcisering af, at når der ydes tilskud i form af faste beløb, modtager støttemodtagerne et på forhånd fastsat fast beløb for hver gennemført arbejdspakke, uanset de faktisk afholdte omkostninger; bemærker endvidere, at det er Kommissionens mål senest i 2027 at tilvejebringe mindst 50 % af budgettet til indkaldelser i offentliggjorte arbejdsprogrammer i form af faste beløb; er bekymret over, at Revisionsretten af de årsager, der er forklaret i tekstboks 5.4 i dens årsberetning, ikke var i stand til at vurdere, om det var nødvendigt og berettiget at angive et specifikt stykke udstyr i budgetforslaget i forbindelse med et tilskud i form af et fast beløb, som den reviderede; opfordrer Kommissionen til at sikre, at fremtidige finansieringsinstrumenter omfatter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå overkompensation for udstyr, der faktisk ikke blev indkøbt, selv om det indgik i budgettet med faste beløb, i overensstemmelse med Revisionsrettens bemærkninger;

73.anerkender, at midtvejsevalueringen af Horisont Europa viste, at faste beløb gav reel forenkling for støttemodtagerne, da de anslåede besparelser ligger på mellem 14 % og 30 % af deres administrative omkostninger; noterer sig konklusionerne af Kommissionens vurdering af finansiering i form af faste beløb inden for Horisont 2020 og Horisont Europa 2018-2024, herunder at støttemodtagerne også meddelte Kommissionen, at de ville blive glade for mere klarhed over, hvordan tilskud med faste beløb ville blive revideret; glæder sig over, at Kommissionen i 2024 indførte en strategi for efterfølgende kontrol af tilskud under Horisont Europa, herunder en metode til efterfølgende tekniske gennemgange af tilskud i form af faste beløb; bemærker, at Kommissionen har iværksat de første 30 efterfølgende tekniske gennemgange af Horisont Europa i fjerde kvartal af 2024; anerkender samtidig Revisionsrettens bemærkning om, at selv om faste beløb er passende for klart definerede arbejdspakker, vil der opstå vanskeligheder i forbindelse med gennemførelsen af sådanne ordninger i situationer, hvor arbejdspakker forsinkes, delvist fuldføres, eller nogle af de aktiviteter, der er fastsat i arbejdspakken, erstattes;

74.noterer sig Revisionsrettens konstatering af, at der har været en betydelig stigning i EU's finansielle støtte til tredjeparter inden for forskning, da der under Horisont 2020-tilskud blev ydet 2,5 mia. EUR i sådan finansiering for hele programmeringsperioden, mens der ved udgangen af 2024 var ydet 5,5 mia. EUR under Horisont Europa; er bekymret over Revisionsrettens konstatering af, at den finansieringstærskel på 60 000 EUR, der er fastsat i finansforordningens artikel 207, var blevet overskredet for ni ud af 11 transaktioner i stikprøven vedrørende tilskud til tredjeparter, uden at der var givet en behørig begrundelse for at fravige reglerne i arbejdsprogrammet eller indkaldelsen; noterer sig, at ifølge Kommissionen skyldes det selve beskaffenheden af visse foranstaltningstyper, at der opstår behov for højere tilskudsbeløb; er foruroliget over Revisionsrettens konstatering af, at tredjeparter ikke har pligt til at dokumentere effektiviteten af den kontrol, som de udfører for at sikre, at Unionens udgifter er formelt rigtige; er enige med Revisionsretten i, at dette udgør en risiko vedrørende den forsvarlige økonomiske forvaltning og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

75.bemærker, at Unionens forsknings- og innovationsprogrammer, herunder Horisont Europa, støtter udviklingen af avancerede teknologier til civile anvendelser, men anerkender, at visse teknologier kan indebære iboende risici forbundet med dobbelt anvendelse; mener, at en styrkelse af Unionens forsvar kræver øget støtte til forskning og innovation under Horisont Europa; fremhæver det betydelige potentiale i fremspirende teknologier, navnlig på områder som kunstig intelligens, cybersikkerhed og kvantedatabehandling, til at bidrage til Unionens sikkerhed og modstandsdygtighed; mener, at civile forsknings- og innovationsprogrammer derfor bør støttes på passende vis og tilpasses strategisk, herunder, hvor det er relevant, ved at gøre det muligt at anvende deres resultater til dobbelt anvendelse for at beskytte EU's forsvarskapaciteter; noterer sig imidlertid med bekymring Kommissionens svar om, at den i øjeblikket ikke overvåger specifikt efter afslutningen af et projekt, om resultaterne af EU-finansierede FoI-projekter videreføres med henblik på dobbelt anvendelse, militære eller forsvarsmæssige anvendelser; opfordrer Kommissionen til at sikre passende overvågning af opfølgningen af EU-finansierede FoI-projekter med potentiel dobbelt anvendelse, militær eller forsvarsmæssig anvendelse i overensstemmelse med Unionens krav; understreger betydningen af at sikre, at Unionens finansiering er i fuld overensstemmelse med Unionens værdier og forpligtelser i henhold til folkeretten; understreger samtidig behovet for, at Kommissionen styrker opfølgningen på EU-finansierede forskningsresultater, herunder deres overgang til kommerciel anvendelse, for at maksimere den samfundsmæssige virkning og sikre et passende investeringsafkast for skatteyderne;

76.minder om, at EIB-Gruppen er blevet tildelt 75 % (19,6 mia. EUR) af EU's budgetgaranti i henhold til InvestEU-forordningen; minder også om dechargemyndighedens henstillinger i dens tidligere betænkninger om kontrol med EIB's finansielle aktiviteter; bemærker manglerne med hensyn til ansvarlighed og revision i forbindelse med EIB's transaktioner, som påpeget i Kontaktkomitéens erklæring CC 1/2025; understreger behovet for at tilpasse revisionsrammen til og bringe den i overensstemmelse med EIB's udvidede mandat; opfordrer indtrængende Kommissionen til aktivt at støtte tildelingen af fuld revisionsadgang for Revisionsretten til EIB's aktiviteter; understreger behovet for omfattende oplysninger om EIB's porteføljekvalitet og risikostyringspraksis for at muliggøre meningsfuld demokratisk kontrol med dens aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med EIB med henblik på at rapportere om porteføljens kvalitet til dechargemyndigheden, sikre, at risikovurderingsprofilerne for store investeringer underkastes en uafhængig gennemgang, og at EIB offentliggør erfaringerne fra tilfælde, hvor betydelig långivning har resulteret i misligholdelse; understreger, at offentlighedens tillid til en forsvarlig forvaltning af EU-støttet långivning afhænger af de højeste standarder for institutionel integritet; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at kræve, at EIB styrker mekanismerne til forebyggelse af interessekonflikter;

77.understreger den strategiske betydning af forskning på forsvarsområdet for at styrke Unionens sikkerhed og langsigtede modstandsdygtighed; understreger, at forsvars- og sikkerhedsforskning kræver et tæt og pålideligt samarbejde mellem medlemsstaterne for at sikre en mere omkostningseffektiv og effektiv anvendelse af EU-skatteydernes penge, undgå unødvendig overlapning og fremme synergier; understreger, at forskningsaktiviteter på dette område nødvendigvis omfatter meget følsomme data, teknologier og oplysninger, som skal være underlagt de højeste standarder for beskyttelse mod ekstern indblanding eller ondsindet manipulation; understreger i denne forbindelse det presserende behov for at udvikle en fælles og robust beskyttelsesarkitektur på EU-plan for at imødegå hybride trusler og beskytte kritisk viden, infrastruktur og innovationsøkosystemer;

78.minder om, at Europa-Parlamentet den 10. marts 2022 besluttede at nedsætte PEGA-udvalget til at undersøge påstande om overtrædelser eller fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten i forbindelse med brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware, og om Europa-Parlamentets henstilling af 15. juni 2023 til Rådet og Kommissionen, der blev vedtaget efter PEGA-udvalgets arbejde Vedtagne tekster: P9_TA(2023)0244. https://www.europarl.europa.eu/doceo/document/TA-9-2023-0244_DA.html.; udtrykker sin utilfredshed med, at Kommissionen stadig ikke har truffet håndhævelsesforanstaltninger og fulgt lovgivningsmæssigt op på Parlamentets henstillinger vedrørende brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware; noterer sig de medierapporter https://www.ftm.eu/articles/spyware-industry-eu-subsidies-surveillance-concers., hvori det hævdes, at EU-finansiering muligvis direkte har støttet virksomheder, der er involveret i udvikling, udbredelse og eksport af spyware fra enheder, hvis teknologier er blevet knyttet til ulovlig overvågning af journalister, menneskerettighedsforkæmpere og politiske aktører i Unionen og i tredjelande; noterer sig Kommissionens svar om, at den korrekte anvendelse af EU-midler sikres gennem forskellige kontraktlige bestemmelser, der kræver overholdelse af gældende ret og Unionens grundlæggende værdier, og at manglende overholdelse af disse forpligtelser kan føre til forskellige kontraktlige foranstaltninger, herunder suspension af kontrakter eller betalinger og opsigelse af kontrakter; noterer sig også Kommissionens skriftlige svar om, at den mener, at den har indført flere foranstaltninger for at imødegå risikoen for, at spyware falder i de forkerte hænder, og øge beskyttelsen af de potentielle ofre for spyware, herunder den europæiske forordning om mediefrihed, e-databeskyttelsesdirektivet, forordningen om cyberrobusthed og forordningen om dobbelt anvendelse, og at dens årlige retsstatsrapporter også dækker udviklingen med hensyn til påstandene om ulovlig brug af spyware;

79.noterer sig Kommissionens svar til Budgetkontroludvalget om, at de pågældende virksomheder har modtaget i alt 12,77 mio. EUR fra Unionens budget siden 2021; beklager, at Kommissionen kun delte delvise oplysninger med Budgetkontroludvalget om det samlede beløb af EU-midler, der er afsat til firmaer, der er specialiserede inden for spyware eller indgribende overvågningssoftware, da det svar, den gav, er begrænset til oplysninger, der allerede er offentligt tilgængelige i systemet for finansiel gennemsigtighed, som i øjeblikket kun offentliggør oplysninger om støttemodtagere og kontrahenter under direkte forvaltning og om gennemførelsespartnere under indirekte forvaltning; beklager, at dechargemyndigheden modtog et ufuldstændigt svar på dens anmodning;

80.fremhæver betydningen af Unionens investeringer i udviklingen af højtydende, bæredygtige og effektivt sammenkoblede transeuropæiske net inden for transport, energi og digitale tjenester og bemærker, at CEF med 4,1 mia. EUR i udgifter i 2024 er et af Unionens centrale instrumenter til at nå disse mål;

81.noterer sig Kommissionens skriftlige svar om, at der siden 2021 er blevet brugt 12,63 mio. EUR på produktion af vedvarende brint og tilhørende infrastruktur fra midler til CEF – vedvarende energi, og at 187,21 mio. EUR af CEF-transportmidlerne er blevet brugt på tankstationer; bemærker endvidere, at Kommissionen mellem 2021 og 2024 tildelte 791,13 mio. EUR i tilskud under Innovationsfonden til e-brændstofprojekter; understreger betydningen af at tildele EU-midler til at støtte løsninger med potentiale for langsigtet dekarbonisering og skalerbarhed og af at anlægge en evidensbaseret tilgang til nye løsninger for at sikre en effektiv anvendelse af offentlige ressourcer og maksimere klimapåvirkningen; understreger, at alle teknologier skal vurderes med hensyn til deres effektivitet og skalerbarhed; opfordrer til forsigtighed i tildelingen af EU-midler til teknologier med en usikker eller begrænset langsigtet rolle i dekarboniseringsprocessen; understreger, at det er af afgørende betydning at opnå klimaneutralitet senest i 2050; understreger behovet for at sikre en pålidelig, økonomisk overkommelig og modstandsdygtig energiforsyning i Unionen; bemærker i denne forbindelse, at Kommissionen bør fremme en teknologineutral tilgang til forskning og innovation; opfordrer navnlig til støtte af grænseoverskridende projekter for at fremme ægte europæiske løsninger inden for energiforsyning, sikre omkostningseffektiv anvendelse af EU-midler, styrke det indre marked og skabe EU-merværdi; opfordrer Kommissionen til at sikre, at finansieringskriterierne er baseret på målbare emissionsreduktionsresultater snarere end præskriptive teknologiske præferencer;

82.minder om, at forordningen om digitale markeder har til formål at sikre retfærdige og innovationsvenlige digitale markeder i Europa og forhindre, at en enkelt aktør dominerer på bekostning af forbrugere, konkurrenter eller demokratisk tilsyn; understreger de betydelige negative virkninger, som digital markedsdominans udgør for de grundlæggende rettigheder og udbredelsen af informationsmanipulation og desinformation, og behovet for en fælles EU-indsats på disse områder; bemærker, at Generaldirektoratet for Konkurrence (GD COMP) i 2024 oplevede en alvorlig underbemanding, som rapporteret i dets årlige aktivitetsrapport for 2024; bemærker, at GD COMP omfordelte personale til enheder med ansvar for håndhævelsen af forordningen om digitale markeder, hvilket skabte personalemangel i andre afdelinger;

83.opfordrer Kommissionen til:i)fuldt ud at imødekomme Revisionsrettens anbefalinger vedrørende lovlighed og formel rigtighed og præstationsrapporteringii)at sikre tilvejebringelse af betydeligt øget EU-finansiering til forskning og innovation, der er bestemt af princippet om topkvalitet og fortjenesteiii)at indføre bindende krav om, at gennemførelsespartnerne, herunder EIB, også skal levere præstationsrapportering baseret på data på projektniveau for finansielle instrumenter, der gennemføres under indirekte forvaltning, såsom InvestEU; kræver, at en sådan rapportering bør være baseret på en afbalanceret blanding af output-, resultat- og effektindikatorer;iv)at foretage en gennemgang af de forenklingsforanstaltninger, der er indført for Horisont Europa, for at vurdere, om de giver reel forenkling for projektstøttemodtagere og -ansøgere, herunder deres indvirkning på den administrative byrde, deltagelsesprocenter, geografisk balance og let adgang for nye ansøgere, navnlig fra mindre effektive regioner, og fremmer synergier med andre EU-instrumenter, herunder samhørighedspolitikken og kvalitetsmærket "Seal of Excellence"v)at udvikle og tilskynde til anvendelsen af værktøjer såsom "Personnel Costs Wizard", der hjælper støttemodtagerne med at anvende de korrekte regler til beregning af personaleomkostninger;vi)at evaluere erfaringerne fra de efterfølgende tekniske gennemgange af tilskud i form af faste beløb, der blev iværksat i 2024 og 2025, og rapportere tilbage til dechargemyndighedenvii)at sikre, at fremtidige finansieringsinstrumenter omfatter sikkerhedsforanstaltninger for at undgå overkompensation for udstyr, der faktisk ikke blev indkøbt, selv om det indgik i budgettet med faste beløbviii)at gennemgå en repræsentativ stikprøve af tilskud i form af faste beløb og analysere erfaringerne fra deres gennemførelse og de metoder, der anvendes til at fastlægge Unionens finansielle støtte, inden anvendelsen af tilskud i form af faste beløb udvides yderligere til at omfatte fremtidige finansieringsinstrumenterix)at foretage en omfattende gennemgang af EU-finansieringen til udvikling, udbredelse og eksport af spyware eller indgribende overvågningssoftware på tværs af alle forvaltningsmetoder siden 2021 og udarbejde en handlingsplan for at forhindre misbrug af spyware i Unionen og dele dem med dechargemyndighedenx)at følge en teknologineutral tilgang til forskning og innovation, herunder ved at fremme grænseoverskridende projekter, med henblik på at støtte opnåelsen af klimaneutralitet senest i 2050 og fremme en stabil, modstandsdygtig og økonomisk overkommelig energiforsyning i Unionen, samtidig med at omkostningseffektiviteten garanteres, fremskridtene hen imod Unionens klimamål fremskyndes, og konkurrenceevnen styrkesxi)at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne inden for forsvars- og sikkerhedsrelateret forskning gennem EU-finansierede FoI-programmer og samtidig fremme synergier, sikre solid beskyttelse af følsomme data og beskyttelse af teknologier mod udenlandsk indblanding og hybride trusler og, hvor det er relevant, muliggøre ansvarlig anvendelse af forskningsresultater til formål med dobbelt anvendelse for at støtte Unionens modstandsdygtighed, forsvarskapaciteter og strategiske uafhængighedxii)at sikre, at Unionens forskningsfinansiering, herunder under Horisont Europa og gennem aftaler med partnere uden for EU, fordeles på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens værdier og ikke bidrager til støtten til spyware eller indgribende overvågningsteknologier i overensstemmelse med Parlamentets relevante henstillinger, der blev vedtaget den 15. juni 2023 EUT C, C/2024/494, 23.1.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/494/oj;

84.understreger den rolle, som Unionens samhørighedspolitik spiller for at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle inden for Unionen som fastsat i traktaterne samt for at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; insisterer på fortsat støtte til samhørighed i FFR for perioden efter 2027 i overensstemmelse med principperne om partnerskab og flerniveaustyring og med inddragelse af lokale og regionale myndigheder og relevante interessenter; bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 2 "Samhørighed, resiliens og værdier" var på 61,4 mia. EUR (32,1 % af Unionens budget) fordelt som følger: 47,7 % til EFRU og andre regionale operationer, 16,4 % til Den Europæiske Socialfond (ESF), 6,7 % til Samhørighedsfonden, 6,6 % til Erasmus+, 2,2 % til CEF Transport, 3,6 % til EU-genopretningsplanen og 3,1 % til andre ordninger;

85.bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en stikprøve på 223 transaktioner, som dækker hele spektret af udgifter under FFR-udgiftsområde 2; bemærker med bekymring, at Revisionsrettens anslåede samlede fejlforekomst i udgifterne under dette udgiftsområde i 2024 med 5,7 % igen er betydeligt over væsentlighedstærsklen; minder om, at Revisionsrettens fejlforekomst indbefatter de fejl, som medlemsstaterne og Kommissionen ikke opdagede, og viser, at Kommissionens fejlfrekvenser er sat for lavt;

86.noterer sig Revisionsrettens kategorisering af de fejl, der blev konstateret i samhørighedsudgifterne, hvor ikkestøtteberettigede omkostninger tegnede sig for 49 % af fejlene, alvorlige brud på reglerne for offentlige udbud og statsstøttereglerne tegnede sig for 23 % og ikkestøtteberettigede projekter for 18 %; bemærker endvidere, at de udgifter, der er relateret til EFRU og Samhørighedsfonden, tegner sig for den største andel af fejl (54 %);

87.bemærker, at Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik (GD REGIO) i sin årlige aktivitetsrapport generelt konkluderede, at der fortsat var et væsentligt niveau af regelstridige udgifter i 2024-regnskaberne for EFRU/Samhørighedsfonden på trods af resultaterne af de kontroller og korrektioner, der allerede var foretaget på medlemsstatsniveau, og at Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (GD EMPL) konkluderede det samme for ESF/ungdomsbeskæftigelsesinitiativet og FEAD;

88.gentager sin bekymring over Revisionsrettens konklusion i dens analyse 3/2024 "Et overblik over sikkerhedsrammen på samhørighedsområdet og de nøglefaktorer, der bidrager til fejl i samhørighedsudgifterne for 2014-2020" om, at Kommissionen undervurderer den fejlforekomst, den rapporterer;

89.er bekymret over de vedvarende mangler, som Revisionsretten har konstateret i de nationale revisionsmyndigheders arbejde, og som ses i de svagheder, der blev konstateret i sikkerhedspakkerne, med en restfejlforekomst over væsentlighedstærsklen i sikkerhedspakker, der tegner sig for mere end 60 % af den samlede værdi af de sikkerhedspakker, der blev revideret i 2024; understreger med bekymring, at det konsekvent i realiteten ikke lykkes for forvaltningsmyndighederne at forebygge eller opdage uregelmæssigheder i de udgifter, som støttemodtagerne har anmeldt, og at dette mindsker Kommissionens mulighed for at forlade sig på resultaterne af deres arbejde;

90.er bekymret over Revisionsrettens bemærkning om, at de fejl, Revisionsretten konstaterede, kunne og burde være blevet opdaget af revisionsmyndighederne, da de udførte deres kontroller; bemærker, at dette mindsker Kommissionens mulighed for at forlade sig på resultaterne af deres arbejde; fremhæver med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at andelen af sikkerhedspakker med restfejlfrekvenser på over 2 % siden 2017 ikke er faldet til under 39 % af udgifterne i dens stikprøver, hvilket tyder på, at der fortsat er mangler i revisionsmyndighedernes arbejde, som ikke i tilstrækkelig grad afhjælpes af Kommissionens sikkerhedsarbejde; glæder sig imidlertid over, at Kommissionen har iværksat en handlingsplan, der har til formål at forbedre myndighedernes kapacitet til at opdage fejl i perioden 2021-2027;

91.bemærker, at Revisionsretten i sin analyse 4/2025 "EU-samhørighedspolitikkens fremtid: Udnyttelse af tidligere erfaringer" mindede om den langvarige udfordring i forbindelse med kompleksiteten af de lovgivningsmæssige rammer, og at EU-lovgivningens kompleksitet og sameksistensen af nationale og regionale krav på trods af bestræbelserne på at forenkle regler og procedurer fortsat medfører betydelige administrative byrder og bidrager til en høj fejlprocent; minder imidlertid om den vigtige rolle, som samhørighedspolitikken har spillet med hensyn til at mindske de økonomiske, sociale og territoriale forskelle og fremme konvergens og stabilitet i hele Unionen og dermed demonstrere dens merværdi for Unionens skatteydere, som kan styrkes yderligere ved at afhjælpe vedvarende svagheder; bemærker, at selv om der er indført forenklede omkostningsmuligheder for at reducere rapporteringsforpligtelserne, er deres anvendelse fortsat begrænset, navnlig inden for EFRU; minder om de vedvarende svagheder i medlemsstaternes forvaltnings- og kontrolsystemer; sætter spørgsmålstegn ved Kommissionens plan om øget afhængighed af nationale systemer og understreger, at de skal afhjælpes, inden der indføres en sådan fremtidig udgiftsmodel under den næste FFR; understreger behovet for klart og bindende at definere både Kommissionens og medlemsstaternes overvågnings- og kontrolansvar, inden gennemførelsen påbegyndes; mener, at Kommissionen ikke udelukkende bør forlade sig på medlemsstaternes kontrolsystemer, men bør fastlægge minimumskrav og kontrolmekanismer svarende til dem, der er fastsat under delt forvaltning, for at undgå enhver manglende overholdelse af nationale regler og EU-regler, således som Revisionsretten har anmodet om;

92.bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning 22/2025 "Finansielle korrektioner i forbindelse med fondene under samhørighedspolitikken" konstaterede, at Kommissionen ikke anvender finansielle korrektioner, som den burde gøre for at beskytte Unionens budget mod regelstridige udgifter inden for samhørighedspolitikken, og at der, på trods af at samhørighedsudgifterne år efter år var påvirket af et betydeligt antal fejl, gik over ti år, før Kommissionen vedtog sin første finansielle korrektion i september 2025 for perioden 2014-2020; påpeger, at den retlige ramme for korrektionsmekanismen er kompleks, at vejledningen om og kriterierne for vurdering af alvorlige mangler ikke er klare nok og ikke anvendes ensartet, og at der ikke er nogen klart defineret tidsramme for proceduren;

93.bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede mangler i planlægningen og forberedelsen af myndighedernes revisionsarbejde, såsom svagheder i stikprøvemetoderne og ufuldstændige tjeklister;

94.minder om, at Kommissionen efter en dechargerelateret anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende kontrakter med 30 økonomiske aktører var nødt til at foretage en bred og ressourcekrævende identifikation på grund af begrænsninger i sine interne datasystemer, hvilket resulterede i identifikation af hundredvis af enheder med lignende eller relaterede navne; anerkender den indsats, som Kommissionens tjenestegrene har gjort for at reagere hurtigt og gennemsigtigt; minder endvidere om, at Kommissionen fra og med den næste FFR vil være forpligtet til at anvende data, der er lagret i datamining- og risikovurderingsværktøjet Arachne, til at levere data til et centraliseret gennemsigtighedswebsted, hvor medlemsstaterne er forpligtet til at give automatiseret adgang til relevante data, en forpligtelse, der vil finde anvendelse fra 2027 og fremefter, og hvor Kommissionen allerede har påbegyndt det forberedende arbejde; opfordrer indtrængende Kommissionen til at indføre et interoperabelt system, der gør det muligt at spore midler på europæisk plan med starten på den nye FFR;

95.bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning 24/2025 "Finansielle instrumenter under samhørighedspolitikken: Anvendelsen af midlerne var kun delvis revolverende", konstaterede, at selv om en af fordelene ved finansielle instrumenter i samhørighedspolitikken frem for tilskud er, at tilbageførsler kan anvendes til at støtte yderligere endelige modtagere, hvilket fører til en mere effektiv anvendelse af offentlig finansiering, sker der kun en begrænset genanvendelse af tilbageførsler i støtteberettigelsesperioderne, til dels af acceptable årsager såsom investeringernes langsigtede karakter; bemærker, at tilbageførsler efter støtteberettigelsesperioden generelt genanvendes til samhørighedsformål, men med begrænsninger; beklager, at den retlige ramme for genanvendelsesforpligtelsen ikke er tilstrækkelig klar og tvetydig, og at Kommissionen mangler tilsyn, hvilket fører til forskellig praksis blandt medlemsstaternes forvaltningsmyndigheder;

