1.bemærker, at EU-Udenrigstjenestens budget hører ind under FFR-udgiftsområde 7, "Europæisk offentlig forvaltning", som i 2024 beløb sig til i alt 13,3 mia. EUR (svarende til 6,9 % af Unionens samlede budget); bemærker, at det budget på ca. 1 239 mia. EUR, som EU-Udenrigstjenesten forvalter, udgjorde ca. 9,54 % af Unionens samlede administrationsudgifter i 2024;

2.bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning for regnskabsåret 2024 undersøgte en stikprøve på 70 transaktioner blandt administrationsudgifterne, hvilket svarer til det antal, som blev undersøgt i 2023; bemærker endvidere, at Revisionsretten anfører, at administrationsudgifter omfatter udgifter til menneskelige ressourcer, herunder udgifter til pensioner, som i 2024 tegnede sig for ca. 69 % af de samlede administrationsudgifter, samt udgifter til bygninger, udstyr, energi, kommunikation og informationsteknologi, og at dens revisioner gennem mange år viser, at der generelt kun er lav risiko forbundet med disse udgifter;

3.bemærker, at 16 (23 %) af de 70 transaktioner var behæftet med fejl, men at Revisionsretten på grundlag af de tre fejl, der blev kvantificeret, anslår, at fejlforekomsten er under væsentlighedstærsklen;

4.bemærker, at det af Revisionsrettens beretning fremgår, at den undersøgte 15 betalinger foretaget af EU-Udenrigstjenesten, hvoriblandt den fandt to kvantificerbare fejl; der henviser til, at den ene fejl vedrørte en væsentlig kontraktændring uden et gyldigt udbud og uden efterfølgende offentliggørelsesforanstaltninger, mens den anden fejl vedrørte en betaling i forbindelse med anvendelsen af en forkert vekselkurs ved bogføring af en lejebetaling; glæder sig over de foranstaltninger, som EU-Udenrigstjenesten har truffet for at løse disse problemer;

5.bemærker, at EU-Udenrigstjenestens endelige budget for 2024 var på 880 165 703 EUR, hvilket svarer til en stigning på 7,09 % sammenlignet med 2023; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten også disponerede over et beløb på 359,1 mio. EUR (inklusive formålsbestemte indtægter og fremførte beløb) fra Kommissionen til dækning af administrationsomkostningerne for den del af Kommissionens personale, der arbejder i EU-delegationerne; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten modtog yderligere faste bidrag til dækning af fælles udgifter til Den Europæiske Udviklingsfonds personale i EU-delegationer og i samplaceringer samt andre beløb modtaget i henhold til samplaceringsaftaler og andre aftaler; bemærker, at det samlede budgetbeløb, som EU-Udenrigstjenesten forvaltede i 2024, derfor beløb sig til 1 239,3 mio. EUR (forpligtelsesbevillinger), hvilket udgjorde en stigning på 4,43 % i forhold til det foregående år;

6.bemærker, at budgetudnyttelsesgraden for forpligtelsesbevillinger for det pågældende år (efter overførsler) i 2024 var på 100 %, og at udnyttelsesgraden for betalinger var på 88,4 % sammenlignet med 91,9 % i 2023; bemærker, at den gennemsnitlige betalingstid var 13,43 dage, men at 10,69 % af det samlede antal betalinger i 2024 (svarende til i alt 57 357 324 EUR) udgjorde forsinkede betalinger, hvilket medførte 37 862,61 EUR i morarenter i 2024; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte sin indsats for at forbedre antallet af elektroniske betalinger og digitaliseringen af arbejdsgange, navnlig med hensyn til elektroniske fakturaer i EU-delegationerne;

7.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten underrettede budgetmyndigheden om to budgetoverførsler i overensstemmelse med finansforordningens artikel 29, stk. 1, og foretog 10 selvstændige overførsler i overensstemmelse med artikel 29, stk. 4, til en samlet værdi af 53,6 mio. EUR; bemærker, at hovedformålet med overførslerne var at øge budgetpost 3 0 0 3 for bygninger og dertil knyttede udgifter i Unionens delegationer med 33,78 mio. EUR, budgetpost 2 0 0 2 for indretnings- og sikkerhedsarbejder med 1,7 mio. EUR og budgetpost 1 2 0 5 for udstationerede militære nationale eksperter med 1,37 mio. EUR; bemærker i forlængelse af overførslerne, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter beløb sig til 349,2 mio. EUR, og at det endelige budget for EU-delegationerne beløb sig til 530,9 mio. EUR;

8.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten stod over for flere udfordringer med hensyn til gennemførelsen af sit budget i 2024 på grund af en kraftig indvirkning fra den russiske angrebskrig mod Ukraine, inflationspres, ugunstige valutakurser og loftet på 2 % for ikkelønrelaterede udgifter, hvilket førte til et underskud på 33 mio. EUR for EU-delegationerne, som i væsentlig grad begrænsede deres operationelle kapacitet; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten håndterede disse udfordringer gennem en blanding af strategiske besparelser og omfordelinger/budgetoverførsler; bemærker, at nedskæringerne primært ramte budgetterne for missioner og repræsentation, infrastruktur og sikkerhed; er bekymret over, at budgetmæssige begrænsninger kan have en indvirkning på EU-Udenrigstjenestens omsorgspligt over for sit personale, navnlig med hensyn til vedligeholdelse af infrastruktur og sikkerhedsstandarder i delegationerne; glæder sig over pakken af korrigerende foranstaltninger, men gentager sin opfordring til et budget, der er i overensstemmelse med EU-Udenrigstjenestens behov og mål; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fastsætte årlige mål for at reducere forsinkede betalinger og morarenter og til at standardisere arbejdsgangene for end-to-end e-fakturering og e-udbud på tværs af delegationerne; anerkender behovet for, at alle EU-institutioner forbedrer deres budgetforvaltning ved også at tage højde for prisvolatilitet, især i energisektoren, når de indgår kontrakter med tjenesteudbydere;

9.bemærker, at det fremgår af høringen af næstformanden for Kommissionen/den højtstående repræsentant på mødet i Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg (CONT) den 17. november 2025 ("høringen"), at EU-Udenrigstjenesten har været udsat for betydelige budgetmæssige begrænsninger i de seneste år, samtidig med at institutionen har fået et stadig mere omfattende mandat og har haft stigende omkostninger og øgede behov relateret til netværket af 145 delegationer; beklager, at underfinansieringen af EU-Udenrigstjenesten ikke håndteres strukturelt; bemærker EU-Udenrigstjenestens opfattelse af, at der er et misforhold mellem opgaver og ressourcer, som udgør en betydelig udfordring for EU-Udenrigstjenestens evne til at opfylde sine mål fuldt ud og støtte Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitiske dagsorden effektivt og dermed underminerer resultaterne af Unionens udenrigspolitik i en tid med hurtige geopolitiske forandringer og Unionens troværdighed som global aktør; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at prioritere foranstaltninger, der skaber en klar merværdi for Unionen og dens borgere, samtidig med at aktiviteter og projekter, der risikerer at underminere effektiviteten og personalets trivsel, undgås; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at afhjælpe personalemangel i EU-delegationerne, navnlig i forbindelse med udstationeringer, der står over for komplekse sikkerhedsmæssige eller geopolitiske udfordringer, og til at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden i ansættelsesprocedurerne;

10.opfordrer Revisionsretten til at foretage en omfattende forvaltningsrevision af EU-Udenrigstjenesten for at evaluere effektiviteten af dens aktiviteter i forhold til OECD-landenes diplomatiske tjenester; anmoder om, at denne revision identificerer områder, hvor EU-Udenrigstjenesten giver en unik, uerstattelig merværdi, og områder, hvor dens aktiviteter overlapper medlemsstaternes aktiviteter; opfordrer samtidig EU-Udenrigstjenesten til at foretage en cost-benefit-analyse af sit globale netværk og til at prioritere ressourcer til delegationer i lande, der klart bidrager til Unionens umiddelbare interesser, såsom økonomisk velstand, energisikkerhed, grænsebeskyttelse og forebyggelse af irregulære migrationsstrømme; insisterer på, at der fastsættes klare, målbare resultatindikatorer for at påvise, at EU-borgerne får "valuta for pengene", og kræver, at EU-Udenrigstjenesten indstiller alle aktiviteter eller missioner, der vurderes som ineffektive eller overflødige efter disse vurderinger;

11.bemærker endvidere, at investeringer i ejendomme og IT-projekter blev udskudt, og at antallet af praktikanter blev reduceret i 2024; bemærker EU-Udenrigstjenestens synspunkt om, at disse begrænsninger i sidste ende kan påvirke EU's globale tilstedeværelse; advarer om, at fortsat udsættelse af investeringer og personalenedskæringer risikerer at underminere EU-Udenrigstjenestens omsorgspligt, navnlig med hensyn til personalets sikkerhed, mentale sundhed og sikkerhed i forbindelse med højrisikoudstationeringer; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremlægge en investeringspipeline for kritisk infrastruktur inden for IT, cybersikkerhed og omsorgspligt, herunder cost-benefit-analyser og forventede operationelle virkninger, for at undgå gentagne udsættelser, der undergraver effektiviteten og personalets sikkerhed;

12.bemærker, at det finansielle loft for den europæiske fredsfacilitet, der forvaltes af næstformanden/den højtstående repræsentant, er steget fra 12 mia. EUR i 2023 til 17 mia. EUR i 2024, og at de yderligere 5 mia. EUR er øremærket til militær støtte til Ukraine; understreger, at den betydelige stigning i den europæiske fredsfacilitet kræver øget gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol; opfordrer til regelmæssig, struktureret rapportering til dechargemyndigheden om risikostyring, overvågningsordninger og overholdelse af Unionens værdier og den humanitære folkeret; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at samarbejde med Kommissionens Generaldirektorat for Udvidelse og det Østlige Naboskab (GD for Udvidelse og det Østlige Naboskab) for at sikre et effektivt tilsyn med og overvågning af de projekter, der finansieres af den europæiske fredsfacilitet; anerkender den europæiske fredsfacilitet som et nødvendigt redskab til fredsbevarelse i en tid med geopolitisk konkurrence, der har til formål at opbygge stabilitet og et fælles europæisk forsvarssamarbejde;

13.bemærker, at det fremgår af EUR-Udenrigstjenestens svar på CONT-spørgeskemaet om decharge for 2024 ("spørgeskemaet"), at EU-Udenrigstjenesten i 2024, både i sit hovedkvarter og i Unionens delegationer, i 2024 iværksatte i alt 71 udbudsprocedurer for kontrakter på store beløb, dvs. over tærsklen på 143 000 EU for varer og tjenesteydelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud og om ophævelse af direktiv 2004/18/EF (EUT L 94 af 28.3.2014, s. 65, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/24/oj).; bemærker, at 63 af disse procedurer blev gennemført og førte til 63 underskrevne kontrakter, mens otte procedurer ikke kunne gennemføres; bemærker, at forvaltningen af udbudsprocedurer for EU-delegationerne i tredjelande med ikrafttrædelsen af den nye finansforordning den 29. september 2024 er blevet forenklet, idet der er indført et særskilt sæt lofter for kontrakter med meget lav, lav og mellemhøj værdi, hvorved et mangeårigt problem med hensyn til lokale operatørers begrænsede kapacitet til at opfylde de komplekse krav i Unionens udbudsregler er blevet løst; forventer, at disse forenklinger bedre opfylder både værtslandenes og EU-delegationernes behov med hensyn til udbudsprocedurer, uden at det berører overholdelsen af de højeste standarder for gennemsigtighed, konkurrence og foranstaltninger til bekæmpelse af svig; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at vurdere og rapportere om disse ændringers indvirkning på fejlprocenter og integritetsrisici;

