1.bemærker, at Revisionsrettens budget hører ind under FFR-udgiftsområde 7, "Europæisk offentlig forvaltning", som i 2024 beløb sig til i alt 13,3 mia. EUR (svarende til 6,9 % af Unionens samlede budget); bemærker, at Revisionsrettens budget på ca. 0,2 mia. EUR udgør ca. 1,5 % af Unionens samlede administrative udgifter;

2.bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2024 undersøgte en stikprøve på 70 transaktioner under udgiftsområde "Administration", det samme antal som i 2023; bemærker, at Revisionsretten endvidere anfører, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, herunder udgifter til pensioner, som i 2024 tegnede sig for ca. 69 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi (IT), og at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt kun er lav risiko forbundet med disse udgifter;

3.bemærker, at 16 (23 %) af de 70 transaktioner var behæftet med fejl, men at Revisionsretten på grundlag af de tre fejl, der blev kvantificeret, anslår, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen;

4.bemærker, at Revisionsrettens årsregnskaber revideres af en uafhængig ekstern revisor for at sikre anvendelsen af de samme principper om gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængighed, som Revisionsretten selv anvender på de enheder, den reviderer;

5.glæder sig over Revisionsrettens særberetning 24/2024 og dens konklusioner og anbefalinger vedrørende ansættelsesrammen for Unionens offentlige tjeneste; minder om, at det mener, at det er vigtigt at få en mere tilbundsgående undersøgelse af administrationsudgifterne, og gentager sin opfordring til, at Revisionsretten i sit arbejde medtager omfattende data om alle institutioner for at skabe et kohærent grundlag for en konsekvent dechargeprocedure; anmoder Revisionsretten om at holde dechargemyndigheden opdateret om ethvert initiativ i denne henseende;

6.noterer sig Revisionsrettens meddelelse af 1. oktober 2025 om indførelse af en revideret revisionstilgang for fællesforetagender fra og med regnskabsåret 2025; bemærker, at denne ændring bl.a. skyldtes personalemæssige kapacitetsbegrænsninger og ophør af revisioner af fællesforetagender under Horisont Europa foretaget af Kommissionens Interne Revisionstjeneste, som tidligere havde revideret fællesforetagender, hvilket begrænsede tilgængeligheden af supplerende revisionssikkerhed; bemærker endvidere, at den nye tilgang omfatter en passende revisionsstikprøvestørrelse, konsolidering af revisionsarbejdet på tværs af alle fællesforetagender og udstedelse af to særskilte revisionserklæringer understøttet af yderligere tematiske beretninger og særberetninger; opfordrer Revisionsretten til at sikre, at den reviderede metode gennemføres rettidigt, og at den fortsat opfylder de højeste standarder for revisionskvalitet, pålidelighed og sikkerhed for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

7.bemærker, at Revisionsrettens samlede budget (C1-bevillingerne) for 2024 beløb sig til 185 655 890 EUR svarende til en stigning på 6,05 % fra 175 059 922 EUR i 2023; bemærker, at stigningen primært skyldtes løntilpasninger; bemærker, at 89,50 % af bevillingerne for 2024 (en stigning fra 88,50 % i 2023) vedrørte Revisionsrettens medlemmer og personale, mens 10,50 % vedrørte bygninger, udstyr og diverse udgifter (et fald fra 11,60 % i 2023);

8.bemærker, at gennemførelsesgraden for forpligtelser og betalinger for 2024 fortsat var høj, næsten den samme som i 2023, mens udnyttelsesgraden for bevillingerne var på 97,30 %, og betalingerne udgjorde 94,81 % af de samlede forpligtelser i 2024; bemærker en stigning i de bortfaldne bevillinger ved årets udgang fra ca. 3,4 mio. EUR i 2023 til 4,4 mio. EUR i 2024; roser Revisionsretten for at have holdt den gennemsnitlige betalingstid for fakturaer under 11 dage i 2024; opfordrer Revisionsretten til at opretholde en streng omkostningsdisciplin, fortsat prioritere operationel effektivitet og yderligere reducere annulleringer ved årets udgang og dermed forbedre effektiviteten af og sikre valuta for pengene i forbindelse med sine bevillinger;

9.bemærker, at Revisionsretten regelmæssigt foretog budgetanalyser i løbet af året, hvilket i 2024 resulterede i 29 budgetoverførsler på i alt ca. 4,5 mio. EUR, hvilket er et fald fra ca. 5,7 mio. EUR i 2023; bemærker, at disse overførsler var nødvendige for at styrke budgetposter vedrørende bl.a. IT-projekter (+ 20,28 %), indretning af lokaler (+ 560,18 %) og teknisk materiel og tekniske anlæg (73,53 %); bemærker, at omfordelinger ifølge Revisionsrettens svar på Budgetkontroludvalgets spørgeskema i forbindelse med decharge for budgettet for 2024 ("spørgeskemaet") også var nødvendige på grund af et højere inflationsniveau end budgetteret og de deraf følgende prisindekseringer, der påvirkede nye og eksisterende kontrakter;

10.bemærker, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet følte virkningerne af Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine gennem inflationsdrevne stigninger i omkostningerne til varer, tjenesteydelser og logistik i 2024; glæder sig over Revisionsrettens foranstaltninger til at imødegå sådanne virkninger ved at foretage mere detaljerede analyser forud for markedsføringen for at sikre en realistisk planlægning og effektive udbud; bemærker endvidere med tilfredshed, at Revisionsrettens omkostninger til energiforbrug (budgetpost nr. 2024) faldt betydeligt fra 1 556 671 EUR i 2023 til 887 827 EUR i 2024, hovedsagelig på grund af en reduktion af den faste elpris i overensstemmelse med den interinstitutionelle kontrakt med den pågældende leverandør; anerkender nødvendigheden af, at alle EU-institutioner forbedrer deres budgetforvaltning, herunder ved at tage højde for prisudsving, navnlig i energisektoren, når de indgår kontrakter med tjenesteudbydere;

11.bemærker, at forpligtelser på i alt ca. 9,9 mio. EUR for budgetafsnit 1 og ca. 8,4 mio. EUR for budgetafsnit 2 automatisk blev fremført fra 2024 til 2025 for at dække omkostninger til bl.a. tjenesterejser, uddannelse og oversættelse; bemærker, at et beløb på 602 000 EUR blev fremført iht. afgørelse, og at dette beløb er knyttet til en budgetoverførsel, som budgetmyndigheden har godkendt til udskiftning af Revisionsrettens elevatorer i K1-bygningen;

12.bemærker, at de budgetterede bevillinger (C1) til tjenesterejser til Revisionsrettens medlemmer og personale beløb sig til 2 860 000 EUR i 2024 (en stigning fra 2 722 000 EUR i 2023); bemærker, at der af disse bevillinger blev indgået forpligtelser for et beløb på 2 469 344 EUR, hvoraf 2 184 344 EUR blev udbetalt (dvs. en gennemførelsesgrad på 88,46 %) i 2024;

13.bemærker med tilfredshed, at de budgetterede bevillinger ifølge spørgeskemaet for så vidt angår Revisionsrettens budgetpost for publikationer faldt fra 810 000 EUR i 2014 til 300 000 EUR i 2024 som følge af en stigning i den interne produktion af beretninger og virtuel promovering af publikationer; bemærker, at Revisionsrettens overslag for denne budgetpost er faldet yderligere i de følgende regnskabsår; bemærker endvidere Revisionsrettens tendens til at skære ned på budgettet for tolkning og eksperttjenester (høringer, undersøgelser osv.) og planen om at nedlægge sin fastnettelefoni for at skabe yderligere besparelser;