96.er bekymret over Rettens bemærkning om, at gennemførelsen af fondene under samhørighedspolitikken (EFRU, Samhørighedsfonden, ESF+), som tegner sig for over 90 % af de midler under delt forvaltning, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser for 2021-2027, fortsat var lav; bemærker, at når Revisionsretten sammenligner deres gennemførelse (forfinansiering og mellemliggende betalinger) med den foregående programmeringsperiode, var den samlede absorptionsgrad for disse tre fonde kun 5 % ved udgangen af 2024 sammenlignet med 14 % på det tilsvarende tidspunkt i den foregående FFR (ved udgangen af 2017); understreger, at den nuværende programmeringsperiode er blevet gennemført i en usædvanlig udfordrende kontekst, der er præget af flere på hinanden følgende kriser, inflationspres, forstyrrelser i forsyningskæden og skiftende geopolitiske og økonomiske forhold; anerkender samtidig, at programmerne for 2021-2027 blev vedtaget syv måneder senere end programmerne for programmeringsperioden 2014-2020, og at forfinansieringssatserne under programmerne for 2014-2020 var højere og blev afregnet på et andet tidspunkt end under den nuværende FFR; bemærker i denne forbindelse, at udnyttelsesgraden i den sammenlignelige gennemførelsesfase ved udgangen af juni 2017 for EFRU, Samhørighedsfonden og ESF+ var på 3,49 %, hvilket er sammenligneligt med udnyttelsesgraden ved udgangen af 2024; noterer sig med bekymring, at da støtteberettigelsesperioden for de underliggende udgifter Artikel 63, stk. 2, i forordning (EU) 2021/1060. og fristen for betaling af saldoen vedrørende FFR 2021-2027 er fastsat et år tidligere end i den foregående programmeringsperiode, vil presset for at absorbere EU-midler stige yderligere;

97.udtrykker bekymring over, at Kommissionens prognose for frigørelser for perioden 2024-2025 i 2027 steg til 8,8 mia. EUR i forhold til 2023-prognosen på 8,1 mia. EUR for samme periode, og at denne stigning i de anslåede frigørelser hovedsagelig skyldtes samhørighedsprogrammerne under den nuværende FFR og ELFUL; noterer sig, at der forventes ELFUL-frigørelser, når programmerne under den foregående FFR afsluttes i 2026, og vedrørende samhørighedsprogrammerne under FFR for 2021-2027 er der en betydelig risiko for frigørelser fra 2027 og fremefter;

98.minder om, at flere ændringer af rammen for samhørighedspolitikken og den retlige ramme, nemlig STEP og RESTORE, trådte i kraft i 2024; fremhæver betydningen af disse instrumenter for at styrke EU's konkurrenceevne og håndtere konsekvenserne af naturkatastrofer; gentager ikke desto mindre, at konstante ændringer af rammen for samhørighedspolitikken fører til retsusikkerhed og ustabilitet og risikerer at underminere de langsigtede strukturelle samhørighedspolitiske mål om at mindske forskellene i EU; understreger, at samhørighedspolitikken har brug for en stabil lovgivningsmæssig ramme for at skabe forudsigelighed for støttemodtagerne;

99.gentager sin dybe bekymring over den uforholdsmæssigt store indvirkning, som den russiske angrebskrig mod Ukraine fortsat har på Unionens østlige regioner, der grænser op til Rusland og/eller Belarus; henleder opmærksomheden på de omkostninger, som disse regioner bærer som følge af deres fælles grænse med fjendtlige nabolande, navnlig de respektive medlemsstaters behov for i stigende grad at kanalisere offentlige midler ind i sikkerhed, forsvar og beredskab, samtidig med at de står med markant reducerede ressourcer som følge af forstyrrelser i økonomiske aktiviteter, grænseoverskridende handel og andre udvekslinger; er endvidere bekymret over det tab af finansiel støtte fra Unionen, som visse grænseregioner oplever som følge af ændringer af samhørighedsfondene i den nuværende programmeringsperiode, navnlig til EFRU-midler, der oprindeligt var øremærket til grænseoverskridende samarbejde med Rusland og Hviderusland, og midler, der blev omfordelt i forbindelse med midtvejsgennemgangen af samhørighedspolitikken i 2025;

100.understreger, at territorial samhørighed kræver en styrkelse af den lokale økonomiske modstandsdygtighed, f.eks. gennem bæredygtig turisme, beskyttelse af kulturelle aktiver, ungdomsbeskæftigelse og udvikling af erhvervsmæssige færdigheder, herunder inden for grøn genopbygning, energieffektivitet og civilbeskyttelsestjenester; understreger betydningen af Unionens samhørighedspolitik for den økonomiske og territoriale konvergens og udviklingen i Unionens regioner samt for at støtte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder; understreger behovet for at sikre adgang til væsentlige tjenester i landdistrikter og fjerntliggende områder og opfordrer Kommissionen til at vurdere, om Unionens udgifter effektivt bidrager til at mindske affolkningspresset;

101.fremhæver visse regioners stigende eksponering, herunder Middelhavskyst- og indlandsområder, for klimarelaterede risici såsom storme, oversvømmelser, kysterosion og tørkestress; understreger, at forebyggelses- og tilpasningsforanstaltninger er mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer; understreger nødvendigheden af at fremrykke investeringer i risikoforebyggelse, hydraulisk sikkerhed, hældningsstabilitet, naturbaserede løsninger og klimarobust infrastruktur, herunder bæredygtige havne, intermodal logistik, jernbanekonnektivitet og modstandsdygtige vandsystemer, lækagereduktion, modstandsdygtig kunstvanding og intelligent vandforvaltning, for at sikre hurtige og målbare resultater af modstandsdygtigheden, øge den territoriale modstandsdygtighed og sikre effektiviteten af Unionens udgifter;

102.fremhæver henstillingen fra Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) i dens revision, der blev gennemført i 2024 om processer for sikkerhedsopbygning for de midler, der gennemføres under delt forvaltning, om, at strategien med én enkelt revision for GD REGIO, GD EMPL og Generaldirektoratet for Maritime Anliggender og Fiskeri (GD MARE) skal ajourføres, da visse elementer ikke var tilstrækkeligt klare eller ikke er blevet tilstrækkeligt udviklet på dette tidspunkt i programmeringsperioden; noterer sig også IAS' anbefaling om, at GD REGIO, som også gennemfører EU's Solidaritetsfond under delt og indirekte forvaltning, skal forbedre sin udformning og effektive forvaltning yderligere;

103.bemærker, at Kommissionen efter fastlæggelsen af sin ramme C/2024/4618, bilag IV. for reduktion og inddrivelse i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, og som ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten, foretog den første reduktion af denne art den 8. maj 2025, da den efter en henstilling fra OLAF vedtog sin første gennemførelsesafgørelse om at reducere støtten til Slovakiet med 1,225 mio. EUR i forbindelse med en ikkekorrigeret uregelmæssighed; noterer sig imidlertid Revisionsrettens konstatering i særberetning 26/2025 af, at Kommissionen mangler en mekanisme til at overvåge, om beløb, som de nationale domstole efter straffesager har pålagt skal inddrives, rent faktisk tilbagebetales fuldt ud til Unionens budget;

104.giver udtryk for dyb bekymring over konklusionerne i retsstatsrapporten for 2025 vedrørende retsstatssituationen i Ungarn, navnlig de vedvarende og systemiske udfordringer inden for domstolene og mediesektoren; bemærker med bekymring, at gennemsigtigheden i sagsfordelingen ved lavere domstole ikke er blevet forbedret, og at der fortsat er unødigt pres på nogle dommere inden for retsvæsenet, navnlig i forbindelse med interne debatter om centrale spørgsmål vedrørende retsvæsenets uafhængighed; bemærker på samme måde med bekymring, at gennemførelsen af den nationale strategi for bekæmpelse af korruption for 2024-2025 halter bagefter med faldet i antallet af domfældelser for korruptionsforbrydelser, manglen på fremskridt med at opnå solide resultater med hensyn til korruption på højt plan og den ungarske integritetsmyndigheds fortsatte rapportering af hindringer for en effektiv udførelse af dens tilsynsopgaver;

105.gentager sin alvorlige bekymring over Kommissionens afgørelse af 13. december 2023, hvori den konkluderede, at den ungarske regering havde opfyldt chartrets krav vedrørende retsvæsenets uafhængighed, og ophævede suspensionen af udbetalingen af midler til relaterede programmer, hvilket resulterede i, at Ungarn blev berettiget til at modtage ca. 10,2 mia. EUR fra forskellige fonde, der er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser; minder om, at Europa-Parlamentet den 25. marts 2024 anlagde sag ved Domstolen med henblik på at prøve lovligheden af Kommissionens afgørelse samt for at skabe retssikkerhed i forbindelse med gennemførelsen af retsstatsmekanismen; bemærker, at selv om EU-Domstolens afgørelse endnu ikke er truffet, foreslog generaladvokaten den 12. februar 2026, at Domstolen annullerer Kommissionens afgørelse om at ophæve suspensionen af udbetalingen af midler til Ungarn;

106.bemærker, at ud af de 19,8 mia. EUR i tildelinger i henhold til forordningen om fælles bestemmelser, der oprindeligt blev blokeret på grund af bekymringer vedrørende grundlæggende rettigheder, er kun 7,6 mia. EUR fortsat blokeret for den ungarske regering i januar 2026; bemærker endvidere, at ud af de 6,4 mia. EUR, der oprindeligt blev blokeret i henhold til forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet på grund af bekymringer vedrørende retsstatsprincippet og korruption, er 1 og 1,1 mia. EUR blevet frigjort ved udgangen af henholdsvis 2024 og 2025; udtrykker dyb bekymring over, at selv om retsstatsprincippet fortsat forværres, og korruptionen blomstrer gennem rodfæstede oligarkiske netværk i Ungarn, falder mængden af EU-midler, der fortsat er indefrosset på grund af bekymringer vedrørende retsstatsprincippet og korruption, og dermed det pres, som Kommissionen lægger på den ungarske regering for at få den til at gennemføre reformer, hele tiden;

107.noterer sig den ungarske regerings anmodninger af 28. og 29. marts 2025 om at overføre 545 mio. EUR fra to samhørighedsprogrammer til nye prioriteter under platformen for strategiske teknologier for Europa (STEP), heraf 395 mio. EUR fra midler, der er indefrosset på grund af manglende opfyldelse af den horisontale grundforudsætning i henhold til chartret om grundlæggende rettigheder; beklager dybt Kommissionens godkendelse af ændringerne den 25. september 2025, som, selv om de igen blokerede for godtgørelser for de nye STEP-prioriteter på grund af manglende overholdelse af chartrets krav, ikke desto mindre gav den ungarske regering adgang til 317,3 mio. EUR i forfinansiering; bekræfter på ny, at omfordeling eller omkanalisering af indefrosne bevillinger til andre programmer eller mål vil sende et signal til regeringer, der ikke overholder Unionens værdier og deres forpligtelser til at beskytte Unionens finansielle interesser, om, at tab kan udlignes andre steder; minder om sin holdning om, at midler, der suspenderes i henhold til forordningen om konditionalitet eller på grund af manglende opfyldelse af horisontale grundforudsætninger, ikke bør være berettiget til programændringer eller -overførsler; opfordrer derfor Kommissionen til at udøve sin initiativret og foreslå foranstaltninger til at lukke eventuelle eksisterende smuthuller i Unionens lovgivningsmæssige ramme, der kan gøre det muligt for regeringer at overføre midler, der er suspenderet på grund af brud på deres retsstatsprincip eller andre forpligtelser i medfør af chartret om grundlæggende rettigheder, og sikre, at eventuelle fremtidige finansieringsinstrumenter indeholder tilstrækkelige garantier mod omgåelse;

108.bemærker, at MOL Plc, et børsnoteret ungarsk petrokemisk konglomerat, kontrolleres effektivt gennem tre såkaldte truster af offentlig interesse, der er tilknyttet den ungarske regering, og som hver har en andel på 10 %; minder om, at Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/2506 af 15. december 2022 forbyder Kommissionen at indgå nye retlige forpligtelser under direkte eller indirekte forvaltning med ungarske truster af offentlig interesse og enheder, som de ejer, i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget; bemærker med bekymring, at der synes at være indgået mindst én finansieringsaftale mellem Kommissionen og MOL efter vedtagelsen af denne afgørelse; noterer sig Kommissionens svar om, at den er i færd med at undersøge sagen, og forventer, at Kommissionen straks giver dechargemyndigheden en klar forklaring på, hvordan et sådant tilsagn kunne være blevet underskrevet;

109.bemærker, at den ungarske regering forventes at modtage den tredjestørste tildeling under SAFE-instrumentet, der beløber sig til 16,2 mia. EUR, og som har til formål at støtte store investeringer i forsvarsindustrien; minder om, at Kommissionen har beføjelse til at tilbageholde godkendelsen af nationale forsvarsinvesteringsplaner under SAFE, hvis der er betænkeligheder med hensyn til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; bemærker, at den ungarske regering for nylig solgte en kontrollerende aktiepost på 75 %+1 stemme i sit statslige forsvarsindustriselskab til 4iG, en virksomhed, der i vid udstrækning anses for at være tæt på regeringen; advarer kraftigt om, at Unionens finansielle interesser i lyset af den fortsatte forværring af retsstatsprincippet, vedvarende korruptionsrisici og systemiske svagheder i tilsynet som beskrevet ovenfor ikke kan anses for at være tilstrækkeligt beskyttet, hvis SAFE-midlerne udbetales til den ungarske regering, uden at der som minimum fastsættes strenge betingelser, der skal opfyldes forud for enhver udbetaling af midler;

110.fremhæver med bekymring, at Slovakiet siden rapporten om retsstatssituationen 2024 har vedtaget en række ændringer af straffeloven, der blev vedtaget i anden halvdel af 2024, herunder lukning af specialiserede enheder til bekæmpelse af korruption, det nationale kriminalitetsagentur og den særlige anklagemyndighed, hvilket resulterede i forsinkelser i efterforskninger, der blev overført til andre organer, og betydelige fald i antallet af korruptionssager; bemærker med bekymring Slovakiets regerings plan om at erstatte det nuværende kontor for whistleblowere med en institution, hvis formand ville blive udpeget direkte af parlamentsformanden, hvilket risikerer at politisere kontoret, tilpasse dets arbejde til regeringens prioriteter, reducere beskyttelsen af whistleblowere og mindske kontrollen med, hvordan regeringen håndterer EU-midler; understreger, at denne udvikling udgør en øget og betydelig risiko for den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget; understreger, at forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet ikke er begrænset til foranstaltninger som en sidste udvej, men også giver mulighed for tidlig handling med delvise suspensioner, hvis der konstateres overtrædelser af retsstatsprincippet, som udgør en alvorlig risiko for den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget; støtter fuldt ud Kommissionens afgørelse og opfordrer Kommissionen til at indlede det første skridt i konditionalitetsmekanismen og indlede en traktatbrudsprocedure vedrørende dette spørgsmål;

111.bemærker i denne forbindelse, at ubegrundede offentlige udtalelser fra Slovakiets premierminister og medlemmer af det nationale råd efter Budgetkontroludvalgets delegationsrejse til Bratislava den 26.-28. maj 2025 førte til trusler mod lederen af delegationen, hvilket gjorde, at der var behov for politibeskyttelse; mener, at sådanne hændelser yderligere illustrerer det forværrede retsstatsmiljø og de risici, det udgør for Unionens finansielle interesser;

112.beklager, at langt størstedelen af henstillingerne i rapporten om retsstatssituationen ifølge civilsamfundets analyse gentager de tidligere henstillinger; mener, at dette giver anledning til bekymring med hensyn til, om medlemsstaterne tager henstillingerne tilstrækkeligt alvorligt, og om Kommissionen lægger tilstrækkeligt pres på dem for at sikre, at de gennemføres effektivt; understreger, at mange af de mangler, der er anført i rapporten om retsstatssituationen, har en direkte indvirkning på den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget, og mener derfor, at det ud fra et budgetkontrolperspektiv er afgørende, at øvelsen giver håndgribelige og målbare resultater; opfordrer derfor Kommissionen til at omsætte de landespecifikke henstillinger fra sine årlige rapporter om retsstatssituationen til konkrete milepæle, som medlemsstaterne systematisk skal følge op på, og til at udløse forordningen om konditionalitet, når systematiske tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der er konstateret under rapportens søjler, har en tilstrækkelig direkte forbindelse til beskyttelsen af Unionens budget;

113.noterer sig Kommissionens svar om, at Generalsekretariatet koordinerer anvendelsen af tre forskellige instrumenter i forordningen om konditionalitet, rapporten om retsstatssituationen, genopretnings- og resiliensfaciliteten og de horisontale grundforudsætninger i forordningen om fælles bestemmelser for at sikre sammenhæng på tværs af alle programmer, instrumenter og medlemsstater, og at der inden for hvert instrument er en ledende tjeneste, som er ansvarlig for gennemførelsen, og at relevante tilknyttede tjenester også indgår i dette arbejde; bemærker endvidere, at Generaldirektoratet for Retlige Anliggender og Forbrugere (GD JUST) og Generalsekretariatet i fællesskab leder arbejdet med rapporten om retsstatssituationen, GD EMPL leder arbejdet med den horisontale grundforudsætning om chartret, SG REFORM sammen med Generaldirektoratet for Økonomiske og Finansielle Anliggender (GD ECFIN) leder arbejdet med genopretnings- og resiliensfaciliteten og Generaldirektoratet for Budget (GD BUDG) leder arbejdet med forordningen om konditionalitet; opfordrer Kommissionen til yderligere at præcisere alle beslutningstageres rolle i disse procedurer; understreger, at selv om der på papiret findes en solid ramme, kan den praktiske anvendelse af procedurerne forbedres yderligere; beklager, at Kommissionen tidligere kun har fremlagt et absolut minimum af oplysninger uden centrale detaljer og ikke har delt den fulde dokumentation, selv efter at Parlamentet har anmodet herom; understreger, at rettidig, omfattende og proaktiv informationsudveksling er afgørende for, at det kan udøve sit budget- og tilsynsansvar effektivt, og for, at borgerne kan bevare tilliden til EU-institutionerne og EU's troværdighed som helhed;

114.beklager, at det tog Kommissionen mere end to år at indlede en traktatbrudsprocedure mod Malta for manglende anvendelse af EU-retten på området onlinehasardspil; bemærker med alvorlig bekymring, at omkring 100 000 EU-borgere, der har ret til tilbagebetaling, som følge af Maltas lovgivning, der forhindrer fuldbyrdelse af gyldige domme fra andre medlemsstater, ikke har været i stand til at opnå erstatning; bemærker endvidere, at flere hasardspilselskaber med licens i Malta er begyndt at overføre aktiver til andre enheder, hvilket underminerer en effektiv håndhævelse af tusindvis af retsafgørelser, selv hvis den anfægtede lovgivning trækkes tilbage; beklager i denne forbindelse dybt Kommissionens forsinkede indledning af traktatbrudsprocedurer;

115.minder om konklusionerne i Revisionsrettens særberetning om digitalisering af sundhedsydelser, hvori det blev konkluderet, at Unionens støtte til medlemsstaterne generelt har været effektiv med hensyn til at fremme den digitale omstilling af sundhedssystemerne; bemærker imidlertid, at medlemsstaterne har haft vanskeligheder med at anvende de EU-midler, der er afsat til dette formål, og beklager, at Kommissionen, selvom den overvåger medlemsstaternes fremskridt inden for digitalisering af sundhedsydelser, endnu ikke har noget omfattende overblik over, hvordan EU-midler anvendes til at støtte disse aktiviteter; opfordrer Kommissionen til fuldt ud at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger, navnlig ved at forbedre vejledningen til medlemsstaterne, styrke overvågningen af og et resultatbaseret tilsyn med EU-midler, der anvendes til digital sundhed, og sikre, at investeringer i digital sundhed opretholder de højeste standarder for databeskyttelse, cybersikkerhed og interoperabilitet;

116.anerkender, at EU4Health-programmet har bidraget til InvestEU-programmet gennem blandet finansiering med EU-garantien, hvilket har gjort det muligt at mobilisere yderligere investeringer; bemærker navnlig bidraget på 110 mio. EUR via et supplement fra InvestEU til støtte for EIB's investeringer i innovative biovidenskabelige projekter vedrørende medicinske modforanstaltninger; understreger betydningen af at sikre gennemsigtighed, effektiv koordinering med nationale finansieringsinstrumenter og EU-finansieringsinstrumenter og bred adgang til medlemsstaterne, således at disse investeringer giver en stærk europæisk merværdi og styrker modstandsdygtigheden af Unionens sundhedssystemer; minder om betydningen af at investere i medicinsk innovation og teknologi på europæisk plan og betydningen af at styrke samarbejdet mellem forskningsinstitutioner, private medicinalvirksomheder og offentlige myndigheder for bedre at tjene offentlighedens interesse;

117.beklager Kommissionens beslutning om at indstille driftstilskud til sundhedssektoren, som udgjorde lidt over 1 % af EU4Health-budgettet i 2024; bemærker, at disse ændringer har påvirket et kontinuitetsbidrag til de europæiske folkesundhedsmål; understreger betydningen af forudsigelige og stabile støttemekanismer for interessenter og civilsamfundsorganisationer, der er aktive på sundhedsområdet; foreslår, at fremtidig finansiering fortsat baseres på klare kriterier for europæisk merværdi, gennemsigtighed, politisk neutralitet og målbar virkning for at sikre, at ressourcerne kanaliseres derhen, hvor de giver de største fordele for patienter og sundhedssystemer; fremhæver den rolle, som interessenter og civilsamfundsaktører spiller med hensyn til at bidrage til Unionens sundhedspolitiske mål og gennemførelse;

118.bemærker, at Kommissionen tildelte 8 mio. EUR i 2024 og 20,9 mio. EUR i 2025 til indkaldelser af forslag til produktion af indhold om EU-anliggender fra konsortier af nyhedsmedieorganisationer, og at tre mediekonsortier i øjeblikket modtager EU-finansiering; minder om, at en fri, uafhængig og pluralistisk presse er en hjørnesten i demokratisk ansvarlighed; mener, at Unionens støtte til medierne kan bidrage til at styrke mediepluralismen og den informerede offentlige debat i hele Unionen, forudsat at der er indført strenge sikkerhedsforanstaltninger for at sikre fuld redaktionel uafhængighed og gennemsigtighed; understreger betydningen af gennemsigtighed med hensyn til al finansiel støtte, herunder tilskud, kontrakter og indirekte finansiering til medieorganisationer, og at sådanne oplysninger bør være let tilgængelige og klart præsenteret;

119.beklager, at Kommissionen ikke foretog mellemliggende evalueringer af flagskibsprogrammerne Erasmus+, Det Europæiske Solidaritetskorps og Et Kreativt Europa inden den juridisk fastsatte frist; understreger, at evalueringer bør danne grundlag for beslutningstagning i både den nuværende programmeringsperiode og den kommende;

120.opfordrer Kommissionen til at omsætte Revisionsrettens anbefalinger i årsberetningen til handling for at sikre, at:i)revisionsmyndighederne styrker deres kontrol- og påvisningskapacitet ved at kontrollere, at de planlægger stikprøveudtagningen korrekt, bekræfter, at overholdelsen af støtteberettigelseskriterierne er dokumenteret, og opbevarer passende dokumentation til støtte for revisionssporetii)medlemsstaternes myndigheder, når der er konstateret systematiske svagheder i operationelle programmer, og der er blevet pålagt en fast sats, ikke anvender mekanismen med faste korrektioner til at unddrage sig deres ansvar for at kontrollere udgifternes støtteberettigelse, inden de anmelder dem til Kommissionen, og for at foretage individuelle inddrivelser, når dette er nødvendigt

121.opfordrer desuden Kommissionen til:i)at fortsætte med at løse det systemiske problem med manglende opdagelse af fejl på medlemsstatsniveau i forbindelse med udgifter under samhørighedspolitikken med en effektiv gennemførelse af handlingsplanen, der har til formål at øge afsløringskapaciteten på medlemsstats- og kommissionsniveauii)yderligere at styrke vejledning, koordinering og overvågning for at sikre større retssikkerhed og mere effektiv genanvendelse af tilbageførsler på tværs af medlemsstaterneiii)at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, navnlig dem, der står over for strukturelle begrænsninger eller kapacitetsbegrænsninger, om at yde teknisk bistand, administrativ forenkling og tilstrækkelig fleksibilitet i gennemførelsen for at sikre fuld og effektiv udnyttelse af samhørighedsfondeneiv)at udvikle en metode til at måle den samlede finansielle virkning af EPPO's og OLAF's undersøgelser, herunder beløb, der inddrives efter nationale retsafgørelser i straffesager, og til at indhente regelmæssige oplysninger fra medlemsstaterne om inddrivelse af aktiver og den andel, der returneres til Unionens budget som anbefalet af Revisionsrettenv)at knytte henstillinger fra rapporten om retsstatssituationen til den pågældende medlemsstats gennemførelse af konkrete foranstaltninger for at have en stærkere virkning og bidrage til at beskytte Unionens finansielle interesser og henviser i denne forbindelse til henstillingerne i Parlamentets beslutning af 18. juni 2025 om Kommissionens rapport om retsstatssituationen 2024vi)at intensivere sin overvågning af de horisontale og tematiske grundforudsætninger i alle medlemsstater for at indkredse potentielle trusler mod beskyttelsen af Unionens budget og sikre øget gennemsigtighed og interessentdeltagelse i anvendelsen af dette redskabvii)nøje at tilpasse rapporten om retsstatssituationen til forordningen om konditionalitet og rapportere mere detaljeret om tilsidesættelser af retsstatsprincippet, der kan bruges som input til at udløse anvendelse af forordningen om konditionalitetviii)at udøve sin initiativret og foreslå foranstaltninger til at lukke eventuelle eksisterende smuthuller i Unionens lovgivningsmæssige ramme, der kan gøre det muligt for regeringer at overføre midler, der er suspenderet i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet vedrørende retsstatsprincippet eller på grund af manglende opfyldelse af horisontale grundforudsætninger, og sikre, at eventuelle fremtidige finansieringsinstrumenter indeholder tilstrækkelige garantier mod omgåelseix)hurtigst muligt at revurdere og håndtere forværringen af retsstatsprincippet og risiciene for Unionens budget i Ungarn og træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet og andre tilgængelige værktøjer, herunder fuld suspension af EU-midler;x)at foretage en efterfølgende evaluering af de finansielle virkninger af ændringer af samhørighedspolitikken for de østlige grænseregioner, navnlig de EFRU-midler, der oprindeligt var øremærket til grænseoverskridende samarbejde med Rusland og Hviderusland, samt midler, der blev omfordelt i forbindelse med midtvejsevalueringen af samhørighedspolitikken i 2025, og som dækker, i hvilket omfang EU-midler, der oprindeligt var beregnet til regioner, der deler en grænse med Rusland og/eller Hviderusland, i sidste ende er forblevet i dem eller omvendt er blevet omdirigeret andre steder, dele sin evaluering med dechargemyndigheden og hurtigst muligt foreslå målrettet finansiel støtte til disse regioner for at imødegå de uforholdsmæssigt store konsekvenser af Ruslands angrebskrig, herunder afhjælpning af de tab, der er lidt som følge af ændringerne i den nuværende programmeringsperiodexi)at genoverveje tilgangen med én enkelt revision, indtil de svagheder, der er konstateret hos forvaltnings- og revisionsmyndighederne i medlemsstaterne, er blevet afhjulpetxii)at sikre, at der ydes driftstilskud under EU4Health-programmet;