14.noterer sig, at der blev oprettet en særlig taskforce i 2024 for at forbedre EU-Udenrigstjenestens udbudsprocedurer både i hovedkvarteret og i delegationerne; er klar over, at den interne revisionsafdeling gennemførte en rådgivende opgave i 2024 med det formål at foretage en uafhængig gennemgang af udbudsproceduren, hvis resultater i øjeblikket drøftes med de ansvarlige tjenestegrene; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at offentliggøre konklusionerne af denne revision samt listen over de foranstaltninger, der er vedtaget for at imødegå de identificerede udfordringer;

15.bemærker, at antallet af samplaceringer med medlemsstaterne og andre EU-partnere i EU-delegationerne var 137 ved udgangen af 2024, hvilket er én mindre end i 2023; bemærker, at ud af det samlede antal samplaceringer i 2023 blev 45 indgået med medlemsstater og partnerlande og 92 med andre EU-partnere, og at samplacering involverede 9 % af det samlede kontorareal i EU-delegationerne og omfattede mere end halvdelen af EU-delegationerne (80), hvilket kan ses som et eksempel på en vellykket optimering af EU-Udenrigstjenestens bygningsforvaltning, men også som en indikator for partnernes øgede interesse i at dele lokaler i tredjelande og relevansen af samplacering i forbindelse med diplomatiske anliggender;

16.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at budgettet for tjenesterejser var på 21 582 843 EUR i 2024, hvilket svarer til en stigning på ca. 2,33 % i forhold til 21 091 935 EUR (opdateret tal) i 2023; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ikke har en særskilt budgetpost for næstformandens/den højtstående repræsentants tjenesterejse- og rejseudgifter, og at næstformandens/den højtstående repræsentants tjenesterejse- og rejseudgifter deles mellem EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen alt efter tjenesterejsens formål; bemærker ikke desto mindre, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens opfølgningsrapport til Europa-Parlamentets bemærkninger i dechargebeslutningen for 2023 ("opfølgningsrapporten"), at EU-Udenrigstjenestens interne forvaltningssystem sondrer mellem næstformandens/den højtstående repræsentants tjenesterejser og rejser for kolleger, der ledsager hende, inden for en særlig tildeling under hovedposten for tjenesterejser; bemærker endvidere, at det fremgår af spørgeskemaet, at hverken den afgående næstformand/højtstående repræsentant eller den nyudnævnte næstformand/højtstående repræsentant i 2024 foretog nogen tjenesterejser, der var finansieret af EU-Udenrigstjenesten; forstår af opfølgningsrapporten, at næstformandens/den højtstående repræsentants mange forpligtelser og meget stramme tidsplaner, der ofte dikteres af den geopolitiske situation, undertiden gør det umuligt for hende at rejse med almindelige fly eller andre transportmidler for at opfylde sine professionelle forpligtelser; understreger ikke desto mindre, at lederne af Unionens institutioner bør optræde som gode eksempler for offentligheden og borgerne, navnlig når de anvender EU-midler i forbindelse med udførelsen af deres opgaver; understreger, at flyrejsemulighederne bør vælges på grundlag af forsvarlig økonomisk forvaltning, når disse valgmuligheder er til rådighed og det passer ind i dagsordenen og med mødestedet; understreger, at gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med anvendelsen af Unionens offentlige midler fortsat bør være et centralt princip for alle EU-institutioner;

17.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten fortsat i 2024 var konfronteret med stigende politiske og finansielle udfordringer samt udfordringer med hensyn til menneskerettighederne og retsstatsprincippet i et stadig mere ustabilt geopolitisk miljø præget af intensiverede hybride trusler mod demokratiske systemer; bemærker, at Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine og dens geopolitiske konsekvenser fortsat var et centralt emne i 2024; fremhæver i den forbindelse vigtigheden af og behovet for, at EU-Udenrigstjenesten spiller en central og styrket rolle i opbygningen af EU's strategiske autonomi, modstandsdygtighed og sikkerhed, som også bør sikres gennem systematisk og robust bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI) og desinformationskampagner; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 offentliggjorde sin anden rapport om FIMI-trusler, hvori den beskrev 750 hændelser og afslørede Operation False Façade (en ordning for hvidvask af oplysninger fra enheder, der støtter Kreml) og dermed bidrog til offentlig tilskrivning af og strategisk bevidsthed om fjendtlig statsstøttet indblanding, og anvendte det hurtige varslingssystem som en central koordineringsmekanisme for FIMI i forbindelse med beskyttelsen af integriteten af valget til Europa-Parlamentet; noterer sig frigivelsen af en værktøjskasse til afsløring af identitetsbaseret FIMI, tilrettelæggelsen af den årlige konference på højt plan om FIMI, udviklingen af håndbogen om FIMI under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) for at styrke FSFP-missionernes kapacitet til at opdage og reagere på FIMI-angreb og bidraget til at styrke mediernes modstandsdygtighed ved Connecting Media Communities i Kosovo, som 130 journalister og faktatjekkere deltog i; udtrykker stor anerkendelse af EU-Udenrigstjenesten for dens EUvsDisinfo-kampagne, der har analyseret og afsløret Ruslands anvendelse af FIMI i 2024; bemærker med bekymring, at sager om desinformation til fordel for Kreml oversteg 18 000 registreringer, hvilket bekræfter omfanget, vedholdenheden og den strategiske karakter af den trussel, som navnlig Rusland udgør, sammen med andre fjendtlige aktører; bemærker, at nogle EU-delegationer råder over en strategisk kommunikationsmedarbejder, der har til opgave at analysere og håndtere FIMI, men det er fortsat medlemsstaternes ansvar at indsamle efterretninger; understreger derfor behovet for styrket koordinering, struktureret informationsudveksling og tættere samarbejde med medlemsstaterne og betroede partnere; roser EU-Udenrigstjenesten for at have lanceret informationsudvekslings- og analysecenteret vedrørende FIMI for at forbedre samarbejdet og den fælles situationsbevidsthed; anerkender, at disse bestræbelser, støttet af et styrket budget til strategisk kommunikationskapacitet på 6,12 mio. EUR i 2024, sikrede en mere robust, koordineret og omfattende reaktion på FIMI-trusler i hele Unionen; tilskynder til fortsat udvikling og udvidelse af netværket af "FIMI-forsvarere" gennem kapacitetsopbyggende initiativer; understreger, at vedvarende og forudsigelig finansiering er afgørende for at sikre kontinuitet og effektivitet i bekæmpelsen af hybride trusler og udenlandsk informationsmanipulation og indblanding; mener derfor, at der bør gøres en indsats for effektivt at bekæmpe EU-fjendtlige desinformationskampagner og narrativer, der anvendes strategisk af autoritære og illiberale regimer, og som søger at undergrave Unionens optræden udadtil i tredjelande;

18.understreger, at der er behov for at modernisere netværket af EU-delegationer, navnlig ved at styrke Den Europæiske Unions Efterretnings- og Situationscenter (EU INTCEN) og EU-Udenrigstjenestens kriseberedskabscenter; fremhæver, at en styrkelse af den analytiske kapacitet og kriseberedskabet kræver tilstrækkeligt personale, tidssvarende IT-sikkerhed og tilstrækkelige administrative ressourcer;

19.minder om opfordringerne i det strategiske kompas og i Parlamentet til at styrke Unionens efterretnings- og situationsbevidsthedskapacitet; understreger, at Unionens voksende analytiske behov og krisestyringsbehov kræver en styrkelse af de ressourcer, der er afsat til EU INTCEN og EU-Udenrigstjenestens kriseresponscenter, for at sikre, at de er tilstrækkeligt udstyret til at opfylde deres mandater i et stadig mere komplekst og krævende geopolitisk miljø; understreger den centrale rolle, som EU INTCEN spiller med hensyn til at levere integrerede analytiske vurderinger fra alle kilder til støtte for beslutningstagningen inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og FSFP, og understreger potentialet i EU-delegationsnetværket, uden at det berører medlemsstaternes kompetencer, som en vigtig bidragyder til situationsbevidsthed gennem integration af relevante oplysninger, der allerede er tilgængelige på feltniveau; mener, at etableringen af en klarere og mere synlig budgetbevilling til EU INTCEN kan fremme øget gennemsigtighed, demokratisk kontrol og ansvarlighed inden for dechargeproceduren;

20.glæder sig over oprettelsen af det europæiske demokratiskjold og oprettelsen af et center for demokratisk modstandsdygtighed som vigtige skridt til at styrke Unionens kapacitet til at bekæmpe FIMI; bifalder planerne om at udvide det foreslåede europæiske demokratiskjold til også at omfatte tiltrædelseslandene, hvilket vil styrke deres kapacitet til at sætte ind over for trusler såsom udenlandsk informationsmanipulation og indblanding og desinformationskampagner; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at uddybe samarbejdet med sårbare udvidelseslande om informationsmodstandsdygtighed, cybersikkerhed og hybride trusler; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne i tredjelande til yderligere at styrke deres respektive kapacitet til at bekæmpe og modvirke desinformation og propaganda imod EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, bl.a. ved at investere i oplysningskampagner til bekæmpelse af udenlandsk påvirkning;

21.understreger, at det er nødvendigt at stille tilstrækkelige ressourcer til rådighed for EU-Udenrigstjenestens afdeling for strategisk kommunikation og fremsyn for at modarbejde desinformation fra autoritære regimer, i særdeleshed Kreml; minder om, at aktører med tilknytning til Rusland i Moldova og Ukraine har instrumentaliseret religion, herunder den ortodokse kirke under Moskvapatriarkiet, for at undergrave den demokratiske modstandsdygtighed; understreger betydningen af at styrke Unionens trosbaserede diplomati inden for dens optræden udadtil og opfordrer til, at der oprettes en særlig budgetpost for EU-Udenrigstjenesten til støtte for dialog, fremme af tværreligiøs tolerance og bekæmpelse af geopolitisk misbrug af religion;

22.minder Kommissionen om Parlamentets opfordring til at udstyre EU-Udenrigstjenestens personale tilstrækkeligt til at indgå i en dialog om religionsfrihed og til at gøre dette til en vigtig prioritet i sin optræden udadtil beslutning P10_TA(2025)0086, punkt 83.; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at reagere beslutsomt på denne opfordring og til at bringe sine ressourcer op på det nødvendige niveau;

23.opfordrer næstformanden/den højtstående repræsentant til at styrke Unionens FSFP-missioner og -operationer med tilstrækkeligt personale, ressourcer og fleksible mandater til at reagere effektivt på sikkerhedsudfordringer;

24.fremhæver betydningen af at opretholde Den Europæiske Unions observatørmission i Georgien for at overvåge situationen i de besatte områder og sikre tidlig varsling og rapportering;

25.opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at begrænse politiske kontakter med myndighederne, der styres af Den Georgiske Drøm, til strengt nødvendige sager og samtidig opretholde og styrke samarbejde med det georgiske civilsamfund, uafhængige medier og akademiske institutioner; understreger vigtigheden af fortsat at fremme europæiske normer, demokratiske værdier og tiltrædelse af EU blandt den georgiske befolkning og de politiske kræfter, der går ind for demokratiske principper;

26.fremhæver, at Unionen i 2024 med stærk støtte fra EU-Udenrigstjenesten fortsatte sin omfattende politiske, militære, finansielle, diplomatiske, humanitære og økonomiske støtte til Ukraine som svar på Ruslands angrebskrig; understreger, at en vigtig milepæl var underskrivelsen af de fælles sikkerhedsforpligtelser mellem EU og Ukraine i juni 2024, hvor tiltrædelse af Unionen blev udpeget som den ultimative sikkerhedsgaranti for at styrke modstandsdygtighed, afskrækkelse og langsigtet stabilitet for Ukraine; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten arbejdede tæt sammen med medlemsstaterne, G7, NATO og internationale partnere for at bevare enheden, håndhæve restriktive foranstaltninger over for Rusland, forhindre omgåelse af sanktioner og støtte ansvarlighedsinitiativer, samtidig med at der blev gennemført omfattende globale aktiviteter til støtte for en retfærdig og varig fred i overensstemmelse med FN-pagten og folkeretten, herunder opfølgning på fredstopmødet i Schweiz, støtte til Ukraines fredsformel, deltagelse i den internationale Krimplatform, støtte til oprettelsen af en Særlig Domstol for Aggressionsforbrydelser og Unionens tiltrædelse i juni 2024 af den internationale koalition for ukrainske børns tilbagevenden;