14.glæder sig – som det fremgår af Revisionsrettens svar på de forskellige punkter, som dechargemyndigheden har rejst i forbindelse med dechargeproceduren for 2023 (i det følgende benævnt "opfølgningsrapporten") – over Revisionsrettens igangværende arbejde med at revidere sin missionsvejledning med henblik på proaktivt (dvs. på tidspunktet for forberedelsen af missionen) at behandle spørgsmål såsom omkostningseffektivitet og metoder til at minimere miljøpåvirkningen; anmoder Revisionsretten om at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres i denne forbindelse;

15.bemærker med tilfredshed, at den eksterne revisor erklærede, at de bevilgede midler var blevet anvendt til det tilsigtede formål, og at de kontrolprocedurer, som de anvisningsberettigede havde indført, gav de nødvendige garantier for at sikre, at de finansielle transaktioner var i overensstemmelse med de gældende regler og forskrifter;

16.understreger, at Revisionsretten er Unionens eksterne revisor og hjørnestenen i den uafhængige finansielle ansvarlighed i forbindelse med Unionens budget; understreger, at Revisionsretten i en situation med en hidtil uset vækst i Unionens udgifter, i omfanget af låntagningstransaktioner og i kompleksiteten af nye finansielle instrumenter skal tildeles ressourcer, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af dens revisionsmandat; støtter Revisionsrettens fortsatte omkostningsdisciplin; opfordrer budgetmyndighederne til i forbindelse med vedtagelsen af fremtidige budgetter at sikre, at Revisionsretten har tilstrækkelige ressourcer til at kontrollere Unionens hastigt voksende finansielle struktur;

17.bemærker, at Revisionsretten brugte i alt 3 176 dage i medlemsstaterne og uden for Unionen sammenlignet med 4 897 dage i 2023 og 1 244 dage i Unionens institutioner, agenturer og organer og andre internationale organisationer og private revisionsfirmaer sammenlignet med 1 370 i 2023;

18.bemærker, at Revisionsretten i løbet af 2024 fremlagde 2 årsberetninger, 3 særlige årsberetninger, 28 særberetninger, 4 analyser og 3 udtalelser, dvs. i alt 40 publikationer (et fald fra 45 i 2023); glæder sig over Revisionsrettens fokus i 2024 gennem særberetninger og analyser på presserende udfordringer, som Unionen står over for, vedrørende centrale emner såsom finansielle instrumenter inden for rammerne af samhørighedspolitikken, gennemsigtighed i EU's finansiering til NGO'er, EU-organers bekæmpelse af svig, gasforsyningssikkerhed, investeringer i kunstig intelligens (AI), klimatilpasning, absorption af midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, vejen til nulemissionsbiler, støtte til flygtninge i Tyrkiet og Unionens industripolitik for brint; glæder sig endvidere over Revisionsrettens planlagte beretninger om genopretnings- og resiliensfaciliteten på områder såsom gennemsigtighed og sporbarhed samt om Unionens struktur og strategi for bekæmpelse af svig og Unionens støtte til Ukraine, Moldova og Georgien; bemærker en forbedring med hensyn til interessenternes tilfredshed med Revisionsrettens arbejde, idet en undersøgelse, der blev gennemført i 2024, viste, at 89 % af respondenterne (en stigning fra 85 % i 2023) anså Revisionsrettens beretninger for at være nyttige, og at 82 % (en stigning fra 78 %) vurderede, at Revisionsrettens arbejde havde en effekt;

19.opfordrer Den Europæiske Revisionsret til at fremlægge mere detaljerede og systematiske vurderinger af de EU-finansierede programmers afsmittende virkninger på medlemsstaterne, både dem med høje og dem med lave udnyttelsesgrader for EU-midler; understreger, at en omfattende analyse af de økonomiske, sociale, administrative og territoriale virkninger af sådanne afsmittende virkninger, herunder grænseoverskridende og fordelingsmæssige virkninger, vil styrke evalueringen af de langsigtede virkninger, merværdien og bæredygtigheden af EU's udgifter og støtte en mere velinformeret politikudformning på både EU-plan og nationalt plan;

20.bemærker, at Revisionsretten har et sæt nøgleresultatindikatorer (KPI'er) til at måle de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå dens strategiske mål, i overensstemmelse med Revisionsrettens strategi for 2021-2025; noterer sig Revisionsrettens strategiske mål for 2024: forbedring af ordningerne for ansvarlighed, gennemsigtighed og revision, målretning af revisioner mod områder og emner, hvor de kan tilføre mest værdi, og tilvejebringelse af stærk revisionssikkerhed i et udfordrende miljø under forandring; opfordrer Revisionsretten til i fremtiden at fremlægge sine KPI'er, graden af opnåede fremskridt og mål på en sammenfattet måde (tabelformat); opfordrer Revisionsretten til at videreudvikle den centrale resultatindikator baseret på resultaterne af de europæiske politikker med henblik på klart at måle virkningen af de politikker, som Kommissionen fører;

21.opfordrer Revisionsretten til at konsolidere sine resultater i en sammenlignende resultatanalyse og til at udvikle en metode til et "resultatkompas" for EU-programmer; mener, at et sådant instrument, samtidig med at det respekterer mangfoldigheden af politikker, vil give dechargemyndigheden, beslutningstagerne og den brede offentlighed klare retningslinjer for, hvilke programmer der anvender ressourcerne effektivt, og hvilke der eventuelt ville kunne indstilles eller underkastes en grundlæggende omstrukturering;

22.glæder sig over, at Revisionsretten måler gennemførelsen af sine anbefalinger på grundlag af det opfølgende arbejde, der udføres af dens revisorer; bemærker, at Revisionsretten i 2024 analyserede de anbefalinger, der var fremsat til Kommissionen og andre institutioner i dens beretninger fra 2020; bemærker, at 93 % af de 19 anbefalinger i Revisionsretten årsberetning for 2020 og 88 % af de 186 anbefalinger i Revisionsrettens særberetninger fra 2020 var gennemført fuldt ud i de fleste henseender eller i nogle henseender;

23.noterer sig på baggrund af opfølgningsrapporten, at Kommissionen har indvilliget i at give Revisionsretten et manuelt udtræk af data fra ARACHNE-værktøjet; beklager ikke desto mindre, at Revisionsrettens adgang til FENIX, rapporteringsværktøjet om genopretnings- og resiliensfaciliteten, stadig er et åbent spørgsmål, idet Kommissionen kun delvist giver Revisionsretten adgang til nogle af FENIX-modulerne, og at de oplysninger, som er indeholdt i disse moduler, ikke ajourføres på et rettidig måde; glæder sig over en rapporteret stigning i antallet af Revisionsrettens brugere, der har adgang til FENIX; støtter ikke desto mindre Revisionsrettens anmodning til Kommissionen om at give den fuld adgang så hurtigt som muligt; minder om, at Kommissionens Generaldirektorat for Økonomiske og Finansielle Anliggender har bestræbt sig på at give Revisionsretten adgang til FENIX-filer senest to uger efter godkendelsen af en betalingsanmodning; er imidlertid foruroliget over, at denne frist ofte ikke overholdes i praksis, og der i nogle tilfælde er opstået forsinkelser på op til 2,5 måneder, hvilket i væsentlig grad forsinker Revisionsrettens resultater eller undergraver effektiviteten og rettidigheden af Revisionsrettens revisionsarbejde, navnlig hvad angår udgifter med høj risiko såsom Genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder i den forbindelse Kommissionen om dens forpligtelse i henhold til finansforordningens artikel 263 til at give Revisionsretten omfattende adgang til alle relevante systemer og databaser (bl.a. ARACHNE, FENIX og ARES); opfordrer derfor Kommissionen til straks at afhjælpe denne situation, herunder ved at indgå en interinstitutionel ordning, der sikrer Revisionsrettens fulde, systematiske og tidstro adgang til alle relevante databaser, herunder Arachne og FENIX; opfordrer Revisionsretten til at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de konkrete forbedringer, der er opnået;

