1.bemærker, at EU-Domstolens budget hører ind under FFR-udgiftsområde 7, "Europæisk offentlig forvaltning", som i 2023 beløb sig til i alt 13,3 mia. EUR (svarende til 6,9 % af Unionens samlede budget); bemærker, at EU-Domstolens budget på ca. 0,5 mia. EUR svarer til ca. 3,76 % af Unionens samlede administrationsudgifter, hvilket er et fald fra 3,9 % in 2023; fremhæver, at i sager vedrørende undersøgelsen af Unionens budget skal principperne om retfærdig rettergang og grundlæggende rettigheder respekteres fuldt ud af alle kompetente myndigheder;

2.bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2024 undersøgte en stikprøve på 70 transaktioner under udgiftsområde "Administration", det samme antal som i 2023; bemærker, at Revisionsretten endvidere anfører, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, herunder udgifter til pensioner, som i 2024 tegnede sig for ca. 69 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi (IT), og at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt kun er lav risiko forbundet med disse udgifter;

3.bemærker, at 16 (23 %) af de 70 transaktioner var behæftet med fejl, men at Revisionsretten på grundlag af de tre fejl, der blev kvantificeret, anslår, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen; bemærker, at der i Revisionsrettens beretning ikke blev konstateret nogen specifikke problemer vedrørende EU-Domstolen;

4.bemærker, at EU-Domstolens budget i 2024 beløb sig til 503 837 531 EUR, svarende til en stigning på 3,66 % i forhold til 2023; bemærker, at denne stigning hovedsagelig skyldtes de løntilpasninger, der var beregnet for 2024;

5.bemærker, at personaleudgifterne tegner sig for næsten 80 % af EU-Domstolens budget, og at ajourføringerne af vederlagene oversteg de oprindelige overslag i 2024; understreger, at selv om disse forhøjelser blev absorberet uden yderligere budgetforhøjelser, rejser deres tilbagevendende karakter spørgsmål med hensyn til budgetmæssig holdbarhed på mellemlang sigt under de nuværende FFR-begrænsninger; opfordrer til øget flerårig planlægning af arbejdsstyrken og udgifterne uden at undergrave retsvæsenets uafhængighed;

6.bemærker på baggrund af EU-Domstolens svar på spørgeskemaet vedrørende decharge for 2024, at den samlede foreløbige gennemførelsesgrad for budgettet ved udgangen af 2024 var på 97,72 %, hvilket er det samme som i 2023, mens den endelige gennemførelsesgrad for 2024 vil foreligge ved udgangen af 2025; bemærker, at budgetmyndigheden blev forelagt tre overførsler i overensstemmelse med finansforordningens artikel 29 med henblik på at styrke budgetposterne for "Indkøb, arbejder, reparation og vedligeholdelse af udstyr og software", "Småbørnscentret" og "Bygninger" fra andre budgetposter, hovedsagelig budgetposten for personale "Vederlag og godtgørelser";

7.er enigt i, at EU-Domstolens evne til at reagere på en stadig stigende arbejdsbyrde på den ene side er blevet udfordret af Kommissionens retningslinjer for udarbejdelsen af budgettet, som begrænser stigningen i alle ikkelønrelaterede udgifter til højst 2 % og fraråder anmodninger om nye stillinger, og på den anden side EPSO's undladelse af at forsyne EU-institutionerne med en rimelig stor pulje af kandidater, der har bestået udvælgelsesprøver, som de kan rekruttere fra; bemærker endvidere, at inflationseffekterne af Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine fortsat skabte et pres på EU-Domstolens budget, f.eks. i kraft af stigende udgifter til tjenesterejser eller en stigning i priserne på varer og tjenesteydelser, der var indgået kontrakt om; roser EU-Domstolen for dens foranstaltninger, som har afbødet sådanne virkninger ved at reducere antallet af tjenesterejser, holde energiudgifterne under kontrol og frem for alt anvende en prioritering af projekter ved udarbejdelsen af budgetoverslag; erkender nødvendigheden af, at alle EU-institutioner forbedrer deres budgetforvaltning ved også at tage højde for prisudsving, navnlig i energisektoren, når de indgår kontrakter med tjenesteudbydere; opfordrer EU-Domstolen til fortsat at øge omkostningseffektiviteten og den proaktive budgetplanlægning for at bevare retsvæsenets kvalitet inden for rammerne af de tilgængelige ressourcer;

8.bemærker en lille stigning i den gennemsnitlige betalingstid fra 23,1 dage i 2023 til 23,7 dage i 2024 og en stigning i andelen af fakturaer modtaget elektronisk, fra 81 % i 2023 til 88 % i 2024; noterer sig på baggrund af EU-Domstolens opfølgning på bemærkningerne i Parlamentets beslutning om decharge for 2023 ("opfølgningsrapporten"), at betalingen af fakturaer vedrørende ekstern oversættelse er betinget af en revisionsproces, som er nødvendig for at sikre den krævede høje oversættelseskvalitet;

9.bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolens tjenesterejsebudget for medlemmer og personale faldt for andet år i træk fra 638 000 EUR i 2023 til 616 000 EUR i 2024, svarende til et fald på ca. 3,44 %;

10.bemærker med tilfredshed på baggrund af EU-Domstolens svar på spørgeskemaet vedrørende decharge for 2024 den indsats, som EU-Domstolen har gjort for at fuldføre domstolsreformen med henblik på den delvise overførsel af kompetence til at træffe præjudicielle afgørelser fra Domstolen til Retten og muliggøre gennemførelsen af den nye lovgivningsmæssige ramme fra den 1. oktober 2024; noterer sig i den forbindelse omorganiseringen af Rettens struktur, ændringen af EU-Domstolens forretningsorden, vedtagelsen af et nyt sæt af Rettens praktiske gennemførselsbestemmelser for gennemførelsen af forretningsordenen, vedtagelsen af en ny afgørelse om indlevering og forkyndelse af procesdokumenter via e-Curia, udviklingen af ny software ("One-stop-shop") til hurtig analyse og behandling af sager og harmoniseringen af praksis i Domstolens Justitskontor og Rettens Justitskontor i 2024; bemærker med tilfredshed, at der i løbet af de første tre måneder efter reformens ikrafttrædelse allerede blev overført 19 præjudicielle afgørelser til Retten, hvilket var de første resultater i retning af en mere afbalanceret fordeling af arbejdsbyrden mellem de to retsinstanser; bemærker, at de eneste ekstraomkostninger i forbindelse med gennemførelsen af domstolsreformen var IT-relaterede omkostninger til udvikling af "One-stop-shop"-applikationen, som beløb sig til ca. 805 000 EUR, mens reformen med hensyn til personale blev holdt budgetneutral gennem omfordeling af stillinger og opgaver inden for institutionen; opfordrer EU-Domstolen til at rapportere om retsreformens konkrete indvirkning på effektiviteten, sagsbehandlingstiden og fordelingen af arbejdsbyrden mellem Domstolen og Retten, herunder digitale værktøjers indvirkning på behandlingstiden og balancen i arbejdsbyrden; opfordrer EU-Domstolen til i forbindelse med den næste dechargeprocedure at forelægge en omfattende efterfølgende evaluering af reformen;