27.bekræfter på ny, at Unionens fortsatte politiske, militære, finansielle og humanitære støtte til Ukraine forbliver en strategisk prioritet og en moralsk forpligtelse i lyset af Ruslands ulovlige angrebskrig; understreger imidlertid, at det hidtil usete omfang af EU-bistand til Ukraine også skal ledsages af hidtil usete kontroller, sporbarhed og sikkerhedsforanstaltninger mod svig for at opretholde den langsigtede politiske og offentlige støtte til Unionens skatteydere; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i tæt samarbejde med OLAF, EPPO og Revisionsretten at sikre fuld tidstro adgang til oplysninger om anvendelsen af alle EU-midler, der er udbetalt til støtte for Ukraine, og til årligt at aflægge rapport til dechargemyndigheden om konstaterede uregelmæssigheder, inddrivelser og korrigerende foranstaltninger;

28.minder om, at det er helt afgørende at styrke vores støtte til menneskerettigheder, demokrati og udvikling i tredjelande yderligere gennem den finansielle ramme for Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa; fremhæver, at opretholdelse af specifik finansiering til menneskerettigheder og demokrati samt en menneskerettighedsbaseret tilgang og integration af menneskerettigheder i vores tredjelandsstøtte og partnerskaber kan medvirke til at styrke EU's position globalt og understøtte EU's værdier; understreger, at ressourcerne til EU's digitale diplomati bør forøges yderligere i betragtning af den aktuelle situation med hurtige teknologiske fremskridt og geopolitisk konkurrence, navnlig for at imødegå digital autoritarisme, udenlandsk indblanding og misbrug af fremspirende teknologier; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til systematisk at foretage risikovurderinger af begrænsninger af det civile rum i partnerlande og tredjelande for at sikre, at EU-finansieringen når ud til relevante interessenter; insisterer på, at den grønne omstilling bør understøttes af tilstrækkelige finansielle og menneskelige ressourcer i EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne og konsekvent integreres i politiske dialoger, partnerskaber og eksterne udgifter, herunder i tredjelande, samtidig med at der sikres sammenhæng med partnerlandenes konkurrenceevne, energisikkerhed og økonomiske modstandsdygtighed;

29.understreger nødvendigheden af, at EU-Udenrigstjenesten styrker sin administrative og analytiske kapacitet inden for områder af voksende strategisk betydning, herunder Arktis; opfordrer til styrket uddannelse af personalet, forbedret koordinering på tværs af tjenestegrenene og tilstrækkelige ressourcer til at understøtte risikovurdering, situationsbevidsthed og samarbejde med relevante partnere; understreger, at en sådan kapacitetsopbygning skal være i fuld overensstemmelse med forsvarlig økonomisk forvaltning og eksisterende budgetmæssige begrænsninger;

30.bemærker med tilfredshed i opfølgningsrapporten EU-Udenrigstjenestens centrale rolle og indsats for at fremme fred og stabilitet i Mellemøsten, herunder ved at opfordre til uhindret adgang og vedvarende distribution af humanitær bistand i stor skala i overensstemmelse med internationale humanitære principper; understreger, at humanitær bistand skal ydes på en sikker, effektiv og afpolitiseret måde og ikke må omdirigeres eller misbruges af terrorister eller væbnede grupper; bemærker, at Unionen siden begyndelsen af krisen i Gaza har anvendt alle tilgængelige humanitære instrumenter for at lette palæstinensernes lidelser i Gaza og på Vestbredden og har ydet 450 mio. EUR i humanitær bistand siden oktober 2023, herunder en indledende bistandspakke på 120 mio. EUR for 2025 og i det særlige tilfælde med EU-støtte i Palæstina, ifølge Kommissionens eksisterende mekanismer "er solide og fungerer effektivt" som bekræftet under den finansielle revision af Unionens bistand til Palæstina, der fandt sted i november 2023; bemærker endvidere, at Kommissionen i april 2025 vedtog et omfattende flerårigt program for Palæstina til en værdi af op til 1,6 mia. EUR for 2025-2027 til støtte for økonomisk genopretning, modstandsdygtighed og regeringsførelse på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza med op til 620 mio. EUR af denne finansiering i direkte finansiel støtte til Den Palæstinensiske Myndighed; bemærker, at Kommissionen i maj 2024 bebudede en finansiel bistandspakke på 1 mia. EUR for at hjælpe Libanon med at imødegå nationale og regionale udfordringer; glæder sig i denne forbindelse over det synspunkt, som næstformanden/den højtstående repræsentant tilkendegav under høringen, ifølge hvilket det er et grundlæggende princip i lovgivningen, at den, der forårsager skaderne, også betaler for dem; bemærker, at det stadig er for tidligt at foretage en omfattende vurdering af skaderne, så længe det ikke er muligt at få adgang til Gaza; understreger imidlertid betydningen af at etablere solide overvågnings- og ansvarlighedsmekanismer, herunder pålidelige, uafhængige og verificerbare oplysninger, for at muliggøre en vurdering af skader og behov, så snart der gives adgang; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at anvende alle tilgængelige instrumenter, herunder humanitære, diplomatiske og finansielle værktøjer og, hvor det er relevant, restriktive foranstaltninger, med henblik på at opretholde den regelbaserede internationale orden og fremme varig fred og sikkerhed i regionen;

31.minder om sin holdning til Unionens budget for 2026 og betydningen af at støtte politiske, økonomiske og sociale reformer i de sydlige nabolande, herunder håndtering af stigende humanitære behov, samtidig med at det sikres, at der ikke tildeles EU-midler til offentlige institutioner, enkeltpersoner eller sammenslutninger med tilknytning til nogen form for terrorbevægelser, og som er i direkte modstrid med Unionens grundlæggende værdier, herunder islamistiske, antisemitiske, antikristne og antiislamiske bevægelser; minder om, at EU-Udenrigstjenesten er ansvarlig for at yde politisk vejledning og føre strategisk tilsyn med Unionens optræden udadtil, mens Kommissionen bevarer det fulde ansvar for forvaltningen, indgåelsen af kontrakter og udbetalingen af Unionens budgetmidler til gennemførelsespartnere og internationale organisationer; minder om, at der har været påstande om, at 19 ud af 13 000 UNRWA-ansatte i Gaza var involveret i Hamas' foragtelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023; anerkender FN's reaktion på disse påstande, herunder de undersøgelser, der blev iværksat af FN's Kontor for Interne Tilsynstjenester (OIOS), hvorefter 9 ansatte formelt blev afskediget i agenturets interesse, og de henstillinger, der blev fremsat i Colonna-rapporten; bemærker, at Kommissionen har arbejdet sammen med UNRWA om at forbedre neutralitetsprocesserne og kontrolsystemerne i agenturet i overensstemmelse med resultaterne af undersøgelserne foretaget af FN's OIOS og om at overvåge anvendelsen af den handlingsplan, som UNRWA har fremlagt; noterer sig Kommissionens vurdering af, at UNRWA fortsat er fast besluttet på at gennemføre de aftalte henstillinger samt opfylde alle de betingelser, der er aftalt med Unionen for fortsat finansiering i 2024; tilskynder i denne forbindelse til Kommissionens fortsatte engagement og tætte overvågning for at sikre, at finansieringen opfyldes med solide garantier for neutralitet, gennemsigtighed og ansvarlighed; bemærker, at Unionen ikke finansierer de palæstinensiske lærebøger, og at de heller ikke er UNRWA's ansvar, men at UNRWA ikke desto mindre gennemgår alle lærebøger, der udleveres, for at adressere eventuelt problematisk indhold; minder om nødvendigheden af, at Den Palæstinensiske Myndighed fjerner alt undervisningsmateriale og -indhold, der ikke overholder UNESCO's standarder, navnlig dem, der tilskynder til antisemitisme og tilskynder til vold, som palæstinensiske børn ikke bør udsættes for; minder om, at der hverken direkte eller indirekte må tildeles EU-midler til ovennævnte undervisningsmateriale; understreger, at der bør ydes finansiel støtte fra Unionen til Den Palæstinensiske Myndighed på uddannelsesområdet på betingelse af, at indholdet af lærebøger er i overensstemmelse med UNESCO's standarder i overensstemmelse med resultaterne af Georg Eckert Institutes rapport, der finansieres af Unionen, og som afslørede et komplekst billede af lærebøgerne;

32.udtrykker dyb bekymring over rapporten, for så vidt angår interne formodede Hamas-dokumenter, der er dateret mellem 2018 og 2022, og som oprindeligt blev fundet af de israelske forsvarsstyrker i Gazastriben og senere afklassificeret og formidlet gennem NGO'en Monitor, og som angiveligt tyder på forsøg på Hamas' infiltration og overvågning gennem såkaldte "garanter" for internationale NGO'er, herunder inden for EU-finansierede humanitære projekter i Gazastriben; minder om, at kontrolmekanismerne, hovedsagelig som reaktion på Parlamentets krav, er blevet yderligere styrket siden 2023, herunder specifikke revisioner, risikoanalyser og yderligere ekstern overvågning; understreger, at enhver påstand om misbrug af EU-skatteydernes midler bør kontrolleres nøje, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge alle påstande om enhver form for utilbørlig infiltration og indflydelse inden for EU-finansierede humanitære projekter og til at suspendere eller inddrive EU-midler, hvis der konstateres overtrædelser; understreger, at enhver påstand om misbrug af EU-midler, der indirekte omdirigeres til terrororganisationer, undergraver integriteten af Unionens bistand; advarer om, at desinformation og informationskrigsførelse til strategiske formål er almindelig praksis i væbnede konflikter;

33.minder om, at millioner af mennesker verden over udsættes for forskelsbehandling, forfølgelse eller vold på grund af deres religion eller tro; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til inden for rammerne af deres respektive beføjelser fortsat at sikre afbalanceret politisk opmærksomhed, koordinering og gennemsigtighed i håndteringen af alle former for religiøst had og intolerance, herunder had mod kristne, antiislamisme og antisemitisme, og til regelmæssigt at holde Parlamentet underrettet om relevante foranstaltninger, der træffes, og de ressourcer, der mobiliseres i denne henseende;

34.bemærker i opfølgningsrapporten EU-Udenrigstjenestens løbende indsats for at støtte dialogen om den politiske, økonomiske og sociale situation, retsstatsprincippet og bekæmpelsen af korruption og styrke demokratiet og menneskerettighederne i forskellige lande; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne fortsat samarbejder med repræsentanter for nationale forvaltninger og institutioner, civilsamfundsorganisationer, interessenter med speciale i demokratisk regeringsførelse, menneskerettigheder, medier, arbejdsmarkedets parter og internationale og regionale organisationer; bemærker, at støtte til menneskerettigheder og forkæmpere for kvinders rettigheder, herunder blandt oprindelige folk, er blandt EU-Udenrigstjenestens vigtigste prioriteter i overensstemmelse med EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati 2020-2027 og fremmes gennem en række aktiviteter såsom politiske dialoger, politisk rapportering, offentligt diplomati, multilaterale fora og årsrapporter om gennemførelsen af menneskerettighederne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne til yderligere at styrke deres arbejde med at yde bistand samt logistisk og teknologisk støtte og med at samarbejde med menneskerettighedsforkæmpere i overensstemmelse med EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere med særlig vægt på kvinder;