24.bemærker, at Revisionsretten ved udgangen af 2024 havde 961 ansatte (et fald fra 969 i 2023), herunder midlertidigt ansatte (192 i 2024, et fald fra 204 i 2023), kontraktansatte (84 i 2024, et fald fra 86 i 2023) og udstationerede nationale eksperter (26 i 2024, det samme som i 2023); minder om vigtigheden af at tilbyde faste kontrakter til ansatte for at bevare færdigheder, sikre kontinuitet og et produktivt og stabilt arbejdsmiljø;

25.bemærker, at i 2024 var 54 % af Revisionsrettens ansatte kvinder (en stigning fra 53 i 2023) og 46 % var mænd; beklager, at kvinder kun udgør 30 % af Revisionsrettens øverste ledelse, hvilket er det samme som i 2023; beklager endvidere et fald i andelen af kvinder i mellemlederstillinger fra 40 % til 37,30 % i 2023; minder om, at ligestilling mellem kønnene er et traktatbaseret princip, der bør respekteres af alle institutioner, og opfordrer Revisionsretten til at fortsætte sine bestræbelser på at fremme kønsbalancen på mellemleder- og toplederniveau;

26.bemærker, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet beskæftigede 64 praktikanter, hvoraf 59 modtog en månedlig godtgørelse i 2024; glæder sig over Revisionsrettens nye program med titlen "TraineEca Career Development", som har til formål at tilbyde jobmuligheder til de mest fortjenstfulde praktikanter; bemærker endvidere Revisionsrettens plan om at tilbyde særlige praktikophold inden for AI til nyuddannede fra universiteter og ph.d.-studerende på dette område; understreger endnu en gang, at praktikophold bør aflønnes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutning af 15. juni 2023 om praktikophold af høj kvalitet i Unionen (2020/2005(INL)), hvori der opfordres til, at alle praktikophold i Unionen aflønnes; understreger, at ulønnede praktikophold udgør en form for udnyttelse af unge arbejdstagere og en hindring for lige muligheder;

27.bemærker, at det ifølge spørgeskemaet fortsat var en udfordring for Revisionsretten at ansætte tjenestemænd i 2024 på grund af Luxembourgs manglende tiltrækningskraft som arbejdssted eller den manglende interesse for revisions- og kontroljob blandt unge arbejdstagere; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten adresserede dette problem ved at tilrettelægge regelmæssige udvælgelsesprocedurer rettet mod Revisionsrettens praktikanter, afholde interne udvælgelsesprøver for at fastholde de mest fortjenstfulde talenter og øge outreachaktiviteterne; opfordrer Revisionsretten til at fortsætte disse bestræbelser med henblik på at sikre kontinuiteten i sine aktiviteter; anerkender i den forbindelse, at der er behov for en konkurrenceklausul med henblik på også at afholde EPSO-udvælgelsesprøver udelukkende for Luxembourg; roser Revisionsretten for at have tilsluttet sig en interinstitutionel aftale, hvorved personale, der ansættes af EU-institutioner med hjemsted i Luxembourg, modtager et boligtilskud fra 2025 for at kompensere for de høje leveomkostninger i Luxembourg;

28.er klar over, at Revisionsretten ikke spiller nogen rolle i udvælgelsesprocessen for medlemmer i henhold til artikel 286, stk. 2, i TEUF; minder ikke desto mindre om, at der stadig er en betydelig kønsskævhed blandt Revisionsrettens medlemmer med kun ti kvinder ud af 27 medlemmer; beklager, at adskillige medlemsstater aldrig har udnævnt en kvinde til Revisionsretten; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at tage hensyn til behovet for kønsbalance, når de foreslår kandidater, med henblik på at sikre en mere afbalanceret og repræsentativ sammensætning af Revisionsretten, samtidig med at det sikres, at udnævnelser fortsat er baseret på merit‑, kvalifikations‑ og uafhængighedskriterier;

29.beklager fortsat Rådets praksis med at udnævne medlemmer af Revisionsretten, selv om de er blevet afvist af Parlamentet; gentager sin opfordring til en revision af udnævnelsesproceduren, som vil give Parlamentet en bindende rolle i vurderingen af egnetheden af kandidater til Revisionsretten;

30.påskønner den omfattende telearbejdsordning, som Revisionsretten tilbyder for at afbøde rekrutteringsudfordringerne, på op til ti dage om måneden, hvoraf fem dage kan anvendes til telearbejde fra et sted uden for tjenestestedet, dog højst 30 dage om året; bemærker, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet reviderede sine regler for hybridarbejde i 2024 for bl.a. at tage hensyn til den modtagne feedback; opfordrer Revisionsretten til at foretage regelmæssig kontrol for at sikre, at disse regler overholdes; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet træffer foranstaltninger på en række forskellige måder for at sikre sine medarbejderes fysiske og mentale trivsel;

31.bemærker en stigning i både andelen af ledige stillinger og personaleudskiftningsgraden fra 6,60 % i 2023 til 7,90 % i 2024 for sidstnævntes vedkommende og fra 2,27 % til 2,49 % for førstnævntes vedkommende, idet udskiftningsgraden repræsenterer antallet af ansatte, der forlader tjenesten, som en andel af det samlede personale;

32.bemærker, at flere nationaliteter, navnlig fra nordiske medlemsstater, er underrepræsenteret blandt Revisionsrettens personale; bemærker, at der er risiko for, at situationen forværres yderligere på grund af personalets aldring og manglende rekruttering af kandidater fra disse medlemsstater; minder om Revisionsrettens vedvarende indsats for at tackle denne ubalance, såsom øget offentliggørelse af Revisionsrettens udvælgelsesprøver og stillingsopslag i betydeligt underrepræsenterede medlemsstater, samarbejde med Revisionsrettens medlemmer om at formidle opslag og nå ud til potentielle kandidater ved at deltage i karrieremesser i visse medlemsstater; bemærker endvidere, at Revisionsretten ifølge opfølgningsrapporten også udarbejdede en handlingsplan med ti foranstaltninger i løbet af de kommende fem år med henblik på at vende den nuværende underrepræsentation af visse medlemsstater; anmoder Revisionsretten om at holde dechargemyndigheden underrettet om fremskridtene med og udfaldet af gennemførelsen af handlingsplanen;

