Generelt1.bemærker, at der er tre typer af agenturer: decentrale agenturer, forvaltningsorganer og andre organer; minder om, at denne beslutning dækker 31 ud af de 33 decentrale agenturer og to af de øvrige fire organer (Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT) og Euratoms Forsyningsagentur (ESA));
2.påpeger, at det, selv om oprettelsen eller udvidelsen af EU-agenturer har til formål at styrke Unionens kapacitet, er vigtigt at sikre, at denne proces er styret af omhyggelige evalueringer, grundige analyser, konsekvensanalyser og en klar påvisning af merværdi, således at der kan drages erfaringer, og det kan overvejes at bringe deres mandat til ophør, hvis det er nødvendigt; fremhæver, at denne tilgang ikke blot vil sikre bedre lovgivning, men også øge effektiviteten, ansvarligheden, gennemsigtigheden og sammenhængskraften inden for Unionens institutionelle rammer; understreger, at enhver overvejelse af fusioner, konsolidering eller ophør af agenturernes mandater skal være baseret på en omfattende vurdering og dermed supplere budget- eller effektivitetshensyn;
3.udtrykker bekymring over Unionens voksende gældsbyrde; bemærker, at udestående lån, som Unionen har lånt, ifølge Den Europæiske Revisionsrets ("Revisionsrettens") årsberetning kan overstige 900 mia. EUR i 2027, hvilket er næsten ti gange så meget som gældsniveauet fra 2020; advarer om, at stigende låneomkostninger udgør en risiko for fremtidige budgetter og begrænser det finanspolitiske råderum i forbindelse med nye prioriteter;
4.understreger, at gennemsigtighed ikke kun er en overholdelsesforpligtelse, men en forudsætning for offentlighedens tillid til agenturer, der udøver betydelige lovgivningsmæssige eller operationelle beføjelser; opfordrer agenturerne til proaktivt at offentliggøre centrale dokumenter, der ikke indeholder fortroligt indhold, på en rettidig og brugervenlig måde, samtidig med at de overholder proportionalitetsprincippet og databeskyttelseslovgivningen, tager hensyn til sikkerhedsmæssige, retlige, strategiske og andre relevante spørgsmål samt overholder forordningen og mandatet for det pågældende agentur;
5.minder om, at det af punkt 60 i den fælles tilgang fremgår, at hvert agentur bør evalueres hvert femte år; opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge mulighederne for yderligere synergier og konsolidering i forbindelse med aktiviteter samt en eventuel sammenlægning af agenturer med komplementerende aktiviteter for at sikre omkostningseffektivitet og strømline agenturernes funktioner, herunder eventuel gennemgang af mandaterne i tilfælde af ineffektivitet eller dubleringer; fastholder, at alle EU-agenturer i overensstemmelse med principperne om proportionalitet, effektivitet og finanspolitisk ansvarlighed skal underkastes regelmæssige præstationsvurderinger; tilskynder til, hvor det er nødvendigt, at anvende udløbs-/revisionsklausulen for at opretholde effektiviteten og sikre den optimale udnyttelse af ressourcerne; mener, at budgetmæssig effektivitet er afgørende for agenturernes funktion; minder i den henseende om Revisionsrettens anbefaling i særberetning 22/2020, hvori Kommissionen opfordres til at øge anvendelsen af tværgående evalueringer af agenturerne i forbindelse med Kommissionens kvalitetskontroller af de forskellige politikområder; bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning 22/2020 konstaterede, at agenturernes målbare bidrag til Unionens politiske mål ikke altid er klart påvist; understreger, at de 33 decentrale agenturer forvalter over 4,1 mia. EUR, og at Parlamentet ud over overensstemmelseskontroller yderligere kunne overveje andre måder, hvorpå indvirkningerne heraf kan vurderes; tilskynder til at foretage rapportering vedrørende et begrænset sæt resultat- og effektindikatorer og opfordrer netværket af EU-agenturer til i samarbejde med Revisionsretten at undersøge og, hvor det er relevant, udvikle en fælles resultatramme til forelæggelse for dechargemyndigheden;
6.understreger, at respekt for de grundlæggende rettigheder og retsstatsprincippet er en forudsætning for gode resultater og forsvarlig økonomisk forvaltning; mener, at kun agenturer, der sikrer fuld overholdelse af forpligtelserne vedrørende grundlæggende rettigheder, kan anses for at fungere tilfredsstillende, uanset budgetgennemførelsesgraden;
7.opfordrer alle agenturer til fortsat at sikre overholdelse af de grundlæggende rettigheder og databeskyttelse i forbindelse med deres respektive operationer;
8.fremhæver vigtigheden af dechargeproceduren, som ikke blot er en traktatbaseret forpligtelse, men også fremmer gennemsigtighed, ansvarlighed og åben dialog om Unionens finanser; mener at den praksis, hvor decharge meddeles ved hjælp af forvaltningsordninger, der er fastsat i retsakterne om oprettelse af agenturer, såsom Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), EF-Sortsmyndigheden (CPVO) og Den Fælles Afviklingsinstans (SRB), afspejler deres specifikke retlige og finansielle rammer og sikrer passende evaluering og kontrol, samtidig med at det understøtter gennemsigtighed og offentlig ansvarlighed; minder om den fælles tilgang til fuldt selvfinansierede agenturer (punkt 58), hvori der opfordres til at undersøge demokratiske ansvarlighedsmekanismer, herunder årlig rapportering til Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt hensyntagen til deres henstillinger, med henblik på at sikre offentlig kontrol med agenturer, der gennemfører Unionens politikker uden at gøre brug af Unionens almindelige budget; mener ikke desto mindre, at det ville være ønskeligt, at fuldt selvfinansierede agenturer blev en del af dechargeproceduren for agenturer under Budgetkontroludvalgets ansvar eller i det mindste underlægges øgede rapporteringsforpligtelser over for Budgetkontroludvalget;
9.bemærker med bekymring, at de decentrale EU-agenturer i årenes løb har fået overdraget et stigende antal opgaver gennem reviderede forordninger, ny lovgivning eller serviceleverance- og delegationsaftaler med Kommissionen, dog ofte uden at få de strukturelle midler eller faste stillinger, som det kræver; fremhæver, at dette tilbagevendende mønster skaber et operationelt pres, som igen kan bidrage til svagheder i budgetforvaltningen og en stigende strukturel afhængighed af eksterne kontrahenter, navnlig inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT), cybersikkerhed og andre operationelle støttefunktioner; advarer om, at en sådan langvarig afhængighed kan undergrave den institutionelle kapacitet, kontinuitet og fastholdelsen af viden, samtidig med at det også svækker Unionens digitale autonomi og borgernes personlige integritet; opfordrer derfor til, at en sådan langsigtet afhængighed vurderes regelmæssigt, og til at mindske den strukturelle afhængighed af eksterne konsulenter, navnlig hvad angår kernefunktioner; understreger, at overdreven outsourcing undergraver den institutionelle hukommelse, ansvarligheden og sikkerheden for at få valuta for pengene; opfordrer Kommissionen til at sikre, at agenturerne har tilstrækkeligt personale til at udøve deres mandater internt, hvor det er muligt;
10.bemærker, at mangler på retsstatsområdet i visse medlemsstater, herunder svækket retlig uafhængighed og svækket kapacitet til retsforfølgning, kan underminere agenturernes samarbejdsrammer, datapålidelighed og operationelle integritet; opfordrer Kommissionen til at vurdere og imødegå disse risici;