11.bemærker, at Domstolen i 2024 traf afgørelse i 12 sager vedrørende princippet om EU-rettens forrang, heraf 10 præjudicielle afgørelser og to traktatbrudssager; gentager, at princippet om EU-rettens forrang, som sikrer en ensartet fortolkning og anvendelse af EU-retten i alle medlemsstater og sikrer retsstatsprincippet som en af Unionens kerneværdier, er helt grundlæggende; kommer endnu en gang med en solid bekræftelse af, at EU-rettens forrang er hjørnestenen i Unionens retsorden, og fremhæver EU-Domstolens altafgørende rolle med hensyn til at opretholde retsstatsprincippet i hele Unionen; bemærker, at artikel 4, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union fastsætter, at "Unionen respekterer medlemsstaternes lighed over for traktaterne samt deres nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre.

12.bemærker på baggrund af EU-Domstolens svar på spørgeskemaet vedrørende decharge for 2024, at der blev indbragt 920 nye sager for Domstolen i 2024 (sammenlignet med 821 i 2023), hvoraf 62,30 % var præjudicielle forelæggelser, og 277 var appeller til prøvelse af afgørelser truffet af Retten; bemærker, at Retten oplevede et stort fald i antallet af nye sager fra 1 271 i 2023 til 786 i 2024, hvoraf 35,88 % var annullationssøgsmål vedrørende EU-institutionernes retsakter, 34,10 % var søgsmål vedrørende intellektuel ejendomsret, og 9,67 % vedrørte tvister mellem EU-institutionerne og deres ansatte;

13.er enig med EU-Domstolen i, at Kommissionen som traktaternes vogter bør overvåge medlemsstaternes overholdelse af EU-Domstolens afgørelser; gentager sin opfordring til EU-Domstolen om inden for grænserne af sin rolle at etablere en mekanisme til at identificere bedste og dårlig praksis blandt medlemsstaterne;

14.bemærker en stigning i antallet af sager, der blev afsluttet af Retten, fra 904 i 2023 til 922 i 2024, og en stigning i antallet af sager, der blev afsluttet af Domstolen, fra 783 i 2023 til 863 i 2024, mens sidstnævnte stigning i 2024 blev fremskyndet af den delvise udskiftning af Domstolens dommere og generaladvokater hvert tredje år; bemærker endvidere en stigning i antallet af verserende sager ved Domstolen fra 1 149 i 2023 til 1 206 i 2024 og et fald i antallet af verserende sager ved Retten fra 1 438 i 2023 til 1 302 i 2024 (inklusive en serie af 404 i det væsentlige identiske sager, der tæller som én enkelt sag), som delvis skyldes afslutningen af nogle store grupper af sager;

15.glæder sig samtidig over reduktionen af den gennemsnitlige tid, det tager at afgøre sager under hasteproceduren ved Domstolen, som faldt fra 4,3 måneder i 2023 til 3,3 måneder i 2024;

16.bemærker, at den gennemsnitlige varighed af de sager, der blev afsluttet af Domstolen, var 17,7 måneder i 2024 sammenlignet med 16,1 måned i 2023, mens den pågældende stigning på ca. seks uger skyldtes kompleksiteten og omfanget af visse sager (f.eks. sager, der blev anlagt i 2020 mod Unionens såkaldte "mobilitetspakke" og afsluttet i 2024); bemærker, at den gennemsnitlige varighed af de sager, der blev afsluttet af Retten ved dom eller kendelse, steg fra 18,2 måneder i 2023 til 18,5 måneder i 2024; understreger, at rettidigheden af retssager fortsat skal være et centralt resultatmål, da uforholdsmæssigt lang varighed direkte påvirker retssikkerheden for borgerne, de nationale domstole og de økonomiske aktører;

17.opfordrer EU-Domstolen til i samarbejde med de nationale domstole at undersøge mulighederne for praktiske vejledningsværktøjer (såsom retningslinjer, skabeloner til præjudicielle forelæggelser og onlinekurser) at understøtte en klar og fokuseret udformning af de anmodninger, der indsendes til den, og derved mindske risikoen for unødigt lange retssager;

18.roser EU-Domstolen for den registrerede stigning i anvendelsen af e-Curia-applikationen, mens antallet af konti, der blev åbnet af de nationale domstole, steg fra 451 i 2023 til 566 i 2024, og procentdelen af procesdokumenter, der blev indgivet via e-Curia, nåede op på 91 % ved Domstolen og 96 % ved Retten;

19.glæder sig over den resultatbaserede tilgang, som EU-Domstolen har udviklet, og som gør det muligt for EU-Domstolen at træffe afgørelser baseret på graden af opfyldelse af dens mål, målt ved hjælp af en række indikatorer for arbejdsbyrden og operationelle indikatorer (f.eks. omkostningseffektivitet, projektfærdiggørelsesrater, brugertilfredshed og ressourceoptimering), der er skræddersyet til hver enkelt afdeling; bemærker, at de centrale resultatindikatorer, som EU-Domstolen anvender, dækker en bred vifte af specifikke områder til støtte for de fem forvaltningsmål vedrørende de to retsinstansers korrekte funktion, digitalisering og fremspirende teknologier, åbenhed og gennemsigtighed, flersprogethed og forvaltning af menneskelige ressourcer; fremhæver behovet for, at EU-Domstolen sikrer, at disse indikatorer er gennemsigtige, resultatorienterede og regelmæssigt revideres for at støtte en effektiv forvaltning og ansvarlighed;