35.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at Tjenesten for Virksomhedsledelse, der blev oprettet i 2023, spiller en vigtig rolle i forbedringen af EU-Udenrigstjenestens forvaltning ved at støtte udarbejdelsen af EU-Udenrigstjenestens årlige forvaltningsplaner og årlige aktivitetsrapporter, styrke risikostyringsprocesserne, håndtere systemiske virksomhedsspørgsmål i EU-delegationerne og gennemføre konceptet "Én delegation", som har til formål at reducere fragmenteringen af forvaltning og indberetning og dokumentere tilbagevendende spørgsmål og bedste praksis i både hovedkvarteret og EU-delegationerne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til hurtigt at afhjælpe de svagheder i den interne kontrol og dokumentforvaltningen, som Revisionsretten har fremhævet, med henblik på at forbedre integriteten af informationsstyringen og sikre konsekvent rapportering på tværs af EU-delegationerne;

36.bemærker med tilfredshed i opfølgningsrapporten og spørgeskemaet EU-Udenrigstjenestens bestræbelser i retning af et feministisk diplomati, idet medlemsstaterne dog spiller hovedrollen i fastlæggelsen af retningslinjerne for Unionens optræden udadtil; glæder sig især over de foranstaltninger, der er truffet for at fremskynde gennemførelsen af Unionens forpligtelser i henhold til kønshandlingsplan (GAP) III; bemærker, at EU's ambassadør for køn og mangfoldighed er engageret i bestræbelserne på at integrere et kønsperspektiv i menneskerettighedsdialoger og vigtige multilaterale erklæringer og resolutioner; bemærker endvidere, at kønsorienteret lederskab fortsat er et nøgleelement i institutionaliseringen af kønsmainstreaming; glæder sig i den forbindelse over udnævnelsen af kønsfokuspunkter i november 2024; bemærker, at kønshandlingsplan III udløber i 2027, og opfordrer med henblik herpå indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at udvikle en mere ambitiøs kønshandlingsplan IV, der kan sikre en stærkere forbindelse mellem kvinders rettigheder og styrkelse af kvinders indflydelse og status og Unionens udenrigs- og sikkerhedspolitik, og som kan være klar til gennemførelse fra 2028;

37.understreger, at Unionen bør øge finansieringen for at styrke den særlige budgetpost inden for Unionens udenrigspolitiske foranstaltninger, der er forbeholdt ligestilling mellem kønnene og dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (WPS-dagsordenen), med henblik på at sikre konsekvent finansiering til initiativer, der fremmer kønsorienteret lederskab, beskytter kvinders rettigheder og bekæmper seksuel og kønsbaseret vold i konflikt- og postkonfliktsituationer; understreger, at en sådan finansiering er afgørende for at støtte lokale civilsamfundsorganisationer, yde støtte med fokus på overlevende og integrere kønsperspektiver i Unionens diplomatiske og sikkerhedsmæssige tiltag;

38.betragter valgobservationsmissioner som et praktisk og effektivt udenrigspolitisk instrument, der fortsat bør være centralt for Unionens demokratistøttepolitikker og -strategier; bemærker, at det fremgår af opfølgningsrapporten, at EU-Udenrigstjenesten ikke har planer om at udvide observationsarbejdet til kandidat- og nabolande, fordi observationsmissioner i tilstrækkelig grad dækker disse lande under ledelse af OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, som anvender en metode, der ligner EU's, og ofte henter eksperter fra den samme pulje af fagfolk; gentager ikke desto mindre sin opfordring til Unionen om at sikre tilstrækkelige ressourcer, herunder ekspertise i integriteten af onlineinformation og risici for indblanding i valgobservationsmetoder for Unionens valgobservationsmissioner;

39.bemærker med tilfredshed i opfølgningsrapporten Unionens indsats for i 2024 gennem sine delegationer at beskytte børn i konfliktramte regioner; glæder sig over opdateringen af EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter i 2024, der giver en ramme for at styrke beskyttelsen og forhindre alvorlige krænkelser af børn i krigstid;

40.minder om, at Europa-Parlamentet i 2021 foreslog et pilotprojekt "Frem imod oprettelsen af et europæisk diplomatakademi" med det formål at skabe en kritisk masse af europæiske diplomater, der er uddannet i Unionens udenrigs- og sikkerhedsrelationer, og en europæisk diplomatisk kultur, der har til formål at styrke Unionens rolle som en effektiv udenrigspolitisk aktør; bemærker, at der i den første fase af pilotprojektet, som dækkede det akademiske år 2022-2023, deltog 42 unge diplomater, og at der i den anden fase, som dækkede det akademiske år 2023-2024, var 50 deltagere; bemærker, at den anden fase bestod af to identiske kursusforløb på fire måneder efterfulgt af en træningsopgave af én måneds varighed i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter i Bruxelles; bemærker, at kurserne og uddannelsesprogrammet blev gennemført af et akademisk konsortium bestående af Europakollegiet i Belgien (Brugge) og Polen (Natolin); bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at Europakollegiet i overensstemmelse med tjenesteydelseskontrakten EEAS/2022/OP/0168-2023 har udarbejdet en endelig rapport, der indeholder en vurdering af anden fase af pilotprojektet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fremsende denne rapport til dechargemyndigheden; bemærker, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens rapporter om årsregnskaberne for 2022, 2023 og 2024 med hensyn til budgetgennemførelsen for pilotfaserne af et europæisk diplomatakademi, at EU-Udenrigstjenesten betalte 831 000 EUR i 2022, 120 000 EUR i 2023 og 862 000 EUR i 2024; anmoder EU-Udenrigstjenesten om i forbindelse med dechargeproceduren at give Europa-Parlamentet kopier af al dokumentation vedrørende gennemførte udbudsprocedurer, underskrevne kontrakter og udbetalinger i forbindelse med fase 1 og fase 2 af EU-pilotprojektet om et europæisk diplomatakademi;

41.bemærker endvidere, at Rådet den 21. maj 2024 på grundlag af de erfaringer og den struktur, der var udviklet i pilotfaserne, vedtog en afgørelse om at oprette et fuldt udbygget europæisk diplomatakademi for fire akademiske år fra 2024-2025, at kursus- og uddannelsesaktiviteterne er blevet overdraget til Europakollegiet, at det europæiske diplomatakademi vil referere til næstformanden/den højtstående repræsentant, og at det vil modtage vejledning fra en styringskomité bestående af en repræsentant udpeget af hver medlemsstat samt repræsentanter for Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen; bemærker, at det fremgår af afgørelsen, at en bevilling på 1,72 mio. EUR skal dække perioden 1. juli 2024 til 30. juni 2025, og at forvaltningen af udgifterne i forbindelse med det europæiske diplomatakademi overvåges af Kommissionen gennem Tjenesten for Udenrigspolitiske Instrumenter;

42.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten efter oprettelsen af Tjenesten for Virksomhedsledelse i 2023 opdaterede sin interne kontrolramme i 2024 for at afspejle den ledende governance-ansvarliges rolle og indføre en overvågningsmekanisme for intern kontrol; bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenestens interne kontrolramme er på linje med Kommissionens; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ud over den årlige standardvurdering af sit interne kontrolsystem i 2024 gennemførte en undersøgelse blandt 167 respondenter/ansatte, som alle er anvisningsbemyndigede ved subdelegation (AOSD), og at resultaterne af denne undersøgelse behandledes på højt ledelsesniveau i EU-Udenrigstjenestens interne kontroludvalg; bemærker, at denne undersøgelse fremhævede 183 områder, der havde behov for opmærksomhed, især med hensyn til de udfordringer, som EU-delegationerne står over for, såsom kendskab til intern kontrol og risikostyring, rekruttering og fastholdelse af kvalificeret personale og IT-tjenester; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har udarbejdet en handlingsplan for at afhjælpe eksisterende problemer og proaktivt imødegå potentielle risici; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at holde dechargemyndigheden underrettet om dette spørgsmål;

43.tilskynder EU-Udenrigstjenesten til at styrke systemerne for intern kontrol og dokumentforvaltning og afhjælpe de svagheder, som Revisionsretten har konstateret, navnlig dem, der vedrører informationsstyring og rapportering fra EU-delegationerne;

44.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten anvender to former for forudgående kontrol med hensyn til finansielle transaktioner (forpligtelser, betalinger og indtægtsordrer); bemærker, at én type forudgående kontrol er decentraliseret, dvs. udført uafhængigt af den ansvarlige AOSD, og bruges i forbindelse med betalinger, der er knyttet til fakturaer, hvis beløb (i 2024) er under 15 000; bemærker, at for alle andre finansielle transaktioner sikres den forudgående kontrol internt af de operationelle afdelinger eller af EU-delegationerne; bemærker, at der for udbudsprocedurer også er to former for forudgående kontrol: én for kontrakter, hvis værdi er lig med eller større end tærskelværdierne i direktiv 2014/24/EU, der gennemføres uafhængigt af AOSD i den afdeling, der er ansvarlig for indkøbssagen, og en anden kontrol, der udføres internt af den ansvarlige afdeling og gælder for kontrakter for (meget) små og mellemstore beløb;

45.bemærker, at for finansielle fejl svarer den opdagede fejlprocent til den fejlmængde, der opdages ved efterfølgende kontrol (efter at betalingen/inddrivelsen er foretaget), og som indgår i en mængde af restfejl, der også afspejler fejl, der formodes at påvirke de ikkeundersøgte udgifter og indtægter; bemærker, at den finansielle restfejlprocent for EU-Udenrigstjenestens udgifter i 2024 var 0,03 % og for indtægterne 0,05 %; bemærker med hensyn til fejl i udbud, at EU-Udenrigstjenesten opdaterede sin metode til efterfølgende kontrol i 2024 og dermed tilpassede den til Kommissionens tilgang til beregning af fejl i udbud, hvor begrebet restfejl ikke anvendes, og at den finansielle indvirkning af fejl i udbud ikke kan kvantificeres på samme måde som de finansielle fejl; bemærker, at baseret på denne nye metode var værdien af fejl i forbindelse med udbud 49 774 108 EUR i 2024 (en stigning fra 23 392 948 EUR i 2023) eller 4,32 % af den reviderede population i 2024 (en stigning fra 2,07 % i 2023);

46.bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 gjorde mærkbare fremskridt med hensyn til at gennemføre udestående anbefalinger fra forskellige organer såsom EU-Udenrigstjenestens interne revisionsafdeling (IAD), Kommissionens Interne Revisionstjeneste (IAS) og Revisionsretten; anerkender den rolle, som EU-Udenrigstjenestens opfølgningsudvalg vedrørende intern revision spiller med hensyn til at sikre IAD's uafhængighed og overvåge kvaliteten af det interne revisionsarbejde og de fremskridt, der er gjort med hensyn til opfølgning på interne og eksterne revisionsanbefalinger;

47.bemærker med hensyn til revisioner udført af IAD, at antallet af åbne anbefalinger blev reduceret fra fire kritiske og 49 meget vigtige anbefalinger til tre kritiske og 32 meget vigtige, og tre handlingsplaner blev revideret, hvoraf den ene blev accepteret som tilfredsstillende; bemærker, at de resterende kritiske anbefalinger vedrører revisionen af forvaltningen af EU-delegationsbygningen i Washington, som blev forsinket af juridiske spørgsmål, og at 13 af de 32 resterende meget vigtige anbefalinger vedrører revisionen af informationsstrømme mellem EU-Udenrigstjenesten, GD HR og PMO; bemærker endvidere, at IAD iværksatte en rådgivende revision af indkøbsprocesserne i hovedkvarteret, indledte en strategisk risikovurdering, gennemførte benchmarking med andre EU-institutioner og opdaterede sin opgavebeskrivelse, hvorved den afsluttede den flerårige revisionsplan for 2022-2024 og tog de nødvendige skridt til at udarbejde sin nye strategiske revisionsplan, der starter i 2025;

48.bemærker, at IAS afsluttede to revisioner – om tildeling af menneskelige ressourcer og om EU-Udenrigstjenestens strategi for bekæmpelse af svig – med handlingsplaner, der er under gennemførelse, og iværksatte en ny revision om efterfølgende kontrol i slutningen af 2024, hvor det operationelle arbejde fortsatte ind i 2025; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at informere dechargemyndigheden om de fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af de af IAS' anbefalinger, der stadig er åbne som opfølgning på den revision af udbudsprocessen og kontraktovervågningen i EU-Udenrigstjenesten, der blev iværksat i 2022;