11.understreger, at gennemsigtighed, solide kontroller af interessekonflikter samt klare regler for interaktion med interessenter er væsentlige garantier for de decentrale EU-agenturers uafhængighed, institutionelle troværdighed og ansvarlighed samt for offentlighedens tillid til, at de fungerer på en robust og velfungerende måde; understreger, at mange agenturer er aktive inden for sektorer, hvor det er nødvendigt at have et tæt samarbejde med industrien, konsulentvirksomheder, tekniske eksperter, ikkestatslige organisationer (NGO'er) eller eksterne partnere, men hvor der fortsat er risiko for utilbørlig påvirkning, ubalancerede høringer eller manglende gennemsigtighed; fremhæver, at gennemsigtige procedurer, offentliggørelse af møder, afbalanceret og gennemsigtig udvælgelse af eksperter og løbende screening af interessekonflikter er uundværlige for at sikre, at agenturets beslutninger udelukkende er baseret på objektive beviser og Unionens almene interesse; opfordrer indtrængende alle agenturer til at indføre og håndhæve sådanne foranstaltninger; opfordrer til at indføre gennemsigtige beskyttelsesforanstaltninger, herunder klare og passende afkølingsperioder, proaktiv overvågning og gennemsigtighed i samspillet mellem interessenter; henstiller til at gennemføre regelmæssige uafhængige gennemgange af rammerne for interessekonflikter under overholdelse af proportionalitetsprincippet og opfordrer Kommissionen og netværket af EU-agenturer til at fremme peerlæring med henblik på at forbedre forvaltnings- og gennemsigtighedsstandarderne;
12.opfordrer Kommissionen til i væsentlig grad at styrke gennemsigtigheden i ekspertevalueringsprocessen og til at overveje passende mekanismer, der har til formål at øge eksperternes ansvarlighed, samtidig med at deres uafhængighed respekteres fuldt ud;
13.anerkender, at decentrale agenturer afhængigt af deres mandat og den operationelle kontekst ikke i samme grad er eksponerede for risici for lobbyvirksomhed; bemærker, at gennemsigtighedspraksis varierer fra agentur til agentur; bemærker, at eu‑LISA f.eks. fører et særligt åbenhedsregister på sin webside med alle møder mellem agenturets øverste ledelse og økonomiske aktører, at Det Europæiske Agentur for Grænse- og Kystbevogtning (Frontex) på sit websted giver adgang til et register med oplysninger om møder, der specifikt drejer sig om udbudsrelaterede spørgsmål, og at ECHA offentliggør oplysninger om de møder, som den øverste ledelse afholder med eksterne interessentorganisationer; er af den opfattelse, at det hverken står i rimeligt forhold til målet eller rent operationelt giver mening at indføre samme model for alle, men at det ville skabe større sammenhæng og ansvarlighed at fastsætte fælles minimumsstandarder; noterer sig agenturernes svar i den foregående dechargecyklus, herunder forskellen i deres brug af åbenhedsregistret samt det forhold, at flere agenturer allerede har indført interne åbenhedsregistre eller systemer vedrørende interessekonflikter, som er individuelt tilpasset agenturets mandat; opfordrer agenturerne til at vedtage minimumsstandarder såsom gennemførelsen af "fire øjne"-princippet, en klar strategi for en adfærdskodeks, herunder klare regler for forebyggelse af interessekonflikter, samt gennemførelsen af særskilte interne åbenhedsregistre med klare standarder, der afspejler agenturernes respektive mandater og de gældende databeskyttelsesregler; fremhæver, at revisorer bør have adgang til sådanne gennemsigtighedsregistre fra sag til sag; mener, at gennemførelsen heraf bør ske gradvist i takt med og gøre brug af nye digitale muligheder, så agenturerne ikke pålægges unødvendige og/eller yderligere administrative byrder;
14.bemærker, at de 33 decentrale agenturer i 2024 oplyste, at de i alt beskæftiger 11 491 medarbejdere (sammenlignet med 10 580 i 2023), herunder tjenestemænd, midlertidigt ansatte, kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter, hvilket udgør en stigning på 8,61 % i forhold til 2023; bemærker, at der er ved at blive rettet op på kønsbalancen i de decentrale EU-agenturer, selv om der stadig er store forskelle; påpeger, at visse agenturer såsom ACER, EASA, EIGE, ERA, eu‑LISA og Europol har en højere procentdel af mandlige medarbejdere, mens agenturer som CdT, EFSA, EMA, ETF og Eurojust har flere kvindelige ansatte; bemærker, at procentdelen ofte er sektorspecifik; opfordrer agenturerne til at vedtage korrigerende strategier, herunder gennemsigtige forfremmelsesprocedurer og målrettet lederudvikling; minder om, at Unionens forpligtelse til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder i ledende stillinger stadig ikke er helt indfriet; understreger, at Kommissionen bør gøre mere på dette område; minder om, at forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (personalevedtægten) fastsætter, at ansatte skal udvælges på grundlag af objektive, gennemsigtige og meritbaserede kriterier og derudover på så bredt et geografisk grundlag som muligt blandt medlemsstaterne; bemærker, at der er en naturlig tendens til at ansætte en højere procentdel af medarbejdere fra den medlemsstat, hvor agenturet er placeret; minder om, at de agenturer, der er beliggende i lande med en relativt lav justeringskoefficient, står over for vedvarende udfordringer med hensyn til at tiltrække kvalificeret og geografisk mangfoldigt personale; opfordrer agenturerne til at fremme kønsbalancen i strategier for menneskelige ressourcer og i paneler til udvælgelse af ledende medarbejdere; opfordrer Kommissionen og netværket af EU-agenturer til at tilvejebringe bedste praksis og benchmarkingværktøjer til støtte for kønsbalanceret lederskab;
15.bemærker, at personaleudskiftningen i 2024 var på mere end 5 % i 16 ud af 33 agenturer (nemlig BEREC-kontoret, CdT, Cedefop, CEPOL, ECDC, EEA, ELA, eu-LISA, EU‑OSHA, Eurofound, Eurojust, Europol og FRA), og at to af dem oversteg 10 % (nemlig EIT og ETF); roser de agenturer, som har truffet målrettede foranstaltninger for at forebygge stor personaleudskiftning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tillade dem at ansætte kontraktansatte i længere perioder eller tillade et større antal midlertidigt ansatte for at sikre bedre kontinuitet og fastholdelse af viden; mener, at udbrændthed, personaleudskiftning og usikre ansættelsesforhold udgør en risiko for den institutionelle integritet, de interne kontroller og den forsvarlige økonomiske forvaltning; understreger, at bestyrelserne er ansvarlige for agenturernes integritet og ansvarlighed, beklager den utilstrækkelige indsats i forbindelse med alvorlige konstateringer og opfordrer til øget gennemsigtighed over for dechargemyndigheden;
16.glæder sig over, at de fleste agenturer i 2024 vedtog og gennemførte chartret om mangfoldighed og inklusion https://agencies-network.europa.eu/document/download/04667fb8-be05-4818-9f62-0cb99f0c5538_en?filename=EUAN%20WG%25., som fremmer ligebehandling, mangfoldighed og inklusion på arbejdspladsen og i samfundslivet; tilskynder kraftigt de agenturer, der endnu ikke er tiltrådt, til straks at overveje at gå videre med vedtagelsen og gennemførelsen;
17.fremhæver, at oprettelsen af en effektiv klagemekanisme for personalet i de decentrale EU-agenturer kræver en kombination af stærke fortrolighedsgarantier, herunder anonyme indberetningskanaler, og klare, harmoniserede procedurer, der er i tråd med personalevedtægten og kommunikeres via regelmæssig uddannelse af personalet; mener, at agenturerne bør udpege uafhængige, fagligt uddannede etik- eller klageansvarlige eller – for mindre agenturer – anvende fællesstrukturer på tværs af agenturerne for at sikre en upartisk behandling af klager i henhold til personalevedtægtens artikel 90, chikaneindberetninger, interessekonflikter og whistleblowerafsløringer; opfordrer agenturerne til at sikre, at personalet har adgang til en ekstern eskaleringskanal samt solid, uafhængig og effektiv beskyttelse mod enhver form for repressalier gennem systematisk opfølgende kontrol, og til samtidig at styrke gennemsigtigheden via anonymiseret årlig rapportering om klager og resultater samt forbedre upartiskheden gennem anvendelse af undersøgelsespaneler på tværs af agenturerne i tilfælde af følsomme sager; opfordrer til, at der indføres mekanismer til beskyttelse mod falske anklager og opsigelse;