20.glæder sig over EU-Domstolens tilgang, der blev revideret i 2024, hvad angår investeringsafkastet af innovationsinitiativer ved at tage højde for omkostningsevaluering ved hjælp af parametre såsom gennemførelse og personaleindsats, årlig vedligeholdelse, kontrahentomkostninger og andre typer af omkostninger samt evaluering af fordele ved hjælp af parametre såsom forventede gevinster, strategiske fordele og antal brugere, der bliver berørt; bemærker, at EU-Domstolen i 2024 også foretog en grundig revision af sit system til at følge projektforvaltning og finansiel sporing af projekter med henblik på at sikre en fuldstændig rapportering og kontrol over sine tidsbaserede digitaliseringsrådgivningstjenester senest i 2025; anmoder EU-Domstolen om at holde dechargemyndigheden opdateret om dette anliggende;

21.bemærker på baggrund af EU-Domstolens interne revisionsberetning for 2024 ("den interne beretning"), at de vigtigste revisionsaktiviteter, der blev udført af EU-Domstolens interne revisionsafdeling i 2024, vedrørte en revision af EU-Domstolens projekt om opgradering af dens infrastruktursikkerhedsordninger og formuefortegnelsesprojekter samt tre undersøgelser om hhv.: ændringer i EU-Domstolens behov for menneskelig kapital i en tid med generativ kunstig intelligens, organisationers og deres ansattes kompetencer i et foranderligt miljø samt medarbejdertrivsel og fremspirende teknologier; bemærker med tilfredshed på baggrund af den interne beretning, at de berørte tjenestegrene traf foranstaltninger til at gennemføre revisionsanbefalingerne, ofte før revisionerne var afsluttet; bemærker endvidere, at der i forbindelse med 2024-programmet stadig var igangværende arbejde i 2025 med en revision af IT-licenser og den sidste del af revisionen af forvaltningen af indkøb af inventar og udstyr; bemærker, at den rapporterede status for sidstnævnte revision har været uændret i to på hinanden følgende rapporteringsperioder; anmoder EU-Domstolen om fremover at fremlægge en opdatering om overvågningen af de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med interne revisionsanbefalinger, i tabelformat med status for gennemførelsen af hver foranstaltning og anbefaling;

22.bemærker, at det samlede antal tjenestemænd ved årets udgang steg fra 1 340 (58 %) i 2023 til 1 354 (60 %) i 2024, at antallet af midlertidigt ansatte faldt fra 765 (33 %) i 2023 til 740 (33 %) i 2024, og at antallet af kontraktansatte faldt fra 198 (9 %) i 2023 til 173 (7 %) i 2024; bemærker, at besættelsesgraden faldt en smule fra 97,11 % i 2023 til 96,70 % i 2024, samt at den årlige personaleomsætning faldt fra 6,54 % i 2023 til 6,32 % i 2024, og at 41 % af fratrædelserne var pensionsrelaterede;

23.bemærker, at Domstolen består af 27 dommere og 11 generaladvokater, og at Retten består af 54 dommere; bemærker endvidere, at ni nye dommere tiltrådte ved Domstolen og to nye dommere ved Retten som følge af delvis udskiftning i 2024; beklager, at kønssammensætningen i Domstolen og Retten stadig er meget skæv; udtrykker sin påskønnelse af skrivelsen fra Rettens præsident til formanden for konferencen mellem repræsentanterne for medlemsstaterne i 2024, hvori medlemsstaterne blev opfordret til at tage hensyn til behovet for kønsbalance ved indstillingen af kandidater til udskiftning af dommere og generaladvokater; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at tage hensyn til behovet for kønsbalance, når de indstiller kandidater til udskiftning af dommere, samtidig med at det sikres, at indstillinger fortsat er baseret på merit‑, kvalifikations‑ og uafhængighedskriterier;

24.bemærker, at EU-Domstolens personale i 2024 bestod af 60,70 % kvinder og 39,30 % mænd; bemærker, at repræsentationen af kvinder var højest i assistentklasserne (69,14 %), mens den beklageligvis var lavest i toplederstillinger (35,71 %); bemærker endvidere en stigning i andelen af kvinder i mellemlederstillinger fra 43,33 % i 2023 til 51,61 % i 2024; bemærker med tilfredshed på baggrund af årsberetningen for 2024 fra den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede en opadgående tendens i repræsentationen af kvinder i lederstillinger generelt fra 37,50 % i 2018 til 48,70 % i 2024; understreger, at den vedvarende underrepræsentation af kvinder i ledende stillinger fortsat giver anledning til bekymring, og opfordrer Domstolen til fortsat at styrke målrettede foranstaltninger, der har til formål at støtte karriereudvikling og lederskabsforløb for kvinder, under fuld overholdelse af principperne om merit og gennemsigtighed;

25.glæder sig over udarbejdelsen af en handlingsplan for Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), som tilpasser foranstaltninger, fremsætter anbefalinger og tilrettelægger informations- og uddannelsestiltag for alt personale med henblik på at forebygge chikanesager; noterer sig de yderligere bebudede foranstaltninger, som omfatter fortsættelse af samarbejdet med nationale organisationer, der arbejder med forebyggelse af vold mod kvinder, yderligere bevidstgørelsesinitiativer og uddannelseskurser, der navnlig fremhæver virkningen af mikroaggressioner og kønsbaseret bias; beklager i den forbindelse, at der ikke er obligatoriske kurser for alle medlemmer af EU-Domstolen, som anført i EU-Domstolens svar på spørgeskemaet vedrørende decharge for 2024; opfordrer derfor indtrængende til, at alle enkeltpersoner, både personale og medlemmer af EU-Domstolens personale, medtages i obligatoriske uddannelseskurser vedrørende forebyggelse af vold mod kvinder;