33.minder om, at alle 29 yderligere stillinger (midlertidige ansatte), der var nødvendige for revisionen af genopretnings- og resiliensfaciliteten på 723,8 mia. EUR, var besat ved udgangen af 2023; forstår imidlertid, at væsentligheden, kompleksiteten og de store beløb af og de hurtige udbetalinger fra genopretnings- og resiliensfaciliteten fortsat udgør udfordringer, og at de nuværende ressourcer ikke er tilstrækkelige til systematisk at sikre, at udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten er i overensstemmelse med EU-reglerne og de nationale regler, og til at reagere på de øgede EU-aktiviteter; roser ikke desto mindre den indsats, som Revisionsretten hidtil har gjort for at udføre sine opgaver vedrørende genopretnings- og resiliensfaciliteten, til trods for at der ikke er tilstrækkelige ressourcer til rådighed; støtter i den forbindelse Revisionsrettens anmodning om at konvertere de 29 midlertidigt ansatte, der er ansat til revision i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten, til faste stillinger; fremhæver betydningen af at sikre, at Revisionsretten konsekvent får tilstrækkeligt personale og er strukturelt rustet til at opfylde både sit mandat og det yderligere ansvar, der følger af fremtidige resultatbaserede finansieringsinstrumenter, herunder FFR;

34.bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten også i 2024 overopfyldte målet for faglig videreuddannelse på fem dage om året for revisorer, ekskl. sprogkurser – i overensstemmelse med Den Internationale Revisorsammenslutnings anbefalinger – og to dage for andre ansatte (henholdsvis 5,8 og 3,9);

35.bemærker, at det gennemsnitlige sygefravær i 2024 var 9,9 dage pr. ansat, hvilket var næsten det samme som i 2023; bemærker endvidere, at der i 2024 var 3 ansatte (4 i 2023), som var fraværende på grund af langvarig sygdom, hvilket defineres som mere end 200 dages fravær på et år;

36.bemærker, at der blev indberettet 13 tilfælde af udbrændthed i 2024 mod 7 tilfælde i 2023; bemærker med bekymring den betydelige stigning i antallet af indberettede tilfælde af udbrændthed i 2024; opfordrer Revisionsretten til at foretage en grundig analyse af årsagerne til denne betydelige stigning, herunder af fordelingen af arbejdsbyrden, organisatoriske drivkræfter og strukturelle risici, og til at integrere de evidensbaserede resultater i sin planlægning og forvaltning af menneskelige ressourcer med henblik på effektivt at forebygge udbrændthed og forbedre arbejdsmiljøet; glæder sig over, at Revisionsretten har taget flere skridt til at mindske risikoen for udbrændthed ved at indføre et fuldt trivselsprogram, tilbyde kurser i modstandsdygtighed, offentliggøre og gennemføre retningslinjer for tilbagevenden til arbejdet efter langvarig sygeorlov, fortsat tilbyde mental førstehjælp og yde finansiel støtte til personalet ved at dække udgifterne til ti sessioner med en psykolog efter eget valg; bemærker navnlig, at Revisionsretten afholdt fire obligatoriske uddannelseskurser for ledere i 2024 med fokus på personalets trivsel, resultater, balance mellem arbejdsliv og privatliv og forebyggelse af udbrændthed;

37.roser Revisionsrettens oplysningsaktiviteter, undersøgelser og uddannelseskurser, der blev tilbudt dens personale, medlemmer eller begge dele i 2024, om Revisionsrettens politik for bekæmpelse af chikane og respektfuld arbejdspladspolitik; bemærker med bekymring, at der i 2024 var én administrativ undersøgelse vedrørende påstande om seksuel og psykisk chikane, som blev fulgt op af disciplinære foranstaltninger på grundlag af den konklusion, at der var tale om upassende adfærd fra den efterforskede persons side;

38.bemærker, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet traf mange foranstaltninger i 2024 i overensstemmelse med sin handlingsplan for mangfoldighed og inklusion 2021-2025 på forskellige områder såsom ansættelse, uddannelse, karriereudvikling, arbejdsvilkår og personalets bevidsthed; bemærker, at Revisionsretten integrerer handlingsplanen for mangfoldighed og inklusion i sine resultatforvaltnings-, evaluerings-, certificerings- og forfremmelsesprocesser samt i sine uddannelsesprogrammer, og at 13 ledere har været genstand for en frivillig vurdering under handlingsplanen for mangfoldighed og inklusion i 2024; glæder sig over det specialiserede uddannelseskursus med titlen "Women managers rise up: skilling for success", som Revisionsretten organiserede for at tilskynde kvinder til at påtage sig ledelsesroller; glæder sig endvidere over Revisionsrettens nye programmer for positiv særbehandling af praktikanter og kontraktansatte rettet mod personer med handicap, hvor der tilbydes to praktikophold om året til personer med et anerkendt handicap; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i 2024 afholdt Revisionsrettens fjerde handicapbevidstgørelsesuge, hvor der blev lanceret en ny køreplan på handicapområdet, som fremhævede Revisionsrettens bestræbelser på at skabe en mere inklusiv arbejdsplads; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten også offentliggør midtvejsevalueringer af sin handlingsplan for mangfoldighed og inklusion for at sikre gennemsigtighed og engagement i hele organisationen;

39.fremhæver Revisionsrettens vigtige rolle som Unionens uafhængige eksterne revisor og vogter af dens finanser, hvilket kræver, at Revisionsretten overholder de højest mulige standarder med hensyn til integritet, professionalisme og ansvarlighed samt princippet om gensidigt loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne og fungerer som en mønsterorganisation for at indgyde tillid og troværdighed; minder om, at Revisionsrettens medlemmer i overensstemmelse med artikel 285 i TEUF skal udføre deres hverv i fuldkommen uafhængighed og overholde de højeste etiske principper ved at udvise integritet, objektivitet, professionel omhu, værdighed, engagement og loyalitet;

40.noterer sig med bekymring Revisionsrettens afvisning af at ophæve sin tidligere formands immunitet og Revisionsrettens beslutning om at afvise anmodningen fra Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) om at tillade en række af Revisionsrettens ansatte at vidne i en igangværende strafferetlig efterforskning; noterer sig på baggrund af opfølgningsrapporten Revisionsrettens holdning om, at den ikke ophævede nævnte immunitet, fordi EPPO ikke gav Revisionsretten tilstrækkelige oplysninger til, at den kunne forstå, hvilke handlinger de pågældende personer anklages for, og i hvilket omfang sådanne handlinger kunne udgøre kriminel adfærd, med henvisning til retspraksis som en del af den gældende retlige ramme til støtte for Revisionsrettens holdning; bemærker, at EPPO den 10. februar 2025 indgav en appel (sag nr. T-99/25) til Den Europæiske Unions Domstol i henhold til artikel 263, stk. 4, i TEUF mod Revisionsrettens afgørelse om at afvise EPPO's anmodning om at tillade en række af Revisionsrettens ansatte at afgive vidneforklaring i en igangværende strafferetlig efterforskning; bemærker endvidere, at ovennævnte appel ikke anfægtede den manglende ophævelse af de berørte personers immunitet; understreger, at EU-institutionernes pligt til loyalt samarbejde kræver, at tilladelser til at afhøre personale som vidner i strafferetlige efterforskninger kun nægtes under helt ekstraordinære omstændigheder; opfordrer indtrængende Revisionsretten til at præcisere de kriterier, der anvendes, når der træffes afgørelse om anmodninger fra EPPO, og til at sikre, at sådanne afgørelser ikke kan opfattes som værende til hinder for retslig efterforskning; opfordrer Revisionsretten til at opretholde en høj grad af gennemsigtighed og ansvarlighed i sit samarbejde med EPPO og andre EU-organer med ansvar for bekæmpelse af svig og forseelser og til at sikre, at immunitet ikke påberåbes for at hindre legitime retssager;