122.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 3 "Naturressourcer og miljø" var på 64,4 mia. EUR (33,7 % af Unionens budget) fordelt som følger: 59,2 % af disse udgifter gik til Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – direkte betalinger (38,1 mia. EUR), efterfulgt af ELFUL (15,5 mia. EUR, 24,0 %), Fonden for Retfærdig Omstilling (6,2 mia. EUR, 9,5 %), Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) – markedsrelaterede udgifter (2,7 mia. EUR, 4,1 %), Hav og fiskeri (1,3 mia. EUR, 2,0 %), Miljø- og klimaindsatsen (LIFE) (600 mio. EUR, 0,9 %) og andet (200 mio. EUR, 0,3 %)

123.understreger, at i 2024 udgjorde udgifterne til den fælles landbrugspolitik hovedparten (87,3 %) af Unionens udgifter vedrørende naturressourcer og miljø; minder om, at 2024 var det andet år med den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, som indførte en ny gennemførelsesmodel, der integrerer præstationselementer, som er aftalt med medlemsstaterne i de strategiske planer, som grundlaget for betalinger;

124.noterer sig, at betalingerne fra ELFUL 2023-2027 ved udgangen af 2024 beløb sig til 6,3 mia. EUR (i 2023: 700 mio. EUR), hvilket svarer til en absorptionsgrad på 9,5 % (sammenlignet med 1 % i 2023); understreger, at forsinkede betalinger undergraver landbrugernes indkomststabilitet; noterer sig udnyttelsesgraden på 32 % for Fonden for Retfærdig Omstilling; bemærker med bekymring den lave udnyttelsesgrad for Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (EHFAF), som kun nåede op på 3 % ved udgangen af 2024;

125.bemærker, at Revisionsretten har undersøgt en stikprøve på 228 transaktioner, som dækker hele spektret af udgifter under dette FFR-udgiftsområde i 19 medlemsstater og Det Forenede Kongerige; bemærker med bekymring, at Revisionsretten anslår fejlforekomsten for dette udgiftsområde til 2,6 % (i 2023: 2,2 %); bemærker endvidere, at Revisionsretten konstaterede otte kvantificerbare fejl (dvs. fejl med direkte finansiel indvirkning på Unionens budget) inden for udvikling af landdistrikterne, otte i transaktioner vedrørende bioordninger, en ny interventionstype, der blev indført under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 for at støtte landbrugsmetoder, der bidrager til klima- og miljømålene og dyrevelfærd, tre i direkte betalinger eksklusive bioordninger, to i markedsforanstaltninger og en i en transaktion under delt forvaltning under EHFAF; bemærker, at Revisionsretten også konstaterede 19 andre overholdelsesproblemer uden finansiel indvirkning på Unionens budget;

126.noterer sig Revisionsrettens kategorisering af fejl, idet administrative fejl tegnede sig for 44 % af fejlene, problemer med manglende støtteberettigelse for 28 %, manglende overholdelse af forpligtelser vedrørende miljø- og klimavenligt landbrug eller bioordninger for 16 % og angivelse af unøjagtige oplysninger om arealer eller dyr for 12 %;

127.udtrykker bekymring over, at Revisionsretten i forbindelse med 13 kvantificerbare fejl vurderer, at medlemsstaternes myndigheder havde tilstrækkelige oplysninger til at forhindre eller opdage og korrigere fejlen, før de godkendte udgifterne, og at den anslåede fejlforekomst for dette udgiftsområde ville have været 2,2 procentpoint lavere, hvis medlemsstaternes myndigheder havde anvendt alle disponible oplysninger korrekt;

128.henleder opmærksomheden på behovet for forenkling, yderligere udvikling og fremme af digitale værktøjer og stærkere kontrol for at reducere niveauet af ikkestøtteberettigede udgifter; understreger betydningen af at reducere de administrative byrder for landbrugerne for at styrke en forsvarlig økonomisk forvaltning;

129.er beroliget af Revisionsrettens konklusion om, at de direkte betalinger under den fælles landbrugspolitik, eksklusive bioordninger, forblev uden væsentlig fejlforekomst i 2024; anerkender Kommissionens vurdering af, at dette bekræfter den vigtige rolle, som det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem (IFKS) spiller med hensyn til at forebygge og mindske risikoen for fejl, da direkte betalinger forvaltes af hver enkelt medlemsstat gennem IFKS, som sammenkobler databaser over bedrifter, støtteansøgninger, dyreregistre og landbrugsarealer;

130.minder om, at medlemsstaterne i henhold til den præstationsbaserede model for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 fastsætter de regler, som de endelige støttemodtagere skal overholde i overensstemmelse med Unionens generelle ramme, mens Kommissionen fokuserer på præstationsresultater og funktionen af de systemer, som medlemsstaterne har indført for at sikre, at disse betingelser overholdes, og ikke længere på de enkelte transaktioner; minder endvidere om, at medlemsstaterne i overensstemmelse hermed for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 er forpligtet til at rapportere til Kommissionen om output- og resultatindikatorer vedrørende politiske resultater og ikke om kontrolstatistikker; noterer sig Revisionsrettens bemærkning i særberetning 7/2024 "Kommissionens systemer til inddrivelse af regelstridige EU-udgifter" om, at inddrivelser i forbindelse med landbrugsudgifter har været relativt vellykkede, hvilket til dels kan tilskrives den såkaldte 50/50-regel, der fungerede som et incitament for medlemsstaterne til at inddrive midler; bemærker, at denne regel ikke er blevet bibeholdt i den fælles landbrugspolitik for 2023-2027, og at Revisionsretten advarer om, at dette kan medføre en risiko for, at EU-budgettets inddrivelsesrater på landbrugsområdet falder;

131.noterer sig Kommissionens svar til Revisionsretten om, at den mener, at certificeringsorganernes revisionsarbejde fortsat er et centralt element i sikkerheden for udgifterne til den fælles landbrugspolitik inden for rammerne af de strategiske planer; bemærker endvidere, at medlemsstaterne for så vidt angår den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 skal aflægge rapport til Kommissionen om deres sikkerhedspakker, herunder de nye årlige præstationsrapporter og certificeringsorganets udtalelse og ledsagende rapporter, som Kommissionen derefter anvender sammen med resultaterne af sine egne og Revisionsrettens revisionsresultater til at drage konklusioner om sikkerheden for udgifterne til den fælles landbrugspolitik; understreger, at Kommissionen ikke beregner en fejlforekomst eller risiko ved betaling for udgifter under de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik; anerkender Kommissionens forklaring om, at eftersom 74,8 % af udgifterne under FFR-udgiftsområde 3 i 2024 svarede til præstationsbaserede udgifter under de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, kunne der ikke fastslås nogen risiko ved betaling for dette udgiftsområde og som følge heraf for Unionens budget som helhed;

132.bemærker, at Generaldirektoratet for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (GD AGRI) for 2024 vurderede, at 82 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 var forbundet med lav risiko, 11 % med mellemhøj risiko og de resterende 7 % med høj risiko; noterer sig Revisionsrettens præcisering af, at udgifter med lav risiko er udgifter til interventioner, der ikke er berørt af potentielle alvorlige mangler i deres forvaltningssystemer, og at de fleste udgifter med lav risiko vedrører direkte betalinger og anden støtte, der er omfattet af IFKS; bemærker endvidere, at GD AGRI i sin årlige aktivitetsrapport for 2024 kombinerede resultatet af de præstationsbaserede og overholdelsesbaserede betalinger og konkluderede, at samlet set var 77 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik i 2024 forbundet med lav risiko (sammenlignet med 69 % af udgifterne til den fælles landbrugspolitik i 2023 og 72 % i 2022), 10 % var forbundet med mellemhøj risiko, og 13 % var forbundet med høj risiko;

133.bemærker med bekymring de forbehold, der er fremsat i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2024, nemlig ti forbehold for ni medlemsstater vedrørende IFKS-udgifter under de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik på grund af potentielle alvorlige mangler, der er konstateret i forvaltningssystemernes funktion, seks forbehold for fem medlemsstater vedrørende udgifter uden for IFKS under de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik på grund af potentielle alvorlige mangler, der er konstateret i forvaltningssystemernes funktion, seks forbehold for fire medlemsstater vedrørende markedsforanstaltninger på grund af den betydelige forekomst af svagheder i de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, hvor risikobeløbet anslås til 14,92 mio. EUR, et forbehold for én medlemsstat vedrørende direkte betalinger under særlige programmer for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) på grund af den betydelige forekomst af svagheder i de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, hvor risikobeløbet anslås til 28,83 mio. EUR, og 12 forbehold for ti medlemsstater vedrørende udvikling af landdistrikterne på grund af den betydelige forekomst af svagheder i de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed, hvor risikobeløbet anslås til 209,80 mio. EUR;

134.glæder sig over, at Revisionsretten som led i sin revision vedrørende 2024 også indsamlede og analyserede oplysninger om indførelsen af årlige præstationsrapporter for den fælles landbrugspolitik for 2023-2027; er beroliget af Revisionsrettens overordnede konklusion om, at den årlige præstationsrapportering for størstedelens vedkommende er blevet indført som planlagt, og at Revisionsretten ikke har konstateret nogen problemer med de rapporterede data; er beroliget af Revisionsrettens konstatering af, at der for de ni betalingsorganer, som den gennemgik, kan fastslås overensstemmelse mellem de foretagne betalinger og de output, der var registreret i deres IT-systemer til udarbejdelse af årlige præstationsrapporter;

135.noterer sig, at Revisionsretten på grundlag af sin undersøgelse af 19 medlemsstater konstaterede, at betalingsorganernes præstationsrapporteringssystemer stadig var under udvikling i 2024, idet 18 betalingsorganer havde automatiseret udarbejdelsen af resultatindikatorer, og to anvendte en manuel eller delvis automatiseret tilgang til at udarbejde nogle væsentlige outputindikatorer til deres årlige præstationsrapporter for 2024; bemærker med bekymring, at de IT-systemer, der blev anvendt til at udarbejde de årlige præstationsrapporter på tidspunktet for Revisionsrettens revisionsarbejde, endnu ikke var blevet fuldt afprøvet for at kontrollere, om de var i overensstemmelse med de internationale standarder for informationssikkerhed (ISO 27001);

136.minder om, at den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 er struktureret omkring ti centrale mål, herunder sikring af en levedygtig, retfærdig og stabil indkomst for landbrugerne, beskyttelse af fødevaresikkerheden og styrkelse af landbrugssektorens modstandsdygtighed; mener, at direkte indkomststøtte under den fælles landbrugspolitik bør målrettes bedre mod landbrugere, som er aktivt beskæftiget med landbrugsproduktion, samtidigt med at retssikkerheden bevares, og der undgås alt for store administrative begrænsninger, med særligt fokus på at støtte dem, der har størst behov, såsom familiebedrifter, små bedrifter, bedrifter beliggende i områder med naturbetingede eller andre specifikke udfordringer, unge landbrugere og kvindelige landbrugere; opfordrer Kommissionen til at forbedre effektiviteten og målretningen af Unionens landbrugsfonde og sikre, at kun aktive landbrugere modtager direkte indkomststøtte, samtidig med at proportionaliteten sikres, og der opretholdes en solid kontrol;

137.noterer sig Revisionsrettens konklusioner fra 2025 om EU's midler til skovbrandsrelaterede tiltag: Kommissionen havde – til trods for at medlemsstaterne i stigende grad anvendte EU-midler til forebyggelse – ikke et fuldstændigt overblik over de samlede EU-midler, der blev brugt på skovbrandsforanstaltninger, og overvågningen af resultater var svag, hvilket er problem, som har klare konsekvenser for landbruget og landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til at forbedre aggregeringen af skovbrandsrelaterede udgifter og til at styrke overvågningen af resultaterne og den langsigtede bæredygtighed af forebyggende foranstaltninger;

138.understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne i forbindelse med de voksende risici for naturkatastrofer skal sikre, at EU-finansierede forebyggende foranstaltninger er målrettede, baseret på ajourførte risikovurderinger og opretholdes ud over enkeltstående projektcyklusser, således at investeringerne giver varige fordele for landbruget og landdistrikterne;

139.er bekymret over påstandene om omfattende svig, der indvirker på Unionens landbrugsfonde, og som første gang blev rapporteret i medierne i februar 2025, vedrørende det græske organ for udbetaling og kontrol af Fællesskabets udviklings- og garantistøtte (OPEKEPE); minder om, at EPPO offentliggjorde en pressemeddelelse i maj 2025, der bekræftede, at den var i færd med at foretage en undersøgelse af en påstået ordning for organiseret bedrageri, der omhandler landbrugsmidler og korruption, og som involverer offentligt ansatte i OPEKEPE; minder om, at EPPO ifølge presseforlydender har udleveret oplysninger til det græske parlament med henblik på at undersøge to ministre, som efterfølgende er trådt tilbage; bemærker med bekymring EPPO's pressemeddelelse af 22. oktober 2025, hvori det forklares, at der i forbindelse med EPPO's indledende efterforskning er blevet identificeret en organiseret kriminel gruppe, der angiveligt er involveret i en systematisk omfattende ordning med svindel med støttemidler og hvidvask af penge; anerkender de foranstaltninger, som de græske myndigheder traf med det samme, herunder bl.a. beslutningen om at oprette en særlig efterforskningstaskforce bestående af det finansielle politi og den uafhængige myndighed for offentlige indtægter; understreger i denne forbindelse, at aktiverne hos flere personer, der mistænkes for at være involveret i de påståede kriminelle aktiviteter, er blevet beslaglagt;

140.anerkender, at GD AGRI i sin årlige aktivitetsrapport for 2024 fremsatte fire forbehold vedrørende udgifter, der forvaltes af OPEKEPE; bemærker, at et af disse forbehold omfatter alle IFKS-interventioner under de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, da GD AGRI's overensstemmelsesrevision og certificeringsorganets arbejde afslørede en række potentielle alvorlige mangler i forbindelse med gennemførelsen af systemet til identifikation af landbrugsparceller samt i forvaltnings- og kontrolsystemets udformning og funktion; noterer sig et andet forbehold vedrørende ikke-IFKS-udgifter under de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der omfatter vinsektoren og biavl, på grund af potentielle alvorlige mangler i forbindelse med udformningen eller oprettelsen af systemerne, der ikke omfatter principperne om sparsommelighed, effektivitet og foranstaltninger med henblik på at undgå dobbeltfinansiering; bemærker, at det tredje forbehold med hensyn til OPEKEPE vedrører programmerne for udvikling af landdistrikterne for 2014-2022, for hvilke den justerede fejlprocent anslås til 7,45 % som følge af GD AGRI's revisioner i 2023 og 2024, hvor der blev konstateret flere svagheder i forbindelse med markidentifikationssystemet, svagheder i OPEKEPE's kontrol på stedet, alvorlige mangler med hensyn til overvågning og kontrol af de lokale aktionsgrupper, procedurer til kontrol af den potentielle skabelse af kunstige betingelser, kontrol af dobbeltfinansiering og offentlige udbud og mangler i evalueringen af omkostningernes rimelighed og verificering af SMV-status; noterer sig det fjerde forbehold vedrørende markedsforanstaltninger uden for de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik, der omfatter producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren og ekstraordinære foranstaltninger, for hvilke der anslås en justeret fejlprocent på 10 % efter GD AGRI's revision i 2024, hvor der blev konstateret mangler i den administrative kontrol og kontrollen på stedet, som påvirkede ekstraordinære foranstaltninger, og fordi der på grundlag af certificeringsorganets vurdering blev foretaget justeringer af fejlprocenterne for producentorganisationer i frugt- og grøntsagssektoren og salgsfremstød; anerkender, at de græske myndigheder har udarbejdet en handlingsplan, som GD AGRI har accepteret som et tilstrækkeligt grundlag for at afhjælpe ovennævnte mangler; minder om, at alle korrigerende foranstaltninger er underlagt løbende overvågning fra Kommissionens side; insisterer på, at Kommissionen aflægger rapport til dechargemyndigheden om gennemførelsen af handlingsplanen og om målbare forbedringer i kontrolresultaterne;

141.anerkender Kommissionens skriftlige svar om, at GD AGRI i 2023 og igen i juni 2024 anmodede den græske kompetente myndighed om at tage OPEKEPE's godkendelse op til fornyet undersøgelse; noterer sig forklaringen i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport om, at certificeringsorganet og GD AGRI konstaterede mangler, der påvirkede flere godkendelseskriterier, og at de græske myndigheder som følge heraf tog godkendelsen af OPEKEPE op til fornyet undersøgelse i september 2024 og udarbejdede en handlingsplan for godkendelse; bemærker endvidere, at Kommissionen følger fremskridtene med gennemførelsen af denne afhjælpende handlingsplan; insisterer på, at Kommissionen deler den seneste reviderede handlingsplan og dens vurdering med dechargemyndigheden; anerkender, at de græske myndigheder straks traf korrigerende foranstaltninger for at afhjælpe de konstaterede strukturelle svagheder, øge gennemsigtigheden for støttemodtagerne og styrke kontrollen og foranstaltningerne til bekæmpelse af svig; glæder sig i denne forbindelse over den reform, der for nylig blev indført ved lov med henblik på fuldt ud at overføre OPEKEPE til den uafhængige myndighed for offentlige indtægter (AADE);

142.noterer sig Kommissionens svar om, at Kommissionen i juni 2025 anvendte en finansiel korrektion på 415 mio. EUR for de mangler, der blev konstateret i forvaltnings- og kontrolsystemet i Grækenland i årene 2015-2022 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2025/1147 af 11. juni 2025 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som visse medlemsstater har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L, 2025/1147, 13.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2025/1147/oj).; bemærker med bekymring, at Kommissionen havde kendskab til alvorlige mangler i forbindelse med OPEKEPE i hvert fald siden 2021, da der allerede var rapporteret om en igangværende godkendelsesrelateret overensstemmelsesundersøgelse i GD AGRI's årlige aktivitetsrapport for 2021; beklager, at Kommissionen ikke tidligere har truffet foranstaltninger til grundigt at undersøge de alvorlige mangler, der er konstateret i forbindelse med OPEKEPE's arbejde, afbøde risici og beskytte Unionens budget bedre;

143.udtrykker sin bekymring over antallet af uregelmæssigheder og påstande om svig i forbindelse med EU-finansierede pensionater; noterer sig Kommissionens skriftlige svar om, at der for programmeringsperioden 2014-2022 blev finansieret pensionater sammen med andre typer investeringer under delforanstaltning 6.4 til udvikling af landdistrikter (investeringer i oprettelse og udvikling af ikkelandbrugsmæssige aktiviteter) og Leader-programmet; finder det beklageligt, at eftersom medlemsstaterne ikke rapporterer til Kommissionen om antallet og typen af investeringer, der støttes af disse foranstaltninger, kunne Kommissionen ikke give dechargemyndigheden en oversigt over EU-finansierede projekter for pensionater; bemærker, at Kommissionens revisioner af foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne er systembaserede og ikke vurderer de enkelte transaktioners lovlighed og formelle rigtighed; anerkender Kommissionens skriftlige svar om, at resultater vedrørende det forvaltnings- og kontrolsystem, som medlemsstaterne har indført i forbindelse med pensionater, er blevet taget op i Ungarn, Slovakiet (foranstaltning 6.4) og Grækenland (Leader); mener, at Kommissionen i betragtning af antallet af påstande om svig i forbindelse med pensionater også bør overvåge og revidere individuelle projekter for pensionater, herunder deres anvendelse ud over projektgennemførelsesperioden, og overveje at forlænge varighedsperioden for disse typer projekter for at forhindre yderligere misbrug samt indføre streng kontrol af interessekonflikter som en forudsætning for tildeling af EU-midler til opførelse af pensionater;

144.minder om, at Tjekkiets tidligere premierminister blev anset for at befinde sig i en interessekonflikt under sit tidligere mandat, og om den dermed forbundne beslutning fra Europa-Parlamentet af 13. december 2018 Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0530.; noterer sig Kommissionens skriftlige svar vedrørende de foranstaltninger, der er truffet som reaktion på den interessekonflikt, der opstod som følge af hans ejerskab af et privat holdingselskab, mens han beklædte et offentligt embede, og at Kommissionen i marts 2020 suspenderede betalingen af et projekt til en værdi af 30 606,96 EUR; bemærker, at Kommissionen i juni 2022 anvendte en finansiel korrektion på 3,3 mio. EUR på Tjekkiet, hvoraf en del (30 606,96 EUR) vedrørte premierministerens interessekonflikt under hans mandat, der sluttede i 2021 Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/908 af 8. juni 2022 om udelukkelse fra EU-finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (EUT L 157 af 10.6.2022, s. 15, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2022/908/oj).; insisterer på, at Kommissionen fortsat bør overvåge eventuelle interessekonflikter, der kan påvirke Unionens midler, navnlig i forbindelse med folkevalgte, og træffe foranstaltninger til at beskytte Unionens budget;

145.bemærker, at der efter det nationale valg tiltrådte en ny regering i Tjekkiet i december 2025; noterer sig premierministerens offentlige erklæringer om, at han har til hensigt at give afkald på ejerskab af og kontrol over forretningsinteresser, der potentielt kan drage fordel af EU-midler, gennem oprettelsen af en angiveligt irreversibel trustordning; bemærker imidlertid, at der pr. midten af januar 2026 ikke er fremlagt offentligt tilgængelig juridisk dokumentation for den faktiske etablering heraf og for de operationelle sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med sådanne ordninger, og at Tjekkiets premierminister på nuværende tidspunkt fortsat ejer Agrofert og andre forretningsinteresser, som potentielt kan drage fordel af EU-midler; understreger, at den blotte meddelelse om fremtidige ordninger er utilstrækkelig til at fjerne bekymringer om interessekonflikter; insisterer på, at alle fremtidige ordninger skal sikre en effektiv fjernelse af økonomiske interesser og indflydelse i overensstemmelse med EU-reglerne om interessekonflikter; glæder sig over de seneste medierapporter om, at Kommissionen formelt har anmodet de tjekkiske myndigheder om detaljerede oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at forhindre potentielle interessekonflikter i forbindelse med virksomheder, der ejes eller kontrolleres af premierministeren, og har ønsket at blive forsikret om, at der ikke kanaliseres yderligere EU-midler til Agrofert, før situationen er fuldt afklaret;

146.minder om, at klima og biodiversitet er to af de horisontale politiske prioriteter for Unionens budget for 2021-2027; bemærker, at Kommissionen definerer integration af klima og biodiversitet som systematisk hensyntagen til klima- og biodiversitetsmål i udformningen, forberedelsen, gennemførelsen og evalueringen af hvert enkelt udgiftsprogram;

147.minder om, at den interinstitutionelle aftale fra 2020 fastsatte et bindende mål på 30 % for klimaudgifter, men kun en årlig "ambition" på 7,5 % i 2025 og 10 % i 2026 og 2027 for biodiversitetsudgifter; bemærker, at Kommissionen sporer Unionens udgifter til klima- og biodiversitetsrelaterede aktiviteter ved hjælp af særlige metoder; understreger, at metoderne til sporing af klima og biodiversitet er systemer for forudgående mærkning baseret på aktiviteternes forventede virkning og ikke tager hensyn til resultater; minder om, at integreringen af prioriteter i Unionens budget indebærer, at der tages hensyn til denne prioritet i alle faser af budgetcyklussen; understreger derfor, at sporing af udgifter i relation til klima- eller biodiversitetsmål kun er ét skridt i en omfattende grøn budgetteringscyklus, hvor klima- og biodiversitetsmål tages i betragtning i hele budgettets livscyklus;

148.bemærker, at Kommissionen ved hjælp af sine metoder til sporing af klima og biodiversitet beregner, at Unionen er på vej til at opfylde sit klimaudgiftsmål på 30 % for 2021-2027 og sin ambition om at anvende 7,5 % af udgifterne til biodiversitet i 2025; beklager, at den ikke er på rette vej til at opfylde sin ambition om at anvende 10 % af midlerne til biodiversitet i 2026 og 2027; bemærker endvidere, at der er et gennemsnitligt årligt finansieringshul på 21,4 mia. EUR i forhold til at nå Unionens biodiversitetsmål Europa-Kommissionen, 2022, finansiering og sporing af biodiversitet: endelig rapport, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg (https://data.europa.eu/doi/10.2779/950856).; understreger, at øgede budgetbevillinger skal ledsages af forbedret effektivitet, bedre overvågning af biodiversitetsresultater, samtidig med at det sikres, at disse ændringer ikke skaber uforholdsmæssigt store administrative byrder for landbrugere og lokale myndigheder;

149.er bekymret over, at Revisionsretten i flere revisioner konstaterede, at EU-midlernes bidrag til klimamålene var uklart og potentielt overvurderet på grund af svagheder i Kommissionens sporingsmetoder; minder om, at Revisionsretten i sin særberetning 9/2022 om klimaudgifter i Unionens budget for 2014-2020 konstaterede, at EU-budgettets klimabidrag var blevet overvurderet med 72 mia. EUR under FFR for 2014-2020, da de rapporterede udgifter ikke altid var relevante for klimaindsatsen, blandt andet under den fælles landbrugspolitik; er klar over, at Kommissionen som svar på ovennævnte særberetning bestilte et studie med henblik på at fastlægge en mere videnskabelig tilgang til kvantificering af den fælles landbrugspolitiks klimabidrag, og mener, at dette studie bør offentliggøres; ser frem til i 2026 at modtage Revisionsrettens vurdering af Kommissionens opfølgning på de anbefalinger, den fremsatte i særberetning 9/2022;