26.bemærker med tilfredshed de mange forskellige bestræbelser og tiltag, som EU-Domstolen har iværksat blandt sit personale, herunder i rekrutteringsfasen, til fordel for ligestilling, inklusion, gensidig respekt og mangfoldighed; bemærker navnlig lanceringen i 2024 af en ny uddannelse i mangfoldighed og inklusion med fokus på forebyggelse af mikroaggressioner og fra 2025 to nye kurser om hhv. fastsættelse af sunde grænser for at forbedre præstationerne og om et chikanefrit miljø, som er tilrettelagt efter anbefalinger fra EU-Domstolens tværtjenstlige arbejdsgruppe om Istanbulkonventionen; bemærker med tilfredshed EU-Domstolens individualiserede støtteforanstaltninger (i relation til opgaver, arbejdstid og arbejdsstationer) siden 2022 for medarbejdere med handicap, institutionens deltagelse i ugen for bevidsthed om handicap, der blev afholdt i 2024, og udviklingen fra 2025 af et pilotprogram for praktikanter med handicap; anmoder EU-Domstolen om at underrette dechargemyndigheden om resultatet af sidstnævnte program;

27.glæder sig over, at alle EU-nationaliteter er repræsenteret blandt EU-Domstolens personale; bemærker imidlertid, at visse nationaliteter er bedre repræsenteret end andre, mens nogle af dem i høj grad er overrepræsenteret; støtter EU-Domstolen i at intensivere sine bestræbelser på at offentliggøre stillingsopslag så bredt som muligt via interinstitutionelle websteder, sociale medienetværk og EPSO; noterer sig på baggrund af opfølgningsrapporten EU-Domstolens tilsagn om at analysere data af relevans for gennemførelsen af målrettede foranstaltninger, der har til formål at forbedre den geografiske repræsentation blandt dens personale, herunder praktikanter; glæder sig over EU-Domstolens bestræbelser på at øge kendskabet til praktikprogrammerne blandt de nationale forvaltninger og underrepræsenterede medlemsstaters faste repræsentationer; bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen i 2024 modtog ansøgninger om praktikophold inden for rammerne af Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN) fra tre nye medlemsstater, der for første gang deltog i dens langsigtede uddannelsesprogram for nationale retsvæsensaktører;

28.roser EU-Domstolens foranstaltninger inden for (juridisk) flersprogethed i 2024, f.eks. færdiggørelsen og lanceringen af et websted om flersprogethed, den fælles tilrettelæggelse af den første udgave af en sommerskole sammen med andre EU-institutioner, det tætte samarbejde med medlemsstaterne om at udvikle en pulje af ekstern ekspertise for at håndtere stigninger i oversættelsesmængden og for at dække alle sprogkombinationer, oplysningskampagner over for freelancemarkedet og en fortsat opgradering af procedurer for og færdigheder i brugen af digitale værktøjer (herunder AI-relaterede) til oversættelse;

29.roser EU-Domstolen for dens foranstaltninger med henblik på at tackle udfordringerne med rekruttering af personale og gøre reklame for Luxembourg som arbejdssted blandt unge nyuddannede; bemærker med tilfredshed EU-Domstolens bidrag til lanceringen og gennemførelsen af et boligtilskud, der udbetales med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2025 til personale i de lavere lønklasser, forberedelsen af EPSO-udvælgelsesprøver, som er rettet specifikt mod personale, der skal ansættes i Luxembourg, samt informationsmøder og sommerskoler; tilskynder til et intensiveret samarbejde med EPSO og andre institutioner for at udvide puljen af kvalificerede ansøgere og styrke konkurrencebaserede udvælgelsesprocesser på specialiserede områder; bemærker på baggrund af opfølgningsrapporten, at EU-Domstolen på vegne af den interinstitutionelle gruppe på højt plan forsøgte sig med et projekt/en undersøgelse for at fastslå, om det ville være muligt at indgå lejekontrakter for midlertidige boliger (dvs. for en periode på højst et år) til markedspris (eller derunder), som ville blive betalt direkte af personalet; noterer sig også, at undersøgelsen var vellykket, og at arbejdsgruppen derfor har forelagt en serviceleveranceaftale for de deltagende institutioner med henblik på at give EU-Domstolen mandat til at gennemføre en forhandlingsprocedure vedrørende fast ejendom med enheder, der har indsendt egnede projekter; anmoder EU-Domstolen om at holde dechargemyndigheden underrettet om opfølgningen på dette spørgsmål;

30.bemærker, at EU-Domstolen ansatte 201 praktikanter under den generelle (lønnede) praktikordning; bemærker endvidere, at 34 % af de oprindeligt udvalgte kandidater afviste EU-Domstolens tilbud, efter at de var blevet opmærksomme på de høje leveomkostninger i Luxembourg; understreger endnu en gang, at praktikophold bør aflønnes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 14. juni 2023 om praktikophold af høj kvalitet i Unionen (2020/2005(INL)), hvori der opfordres til, at alle praktikophold i Unionen aflønnes; glæder sig over, at alle praktikanter ved EU-Domstolen i øjeblikket modtager et tilskud under deres ophold, hovedsagelig fra EU-Domstolen og i visse særlige tilfælde fra andre kilder; tager til efterretning, at EU-Domstolen kun accepterer nogle få praktikanter (syv i 2024), der betales af andre kilder, og i korte perioder;

31.bemærker, at der i 2024 var 17 dokumenterede tilfælde af udbrændthed, hvoraf otte nye tilfælde blev indberettet i 2024, og ni tilfælde blev indberettet i 2023, og at de berørte ansatte modtog professionel støtte og vejledning; bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen i 2024 stadig gik foran med initiativer, der fremmer personalets fysiske og mentale trivsel og imødegår udbrændthed og psykosociale risici, eksempelvis konsultationer med en socialrådgiver eller en psykolog, foredrag om mindfulness og digital balance, specialiserede workshopper og oplysningsaktiviteter om sundhedsrelaterede emner, kurser i førstehjælp og ansættelse af to deltidsansatte psykologer; anerkender succesen med anvendelse af fleksible arbejdsordninger, herunder EU-Domstolens telearbejdsordning, som i sidste ende tilstræber en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for personalet;

32.bemærker, at der i 2023 blev indledt en administrativ undersøgelse af et påstået tilfælde af seksuel chikane, som omhandlede en ansat, og at denne sag blev afsluttet i 2024 med en sanktion; bemærker, at der ikke blev indledt nogen nye administrative undersøgelser vedrørende chikane i 2024;