18.bemærker den vigtige rolle, som netværket af EU-agenturer (EUAN) og navnlig dets rådgivende IKT-udvalg (ICTAC) spiller, når det drejer sig om at hjælpe agenturerne med at blive klar til at gennemføre forordningen om cybersikkerhed gennem øget koordinering, videndeling og samarbejde med GD DIGIT, CERT-EU og Det Interinstitutionelle Udvalg for Digital Omstilling; opfordrer EUAN og ICTAC til at fremlægge omfattende og regelmæssige oplysninger om status for gennemførelsen i alle decentrale agenturer, herunder fælles udfordringer, konstaterede risici, ressourcebehov og planlagte afbødende foranstaltninger, for at muliggøre et effektivt tilsyn; understreger nødvendigheden af robust cybersikkerhed og omhyggelig anvendelse af kunstig intelligens, idet en sådan anvendelse indebærer såvel muligheder som også finansielle og operationelle risici; opfordrer agenturerne til at vurdere AI-støttede processer i forbindelse med finansielle funktioner og udbuds- eller beslutningsfunktioner samt til at sikre gennemsigtighed, dokumentation, mulighed for revision og fuld overholdelse af Unionens databeskyttelses- og cybersikkerhedsregler;
19.understreger vigtigheden af at udvikle klare, solide og meningsfulde nøgleresultatindikatorer (KPI'er) i EU-agenturernes årlige aktivitetsrapporter, da disse rapporter udgør en primær informationskilde for eksterne brugere; bemærker, at der i visse KPI-systemer ofte mangler kontinuitet, standardisering, operationel dybde, en dokumenteret metode til udvælgelse, opdatering og tilbagetrækning af KPI'er, gennemsigtighed, sammenlignelighed og flerårig sporing, hvilket gør dem sværere at sammenligne og gør det sværere for eksterne brugere at vurdere resultaterne objektivt; understreger, at KPI'er bør være strømlinede og velgennemtænkte samt specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte (SMART-principperne) og anvendes konsekvent på tværs af rapporteringscyklusser, hvilket er afgørende for at evaluere produktivitet, effektivitet og fremskridt hen imod strategiske mål; understreger nødvendigheden af at øge anvendelsen af resultat- og effektorienteret rapportering ved at fokusere på væsentlighed og proportionalitet for at mindske den administrative byrde; understreger, at resultatindikatorer udtrykkeligt skal udledes af målene for hvert agenturs grundlæggende mandat og skal registrere output, resultater og frem for alt virkninger; opfordrer agenturerne til at medtage cost-benefit-analyser og gennemsigtig budgettering i deres resultatrammer;
20.anerkender samarbejdet med eksterne partnere såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling samt FN's netværk for strategisk planlægning vedrørende modernisering af KPI-metoder; fremhæver, at visse agenturer såsom ACER, EASA og ECDC har udviklet mere solide og operationelt relevante indikatorer; opfordrer agenturer med utilstrækkelige eller ikkekvantificerbare KPI-systemer til at trække på disse mere solide modeller og til systematisk at udveksle bedste praksis gennem EUAN med henblik på at gøre dem mere sammenlignelige, gøre de årlige aktivitetsrapporter mere anvendelige for eksterne brugere og styrke den samlede præstationsvurdering på tværs af agenturerne; opfordrer Kommissionen til at kræve, at alle agenturernes evalueringer i henhold til punkt 60 i den fælles tilgang systematisk vurderer hvert agenturs indvirkning på dets politikområde, og at programmer eller aktiviteter, der ikke har vist sig at være effektive inden for en rimelig tidsramme, afsluttes, og at midlerne omfordeles til mere effektive foranstaltninger;
21.gør opmærksom på Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svigs (OLAF's) undersøgelser, som vedrører flere agenturer: ENISA (to sager i 2024, én igangværende og én afvist, samt en ansættelsessag i 2025), eu‑LISA (undersøgelser vedrørende interessekonflikter og udbud), EIT (tre VIF-relaterede sager afsluttet med inddrivelser på 15-20 mio. EUR), Frontex (to igangværende sager og otte afsluttede sager i 2023-2024) og igangværende undersøgelser hos ACER og EEA; opfordrer indtrængende alle EU‑agenturer til at arbejde fuldt ud sammen med OLAF, styrke den interne kontrol samt rekrutterings- og udbudsgarantierne og stille yderligere oplysninger til rådighed for dechargemyndigheden, så snart fortrolighedsrestriktionerne er blevet ophævet;
22.minder om, at Frontex' mandat blev udvidet betydeligt i 2019, da en revideret forordning udvidede dets opgaver og godkendte et stående korps på 10 000 grænsevagter med en tilsvarende forhøjelse af budgettet; understreger, at budgetforhøjelser, uanset hvilket agentur der er tale om, altid skal stemme overens med passende bestemmelser om ansvarlighed og gennemsigtighed;
23.bemærker, at manglen på fravalgsklausuler (ophævelsesklausuler), der gør det muligt at opsige lejekontrakter før tid, fortsat udgør en økonomisk risiko for EU-agenturerne; minder om, at betydningen af at medtage sådanne klausuler i lejeaftaler blev tydeliggjort af den vanskelige situation, som Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) stod over for efter brexit, hvor agenturet ikke var i stand til at opsige sin langfristede lejekontrakt i London og derfor måtte betale leje i både London og Amsterdam; anerkender, at flere agenturer siden 2019 har indført ophævelsesklausuler, men beklager, at det ikke gælder for alle agenturer, og at der bl.a. har været tilfælde med nye lejemål, der er blevet undertegnet, eller lejemål, der er blevet fornyet; opfordrer indtrængende agenturerne og Kommissionen til systematisk at indføre ophævelsesklausuler, når de forhandler eller fornyer lejekontrakter, i betragtning af de tidligere erfaringer, med henblik på at begrænse den finansielle eksponering samt sikre større budgetfleksibilitet;
Budgetmæssig og økonomisk forvaltning24.bemærker, at de samlede endelige indtægter for 2024 (efter ændringsbudgetter) og de sammenlignelige tal for 2023 for de 33 EU-agenturer, der indgår i denne beslutning, var opdelt som følger Data i henhold til oversigterne over indtægter og udgifter for regnskabsåret 2024 som offentliggjort i EUT for hvert enkelt agentur.:
Navn
Indtægter 2024
Indtægter 2023
∆
|
ACER
34 689 993,00 EUR
29 582 967,00 EUR
17,26 %
|
BEREC-kontoret
7 932 805,00 EUR
7 697 264,87 EUR
3,06 %
|
CDT Overskud overført fra tidligere regnskabsår fratrukket.
45 346 300,00 EUR
47 140 900,00 EUR
-3,81 %
|
CEDEFOP
21 422 022,00 EUR
20 140 610,00 EUR
6,36 %
|
CEPOL
12 589 437,00 EUR
14 211 723,00 EUR
-11,42 %
|
EASA Budgetkorrektioner svarende til akkumuleret overskud fratrukket.
183 306 903,00 EUR
169 665 375,00 EUR
8,04 %
|
EBA
56 906 201,00 EUR
52 672 001,66 EUR
8,04 %
|
ECDC
111 257 449,00 EUR
102 526 724,00 EUR
8,52 %
|
ECHA
128 712 666,00 EUR
123 280 140,00 EUR
4,41 %
|
EEA Bidrag fra EU og tredjelande udgør i alt 67,8 mio. EUR. Tilskud og serviceleveranceaftaler udgør i alt 33,8 mio. EUR.
101 655 603,00 EUR
76 114 130,00 EUR
33,56 %
|
EFCA
30 793 032,00 EUR
30 862 554,00 EUR
-0,23 %
|
EFSA
154 939 697,00 EUR
148 954 729,00 EUR
4,02 %
|
EIGE
9 432 057,00 EUR
9 358 919,46 EUR
0,78 %
|
EIOPA
37 561 192,00 EUR
36 714 492,00 EUR
2,31 %
|
EIT
463 576 047,00 EUR
367 607 241,00 EUR
26,11 %
|
ELA
48 693 555,00 EUR
39 973 330,00 EUR
21,82 %
|
EMA
491 862 000,00 EUR
448 603 000,00 EUR
9,64 %
|
EMSA
121 648 764,00 EUR
111 954 231,00 EUR
8,66 %
|
ENISA I 2024 rådede ENISA over et budget på 26,2 mio. EUR, mens det i 2023 var på 25,2 mio. EUR. I slutningen af december 2023 blev der undertegnet en bidragsaftale mellem CNECT og ENISA, hvor der blev bevilget i alt 20 mio. EUR til gennemførelse af foranstaltninger vedrørende cyberstøtte og situationscentre i perioden 2024-2026. Den første rate på 16 mio. EUR til gennemførelse af de aftalte foranstaltninger blev modtaget i februar 2024.