41.bemærker, at der i 2024 ikke var nogen whistleblowersager i Revisionsretten; bemærker endvidere, at Revisionsretten i 2023 indledte processen med at ajourføre Revisionsrettens regler for gennemførelse af administrative undersøgelser og disciplinærprocedurer, som blev afsluttet i begyndelsen af 2024;

42.bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten har indført en solid etisk ramme, der omfatter etiske retningslinjer, som gælder for både Revisionsrettens medlemmer og personale, og en adfærdskodeks for Revisionsrettens medlemmer; bemærker, at Revisionsretten også har et Etikudvalg, der mødes regelmæssigt for at gennemgå relevante etiske spørgsmål, herunder medlemmernes eksterne aktiviteter, og som består af to medlemmer af Revisionsretten og ét eksternt medlem; noterer sig på baggrund af Etikudvalgets årsberetning for 2024, at Etikudvalget afholdt seks møder og modtog 17 erklæringer fra nuværende medlemmer af Revisionsretten (om eksterne aktiviteter) og tidligere medlemmer af Revisionsretten (om deres planlagte hverv efter mandatperiodens ophør), og at de alle fik en positiv udtalelse i 2024;

43.bemærker, at interesseerklæringerne fra Revisionsrettens medlemmer udfyldes årligt og når som helst, der sker en væsentlig ændring, og offentliggøres på Revisionsrettens websted; bemærker med tilfredshed, at oplysninger om Revisionsrettens medlemmers tjenesterejser, herunder omkostninger, også offentliggøres online; roser Revisionsretten for at have afsluttet arbejdet med at ajourføre sine regler om gennemførelse af administrative og disciplinære foranstaltninger i 2024; bemærker, at der i henhold til spørgeskemaet ikke blev opdaget nogen tilfælde af interessekonflikter i 2024;

44.bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet afholder et årligt uddannelsesarrangement "Ethic Days"; bemærker endvidere, at Revisionsretten tilbød alle medarbejdere, herunder nytilkomne og ledere, kurser vedrørende etik, herunder tre workshopper om etik i 2024; bemærker, at sådanne kurser tiltrak 681 deltagere det år;

45.bemærker, at hverken Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) eller Ombudsmanden i 2024 indledte nogen undersøgelser, der involverede Revisionsretten;

46.gentager sin kritik, som det har givet udtryk for i tidligere dechargebeslutninger, af Revisionsrettens afgørelse fra 2022 om medlemmernes rejser, tjenesterejser og brug af chauffører og biler, som er i strid med det generelle princip om, at bilparken under ingen omstændigheder bør bruges til andet end formål snævert forbundet med udførelsen af Revisionsrettens medlemmers opgaver; gentager endvidere sin opfordring til alle EU-institutionerne om at nå til enighed om en fælles ordning for anvendelse af tjenestevogne, der skal anvendes horisontalt, hvilket vil mindske forvirringen og øge gennemsigtigheden og effektiviteten i anvendelsen af offentlige midler; glæder sig over, at Revisionsretten i 2024 sammen med Den Europæiske Unions Domstol opfordrede Kommissionen til at deltage i en interinstitutionel dialog med henblik på at nå til enighed om fælles regler for anvendelsen af tjenestevogne; bemærker i den forbindelse, at der ifølge spørgeskemaet blev nedsat en ad hoc-arbejdsgruppe, som mødtes flere gange og fremsatte flere anbefalinger; anmoder Revisionsretten om at holde dechargemyndigheden underrettet om de fremskridt, der gøres i denne henseende;

47.minder om, at Revisionsrettens Interne Revisionstjeneste (IAS) gennemførte en revision af de etiske rammer, der gælder for Revisionsrettens ansatte og medlemmer; bemærker, at IAS ifølge den endelige beretning (02/2023), som Revisionsretten sendte til Parlamentets formand den 9. juli 2024, og ifølge spørgeskemaet fremsatte 16 anbefalinger, hvoraf 15 allerede er afsluttet, og én vedrørende personalets interessekonflikter er i gang; opfordrer indtrængende Revisionsretten til straks at afslutte de udestående anbefalinger og opfordrer den til at holde dechargemyndigheden behørigt underrettet om de fremskridt, der er gjort i den henseende;

48.bemærker, at der ifølge Revisionsrettens beretning ikke blev konstateret nogen tilfælde af korruption eller svig i Revisionsrettens interne transaktioner i 2024; påskønner Revisionsrettens tilrettelæggelse af forebyggende kurser i politikker og procedurer til bekæmpelse af korruption, med ti undervisningsgange i 2024 med i alt 257 deltagere; glæder sig over, at Revisionsretten ifølge opfølgningsrapporten i 2024 udsendte ét enkelt konsolideret dokument om bekæmpelse af svig i forbindelse med sine revisionsaktiviteter, som giver Revisionsrettens revisorer omfattende og detaljeret vejledning og dermed harmoniserer, hvordan Revisionsrettens revisionsafdelinger håndterer spørgsmål vedrørende mistanke om svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser, og som afsløres i forbindelse med eksternt revisionsarbejde, og bidrager til at sikre konsekvens; bemærker, at risikoen for svig i forbindelse med Revisionsrettens interne transaktioner håndteres gennem Revisionsrettens ramme for intern kontrol, der er udformet med henblik på at forebygge, opdage, korrigere og følge op på uregelmæssigheder, der involverer Revisionsrettens medlemmer eller ansatte, og som kan påvirke Unionens finansielle interesser; noterer sig endvidere Revisionsrettens synspunkt om, at udformningen af en selvstændig strategi til bekæmpelse af svig for interne transaktioner ville medføre en uforholdsmæssig stor administrativ byrde i betragtning af de omfattende kontroller, der allerede er indført, men anmoder fortsat Revisionsretten om at vedtage en strategi til bekæmpelse af svig, der dækker alle typer transaktioner;

49.noterer sig Revisionsrettens synspunkt, som det kommer til udtryk i opfølgningsrapporten, om, at dens rolle som en uafhængig ekstern revisionsinstitution placerer den uden for det typiske anvendelsesområde for enheder, der søger at interagere med og udøve lobbyvirksomhed over for Unionens beslutningstagende organer; er af den opfattelse, at dette argument ikke helt holder, fordi Revisionsretten udsender særberetninger, hvori den undersøger, om målene for Unionens politikker og programmer er blevet opfyldt, hvilket giver Revisionsrettens arbejde enten en politisk eller en rådgivende dimension, selv om Revisionsretten ikke er et beslutningstagende organ; minder desuden om, at der er andre af Unionens organer uden beslutningsbeføjelser og rådgivende organer, som formelt har tilsluttet sig Unionens åbenhedsregister; gentager sin opfordring til Revisionsretten om straks at tilslutte sig åbenhedsregistret i overensstemmelse med praksis i andre ikkebeslutningstagende EU-organer med henblik på at styrke offentlighedens tillid, samtidig med at dens uafhængighed som Unionens eksterne revisor bevares fuldt ud;

50.bemærker, at Revisionsrettens samlede forpligtede IT-budget (hardware, software, IT-tjenester og telekommunikation) ifølge spørgeskemaet faldt med 12,10 % fra ca. 10,8 mio. EUR i 2023 til ca. 9,5 mio. EUR i 2024; noterer sig blandt Revisionsrettens store IT-projekter, der blev finansieret i 2024, opgraderingen af dens websted og intranet, overgangen til en mere sikker fjernadgangsløsning og indførelsen af et nyt oversættelsesstyringssystem;