33.bemærker, at den nye adfærdskodeks for tjenestemænd og øvrige ansatte ved EU-Domstolen, der afspejler sidstnævntes værdier og engagement i høje etiske standarder, som der blev anmodet om i tidligere henstillinger om decharge, blev vedtaget i marts 2024, og bemærker, at adfærdskodeksen indeholder bestemmelser om interessekonflikter, loyalitetspligt, tavshedspligt og diskretion, eksterne aktiviteter, erhvervsmæssige aktiviteter efter udtræden af tjenesten og publikationer, bestemmelser mod chikane og også finder anvendelse på udstationerede nationale eksperter og dommere, som EU-Domstolen har i praktik under Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere; bemærker med tilfredshed, at EU-Domstolen har truffet foranstaltninger til at fremlægge og forklare adfærdskodeksen så bredt som muligt og til at gøre personalet fuldt ud bekendt med de nye regler og den bredere retlige ramme, de er en del af, og at uddannelse i adfærdskodeksen og personalets rettigheder og forpligtelser er obligatorisk for nytilkomne og på det kraftigste anbefales til alt personale ved EU-Domstolen, mens i alt 561 personer (dvs. 24,75 % af EU-Domstolens samlede antal tjenestemænd og ansatte) deltog i sådanne kurser i 2024; bemærker endvidere, at der også var blevet tilbudt lignende uddannelse til nye medlemmer af EU-Domstolen i 2024; bemærker med tilfredshed EU-Domstolens netværk af "fortrolige rådgivere", der bistår medarbejdere i tilfælde af chikane, samt det talentforvaltningsprogram, der tilbydes administratorer med stort potentiale, og som bl.a. omfatter etisk ledelse; opfordrer EU-Domstolen til gradvist at styrke udbuddet af uddannelse i adfærdskodeksen for alle medarbejdere uden undtagelse for at sikre en fælles forståelse af etiske standarder i hele institutionen;

34.bemærker i forlængelse af vedtagelsen af adfærdskodeksen for medlemmer og tidligere medlemmer af EU-Domstolen, at interesseerklæringer for medlemmerne af EU-Domstolen offentliggøres online for at undgå enhver potentiel interessekonflikt i forbindelse med behandlingen af sager; bemærker med tilfredshed på baggrund af opfølgningsrapporten, at EU-Domstolen i 2024 underskrev aftalen om oprettelse af det interinstitutionelle "EU's etiske organ", der bl.a. har til opgave at udarbejde fælles minimumsstandarder for adfærden blandt de underskrivende institutioners medlemmer; anerkender, at EU-Domstolen beholder observatørstatus i dette organ med henblik på at bevare retsvæsenets uafhængighed;

35.bemærker EU-Domstolens solide politik for opdagelse og forebyggelse af interessekonflikter inden for institutionen og svingdørssituationer, idet den nye adfærdskodeks fastlægger særlige og strengere regler for ledere og referendarer; bemærker, at tre erklæringer fra medarbejdere om potentielle interessekonflikter blev behandlet i 2024, men at ingen krævede korrigerende foranstaltninger; bemærker endvidere, at 57 medarbejdere i 2024 erklærede, at de havde til hensigt at arbejde efter at have forladt EU-Domstolen, men at ingen blev pålagt en afkølingsperiode; bemærker dog, at afkølingsperioden fra en sag, der blev indgivet i 2023 af en tidligere ledende medarbejder, fortsatte ind i 2024; bemærker, at der ikke var nogen indberetninger om whistleblowing i EU-Domstolen i 2024;

36.bemærker på baggrund af opfølgningsrapporten, at dommernes inhabilitetspolitik i tilfælde af faktiske eller tilsyneladende interessekonflikter allerede er obligatorisk, og at EU-Domstolen benytter sig af en afprøvet mekanisme til at forebygge interessekonflikter, og henviser til, at denne mekanisme også omfatter processen for udvælgelse af medlemmer af EU-Domstolen og har fuld virkning, når de tiltræder deres hverv;

37.bemærker, at alle medlemmer af EU-Domstolen i 2024 var bosiddende i Luxembourg i overensstemmelse med statuttens artikel 14;

38.bemærker, at listen over eksterne aktiviteter, der udføres af medlemmerne af både Domstolen og Retten, er blevet offentliggjort på EU-Domstolens websted siden 2018, og at sådanne aktiviteter kun godkendes, hvis de er forenelige med kravene i adfærdskodeksen for medlemmer af EU-Domstolen og med deres forpligtelser til at stå til rådighed for judicielle aktiviteter; glæder sig på baggrund af opfølgningsrapporten over EU-Domstolens tilsagn om at analysere mulighederne for at forbedre kvaliteten og læsbarheden af de offentliggjorte oplysninger vedrørende eksterne aktiviteter;

39.minder om Parlamentets henstilling fra 2023 til alle EU-institutioner om at nå til enighed om et fælles system, der skal anvendes horisontalt, for anvendelse af officielle køretøjer; bemærker i den forbindelse og i opfølgningsrapporten, at EU-Domstolen, Revisionsretten, Parlamentet og Kommissionen i 2024 nedsatte en interinstitutionel arbejdsgruppe, der har til formål at udveksle information om de respektive praksisser og pege på mulige veje til en harmonisering af reglerne, idet de enkelte institutioners autonomi og særlige karakteristika respekteres; minder om Parlamentets standpunkt om, at bilparken under ingen omstændigheder må bruges til andet end udførelsen af EU-Domstolens medlemmers opgaver i strengeste forstand; bemærker endvidere på baggrund af opfølgningsrapporten, at arbejdsgruppen har foretaget en benchmarking af spørgsmålet og ser på andre emner vedrørende forvaltning af bilparken; opfordrer arbejdsgruppen til at handle hurtigt i denne sag og underrette dechargemyndigheden om resultatet af sit arbejde og sine konklusioner snarest muligt;

40.bemærker, at EU-Domstolen ikke indberettede nogen tilfælde af svig, korruption eller misbrug af EU-midler i 2024; bemærker, at EU-Domstolens strategi for bekæmpelse af svig er en integreret del af dens integrerede ramme for intern kontrol og risikostyring med særligt fokus på risikoen for uretmæssig offentliggørelse af oplysninger; bemærker, at EU-Domstolens interne lovgivningsmæssige ramme omfatter en afgørelse om undersøgelser vedrørende svig, korruption eller ulovlig aktivitet, der skader Unionens interesser, samt en afgørelse og retningslinjer om whistleblowing, herunder bestemmelser om oplysninger og beskyttelse af whistleblowere;