49.bemærker, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens årlige aktivitetsrapport ("EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport") for 2024, at hver EU-delegations aktiviteter regelmæssigt (hvert 4.-5. år) evalueres gennem inspektionsbesøg og strategiske øvelser; bemærker, at 26 EU-delegationer blev inspiceret i 2024, hvilket førte til formulering af 1 000 anbefalinger og råd til de inspicerede EU-delegationer og hovedkvarterets tjenester, herunder seks kritiske anbefalinger og omkring 100 meget vigtige anbefalinger; bemærker med bekymring, at det fremgår af spørgeskemaet, at to EU-delegationer modtog kritiske anbefalinger vedrørende intern ledelse; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har anvendt streng opfølgning i begge sager, og selv om én inspektion stadig er åben på grund af dens kompleksitet, støtter EU-Udenrigstjenesten aktivt delegationen med at løse de udestående spørgsmål og gennemføre de nødvendige korrigerende foranstaltninger;

50.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten stort set følger tidsplanen for at overholde Revisionsrettens frist ved udgangen af 2025 for gennemførelse af anbefalingerne i Revisionsrettens særberetning 02/2024 om EU-Udenrigstjenestens koordinerende rolle; anerkender, at alle nyudnævnte delegationschefer modtog opgavebeskrivelser i 2024 og 2025, og at forbedrede feedbackmekanismer og processen vedrørende den årlige forvaltningsplan har styrket koordineringen mellem hovedkvarteret og EU-delegationerne; glæder sig over den igangværende gennemførelse af EU-Udenrigstjenestens informationsstyringsstrategi, herunder den fulde udrulning af HIVE-samarbejdsplatformen, der anvendes af over 16 500 medarbejdere; bemærker det fortsatte arbejde med Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om at forbedre interoperabiliteten og gøre fremskridt i drøftelserne om en standardiseret sikkerhedsklassificering; bemærker endvidere afslutningen af vurderingen af EU-delegationernes arbejdsbyrde i september 2024, som dannede grundlag for den efterfølgende politiske aftale om modernisering af EU-delegationsnetværket i maj 2025; bemærker EU-Udenrigstjenestens status som "associeret tjeneste" i revisioner udført af Revisionsretten, og at fire revisioner (særberetning 17/2024, 18/2024, 06/2024 og 04/2025) blev afsluttet i 2024, og to revisioner (særberetning 17/2025, 20/2025) blev iværksat i 2024 og afsluttet i 2025; bemærker i den forbindelse med tilfredshed EU-Udenrigstjenestens gode samarbejde med de af Kommissionens generaldirektorater, der er omfattet af disse revisioner;

51.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten, ud over lokalt ansatte, beskæftigede i alt 2 902 medarbejdere, herunder 1 268 tjenestemænd, 442 midlertidigt ansatte, 619 kontraktansatte og 573 udstationerede nationale eksperter i 2024, sammenlignet med 2 812 medarbejdere, herunder 1 245 tjenestemænd, 450 midlertidigt ansatte, 603 kontraktansatte og 514 udstationerede nationale eksperter i 2023; minder om betydningen af at tilbyde faste kontrakter for at bevare færdigheder, kontinuitet og et produktivt arbejdsmiljø;

52.bemærker, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at ud af i alt 5 355 personer, der arbejder i EU-Udenrigstjenesten, arbejdede 47 % i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 53 % i EU-delegationerne ved udgangen af 2024, med 1 622 som lokalt ansatte i EU-delegationerne; bemærker, at medlemmerne under høringen gav udtryk for bekymring over den påståede afskedigelse af lokalt ansatte i visse EU-delegationer uden behørig respekt for den lokale arbejdsmarkedslovgivning; bemærker, at CONT-medlemmerne efter denne høring indsendte yderligere skriftlige spørgsmål; bemærker, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens svar på disse spørgsmål ("det andet spørgeskema"), at kommissærernes projektgruppe for foranstaltninger udadtil den 14. maj 2025 godkendte et projekt til modernisering af netværket af EU-delegationer; bemærker, at gennemførelsen af dette projekt bl.a. indebærer en centralisering af finans-, kontrakt- og revisionsfunktionerne for de seks EU-delegationer på Vestbalkan i GD for Udvidelse og det Østlige Naboskabs hovedkvarter samt en reduktion af antallet af medarbejdere, der arbejder med finans og kontrakter i disse EU-delegationer, baseret på vurderinger, der er foretaget i samråd med juridiske rådgivere; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i forbindelse med afskedigelsespakken anfører, at alle rettigheder i henhold til både lokal lovgivning og EU's interne regler er blevet overholdt, og at de økonomiske kompensationspakker tilbydes som de mest fordelagtige, baseret på en sammenligning af bestemmelserne i den lokale lovgivning og EU-reglerne, trods de bekymringer, der er fremsat af lokalt ansatte i de relevante EU-delegationer; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten i samarbejde med Kommissionen arbejder tæt sammen med lokale advokatfirmaer, der vejleder om eventuelle lokale lovkrav og dermed sikrer gennemførelsen af afskedigelsesprocessen i fuld overensstemmelse med den gældende lokale arbejdsmarkedslovgivning; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at konsultere den lokale medarbejderrepræsentant fuldt ud, når den udformer afskedigelsesplanen for lokalt ansatte; bemærker med bekymring, at det fremgår af svarene i spørgeskemaet, at hvis en EU-delegation flyttes til et andet land, f.eks. i tilfælde af en evakuering (f.eks. et underkontor i Sudan, der flyttes til Egypten), bliver lokalt ansatte i oprindelseslandet afskediget, hvilket efterlader dem uden sikkerhed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at finde holdbare løsninger på sikkerheden for de lokalt ansatte, der har arbejdet loyalt i EU's delegationer;

53.udtrykker alvorlig bekymring over rapporter om utilstrækkelig social dialog og inddragelse af repræsentanter for beskyttede medarbejdere blandt de lokalt ansatte, der er berørt af afskedigelser i visse EU-delegationer; minder om, at overholdelse af lokal arbejdsret, forpligtelser til social dialog og beskyttelse af personalerepræsentanter er væsentlige elementer i god forvaltning og Unionens troværdighed som arbejdsgiver;

54.understreger, at enhver omstrukturering, flytning eller afskedigelse, der berører lokalt ansatte, skal ske efter en meningsfuld høring af personalerepræsentanterne og ledsages af konkrete foranstaltninger til beskyttelse af lokale ansattes rettigheder, sikkerhed og værdighed, navnlig i krise- eller evakueringssammenhænge; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at vurdere og aflægge rapport til dechargemyndigheden om omkostningseffektiviteten af personalenedskæringer i forhold til alternative organisatoriske løsninger, herunder de langsigtede finansielle, operationelle og omdømmemæssige virkninger af afskedigelser, der påvirker lokalt ansatte;

55.opfordrer EU-Udenrigstjenesten til yderligere at forbedre EU-delegationernes sikkerhed, herunder cybersikkerhed, fysisk sikkerhed og kriseevakueringskapacitet, og til systematisk at rapportere om fremskridt og tilbageværende sårbarheder;

56.bemærker, at i 2024 var 46,60 % af alle ansatte i EU-Udenrigstjenesten kvinder (sammenlignet med 46,80 % i 2023); bemærker med hensyn til kvinders repræsentation og de stillinger, de besad i EU-Udenrigstjenesten i 2024, at kvinder udgjorde 40 % af administratorerne, 63,78 % af assistenterne, 73,25 % af sekretærerne/kontorassistenterne, 56,70 % af de kontraktansatte og 26,87 % af de udstationerede nationale eksperter; bemærker med tilfredshed fra EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport institutionens indsats for at opnå en større repræsentation af kvinder i lederstillinger; bemærker i denne sammenhæng en opadgående tendens med hensyn til stillinger i den øverste ledelse med 37,30 % kvinder i 2024 (sammenlignet med 31 % i 2023), men et lille fald med hensyn til mellemlederstillinger med 38,70 % kvinder i 2024 (sammenlignet med 40,40 % i 2023); glæder sig over en stigning fra 35,50 % i 2023 til 36,10 % i 2024 med hensyn til repræsentation af kvinder i delegationschefstillinger; glæder sig over den gradvise stigning i antallet af kvinder i ledende stillinger i EU-Udenrigstjenesten, men bemærker samtidig, at kvinder fortsat er underrepræsenteret på AD-niveau og overrepræsenteret på AST-niveau, og at der endnu ikke er opnået fuld kønsbalance i mellem- og toplederstillinger, både i hovedkvarteret og i EU-delegationerne; understreger, at selv om der skal sikres lige muligheder for personalet i institutionernes organer, skal ekspertise og professionalisme inden for EU-Udenrigstjenesten bevares;

57.bemærker i opfølgningsrapporten den indsats, som EU-Udenrigstjenesten har gjort for at mobilisere yderligere ansøgninger fra det underrepræsenterede køn; glæder sig i den forbindelse over tilrettelæggelsen af fire kurser på lederniveau i kønsorienteret lederskab, som nåede ud til 80 % af EU-Udenrigstjenestens øverste ledere, og et fuldt program på 29 timer over fire måneder om kønsorienteret lederskab for 13 ledere, herunder fire fra EU-delegationerne, i 2024; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten har etableret sit nye netværk af kontaktpunkter for kønsspørgsmål og oprettet en taskforce om Istanbulkonventionen, som i 2024 fremlagde en midtvejsrapport med en handlingsplan; bemærker det arbejde, som EU's ambassadør for køn og mangfoldighed har udført for at integrere et kønsperspektiv i menneskerettighedsdialoger og vigtige multilaterale erklæringer og resolutioner; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte med at levere opdateringer om den seneste udvikling af kønshandlingsplanen for 2021-2025 og de foranstaltninger, der er truffet for at fremme kvinders deltagelse i alle diplomatiske og politiske dialoger yderligere;

58.bemærker EU-Udenrigstjenestens indsats for at skabe en mangfoldig og repræsentativ arbejdsstyrke; beklager imidlertid den vedvarende mangel på geografisk balance og regional mangfoldighed i EU-Udenrigstjenesten, herunder i ledende stillinger og i centrale hovedkvarterfunktioner; bemærker, at tre medlemsstater (én medlemsstat i 2025) ved udgangen af 2024 fortsat ikke var repræsenteret med en EU-ambassadør, mens medarbejdere fra fem medlemsstater besatte 56 % af alle Unionens ambassadørposter, hvilket er en stigning fra 54 % i 2023; understreger, at Unionens diplomatiske tjeneste skal afspejle Unionens mangfoldighed for at styrke legitimiteten, den lokale viden og effektiviteten; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i samarbejde med Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) og Kommissionens tjenestegrene med ansvar for udvælgelsespolitik at intensivere målrettet opsøgende arbejde i underrepræsenterede medlemsstater (herunder informations- og ansættelsesarrangementer i "mållande"), til at udvide pipelinen gennem praktikophold, ordninger for juniormedarbejdere og strukturerede udstationeringer og til at forbedre retfærdigheden i den interne udvælgelse gennem forskellige udvælgelsespaneler, gennemsigtige kriterier og mentorordninger/sponsorater for underrepræsenterede grupper; minder om, at ansættelse fortsat skal være meritbaseret og i overensstemmelse med EU-retten;

59.bemærker, at ved udgangen af 2024 var besættelsesgraden for stillingerne i EU-Udenrigstjenestens stillingsfortegnelse på 95,3 % (sammenlignet med 96,7 % i 2023); bemærker desuden, at personaleudskiftningen i EU-Udenrigstjenesten nåede op på 12,07 % i 2024 (10,15 % i 2023); konstaterer, at denne stigning afspejler EU-Udenrigstjenestens særlige struktur som en diplomatisk tjeneste, der er kendetegnet ved regelmæssig udskiftning af personale fra medlemsstaternes diplomatiske korps og andre EU-institutioner, samt gennemførelsen af en stabil personalepolitik;