42 219 801,00 EUR
25 183 495,00 EUR
67,65 %
|
ERA
41 936 376,00 EUR
38 532 447,00 EUR
8,83 %
|
ESA
270 000,00 EUR
258 160,00 EUR
4,59 %
|
ESMA
76 055 579,00 EUR
72 509 657,00 EUR
4,89 %
|
ETF
28 330 702,00 EUR
28 542 956,00 EUR
-0,74 %
|
EUAA
181 443 839,00 EUR
170 135 127,00 EUR
6,65 %
|
EUDA (EMCDDA)
32 723 728,00 EUR
22 082 074,00 EUR
48,19 %
|
EU-LISA
273 679 741,00 EUR
300 524 142,00 EUR
-8,93 %
|
EU-OSHA
17 618 795,00 EUR
17 038 950,00 EUR
3,40 %
|
EUROFOUND
24 965 993,00 EUR
25 369 931,00 EUR
-1,59 %
|
EUROJUST
65 355 970,00 EUR
59 324 460,00 EUR
10,17 %
|
EUROPOL
225 228 057,00 EUR
212 925 809,00 EUR
5,78 %
|
EUSPA
85 410 390,00 EUR
76 922 866,00 EUR
11,03 %
|
FRA
28 052 521,00 EUR
26 191 030,72 EUR
7,11 %
|
FRONTEX
922 074 136,00 EUR
829 352 752,00 EUR
11,18 %
|
I ALT
4 112 799 136,00 EUR
3 741 954 188,71 EUR
9,91 %
|
25.bemærker, at budgettet for 33 EU-agenturer steg fra 3,6 mia. EUR i 2023 til 4,1 mia. EUR i 2024; opfordrer Kommissionen til at analysere de samlede omkostninger over fem år, idet der skelnes mellem mandatbaseret vækst og administrativ udvidelse, og til at begrunde yderligere stigninger med påviselig merværdi; understreger, at budgetvæksten skal modsvares af stærkere forvaltning, interne kontroller samt personale- og absorptionsplanlægning med henblik på at undgå uregelmæssigheder, fremførsler og ineffektive udgifter; understreger, at eventuelle yderligere ressourcer til agenturerne skal ledsages af målbare præstationsmål og regelmæssig rapportering om de konkrete resultater, der er opnået, således at dechargemyndigheden kan vurdere, om der opnås valuta for pengene; fastholder, at agenturerne, før yderligere finansiering godkendes, først skal påvise, at de eksisterende ressourcer anvendes på en effektiv måde;
26.bemærker, at Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og andre EU-agenturer bistår EU-institutionerne på området for gennemførelse af EU-retten vedrørende grundlæggende rettigheder; opfordrer Kommissionen og budgetmyndigheden til at stille tilstrækkelige og forudsigelige ressourcer til rådighed for alle EU-agenturer;
27.fremhæver, at stigningen i indtægterne fra 2023 til 2024 har været betydelig i nogle agenturer, herunder EEA, EIT, ELA, ENISA og EUDA, med budgetforhøjelser på over 21 %;
28.noterer sig, at EEA's budgetforhøjelse for 2024 afspejler udvidelsen af dets lovgivningsmæssige mandater og operationelle ansvar som følge af gennemførelsen af den europæiske grønne pagt, såsom forordningen om naturgenopretning (vedtaget i slutningen af 2024), en omarbejdning af den europæiske forordning om udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR), EU's certificering af kulstoffjernelse og kulstofbindende dyrkning (CRCF) og et initiativ til udvidet overvågning af emissioner fra tunge køretøjer, som blev understøttet med ansættelse af personale; bemærker endvidere, at agenturet også gennemførte opgaver i henhold til den reviderede forordning om arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug (2023); er også vidende om, at nye serviceleveranceaftaler (SLA'er) med GD MARE, GD SANTE og GD RTD udvidede agenturets rolle inden for genopretning af oceaner og farvande samt inden for sundhedstrusler og integration af miljødata og derved leverede data og analyser til støtte for Unionens miljøpolitik;
29.bemærker, at forhøjelsen af EIT's budget skyldes flere faktorer, herunder højere Horisont Europa-bevillinger (+ 10,25 %), 24,6 mio. EUR i ny finansiering til initiativet vedrørende videregående uddannelsesinstitutioner og 16,7 mio. EUR fra nye bidragsaftaler med Kommissionens generaldirektorater;
30.noterer sig, at Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndigheds budgetforhøjelse i 2024 primært skyldes agenturets omstilling til fuld operationel kapacitet, hvilket krævede en betydelig styrkelse af de menneskelige ressourcer og den operationelle kapacitet; fremhæver, at den omfatter personaletilpasninger (9,5 mio. EUR, 44 %) såsom konvertering af 15 udstationerede nationale eksperter til midlertidigt ansatte, løntilpasninger efterfulgt af operationelle udvidelser (7 mio. EUR, 33 %) til opgraderinger og inspektionsaktiviteter i tilknytning til den europæiske portal for jobmobilitet samt inflationsrelaterede omkostninger (1,2 mio. EUR, 15 %) til IT/cybersikkerhed og inflationspres;
31.bemærker, at forhøjelsen af ENISA's budget skyldes den første rate, der blev modtaget i februar 2024, på 16 mio. EUR fra en bidragsaftale, der blev undertegnet i slutningen af december 2023 mellem GD CONNECT og ENISA, og inden for rammerne af hvilken der ydes i alt 20 mio. EUR til gennemførelse af cyberstøtte og foranstaltninger vedrørende situationscentre i perioden 2024-2026; er vidende om, at agenturet i 2024 rådede over et budget på 26,2 mio. EUR, mens det i 2023 var på 25,2 mio. EUR;
32.Udtrykker bekymring over, at ENISA befinder sig i en kritisk situation på grund af Unionens stadig mere komplekse cybersikkerhedsbehov, den kontinuerlige eskalering af cybertrusler samt manglen på en finansiering, der modsvarer behovene, og på tilstrækkeligt personale; tilslutter sig de konklusioner om ENISA, Rådet kom med i december 2024, hvor der lægges vægt på ENISA's centrale rolle i Unionens cybersikkerhedsøkosystem og behovet for at tilpasse finansieringen og ressourcerne til dets udvidede mandat; understreger, at yderligere ressourcer skal ledsages af målbare præstationsmål og regelmæssig rapportering om de konkrete resultater, der er opnået;
33.bemærker, at forhøjelsen for EUDA's vedkommende hovedsagelig skyldes ikrafttrædelsen af forordning (EU) 2023/1322, som indeholder bestemmelser om en målrettet revision af agenturets mandat, så det kan spille en større rolle i kortlægningen og håndteringen af nuværende og fremtidige udfordringer forbundet med ulovlig narkotika i Unionen; noterer sig, at dette vil indebære en uddybning af det nuværende agenturs mandat, nye opgaver og en forøgelse af de ressourcer, der er afsat til den krævede gennemførelse fra 2024;
34.noterer sig den gradvise udvidelse af Europols mandat, herunder nyligt vedtagne og foreslåede foranstaltninger, der giver øget kapacitet til at bekæmpe grov og organiseret kriminalitet såsom smugling af migranter, menneskehandel, cyberkriminalitet og terrorisme; minder om, at denne udvikling bl.a. omfatter et styrket samarbejde med private aktører gennem direkte udveksling af oplysninger, styrket kapacitet til omfattende dataanalyse samt opgraderet operationel bistand til medlemsstaterne via specialiserede støttehold; understreger, at en effektiv gennemførelse af disse yderligere opgaver kræver en tilsvarende forøgelse af Europols menneskelige ressourcer, men også solide interne beskyttelsesforanstaltninger, tilstrækkelig overholdelseskapacitet og styrkede tilsynsmekanismer; bemærker, at Europols budget steg med 5,78 % fra 2023 til 2024; opfordrer indtrængende til, at Europols budget styrkes yderligere for at afhjælpe den vedvarende personalemangel og sikre, at dets finansielle ressourcer svarer til dets voksende ansvar; understreger Europols centrale rolle i bekæmpelsen af smugling af migranter, menneskehandel, grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme; understreger, at Frontex bør fokusere på centrale operationer, og glæder sig over dets igangværende bestræbelser på at styrke sin ansvarlige for grundlæggende rettigheder;
35.opfordrer til at øge personaleniveauet i Eurojust i lyset af den planlagte udvidelse af agenturets mandat til at omfatte tredjelande, navnlig i kølvandet på den i 2022 indledte russiske angrebskrig mod Ukraine, hvilket sætter det i stand til at indsamle, lagre og analysere beviser for de alvorligste internationale forbrydelser (krigsforbrydelser, folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden), dele sådanne beviser med nationale myndigheder og internationale organer, herunder Den Internationale Straffedomstol, og til dette formål oprette en særlig database med bevismateriale om de alvorligste internationale forbrydelser, hvorved agenturet går fra blot at støtte efterforskninger til aktivt at beskytte vigtigt bevismateriale med henblik på fremtidig efterforskning; bemærker dog, at budgettet for 2024 kun afspejlede en beskeden procentvis stigning i forhold til budgettet for 2023, og opfordrer indtrængende til – i lyset af det forventede fremtidige mandat – at øge personalefinansieringen i overensstemmelse hermed såvel som det samlede budget;
36.minder om, at størstedelen af EU-agenturerne udelukkende finansieres med bidrag fra Unionens budget; bemærker imidlertid, at nogle agenturer helt eller delvist finansieres gennem alternative indtægtskilder, herunder udstedte attester, godkendelser, stofregistreringer, bidrag, dataindsamling, markedsovervågning, tilsyn og andre tjenester såsom oversættelse og terminologiarbejde, som leveres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (CdT);
37.anerkender nærmere bestemt, at:- –delvist selvfinansierede agenturer omfatter Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (ERA)
- –fuldt selvfinansierende agenturer omfatter CdT,
- –agenturer, der delvist medfinansieres af nationale offentlige myndigheder, omfatter Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA);
38.bemærker, at finansieringskilden for selvfinansierende agenturer, der er omfattet af denne beslutning, for 2024 havde følgende opdeling:
Indtægter 2024
EU-tilskud
%
Egne indtægter Ved egne indtægter drejer det sig om gebyrer, der opkræves i forbindelse med udstedte attester, godkendelser, stofregistreringer, bidrag, dataindsamling, markedsovervågning, tilsyn og andre tjenester.