41.glæder sig over EU-Domstolens engagement i at øge gennemsigtigheden, adgangen til domstolsprøvelse og åbenhed over for offentligheden og dermed bidrage til at fremme offentlighedens tillid til EU-institutionerne, samtidig med at dette vejes op mod andre hensyn såsom sindighed og ro i retsudøvelsen, fortrolighed i retssager og beskyttelse af personoplysninger; understreger, at øget gennemsigtighed også skal tjene til at styrke offentlighedens tillid til EU-Domstolens retspraksis; tilskynder EU-Domstolen til at fortsætte bestræbelserne på at forbedre klarheden, tilgængeligheden og forudsigeligheden af sin retspraksis, navnlig i sager med betydelige forfatningsmæssige eller samfundsmæssige konsekvenser; bemærker, at EU-Domstolen i 2024 sammenlagde streamingtjenesten for retsmøder ved Domstolen og Retten på Curia-webstedet og dermed lettede borgernes adgang til EU-Domstolens retslige aktiviteter; glæder sig i den forbindelse og som en følge af domstolsreformen, der blev vedtaget i 2024, over den øgede gennemsigtighed i den præjudicielle procedure i kraft af, at det er blevet muligt at offentliggøre skriftlige bemærkninger på EU-Domstolens websted inden for en rimelig frist efter sagens afslutning;

42.bemærker med tilfredshed på baggrund af opfølgningsrapporten, at Domstolen efter et vellykket pilotprojekt, der blev iværksat i 2022, og ajourføringen af sin forretningsorden i 2024 udvidede streamingtjenesten til at omfatte vigtige sager, der behandles af en afdeling med fem dommere, samt næsten-livestreaming af retsmøder med mundtlige indlæg og direkte transmissioner af domsafsigelser og generaladvokaternes udtalelser; bemærker endvidere, at videooptagelser af retsmøder med domsafsigelser og udtalelser har været permanent tilgængelige på EU-Domstolens websted siden den 1. september 2024, og at videooptagelser af mundtlige indlæg er tilgængelige en måned efter retsmødet; bemærker med tilfredshed, at Retten har truffet lignende foranstaltninger for at sikre udvidet adgang for offentligheden til sine retssager;

43.bemærker, at EU-Domstolen registrerede 20 anmodninger om aktindsigt i administrative dokumenter i 2024 og gav aktindsigt i administrative dokumenter i 15 tilfælde; bemærker, at Den Europæiske Ombudsmand ikke behandlede nogen sager, der vedrørte EU-Domstolen;

44.bemærker, at budgetudgifterne i 2024 sammenlignet med 2023 faldt med 9 % for IT-projekter og med 69 % for cybersikkerhedsprojekter, mens det steg med 16 % for IT-udstyr og med 2 % for cybersikkerhedstjenester, -licenser og -udstyr; bemærker, at det betydelige fald i IT-projekter skyldes, at visse cybersikkerhedsprojekter er gået ind i den operationelle fase i 2024, og at de dermed forbundne udgifter derfor indgår i standarddriftsbudgettet;

45.roser EU-Domstolen for de fremskridt, der er gjort i forskellige digitale projekter i 2024, såsom udrulningen af det opgraderede SIGA-program for integreret data- og sagsforvaltning, den øgede og forbedrede anvendelse af HAN/Ares-applikationen (EU-Domstolens elektroniske system til registrering og forvaltning af dokumenter), gennemførelsen af EU Sign (et system til digital signatur) og moderniseringen af både Curia-webstedet og InfoCuria-søgeværktøjet; anerkender vigtigheden af at øge anvendelsen af e-Curia-applikationen til elektronisk indgivelse og anmeldelse af proceduremæssige dokumenter;

46.bemærker, at EU-Domstolen fortsatte med at automatisere sine processer ved fra 2024 at anvende robotsoftware til at udføre repetitive opgaver såsom transskription af retsmøder og betaling af fakturaer; forventer, at anvendelsen af robotteknologiske procesautomatiseringsløsninger vil bidrage til at optimere ressourcerne i hele EU-Domstolen; anerkender betydningen af interinstitutionelt samarbejde til gavn for EU-Domstolen, når det drejer sig om effektivitetsgevinster opnået ved anvendelsen af store IT-systemer til dokument- og journalforvaltning (HAN/Ares), HR (Sysper og personaleanliggender), forvaltning af finansbogholderi (SAP) og andre af Kommissionens (AI-baserede) systemer, f.eks. til oversættelsesydelser (eTranslation);

47.bemærker med interesse iværksættelsen i 2024 af et pilotprojekt, der giver alle EU-Domstolens afdelinger adgang til AI-assistenter; understreger vigtigheden af at sikre overholdelse af etiske principper ved anvendelse af AI-værktøjer og navnlig af EU-Domstolens AI-retningslinjer, der blev vedtaget i 2024, og dermed sikre menneskeligt tilsyn med overholdelsen af princippet om uafhængighed i de retslige procedurer; understreger, at anvendelsen af AI-værktøjer i et retligt miljø aldrig må erstatte menneskeligt juridisk ræsonnement eller domstolenes skøn eller undergrave dommernes personlige ansvar; fremhæver i den forbindelse den tilsynsrolle, som EU-Domstolens udvalg for kunstig intelligens (KI-udvalget) spiller; roser EU-Domstolen for det omfattende uddannelsesprogram, den indførte i 2024, begyndende med en "måned for bevidsthed om kunstig intelligens", som omfattede kurser, rundbordsdiskussioner forestået af AI-eksperter, webinarer og bootcamps, og dermed tog et første og vigtigt skridt i retning af at skabe bevidsthed blandt medarbejderne om EU-Domstolens strategi for kunstig intelligens (KI-strategien), retningslinjer og kunstig intelligens generelt; bemærker, at personalet også følger kurser om forandringsledelse, videnoverførsel, mentorordninger og omstillingsparathed for at understøtte tilpasningen til nye teknologier; opfordrer EU-Domstolen til at fortsætte med at tilrettelægge sådanne uddannelses- og oplysningsprogrammer;