60.bemærker, at der arbejdes på at opdatere afgørelsen fra 2014 om ordningen for udstationerede nationale eksperter, og at den reviderede tekst forventes offentliggjort i 2025; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten fortsatte sine praktikprogrammer ved at være vært for 62 Blue Book-praktikanter i hovedkvarteret og 566 praktikanter i 106 EU-delegationer i 2024; konstaterer, at 531 praktikanter fra sidstnævnte kategori blev betalt enten af EU-Udenrigstjenesten eller af andre institutioner, mens praktikopholdet for 35 studerende, som ikke fik udbetalt praktikantstøtte, var obligatorisk som en del af deres akademiske program; bemærker endvidere, at EU-Udenrigstjenesten også fortsatte med den syvende runde af programmet for unge fagfolk i delegationerne (JPD) for 2023-2025 med 67 JPD'er placeret i EU-delegationer;

61.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 fortsatte med at styrke et sikkert, respektfuldt og etisk arbejdsmiljø; glæder sig over den udvidede tilgængelighed af det obligatoriske e-læringskursus om respekt og værdighed på arbejdspladsen, anerkendelse og håndtering af chikane, hvor 1 900 medarbejdere har gennemført kurset i 2024; glæder sig over, at 57 % af lederne deltog i et lignende obligatorisk kursus i 2024; roser EU-Udenrigstjenesten for at tilbyde kurser i modstandsdygtighed og traumehåndtering for personale i kriseområder og for regionale sikkerhedsansvarlige i 2024; glæder sig endvidere over vedtagelsen af en afgørelse, der udvider beskyttelsen mod psykisk og seksuel chikane til lokalt ansatte i Unionens delegationer, som nu har adgang til EU-Udenrigstjenestens formelle procedurer i tilfælde af anklager om chikane;

62.bemærker med tilfredshed de foranstaltninger, som EU-Udenrigstjenesten har truffet i 2024 inden for rammerne af sin dagsorden for mangfoldighed og inklusion for 2023-2025, navnlig målrettede foranstaltninger for køn, etnicitet, handicap, alder og LGBTIQ+-grupper; bemærker i den forbindelse, at EU-Udenrigstjenesten har indarbejdet emner om mangfoldighed og inklusion i sine kurser, givet information til LGBTIQ+-medarbejdere om juridiske og kulturelle forhold i udstationeringslandene og styrket sin indsats for mangfoldig rekruttering; roser endvidere EU-Udenrigstjenesten for at have opdateret sin køreplan for indsatsen på handicapområdet, foretaget en undersøgelse af handicapspørgsmål, udarbejdet faktablade om tilgængelighed for EU-delegationer, foretaget en tilgængelighedsvurdering af sit websted og ydet økonomisk støtte til ikkemedicinske udgifter til 26 medarbejdere med børn med handicap; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat regelmæssigt at uddanne personale i ledende og ikkeledende stillinger i spørgsmål vedrørende mangfoldighed, lighed, inklusion og følelsen af at høre til;

63.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 modtog 16 anmodninger om bistand i forbindelse med påstande om psykisk chikane, herunder flere vedrørende den samme medarbejder, hvilket førte til indledning af fire administrative undersøgelser, og at et formodet tilfælde vedrørende en medarbejder i Kommissionen blev henvist til den kompetente myndighed i Kommissionen; bemærker, at der også blev indledt fire formelle procedurer vedrørende lokalt ansatte i EU-delegationer, men at der ikke blev fundet nogen umiddelbare beviser, der kunne berettige indledning af en administrativ undersøgelse; bemærker, at seks sager blev afsluttet i løbet af året, og at der blev truffet disciplinære eller korrigerende foranstaltninger, hvor det var relevant, herunder disciplinære sanktioner i to sager og en ikkedisciplinær advarsel i en anden sag;

64.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at langtidssygefravær ifølge den definition, der anvendes af Kommissionens lægetjeneste, er fravær, der overstiger 20 på hinanden følgende dage; bemærker, at 323 medarbejdere i 2023 var langtidssygemeldte med en gennemsnitlig varighed på 83 dage, og at dette tal i 2024 steg til 338 medarbejdere med en kortere, gennemsnitlig varighed på 77 dage; bemærker desuden, at en betydelig del af sygefraværet i 2024 var forbundet med mentale sundhedsproblemer som depression og udbrændthed, men at det nøjagtige antal tilfælde af udbrændthed ikke er kendt; bifalder Kommissionens initiativ til at udvikle en strategi for mental sundhed med henblik på at skabe en struktureret og bæredygtig ramme for håndtering af mentale sundhedsudfordringer på arbejdspladsen, herunder forebyggelse af udbrændthed og reintegrering i arbejdet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til også at etablere en formel mekanisme til vurdering af arbejdsbyrden;

65.bemærker med tilfredshed, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at køreplanen for handicapindsatsen blev opdateret i 2024, og at der blev vedtaget en ny afgørelse i 2025 om at udvide EU-Udenrigstjenestens bestemmelser, herunder rimelig tilpasning for kolleger med handicap, til de lokalt ansatte i EU-delegationerne;

66.bemærker med bekymring den efterforskning, som Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO) indledte i 2025, af et potentielt tilfælde af svig i forbindelse med udgifter, der vedrører offentlige indkøb, korruption, interessekonflikt og overtrædelse af tavshedspligten, og som omfatter bestyrket mistanke om overtrædelser af konkurrencereglerne i forbindelse med EU-Udenrigstjenestens tildeling til Europakollegiet i perioden 2021-2022 af en udbudsprocedure for et ni måneders uddannelsesprogram i forbindelse med gennemførelsen af et pilotprojekt for oprettelsen af det europæiske diplomatakademi; understreger, at oprettelsen af EU's diplomatakademi udgør et strategisk skridt i retning af at styrke Unionens diplomatiske kapacitet og udvikle en ægte europæisk diplomatisk kultur; bemærker, at efterforskningen fokuserer på, om Europakollegiet og/eller dettes repræsentanter på forhånd blev informeret om udvælgelseskriterierne for udbudsproceduren og havde tilstrækkelig grund til at tro, at de ville få tildelt gennemførelsen af projektet, inden EU-Udenrigstjenesten officielt offentliggjorde udbudsbekendtgørelsen; bemærker endvidere, at det belgiske politi efter razziaer i EU-Udenrigstjenesten og Europakollegiet tilbageholdt og derefter løslod flere mistænkte i december 2025, nemlig en tidligere næstformand/højtstående repræsentant, der på daværende tidspunkt var rektor for Europakollegiet og direktør for det europæiske diplomatakademi, samt den daværende generaldirektør for Kommissionens Generaldirektorat for Mellemøsten, Nordafrika og Golfen og en tidligere generalsekretær for EU-Udenrigstjenesten; bemærker med bekymring, at rektoren for Europakollegiet og direktøren for EU's diplomatakademi trådte tilbage i forbindelse med den igangværende undersøgelse vedrørende uregelmæssigheder i forbindelse med udbud og det europæiske diplomatakademi; bemærker, at en sådan situation, hvor et offentligt udbud kan være blevet manipuleret til fordel for en videregående uddannelsesinstitution, risikerer at undergrave tilliden til EU-institutionerne, da påstande om uregelmæssigheder i forbindelse med offentlige udbud kan rejse tvivl om gennemsigtighed, retfærdighed og ligebehandling af ansøgere; forstår ikke desto mindre, at fakta vedrørende EPPO's undersøgelser er underlagt strenge fortrolighedsregler og ikke kan offentliggøres i forbindelse med dechargeproceduren, og understreger, at der ikke bør drages nogen konklusioner, før den retslige procedure er afsluttet; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har forpligtet sig til at stille de relevante dokumenter til rådighed, når de retlige undersøgelser er afsluttet; anmoder om, at enhver mistanke om svig efterforskes behørigt i fuldt samarbejde med EU-Udenrigstjenesten; kræver, at EU-Udenrigstjenesten, uden at det berører igangværende undersøgelser, drager systemiske erfaringer af denne sag for at give alvorlige garantier for, at sådanne sager ikke vil blive gentaget i fremtiden; ønsker, at dechargemyndigheden holdes behørigt underrettet om den videre udvikling; bemærker, at akademiet i henhold til tilskudsaftalen, der overdrager det europæiske diplomatakademi til Europakollegiet, er forpligtet til at fremlægge en udgiftskontrolrapport sammen med sin endelige rapport, der er udarbejdet af en ekstern revisor, og som snart skal forelægges for 2024, hvilket sikrer fuld gennemsigtighed med hensyn til de 1,8 mio. EUR, der er brugt i perioden 2022-2024; noterer sig også, at EU-Udenrigstjenesten ved udgangen af december 2025 indledte revisionsprocessen for Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1472 Rådets afgørelse (FUSP) 2024/1472 af 21. maj 2024 om Den Europæiske Unions diplomatakademi (EUT L, 2024/1472, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/1472/oj). om oprettelse af Den Europæiske Unions diplomatakademi ved at iværksætte en uafhængig ekstern evaluering af det europæiske diplomatakademi og af Europakollegiets resultater med hensyn til at gennemføre uddannelsesaktiviteterne i det europæiske diplomatakademi; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at dele både udgiftskontrolrapporten og den eksterne evaluering med dechargemyndigheden for at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at give Parlamentet detaljerede oplysninger om gennemførelsen af Den Interne Revisionstjenestes udbudsrelaterede henstillinger; anmoder om, at EU-Udenrigstjenesten offentliggør resultaterne og anbefalingerne fra den taskforce, der blev oprettet i 2024 for at styrke udbudsprocesserne, med henblik på at muliggøre offentlig kontrol med deres gennemførelse og gøre det muligt for andre EU-institutioner at drage fordel af de erfaringer, som EU-Udenrigstjenesten har gjort med hensyn til at forbedre udbudsprocedurerne; noterer sig endvidere den beslutning, som styringskomitéen for det europæiske diplomatakademi traf på sit møde den 18. december 2025 om at anmode Europakollegiet om at sikre en gennemsigtig og konkurrencepræget ansættelsesproces på grundlag af offentliggørelsen af et stillingsopslag med henblik på udnævnelse af en ny direktør for det europæiske diplomatakademi; glæder sig over, at styringskomitéen endvidere anmodede om, at stillingen som direktør for det europæiske diplomatakademi blev adskilt fra stillingen som rektor for Europakollegiet; understreger behovet for årvågenhed og effektivt parlamentarisk tilsyn for at beskytte integriteten af offentlige udbud, etiske standarder og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og omdømme; gentager, at gennemsigtighed og forsvarlig økonomisk forvaltning i forbindelse med anvendelsen af Unionens offentlige midler fortsat skal være et centralt princip for alle Unionens institutioner og organer, herunder EU-Udenrigstjenesten, og at dette princip er en hjørnesten i opretholdelsen af borgernes tillid til Unionens optræden udadtil; mener, at EPPO's efterforskning ikke bør anvendes til at undergrave den rolle, som det europæiske diplomatakademi spiller, og hvis merværdi skal anerkendes fuldt ud, navnlig i lyset af den konsekvent positive feedback fra deltagere og medlemsstater;

67.bemærker EU-Udenrigstjenestens rapportering om, at det første hele år med gennemførelse af 2023-strategien for bekæmpelse af svig førte til en mere robust og sammenhængende arkitektur for bekæmpelse af svig, hvilket styrkede institutionens overordnede integritet og gennemsigtighed; bemærker, at denne strategi blev gjort operationel gennem øget uddannelse i bevidsthed om svig og forebyggende foranstaltninger, der er bedre tilpasset de specifikke ansvarsområder for forskellige personalegrupper i hovedkvarteret og delegationerne, udbredelse af interne retningslinjer og styrkelse af sikre indberetningskanaler; bemærker, at EU-Udenrigstjenestens personale har adgang til et læringsforløb om bekæmpelse af svig, der er udviklet af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), som led i gennemførelsen af den del af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig, der vedrører udvikling af en fælles uddannelsesplan for EU-Udenrigstjenesten vedrørende etik og bekæmpelse af svig; bifalder den fortsatte promovering af de 16 "principper for professionel adfærd" på de obligatoriske kurser vedrørende "etik og integritet" og "politik for bekæmpelse af chikane";