150.noterer sig Kommissionens skriftlige svar om, at drivhusgasemissionerne fra landbruget i Unionen faldt med 3 % fra 2021 til 2023, mens drivhusgasemissionerne fra energiforsyningen og industrien faldt med 16 %; mener, at alle politikområder og aktiviteter skal bidrage rimeligt til at reducere emissionerne; noterer sig Revisionsrettens særberetning 20/2024 om planerne under den fælles landbrugspolitik og Kommissionens svar; noterer sig navnlig Revisionsrettens vurdering af, at de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 udgør en forbedring i forhold til den foregående programmeringsperiode, herunder med hensyn til klima- og miljøhensyn, selv om overvågnings- og præstationsrammen kan styrkes yderligere; glæder sig over, at Revisionsretten også anbefaler, at Kommissionen anslår den fælles landbrugspolitiks bidrag til at opfylde den grønne pagts mål og styrker den fælles landbrugspolitiks fremtidige overvågningsramme med henblik på at forbedre sit bidrag til Unionens klima- og miljømål; mener, at forbedringer af overvågnings- og præstationsrammen ikke bør medføre yderligere administrative byrder for landbrugere eller forvaltningsmyndigheder;

151.noterer sig Revisionsrettens særberetning 14/2024 "Grøn omstilling - Bidraget fra genopretnings- og resiliensfaciliteten er uklart" og Kommissionens svar; noterer sig Revisionsrettens revisionsresultater, der fremhæver svagheder og begrænsninger i udformningen og gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten med hensyn til målingen af dens bidrag til klima- og miljømålene; bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at der gøres omfattende brug af skøn i overvågningen af klimaudgifterne, og at anvendelsen af klimakoefficienter havde ført til potentielle overvurderinger; glæder sig over, at Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen forfiner metoderne til beregning af klimaudgifterne i forbindelse med fremtidige finansieringsinstrumenter og indarbejder erfaringerne i udformningen af fremtidige finansieringsinstrumenter, der skal støtte opfyldelsen af klima- og miljømæssige mål og målsætninger;

152.noterer sig Revisionsrettens særberetning 15/2024 om klimatilpasning i Unionen og Kommissionens svar; glæder sig over Revisionsrettens konklusion om, at den overordnede EU-ramme for tilpasningspolitikken var solid; er bekymret over konstateringen af, at medlemsstaterne undertiden brugte forældede videnskabelige data til deres nationale tilpasningsstrategier, og at medlemsstaternes rapportering om klimatilpasning var utilstrækkelig og kun gav ringe merværdi med hensyn til at måle fremskridt; er skuffet over Revisionsrettens konklusioner om, at en tredjedel af projekterne i stikprøven kun i begrænset omfang eller slet ikke øgede tilpasningskapaciteten, og at der er risiko for, at to projekter (ud af 36) kan føre til fejltilpasning; glæder sig over, at Revisionsretten også anbefaler, at Kommissionen forbedrer rapporteringen om klimatilpasning ved at fastsætte fælles indikatorer til måling af fremskridt og følge op på de afdækkede svagheder;

153.minder om, at alle Unionens udgifter skal være i overensstemmelse med det horisontale princip om ikke at gøre væsentlig skade, der er fastsat i punkt 16 i den interinstitutionelle aftale, hvori det fastsættes, at Unionens udgifter ikke må skade de seks miljømål, der er fastsat i klassificeringsforordningens Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2020/852/oj). artikel 17, nemlig modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vandressourcer, den cirkulære økonomi, forebyggelse og bekæmpelse af forurening og beskyttelse af biodiversitet; mener i lyset af Revisionsrettens tilbagevendende resultater, at de negative miljøvirkninger af Unionens udgifter også bør spores og rapporteres;

154.minder om, at EU's emissionshandelssystem (EU ETS) er et centralt element i den europæiske grønne pagt og et af de vigtigste instrumenter til at nå Unionens klimaambitioner; glæder sig over, at EU ETS ifølge den årlige aktivitetsrapport for 2024 fra Generaldirektoratet for Klima (GD CLIMA) genererede 43,6 mia. EUR i indtægter til investeringer i klimaindsatsen i det foregående år, hvoraf 7,4 mia. EUR blev ydet til ETS-Innovationsfonden og Moderniseringsfonden, og 2,8 mia. EUR blev ydet til genopretnings- og resiliensfaciliteten, som medlemsstaterne anvender til at fremme omstillingen til ren energi og øge energisikkerheden; noterer sig konklusionen i IAS' revision fra 2024 om gennemførelsen og overvågningen af EU ETS om, at personalet i GD CLIMA på trods af den store arbejdsbyrde, den komplekse retlige ramme og de knappe ressourcer, de arbejder med, udviste vilje til at udføre deres opgaver og vilje til at forbedre effektiviteten af de processer, der er relateret til EU ETS; påskønner Kommissionens skriftlige bekræftelse af, at GD CLIMA har til hensigt at efterkomme de fleste interne revisionshenstillinger senest i 2025 og alle senest medio 2028;

155.minder om, at GD CLIMA siden 2010 har taget forbehold i alle sine årlige aktivitetsrapporter af omdømmemæssige, juridiske og/eller finansielle årsager i forbindelse med de sikkerhedsmæssige svagheder, der er konstateret i EU-registret for EU ETS, og disse forbehold blev opretholdt i den årlige aktivitetsrapport for 2024; beklager, at de underliggende svagheder ikke er blevet afhjulpet siden 2010; er foruroliget over Kommissionens skriftlige præcisering af, at risikoniveauet er tæt forbundet med værdien af de af EU ETS håndterede aktiver, som er tidoblet siden 2017, og også forværres yderligere af den forværrede geopolitiske kontekst; understreger, at selv om den finansielle virkning af forbeholdet for 2024 ikke kan kvantificeres, havde EU-registret på tidspunktet for GD CLIMA's årlige aktivitetsrapport for 2024 kvoter til en værdi af over 200 mia. EUR i løbende priser;

156.bemærker med bekymring Kommissionens skriftlige svar om, at udviklingen i risikolandskabet systematisk har overhalet den hastighed, hvormed Kommissionen var i stand til at forbedre sikkerhedsforanstaltningerne; forstår, at den sikkerhedsrisiko, der er identificeret i EU-registret for EU ETS, efter Kommissionens vurdering kun kan løses med et øget udgiftsniveau og i sidste ende ved at eksternalisere EU-registret; er forfærdet over, at forslaget om at afhjælpe sikkerhedssvagheder i EU-registret primært er blokeret, fordi der ikke er tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til rådighed; noterer sig med bekymring Kommissionens skriftlige svar om, at disse ressourcer bør komme fra indførelsen af gebyrer pr. tjeneste til medlemsstaterne for at finansiere driften af EU ETS, men eftersom et passende retsgrundlag for indførelsen af et servicegebyr først skal foreslås i ETS-direktivet, mener Kommissionen ikke, at der kan findes en løsning før 2028; mener, at det er bydende nødvendigt, at der straks stilles passende ressourcer til rådighed til at imødegå de store finansielle, juridiske og omdømmemæssige risici for Unionen, som EU-registrets sikkerhedsmæssige svagheder medfører;

157.minder om, at demokrati og pluralisme er grundlæggende værdier for Unionen, som er nedfældet i artikel 2 i TEU; minder endvidere om, at EU-institutionerne i overensstemmelse med artikel 11 i TEU skal give borgere og repræsentative sammenslutninger mulighed for at give udtryk for deres mening inden for alle Unionens arbejdsområder og udveksle deres synspunkter offentligt med henblik på at opretholde en åben, gennemsigtig og regelmæssig dialog;

158.anerkender betydningen af LIFE-programmet, Unionens eneste selvstændige program for miljø- og klimaindsatsen, for støtten til naturbeskyttelse, initiativer vedrørende cirkulær økonomi, klimaindsats og omstilling til ren energi og mere generelt for fremme af bæredygtig udvikling i hele Unionen; minder om, at bestemmelserne i LIFE-forordningen, herunder artikel 11, stk. 6, fastsætter, at driftstilskud kan gives til driften af almennyttige enheder, der er aktive inden for udvikling, gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning og -politik; understreger imidlertid, at sådanne driftstilskud skal gennemføres under streng overholdelse af Unionens retlige, finansielle og gennemsigtighedsmæssige krav; understreger endvidere betydningen af klare sikkerhedsforanstaltninger for at sikre, at EU-midler udelukkende anvendes til de mål, der er fastlagt i programmet; bemærker, at driftstilskud, der er tildelt NGO'er under LIFE-programmet, udgør ca. 1 % af programmets samlede budget; opfordrer Kommissionen til at sikre solid overvågning, fuld ansvarlighed og gennemsigtighed i anvendelsen af EU-midler, herunder i forbindelse med fortaleraktiviteter;

159.noterer sig de bekymringer, som visse MEP'er har givet udtryk for med hensyn til visse støttemodtageres, såsom civilsamfundsorganisationers og virksomheders, anvendelse af driftstilskud eller tilskud til foranstaltninger under LIFE; understreger betydningen af fuld gennemsigtighed med hensyn til både støttemodtagere og de finansierede aktiviteter, fortsat overvågning og om nødvendigt yderligere præcisering af de sikkerhedsforanstaltninger, der er indført, for at sikre, at EU-midler udelukkende anvendes til de mål, der er fastsat i programmet;

160.bemærker, at en gennemgang af finansieringskontrakter under dechargeproceduren viser, at aktiviteter i relation til påvirkning af den offentlige politik eller beslutningstagning kan forekomme på tværs af forskellige kategorier af støttemodtagere, herunder NGO'er; udtrykker bekymring over, at virksomheder, der modtager EU-finansiering til sådanne aktiviteter, i nogle tilfælde samtidig kan have EU-beslutningstagere, der sidder i deres bestyrelser og modtager vederlag; understreger, at sikkerhedsforanstaltninger skal sikre, at potentielle interessekonflikter forebygges, og at EU-midler forvaltes på en gennemsigtig måde, uafhængigt af typen af støttemodtager; fremhæver behovet for at sikre konsekvent tilsyn og kontrol på tværs af alle støttemodtagere for at sikre overholdelse af Kommissionens vejledning fra 2024 om aktiviteter til støtte for udvikling, gennemførelse, overvågning og håndhævelse af Unionens lovgivning og politik; tilskynder derfor til, at der oprettes en standardiseret vurderingsproces for ansøgninger om driftstilskud, herunder at mindst to medlemmer af Kommissionen eller agenturets personale læser og gennemgår forslag til ansøgninger, og til, at der indføres et standardiseret sæt regler for udvælgelse af eksterne eksperter til evalueringsudvalget for driftstilskud;

161.opfordrer Kommissionen til:i)i samarbejde med medlemsstaterne at stille de finansielle og menneskelige ressourcer til rådighed, der er nødvendige, for hurtigst muligt at afhjælpe de resterende betydelige sikkerhedsmæssige svagheder, der er konstateret i EU-registret for EU ETSii)at yde støtte til medlemsstaterne med henblik på at forenkle bioordningerne som anbefalet af Revisionsretten uden at sænke deres miljøambitioneriii)at støtte medlemsstaterne i forbindelse med afprøvning og opgradering af de IT-systemer, der anvendes til udarbejdelse af de årlige præstationsrapporter, for at sikre, at de er i overensstemmelse med de gældende internationale standarder for informationssikkerhediv)at holde dechargemyndigheden underrettet om inddrivelsesraterne for landbrugsudgifter under den fælles landbrugspolitik for 2023-2027 og overveje at indføre nye incitamenter for medlemsstaterne til at inddrive midlerv)sammen med medlemsstaterne at fremskynde udbetalingerne fra ELFUL og iværksætte foranstaltninger til at øge absorptionsgraden de steder, hvor der fortsat er forsinkelser, og til at sikre afbalanceret støtte på tværs af alle regionervi)at støtte medlemsstaterne i at målrette midler mod forebyggende foranstaltninger af høj værdi (f.eks. landskabsforvaltning, vedligeholdelse af brandbælter i landbruget, genopretning af udpint jord, indkøb og levering af vacciner til veterinære formål) og til at fremme udbredelsen af bedste praksis og effektive landbrugsprojekter på tværs af medlemsstaternevii)at forbedre den forsvarlige økonomiske forvaltning af den nuværende og fremtidige fælles landbrugspolitik ved at sikre, at direkte indkomststøtte kun ydes til aktive landbrugere, med særligt fokus på dem, der har størst behov, såsom familiebedrifter og små bedrifter, bedrifter i områder med naturbetingede eller andre specifikke udfordringer, unge og kvindelige landbrugereviii)at indføre alle tænkelige foranstaltninger for at mindske de negative konsekvenser af aftalen mellem EU og Mercosur for europæisk landbrug og europæiske producenters markedsposition samt på pålidelig vis overvåge omfanget og de faktiske følger af disse virkningerix)at gennemføre finansielle revisioner og juridisk-kritiske revisioner af EU-finansierede projekter for pensionater på grundlag af en risikovurderingx)nøje at overvåge anvendelsen af EU-finansierede projekter for pensionater efter gennemførelsesperioden og overveje at forlænge varighedsperioden for disse typer projekter for at forhindre fortsat misbrug samt indføre streng kontrol af interessekonflikter som en forudsætning for tildeling af EU-midler til opførelse af pensionaterxi)at indsamle data fra medlemsstaternes myndigheder om antallet af projekter for pensionater, der er finansieret over Unionens budget siden 2021, også med angivelse af eventuelle konstaterede uregelmæssigheder, og dele disse oplysninger med dechargemyndighedenxii)at overvåge mulige interessekonflikter, der påvirker EU-midler, og sikre, at interessekonflikter rent faktisk løses, herunder for medlemmer af Det Europæiske Råd, og navnlig sikre, at ingen EU-midler udbetales direkte eller indirekte til modtagere, hvor der er konstateret en interessekonflikt, og denne konflikt ikke påviseligt og verificerbart er blevet løstxiii)at dele skrivelsen til de tjekkiske myndigheder for at afklare premierministerens situation med hensyn til interessekonflikter med dechargemyndigheden og holde den fuldt underrettet om eventuelle opfølgende skridt, herunder den mulige iværksættelse af en revisionsprocedurexiv)at dele alle relevante dokumenter vedrørende Kommissionens opfølgning på OPEKEPE-sagen med dechargemyndigheden, herunder den ajourførte handlingsplan og Kommissionens vurdering heraf, om nødvendigt på særlige fortrolige betingelserxv)at trække på erfaringerne fra OPEKEPE-sagen, styrke kontrolsystemet for EU's landbrugsfonde, styrke Kommissionens kontrolaktiviteter i overensstemmelse hermed og rapportere tilbage til dechargemyndigheden om de foranstaltninger, der er truffetxvi)at forbedre den metode, der anvendes til at spore Unionens udgifter til klima- og biodiversitetsrelaterede aktiviteter i FFR for 2021-2027, herunder ved at imødekomme de relevante anbefalinger i Revisionsrettens særberetninger samt forbedre overvågningen og rapporteringen af de faktiske resultater af investeringerne og de negative virkninger af Unionens udgifter på miljø- og biodiversitetsmålenexvii)at sikre, at der tages hensyn til klima- og miljøhensyn i den næste FFRxviii)at fremsætte forslag til en særlig og detaljeret plan for at sikre, at udgiftsmålet for biodiversitet, der er fastsat for årene 2026 og 2027, opfyldes, fremme finansielle værktøjer til at lukke finansieringskløften og fuldt ud gennemføre miljølovgivningen og integrere biodiversitetsindsatsen i nøglesektorer med henblik på at nå de politiske mål, herunder med henblik på at stille finansiering til rådighed til gennemførelse af forordningen om naturgenopretningxix)fortsat at kontrollere, at finansieringsaftaler med alle typer støttemodtagere er i overensstemmelse med Kommissionens vejledning fra maj 2024 om finansiering af aktiviteter i forbindelse med udvikling, gennemførelse, overvågning og håndhævelse af EU-lovgivning og -politikxx)at sikre streng overholdelse af finansforordningens artikel 61 ved effektivt at forebygge, afdække og forvalte interessekonflikter, når der indgås tilskudsaftaler, navnlig med støttemodtagere, der ansætter eller aflønner EU-beslutningstagerexxi)at sikre, at alle tilskudsaftaler, herunder driftstilskud, opfylder de nødvendige krav vedrørende gennemsigtighed, sporbarhed og midlernes synlighedxxii)at indarbejde en risikobaseret kontrol af modtagernes overholdelse af Unionens værdier i sine kontroller og systemer med henblik på at opdage potentielle overtrædelser

162.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 4 "Migration og grænseforvaltning" i 2024 var på 3,4 mia. EUR (1,8 % af Unionens budgetudgifter) fordelt som følger: 1,4 mia. EUR (40,1 %) til Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden (AMIF), 1,3 mia. EUR (37,7 %) til tre decentrale agenturer – Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex), Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) og Den Europæiske Unions Agentur for den Operationelle Forvaltning af Store IT-Systemer inden for Området med Frihed, Sikkerhed og Retfærdighed (eu-LISA) – og 0,8 mia. EUR (22,2 %) til Fonden for Integreret Grænseforvaltning, der består af instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) og instrumentet for toldkontroludstyr (CCEI);

163.minder om, at AMIF-midlerne for 2014-2020 skulle anvendes senest i juni 2024, og at de endelige regnskaber skulle indsendes senest den 31. december 2024; noterer sig, at Revisionsretten konkluderede, at betydelige midler under AMIF 2014-2020 på tidspunktet for dens revision endnu ikke var afregnet (12 % eller 528 mio. EUR), fordi Kommissionen endnu ikke havde godkendt de endelige regnskaber; anerkender på baggrund af Kommissionens svar, at de samlede udgifter, som medlemsstaterne anmeldte i perioden 2014-2020, herunder forelæggelsen af de endelige regnskaber, udgjorde 94 % af AMIF;

164.bemærker, at Revisionsretten undersøgte en stikprøve på 23 transaktioner, som den ikke anså for at være stor nok til at være repræsentativ for udgifterne under FFR-udgiftsområde 4 og 5 og derfor ikke kan anslå en separat fejlforekomst for disse udgiftsområder; bemærker endvidere, at Revisionsrettens revisionsresultater viser, at udgifterne under FFR-udgiftsområde 4 og 5 er påvirket af fejl vedrørende støtteberettigelse og udbud og manglen på støttedokumenter, og at det dermed anses for at være et højrisikoområde (8 ud af 23 reviderede transaktioner var behæftet med fejl); er bekymret over, at Revisionsretten konstaterede tre kvantificerbare fejl, som havde en finansiel indvirkning på Unionens budget, syv tilfælde, hvor retlige og finansielle bestemmelser ikke var overholdt (som ikke havde nogen direkte finansiel indvirkning på Unionens budget) og to transaktioner, der ikke overholdt principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning på grund af utilstrækkelig beskyttelse af EU-finansieret udstyr og momsgodtgørelser til offentlige organer ud over de afholdte omkostninger i strid med Kommissionens vejledning; bemærker, at Kommissionen anslår, at risikoen ved betaling i 2024 er 1,3 % for udgifterne til migration og grænseforvaltning;

165.glæder sig over, at Revisionsretten fastslår, at Kommissionen fuldt ud har gennemført to anbefalinger, som Revisionsretten fremsatte i sin årsberetning for 2021, og én anbefaling fremsat i årsberetningen for 2022, som vedrører yderligere vejledning til modtagere af EU-støtte og nødhjælp og gennemførelse af mere målrettede forudgående kontroller; påskønner vedtagelsen af den reviderede kontrolstrategi for nødhjælpsprojekter, der blev gennemført ved direkte og indirekte forvaltning i Generaldirektoratet for Migration og Indre Anliggender (GD HOME) i december 2024;

166.udtrykker utilfredshed med det forhold, at Revisionsretten fortsat oplever vanskeligheder med at indhente den dokumentation, der er nødvendig for at udføre sit mandat, fra internationale organisationer, som gennemfører EU-finansierede projekter; bemærker med bekymring, at nogle internationale organisationer kun gav Revisionsretten midlertidig elektronisk læseadgang til dokumenter, og at dette ifølge Revisionsretten tyder på manglende præcision i Kommissionens kontraktlige aftaler med internationale organisationer; noterer sig Kommissionens svar om, at den mener, at de eksisterende kontraktlige aftaler med internationale organisationer allerede udgør en ramme for at sikre dokumenters tilgængelighed på en måde, som gør det muligt at foretage den nødvendige kontrol; beklager, at Kommissionen ikke fuldt ud har accepteret Revisionsrettens anbefaling om at løse dette tilbagevendende problem, navnlig i betragtning af, at Revisionsrettens vanskeligheder med at revidere internationale organisationer, som gennemfører EU-finansierede projekter, har stået på siden dens revision vedrørende regnskabsåret 2018; insisterer på, at Kommissionens kontraktlige aftaler med partnere skal garantere Revisionsrettens fulde revisionsrettigheder, herunder muligheden for at downloade og opbevare den dokumentation, der er nødvendig for revision, gennemgang, kvalitetskontrol og opfølgning;

167.bemærker med bekymring, at der blev taget to forbehold med hensyn til revisionserklæringen i GD HOME's årlige aktivitetsrapport for 2024; bemærker, at et forbehold vedrører gennemførelsen af programmerne under AMIF og ISF for 2014-2020 i flere medlemsstater på grund af alvorlige mangler i disse programmers forvaltnings- og kontrolsystemer, som GD HOME har konstateret; bemærker endvidere, at det andet forbehold vedrører programmerne under AMIF, IGFV og ISF for 2021-2027 i flere medlemsstater på grund af alvorlige mangler i disse programmers forvaltnings- og kontrolsystemer;

168.bemærker, at medlemsstaterne i 2024 indsendte deres første nationale årsregnskaber vedrørende AMIF- og IGFV-programmerne for 2021-2027; bemærker endvidere, at Revisionsretten har gennemgået fem revisionsmyndigheders arbejde i forbindelse med deres årlige kontrolrapporter og revisioner af AMIF- og IGFV-udgifter; glæder sig over, at Revisionsretten konkluderede, at de fem revisionsmyndigheder havde udviklet og indført detaljerede procedurer af tilstrækkelig kvalitet til at kunne rapportere om deres arbejde i de årlige kontrolrapporter;

169.noterer sig endvidere Revisionsrettens konklusion om, at revisionsmyndighederne generelt havde detaljerede revisionsprogrammer og anvendte tjeklister til at underbygge deres konklusioner; bemærker med bekymring, at Revisionsretten også har konstateret visse svagheder i revisionsmyndighedernes arbejde; anerkender Kommissionens accept af Revisionsrettens anbefaling om at følge op på manglerne i revisionsmyndighedernes arbejde;

170.udtrykker bekymring over, at det er vanskeligt at indhente detaljerede og omfattende data om Unionens udgifter på området indre anliggender, navnlig inden for rammerne af delt forvaltning gennemført af medlemsstaterne, hvilket hæmmer budget- og dechargemyndighedens forsvarlige tilsyn; opfordrer til øget gennemsigtighed i denne henseende;

171.glæder sig over vedtagelsen af pagten om migration og asyl i 2024 og minder om, at dens gennemførelse er en hjørnesten i det nye system for asylforvaltning og migrationsstyring i EU, der vil finde anvendelse i alle medlemsstater fra midten af 2026; glæder sig endvidere over tildelingen af yderligere 2 mia. EUR til FFR-udgiftsområde 4 for 2024-2027 i forbindelse med midtvejsrevisionen af FFR for 2021-2027, også med henblik på at muliggøre fuld gennemførelse af pagtens nye regler og tackle de voksende udfordringer inden for migration og grænseforvaltning som følge af den aktuelle geopolitiske kontekst; understreger betydningen af at sikre tilstrækkelig finansiering til en effektiv gennemførelse heraf, herunder nye grænseprocedurer, og påskønner derfor Kommissionens skriftlige svar, der bekræfter, at den har stillet yderligere 3 mia. EUR til rådighed under AMIF og IGFV for årene 2025-2027 til bl.a. at støtte medlemsstater, der huser personer, som er flygtet fra krigen i Ukraine;

172.understreger, at forvaltning af Unionens ydre grænser er en søjle i pagten om migration og asyl og en væsentlig forudsætning for et velfungerende Schengenområde med fri bevægelighed; anerkender, at EU-finansierede projekter, der støtter beskyttelsen af de ydre grænser, tjener til at lette presset på beskyttelsen af de indre grænser, som anført af kommissæren med ansvar for budget, offentlig forvaltning og bekæmpelse af svig under hans høring i Budgetkontroludvalget den 8. december 2025; anerkender, at selv om det samlede antal migranter, der ankom irregulært til Unionen, faldt med 38 % i 2024, ændrede mønstrene sig på tværs af kontinentet, idet visse ruter oplevede betydelige stigninger, navnlig ruten ved de østlige grænser, hvor der blev rapporteret om en tredobling i antallet af migranter, der krydsede grænsen i 2024; bemærker, at instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV) kan støtte frontlinjemedlemsstater for at sikre, at de har de ressourcer til infrastruktur, faciliteter og anlæg, der er nødvendige for at sikre Unionens ydre grænser, herunder elektroniske forbedringer af grænsesikkerheden og andre værktøjer til grænseovervågning som fastsat i bilag III til IGFV-forordningen;

173.fastholder, at Unionen er nødt til bedre at beskytte sårbare personer mod smugler- og menneskehandelsnetværk, håndtere hybride angreb og tredjelandes eller fjendtlige ikkestatslige aktørers instrumentalisering af migration; bemærker, at Kommissionen efter vedtagelsen af Kommissionens meddelelse af 11. december 2024 COM(2024)0570. har tildelt ca. 520 mio. EUR til medlemsstater, der grænser op til Rusland og Belarus, gennem IGFV, med henblik på at styrke grænseforvaltningskapaciteten og tackle sikkerheds- og migrationsrelaterede udfordringer; fremhæver navnlig behovet for støtte til medlemsstater i frontlinjen med henblik på at sikre EU's ydre grænser;

174.ærer mindet om Mateusz Sitek, en polsk grænsevagt, der blev dræbt den 6. juni 2024, mens han forsvarede Unionens ydre grænse mod et hybridangreb organiseret af det belarusiske regime; understreger, at beskyttelsen af Unionens ydre grænser ikke er et abstrakt politisk mål, men et spørgsmål om liv og død for de mænd og kvinder, der gør tjeneste i frontlinjen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der ydes tilstrækkelig finansiel og operationel støtte til medlemsstater i frontlinjen, der møder hybride trusler ved Unionens ydre grænser;