48.bemærker på baggrund af opfølgningsrapporten, at EU-Domstolen efter ikrafttrædelsen af den nye forordning om cybersikkerhed i begyndelsen af 2024 udarbejdede en handlingsplan for cybersikkerhed og er i færd med at gennemføre dertil knyttede IT-infrastrukturprojekter; bemærker, at EU-Domstolen gennemfører mindst tre årlige katastrofeberedskabsøvelser, der omfatter lokale systemer, telekommunikationstjenester og internetudbyder-failover;

49.bemærker, at den operationelle cybersikkerhedskapacitet blev yderligere styrket i 2024 for at efterkomme forordning (EU, Euratom) 2023/2841 og imødegå det stigende antal cyberangreb; bemærker, at der ikke fandt nogen større cyberangreb sted i 2024; bemærker med bekymring, at der i gennemsnit blev registreret og analyseret 142 sikkerhedshændelser om måneden, hvoraf nogle krævede menneskelig indgriben; understreger, at cybersikkerhed er en strategisk investering, der er afgørende for at sikre retsvæsenets uafhængighed, dataintegriteten og kontinuiteten i den retslige aktivitet, hvilket derfor understreger behovet for vedvarende og forudsigelige investeringer i cybersikkerhedskapaciteter, uddannelse af personale og interinstitutionelt samarbejde;

50.bemærker, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelses (EDPS') undersøgelse vedrørende EU-institutionernes, -organernes og -agenturernes brug af cloudtjenester leveret af Amazon Web Services og Microsoft i henhold til Cloud II-kontrakter blev afsluttet i 2025; bemærker endvidere, at EU-Domstolen ikke modtog nogen henstillinger efter denne undersøgelse;

51.bemærker, at EU-Domstolen som led i sit omfattende initiativ med henblik på at øge tilgængeligheden for og inklusionen af sårbare personer er fortsat med at gennemføre tilgangen med indbygget tilgængelighed i forbindelse med enhver ændring og udvikling af sine IT-systemer; bemærker, at EU-Domstolen efter en grundig gennemgang af Curia-webstedet i 2023 indfører teknologier til at forbedre webstedets tilgængelighed for en bred vifte af brugere såsom personer med synshandicap, hørehandicap eller indlæringsvanskeligheder; anmoder EU-Domstolen om at holde dechargemyndigheden opdateret om dette anliggende;

52.bemærker på baggrund af opfølgningsrapporten, at der inden for rammerne af to pilotprojekter om den mest effektive anvendelse af EU-Domstolens lokaler blev afholdt en række workshopper i 2024, som førte til udviklingen af to indretningsplaner, der var skræddersyet til hver tjenestes behov; bemærker, at opfølgningen på disse projekter er blevet suspenderet for først at give tid til at vurdere den indvirkning, som integration af kunstig intelligens kan få på EU-Domstolens arbejdsmetoder og i sidste ende på brugen af lokaler og kontorer;

53.bemærker, at EU-Domstolen i 2024 videreførte sit omfattende initiativ med henblik på at øge tilgængeligheden for og inklusionen af personer med handicap; bemærker navnlig, at EU-Domstolen har udarbejdet en langsigtet handlingsplan for at sikre, at dens bygninger senest den 1. januar 2032 opfylder de retlige standarder for tilgængelighed som krævet i luxembourgsk lovgivning; glæder sig over, at EU-Domstolen har udarbejdet en fortegnelse over udbedringspunkter for dele af sin infrastruktur og har hyret en arkitekt til at foretage en gennemførlighedsundersøgelse, som skal fastlægge de nødvendige foranstaltninger, der skal træffes; anmoder EU-Domstolen om at holde dechargemyndigheden opdateret om dette anliggende;

54.roser EU-Domstolen for dens fortsatte indsats for og betydelige fremskridt med hensyn til at reducere sit miljøaftryk i 2024, som fremgår af dens resultater i forhold til referencescenariet for fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS) fra 2015, idet der er opnået reduktioner pr. fuldtidsækvivalent (FTE) inden for mange typer forbrug/emissioner (opvarmning: - 37,5 %, elektricitet: - 29,3 %, papir: -64,2 %, kontor- og kantineaffald: - 40,4 %, drivhusgasemissioner: - 26,7 %); bemærker en generel forbedring i forhold til de reduktioner, der blev indberettet for 2023; anerkender, at disse resultater i kombination med markedsvilkårene førte til en reduktion af energiudgifterne på 18 % i forhold til prognoserne; roser i den forbindelse den solide integration af bæredygtighed i EU-Domstolens ramme for risikostyring og ansvarlighed, som dens EMAS-certificering kræver;

55.glæder sig over de betydelige investeringer i 2024 for at forbedre energieffektiviteten i EU-Domstolens bygninger, herunder næsten 1,5 mio. EUR til udbredt installation af LED-belysning og over 0,4 mio. EUR til bygningsisoleringsarbejder; bemærker med tilfredshed, at al indkøbt elektricitet kom fra vedvarende energikilder, og at varmen leveres af et fjernvarmesystem, der kører på biomasse; glæder sig over EU-Domstolens tilsagn om at fremtidssikre sin grønne energiforsyning gennem planlagt deltagelse i elkøbsaftaler;

56.roser EU-Domstolen for dens strenge tilgang til bæredygtige indkøb gennem kategorisering af udbud baseret på indvirkningen ("lysegrøn", "mellemgrøn", "topgrøn") af deres miljøklausuler, systematisk anvendelse af værktøjer såsom den obligatoriske selvevaluering af "grønne resultater" og høring af den interinstitutionelle helpdesk for bæredygtige offentlige udbud; bemærker, at otte større udbud på over 60 000 EUR var "grønne indkøb" i 2024, hvoraf seks indeholdt væsentlige miljøklausuler; glæder sig navnlig over den vellykkede gennemførelse af den nye cateringkontrakt, som kræver bæredygtige fødevarepraksisser og har opnået ISO 14001-certificering, og over opfyldelsen af målet om at begrænse "lysegrønne" udbud til et godt stykke under målet på 50 %;