%
Andet
|
ACER
34 679 976 EUR
23 012 293 EUR
66 %
11 667 683 EUR
34 %
0 EUR
|
CDT
45 346 300 EUR
0 EUR
0 %
44 411 200 EUR
98 %
935 100 EUR
|
EASA
183 306 903,00 EUR
44 984 486 EUR
25 %
135 687 417 EUR
74 %
2 635 000 EUR
|
EBA Ved egne indtægter drejer det sig om bidrag fra nationale tilsynsmyndigheder.
56 906 201 EUR
20 857 871 EUR
37 %
34 062 640 EUR
60 %
1 985 690 EUR
|
ECHA
128 712 666 EUR
88 028 813 EUR
68 %
34 117 052 EUR
27 %
6 566 801 EUR
|
EIOPA
37 561 192 EUR
13 886 130 EUR
37 %
23 035 010 EUR
61 %
640 052 EUR
|
EMA Ved egne indtægter drejer det sig om bidrag fra nationale tilsynsmyndigheder.
491 862 000 EUR
35 826 000 EUR
7 %
441 910 000 EUR
90 %
14 126 000 EUR
|
ERA
41 936 376 EUR
29 000 626 EUR
69 %
11 913 156 EUR
28 %
1 022 594 EUR
|
ESMA Ved egne indtægter drejer det sig om bidrag fra nationale tilsynsmyndigheder samt gebyrer betalt til myndigheden.
76 055 579 EUR
19 938 075 EUR
26 %
54 015 802 EUR
71 %
2 101 702 EUR
|
I ALT
1 096 367 193 EUR
275 534 294 EUR
790 819 960 EUR
30 012 939 EUR
|
39.minder om, at det i dechargebeslutningen for 2023 allerede blev bemærket, at det er vigtigt at styrke de europæiske tilsynsmyndigheder (EBA, EIOPA og ESMA); er klar over, at deres oprettelsesforordninger ikke kræver en opdeling af aktiviteter, der finansieres med hhv. EU-bidrag og nationale bidrag, og at den samlede omkostningsdelingsmekanisme ikke kræver differentiering på niveauet for individuelle aktiviteter, hvilket resulterer i, at disse myndigheder ikke skelner mellem omkostninger, der dækkes af Unionens budget, og omkostninger, der finansieres af medlemsstaterne, hvilket Revisionsretten fremhævede i sin årsberetning for 2023;
40.mener, at øget gennemsigtighed i forbindelse med budgettering og aktivitetsbaseret rapportering vil bidrage til forbedret tilsyn og ansvarlighed, navnlig for agenturer, der finansieres af flere indtægtskilder, hvilket vil gøre det muligt for interessenter, herunder medlemsstater, finansielle institutioner og skatteydere, bedre at vurdere effektivitet og retfærdighed; understreger, at klarhed med hensyn til forbindelsen mellem indtægtskilder og aktiviteter styrker tilliden til, at EU-midlerne anvendes på en forsvarlig måde, samtidig med at den retlige ramme, der er fastsat i agenturernes oprettelsesforordninger, overholdes;
41.bemærker Kommissionens forslag til forordning om Det Europæiske Kemikalieagentur, som indfører foranstaltninger, der tager sigte på at styrke agenturets finansielle bæredygtighed, herunder muligheden for at oprette en begrænset reserve, der skal absorbere udsving i gebyrindtægterne og mindske afhængigheden af gentagne budgetændringer; understreger imidlertid, at oprettelsen af en sådan reserve kræver solide sikkerhedsforanstaltninger, da den indebærer risici, herunder en strukturel overinddrivelse af gebyrer og muligheden for at anvende akkumulerede midler til formål, der ikke vedrører kortsigtet stabilisering; mener, at dette gør gennemsigtighed i omkostningerne og i forbindelsen mellem gebyrer og aktiviteter afgørende, herunder gennem aktivitetsbaseret rapportering, der skelner mellem gebyrfinansierede og EU-finansierede opgaver; henstiller, at enhver reservesaldo, der overstiger loftet, tilbageføres til Unionens budget, enten ved tilbagebetaling eller ved at reducere det følgende års EU-bidrag, for at undgå akkumulering og for at opretholde centrale budgetprincipper;
42.er bekymret over Oversættelsescentrets (CdT's) negative økonomiske resultat på 5,7 mio. EUR og det fortsatte fald i driftsindtægterne, som hovedsagelig hænger sammen med faldet i antallet af fakturerede sider på 11,4 % i 2024 og 17,6 % i 2023; bemærker, at reserven til prisstabilitet, som blev oprettet i 2011 for at udligne udsving i forretningsvolumen fra klienter og hjælpe CdT med at sikre budget- og prisstabilitet, nåede et højdepunkt på 15,6 mio. EUR i 2014 og faldt til 8,9 mio. EUR i 2024 (et fald på 42,9 % siden 2014); er bevidst om, at eventuelle yderligere underskud vil skulle dækkes af tilskud fra Unionens budget, når reserven er opbrugt, som fastsat i CdT's oprettelsesforordning; noterer sig CdT's opfølgende svar på decharge for 2023 og opfordrer bestyrelsen til fortsat at rapportere om udviklingen i disse planer til dechargemyndigheden i betragtning af det fortsatte fald i indtægterne; opfordrer CdT til at pege på nye tjenesteydelser, som det kan levere, og nye indtægtskilder i betragtning af udbredelsen af nye gratis oversættelsesteknologier, som kan påvirke antallet af oversættelsesanmodninger;
43.fastholder, selv om finansforordningen ikke fastsætter lofter for fremførsler, at gentagne og høje fremførselsrater undergraver budgetprincippet om etårighed og kan tyde på strukturelle problemer i budgetproceduren og budgetgennemførelsen;
44.bemærker, at 11 agenturer (ACER, ECDC, EEA, EFCA, EIGE, ENISA, EU‑OSHA, Eurofound, EUSPA, FRA og Frontex) i 2024 havde fremførselsniveauer på over 15 % på tværs af de samlede budgetafsnit og med tilbagevendende mønstre; bemærker, at fremførslerne for så vidt angår Frontex og ESA beløb sig til mere end henholdsvis 40 % og 30 %; opfordrer agenturerne til at forbedre den flerårige planlægning, planlægningen af udbud og overslagene over forpligtelser med henblik på at støtte en bedre gennemførelse af bevillingerne i det regnskabsår, for hvilket de er godkendt; opfordrer Kommissionen til at kræve, at agenturer med tilbagevendende fremførsler forelægger korrigerende handlingsplaner; minder om, at Revisionsretten i sin årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2024 understregede, at gentagne høje fremførselsniveauer undergraver budgetprincippet om etårighed;
45.mener, at fremførsler i nogle tilfælde kan være begrundet i transaktionernes flerårige karakter eller skyldes faktorer, der ligger uden for de pågældende agenturers kontrol; noterer sig Revisionsrettens udsagn under høringen den 1. december 2025 om, at den i henhold til sin nye revisionstilgang vil bestræbe sig på at give et klarere samlet overblik over arten af fremførsler i fremtidige beretninger, og anerkender samtidig Revisionsrettens præcisering af, at en differentieret opdeling af årsagerne til fremførsler pr. agentur ikke er mulig på grund af metodologiske og ressourcemæssige begrænsninger; glæder sig over, at Revisionsretten er villig til at fremhæve tilbagevendende mønstre og systemiske faktorer, der bidrager til uforholdsmæssigt store fremførsler; understreger ikke desto mindre, at vedvarende høje og tilbagevendende fremførselsniveauer kan tyde på underliggende strukturelle udfordringer i forbindelse med planlægning, gennemførelse eller ressourcetildeling; opfordrer agenturerne til at forbedre deres budgetprognoser og projektplanlægning for at minimere ikkeplanlagte fremførsler og sikre, at bevillingerne anvendes effektivt i løbet af regnskabsåret;
46.minder om, at de lovgivningsmæssige rammer kræver, at agenturerne foretager betalinger inden for bestemte frister; bemærker, at enhver manglende overholdelse af disse frister kan generere yderligere omkostninger, såsom morarenter; bemærker, at Revisionsretten for 2024 rapporterer, at mere end 5 % af betalingerne i 11 agenturer (ACER, Cedefop, Cepol, EEA, ELA, ENISA, ETF, EUDA, Eurojust, FRA og Frontex) blev foretaget efter den gældende frist; er bekymret over stigningen i forsinkede betalinger siden 2022, som udgør en stigning i forhold til 2023 (ni agenturer) og 2022 (fem agenturer);
Væsentligste risici konstateret af Revisionsretten samt Oversigt over resultaterne af revisionen49.bemærker, at Revisionsretten i sin årsberetning om EU-agenturerne for regnskabsåret 2024 ("Revisionsrettens beretning") konkluderede, at Revisionsrettens revision samlet set gav resultater, der ligner dem fra de foregående år, og at svagheder i forbindelse med offentlige udbudsprocedurer blev angivet som den væsentligste kilde til regelstridige betalinger; opfordrer de berørte agenturer til at styrke deres forudgående kontrol og forbedre dokumentationen for tildelingskriterierne samt til at sikre, at der foreligger nøje begrundelser for udbud med forhandling uden offentliggørelse; opfordrer Kommissionen til at yde målrettet vejledning og uddannelse til agenturer, som oplever tilbagevendende mangler i forbindelse med udbud; opfordrer endvidere agenturerne til at sikre fuld sporbarhed, konkurrenceprægede procedurer og korrekt registrering i alle udbudsaktiviteter og opfordrer agenturernes interne revisionstjenester til at prioritere udbudsgennemgange;