175.anerkender Kommissionens igangværende bestræbelser på at styrke meningsfuldt samarbejde med oprindelses- og transittredjelande, navnlig dem, der grænser op til Unionen, med henblik på at tackle irregulær migration ved kilden; understreger behovet for passende tilsyn og due diligence ved tildeling af midler til partnere, der er involveret i migrationsstyring uden for EU, for at sikre, at migration forvaltes på en gensidig fordelagtig måde og i overensstemmelse med den europæiske migrations- og asylstrategi, blandt andet med hensyn til grundlæggende rettigheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med EU-midler på området indre anliggender i tredjelande;

176.minder om, at solidaritet og rimelig ansvarsfordeling i overensstemmelse med traktaterne er centrale principper, der ligger til grund for Unionens migrations- og asylpolitik; anerkender Kommissionens igangværende bestræbelser på at øge solidariteten og ansvarsdelingen mellem medlemsstaterne, navnlig hvad angår dem, der er mest berørt af migrations- og asyludfordringer, herunder instrumentaliseringen af migration; fremhæver i den forbindelse AMIF's rolle med hensyn til at støtte medlemsstaterne i forbindelse med modtagelse, asylprocedurer, integrationsforanstaltninger og genbosætning, herunder for personer, der flygter fra konflikter og humanitære kriser; understreger, at en effektiv gennemførelse af pagten om migration og asyl kræver tilstrækkelig, velforvaltet og rettidig finansiering til støtte for solidaritetsforanstaltninger i hele Unionen;

177.bemærker, at 37,7 % af Unionens midler til migration og grænseforvaltning i 2024 blev tildelt decentrale agenturer inden for migration og indre anliggender; minder om, at selv om de decentrale agenturer er juridisk og økonomisk uafhængige af Kommissionen, har Kommissionen fortsat et ansvar for tilsynet med deres aktiviteter; gentager, at migrationsstyring skal gennemføres i fuld overensstemmelse med EU-retten, herunder de grundlæggende rettigheder; glæder sig over Kommissionens skriftlige svar, der fremhæver behovet for yderligere at styrke overvågnings- og ansvarlighedsmekanismerne, herunder med hensyn til Frontex' aktiviteter;

178.opfordrer Revisionsretten til at give et skøn over fejlforekomsten for FFR-udgiftsområde 4;

179.opfordrer Kommissionen til:i)fuldt ud at gennemføre Revisionsrettens anbefalinger, herunder at sikre, at dens kontraktlige aftaler med internationale organisationer fuldt ud respekterer Revisionsrettens revisionsrettighederii)sammen med medlemsstaternes myndigheder at afhjælpe systemmangler i forbindelse med de forbehold, der blev taget i GD HOME's årlige aktivitetsrapport for 2024, og om nødvendigt også indlede procedurer for efterprøvende regnskabsafslutning og udstede indtægtsordrer for de beløb, som er udbetalt til medlemsstaterne, og som Kommissionen anser for at være uregelmæssigeiii)fortsat at overvåge og kontrollere de skridt, der kræves af medlemsstaterne og EU-agenturerne for at sikre fuld og rettidig gennemførelse af pagten om migration og asyl senest i 2026, og aflægge rapport til Parlamentet om fremskridtene hen imod dens gennemførelse og give Parlamentet adgang til alle relevante dokumenter for at lette en effektiv demokratisk kontrol med gennemførelsesprocesseniv)at yde støtte til medlemsstater i frontlinjen med henblik på at sikre EU's ydre grænserv)at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen af EU-midler på området indre anliggender ved at sikre detaljerede og omfattende data, herunder for så vidt angår midler, der anvendes i tredjelande, samtidig med at Parlamentets rolle med hensyn til at sikre demokratisk kontrol med Unionens udgifter bevaresvi)at håndhæve gennemsigtige og uafhængige mekanismer til overvågning af menneskerettighederne i forbindelse med EU-midler på området indre anliggender i tredjelandevii)nøje at overvåge EU-finansierede grænseforvaltningsforanstaltninger, navnlig for at sikre fuld overholdelse af Unionens forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder og princippet om non-refoulement

180.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 5 "Sikkerhed og forsvar" i 2024 var på 2,1 mia. EUR (1,1 % af Unionens budgetudgifter) fordelt som følger: 800 mio. EUR (36,9 %) til Den Europæiske Forsvarsfond, 300 mio. EUR (15,9 %) til militær mobilitet, 300 mio. EUR (13,3 %) til forsvarsinstrumenter og sikker konnektivitet i Unionen, 300 mio. EUR (12,1 %) til decentrale agenturer, nemlig Den Europæiske Unions Narkotikaagentur (EUDA), Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og Den Europæiske Unions Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse (Cepol), 300 mio. EUR (11,9 %) til nuklear sikkerhed, dekommissionering og andet og 200 mio. EUR (9,9 %) til Fonden for Intern Sikkerhed;

181.minder om, at ISF-midlerne for 2014-2020 skulle anvendes senest i juni 2024, og at de endelige regnskaber skulle indsendes senest den 31. december 2024; noterer sig, at Revisionsretten konkluderede, at betydelige midler under ISF på tidspunktet for dens revision endnu ikke var afregnet (16 % eller 505 mio. EUR), fordi Kommissionen endnu ikke havde godkendt de endelige regnskaber; anerkender på baggrund af Kommissionens svar, at de samlede udgifter, som medlemsstaterne anmeldte i perioden 2014-2020, herunder forelæggelsen af de endelige regnskaber, udgjorde 94 % af ISF;

182.bemærker med bekymring, at Revisionsretten af de årsager, der er forklaret i afsnittet om migration og grænseforvaltning, ikke kan anslå fejlforekomsten særskilt for FFR-udgiftsområde 5 "Sikkerhed og forsvar", og at Revisionsretten på grundlag af sine revisionsresultater anser udgifterne fra dette udgiftsområde for at være forbundet med høj risiko; bemærker, at kommissæren med ansvar for forsvar og rummet under sin høring i Budgetkontroludvalget den 6. november 2025 præciserede, at Revisionsrettens årsberetning for 2024 ikke omfatter fejl, der er konstateret i forbindelse med forsvarsprojekter; bemærker endvidere, at Kommissionen anslår, at risikoen ved betaling i 2024 var 0,5 % for udgifterne til sikkerhed og forsvar;

183.minder om, at den meget ustabile geopolitiske situation i Unionens nabolande har givet anledning til større sikkerheds- og forsvarsmæssige udfordringer, herunder hybride trusler, og derved til større behov for investeringer i sikkerhed, forsvar og beredskab siden begyndelsen af Ruslands angrebskrig mod Ukraine; henleder opmærksomheden på det forhold, at FFR-udgiftsområde 5, som specifikt vedrører forsvar og sikkerhed, er det mindste af alle FFR-udgiftsområder, og beklager, at Unionens nuværende budget til sikring af borgernes sikkerhed og forsvar ikke svarer til de udfordringer, der skal imødegås, hverken på kort eller på lang sigt; bekræfter sit standpunkt om, at Rusland udgør den primære og mest betydelige trussel mod Unionen og dens medlemsstater; minder om, at Europa-Parlamentet har opfordret Unionen og dens medlemsstater til at indføre en retlig ramme, der gør det muligt at klassificere Rusland som statssponsor af terrorisme;

184.minder om, at forsvarskapaciteter i Unionen lider under årtiers underinvestering, og at der ifølge Kommissionen for nærværende mangler 500 mia. EUR til forsvarsudgifterne i det næste årti; glæder sig over, at antallet af EU-finansieringsinstrumenter på forsvarsområdet er steget siden Ruslands angrebskrig mod Ukraine på grund af det presserende behov for at styrke forsvarskapaciteterne; bemærker, at Unionens forsvarsinstrumenter omfatter instrumenter uden for budgettet, som f.eks. den europæiske fredsfacilitet (EPF) og instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE), et midlertidigt låneinstrument på forsvarsområdet; understreger endvidere, at andre EU-programmer ud over finansieringsprogrammer på forsvarsområdet kan anvendes til dobbelte formål, navnlig komponenten militær mobilitet i Connecting Europe-faciliteten (CEF) og EU-programmet for sikker konnektivitet, der blev oprettet i 2023, primært for at give EU-medlemsstaterne garanteret adgang til meget sikre, suveræne og globale konnektivitetstjenester; bemærker også, at samhørighedspolitikkens fonde efter midtvejsevalueringen i september 2025 også kan anvendes til at forbedre den militære mobilitet og udvikle en forsvarsinfrastruktur, navnlig i de østlige grænseregioner;

185.påskønner Kommissionens skriftlige svar, hvori det anerkendes, at de mange forsvarsrelaterede instrumenter resulterede i et fragmenteret finansieringslandskab med visse overlapninger og mangler; understreger behovet for en omfattende og langsigtet EU-tilgang til sikkerheds- og forsvarsfinansiering som reaktion på både konventionelle militære trusler og ikkekonventionelle trusler; understreger behovet for at forbedre gennemsigtigheden i forbindelse med Unionens forsvarsfinansiering, herunder ved at garantere Revisionsrettens revisionsrettigheder for alle instrumenter og sikre, at dechargemyndigheden kan udøve demokratisk kontrol med alle EU-finansierede aktiviteter; fremhæver behovet for at øge brugervenligheden af de oplysninger, der offentliggøres om Unionens forsvarsfinansiering, så de også gavner ansøgere og støttemodtagere, navnlig SMV'er; understreger, at SMV'ers deltagelse på tværs af alle medlemsstater bør lettes og fremmes, og at de bør sikres retfærdig og lige adgang til EU-finansierede projekter; tilskynder til vedvarende investeringer og støtte til SMV'er;

186.understreger, at den hurtige stigning i Unionens forsvars- og sikkerhedsudgifter i 2024 nødvendiggør forholdsmæssige revisionsordninger, der muliggør effektiv adgang for Revisionsretten, OLAF og EPPO til al relevant dokumentation, herunder projekter vedrørende teknologier med dobbelt anvendelse; minder om, at Kommissionen selv har erkendt, at adgang til klassificerede projektleverancer kan forsinkes, hvis medlemsstaterne står bag til klassificeringen, og understreger, at der i tilfælde, hvor revisionsadgangen er begrænset af behørigt begrundede årsager såsom projekternes klassificerede karakter, bør tilstræbes passende foranstaltninger og konstruktive løsninger for at sikre fuld overholdelse af kravene om finansielt tilsyn og forsvarlig forvaltning af EU-midler;

187.giver udtryk for dyb bekymring over Kommissionens beslutning om at gå videre med vedtagelsen af "Rearm EU"-initiativet uden forudgående høring af Europa-Parlamentet; beklager, at en sådan beslutning omgår princippet om balance mellem institutionerne og undergraver Parlamentets rolle som fælleslovgiver i udformningen af strategiske og budgetmæssige prioriteter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undlade at igangsætte betydningsfulde politiske instrumenter, der påvirker Unionens finansielle og strategiske arkitektur, uden at sikre fuld respekt for Parlamentets beføjelser;

188.minder om, at Den Europæiske Forsvarsfonds overordnede mål er at fremme konkurrenceevnen, effektiviteten og innovationskapaciteten i den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) i hele Unionen; bemærker, at der som skitseret i Kommissionens skriftlige svar blev tildelt midler fra Den Europæiske Forsvarsfond for 227,9 mio. EUR til 20 projekter vedrørende kunstig intelligens, og at der blev tildelt yderligere 171,1 mio. EUR til 18 projekter med fokus på luft- og droneteknologier, mens 50 projekter med fokus på, hvad der kan klassificeres som traditionelt forsvarsmateriel – jord-, luft- og flådekamp, undervandsforsvar, luftmissilforsvar samt kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear (CBRN) risikobegrænsning – fik i alt 1,49 mia. EUR i støtte fra Den Europæiske Forsvarsfond; noterer sig, at der siden 2021 er blevet brugt mindre end 400 mio. EUR fra Den Europæiske Forsvarsfond på projekter vedrørende kunstig intelligens og droneteknologier, på trods af at erfaringerne fra igangværende og nylige konflikter tyder på, at cyberkapacitet, kunstig intelligens og ubemandede systemer, herunder droner, kan spille en stadig vigtigere rolle i moderne krigsførelse; mener, at man ved finansieringen af teknologier bør prioritere dem, der giver den største operationelle fordel;

189.noterer sig Revisionsrettens særberetning 4/2025 om militær mobilitet i EU og Kommissionens svar; er bekymret over Revisionsrettens overordnede konklusion om, at den anden EU-handlingsplan for militær mobilitet, der blev offentliggjort i november 2022, ikke byggede på et tilstrækkeligt solidt grundlag, og at fremskridtene hen imod dens mål, nemlig at sikre en hurtig og gnidningsløs flytning af personel, materiel og aktiver med kort varsel og i stor skala, har været varierende på grund af svagheder i udformningen og hindringer for gennemførelsen; noterer sig med bekymring Revisionsrettens bemærkning om, at Kommissionen ikke havde foretaget en solid vurdering af den samlede finansiering, der var nødvendig for, at målsætningerne og målene kunne nås; noterer sig som fremhævet af Revisionsretten, at den parlamentariske kontrol med alle Unionens aktiviteter inden for militær mobilitet ikke altid er mulig, fordi ikke alle projekter finansieres over Unionens budget, som det er tilfældet med Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA) eller PESCO;

190.udtrykker sin bekymring over, at hele finansieringsrammen for militær mobilitet under CEF for den nuværende programmeringsperiode allerede er opbrugt efter tre indkaldelser af forslag, der blev afholdt i 2021, 2022 og 2023, og at det anslås, at der er behov for investeringer på mindst 100 mia. EUR til håndtering af de 500 hotspots, der i EU er udpeget som områder med et presserende behov for opgradering Fælles meddelelse af 16. oktober 2025 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Bevarelse af fred – køreplan for forsvarsberedskab 2030" (JOIN(2025)0027).; noterer sig Kommissionens skriftlige svar om, at revisionen af TEN-T-forordningen i 2024 indførte elementer til at integrere militær mobilitet i Unionens transportpolitik; bemærker endvidere, at Kommissionen og den højtstående repræsentant vedtog pakken om militær mobilitet 2025; gentager betydningen af yderligere at styrke reaktionsevnen og effektiviteten af Unionens militære mobilitet ved at mindske den lovgivningsmæssige og proceduremæssige kompleksitet, øge harmoniseringen og strømline koordineringen for at mindske forsinkelser og forbedre det operationelle beredskab;

191.opfordrer Revisionsretten til at give et skøn over fejlforekomsten for FFR-udgiftsområde 5;

192.opfordrer Kommissionen til:i)at fortsætte sine bestræbelser på at øge gennemsigtigheden i Unionens forsvarsudgifter på tværs af alle relevante instrumenter, herunder ved at lette Revisionsrettens revisionsarbejde i overensstemmelse med den gældende retlige ramme og ved at sikre, at dechargemyndigheden er behørigt informeret med henblik på at udøve demokratisk kontrol med EU-finansierede aktiviteter under vedtagelses-, udformnings- og gennemførelsesfaserneii)at give dechargemyndigheden regelmæssig konsolideret rapportering om budgetgennemførelsen og -resultaterne for alle forsvarsrelaterede udgifter fra Unionens budget, instrumenter uden for budgettet og alle andre relevante instrumenter, som f.eks. programmer for militær mobilitet og sikkerhedsrelaterede programmer, med henblik på at muliggøre demokratisk kontroliii)at give Parlamentet en mere systematisk opfølgning på og rapportering om Unionens foranstaltninger vedrørende forsvar og militær mobilitet samt deres gennemførelse og finansiering, herunder dem, der vedrører samarbejdet mellem EU og NATO, den europæiske fredsfacilitet, EDA og PESCOiv)at styrke Den Europæiske Forsvarsfonds bidrag til en omfattende europæisk tilgang til forsvar ved at øge støtten til projekter, der imødegår hybride trusler, herunder kunstig intelligens, cyber- og droneteknologierv)yderligere at styrke Unionens sikkerheds- og forsvarsforanstaltninger ved i væsentlig grad at øge den finansiering, der er til rådighed til at forbedre transportinfrastrukturkorridorer med dobbelt anvendelse, og ved at træffe foranstaltninger til at fjerne administrative, proceduremæssige og lovgivningsmæssige hindringer for grænseoverskridende militære bevægelser, herunder gennem harmonisering af fælles indkøb af forsvarsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2025/2643 af 16. december 2025 ("EDIP-forordningen"), og relaterede procedurer mellem medlemsstaterne med henblik på at øge interoperabiliteten, effektiviteten og den strategiske sammenhæng, samtidig med at EU-finansiering til projekter, der bedst imødegår det nuværende europæiske trusselsbillede, prioriteresvi)at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre lige vilkår for alle aktører i forsvarsindustrien i hele Unionen og forenkle adgangen til EU-finansiering, herunder for SMV'er og de medlemsstater, der er mest sårbare over for eksterne trusler

193.bemærker, at budgettet for programmerne under FFR-udgiftsområde 6 "Naboområder og verden" var på 15,4 mia. EUR (8,0 % af Unionens budgetudgifter, eksklusive genopretnings- og resiliensfaciliteten) fordelt som følger: 62,4 % til instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa), 15,9 % til humanitær bistand, 14,9 % til førtiltrædelsesbistand (IPA III), 2,7 % til Ukraine via instrumentet makrofinansiel bistand plus og 4,1 % til andre aktioner og programmer;

194.glæder sig over, at Revisionsretten i 2024 undersøgte en statistisk repræsentativ stikprøve på 137 transaktioner, der dækkede alle udgifter under dette FFR-udgiftsområde, hvilket gjorde det muligt for den for første gang at beregne en fejlforekomst; bemærker med bekymring den anslåede fejlforekomst på 4,9 %, som i væsentlig grad overstiger væsentlighedstærsklen på 2,0 %; bemærker endvidere, at 56 af de 137 transaktioner (40,9 %) indeholdt kvantificerbare fejl, der har en finansiel indvirkning på Unionens budget; bemærker, at disse fejl vedrørte ikkestøtteberettigede omkostninger, alvorlige overtrædelser af reglerne for offentlige udbud, manglende væsentlig dokumentation, ikkestøtteberettigede støttemodtagere og udgifter, som reelt ikke var afholdt; mener, at disse problemer kan tyde på svagheder i kontrolsystemernes funktion og pålidelighed;

195.er overrasket over, at Kommissionen i ti af de tilfælde, hvor der forekom kvantificerbare fejl, allerede rådede over tilstrækkelige oplysninger til at forhindre fejlen eller opdage og korrigere den, inden den godkendte udgifterne; bemærker, at hvis Kommissionen havde anvendt disse oplysninger effektivt, ville den anslåede fejlforekomst være blevet reduceret med 1,4 procentpoint;

196.bemærker, at en betydelig del af de fejl, som Revisionsretten konstaterede, ligesom i de foregående år vedrørte kontrakter gennemført af søjlevurderede organisationer, herunder internationale organisationer, under indirekte forvaltning; bemærker, at Kommissionen for disse kontrakter godkendte udgifter på grundlag af et årsregnskab og en forvaltningserklæring, hvor sidstnævnte var et selvudstedt certifikat fra den søjlevurderede organisation, som attestererede, at de fremlagte finansielle oplysninger var fuldstændige, nøjagtige og i overensstemmelse med reglerne; bemærker med bekymring, at 26 af de 42 kvantificerede fejl, som Revisionsretten konstaterede, vedrørte sådanne kontrakter, og at de bidrog med 3,1 procentpoint til den anslåede fejlforekomst, hvilket fremhæver vedvarende sårbarheder i sikkerhedsrammen for indirekte forvaltning med søjlevurderede enheder;

197.udtrykker bekymring over, at Revisionsretten endnu en gang og på trods af sin tidligere anbefaling fra 2020 oplevede forsinkelser med hensyn til at indhente den ønskede dokumentation fra visse internationale organisationer og internationale finansielle institutioner, hvilket hindrede den rettidige gennemførelse af dens revisionsarbejde; bemærker, at disse enheder i 19 reviderede transaktioner begrænsede adgangen til dokumenter til udelukkende midlertidig elektronisk læseadgang uden at give Revisionsretten mulighed for at opbevare kopier, hvilket hindrede korrekt planlægning, gennemførelse og kvalitetskontrol af revisionen; beklager, at disse hindringer fortsat er til stede på trods af Kommissionens bestræbelser på at løse problemet gennem vedvarende kommunikation med de berørte organisationer, hvilket også blev fremhævet i 2024-årsberetningen om EUF'erne;

198.udtrykker alvorlig bekymring over, at der ikke fandt nogen missioner vedrørende resultatorienteret overvågning (ROM) sted i 2024 på grund af ophævelsen af de to eksisterende ROM-tjenesteydelseskontrakter i 2025; fremhæver med bekymring, at det planlagte begrænsede udbud i 2024 for den nye generation af ROM-kontrakter måtte annulleres på grund af manglende adgang til bevillinger under NDICI til at finansiere støtteudgifter, hvilket tvang GD INTPA til at forlade sig på driftsbevillinger og til at udarbejde en selvstændig NDICI-støtteforanstaltning til finansiering af ROM-undersøgelser; bemærker, at et nyt begrænset udbud blev iværksat på ny i oktober 2025 i henhold til en suspensionsklausul, og at den nye treårige ROM-kontrakt først forventes at blive undertegnet i april 2026; understreger, at disse forstyrrelser i forbindelse med finansiering og indkøb har resulteret i en fuldstændig suspension af ROM-systemet siden begyndelsen af 2025, hvilket har forsinket den uafhængige præstationsovervågning af programmets gennemførelse og svækket den overordnede resultatorientering af foranstaltninger udadtil;

199.bemærker, at EU's investeringer i handelsrelateret bistand til verdens mindst udviklede lande (LDC-landene) er faldet, idet kun 12,0 % af handelsbistanden (Aid for Trade) nåede frem til de mindst udviklede lande i 2022 sammenlignet med 18,0 % i gennemsnit mellem 2010 og 2015; bemærker med bekymring, at disse utilstrækkelige resultater fortsat gør sig gældende på trods af det udgiftsmål på 25,0 % for LDC-landene, der er fastsat i EU's reviderede strategi for handelsbistand fra 2017; noterer sig Den Europæiske Revisionsrets konklusioner i særberetning 17/2025 "EU's handelsbistand til de mindst udviklede lande", hvori den konkluderer, at EU's handelsbistand ikke er på rette vej til at opfylde 2030-målet; glæder sig over Kommissionens accept af Revisionsrettens anbefaling om at analysere de underliggende årsager til dette fald og bemærker, at denne vurdering er planlagt til 2026, og understreger behovet for rettidige korrigerende foranstaltninger for at sikre, at Unionens handelsbistand når ud til dem, der har størst behov;

200.bemærker, at den budgetstøtte, som INTPA og GD NEAR rapporterede i 2024 til lande uden for Unionen, beløb sig til 1,56 mia. EUR; beklager manglen på offentligt tilgængelige data til identifikation af modtagerlande, da offentliggjorte statistikker kun henviser til regioner eller landegrupper; beklager endvidere den manglende gennemsigtighed med hensyn til anvendelsen af disse midler og identifikationen af endelige modtagere; understreger, at budgetstøtten bør tilpasses partnerlandenes behov og Unionens strategiske politikmål;

201.understreger, at Unionens bistand under ingen omstændigheder – hverken direkte eller indirekte – må finansiere terrorisme eller nogen andre aktiviteter, der er uforenelige med de værdier, der er nedfældet i artikel 2 i TEU, og derfor ikke må støtte nogen enhed med tilknytning til Hamas eller nogen anden terror- eller ekstremistorganisation; minder om, at det med henblik herpå både er legitimt og nødvendigt at kunne udpege alle slutmodtagere af EU-bistand, også i tredjelande; understreger, at der er behov for streng kontrol med fordelingen og anvendelsen af bistand for at sikre, at midlerne ikke misbruges; opfordrer endvidere til at styrke due diligence-, overvågnings- og kontrolmekanismerne for at forhindre enhver form for ideologisk infiltration i programmer, der finansieres af Unionen; understreger, at antiterrorsikkerhedsforanstaltninger og gennemsigtighedskrav skal anvendes strengt uden at undergrave de humanitære principper og leveringen af livreddende bistand;

202.minder om, at uddannelse er en central søjle i fredsopbygning, sameksistens og forberedelse til en forhandlet tostatsløsning og et vigtigt middel til at bekæmpe ekstremisme, intolerance og radikale ideologier; minder om, at Unionens finansielle bistand og politiske engagement bør støtte uddannelse, der fremmer fred, tolerance og sameksistens; glæder sig over Kommissionens fortsatte samarbejde med Den Palæstinensiske Myndighed om reform af læseplaner og anerkender de håndgribelige fremskridt, der blev rapporteret om i 2025, herunder det palæstinensiske ministerium for uddannelse og videregående uddannelsers igangværende revision og ændring af lærebøger for at sikre tilpasning til UNESCO's standarder; bemærker navnlig, at der blev foretaget visse revisioner af klasse 12 og mere omfattende revisioner af klasse 1-4, og at der blev offentliggjort nyt undervisningsmateriale i henholdsvis december 2024 og oktober 2025, som i øjeblikket er ved at blive gennemgået af Unionen; minder om nødvendigheden af, at Den Palæstinensiske Myndighed fjerner alt undervisningsmateriale og -indhold, der ikke overholder UNESCO's standarder, navnlig det, der indeholder antisemitisme, tilskyndelse til vold, forherligelse af jihad og martyrdød og forkastelse af fredelig konfliktløsning; minder Kommissionen om, at den skal basere sin gennemgang på offentlig og verificerbar dokumentation og offentliggøre resultatet af sine gennemgange;

203.bemærker, at der ligesom i de foregående år ikke blev anvendt EU-midler i 2024 til at støtte udarbejdelsen af palæstinensiske lærebøger, og at Unionens direkte finansielle bistand til Den Palæstinensiske Myndighed via EU-mekanismen PEGASE under både nødhjælpspakken for 2024 og det flerårige omfattende program for palæstinensisk genopretning og modstandsdygtighed (2025-2027) er strengt begrænset til sporbare udgiftsposter såsom lønninger, sociale ydelser og hospitalsrestancer; bemærker, at denne finansielle støtte til Den Palæstinensiske Myndighed delvist er knyttet til gennemførelsen af de reformer, der blev aftalt i en ambitiøs reformplan med Den Palæstinensiske Myndighed i 2024, som omfatter en gradvis og systemisk gennemgang af undervisningsmaterialer; minder om nødvendigheden af, at Den Palæstinensiske Myndighed fjerner alt undervisningsmateriale og -indhold, der ikke overholder UNESCO's standarder, navnlig det, der tilskynder til antisemitisme og herunder vold, som palæstinensiske børn ikke bør udsættes for; understreger, at finansiel støtte fra Unionen til Den Palæstinensiske Myndighed på uddannelsesområdet bør ydes på betingelse af, at indholdet af lærebøger er i overensstemmelse med UNESCO's standarder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at der hverken direkte eller indirekte tildeles EU-midler til undervisningsmateriale, der indeholder antisemitiske henvisninger eller eksempler, der tilskynder til had og vold;