51.støtter kraftigt Revisionsrettens bestræbelser på at udvikle et vidensøkosystem inden for revision gennem digitalisering; bemærker i den forbindelse, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet i 2024 gennemførte flere initiativer for at forbedre sin digitale kapacitet og operationelle effektivitet, herunder integration af revisionsinformationssystemer, øget interoperabilitet mellem systemer og applikationer, indførelse af værktøjet DORA (Document Reading Assistant) til støtte for videnstyring i revisionsaktiviteter, lancering af BibliotECA Discovery Collections Service og vedtagelse af en ny digital arkiveringspolitik; understreger, at sammenknytning af digitalisering med et øget antal besøg på stedet bør føre til mere effektive og nøjagtige revisionsresultater; tilskynder til yderligere investeringer i AI-støttede revisionsværktøjer og interoperabilitet mellem systemer for at øge revisionspræcisionen, mindske den administrative byrde og få mest mulig valuta for pengene;

52.påskønner offentliggørelsen af Revisionsrettens indledende strategi for kunstig intelligens og køreplan for udrulning heraf for 2024-2025; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet gjorde konstante fremskridt med gennemførelsen af denne strategi, idet den bl.a. fokuserede på at teste og forberede udrulningen af værktøjer såsom Microsoft Copilot og GPT@EC, øge personalets bevidsthed med målrettet AI-træning samt teste AI-applikationer i revisionsarbejdet og dele foreløbige resultater; glæder sig endvidere over styrkelsen af Revisionsrettens AI-forvaltning, idet Revisionsretten oprettede Det Rådgivende Udvalg for Kunstig Intelligens og udpegede en AI-korrespondent i 2024; bemærker med tilfredshed, at Det Rådgivende Udvalg for Kunstig Intelligens, hvis rolle er at støtte og rådgive Revisionsretten i forbindelse med opfyldelsen af dens forpligtelser i henhold til de retlige og etiske rammer for anvendelsen af AI, består af personale med en blanding af ekspertise for at sikre en samlet tilgang til og forståelse af virkningen af AI; opfordrer Revisionsretten til som led i sin strategi for kunstig intelligens at udvikle klare indikatorer til vurdering af merværdien af, risiciene ved og begrænsningerne ved AI-støttede revisionsværktøjer og til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet om deres indvirkning på revisionskvaliteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden; understreger, at anvendelsen af kunstig intelligens skal ske ved at garantere strenge principper for etisk anvendelse, gennemsigtighed, databeskyttelse, menneskeligt tilsyn og beskyttelse mod algoritmisk forudindtagethed eller misbrug;

53.bemærker, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet gjorde fremskridt med gennemførelsen af sin cybersikkerhedsplan og nåede flere vigtige milepæle i 2024, herunder vedtagelsen af et passwordløst autentifikationssystem gennem Windows Hello for Business, anvendelsen af nultillidsprincipper for at styrke adgangssikkerheden for cloud- og EU-loginbaserede systemer og indførelsen af et værktøj til styring af privilegeret adgang for bedre at beskytte IT-systemadministrationen; bemærker endvidere, at Revisionsretten også styrkede sit cybersikkerhedsberedskab ved at deltage i den fælles bevidstgørelses- og beredskabsrunde om cybersikkerhed (JASPER), som blev arrangeret i fællesskab af Cybersikkerhedstjenesten for Unionens Institutioner, Organer, kontorer og Agenturer (CERT-EU) og Den Europæiske Unions Agentur for Cybersikkerhed (ENISA), og øgede personalets bevidsthed gennem phishingsimuleringsøvelser for at afbøde risici forbundet med social engineering;

54.bemærker med bekymring, at Revisionsretten var genstand for et cyberangreb, som en prorussisk gruppe hævdede at stå bag, og som lammede dens offentlige websted som led i et koordineret anslag, der havde til formål at destabilisere valget til Europa-Parlamentet i 2024; glæder sig over Revisionsrettens tilsagn om at revurdere cybersikkerhedsrisiciene mindst hvert andet år; tilskynder til fortsat gennemførelse af regelmæssige kurser for personalet i cybertrusler for at øge den institutionelle modstandsdygtighed; opfordrer Revisionsretten til at holde dechargemyndigheden underrettet om resultatet af enhver cybersikkerhedsrisikovurdering, som Revisionsretten måtte foretage i forbindelse med gennemførelsen af forordning (EU, Euratom) 2023/2841 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2023/2841 af 13. december 2023 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (EUT L, 2023/2841, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj).;

55.glæder sig over de planlagte initiativer for 2025, som har til formål yderligere at styrke den digitale omstilling og cybersikkerheden, såsom udbredelsen af Microsoft Copilot, gennemførelsen af lokale generative AI-modeller og installationen af biometrisk autentifikation på bærbare computere; noterer sig også Revisionsrettens plan om at opgradere sin IT-infrastruktur med nye servere, installere ny kapacitet til støtte for hybridmøder og styrke sit samarbejde med Det Interinstitutionelle Udvalg for Digital Omstilling om fremspirende teknologier såsom kunstig intelligens;

56.forventer, at den reviderede politik for elektroniske signaturer, som Revisionsretten indførte i 2025, yderligere vil lette anvendelsen af avancerede elektroniske signaturer og mindske afhængigheden af papirbaserede procedurer, navnlig for ekstern kontraktmæssig dokumentation; ser frem til den fortsatte digitalisering af godkendelses- og undertegnelsesprocesserne; anerkender digitaliseringens positive kvalitative indvirkning på revisionsarbejdsgange, samarbejde og gennemsigtighed, hvilket bidrager til mere fleksible og pålidelige revisionsresultater;

57.glæder sig over Revisionsrettens fortsatte bestræbelser på at styrke personalets færdigheder gennem dens data- og teknologiuddannelsesprogram om anvendelse af data- og teknologirevision, der er udviklet i samarbejde med Revisionsrettens DATA-team; bemærker, at dette initiativ støtter institutionens digitale omstilling ved at fremme en innovationskultur og tilvejebringe et struktureret læringsforløb fra grundlæggende til avancerede niveauer inden for datavidenskab, kunstig intelligens og IT-revision; anerkender den brede vifte af kurser, der blev afholdt i 2024, herunder moduler om maskinlæring, cybersikkerhed, den retlige ramme for anvendelsen af kunstig intelligens og datavisualisering samt praktisk IT-uddannelse i Microsoft Office og revisionsspecifikke værktøjer, som forbedrer revisorernes tekniske ekspertise og operationelle effektivitet;

58.bemærker, at der ifølge Revisionsrettens beretning om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning for 2024 i det pågældende år blev indgået forpligtelser for ca. 5,7 mio. EUR i bevillinger til Revisionsrettens bygninger og dermed forbundne omkostninger (det samme som i 2023) med en gennemførelsesgrad på 51,30 % i 2024, hvilket er et fald fra 62,26 % i 2023;

59.bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten iværksatte et nyt studie om bygningsskiltning i 2024 som opfølgning på resultaterne af den tilgængelighedsrevision af alle Revisionsrettens bygninger, der blev gennemført i 2023; bemærker endvidere, at Revisionsretten ifølge spørgeskemaet fortsatte bestræbelserne på at forbedre sine bygninger ved at tage hensyn til tilgængelighedskrav i forbindelse med modernisering eller renovering af elevatorer og fællesarealer i 2024;

60.noterer sig følgende blandt Revisionsrettens bygningsrelaterede projekter, der blev påbegyndt eller afsluttet i 2024: ombygningen af det tidligere datacenterrum, den første fase af moderniseringen af det audiovisuelle system i K2-konferencelokalet, installationen af to tekøkkener og arbejdet på taget af K2-bygningen;