50.noterer sig på baggrund af Revisionsrettens beretning, at den samlede risiko vedrørende rigtigheden af agenturernes regnskaber stadig generelt er lav, og at risikoen vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af indtægterne i agenturernes regnskaber også er lav for de fleste agenturers vedkommende; noterer sig endvidere, at denne risiko vurderes som middelhøj for delvist selvfinansierede agenturer på grund af de specifikke regler om opkrævning af gebyrer og andre indtægtsbidrag – en situation, der også er blevet observeret i tidligere år;
51.bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen vedrørende lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for agenturernes regnskaber, samlet set er middelhøj, men kan variere fra lav til høj for specifikke budgetafsnit; bemærker, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for afsnit I (Personaleudgifter) samlet set er lav, for afsnit II (Administrationsudgifter) vurderes risikoen som middelhøj, og for afsnit III (Aktionsudgifter) vurderes risikoen at være lav eller høj afhængigt af det pågældende agentur og arten af dets aktionsudgifter; påpeger, at Revisionsretten vurderer, at risikoen for så vidt angår afsnit III er den samme som under afsnit II, men eftersom der er langt større beløb på spil under afsnit III, vurderes virkningen at være højere;
52.bemærker, at Revisionsretten ligesom i de foregående år anser risikoen vedrørende forsvarlig økonomisk forvaltning for at være middelhøj og primært forbundet med offentlige udbudsprocedurer;
53.bemærker, at Revisionsretten vurderer risikoen vedrørende budgetforvaltningen som lav, idet Revisionsrettens revision rapporterede om svagheder, der hovedsagelig var knyttet til automatiske fremførsler af ikkeopdelte bevillinger og forsinkede betalinger; fremhæver, at svagheder i forvaltnings- og kontrolsystemer bl.a. vedrører manglen på forudgående/efterfølgende kontrol, iværksættelse af udbud vedrørende aktionsudgifter uden en passende finansieringsafgørelse, afholdelse af udgifter uden korrekt delegation af beføjelser fra en anvisningsberettiget, svagheder i forvaltningen af tilskud og forsinkelser i Kommissionens evaluering af et agentur; understreger, at disse svagheder, som Revisionsretten har anført, undergraver forsvarlig økonomisk forvaltning og udsætter agenturerne for finansielle og omdømmemæssige risici; opfordrer de berørte agenturer til at sikre fuld overholdelse af finansforordningen og til at træffe de nødvendige korrigerende foranstaltninger og opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen heraf;
54.noterer sig, at Revisionsretten i 2024 fremsatte i alt 72 bemærkninger vedrørende forskellige problemer inden for udbud (34 bemærkninger), forvaltnings- og kontrolsystemer (11 bemærkninger) (undtagen udbud og HR-spørgsmål) og budgetforvaltning (27 bemærkninger);
55.bemærker, at Revisionsretten afgav en revisionserklæring uden forbehold om regnskabernes rigtighed for alle agenturers regnskaber; bemærker, at Revisionsretten for alle agenturer har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de indtægter, der ligger til grund for regnskaberne;
56.bemærker, at Revisionsretten har afgivet en erklæring uden forbehold om lovligheden og den formelle rigtighed af de betalinger, der ligger til grund for regnskaberne, for alle agenturer, undtagen for Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed:
57.bemærker, at forbeholdet for ELA's vedkommende vedrører betalinger i 2024 på i alt 2,6 mio. EUR, hvilket svarer til 5,7 % af de samlede disponible betalingsbevillinger; bemærker, at dette beløb omfatter 2,2 mio. EUR vedrørende en kontrakt tildelt efter et offentligt udbud, som i revisionsberetningen for 2022 blev vurderet som værende regelstridigt som følge af, at det tildelte beløb overskred den maksimale kontraktværdi, hvilket er i strid med punkt 12.3, litra a), i bilag I til finansforordningen, samt 0,4 mio. EUR i den forudgående kontrol vedrørende kontraktgennemførelse; noterer sig ELA's svar under høringen den 1. december 2025 om, at uagtet den regelstridige tildeling lå de faktiske betalinger, der blev foretaget i henhold til kontrakten, inden for det loft på 6 mio. EUR, der var fastsat i udbudsbetingelserne, og at kontrakten var afgørende for at sikre myndighedens kontinuitet i driften i den indledende etableringsfase; bemærker endvidere, at den regelstridige kontrakt udløb i februar 2024 og ikke blev fornyet; glæder sig over myndighedens forsikringer om, at der er gennemført korrigerende foranstaltninger, herunder revideret udbudsmateriale, styrkede udbudsprocedurer og ajourførte interne tjeklister for at forhindre lignende uregelmæssigheder; opfordrer indtrængende Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed til at styrke planlægnings- og prioriteringsmekanismerne for at sikre effektiv anvendelse af bevillinger og rettidig gennemførelse af operationelle aktiviteter i fremtiden;
58.fremhæver, at Revisionsretten indsatte punkter med "supplerende oplysninger" med henblik på at understrege et forhold, som præsenteres eller oplyses i regnskaberne, og som er så vigtigt, at det er afgørende for forståelsen af regnskaberne eller de underliggende indtægter eller betalinger; bemærker endvidere, at Revisionsretten for regnskabsåret 2024 indsatte punkter med "supplerende oplysninger" for så vidt angår følgende agenturer, der indgår i denne beslutning: CdT, Cepol, EBA, EIT, EMA og ESMA;
59.bemærker, at "bemærkningerne" i agenturernes årsberetninger rent faktisk er "anbefalinger uden tidsfrist" fra Revisionsretten; bemærker, at Revisionsretten følger op på disse bemærkninger hvert år ved at vurdere deres status som "udestående" eller "afsluttet"; mener imidlertid, at mangeårige udestående bemærkninger bør kræve rettidige og konkrete korrigerende foranstaltninger ledsaget af et styrket tilsyn fra de respektive bestyrelsers side med henblik på at forhindre tilbagevendende svagheder;
60.bemærker, at ud af i alt 109 bemærkninger fra Revisionsretten vedrørende tidligere år for de agenturer, der er en del af denne beslutning, blev i alt 66 afsluttet i 2024, mens i alt 39 stadig er udestående, og 2 blev delvist afsluttet; bemærker, at antallet af igangværende bemærkninger varierer mellem agenturerne, idet nogle ikke har nogen udestående bemærkninger, som det er tilfældet for BEREC-kontoret, CdT, Cepol, EASA, EBA, ECHA, EFSA, EMA, EMSA, ERA, ESA og ESMA, og at det højeste antal udestående bemærkninger stadig findes hos ACER (fire), ELA (fem), eu‑LISA (fem) og Frontex (fire) sammenlignet med ACER (tre), ELA (fem), eu-LISA (otte) og Frontex (syv) i 2023; anerkender forbedringerne og opfordrer agenturerne til fortsat at arbejde på at løse de udestående problemer;
61.noterer sig, at 7 ud af de 39 udestående bemærkninger (53 i 2023) henviser til et højt niveau af fremførsler (ACER, ECDC, EFCA, EIGE, Eurofound, FRA og Frontex); anerkender, at ELA og eu-LISA har nedbragt fremførselssatsen til 15 %, som er Revisionsrettens rapporteringstærskel;