204.opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med levering af støtte og humanitær bistand til den palæstinensiske befolkning at samarbejde med pålidelige partnere på stedet for at garantere uafbrudt og sikker levering af humanitær bistand og til at sikre, at der ikke tildeles EU-midler til enkeltpersoner eller organisationer med tilknytning til terrorbevægelser eller ekstremistiske bevægelser, der modsætter sig Unionens grundlæggende værdier; minder om, at der har været påstande om, at 19 af 13 000 UNRWA-ansatte i Gaza var involveret i Hamas' foragtelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023; anerkender FN's reaktion på disse påstande, herunder de undersøgelser, der blev iværksat af FN's Kontor for Interne Tilsynstjenester (OIOS), hvorefter ni ansatte formelt blev afskediget i agenturets interesse, og de henstillinger, der blev fremsat i Colonna-rapporten; bemærker, at Kommissionen har arbejdet sammen med UNRWA om at forbedre neutralitetsprocesserne og kontrolsystemerne i agenturet i overensstemmelse med resultaterne af undersøgelserne foretaget af FN's OIOS og om at overvåge anvendelsen af den handlingsplan, som UNRWA har fremlagt; noterer sig Kommissionens vurdering af, at UNRWA fortsat er fast besluttet på at gennemføre de aftalte henstillinger samt opfylde alle de betingelser, der er aftalt med Unionen med henblik på fortsat finansiering i 2024; tilskynder i denne forbindelse til Kommissionens fortsatte engagement og tætte overvågning for at sikre, at finansieringen opfyldes med solide garantier for neutralitet, gennemsigtighed og ansvarlighed;

205.bemærker, at seks ud af ni ledende stillinger i GD NEAR i perioden 2019-2024 forblev ledige i længere perioder; bemærker navnlig, at stillingen som generaldirektør var ubesat i 28 måneder, direktøren for direktorat A i 25 måneder, direktøren for direktorat NEAR B (de sydlige nabolande) i 48 måneder, direktøren for NEAR D (Vestbalkan) i 35 måneder, direktøren for støttegruppen for Ukraine i 32 måneder og direktøren for direktorat R i 22 måneder; understreger, at disse langvarige ledige stillinger påvirkede nogle af Unionens mest politisk følsomme og operationelt kritiske porteføljer, herunder under den russiske invasion af Ukraine og Hamas' terrorangreb mod Israel; bemærker endvidere resultaterne af GD NEAR's personaleundersøgelse fra april 2022, der viste et betydeligt fald i tilliden til lederskabet i den øverste ledelse;

206.bemærker, at ledelsen af støttegruppen for Ukraine mellem 2020 og 2023 blev varetaget midlertidigt af vicegeneraldirektøren for GD NEAR ud over hendes mange andre funktioner, og bemærker endvidere, at støttegruppen for Ukraine blev opløst i 2023, og at porteføljerne blev omfordelt til Ukrainefaciliteten og andre enheder; bemærker, at de oplysninger, som Kommissionen fremlagde i denne henseende under drøftelsen med dechargemyndigheden, var unøjagtige, og opfordrer Kommissionen til at sikre klar og nøjagtig rapportering til Parlamentet fra alle medlemmer af Kommissionen;

207.noterer sig den seneste undersøgende rapportering, som blev offentliggjort i flere europæiske medieforetagender i oktober 2025, og som hævdede, at ungarske efterretningstjenester var involveret i spionageaktiviteter i Bruxelles, herunder forsøg på at rekruttere ungarske statsborgere, der arbejdede i EU-institutionerne; bemærker, at disse rapporter vedrører perioden 2015-2019, og at Kommissionen har bekræftet, at den undersøger disse påstande internt; forventer, at Kommissionen og de kompetente myndigheder foretager en grundig analyse og undersøgelse baseret på dokumentation og underretter Parlamentet, så snart undersøgelsen er afsluttet;

208.bemærker, at kommissærerne udøver betydelige politiske og reguleringsmæssige beføjelser, og at deres adfærd derfor skal afspejle de højeste standarder for uafhængighed, gennemsigtighed, ansvarlighed og etisk adfærd; understreger, at streng overholdelse af adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen er afgørende for at beskytte integriteten, troværdigheden og den demokratiske legitimitet af Unionens udøvende myndighed; understreger, at fuld overholdelse af adfærdskodeksen også er nødvendig for at forebygge interessekonflikter, undgå utilbørlig påvirkning og sikre, at beslutninger udelukkende træffes i europæisk interesse; mener, at de alvorlige og længerevarende ledelsesfejl i GD NEAR, fremlæggelsen af ukorrekte oplysninger til Parlamentet i forbindelse med dechargeproceduren og de yderligere betænkeligheder vedrørende adfærd og uafhængighed, der er skitseret ovenfor, samlet set viser et mønster, der er uforeneligt med de standarder for ansvarlighed, pålidelighed og forsvarlig forvaltning, der kræves af et medlem af Kommissionen;

209.bemærker med bekymring, at Unionens finansiering til Ukraine er spredt over en lang række instrumenter og faciliteter, hvilket skaber et fragmenteret og komplekst finansieringslandskab; understreger, at manglen på et konsolideret og gennemsigtigt overblik over, hvordan disse midler, herunder lån garanteret under FFR, tildeles og anvendes, hindrer effektiv demokratisk kontrol, ansvarlighed og evnen til at vurdere den samlede virkning af Unionens støtte;

210.bemærker, at Ukraines specialiserede korruptionsbekæmpende organer (NABU, SAPO og HACC) fortsat gennemfører efterforskning, foretager retsforfølgelse og træffer afgørelser i sager på højt plan, hvilket viser, at uafhængige institutioner til bekæmpelse af korruption er begyndt at fungere, og at de seneste fratrædelser af anklagede ministre er udtryk for en vis grad af reaktionsevne og ansvarlighed fra regeringens side; roser de reformer, som Ukraine har gennemført midt i en uindskrænket invasion; bemærker, at forsøgene på at placere NABU og SAPO under statsadvokatens myndighed risikerede at undergrave uafhængigheden og effektiviteten af rammen for bekæmpelse af korruption; glæder sig over den hurtige omgørelse af disse ændringer efter indenlandsk og internationalt pres, men udtrykker bekymring over rapporter fra korruptionsbekæmpende institutioner og civilsamfundet, som peger på udfordringer med hensyn til at opretholde effektiviteten og uafhængigheden i rammen for bekæmpelse af korruption; opfordrer myndighederne til at forhindre tilbageskridt, afhjælpe proceduremæssige forsinkelser og hindringer i sager på højt plan og revidere forældelsesfristerne i overensstemmelse med europæiske standarder;

211.noterer sig de seneste påstande om svig i Ukraines energisektor; understreger, at disse påstande, hvis de bekræftes, peger på strukturelle sårbarheder i systemer for forvaltning, tilsyn og intern kontrol; understreger behovet for at opbygge offentlighedens tillid for at styrke Ukraines reformtroværdighed gennem solide offentlige udbud og interne kontrolsystemer;

212.bemærker, at Kommissionen for at sikre en forsvarlig økonomisk forvaltning af Ukrainefaciliteten i juni 2024 nedsatte et særligt revisionsudvalg ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2024/1697 bestående af uafhængige eksperter udpeget af Kommissionen; bemærker, at revisionsudvalgets mandat er at opdage systemiske svagheder i Ukraines forvaltning af og kontrol med midler fra faciliteten, herunder mangler i forbindelse med forebyggelse af svig, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og ordninger for håndtering af interessekonflikter, og at indberette sådanne forhold direkte til Kommissionen;

213.understreger, at revisionsudvalget ud over sin tilsynsrolle kan fremsætte anbefalinger til de ukrainske myndigheder om afhjælpning af finansielle uregelmæssigheder eller strukturelle mangler i forvaltningen af EU-midler; understreger, at Ukraine, repræsenteret ved økonomiministeriet, skal reagere skriftligt på enhver anbefaling, enten med en beskrivelse af gennemførelsesforanstaltningerne eller en begrundet forklaring på manglende gennemførelse; fremhæver, at revisionsudvalgets konklusioner kan have betydelige finansielle konsekvenser; understreger, at vedvarende finansiel støtte fra Unionen skal ledsages af forsvarlig økonomisk forvaltning, gennemsigtighed og resultatovervågning for at sikre en effektiv anvendelse af Unionens midler og bevare udvidelsespolitikkens troværdighed;

214.minder om, at regelmæssige betalinger under Ukrainefaciliteten er betinget af, at Kommissionen kontrollerer gennemførelsen af Ukraines genopretnings- og reformplan, og af den fortsatte respekt for demokratiske mekanismer, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; bemærker, at Kommissionen til dato ved fem lejligheder har konkluderet, at individuelle reformskridt ikke var blevet opfyldt under rate et til fem, hvilket har ført til suspension af modsvarende beløb, og at manglerne efterfølgende er blevet afhjulpet i forbindelse med ét tilfælde; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens strenge konditionalitetstilgang, og at den har vist vilje til at kontrollere gennemførelsen grundigt og tilbageholde midler, hvis betingelserne ikke er opfyldt;

215.glæder sig over, at OLAF yder målrettet bistand til myndighederne til bekæmpelse af svig og støtter Ukraines tiltrædelse af EU-programmet for bekæmpelse af svig; bemærker, at rammeaftalen om Ukrainefaciliteten, som trådte i kraft i juni 2024, indeholder retligt bindende ordninger for forvaltning af, kontrol med, tilsyn med, overvågning af, evaluering, rapportering og revision af midler under faciliteten samt foranstaltninger til at forebygge, undersøge og korrigere uregelmæssigheder, svig, korruption og interessekonflikter samt bestemmelser om OLAF's og EPPO's roller;

216.udtrykker bekymring over, at tildelingen inden for rammerne den nye fleksible finansieringsramme for "støtte til investeringer" under EFSD+ gavner lande, hvor Global Gateway-investeringerne er lettere at gennemføre, på bekostning af prioriteringen af de mindst udviklede lande og skrøbelige og konfliktramte lande;

217.bemærker, at rapporter på trods af langvarig EU-finansiering til styrkelse af Libyens grænse- og migrationskontrol viser, at en sådan bistand fortsat giver anledning til alvorlige operationelle og humanitære bekymringer samt bekymringer med hensyn til grundlæggende rettigheder og regeringsførelse, hvilket potentielt kan udsætte Unionen for omdømmemæssige risici; understreger behovet for strenge overvågnings-, gennemsigtigheds- og ansvarlighedsmekanismer for at sikre, at migrationsrelateret bistand ikke indirekte bidrager til yderligere skade;

218.bemærker, at Kommissionen pr. 1. februar 2025 omorganiserede det tidligere Generaldirektorat GD NEAR og delte dets ansvarsområder mellem to nyoprettede direktorater: Generaldirektoratet for Udvidelse og det Østlige Naboskab (GD ENEST), der er ansvarligt for kandidatlandene og de østlige nabolande, og Generaldirektoratet for Mellemøsten, Nordafrika og Golfen (GD MENA), som nu dækker Middelhavsregionen;

219.bemærker, at Revisionsretten for at revidere transaktionernes formelle rigtighed undersøgte en stikprøve på 85 transaktioner, som var repræsentativ for hele spektret af udgifter fra EUF'erne; bemærker endvidere, at denne omfattede 16 transaktioner vedrørende Den Europæiske Unions Nødtrustfond for Afrika, 54 transaktioner godkendt af 14 EU-delegationer Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Guinea-Bissau, Kenya, Malawi, Mauretanien, Mauritius, Mozambique, Namibia, Nigeria, Sierra Leone, Togo, Uganda og Zambia., 14 transaktioner godkendt af Kommissionens hovedkvarter og én transaktion vedrørende Bêkou-trustfonden;

220.bemærker med bekymring, at 34 (40 %) af de 85 undersøgte transaktioner var behæftet med fejl sammenlignet med 62 (44,3 %) i 2023 for det samme antal transaktioner; understreger endvidere, at Revisionsretten kvantificerede 27 fejl (52 i 2023), på grundlag af hvilke den anslog fejlforekomsten for regnskabsåret 2024 til at være 6,5 % (8,9 % i 2023);

221.fremhæver med bekymring, at de tre hyppigste fejltyper, der blev konstateret i regnskabsåret 2024, var: ikkestøtteberettigede udgifter (40 %), manglende væsentlig dokumentation (32 %) og overafregning af forfinansiering (14 %);

222.bemærker med beklagelse, at regnskabet for den 9. Europæiske Udviklingsfond for perioden 2000-2007 pr. 31. december 2024 stadig ikke var blevet afsluttet - mere end 17 år efter den udløbsklausul, der blev indført, og at otte kontrakter stadig er i gang, hvilket illustrerer visse EUF-programmers ekstraordinære kompleksitet og varighed;

223.bemærker med tilfredshed, at Kommissionen har forbedret beregningen af cut-off-skøn ved systematisk at tage hensyn til forlængelser af kontraktgennemførelsesperioder, som fandt sted efter rapporteringsperiodens udløb, efter en anbefaling fra Revisionsretten i sin årsberetning for 2023;

224.bemærker med bekymring, at betydelige forfinansieringsbalancer ligesom i de foregående år var forblevet uafregnet i alt for lange perioder, herunder 446,0 mio. EUR, som har været udestående i over ti år, og som i vid udstrækning er knyttet til EU's Trustfond for Infrastrukturer i Afrika, hvis langsigtede aktiviteter resulterer i en meget langsom afregning af forfinansiering;

225.bemærker, at de forventede resultater af GD INTPA's igangværende gennemgang af dets kontrolstrategi omfatter en styrkelse af vejledningen om regnskabsaflæggelse og om forbedret forudgående kontrol med henblik på at forhindre fejl, herunder afregning af for store beløb;

226.bemærker, at generaldirektørens erklæring i GD INTPA's årlige aktivitetsrapport for 2024 ikke indeholder nogen forbehold, hvilket fortsætter en tendens, hvor generaldirektoratet reducerede sine forbeholds omfang fra 16 % af udgifterne i 2017 til 1 % i 2018 og til nul fra 2019 og frem; bemærker endvidere, at GD INTPA anslår risikobeløbet ved betalingen til 89,7 mio. EUR (1,1 % af udgifterne i 2024) og risikobeløbet ved afslutningen til 78,6 mio. EUR (0,97 %), og at det forventer, at 11,1 mio. EUR (12,4 % af risikobeløbet ved betalingen) vil blive korrigeret ved dets kontrol i de efterfølgende år; bemærker imidlertid, at Revisionsrettens test af de 5,0 mio. EUR, der blev indberettet som værende inddrevet i 2024, viste, at 0,2 mio. EUR ikke burde være beregnet som korrigeret, hvilket gav anledning til bekymring med hensyn til pålideligheden af GD'ets rapportering;

227.bemærker, at GD INTPA bestilte sin 13. undersøgelse af restfejlfrekvensen i 2024, som er en vigtig komponent, der understøtter generaldirektørens erklæring og oplysningerne om formel rigtighed i den årlige forvaltnings- og effektivitetsrapport; bemærker, at der i 2024-undersøgelsen, som var baseret på en stikprøve på 401 transaktioner, blev anslået en restfejlfrekvens på 0,48 %, som for niende år i træk forblev under Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 %; minder imidlertid om, at Revisionsretten gentagne gange har konstateret metodologiske mangler, der kan sætte den reelle restfejlfrekvens for lavt, navnlig med hensyn til behandlingen af poster af høj værdi; bemærker, at selv om Kommissionen har revideret metoden til beregning af restfejlfrekvensen pr. 2025 for at skabe klarhed over visse aspekter og begrænse afhængigheden af forvaltningskontroller og andre revisorers arbejde, gør den ajourførte metode det stadig muligt at udelukke "isolerede" fejl fra ekstrapolering; forventer, at Kommissionen gennemfører den reviderede metode nøje, og ser frem til Revisionsrettens kontrol af dens anvendelse i den næste revisionscyklus;

228.minder om, at EU's Nødtrustfond for Afrika, der blev oprettet for at tackle de grundlæggende årsager til fordrivelse og irregulær migration, har mobiliseret over 5 mia. EUR, heraf 88 % fra EUF og Unionens budget; beklager den manglende gennemsigtighed i forvaltningen og tildelingen af disse midler og vanskelighederne med at kontrollere overholdelsen af principperne for officiel udviklingsbistand, som fremhævet i Revisionsrettens særberetning 17/2024; opfordrer til, at Nødtrustfonden for Afrika i tilstrækkelig grad støtter de aftalte prioriteter; bemærker også med bekymring konklusionerne i Revisionsrettens særberetning 20/2025 om Kommissionens støtte til bekæmpelse af sult i Afrika syd for Sahara, hvori der blev konstateret svagheder i omkostningsvurderingen og projektplanlægningen, herunder utilstrækkelig kontrol af budgetter og tilfælde af ubrugt eller uhensigtsmæssigt udstyr; understreger, at sådanne mangler undergraver en forsvarlig økonomisk forvaltning, og opfordrer Kommissionen til at styrke omkostningsanalysen, indkøbsplanlægningen og den behovsbaserede gennemførelse;

229.opfordrer Kommissionen til:i)at styrke forebyggende og korrigerende kontroller under udgiftsområde 6 ved at afhjælpe tilbagevendende svagheder, som f.eks. ikkestøtteberettigede udgifter, uregelmæssigheder i forbindelse med udbud, manglende dokumentation og udgifter, som reelt ikke er afholdt; opfordrer til at sørge for styrket vejledning til delegationerne og gennemførelsespartnerneii)at gennemføre en udførlig gennemgang af sikkerhedsrammen for indirekte forvaltning, navnlig med hensyn til søjlevurderede organisationer og internationale finansielle institutioneriii)at sikre, at den nye ROM-kontrakt kan tages i brug hurtigst muligt i april 2026, da afbrydelsen af ROM undergraver præstationsovervågningen og resultatorienteringen af gennemførelsen af NDICI; at forhindre fremtidige forstyrrelser i ROM ved at sikre stabil finansiering og sikre, at overvågningsværktøjerne er til rådighed løbende i hele FFR-periodeniv)at vende faldet i EU's handelsbistand til LDC-landene, straks foretage den planlagte analyse for 2026 og foreslå korrigerende foranstaltninger, der sikrer, at handelsbistanden prioriterer de lande, der har størst behovv)at indarbejde anbefalingerne fra garantien for foranstaltninger udadtil, der supplerer Kommissionens evaluering, i det nye FFR-lovgivningsforslag, herunder øget brug af blanding i LDC-lande, skrøbelige eller konfliktramte lande og engageret koordinering med interessenter såsom civilsamfundet;vi)at sikre upartiske og evidensbaserede vurderinger i rapporteringen om udvidelse, således at politiske overvejelser ikke tilsidesætter objektive evalueringskriteriervii)at sikre, at ingen EU-bistand til tredjelande gavner enheder, der er involveret i krænkelser af menneskerettighederne, undertrykkelse eller demokratiske tilbageskridt, og anvende konditionalitet nøje, herunder gennem suspension af bistand, hvor Unionens grundlæggende værdier undergraves; at tilvejebringe en detaljeret oversigt over de sikkerhedsforanstaltninger, overvågningsmekanismer og korrigerende foranstaltninger, der er gennemført for at opretholde integriteten og ansvarligheden i Unionens eksterne bistandviii)fortsat at støtte pålidelige humanitære partnere, kombineret med uafhængigt tilsyn fra eksterne eksperters og Revisionsrettens side, for at sikre effektiv kontrol med og tillid til anvendelsen af EU-midlerix)at give et konsolideret og gennemsigtigt overblik over Unionens samlede finansielle støtte til Ukraine, herunder tilskud, lån og garantier under flere instrumenter og faciliteter, med henblik på at styrke den demokratiske kontrol og sikre fuld ansvarlighedx)nøje at overvåge påstandene om alvorlig svig i Ukraine og fortsat anvende konditionalitet, hvis der konstateres systemiske risici eller misbrug af midler; regelmæssigt at holde Europa-Parlamentet underrettet om revisionsudvalgets aktiviteter og resultater for at sikre passende parlamentarisk kontrolxi)at rapportere om omfanget af beløb fra EFSD+, der er tildelt og indgået kontrakt om i LDC-landene, og vise gennemsigtighed med hensyn til, hvordan kvoten af tildelinger inden for landenes flerårige vejledende programmer overholdesxii)at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de afhjælpende foranstaltninger, der er truffet efter afslutningen af GD INTPA's igangværende revision af sin kontrolstrategixiii)at fremskynde afslutningen af 9. EUF, der fortsat er åben 17 år efter udløbsklausulen, og gennemgå de årsager, der har bidraget til den forlængede gennemførelsescyklusxiv)at samarbejde med EIB for at sikre, at dens långivningstransaktioner i lande uden for EU er i overensstemmelse med Unionens udenrigspolitiske mål og ledsages af effektive samarbejdsrammer med partnerlandexv)at øge gennemsigtigheden ved at offentliggøre tilgængelige resultattavler, der sporer kontrakter vedrørende foranstaltninger udadtil af høj værdi, resultatindikatorer og status for Revisionsrettens anbefalingerxvi)at styrke den finansielle due diligence og sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med udbud under Global Gatewayxvii)at sikre, at gennemførelsespartnerne nøje overholder synlighedsreglerne med hensyn til at fremlægge gennemsigtige oplysninger for offentligheden, og anmoder om strengere opfølgning i tilfælde af gentagen manglende overholdelse

230.bemærker, at udgiftsområde 7 "Europæisk offentlig forvaltning" tegnede sig for 13,3 mia. EUR eller 6,9 % af Unionens budgetudgifter i 2024; bemærker, at Kommissionen bruger 8 mia. EUR svarende til 60,6 % af det samlede beløb; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten også for 2024 konkluderer, at administrationsudgifter er et udgiftsområde med lav risiko; understreger, at Kommissionen uden tøven bør følge op på de problemer, som Den Europæiske Revisionsret har påpeget i sin årsberetning for 2024 vedrørende betaling for IT-tjenester;

231.er fortsat kritisk over for den proces, hvorved Kommissionen i 2023 besluttede at sælge 23 af sine kontorbygninger i Bruxelles og lease 17 af dem tilbage for en periode indtil 2029; bemærker, at beslutningen om at gøre dette tilsyneladende blev truffet uden klare konsekvensanalyser af alle transaktioner; finder det særlig bekymrende, at Kommissionen kun modtog ét tilbud for transaktionen fra et belgisk statsejet selskab, der havde afgivet et vejledende tilbud, inden Kommissionen iværksatte indkaldelsen af ansøgninger, og at tilbuddet ikke opfyldte kravene i udbuddet vedrørende gyldighedsperioden for en bankgaranti; udtrykker sin dybe bekymring over, at Kommissionens evalueringsudvalg ikke var tilstrækkelig uafhængigt, idet alle dets medlemmer var underordnet den ansvarlige anvisningsberettigede; bemærker i denne forbindelse med bekymring EPPO's nylige indsamling af bevismateriale i forbindelse med denne transaktion, som yderligere forstærker den alvorlige tvivl med hensyn til håndteringen og forvaltningen af salget;

232.bemærker, at der ifølge Kommissionen blev indgivet 54 anmodninger om bistand i henhold til personalevedtægtens artikel 24 i perioden 2021-2024, og at der kun er blevet fulgt op på otte af dem med indledningen af en administrativ undersøgelse; mener, at dette antal er bekymrende lavt, da det betyder, at 85 % af anmodningerne er blevet afvist uden opfølgning; glæder sig over, at den ledende fortrolige rådgivers kontor er blevet styrket i betragtning af, at ca. 300 ansatte i Kommissionen inden for et enkelt år anmodede hende om hjælp i chikanerelaterede sager; bemærker endvidere, at der blev indgivet 14 klager direkte til Kommissionens Undersøgelses- og Disciplinærkontor (IDOC), hvor fire sager efter en vurdering blev afsluttet som ikkeeksisterende sager, og to sager blev afsluttet uden opfølgning efter en administrativ undersøgelse; noterer sig, at disciplinærsager førte til én advarsel, én skriftlig advarsel og tre irettesættelser, én sag er stadig i den prædisciplinære fase, og to sager behandles i øjeblikket af disciplinærrådet, mens to sager blev indberettet direkte til OLAF, som afviste begge sager på grund af utilstrækkelig mistanke; understreger, at disse tal synes at være meget lave for en organisation med mere end 30 000 ansatte, og opfordrer Kommissionen til at forbedre de ansattes muligheder for i et sikkert miljø at komme frem med sager om chikane;

233.bemærker, at Kommissionens ansatte i perioden 2021-2024 ikke indberettede nogen tilfælde til OLAF, hvor kilden var en whistleblower; beklager, at Kommissionen ikke gav oplysninger om, hvorvidt, eller hvor mange, sager der i stedet blev indberettet via interne hierarkiske kanaler eller til generalsekretæren; mener ikke, at det er muligt at vurdere, om whistleblowingordningen er effektiv i mangel af omfattende data om antallet af rejste sager, de anvendte kanaler og de opfølgende foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i hvert enkelt tilfælde; bemærker i denne sammenhæng, at Kommissionen i øjeblikket er i gang med at revidere sine retningslinjer for whistleblowing i lyset af retspraksis og konkret erfaring med gennemførelsen af direktiv (EU) 2019/1937 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten, med henblik på at tilpasse dem så tæt som muligt til direktivet;

234.bemærker med interesse, at kommissæren med ansvar for budget, offentlig forvaltning og bekæmpelse af svig i sin opgavebeskrivelse fik til opgave at foretage en omfattende revision af Kommissionens organisation og aktiviteter; er principielt enig i, at det er vigtigt, at alle organisationer regelmæssigt undersøger, om deres organisation og procedurer er ajourførte; understreger, at det er vigtigt, at denne proces forbliver gennemsigtig, og at relevante organisationer, der repræsenterer Kommissionens ansatte og andre relevante aktører, inddrages fuldt ud i processen, bl.a. for at fremme tillid til og accept af resultatet af revisionen blandt alle interessenter, herunder navnlig de berørte ansatte;