61.glæder sig over og udtrykker tilfredshed med Revisionsrettens igangværende bestræbelser på at blive en bæredygtig institution; bemærker, at Revisionsretten i 2024 udsendte sin fjerde bæredygtighedsberetning, som måler de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af Revisionsrettens aktiviteter; bemærker med tilfredshed, at 91 % af Revisionsrettens særberetninger og analyser, der blev offentliggjort i 2024, dækkede emner, der var relevante i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; glæder sig over, at 40 % af Revisionsrettens indkøbskontrakter omfattede kriterier for grøn og cirkulær økonomi, og at 98 % af Revisionsrettens indkøb af varer og tjenesteydelser kom fra lokale leverandører i 2024;

62.bemærker, at Revisionsretten er EMAS-certificeret og har haft en miljøpolitik siden 2014, som blev ajourført i 2025; bemærker, at Revisionsretten måler sit CO2-fodaftryk ved hjælp af den seneste udgave af "Bilan Carbon"-metoden, som omfatter operationelt niveau (Revisionsrettens aktiviteter) og organisatorisk niveau (de tre bygninger i Luxembourg); bemærker, at Revisionsrettens samlede drivhusgasemissioner i 2024 var på 9 108 ton CO2, dvs. et fald på 15 % i forhold til emissionerne i 2014, men en stigning på 1,60 % i forhold til emissionerne i 2023; bemærker, at køb af varer og tjenesteydelser og passagertransport bidrog mest til Revisionsrettens samlede emissioner i 2024, dvs. henholdsvis 31 % og 29 %;

63.noterer sig med tilfredshed Revisionsrettens miljøredegørelse, der præsenterer resultaterne for 2024, herunder de foranstaltninger, der allerede er truffet, og de foranstaltninger, der er planlagt til gennemførelse, og som har til formål at reducere miljøvirkningen af Revisionsrettens aktiviteter og nå eller overgå dens årlige mål for miljøpræstationer; bemærker, at Revisionsretten måler sine miljøpræstationer ved hjælp af et sæt indikatorer og benchmarks for højeste kvalitet; bemærker, at Revisionsretten har en række generelle og specifikke mål under sit miljøprogram for 2023-2025, hvoraf de fleste blev nået i 2024, navnlig med hensyn til at reducere Revisionsrettens energiforbrug (elektricitet: -24 %, opvarmning: -21,80 %), luftemissioner (-30 %) og vandforbrug (-45 %) og øge antallet af udbudsprocedurer, der omfatter miljøkriterier (mere end 30 %); bemærker ikke desto mindre, at tendensen er vendt med hensyn til antallet af trykte sider (+9,1 %) og reduktionen af den årlige affaldsproduktion (+27,50 %); påskønner Revisionsrettens foranstaltninger til at opveje dens negative indvirkning på biodiversiteten; bemærker, at Revisionsretten i sine bygninger huser flere bikolonier, der producerer honning, og som høstes af frivillige medarbejdere, og deltager i initiativer til at plante træer i Luxembourg og deltog i andre miljørelaterede aktiviteter som led i Revisionsrettens deltagelse i EU's interinstitutionelle EMAS-dage 2024; glæder sig over, at antallet af ansatte, der bruger delecykler, steg fra 172 i 2023 til 201 i 2024; glæder sig over Revisionsrettens støtte til anvendelse af mobilitet til pendling, såsom cykling, ved at dække omkostningerne til abonnementer på Luxembourgs bycykeldelsordning eller offentlig transport ved delvist at refundere abonnementskort til grænsegængere, idet antallet af ansatte, der drager fordel af denne type godtgørelsesordning, steg fra 28 i 2023 til 30 i 2024;

64.minder om, at Revisionsretten i 2023 undertegnede en aftale med de luxembourgske myndigheder om at udarbejde en mobilitetsplan; bemærker, at mobilitetsplanen ifølge spørgeskemaet blev leveret for sent i april 2025, og at resultaterne af analysen af planen vil blive taget i betragtning ved udarbejdelsen af EMAS-programmet for 2026-2028;

65.anerkender, at interinstitutionelt samarbejde øger effektiviteten gennem anvendelse af fælles værktøjer og tjenester og skaber besparelser, der giver mulighed for intern omfordeling af personale, sikrer bedre priser på grund af stordriftsfordele og giver adgang til specialiseret ekspertise i andre EU-organer; bemærker, at Revisionsretten i 2024 fortsatte eller udvidede sit samarbejde gennem eksisterende og nye serviceleveranceaftaler (SLA'er), herunder om pensionsforvaltning, omstilling af menneskelige ressourcer og udstedelse af EU-passérsedler, og gennem deltagelse i interinstitutionelle udvalg og partnerskaber såsom fælles finansielle systemer og cybersikkerhed og digital omstilling; bemærker endvidere, at dette samarbejde har lettet udvekslingen og udviklingen af IT-løsninger, hvilket har ført til betydelige budgetbesparelser i 2024 på områder, herunder IT, forvaltning af tjenesterejser og menneskelige ressourcer, idet Revisionsretten anvender værktøjer, som Kommissionen har udviklet til HR, uddannelse og e-oversættelse, til en pris af ca. 500 000 EUR og SAP-regnskabstjenester, som Rådet er vært for, til en pris af ca. 170 000 EUR; glæder sig over Revisionsrettens fortsatte brug af Den Europæiske Forvaltningsskoles uddannelses- og certificeringstjenester;

66.minder endnu en gang om, at effektiviteten af samarbejdet mellem Revisionsretten og Kommissionen fortsat vil være begrænset, medmindre Kommissionen indfører Revisionsrettens metode til vurdering af fejlfrekvenser, som er baseret på en uafhængig og omfattende evaluering af alle regelbrud, i modsætning til Kommissionens fokus på fejl, der kan afhjælpes;

67.glæder sig over, at Revisionsretten arbejder tæt sammen med både OLAF og EPPO, herunder gennem tilrettelæggelse af workshopper, oplysningsarrangementer og udveksling af viden og erfaring; glæder sig over Revisionsrettens tilsagn om fortsat at fremsende enhver umiddelbart evidensbaseret mistanke til OLAF, EPPO eller begge; bemærker, at Revisionsretten i 2024 fremsendte 19 sager om mistanke om svig til OLAF og 7 sådanne sager til EPPO;

68.er overbevist om, at et fælles integreret IT-system til datamining og risikovurdering kan være en værdifuld datakilde, som vil gøre det muligt for Revisionsretten, OLAF og EPPO at styrke deres revisions- og kontrolindsats; understreger, at der bør gives ubegrænset adgang til dette system og dets data uden uberettigede begrænsninger, og at en sådan adgang straks vil gøre det muligt at udforske og anvende yderligere digitale værktøjer og nye teknologier i forbindelse med Revisionsrettens revisioner;

69.understreger Revisionsrettens vigtige rolle i strukturen til bekæmpelse af svig; bemærker, at Revisionsrettens revisioner og særberetninger systematisk identificerer svagheder, uregelmæssigheder og risici og dermed udløser korrigerende foranstaltninger og inddrivelsesforanstaltninger fra Kommissionens, medlemsstaternes og andre aktører inden for bekæmpelse af svig; bemærker, at Revisionsretten gennem denne tilsynsfunktion ikke blot øger gennemsigtigheden og ansvarligheden, men også styrker EU-systemets overordnede afskrækkelses- og afsløringskapacitet og sikrer, at offentlige midler forvaltes forsvarligt og beskyttes mod svig og misbrug;