Agenturer inden for retlige og indre anliggender Cepol, EIGE, EUAA, eu‑LISA, Eurojust, Europol, FRA og Frontex.66.bemærker, at Cepol i juni 2024 oplevede et betydeligt cyberangreb, der påvirkede alle forretningsområder, hvilket førte til aflysning af 10 uddannelsesaktiviteter med fysisk tilstedeværelse og suspension af al onlineuddannelse resten af året; bemærker endvidere, at denne hændelse ikke kun forstyrrede Cepols operationelle aktiviteter, men også resulterede i yderligere uforudsete udgifter i forbindelse med hændelseshåndtering, systemgenopretning og forbedring af cybersikkerhedsforanstaltninger; bemærker, at sikkerhedsbruddet var det direkte resultat af et sofistikeret cyberangreb, der var rettet mod Cepols digitale infrastruktur, og at uautoriserede aktører fik adgang til en betydelig mængde personoplysninger, hvilket kompromitterede dets fortrolighed, integritet og tilgængelighed; understreger, at ca. 99 000 personer på grund af cyberhændelsen skulle underrettes direkte om bruddet på deres personoplysninger, og at angrebet gav anledning til en strafferetlig efterforskning med støtte fra CERT-EU og Europol; er bekymret over, at trusselsaktøren på trods af visse indicier ikke er blevet endeligt identificeret; henleder opmærksomheden på CERT-EU's råd om at genopbygge infrastrukturen, som førte til, at GD DIGIT i løbet af tre uger indførte et fuldstændig cloud-baseret IT-miljø baseret på nultillid og med nyt udstyr; bemærker, at Cepol i øjeblikket gennemfører 42 cybersikkerhedsopgaver og -projekter som led i sin cybersikkerhedsplan; fremhæver, at der er blevet afholdt informations- og undervisningkurser i IKT-sikkerhed for alle medarbejdere suppleret med regelmæssige intranetmeddelelser og opdateringer som en del af standardpraksis; understreger, at cybersikkerhedssvigt ikke kun udgør en operationel, men også en omdømmemæssig, finansiel og juridisk risiko for agenturerne; opfordrer til at indføre bindende minimumsstandarder for cybersikkerhed og til at sørge for tilstrækkelig og stabil finansiering hertil med henblik på at sikre, at de gennemføres på en effektiv måde;
67.understreger, at agenturer – når de opererer uden for Unionens område eller samarbejder med tredjelandes myndigheder – fortsat er fuldt ud bundet af EU-retten; opfordrer Kommissionen til at sikre, at samarbejdsaftaler, operationelle ordninger og rammer for datadeling omfatter sikkerhedsforanstaltninger, der kan håndhæves, overvågningsmekanismer og klare rapporteringsforpligtelser over for dechargemyndigheden;
68.minder om, at forordning (EU, Euratom) 2023/2841 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2023/2841 af 13. december 2023 om foranstaltninger til sikring af et højt fælles cybersikkerhedsniveau i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer (EUT L, 2023/2841, 18.12.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2841/oj.). fastlægger en bindende og ambitiøs ramme for cybersikkerhed for alle decentrale agenturer, der omfatter operationelle platforme og følsomme data samt gennemførelse af robuste tekniske og organisatoriske foranstaltninger på tværs af alle IKT-miljøer, den gradvise omstilling til en nultillidsarkitektur, styrket samarbejde med CERT-EU, GD DIGIT og andre relevante interinstitutionelle organer samt strenge forpligtelser til indberetning af hændelser; bemærker, at flere af disse centrale krav fortsat er en udfordring i betragtning af de nuværende uensartede beredskabsniveauer i agenturerne; understreger, at den cybersikkerhedshændelse, der ramte Cepol, viser de daglige cybertrusler, som agenturerne er udsat for, og deres sårbarhed, når de håndterer følsomme data; opfordrer til en fremskyndet gennemførelse i alle agenturer af bestemmelserne om cybersikkerhed i forordning (EU, Euratom) 2023/2841 og regelmæssig stresstest af agenturernes IT; opfordrer indtrængende agenturerne til at forbedre trusselsovervågningen, indsatskapaciteten og uddannelsen i cybersikkerhed for personalet i realtid;
69.bemærker underrepræsentationen af mænd blandt EIGE's personale, som kun udgør 29 %, og for bestyrelsens vedkommende udgør 21 % (8 mænd), og opfordrer EIGE til at opnå en mere ligelig kønsfordeling i forbindelse med fremtidig ansættelse af personale;
70.noterer sig Revisionsrettens bemærkninger om EIGE's forvaltnings- og kontrolsystemer, herunder:- –uregelmæssighederne i forbindelse med indkøb; påpeger, at EIGE i 2024 anvendte overdrevne krav til finansiel kapacitet og restriktive udvælgelseskriterier i en udbudsprocedure om rengøringstjenester, som ifølge Revisionsretten kunne have afskrækket eller endda forhindret potentielle tilbudsgivere i at deltage; anerkender, at EIGE fremhæver, at de ordregivende myndigheder (Kommissionen og Parlamentet) havde anmodet om de restriktive kriterier, og at ingen potentielle tilbudsgivere klagede over udvælgelseskriterierne
- –utilstrækkelig evaluering af tilbud: bemærker, at EIGE's evalueringsudvalg i forbindelse med to udbud (til en værdi af hhv. 220 000 EUR og 193 175 EUR) ikke foretog en korrekt vurdering af tilbudsgivernes evne til at lede eksperthold, fordi EIGE i udbudsbetingelserne ikke havde krævet, at tilbudsgiverne fremlagde passende dokumentation i den henseende, og dermed løb en risiko for ringe serviceydelser
- –ringe kontrol af kontrakter: konstaterer, at EIGE betalte fakturaer, der var gennemført i henhold til tre "time and means"-kontrakter, uden at kontrollere, at antallet af fakturerede dage faktisk svarede til det udførte arbejde, hvilket var i strid med artikel 45, stk. 5, i dets finansforordning og medførte risiko for overbetaling; noterer sig, at EIGE vil styrke den forudgående kontrol i overensstemmelse med disse bemærkninger;
71.noterer sig Revisionsrettens konklusioner vedrørende eu‑LISA, hvoraf de fleste vedrører uregelmæssigheder i forbindelse med udbud, der blev indledt i de forudgående år, og som førte til regelstridige betalinger i 2024, der omfatter:- –uregelmæssigheder i et udbud med forhandling, der blev indledt i 2019 og afsluttet i 2020, for leje af lokaler i Strasbourg, hvor lokalernes areal og antallet af arbejdspladser lå under de behov, der var angivet i udbudsbetingelserne, og kvaliteten af tilbuddet blev vurderet til at være meget lav, men hvor tilbuddet ikke blev afvist; bemærker endvidere, at tildelingskriterierne også efterfølgende blev forhandlet med tilbudsgiveren i strid med artikel 167, stk. 3, og punkt 6.5 i bilag I til finansforordningen; fremhæver, at udbuddet med forhandling og den indgåede lejekontrakt er regelstridige, hvilket også gælder for alle de tilknyttede betalinger, som i 2024 beløb sig til 850 000 EUR
- –ændringer af tilbudsgivernes finansielle tilbud under en udbudsprocedure for elektricitets- og anlægsarbejder i Strasbourg, som påvirkede resultatet af proceduren og resulterede i en regelstridig kontrakt og tilhørende betalinger på 150 000 EUR i 2024
- –ændringer i priselementerne i finansielle tilbud, som lå ud over de korrektioner, der er tilladt i henhold til finansforordningens artikel 151, og som i afgørende grad påvirkede resultatet af et udbud og resulterede i regelstridige kontrakter og relaterede betalinger på i alt 1,4 mio. EUR i 2024
- –iværksættelse af fornyet konkurrence om overvågnings- og vedligeholdelsestjenester i forbindelse med visuminformationssystemet; er bekymret over, at det billigste tilbud fra den vindende tilbudsgiver (47,8 mio. EUR) var fem gange lavere end det næstbilligste tilbud (243,4 mio. EUR) og 50 gange lavere end det dyreste tilbud (2,4 mia. EUR), hvilket giver anledning til bekymring med hensyn til dets gyldighed; henleder opmærksomheden på, at eu-LISA nedsatte en arbejdsgruppe til at gennemgå denne iværksættelse af fornyet konkurrence, som bekræftede de finansielle medarbejderes vurdering, men rapporterede om en operationel og kontraktmæssig risiko knyttet til det forhold, at agenturet skulle betale størstedelen af kontraktprisen på forhånd; fremhæver, at Revisionsretten har anset denne risiko for at være betydelig