235.understreger, at gennemsigtighed i forvaltningen og adgang til oplysninger og dokumenter er centrale elementer i forsvarlig, ansvarlig og demokratisk regeringsførelse; beklager i denne forbindelse, at der i de seneste år har været talrige eksempler på, at Kommissionen ikke har levet op til rimelige gennemsigtighedsstandarder; noterer sig EU-Domstolens dom sag T-36/23, Stevi og The New York Times mod Kommissionen; mener, at uformelle udvekslinger ikke må erstatte officiel kommunikation, og at alle oplysninger vedrørende beslutningstagning eller arbejdsgange skal overføres via officielle kanaler under fuld overholdelse af gennemsigtighedskravene; understreger, at det er vigtigt for Kommissionens troværdighed, at den sikrer en streng gennemførelse af retningslinjerne for brugen af tekstbeskeder i forbindelse med arbejdsgange; minder om, at tekstbeskeder, der sendes eller modtages af EU-tjenestemænd, i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 kun vil blive betragtet som dokumenter, hvis de vedrører Unionens politik eller afgørelser;

236.bemærker med bekymring, at Kommissionen i 2024 reviderede sine interne regler om aktindsigt; mener, at disse ændringer er uforenelige med retten til aktindsigt som fastsat i forordning (EF) nr. 1049/2001; understreger, at reglerne f.eks. fastsætter, at kun "indhold, der udgør vigtige oplysninger, som ikke kun er af kortvarig relevans, registreres" og kræver automatisk sletning af tekstbeskeder; bemærker, at lovligheden af disse regler i øjeblikket anfægtes ved EU-Domstolen;

237.understreger, at aktindsigt er et centralt princip for at sikre gennemsigtighed i den offentlige forvaltning; påpeger, at Kommissionen desværre i mange situationer ikke har givet svar inden for de fastsatte frister, navnlig i sager vedrørende genfremsatte begæringer, hvor Den Europæiske Ombudsmand har konstateret systemiske og betydelige forsinkelser i Kommissionens administration; fremhæver, at det er afgørende for Kommissionens troværdighed, at journalister og den brede offentlighed kan få adgang til dokumenter inden for de lovbestemte frister; understreger endvidere, at gennemsigtighed ikke kun kræver rettidig adgang, men også, at selve dokumenterne er udarbejdet i et klart og forståeligt sprog, da alt for teknokratisk kommunikation kan hindre borgernes meningsfulde adgang til oplysninger, selv når dokumenterne er tilgængelige;

238.minder om, at Den Europæiske Ombudsmand har konstateret tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med flere lovgivningsforslag, som Kommissionen fremsatte i 2025; bemærker med stor bekymring, at disse sager omfatter omnibus I-pakken; understreger betydningen af at overholde reglerne vedrørende bedre lovgivning; understreger betydningen af robust, holdbar og juridisk forsvarlig lovgivning, der sikrer stabile og forudsigelige lovgivningsmæssige rammer, også med henblik på at styrke det indre marked og styrke Unionens globale konkurrenceevne;

239.udtrykker sin dybe bekymring over, at der har været en række påstande om korruption i tilknytning til Kommissionen, herunder tidligere medlemmer af Kommissionen og højtstående tjenestemænd; bemærker navnlig, at Kommissionen efter Den Europæiske Anklagemyndigheds indledning af en strafferetlig efterforskning af påstande om korruption, der involverer en højtstående tjenestemand i Kommissionen, i slutningen af 2024 og i forlængelse af den henstilling, som OLAF fremsatte i 2024, indledte sin egen disciplinære procedure vedrørende denne tjenestemand; bemærker, at Kommissionen for nylig meddelte, at den havde afsluttet proceduren, idet den fandt, at den pågældende tjenestemand havde overtrådt de gældende regler i personalevedtægten, herunder bestemmelser vedrørende interessekonflikter, gennemsigtighed, accept af gaver og fremlæggelse af dokumenter; minder om, at disciplinærsagen fulgte OLAF's konklusioner, hvor der blev undersøgt påstande om, at fortrolige oplysninger vedrørende en større luftfartsaftale med Staten Qatar var blevet udvekslet til gengæld for gaver; bemærker, at den pågældende i betragtning af den højtstående tjenestemands stilling som generaldirektør i Kommissionens Generaldirektorat for Mobilitet og Transport på daværende tidspunkt havde betydelig indflydelse på forhandlingsprocessen og dermed på den deraf følgende lufttransportaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Staten Qatar, der blev undertegnet den 18. oktober 2021; mener i lyset af arten af de faktiske omstændigheder, der førte Kommissionen til at indlede en disciplinærsag, og arten af de foranstaltninger, som kommissærkollegiet har truffet over for denne højtstående tjenestemand, at anvendelsen af denne aftale bør vurderes og om nødvendigt suspenderes;

240.minder om, at adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen fastsætter en kontrolperiode på to år for tidligere medlemmer af Kommissionen for så vidt angår erhvervsaktiviteter efter udløbet af deres mandatperiode; mener, at det er afgørende at sikre, at tidligere medlemmer af kollegiet kun udfører aktiviteter efter mandatperiodens udløb, som er forenelige med artikel 245 i TEUF; minder også om, at adfærdskodeksen fastsætter, at kommissærerne skal undgå enhver aktivitet, der kan bringe deres uafhængighed eller opfattelsen heraf i fare, navnlig i politisk følsomme perioder såsom valgkampagner;

241.bemærker med alvorlig bekymring de nyligt rapporterede udvekslinger mellem personale fra Kommissionens Generaldirektorat for Handel og Økonomisk Sikkerhed (GD TRADE) og repræsentanter for tobaksindustrien, som tyder på, at personalet i GD TRADE kan have handlet på en måde, der er til gavn for en virksomhed i sektoren, ved at tilskynde tredjelande til at svække lovgivningsmæssige restriktioner og skattepolitikker for visse tobaksvarer; bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand i sin afgørelse af 19. december 2023 fandt, at Kommissionens undladelse af at sikre en samlet tilgang på tværs af alle afdelinger til gennemsigtighed i møder med tobaksindustrien udgjorde fejl eller forsømmelser; minder om, at Unionen som part i WHO's rammekonvention om tobakskontrol (FCTC) skal beskytte sine politikker mod tobaksindustriens kommercielle interesser og andre særinteresser og begrænse interaktionen til, hvad der er strengt nødvendigt til reguleringsmæssige formål; understreger derfor, at der ikke bør tillades interaktioner vedrørende tredjelandes politikker for bekæmpelse af tobaksrygning; beklager, at de møder, der angiveligt blev afholdt, ikke blev offentliggjort; opfordrer til fuld gennemførelse af artikel 5, stk. 3, i FCTC for at sikre, at interaktionerne er strengt begrænsede og fuldt ud gennemsigtige;

242.beklager de seneste års vedvarende og kritiske tekniske, organisatoriske og proceduremæssige mangler i EPSO's funktionsmåde, som har ført til alvorlig omdømmemæssig skade for Unionens generelle rekrutteringsproces og har haft alvorlige negative konsekvenser for mange ansøgere, der har investeret betydelig tid og betragtelige ressourcer i deres bestræbelser på at deltage i udvælgelsesprocedurer, der er blevet annulleret, forsinket eller har haft alvorlige tekniske mangler; minder om, at Den Europæiske Ombudsmand i flere særskilte undersøgelser har konkluderet, at EPSO begik fejl eller forsømmelser i sin behandling af klager fra ansøgere, navnlig i forbindelse med fjerntestprocedurer, platformsmangler og inkonsekvent kommunikation vedrørende tekniske spørgsmål; understreger, at disse mangler risikerer at underminere EU-institutionernes tiltrækningskraft, troværdighed og langsigtede administrative kapacitet og derfor kræver hurtige korrigerende foranstaltninger;

243.opfordrer indtrængende Kommissionen og EPSO's ledelse til at evaluere alle aspekter af udvælgelsesproceduren, herunder forvaltning, digital infrastruktur, kommunikation med ansøgere og behandling af klager fra ansøgere, for at sikre, at Kommissionen og andre EU-institutioner fuldt ud og uden forsinkelse kan stole på, at EPSO udpeger og udvælger højt kvalificerede og motiverede ansøgere til alle typer job i institutionerne; opfordrer samtidig Kommissionen til at afhjælpe vedvarende skævheder i den geografiske repræsentation inden for alle tjenestegrene;

244.bemærker, at Europaskolernes samlede budget for 2024 var på 439,5 mio. EUR, hvilket svarer til en stigning på 5,3 % i forhold til 2023; minder om, at Europaskolerne primært finansieres af Kommissionen, andre EU-institutioner, medlemsstaterne og forældrebetalinger;

245.bemærker med tilfredshed, at hverken IAS eller enheden for intern kontrol (ICC) har fundet kritiske problemer i deres revisioner og kontroller i 2024; bemærker imidlertid, at de konstaterede svagheder i forvaltningen af menneskelige ressourcer og offentlige udbudsprocedurer bør afhjælpes som en prioritet;

246.understreger, at Parlamentet forventer, at Kommissionen fremlægger detaljerede svar på dechargebeslutningen forud for indledningen af dechargehøringerne for det følgende år, som normalt begynder i begyndelsen af november; finder det beklageligt, at det først modtog Kommissionens detaljerede svar på de specifikke anmodninger fra Europa-Parlamentet i dechargebetænkningen for regnskabsåret 2023 i begyndelsen af december 2025; understreger, at sådanne forsinkelser undergraver dechargeprocessens effektivitet ved at øge arbejdsbyrden for begge institutioner og mindske fokus for den parlamentariske kontrol;

247.understreger, at når mundtlige forespørgsler ikke kan besvares direkte af den ansvarlige kommissær under en dechargehøring i Parlamentet, bør der gives opfølgende skriftlige svar til Parlamentet inden for den aftalte tidsramme; minder om, at tilvejebringelse af rettidige og fyldestgørende svar udgør et centralt element i effektiv parlamentarisk kontrol og demokratisk ansvarlighed;

248.bemærker med tilfredshed, at de fleste kommissærer overholder dechargeproceduren og deltager i de høringer, som Budgetkontroludvalget anmoder om; understreger, at Kommissionens formand i sin rolle som leder af Kommissionen spiller en afgørende rolle i udformningen og gennemførelsen af alle større initiativer og politiske forslag fra Kommissionen; mener, at Kommissionens formand i denne funktion bør deltage aktivt i dechargeproceduren, og understreger i den forbindelse betydningen af, at Kommissionens formand deltager i forhandlingen på plenarmødet om decharge;

249.opfordrer navnlig Kommissionen til:i)at sikre, at alle fremtidige beslutninger om salg og om salg og tilbageleasing af bygninger træffes på grundlag af grundige konsekvensanalyser, at der modtages mere end ét tilbud, og at evalueringsudvalgene er uafhængige af de anvisningsberettigedeii)at udforme de fremtidige faser af den omfattende revision af Kommissionens organisation og aktiviteter på en gennemsigtig måde og sikre, at relevante organisationer, der repræsenterer Kommissionens ansatte og andre relevante aktører, inddrages fuldt ud i processeniii)at forelægge dechargemyndigheden alle relevante oplysninger og al relevant dokumentation vedrørende salget i 2023 af 23 af dens bygninger, herunder en detaljeret redegørelse for alle proceduremæssige skridt, der er taget, såsom den anvendte værdiansættelsesmetode og vurderingen af konkurrerende bud, i fuld gennemsigtighed og under behørig hensyntagen til EPPO's igangværende undersøgelseiv)at bestille en ekstern undersøgelse fra uafhængige eksperter i den ledende fortrolige rådgivers regi med henblik på at analysere, hvordan den formelle procedure for intern chikane fungerer eller ikke fungerer, og foreslå midler til at gøre den mere effektivv)at give dechargemyndigheden et samlet overblik over whistleblowersager, der er rejst af ansatte, for perioden 2021-2025, herunder antallet af sager, de anvendte indberetningskanaler (herunder det respektive hierarki, generalsekretæren og OLAF), de opfølgende foranstaltninger, der er truffet i hvert enkelt tilfælde, og de indberettende personers ansættelsesstatusvi)som led i sin revision af retningslinjerne for whistleblowing at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at tilpasse dem til de standarder, der er fastsat i direktivetvii)at gennemføre retningslinjerne for anvendelse af tekstbeskeder i forbindelse med arbejdsgange for at sikre, at alle oplysninger vedrørende beslutningstagning eller arbejdsgange overføres via officielle kanaler under fuld overholdelse af gennemsigtighedskraveneviii)at revidere ændringerne i 2024 af Kommissionens detaljerede gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1049/2001 og ændre sin forretningsorden for at sikre fuld overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1049/2001ix)at sikre rettidig og korrekt behandling af begæringer om aktindsigt i alle faser af processenx)at sikre en forudsigelig, konsekvent og ikkevilkårlig anvendelse af sine regler om bedre regulering ved at definere "presserende" situationer, der berettiger en undtagelse fra kravene i reglerne, og, hvor der indrømmes undtagelser, fastlægge en procedure for at sikre, at den hastende udarbejdelse af lovgivningsforslag stadig er i overensstemmelse med principperne om en gennemsigtig, evidensbaseret og inklusiv lovgivningsprocesxi)at sikre, at principperne om uafhængighed og integritet som fastsat i adfærdskodeksen for medlemmer af Europa-Kommissionen overholdes under iagttagelse af de højeste standarder for etisk adfærdxii)at fremskynde arbejdet for at sikre, at EPSO fungerer korrekt med henblik på at give EU-institutionerne et tilstrækkeligt antal højt kvalificerede ansøgerexiii)i samarbejde med EPSO og de øvrige EU-institutioner at sikre en fuldstændig og rettidig gennemførelse af Ombudsmandens henstillinger vedrørende EPSO og genoprette tilliden til, at EPSO's udvælgelsesprocedurer er retfærdige, tilgængelige og pålidelige, og aflægge rapport om fremskridtene til dechargemyndighedenxiv)fortsat at undersøge alle muligheder for at korrigere væsentlige geografiske og kønsmæssige skævheder i forskellige kategorier af ansattexv)at vedtage målbare standarder for klart sprog for alle sine offentlige meddelelser og udarbejde en handlingsplan for at forbedre tilgængeligheden af sine publikationer, herunder pressemeddelelser, programdokumenter, årsberetninger og årlige aktivitetsrapporter, for borgerne på alle Unionens officielle sprog og aflægge rapport om gennemførelsen heraf til dechargemyndighedenxvi)at samarbejde med den fælles sygeforsikringsordning for at sikre, at den dækker en bredere vifte af sygdomme, herunder yderligere autoimmune sygdomme, og for at godtgøre en bredere vifte af test og behandlingerxvii)at evaluere og om nødvendigt suspendere lufttransportaftalen fra 2021 mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater og Staten Qatarxviii)at følge op på Ombudsmandens konklusioner og hurtigst muligt undersøge udvekslingerne mellem GD TRADE's personale og repræsentanter for tobaksindustrien og aflægge rapport om sine resultater til dechargemyndigheden

250.bemærker, at Revisionsretten for tredje år i træk afgav en erklæring med forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten efter lignende konklusioner i 2022 og 2023; bemærker, at Revisionsretten i 2024 undersøgte 395 milepæle og mål på tværs af 28 tilskudsbetalinger, som dækkede 53,5 mia. EUR af de i alt 59,9 mia. EUR, der blev udbetalt i 2024, og at Revisionsretten, selv om den ikke beregner en fejlforekomst på grund af genopretnings- og resiliensfacilitetens specifikke udgiftsmodel, anslår, at den minimale finansielle effekt af sine revisionsresultater ligger over væsentlighedstærsklen; bemærker med bekymring, at der er en stigende tendens i den samlede finansielle effekt af kvantitative revisionsresultater; er bekymret over, at Revisionsretten konkluderede, at seks ud af 28 tilskudsbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som blev gennemført i 2024, var påvirket af kvantitative revisionsresultater, og at fem af dem var behæftet med væsentlige fejl; bemærker, at med undtagelse af disse spørgsmål var de udgifter under genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er godkendt i regnskaberne for regnskabsåret 2024, ifølge Revisionsretten i alt væsentligt lovlige og formelt rigtige;

251.bemærker med bekymring, at Revisionsretten konstaterede, at seks milepæle i fem betalinger ikke var opfyldt på tilfredsstillende vis; bemærker, at i disse tilfælde udgjorde de manglende elementer mere end en minimal, acceptabel afvigelse, og at Kommissionen ikke desto mindre foretog de tilhørende betalinger; bemærker desuden, at i ét af disse seks tilfælde baserede Kommissionen sin foreløbige vurdering på medlemsstatens data og kontroller uden at foretage yderligere test for at efterprøve deres pålidelighed;

252.noterer sig endvidere, at Revisionsretten konstaterede, at der i 12 andre tilfælde var svagheder i Kommissionens vurdering, der, selv om de ikke vedrørte opfyldelsen af en milepæl eller et mål, afslørede, at Kommissionen ikke havde foretaget tilstrækkelig kontrol af, om medlemsstaternes data og kontroller var pålidelige;

253.bemærker, at Kommissionens betalinger til medlemsstaterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten er betinget af en tilfredsstillende opfyldelse af de aftalte milepæle og mål snarere end af kontrol af de enkelte udgifters overholdelse af EU-reglerne og de nationale regler, hvilket gør det vanskeligt at vurdere overholdelsen af de gældende retlige krav; bemærker også, at forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke specificerer kriterier for fortolkningen af udtrykket "tilfredsstillende" i relation til opfyldelsen af milepæle og mål, og at denne vurdering i tilfælde af kvalitative kriterier afhænger af flere forskellige vurderinger, hvilket kan føre til forskellige fortolkninger af, om milepæle eller mål er blevet opfyldt på tilfredsstillende vis; bemærker endvidere, at de identificerede tilfælde af vagt definerede milepæle eller mål har resulteret i, at kriterierne for vurdering af deres opfyldelse forbliver uklare;

254.bemærker, at Revisionsretten også konstaterede fire tilfælde, hvor Kommissionen i sin foreløbig vurdering havde accepteret og dokumenteret vagt definerede milepæle eller mål; bemærker, at når milepæle og mål er vagt definerede, bliver kriterierne for vurdering af deres opfyldelse uundgåeligt også vage, hvilket undergraver vurderingsprocessens robusthed og klarhed; bemærker, at Kommissionen erkender, at de milepæle og mål, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelser, i nogle tilfælde kunne have været formuleret mere klart;

255.minder om, at genopretnings- og resiliensfacilitetens supermilepæle for Polen krævede specifikke reformer på det retlige område, herunder for det første nedlæggelsen af disciplinærafdelingen ved den øverste domstol og erstatningen heraf med en uafhængig afdeling ved den øverste domstol, og for det andet, at alle dommere, der var berørt af disciplinærafdelingens afgørelser, havde ret til at få deres sag gennemgået af den nye afdeling inden for en klar frist; er bekymret over den polske præsidents fortsatte afvisning af at undertegne de reformer, som blev foreslået af den polske regering i 2025 og vedtaget af det polske parlament vedrørende retsstatsprincippet, og som har til formål at gennemføre Kommissionens henstillinger vedrørende opfyldelsen af milepælene for retsvæsenet under genopretnings- og resiliensplanen; understreger, at opfyldelsen af milepæle for retsvæsenets uafhængighed i overensstemmelse med EU-retten, herunder EU-Domstolens retspraksis, er afgørende for at sikre retssikkerheden og beskytte Unionens budget;

256.bemærker, at Revisionsretten konstaterede, at projekter vedrørende én milepæl og tre mål omfattet af to betalinger var påbegyndt før støtteberettigelsesperioden; bemærker, at forordningen fastsætter, at kun foranstaltninger iværksat fra den 1. februar 2020 og fremefter kan finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, men den angiver ikke nærmere, hvad der skal forstås ved "iværksat"; noterer sig, at Kommissionen i januar 2021 udsendte vejledning, hvori den fortolker "iværksættelsen" af en foranstaltning som begyndelsen på dens gennemførelse i praksis, når omkostningerne rent faktisk opstår; anerkender, at Revisionsretten mener, at iværksættelsen af en foranstaltning bør fortolkes som datoen for indgåelsen af den første retlige forpligtelse (f.eks. en kontrakt, en indkøbsordre eller en finansieringsafgørelse), hvilket er indledningen af den første aktivitet vedrørende foranstaltningen, mens Kommissionen mener, at iværksættelsen sker ved begyndelsen på foranstaltningens gennemførelsen i praksis, når omkostningerne rent faktisk opstår; anerkender, at der findes forskellige fortolkninger af, hvad der udgør "iværksættelsen" af en foranstaltning under genopretnings- og resiliensfaciliteten;

257.bemærker, at Unionens udestående låntagning steg med mere end 30 % i 2024, hvilket afspejler Kommissionens udvidede anvendelse af kapitalmarkederne til finansiering af store programmer såsom SURE og NGEU; bemærker, at den samlede udestående låntagning i 2027 kan overstige 900 mia. EUR, hvilket er næsten ti gange så meget som det niveau, der blev registreret i 2020 forud for lanceringen af NGEU; bemærker, at Kommissionen siden december 2022 har anvendt en diversificeret finansieringsstrategi som sin standardmetode til at rejse midler på kapitalmarkederne, og at den nominelle værdi af Unionens udestående låntagning ved udgangen af 2024 var på 601,3 mia. EUR, hvilket er en stigning fra 458,5 mia. EUR i 2023; er bekymret over, at det stigende niveau af gæld og den dermed forbundne stigning i renteomkostninger vil få langsigtede konsekvenser for Unionens finanspolitiske stabilitet, hvilket potentielt kan føre til et større finansielt pres og mindske Unionens kapacitet til at reagere på fremtidige udfordringer eller investere i vigtige strategiske prioriteter;

258.bemærker med bekymring, at de årlige NGEU-finansierede tilskudsbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten beløb sig til 55,9 mia. EUR i 2024 og kun nåede op på ca. halvdelen af det niveau, som Kommissionen forventede i juni 2023 (96,0 mia. EUR), hvilket afspejler vedvarende forsinkelser i indgivelsen og behandlingen af betalingsanmodninger; bemærker imidlertid, at der var et øget momentum hen imod årets udgang, da 15 medlemsstater indgav betalingsanmodninger for i alt 58,5 mia. EUR i december 2024;

259.bemærker, at betalingerne under genopretnings- og resiliensfaciliteten ved udgangen af 2024 beløb sig til 197,5 mia. EUR ud af 358,9 mia. EUR i forpligtede tilskud, hvilket betyder, at op til 161,4 mia. EUR stadig skal udbetales inden udgangen af 2026; bemærker, at denne betydelige mængde udestående betalinger, der er koncentreret i instrumentets sidste to år, øger risikoen for flaskehalse i gennemførelsen og yderligere forsinkelser, navnlig i medlemsstater med strukturelle kapacitetsbegrænsninger; understreger, at en rettidig absorption af de resterende tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten vil afhænge af reformernes og investeringernes kvalitet og modenhed, de nationale forvaltningssystemers stabilitet, tilgængeligheden af administrativ kapacitet og teknisk støtte og Kommissionens evne til at behandle en stor mængde betalingsanmodninger effektivt inden for en komprimeret tidsramme;

260.bemærker Revisionsrettens konklusion om, at gennemførelsen af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten var lavere end forventet, mens absorptionen af supplerende NGEU-midler accelererede i 2024; bemærker, at de årlige tilskudsbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2024 var på i alt 55,9 mia. EUR, hvoraf 7,9 mia. EUR blev finansieret af REPowerEU, og 48,0 mia. EUR af NGEU-tilskud, og at de årlige betalinger til NGEU-finansierede tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten kun udgjorde halvdelen af, hvad Kommissionen havde forventet i juni 2023 (96 mia. EUR); bemærker dog, at 15 medlemsstater havde indsendt betalingsanmodninger for i alt 58,5 mia. EUR i december 2024; bemærker, at eftersom der ved udgangen af 2024 var udbetalt 197,5 mia. EUR vedrørende forpligtelser på 358,9 mia. EUR, er der stadig op til i alt 161,4 mia. EUR, der skal udbetales som tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten inden udgangen af 2026;

261.bemærker med bekymring, at Kommissionen i sin rapport af 8. oktober 2025 om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten erkendte, at gennemførelsesgraden varierer betydeligt mellem medlemsstaterne, og at kun seks medlemsstater har modtaget betalinger svarende til mere end 65 % af deres samlede tilskudsramme, og fire andre medlemsstater har modtaget mere end 50 % af deres tildeling af tilskud; udtrykker bekymring over de hidtidige betydelige forskelle i absorptionen af tilskud fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; understreger, at medlemsstaternes rettidige og effektive gennemførelse af reformer og investeringer er blevet stadig mere presserende med mindre end seks måneder tilbage til fristen i august 2026;

262.understreger sin bekymring over Revisionsrettens konklusioner i særberetning 22/2024 om dobbeltfinansiering som følge af genopretnings- og resiliensfacilitetens model; fremhæver, at medlemsstaternes nationale planer kan omfatte såkaldte "omkostningsfrie foranstaltninger", dvs. foranstaltninger, der skønnes ikke at have omkostninger, som skal finansieres af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og for hvilke der slet ikke foretages kontrol af dobbeltfinansiering, da Kommissionen mener, at foranstaltninger, der ikke modtager midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, ikke udgør en sådan risiko; bemærker, at Revisionsretten rapporterede om potentielle tilfælde af dobbeltfinansiering i forbindelse med foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om, at de rapporterede resultater i Kroatien vedrører en sådan omkostningsfri foranstaltning, og at hverken Kommissionen eller medlemsstaten mener, at der var tale om dobbeltfinansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; understreger, at Revisionsrettens konklusion afspejler en anden fortolkning af, hvad der udgør "finansieret" snarere end faktisk dobbeltfinansiering; understreger ikke desto mindre, at "omkostningsfrie foranstaltninger" og manglen på systematiske krydskontroller skaber en strukturel blind vinkel, som kræver styrket overvågning og vejledning; opfordrer Kommissionen til fortsat at overvåge og yde vejledning til medlemsstaterne om anvendelsen af reglerne om dobbeltfinansiering, samtidig med at den retlige og metodologiske ramme, der er fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, anerkendes;