57.roser EU-Domstolen for dens omfattende og effektive strategi for bæredygtig mobilitet for personale og medlemmer; bemærker i den forbindelse de fortsatte tilskud til offentlig transport ved grænseoverskridende pendling og til Vel'Oh!-cykelordningen sideløbende med betydelige infrastrukturforbedringer, herunder installationen i 2024 af et stort antal ladestandere til elektriske køretøjer og hybridkøretøjer;

58.bemærker det markante skift i retning af bæredygtige arbejdsmetoder med en betydelig stigning i anvendelsen af videokonferencer blandt medlemmer af EU-Domstolen for at undgå rejser, hvilket fremgår af 131 sådanne opgaver i 2024 sammenlignet med blot tre i 2019; glæder sig endvidere over den løbende digitalisering af processer, som i kombination med fjernelsen af 80 % af de personlige printere har været en vigtig drivkraft for den drastiske reduktion af EU-Domstolens papirforbrug;

59.noterer sig EU-Domstolens samarbejde med andre institutioner, og navnlig de fælles applikationer og hostingtjenester baseret på serviceleveranceaftaler (SLA'er) med Kommissionen, samt over deltagelsen i interinstitutionelle udbudsprocedurer, hvilket har gjort det muligt for EU-Domstolen at optimere omkostninger og ressourcer; anerkender betydningen af EU-Domstolens interinstitutionelle samarbejde med Cybersikkerhedstjenesten for Unionens Institutioner, Organer, Kontorer og Agenturer (CERT-EU) og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), herunder deltagelse i tekniske rådgivende grupper om værktøjer, metoder og bevidsthed samt i CERT-EU's initiativ vedrørende generativ AI;

60.bemærker, at EU-Domstolen har indgået flere SLA'er om vedligeholdelse af IT-infrastruktur, brug af HR-værktøjer, betaling af visse individuelle godtgørelser og brug af HAN/Ares-dokumentforvaltningssystemet; glæder sig over fornyelsen af den årlige finansieringsaftale, der er indgået med oversættelsestjenesterne i andre EU-institutioner; bemærker, at EU-Domstolen i 2024 undertegnede to aftalememoranda med Kommissionen og Parlamentet: et aftalememorandum om den finansielle byrdefordeling i forbindelse med anvendelsen af et fjerntestværktøj til interinstitutionel akkrediteringstest og et aftalememorandum om deling af omkostningerne i forbindelse med tolketjenesternes fælles outreachaktiviteter;

61.glæder sig over, at EU-Domstolen samarbejder fuldt ud med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) Revisionsretten, EDPS og Den Europæiske Ombudsmand; noterer sig EU-Domstolens partnerskab med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere (EJTN), som hjælper EU-Domstolen i dens arbejde med at fremme en fælles retskultur i hele Unionen, sikre en konsekvent og ensartet anvendelse af EU-retten i alle medlemsstater og styrke den gensidige tillid mellem de nationale domstole og EU-Domstolen; påskønner i den forbindelse afholdelsen af årlige møder med medarbejdere fra nationale domstole, tematiske grupper, webinarer samt besøg af repræsentanter for EU-Domstolen ved nationale domstole og vice versa; bemærker navnlig det årlige møde for EJTN-korrespondenterne i 2024, der fandt sted i Bruxelles, besøg af en delegation fra Retten til Warszawa samt det årlige møde for dommere sammen med en særlig konference, der blev afholdt i EU-Domstolen for at markere 20-året for EU-udvidelsen i 2004; bemærker endvidere på baggrund af opfølgningsrapporten, at et større antal dommere i 2024 deltog i seminarer, og at aktører fra de nationale retsvæsener i tre nye medlemsstater for første gang indgav deres ansøgninger til EU-Domstolens længerevarende uddannelsesprogrammer;

62.glæder sig over, at EU-Domstolen og Parlamentet har besluttet at afholde årlige møder, der er tænkt som dialoger om emner af fælles interesse såsom administration, mulige forbedringer af retssystemet eller borgernes opfattelse af retsstatsprincippet; bemærker, at det første møde af den art fandt sted i marts 2024;

63.bemærker, at EU-Domstolen arrangerer regelmæssige besøg, og at der var i alt 16 319 registrerede besøgende i 2024; bemærker, at ca. 2 500 af disse besøgende deltog i EU-Domstolens åbent hus-dag samme år; bemærker endvidere, at EU-Domstolen ud over regelmæssige besøg også arrangerer virtuelle besøg; bemærker, at 7 % af alle Domstolens besøgende i 2024 var virtuelle, mens 43 % af dem var studerende;

64.bemærker, at EU-Domstolen i 2024 styrkede sine bestræbelser på at komme i dialog med EU-borgerne ved at øge sit opsøgende arbejde på de sociale medier; bemærker, at antallet af abonnenter på EU-Domstolens LinkedIn-konto ved udgangen af 2024 var steget med 26 %, og at antallet af følgere på EU-Domstolens to konti på X (tidligere Twitter) steg med 2,5 %, mens visningerne på dens YouTube-kanal steg med 137 %, og antallet af YouTube-abonnenter steg med 329 % i forhold til året før; bemærker, at den parabolske stigning i antallet af visninger og abonnenter til dels skyldtes en reklamekampagne organiseret af EU-Domstolen;

65.noterer sig, at EU-Domstolen i 2024 iværksatte en undersøgelse vedrørende udvidelse af sin tilstedeværelse på de sociale medier, som førte til beslutningen om at åbne konti på Instagram, Bluesky, Threads og WhatsApp i 2025;

66.bemærker med tilfredshed andre vigtige tiltag og planer fra EU-Domstolens side for at øge gennemsigtigheden og tilgængeligheden og opfylde behovene hos retsvæsenets aktører, medierne og den brede offentlighed (herunder de yngre generationer), såsom moderniseringen af EU-Domstolens websted med indførelsen af en ny (enkelt) søgemaskine, lanceringen af en ny flersproget web-TV-platform med indhold om EU-Domstolens arbejde og afgørelser, offentliggørelsen af videoer på sociale medier, forenklingen af sprogbrugen i EU-Domstolens pressemeddelelser, og ændringen af EU-Domstolens årlige rapportering med henblik på at give klarere oversigter over retspraksis og statistikker.