68.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenesten registrerede to whistleblowersager i 2024; bemærker, at begge sager blev undersøgt af OLAF og afsluttet uden anbefalinger, enten efter undersøgelsen eller i udvælgelsesfasen; bemærker med tilfredshed, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at tjenesten er begyndt at arbejde på at udvikle sin egen whistleblowerpolitik; anmoder om, at Europa-Parlamentet opdateres om de fremskridt, der gøres i denne sag; insisterer på, at EU-Udenrigstjenestens whistleblowerramme omfatter fortrolig rapportering, beskyttelse mod repressalier for alle personalekategorier, herunder lokalt ansatte, og årlig anonymiseret rapportering om sager og resultater;

69.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 registrerede tre erklæringer om interessekonflikter; bemærker, at i to tilfælde vedrørende udbudsprocedurer blev en potentiel risiko for interessekonflikt udpeget og afbødet ved at fritage de berørte medarbejdere for nogle udbudsrelaterede opgaver; bemærker endvidere, at der i den tredje sag om godtgørelse af udgifter ikke blev konstateret nogen interessekonflikt, da den ansatte ikke havde nogen selvstændig rolle i beregningen af godtgørelsen; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten modtog 16 meddelelser om aktiviteter efter endt tjeneste, herunder fem, der involverede skift til den private sektor, og forbød to svingdørssager, og at ingen tidligere medarbejdere blev pålagt afkølingsperioder;

70.bemærker, at der i 2024 blev henvist 11 formodede sager til OLAF, hvoraf syv blev afvist i udvælgelsesfasen, og én blev afsluttet uden anbefalinger; bemærker endvidere, at tre sager – om potentielle forseelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med indkøbsprocedurer, kontraktgennemførelse og menneskelige ressourcer – fortsat er under efterforskning; bemærker endvidere, at ud af de 13 OLAF-undersøgelser, der blev indledt i 2023 vedrørende EU-Udenrigstjenesten, er ti sager fortsat i gang, hvoraf én er knyttet til et forbehold fra EU-delegationen i Sierra Leone vedrørende en mistanke om svig i forbindelse med den pågældende EU-delegations administrative budget; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fortsat at være fuldt engageret i et tæt samarbejde med OLAF om igangværende sager og opfølgningen på alle udestående OLAF-henstillinger;

71.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 behandlede 19 henvendelser fra Den Europæiske Ombudsmand, hvoraf ti vedrørte administrative spørgsmål (herunder forsinkede svar), fem vedrørte aktindsigt og fire vedrørte personalespørgsmål, ud over adskillige uformelle anmodninger om oplysninger, der hovedsageligt var knyttet til missioner, aktiviteter og aktindsigt; bemærker med tilfredshed, at Den Europæiske Ombudsmand ikke fandt nogen tilfælde af fejl eller forsømmelser i nogen af de undersøgelser, der blev indledt og afsluttet i 2024;

72.beklager, at EU-Udenrigstjenesten ikke har foretaget en korrekt gennemgang af gennemførelsen af samarbejdsaftaler med tredjelande, herunder en vurdering af overholdelsen af deres betingelser og menneskerettighedsklausuler; understreger, at denne fiasko er særlig tydelig i forbindelse med aftalen om politisk dialog og samarbejde med Cuba, som ti år efter dens undertegnelse er mislykkedes på alle områder, lige fra respekt for menneskerettighederne, herunder fængsling af over tusind politiske fanger inden udgangen af 2025, til Havanas skadelige indvirkning på den europæiske sikkerhed, herunder et tæt politisk og militært samarbejde med regimerne i Moskva og Minsk, hvilket navnlig kommer til udtryk ved, at cubanerne er blevet den største gruppe af lejesoldater, der støtter de russiske styrker i deres aggression mod Ukraine, og ved deres involvering i sabotagehandlinger på EU's område, som det for nylig blev demonstreret i Litauen; bemærker, at på trods af åbenlyse overtrædelser af en lang række bestemmelser i aftalen er hverken suspensions- eller opsigelsesklausulerne blevet aktiveret, mens Unionens finansielle ressourcer fortsat er strømmet til Cuba, hvor det kommunistiske regime kontrollerer hele økonomien, misbruger disse midler og opnår politisk legitimitet fra det igangværende samarbejde under aftalen om politisk dialog og samarbejde; mener, at sådanne ordninger ikke fortsat må drage fordel af et privilegeret samarbejde med Den Europæiske Union, og at EU-skatteydernes penge ikke må tjene sådanne ordninger; opfordrer derfor til aktivering af aftalens artikel 86 og til, at den bringes til ophør; opfordrer Revisionsretten til hurtigst muligt at undersøge al EU-støtte, der er ydet til Cuba siden 2016;

73.bemærker, at næstformanden/den højtstående repræsentant i sin egenskab af næstformand i Kommissionen er bundet af reglerne for åbenhedsregistret; understreger, at EU-Udenrigstjenesten, selv om den ikke er en institution som omhandlet i artikel 13 i traktaten om Den Europæiske Union og ikke spiller en direkte rolle i forbindelse med EU-retten, ikke desto mindre spiller en vigtig rolle i forbindelse med EU-retten, når det kommer til afgørelser om sanktioner og forhandling af internationale handelsaftaler, som har betydelige lovgivningsmæssige konsekvenser; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at vedtage interne gennemsigtighedsforanstaltninger, der er i overensstemmelse med åbenhedsregistrets standarder, herunder proaktiv offentliggørelse af møder på højt plan i den relevante øverste ledelse, hvor dette ikke bringer EU-Udenrigstjenestens sikkerhedsfølsomme diplomati i fare; bemærker med tilfredshed, at det fremgår af opfølgningsrapporten, at næstformanden/den højtstående repræsentant har indledt en bredere drøftelse om håndtering af spørgsmålet i den eksterne dimension med forventede anbefalinger senest i 2025; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at holde Europa-Parlamentet opdateret om de fremskridt, der gøres i denne sag;

74.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at IT-relaterede udgifter, herunder projekter, udstyr og cybersikkerhed, faldt med 6,1 % fra 26,04 mio. EUR i 2023 til 24,45 mio. EUR i 2024; bemærker, at IT-udgifterne til hovedkvarteret steg med 37,2 % i 2024, hovedsageligt på grund af store investeringer til at understøtte migreringen af EU-Udenrigstjenestens applikationer, mens udgifterne i EU-delegationerne blev reduceret væsentligt efter de betydelige investeringer i fornyelse af hardware og konnektivitet i delegationerne, der blev foretaget i 2023;

75.minder om, at EU-Udenrigstjenesten begyndte at være vært for og administrere sit eget AI-miljø i 2023, hvilket gjorde det muligt at køre "proof of concepts", f.eks. briefinger, mødereferater og en AI-assistent; glæder sig over vedtagelsen i 2024 af EU-Udenrigstjenestens strategi for kunstig intelligens, som fremmer en menneskecentreret tilgang til kunstig intelligens i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EUT L, 2024/1689, 12.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj)., der sikrer etiske og pålidelige systemer, og retningslinjerne for brug af generativ kunstig intelligens fra tredjeparter; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har udvidet den samarbejds- og dokumentcentrerede platform (HIVE) til eksterne brugere, f.eks. fra medlemsstaterne, og forvaltningssystemet (HR HUB) til lokalt ansatte i EU-delegationerne;

76.understreger, at anvendelsen af AI-værktøjer i foranstaltninger udadtil skal ledsages af strenge sikkerhedsforanstaltninger vedrørende databeskyttelse, grundlæggende rettigheder, gennemsigtighed og menneskeligt tilsyn, herunder i EU-delegationer og samarbejde med tredjelandspartnere; opfordrer til regelmæssig rapportering til Parlamentet om gennemførelsen af EU-Udenrigstjenestens strategi for kunstig intelligens;

77.roser EU-Udenrigstjenesten for dens indsats for at forbedre cybersikkerhedsberedskabet gennem regelmæssige sikkerhedsbriefinger, der dækker en bred vifte af medarbejdere og tilknyttede personer, sammen med uddannelsessessioner, der arrangeres efter anmodning fra forskellige brugergrupper, herunder regionale sikkerhedsansvarlige (RSO'er) og EU-delegationernes sikkerhedskoordinatorer (DSC'er), samt phishing-øvelser; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at indføre obligatorisk uddannelse i cybersikkerhed for alle dens medarbejdere; bemærker med tilfredshed på baggrund af spørgeskemaet de værktøjer – såsom EU-Udenrigstjenestens sikkerhedsoperationscenter – som EU-Udenrigstjenesten er udstyret med til at overvåge cybertrusler og udpege sikkerhedssårbarheder i realtid;

78.roser EU-Udenrigstjenesten for de digitale værktøjer og systemer, den bruger i bekæmpelsen af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, såsom informationsudvekslings- og analysecenteret vedrørende FIMI og systemet for hurtig varsling; bemærker endvidere på baggrund af spørgeskemaet, at der er oprettet et e-læringskursus om bekæmpelse af desinformation, som er tilgængeligt for alle EU-institutioner, og at der er udarbejdet en FSFP-håndbog om desinformation, som er udformet til at støtte feltpersonale i Unionens militære og civile missioner; glæder sig over den igangværende udvikling af initiativet til bevidstgørelse om EUvsDisinfo og understreger betydningen af yderligere samarbejde med medlemsstaterne med henblik på at tackle hybride trusler på stedet mere effektivt;

79.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet og EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at EU-Udenrigstjenesten registrerede ca. 27 000 indberetninger, hvoraf 348 krævede yderligere undersøgelse; bemærker, at 57 af de sidstnævnte blev bekræftet som cyberangreb, og 5 havde en betydelig indvirkning på EU-Udenrigstjenestens aktiviteter; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten var i stand til at kortlægge angribernes taktik, teknikker og procedurer og brugte denne analyse til at styrke sine modforanstaltninger; ønsker yderligere oplysninger om, i hvilket omfang disse angreb har påvirket institutionens aktiviteter;

80.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 havde et globalt netværk på 328 EU-delegationsbygninger, der blev brugt som kontorer og som boliger for delegationschefer, og tre kontorbygninger i hovedkvarteret i Bruxelles; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ved udgangen af 2024 havde tre bygninger i Bruxelles med et samlet areal på 87 506 m² og benyttede 175 kontorbygninger til EU-delegationerne i tredjelande med et areal svarende til 287 000 m²; bemærker endvidere, at EU ejede 23 % af disse lokaler, mens de resterende 77 % var lejet; bemærker med bekymring, at det fremgår af spørgeskemaet, at mangel på ressourcer begrænser gennemførelsen af EU-Udenrigstjenestens bygningspolitik, og at tjenesten har brug for flere infrastruktureksperter for at øge sin kapacitet til at gennemføre ejendomsprojekter;