263.minder om, at forordningen fastsætter, at foranstaltninger knyttet til milepæle og mål, der tidligere er blevet opfyldt, ikke må omgøres, og at medlemsstaterne i de forvaltningserklæringer, der ledsager deres betalingsanmodninger, skal bekræfte, at dette ikke er sket; beklager, at den retlige ramme for genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke giver Kommissionen mulighed for effektivt at adressere omgørelser af foranstaltninger efter den 31. december 2026;

264.understreger, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i finansieringsaftalen og artikel 21, stk. 1, i låneaftalen kan foretage kontroller, gennemgange, tjek og revisioner vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen for så vidt angår oplysninger om og begrundelsen for en tilfredsstillende opfyldelse af milepæle og mål i en betalingsanmodning, og at sådanne kontroller, gennemgange, tjek og revisioner kan foretages i en periode, efter at genopretnings- og resiliensfaciliteten er udløbet, og kan bidrage til at identificere tilfælde, hvor de oplysninger, der ligger til grund for betalingsanmodningen som indgivet af en medlemsstat, ikke var korrekte;

265.bemærker, at gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, overvåges årligt inden for rammerne af det europæiske semester, og at medlemsstaterne forelægger statusrapporter for Kommissionen; bemærker, at disse rapporter i overensstemmelse med vejledningen Vejledning C/2024/3975 af 21. juni 2024. til medlemsstaterne om oplysningskravene i forbindelse med de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag og de årlige statusrapporter i genopretnings- og resiliensfacilitetens levetid skal indeholde oplysninger om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af de reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen, som indgår i de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag; understreger, at disse rapporter er afgørende for at sikre gennemsigtighed, ansvarlighed og effektiv anvendelse af EU-midler, og opfordrer Kommissionen til at kontrollere, at medlemsstaterne giver fuldstændige, rettidige og nøjagtige oplysninger i overensstemmelse med målene for genopretnings- og resiliensfaciliteten;

266.bemærker, at Kommissionen siden 2021 har udsendt 20 endelige revisionsrapporter vedrørende milepæle og mål og i disse rapporter har fremsat 591 henstillinger til 15 medlemsstater; udtrykker særlig bekymring over, at gennemførelsesfristen i revisionsrapporten allerede var overskredet for de fleste (64 %) af de 136 henstillinger vedrørende kritiske og meget vigtige revisionsresultater; noterer sig Kommissionens erkendelse af, at sådanne forsinkelser i nogle medlemsstaters gennemførelse udgør 22 % af de samlede henstillinger vedrørende kritiske og meget vigtige revisionsresultater; bemærker endvidere Kommissionens accept af Revisionsrettens anbefaling om at analysere årsagerne til forsinkelser i medlemsstaternes gennemførelse og dens igangværende gennemgang af status for alle udestående anbefalinger; forventer, at den hurtigst muligt afhjælper forsinkelserne i gennemførelsen af Kommissionens henstillinger fra de efterfølgende revisioner;

267.minder om, at Kommissionen fortsatte med at tilføje kontrolmilepæle, efter at medlemsstaternes svagheder i deres kontrolsystemer var opdaget; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at selv om Kommissionen har styrket sin kontrol af offentlige udbud og statsstøtte, er medlemsstaternes kontrolsystemer fortsat ikke tilstrækkeligt effektive til at sikre overholdelse; bemærker, at Revisionsretten konstaterede svagheder, som udgør en risiko for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, i 22 individuelle offentlige udbudsprocedurer, herunder manglende kontrol med henblik på at forebygge eller opdage interessekonflikter, svagheder med hensyn til at begrunde anvendelsen af hasteprocedurer og svagheder med hensyn til at vurdere udbudsværdien og projektvarigheden, som førte til betydelige forskelle mellem udbudsdokumenterne og de indgåede kontrakter; bemærker, at Kommissionen er i færd med at revidere sin vejledning til medlemsstaterne med henblik på at forbedre de relaterede kontroller på nationalt plan; understreger, selv om overholdelsen af reglerne for offentlige udbud og statsstøtte generelt ingen betydning har for den formelle rigtighed af de betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, som Kommissionen udbetaler til medlemsstaterne, er disse regler vigtige for at sikre et effektivt indre marked; mener derfor, at finansieringen skal være underlagt overholdelse af de gældende regler for det indre marked; anerkender, at kommissæren med ansvar for budget, bekæmpelse af svig og offentlig forvaltning under sin høring i Budgetkontroludvalget den 8. december 2025 erkendte, at en af de svagheder, der ikke kan gentages, er, at reglerne om offentlige udbud og statsstøtte ikke er medtaget som betingelser for betaling, og at Kommissionen har forpligtet sig til at rette op på dette under den næste FFR;

268.noterer sig, at Revisionsretten for fem medlemsstaters vedkommende konstaterede svagheder i deres forvaltningserklæringer, som skal give sikkerhed for, at de oplysninger, der indgives sammen med betalingsanmodningerne, er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige; noterer sig, at Revisionsretten konstaterede, at de fem medlemsstater, herunder Tjekkiet, Spanien, Frankrig, Kroatien og Slovakiet, var bekendt med, at dokumentationen for tilfredsstillende opfyldelse af nogle milepæle og mål var utilstrækkelig, da de indgav betalingsanmodningen, men at ingen af dem tog forbehold i deres forvaltningserklæringer for at fremhæve, at en milepæl eller et mål kun var delvis opfyldt på tidspunktet for betalingsanmodningen;

269.giver udtryk for bekymring over Revisionsrettens konklusioner i særberetning 21/2025 om "Genopretnings- og resiliensfacilitetens støtte til bedre erhvervsklima": fremhæver, at de reformer, der er fastsat i de nationale planer, er forskellige med hensyn til omfang, karakter og ambitionsniveau og ikke altid kan omsættes til strukturelle ændringer i erhvervsklimaet; udtrykker også skuffelse over, at milepæle og mål generelt er begrænset til at måle juridiske "output", hovedsagelig vedtagelsen af love, snarere end deres resultater, og at betalingsbetingelserne derfor blev opfyldt, når lovene blev vedtaget, og ikke når lovene viste deres virkning; bemærker, at mange reformer allerede var planlagt før genopretnings- og resiliensfaciliteten, men at genopretnings- og resiliensfacilitetens finansielle støtte bidrog til at sikre, at reformerne blev gennemført på det pågældende tidspunkt;

270.noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkning om, at generaldirektøren for GD ECFIN med hensyn til alvorlige uregelmæssigheder, som medlemsstaterne ikke havde korrigeret, i sin erklæring tog forbehold med henvisning til den høje risiko, der blev konstateret i én medlemsstat, nemlig Tjekkiet, på grund af to individuelle tilfælde af interessekonflikter, for hvilke der ikke foreligger oplysninger om yderligere korrigerende foranstaltninger truffet af Tjekkiet på nuværende tidspunkt, og for hvilke Kommissionen endnu ikke havde iværksat korrigerende foranstaltninger; bemærker, at dette forbehold vedrører to betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at Kommissionen også vurderede, at der vedrørende 22 betalinger var mellemhøj risiko for alvorlige uregelmæssigheder og vedrørende seks betalinger var lav risiko; bemærker med bekymring Revisionsrettens synspunkt om, at eftersom risikovurderingskriterierne i det store og hele er i overensstemmelse med dem, der anvendes til kontrol på områder som offentlige udbud og statsstøtte, tager den samlede vurdering muligvis ikke fuldt ud højde for niveauet af den underliggende risiko;

271.er bekymret over Revisionsrettens rapportering om, at de oplysninger, som Kommissionen har til rådighed om afsløret svig, er begrænsede, og understreger behovet for at forbedre informationsstrømmene med henblik på at sikre beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, navnlig gennem styrkede forebyggende foranstaltninger; fremhæver, at EPPO ved udgangen af 2024 behandlede 311 aktive sager vedrørende NGEU, og at alle undtagen fire vedrørte genopretnings- og resiliensfaciliteten, hvilket svarer til ca. 17 % af alle aktive undersøgelser af svig i forbindelse med udgifter; bemærker, at den anslåede skade for EU's finansielle interesser beløber sig til 2,8 mia. EUR, svarende til 30 % (2023: 25 %) af den samlede anslåede skade som følge af svig i forbindelse med EU-udgifter. fremhæver imidlertid, at EPPO kun officielt havde underrettet Kommissionen om 75 sager vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, og at 80 % af disse anmeldte sager vedrørte én foranstaltning i en enkelt medlemsstat, Italien; bemærker også EPPO's konstatering af, at de nationale retshåndhævende myndigheder fortsat var den vigtigste kilde til indberetning, idet 90 % af de nye efterforskninger blev indledt på grundlag af deres oplysninger; bemærker også på baggrund af Revisionsrettens særberetning 6/2026 "Bekæmpelse af svig under genopretnings- og resiliensfaciliteten", at medlemsstaterne havde indberettet 51 tilfælde af mistanke om svig til GD ECFIN fra genopretnings- og resiliensfacilitetens start i 2021 til udgangen af 2024; er bekymret over, at rapporter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer, herunder Kommissionen, tegner sig for mindre end 1 % af de nye EPPO-undersøgelser, der blev indledt i 2025, hvilket giver anledning til yderligere bekymring over Kommissionens evne til at føre tilsyn med genopretnings- og resiliensfaciliteten; er også foruroliget over, at EPPO forventer, at antallet af sager vil fortsætte med at stige, eftersom gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er mindre end halvvejs afsluttet; understreger, at de tal, som EPPO har fremlagt, bekræfter, at der er risiko for svig i faciliteten; understreger, at denne situation viser, at der er behov for yderligere at styrke den nationale afslørings- og indberetningskapacitet, samarbejdet med EPPO og Kommissionen og den overordnede effektivitet og sammenhæng i systemerne til bekæmpelse af svig i hele Unionen; understreger, at beskyttelse af Unionens midler og skatteydernes penge kræver en solid, koordineret og velfinansieret ramme for bekæmpelse af svig på både EU-plan og nationalt plan;

272.glæder sig over de reformer, som Bulgarien har gennemført, og de fremskridt, der er gjort i 2025, hvor landet modtog ca. 31 % af sin samlede tildelte finansiering fra genopretnings- og resiliensfaciliteten gennem to trancher på i alt 1,91 mia. EUR; anerkender centrale reformer inden for offentlige udbud og gennemsigtighed i retsvæsenet; bemærker, at Kommissionen den 3. november 2025 vedtog en gennemførelsesafgørelse om delvis suspension af udbetalingen af anden rate af den ikketilbagebetalingspligtige støtte til Bulgarien, da én milepæl vedrørende reform af korruptionsbekæmpelse ikke var blevet anset for at være opfyldt på tilfredsstillende vis; anerkender den bulgarske regerings bestræbelser på at indføre reformer, der har til formål at sikre en politisk uafhængig udnævnelse af kommissionen for bekæmpelse af korruption; bemærker, at det i Kommissionens gennemførelsesafgørelse endvidere anerkendes, at nationalforsamlingen bevarer en dominerende rolle i både indstillingen og udnævnelsen af ledelsen af kommissionen for bekæmpelse af korruption; bemærker, at Bulgarien har seks måneder til at revidere den lovgivningsmæssige ramme for at nå den krævede tærskel; understreger, at suspensionen kun bør ophæves, når Bulgarien har truffet de nødvendige foranstaltninger til at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af milepælen;

273.noterer sig Revisionsrettens gentagne konstateringer af visse nationale revisionsmyndigheders mangler med hensyn til omfang, kvalitet, dokumentation og rapportering; understreger behovet for en klar ansvarsramme for at sikre kvalitet og sammenhæng; insisterer på, at revisionsorganerne i medlemsstaterne skal overholde internationalt anerkendte revisionsstandarder; advarer om, at undladelse heraf undergraver pålideligheden af deres arbejde og udgør en risiko for tilgangen med én enkelt revision;

274.beklager de ufuldstændige revisionsspor, som Revisionsretten har konstateret i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, og som svækker sporbarheden og begrænser Parlamentets og Revisionsrettens mulighed for at udøve kontrol; understreger, at alle Kommissionens databaser og informationssystemer, der anvendes til indsamling, udveksling og overvågning af data mellem Kommissionen og medlemsstaterne, skal være tilgængelige for Revisionsretten; understreger, at Revisionsretten bør have direkte og hurtig adgang til de oprindelige data, der er registreret i systemet, uden forudgående ændring, aggregering eller redigering fra de nationale myndigheders eller Kommissionens tjenestegrenes side; understreger, at en sådan adgang er afgørende for at sikre revisionernes uafhængighed, pålidelighed og effektivitet og for at opretholde gennemsigtighed og ansvarlighed i forbindelse med gennemførelsen af Unionens budget;

275.udtrykker bekymring over, at revisioner af genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre præstationsbaserede instrumenter fokuserer på systemrevisioner snarere end kontrol af faktisk afholdte udgifter; advarer om, at sådanne systemrevisioner måske ikke afslører underliggende problemer, som kan smitte af på og i alvorlig grad underminere den forsvarlige økonomiske forvaltning af Unionens budget og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser; opfordrer Kommissionen til at træffe afgørende korrigerende foranstaltninger, styrke revisions- og akkrediteringsprocedurerne og sikre, at lignende systemiske fejl ikke kan gentage sig, samtidig med at proportionalitetsprincippet med hensyn til rapporterings- og dokumentationsforpligtelser overholdes;

276.mener, at genopretnings- og resiliensfaciliteten udgør en forfatningsmæssig test vedrørende demokratisk ansvarlighed i betragtning af dens størrelse, tempo og ekstraordinære gennemførelsesmodel; minder om, at genopretnings- og resiliensfaciliteten finansieres gennem betydelig fælles europæisk låntagning og derfor kræver de højeste standarder for finansielt ansvar og gennemsigtighed, og at Unionens skatteydere får mest valuta for pengene; understreger, at Parlamentets rolle som dechargemyndighed kun giver mening, hvis gennemsigtighed, sporbarhed, objektiv anvendelse af reglerne og kontrolstandarder anvendes strengt og konsekvent i alle medlemsstater, og hvis vurderingen af milepæle og mål foretages på en fuldt ud objektiv og ikkepolitiseret måde, der sikrer ligebehandling af medlemsstaterne; mener, at ethvert skift i retning af præstationsbaserede instrumenter skal ledsages af parlamentarisk kontrol for at sikre demokratisk ansvarlighed; modsætter sig ethvert forslag, der vil forstyrre den institutionelle balance og undergrave Parlamentets rolle som dechargemyndighed;

277.bemærker, at Revisionsretten for 2024 vurderede fem medlemsstaters nationale systemer for at vurdere, om de gav mulighed for at følge de midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der var udbetalt fra det nationale budget, ned til slutmodtagerne og længere endnu, samt om de indeholdt data om de udgifter, som slutmodtagerne havde afholdt; noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at sporbarheden af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten ikke er systematisk på tværs af medlemsstaterne, og at de ordninger, der er indført i to medlemsstater, ikke sikrede systematisk indsamling af data om udgifter afholdt af slutmodtagere af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten; beklager, at Revisionsretten konstaterede, at der på trods af, at Kommissionen gav vejledning om den metode, som medlemsstaterne skal anvende i forbindelse med offentliggørelse af oplysninger om de 100 største slutmodtagere COM(2024)0474, bilag 5, bilag til rapporten fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten, 10.10.2024., er betydelige forskelle med hensyn til, hvilke oplysninger der offentliggøres; udtrykker alvorlig bekymring over, at sådanne mangler med hensyn til gennemsigtighed og sporbarhed risikerer at undergrave offentlighedens tillid og en effektiv demokratisk kontrol med udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker også, at to medlemsstater rapporterede beløb, der var tildelt (dvs. budgetteret) eller udbetalt, men i nogle tilfælde kun til formidlende organer og i nogle tilfælde midler fra faciliteten kombineret med national finansiering, og at én medlemsstat kun rapporterede data vedrørende foranstaltninger med milepæle og mål, som var omfattet af betalingsanmodninger indgivet til Kommissionen, hvilket ikke sikrede fuld ud afspejling af de igangværende foranstaltningers gennemførelse;

278.minder om, at artikel 22, stk. 2, litra d), nr. ii), i forordning (EU) 2021/241 om genopretnings- og resiliensfaciliteten forpligter medlemsstaterne til med henblik på revision og kontrol at indsamle sammenlignelige oplysninger om anvendelsen af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder om navnene på slutmodtagere, kontrahenter og underleverandører samt reelle ejere; minder endvidere om, at selv om forordningen ikke forpligter medlemsstaterne til at indsamle og offentliggøre oplysninger om udgifter, som slutmodtagere har afholdt for at nå milepæle eller mål, eller til at give sådanne oplysninger sammen med deres betalingsanmodninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, er de imidlertid forpligtet til at offentliggøre disse oplysninger om de 100 "slutmodtagere", der modtager de største finansieringsbeløb under genopretnings- og resiliensfaciliteten; noterer sig Kommissionens holdning, der kommer til udtryk i dens vejledning om genopretnings- og resiliensplaner, ifølge hvilken en "slutmodtager" beskrives som den "sidste enhed, der modtager midler, som ikke er en kontrahent eller en underleverandør"; udtrykker dyb bekymring over denne fortolkning af begrebet "slutmodtager", og gentager sin holdning om, at dette er i strid med den eksisterende lovgivning; understreger, at det forventer, at Kommissionen håndhæver overholdelsen af den eksisterende lovgivning og anvender alle de midler, den har til rådighed, til at sikre, at medlemsstaterne fremlægger en fuldstændig og meningsfuld liste over slutmodtagere, eksklusive enheder, der blot er formidlende, som f.eks. ministerier eller forvaltningsmyndigheder; understreger, at Parlamentet, for at sikre gennemsigtighed, vil overveje alle til rådighed værende foranstaltninger til at håndhæve overholdelsen og til at forhindre, at der anvendes en lignende fortolkning af gennemsigtighedsbestemmelserne i andre finansielle forordninger; mener, at vedvarende undladelse af at sikre meningsfuld offentliggørelse af slutmodtagerne i alvorlig grad rejser tvivl om Parlamentets evne til at meddele decharge på et informeret grundlag, og minder om, at Parlamentet gentagne gange har givet udtryk for alvorlige betænkeligheder i tidligere dechargebeslutninger vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder med hensyn til gennemsigtigheden af slutmodtagerne; mener, at Kommissionen bør indlede traktatbrudsprocedurer, og at den bør handle uden unødig forsinkelse for fuldt ud udøve sine beføjelser som traktaternes vogter over for medlemsstaterne for at sikre, at borgere og interessenter har fuld adgang til disse oplysninger; bemærker, at Parlamentet, hvis dette ikke sker, vil overveje alle passende foranstaltninger inden for sine beføjelser for at sikre overholdelse, herunder retlige skridt; understreger, at fuldstændige og pålidelige oplysninger om slutmodtagerne er afgørende for at forhindre misbrug af midler, opdage svig og sikre lige standarder for ansvarlighed i alle medlemsstater;

279.minder Kommissionen om, at ordlyden og ånden i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten skal følges nøje, og at vedtagelsen af retningslinjer eller andre interne dokumenter skal være i fuld overensstemmelse med resultaterne af forhandlingerne mellem den lovgivende myndigheds to parter; mener, at dette ikke har været tilfældet, da Kommissionen vedtog bestemmelserne vedrørende fortolkningen af, hvad en "slutmodtager" er, i sin vejledning om genopretnings- og resiliensplaner;

280.fremhæver endvidere, at medlemmerne af Budgetkontroludvalget den 4. februar 2025 med henblik på decharge i henhold til artikel 319 i TEUF anmodede Kommissionen om for hver medlemsstat at fremlægge en liste over de 100 største fysiske personer eller enheder, der modtager midler under genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder kontrahenter og underleverandører; finder det uacceptabelt, at kun seks medlemsstater delte de ønskede data med Kommissionens tjenestegrene, og at én medlemsstat gav udtryk for sin hensigt om at dele listen i fremtiden, mens tre andre medlemsstater anførte, at de ikke ville indsende dataene, idet de hævdede, at anmodningen ikke var i overensstemmelse med rapporteringskravene i henhold til forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten, mens de resterende 17 medlemsstater undlod at reagere på Kommissionens anmodning;

281.fremhæver genopretnings- og resiliensfacilitetens afgørende bidrag til at forebygge et alvorligt økonomisk tilbageslag og en social krise efter covid-19-pandemien og dens evne til at tilvejebringe et stærkt kriseresponsværktøj;

282.opfordrer Kommissionen til at omsætte Revisionsrettens anbefalinger i årsberetningen for 2024 til handling for at sikre, at Kommissionen:i)foretager tilstrækkelige substanstest til at sikre sig, at oplysningerne vedrørende medlemsstaternes overholdelse af kravene i Rådets gennemførelsesafgørelser er pålidelige, når den vurderer opfyldelsen af milepæle og mål på grundlag af overvågnings- eller gennemførelsesrapporter, i stedet for at forlade sig på medlemsstaternes data og kontrollerii)analyserer årsagerne til medlemsstaternes forsinkede gennemførelse af henstillinger vedrørende kritiske eller meget vigtige revisionsresultater og overvejer at anvende faste nedsættelser;

283.opfordrer desuden Kommissionen til:i)nøje at overvåge den fortsatte opfyldelse af milepæle og mål, navnlig dem, der vedrører revision, overvågning og kontrol, og sikre en passende overvågning af status for gennemførelsen af forskellige milepæle og mål på forskellige tidspunkter efter udløbet af genopretnings- og resiliensfaciliteten via de muligheder, der er fastsat i finansierings- og låneaftalerne og det europæiske semesterii)at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre, at milepæle og mål, navnlig dem, der er af strukturel karakter eller knyttet til landespecifikke henstillinger, gennemføres fuldt udiii)at indføre strengere kontrolmekanismer for at forhindre, at allerede eksisterende projekter, der ikke skaber merværdi inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten, medtagesiv)at sikre fuld overholdelse af genopretnings- og resiliensfacilitetens milepæle og kun udbetale midler, hvis milepælene fortsat opfyldesv)uden yderligere forsinkelse at etablere en bindende interinstitutionel ordning, der sikrer Revisionsrettens fulde, systematiske og tidstro adgang til alle relevante databaser, herunder Arachne og Fenixvi)at anvende bestemmelserne vedrørende "slutmodtagere" i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten konsekvent og korrekt ved at revidere sin vejledning om genopretnings- og resiliensplaner og kommunikere med medlemsstaterne om den korrekte anvendelse af definitionen af "slutmodtagere" for at sikre, at medlemsstaterne indsamler og fremlægger oplysninger om de sidste enheder, der modtager midler, bortset fra mellemliggende enheder såsom ministerier eller forvaltningsmyndigheder, stiller disse oplysninger til rådighed for dechargemyndigheden inden for den sidste frist for betalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og om nødvendigt indleder traktatbrudsprocedurervii)at sikre større gennemsigtighed i genopretnings- og resiliensfaciliteten gennem rettidig offentliggørelse af Kommissionens vurderinger, nationale rapporter, revisioner og inddrivelsesforanstaltninger i et tilgængeligt og verificerbart format, der gør det muligt for Parlamentet, Revisionsretten og borgerne at foretage behørig kontrol; støtter en lagdelt tilgang til adgang - fuld tidstro adgang for Revisionsretten, ubegrænsede informationsrettigheder for Parlamentet og gennemsigtig offentlig adgang i overensstemmelse med EU-Domstolens afgørelser - samtidig med at det sikres, at GDPR og EU's databeskyttelsesregler overholdes; understreger, at offentliggjorte data skal afspejle den faktiske projektgennemførelse og de faktiske resultaterviii)at sikre konsekvente resultatoplysninger i FFR for perioden efter 2027 ved at fastlægge et enkelt sæt klart definerede politikområder og en konsekvent metode til at forbinde udfordringer, mål, foranstaltninger, finansiering og resultatindikatorer med et eller flere politikområder, herunder gennem anvendelse af harmoniserede rapporteringsrammer og målbare, sammenlignelige indikatorer på tværs af alle medlemsstater, der gør det muligt at foretage en klar vurdering af resultater, effektivitet og værdi for EU-finansieringenix)at anvende bestemmelserne i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten stringent, herunder bestemmelserne om suspension af betalinger eller inddrivelse af beløb, navnlig hvis beskyttelsen af Unionens finansielle interesser ikke er sikretx)at give mandat til interoperable systemer for automatisk krydskontrol på tværs af genopretnings- og resiliensfaciliteten, samhørighedsinstrumenter og instrumenter, der gennemføres under direkte forvaltning, og aflægge rapport til dechargemyndigheden om konstaterede tilfælde af dobbeltfinansieringxi)at arbejde tæt sammen med medlemsstaterne, navnlig dem, der står over for strukturelle kapacitetsbegrænsninger, ved at yde målrettet teknisk bistand, vejledning og administrativ støtte for at sikre en fuldstændig og effektiv gennemførelse af investeringer og reformer under genopretnings- og resiliensfaciliteten i alle medlemsstaterxii)at styrke overvågningsmekanismerne og sikre, at reformer og investeringer, der finansieres under genopretnings- og resiliensfaciliteten, forbliver operationelle og giver varige virkninger efter udbetalingsperioden med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser og skatteydernes pengexiii)at foreslå for så vidt angår instrumenter og revisioner af forordningen efter 2026 en forpligtelse for medlemsstaterne til at indberette formodede tilfælde af svig og uregelmæssigheder ved hjælp af en harmoniseret taksonomi, der er i overensstemmelse med OLAF's/EPPO's standarderxiv)at foretage en makroøkonomisk evaluering med det formål at vurdere effektiviteten og produktiviteten af Unionens støtte til medlemsstaterne gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten, herunder i hvilket omfang støtten har været rettidig og proportional i forhold til facilitetens tilsigtede mål, navnlig genopretningen efter covid-19-krisen, og dele den med dechargemyndighedenxv)opfordrer til, at der indføres prædiktive analyseværktøjer, der drives af kunstig intelligens, samt maskinlæringskapaciteter, der vil gøre det muligt for revisorer at foretage risikovurderinger i realtid og identificere uregelmæssigheder mere effektivt.