70.glæder sig over Revisionsrettens åbenhed over for etableringen af en årlig interinstitutionel dialog mellem Revisionsretten, Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som Parlamentet har anmodet om i sine dechargebeslutninger;

71.beklager endnu en gang, at Revisionsretten på trods af forbedret adgang til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) dokumenter og oplysninger ikke har et mandat til at revidere transaktioner, der finansieres med EIB's egne midler; opfordrer til, at Revisionsretten tildeles dette mandat i betragtning af EIB's opgave med at forfølge Unionens mål og dens stadig større rolle i Unionens økonomiske og politiske landskab, som rækker videre end til blot at anvende Unionens budget til at garantere sine transaktioner; minder om, at Revisionsretten i særberetning 05/2023 med titlen "EU's finansielle landskab – Et kludetæppe med behov for yderligere forenkling og mere ansvarlighed" anførte, at der bør fastlægges et mandat for offentlig revision for alle former for finansiering af Unionens politikker;

72.glæder sig over, at der ifølge spørgeskemaet var et tæt samarbejde mellem Revisionsretten og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse (EDPS), primært gennem Revisionsrettens databeskyttelsesansvarlige; bemærker, at et sådant samarbejde omfatter fortolkningen af specifikke bestemmelser i forordning (EU) 2018/1725, videndelingsaktiviteter og andre interinstitutionelle udvekslinger og bidrag på AI-området; påskønner Revisionsrettens deltagelse i arrangementet "Personal Data Breach Awareness in Cybersecurity Incident Handling", som blev afholdt af EDPS og ENISA, og som havde til formål at øge bevidstheden om håndtering af brud på persondatasikkerheden blandt personalet;

73.noterer sig, at budgettet for Revisionsrettens kommunikations- og PR-aktiviteter i 2024 beløb sig til 225 000 EUR (det samme som i 2023) med en udnyttelsesgrad på 92,32 % (en stigning fra 81,13 % i 2023); bemærker, at størstedelen af budgettet blev brugt på medieovervågningstjenester (80 000 EUR) og presseaktiviteter (18 133,91 EUR) efterfulgt af udgifter til relationer til interessenter, som hovedsagelig omfattede udgifter til en platform for politiske efterretninger (62 100 EUR), kommunikationsaktiviteter (32 543,37 EUR), sociale medier (8 604,66 EUR) og publikationer (6 346,47 EUR);

74.støtter Revisionsrettens styrkede mediestrategi, som resulterede i, at der blev offentliggjort et rekordhøjt antal på mere end 24 000 presseartikler online i 2024 vedrørende Revisionsrettens revisionsberetninger, andre publikationer eller Revisionsretten generelt, hvilket bekræfter den stigende tendens i dækningen, der er observeret i de seneste år (2023: 22 000; 2022: 20 000; 2021: 18 000); bemærker med tilfredshed, at der ifølge Revisionsrettens aktivitetsrapport var en stigning i antallet af besøgende på Revisionsrettens websted, der blev lanceret i 2023, med 780 000 besøg i 2024 (2023: 700 000), 1 295 025 unikke sidevisninger og 56 440 downloads; glæder sig over, at Revisionsrettens fire hovedkonti på de sociale medier (X, LinkedIn, Facebook og Instagram) ved udgangen af 2024 havde tiltrukket over 61 500 følgere, en stigning fra 55 000 i 2023 og 49 500 i 2022; roser Revisionsretten for at have lanceret sit første månedlige LinkedIn-nyhedsbrev (ECA Insights) i november 2024, som indeholder de vigtigste punkter i de seneste beretninger og giver et indblik i kommende revisioner, og som tiltrak over 8 500 abonnenter ved udgangen af det pågældende år;

75.glæder sig over, at Revisionsretten har et digitalt tilgængeligt websted (niveau A++), som revideres to gange om året af en ekstern konsulent for at vurdere webstedets overholdelse af relevante tilgængelighedsstandarder og identificere hindringer for tilgængelighed for brugere med handicap; glæder sig over, at gennemførelsen af tilgængelighed generelt vurderes som meget god, og bemærker, at der som følge af revisionen blev fremsat nogle anbefalinger til fortsat forbedring og opretholdelse af webstedets tilgængelighedsscore;

76.bemærker, at Revisionsretten i 2024 udsendte 44 pressemeddelelser på 24 EU-sprog samt forskellige orienterende noter, medieorienteringer og brugsklare audioudtalelser på visse sprog; bemærker endvidere, at Revisionsretten i samme år afholdt 20 pressebriefinger online og yderligere 14 landespecifikke pressebriefinger i forbindelse med årsberetningen; fremhæver, at Revisionsrettens briefinger i alt tiltrak 876 journalister, hvoraf de fleste repræsenterede store nationale presseorganer fra EU-medlemsstaterne;

77.glæder sig over Den Europæiske Revisionsrets særberetning 11/2025: Gennemsigtighed i EU-finansiering ydet til NGO'er, bemærker med bekymring de problemer, der er konstateret deri, herunder mangler med hensyn til gennemsigtighed, klassificering og tilsyn; understreger behovet for, at Revisionsretten fortsætter og styrker sin overvågning af og rapportering om disse spørgsmål for at sikre fuld overholdelse af de finansielle regler, gennemsigtighedskravene og Unionens grundlæggende værdier;

78.tilskynder i den forbindelse Revisionsretten til at udarbejde en særberetning om EU-finansiering til NGO'er, der er aktive i Gazaområdet, og til organisationer, der er involveret i udarbejdelsen af palæstinensiske skolebøger; understreger, at en sådan kontrol er af afgørende betydning for at sikre, at EU-midler ikke direkte eller indirekte omdirigeres til terrororganisationer eller deres tilknyttede organisationer eller anvendes på en måde, der fremmer had, radikalisering eller tilskyndelse til vold, og for at sikre fuld overholdelse af EU's finansielle regler, gennemsigtighedsstandarder og Unionens kerneværdier;

79.glæder sig over, at Revisionsretten med henblik på at øge offentlighedens engagement siden 2024 har givet borgerne mulighed for at bidrage til dens arbejdsprogram ved at fremsætte revisionsforslag via Revisionsrettens websted;

80.glæder sig over, at Revisionsretten foretager en vurdering af den sandsynlige effekt og nytte af dens arbejde som opfattet af læserne af dens beretninger i Parlamentet, Rådet, Kommissionen, EU-agenturerne, medlemsstaternes permanente repræsentationer, nationale agenturer og overordnede revisionsorganer, NGO'er, den akademiske verden, medierne og andre parter; bemærker i den forbindelse, at Revisionsretten siden 2018 har gennemført anonymiserede elektroniske spørgeundersøgelser for at indhente kvalitativ feedback om udvalgte beretninger fra dens læsere og give dem mulighed for at fremsætte generelle forslag til dens arbejde; understreger, at 89 % af respondenterne i 2024 mente, at Revisionsrettens beretninger var nyttige i deres arbejde, og 82 % vurderede, at disse beretninger havde en effekt; bemærker med tilfredshed, at Revisionsretten i 2024 fremlagde resultaterne af sit arbejde ved 578 lejligheder for forskellige interessenter (f.eks. Parlamentet, Rådet og de nationale parlamenter), hvilket er en stigning fra 456 i 2023 og 437 i 2022.