81.bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten bekræftede sit tilsagn om at bevare netværket af 145 EU-delegationer og styrke princippet om én delegation; bemærker, at det med den igangværende modernisering forsøges at forbedre effektiviteten og tilpasse netværket til EU's prioriteter, samtidig med at budgetbegrænsninger håndteres; understreger, at strenge besparelsesforanstaltninger, drøftelser om omkostningsdeling med Kommissionen og målrettet styrkelse af vigtige EU-delegationer vil fortsætte, indtil de finansielle forhold forbedres; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at gennemføre en periodisk vurdering af arbejdsbyrden og en metode til vurdering af delegationernes personalebehov, der er knyttet til risikoniveauet og udvidelsen af mandatet, for at forebygge udbrændthed og forbedre fastholdelsen; udtrykker bekymring over planen om at indføre nye sondringer med hensyn til kategorier og ressourcer blandt delegationerne; beklager, at en reduktion af dimensionen af visse EU-delegationer og nedskæring af personale i et skift fra dens oprindelige fokus på udviklingsbistand og økonomisk samarbejde til visse strategiske interesser risikerer at undergrave Unionens operationelle aktiviteter og tilstedeværelse i tredjelande og hæmme EU-Udenrigstjenestens evne til at opfylde sit mandat og forsvare Unionens værdier, med særlig vægt på Unionens forbindelser med det globale syd og de sydlige nabolande; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fastholde sin centrale rolle og strategiske prioritet i Middelhavsregionen baseret på en omfattende vurdering af EU's geopolitiske udfordringer, samtidig med at den fortsætter sit igangværende engagement med de østlige nabolande;

82.gentager, at budgetmæssige begrænsninger kan føre til uforholdsmæssigt mange nedlukninger af EU-ambassader og udsættelse af sikkerhedsinstallationer i en række EU-delegationer, hvilket hæmmer EU-Udenrigstjenestens evne til at opfylde sit mandat og forsvare EU's værdier og behørigt sikre omsorgspligten for alt personale i EU-delegationerne; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at yde tilstrækkelig finansiering til EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at sikre, at Unionen uændret kan bibeholde sit netværk af delegationer og dermed tilkendegive sit globale engagement;

83.opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke de praktiske koordineringsmekanismer med medlemsstaternes diplomatiske missioner i tredjelande, herunder gennem fælles tjenester, fælles logistiske ordninger og øget informationsudveksling, med henblik på at maksimere effektiviteten og sikre optimal anvendelse af Unionens og de nationale ressourcer;

84.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenesten i 2024 fortsatte med at gennemføre sin politik for samarbejdsrum og nye arbejdsmetoder, herunder fælles EU-branding af hovedkvarteret og delegationerne; fremhæver, at tilgangen erstatter individuelle kontorer med multifunktionelle områder for at forbedre pladseffektiviteten, understøtte teamwork og reducere miljøpåvirkningen; bemærker endvidere, at disse projekter drøftes med personalerepræsentanter gennem EU-Udenrigstjenestens personaleudvalg, og at der blev iværksat en særlig personaleundersøgelse for Belmontbygningen;

85.bemærker, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at EU-Udenrigstjenesten har opnået sine vigtigste ejendomsprioriteter for 2024, herunder færdiggørelse af renoveringen af NEO-bygningen, flytning af krisestyrings- og efterretningsafdelingerne til et mere sikkert og energieffektivt sted og gode fremskridt i renoveringen af Schumanbygningen;

86.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenesten på grund af det faldende sikkerhedsniveau i verden var nødt til at styrke sine sikkerhedsstrukturer i 2024; glæder sig over stigningen på 10 mio. EUR i 2025-budgettet for at styrke sikkerhedsinfrastrukturen i EU-delegationerne; bemærker EU-Udenrigstjenestens mål om at reducere antallet af EU-delegationer, der ikke overholder sikkerhedsstandarderne, med ca. 15 % gennem nye installationer og udskiftning af forældede systemer;

87.bemærker, at det fremgår af EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at samplaceringsordningerne ved udgangen af 2024 var steget til 137 (45 med medlemsstater og partnerlande og 92 med andre EU-partnere); bemærker, at samplaceringer er vokset hurtigt, mere end fordoblet i løbet af de sidste seks år og mere end seksdoblet siden 2011; understreger, at samplacering nu omfatter 8 % af EU-delegationernes kontorlokaler og 80 EU-delegationer, hvor bæredygtighedsprincipper anvendes konsekvent i alle fælles arbejdsmiljøer;

88.glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten har fokus på at sikre, at dens bygninger er tilgængelige for personer med handicap og nedsat mobilitet; bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at der i 2024 blev afholdt regelmæssige møder mellem EU-Udenrigstjenestens ejendomsafdeling, sikkerhedsafdeling og andre af Kommissionens tjenestegrene for at udveksle bedste praksis om blandt andet tilgængelighed og evakuering af bygninger;

89.fremhæver EU-Udenrigstjenestens initiativer inden for energieffektivitet og vedvarende energi i 2024, herunder LED-belysning og "New Ways of Working"-renoveringer i Schumanbygningen, isolering af vand- og varmerør, optimering af HVAC-systemer og standardiserede temperaturindstillingspunkter; bemærker den gradvise installation af centrale affaldssorteringsstationer i Schumanbygningen og den fulde udrulning i Belmont- og NEO-bygningen sammen med løbende energibesparende foranstaltninger; anerkender tiltag i form af indkøb af 100 % vedvarende elektricitet (1,569 mio. EUR) og solcelleproduktion på stedet på 22 286 kWh, og med en dekarboneringssti for Schumanbygningen frem mod 2050, der kombinerer kortsigtede styrings- og isoleringsforanstaltninger med langsigtede opgraderinger såsom solcelleanlæg og udskiftning af gasopvarmning med varmepumper;

90.bemærker EU-Udenrigstjenestens første omfattende vurdering af sit CO2-fodaftryk i 2024 i forbindelse med tjenestens registrering i miljøledelses- og miljørevisionsordningen (EMAS); noter sig, at denne vurdering omfattede hovedkvarterets bygninger og centralt styrede scope 3-aktiviteter og ikke viste nogen markedsbaserede scope 2-emissioner på grund af 100 % indkøb af vedvarende elektricitet, reduktion i kulstofintensiteten fra 4,6 tCO₂e/FTE i 2019 til 3,4 tCO₂e/FTE i 2024 (-28 %) med fodaftrykket bestående af ca. 20 % scope 1- og 80 % scope 3-emissioner;

91.glæder sig over EU-Udenrigstjenestens styrkede engagement i bæredygtig mobilitet, herunder vedtagelsen af den nye pendlerpolitik for hovedkvarteret ved udgangen af 2024, som øger godtgørelsen for offentlig transport til 90 % fra januar 2025; anerkender gennemførelsen af foranstaltninger til at reducere miljøpåvirkningen, der har ført til 64 % af flyrejser på økonomiklasse i 2024 (og en overskridelse af EMAS-målet på 60 % i 2030), prioritering af tog til korte rejser, reduktion af medarbejdernes pendling i bil fra 17 % i 2024 til forventet 13 % i 2027 og – gennem forbedrede faciliteter og oplysningskampagner – fremme af initiativer til at cykle eller gå;

92.anerkender, at bæredygtighedsovervejelser er indlejret i indkøb gennem grønne offentlige indkøbsklausuler i udbudsskabeloner; bemærker, at 38 % af hovedkvarterets kontrakter med høj værdi og 87 % af indkøbsskabelonerne i 2024 indeholdt klausuler om grønt offentligt indkøb; bemærker med tilfredshed, at EU-delegationerne anvendte grønne kriterier i forbindelse med indkøb af køretøjer, IT-udstyr og rengøringstjenester, og at der er planlagt en yderligere indsats i 2025, herunder en særlig infohub for grønt offentligt indkøb for EU-delegationerne på HIVE-platformen; bemærker, at 16 udbud med høj værdi blev afsluttet med opnåelse af miljøpræstationsindikatorer, og at seks kontrakter blev underskrevet med relevans for grønt offentligt indkøb i 2024;

93.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenesten fortsatte sit tætte samarbejde med OLAF og de relevante generaldirektorater i Kommissionen om gennemførelsen af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig, navnlig gennem udvikling af fælles kurser og et fælles uddannelsesforløb for bekæmpelse af svig samt gennem målrettede aktioner for at imødegå specifikke risici for svig i EU-delegationerne; bemærker med tilfredshed, at EU-Udenrigstjenesten styrkede sin operationelle ramme ved at underskrive arbejdsaftaler med EPPO i juni 2024;

94.minder om, at Europa-Parlamentet, Rådet og EU-Udenrigstjenesten i 2023 gennemførte tekniske drøftelser om udskiftning af den institutionelle aftale fra 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet inden for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; bemærker med bekymring, at det fremgår af opfølgningsrapporten, at der ikke fandt nogen udvikling sted i denne sag i 2024 på grund af valget til Europa-Parlamentet og processen med udnævnelse af den nye Kommission;

95.minder om, at Unionens optræden udadtil og EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med traktaterne har til formål at støtte, koordinere og supplere medlemsstaternes diplomatiske indsats; understreger betydningen af et tæt samarbejde for at undgå ineffektivitet;

96.glæder sig over, at EU-Udenrigstjenestens kommunikationstiltag koordineres og harmoniseres med andre institutioner gennem EU's netværk af kommunikationsdirektører, interinstitutionelle platforme med Europa-Parlamentet og Kommissionen og RELEX-undergruppen om beskyttelse af kulturarv og internationale kulturelle forbindelser;

97.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet, at EU-Udenrigstjenesten har afsat 1 745 000 EUR – suppleret med 107 968,67 EUR i C5-bevillinger – til offentlig information og arrangementer med en gennemførelsesgrad på 99,70 % i 2024; fremhæver, at denne finansiering støttede indkøb af digitale tjenester, kommunikation og grafiske produkter samt tilrettelæggelse af offentlige arrangementer som Europadagen; bemærker endvidere, at budgettet også finansierede produktion og formidling af onlineindhold, forvaltning af tjenestens konti på sociale medier og bistand til EU-delegationernes styrkelse af deres digitale tilstedeværelse;

98.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet og EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at tjenesten udvidede sin strategiske kommunikation, sit offentlige opsøgende arbejde og sit kulturdiplomati betydeligt ved at kombinere globale digitale kampagner, større offentlige arrangementer og styrkede internationale kulturelle relationer; bemærker, at digitale kampagner nåede ud til et bredt publikum og fremmede Unionens kerneprioriteter, herunder menneskerettigheder, klimaindsats og støtte til Ukraine, og at innovative formater hjalp med at engagere yngre demografiske grupper; bemærker, at offentlige arrangementer som f.eks. åbent hus på Europadagen og EU-Udenrigstjenestens besøgsprogram bidrog til en større forståelse af EU's politikker; fremhæver, at EU-Udenrigstjenesten har fremmet kulturelle initiativer, herunder dialogen om museumssamarbejde med Afrika, workshopper om kulturel mangfoldighed og en kulturarvskonference, der blev arrangeret med det roterende rådsformandskab, samtidig med at man forberedte flagskibsprojekter som EU's deltagelse i Expo Osaka;

99.opfordrer til at fortsætte processen med at øge kommunikationen med tredjelandsstatsborgere om Unionens politik samt til en øget koordineringsindsats for at øge profilen for EU-finansierede projekter, navnlig i kandidatlandene, i en indsats for at imødegå forsøg på at underminere Unionens indsats fra aktører, der handler i ond tro; gentager endvidere sin opfordring til Kommissionen om at sikre fuld synlighed og offentlig bevidsthed om Unionens støtte og investeringer i tredjelande med en klar skiltning og Unionens flag;

100.bemærker, at det fremgår af spørgeskemaet og EU-Udenrigstjenestens 2024-rapport, at tjenesten i 2024 styrkede sit strategiske engagement i EU-data og EU's digitale suverænitet ved at sikre streng GDPR-kompatibel praksis på sociale medier, styrke sikkerheds- og adgangskontrollen og reducere afhængigheden af få eksterne udbydere; fremhæver, at diversificeringen af platforme – herunder udvidelsen til Bluesky og Threads – sammen med brugen af EU-hostede ledelsesværktøjer, systematisk personaleuddannelse og regelmæssige risiko- og desinformationsvurderinger hjælper med at øge modstandsdygtigheden og beskytte EU's kommunikationssuverænitet;

101.bemærker, at EU-Udenrigstjenesten gennem sin EUvsDisinfo-kampagne nåede ud til over 38 millioner brugere og dokumenterede mere end 18 000 tilfælde, hvilket viser omfanget og den systemiske karakter af Kremlvenlig desinformation i 2024.