- –minder om, at der efter forsinkelser i gennemførelsen af ind- og udrejsesystemet (EES) opstod en tvist, hvor kontrahenten nægtede at dække yderligere vedligeholdelsesomkostninger for visse IT-produkter, hvilket førte til et bortfald af vedligeholdelsesdækningen mellem november 2022 og april 2023 og udgjorde en risiko i forbindelse med eu-LISA's operationer; minder om, at eu‑LISA for at imødegå den umiddelbare risiko for forretningskontinuiteten ændrede rammekontrakten for tværgående operationer i 2023 for at medtage genoprettelsesgebyrer – sanktioner, som skyldes, at vedligeholdelsen ikke fornyes til tiden – og efterfølgende betalte 5,3 mio. EUR i 2023 og 1,3 mio. EUR i 2024 for fornyelse af softwarevedligeholdelse og dermed forbundne genoprettelsesomkostninger, som ifølge agenturets fortolkning skulle have været afholdt af EES-kontrahenten; minder endvidere om, at eu‑LISA trods de omtvistede beløbs størrelse og Revisionsrettens bemærknings fortsatte status som udestående ikke havde anlagt sag mod EES-kontrahenten ved udgangen af 2024;
72.er bekymret over, at vedvarende uregelmæssigheder, der er konstateret i eu-LISA's udbudsprocedurer, er udtryk for systemiske svagheder i agenturets udbudsramme; noterer sig eu-LISA's anerkendelse af disse problemer og bestræbelser på at styrke sin praksis, tilskynder eu‑LISA til at udarbejde en strategi for forbedring af sin udbudsramme, der skal fremlægges under dechargehøringerne næste år, og opfordrer eu-LISA til at skabe klarhed og gennemsigtighed om de betingelser, under hvilke en fornyet udbudsprocedure ikke anses for hensigtsmæssig; tilskynder eu‑LISA til at søge ekspertrådgivning i forbindelse med udarbejdelsen af denne nye strategi og til at rådføre sig med andre agenturer om bedste praksis;
73.anerkender, at eu‑LISA står over for betydelige udfordringer, og understreger, at det er nødvendigt at øge dets personale for at tackle disse udfordringer effektivt og sikre kontinuiteten i dets drift, og at der bør medfølge tilsvarende finansiering;
74.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Eurojust i 2020 indgik en rammeaftale om leasing af køretøjer med én enkelt økonomisk aktør, hvilket ikke var hensigtsmæssigt i forhold til arten af de krævede tjenesteydelser; anerkender, at den tildelte specifikke kontrakt samt alle relaterede betalinger (64 000 EUR i 2024) derfor var regelstridige; noterer sig Eurojusts svar om, at den rammeaftale, der blev henvist til i Revisionsrettens beretning for 2020, udløb den 10. maj 2024, og at der har været en ny rammeaftale om leasing af køretøjer i kraft siden den 25. november 2024;
75.er bekymret over Revisionsrettens bemærkninger om, at Eurojust ikke har ajourført sine forretningskontinuitetsplaner siden 2021, selv om der er sket en række vigtige ændringer med indvirkning på ressource- og personaleforbruget vedrørende centrale processer, herunder indførelsen af SUMMA som nyt budget-, regnskabs- og finanssystem; fremhæver, at Eurojust heller ikke har fulgt den testhyppighed, der var fastsat i dets seneste forretningskontinuitetsplan, og i øjeblikket mangler en koordineret og aftalt katastrofeberedskabsplan for sine IT-systemer;
76.bemærker, at Eurojusts mandat forventes at blive udvidet i fremtiden, herunder til et tredjeland, og at agenturet behandler et stigende antal straffesager om året; anerkender, at Eurojust i lyset af denne udvikling er nødt til at øge sit personaleniveau for at sikre sammenhængende sagsdækning og uafbrudt kontinuitet i sine operationer, og at der bør stilles tilsvarende finansiering til rådighed;
77.noterer sig endvidere Revisionsrettens bemærkning om, at Eurojust ikke vedtog en passende finansieringsafgørelse, inden det iværksatte udbud vedrørende aktionsudgifter, hvilket undergravede en effektiv planlægning og et effektivt tilsyn og var i strid med artikel 32, stk. 1, og artikel 72, stk. 3, litra b), i Eurojusts finansielle regler; glæder sig over Eurojusts tilsagn om fra 2026 at offentliggøre en godkendt årlig udbudsplan for alle procedurer, som dækker både aktions‑ og administrationsudgifter, på sit websted;
78.bemærker, at Den Europæiske Unions Ret Rettens dom af 15. oktober 2025, WU mod Eurojust, T‑295/23 og T‑1176/23, ECLI:EU:T:2025:963. ("Retten") i oktober 2025 annullerede to afgørelser truffet af Eurojust om afslag på en midlertidigt ansats ansøgning om bistand på grund af påstået psykisk chikane begået af ti kolleger, herunder hans administrerende direktør; er bekendt med, at Retten fastslog, at Eurojust tilsidesatte sin omsorgspligt i henhold til artikel 24 i personalevedtægten ved at opdele denne ansattes henvendelse i to særskilte administrative processer og dermed undlod at foretage en helhedsorienteret, kontekstuel undersøgelse af indbyrdes forbundne påstande om chikane; bemærker, at Retten afviste erstatningskravene, selv om den annullerede afgørelserne om at tillade en fornyet korrekt vurdering;
79.fremhæver, at der bør udvikles interne mekanismer i agenturerne til at sikre både en korrekt intern behandling af klager og forebyggelse af hændelser, herunder sager om psykisk og seksuel chikane, navnlig når flere parter er involveret;
80.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at Europol uretmæssigt har godtgjort moms under driftstilskud, hvis støttemodtagere (f.eks. politistyrker) var offentligretlige myndigheder, der handlede i denne egenskab, hvilket er i strid med finansforordningens artikel 186, stk. 4, litra c), som ikke tillader momsgodtgørelse til offentlige enheder, der handler i denne egenskab; noterer sig Europols forklaring om, at det fulgte Kommissionens vejledning på daværende tidspunkt, som gjorde det muligt at betragte moms som støtteberettiget under driftstilskud, og glæder sig over beslutningen om at udelukke moms fra alle nye tilskudsaftaler, der var blevet indledt ved udgangen af 2024;
81.glæder sig over, at Europols operationelle taskforcer (OTF'er) og fælles efterforskningshold (JIT'er) var medvirkende til at afvikle den krypterede kommunikationsplatform, Matrix, hvilket demonstrerede deres komplementære, men særskilte roller i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet; bemærker, at operationen begyndte som en OTF i juni 2024 mellem Nederlandene, Frankrig, Litauen, Italien og Spanien, som lettede udveksling af efterretninger og overvågning af kriminelle aktiviteter; fremhæver, at overgangen til et fælles efterforskningshold under Eurojust muliggjorde formel koordinering af efterforskningen, hvilket resulterede i anholdelser, beslaglæggelser og dekryptering af 2,3 millioner meddelelser på 33 sprog; bemærker, at de tyske myndigheder ydede teknisk støtte, mens det spanske, franske og nederlandske politi samarbejdede under hele efterforskningen; mener, at denne sag understreger effektiviteten af det grænseoverskridende samarbejde om at optrævle ulovlige netværk og behovet for vedvarende investeringer i retshåndhævelseskapaciteter for at imødegå nye kriminelle taktikker;
82.bemærker, at meddelelsen af decharge til Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA) i maj 2025 blev udsat på grund af OLAF's konklusioner vedrørende forvaltning og stabilitet; bemærker, at en fortrolig undersøgelse foretaget af OLAF viste, at den øverste ledelse i EUAA-agenturet omgik personalevedtægten, og at OLAF's efterforskere har bemærket, at en sådan ansættelsespraksis er i strid med Unionens personalevedtægt;
83.noterer sig statusrapporten af 31. oktober 2025 fra (EUAA) om gennemførelsen af korrigerende foranstaltninger som aftalt mellem den administrerende direktør og bestyrelsen som opfølgning på Parlamentets beslutning; bemærker, at bestyrelsen behandler Parlamentets bemærkninger i overensstemmelse med sine procedurer og ville vurdere fremskridtene med de udestående foranstaltninger på sit møde i november 2025; opfordrer indtrængende agenturet til fuldt ud at afklare alle udestående spørgsmål, gennemføre OLAF's henstillinger på en troværdig og gennemsigtig måde og etablere solide mekanismer for intern kontrol, etisk tilsyn og ansvarlighed; opfordrer agenturet til uden unødigt ophold at orientere dechargemyndigheden om alle de afhjælpende foranstaltninger, som er blevet truffet; understreger, at afslutningen af OLAF's efterforskninger ikke i sig selv udgør en afslutning på forvaltningsmæssige mangler; gentager, at dechargemyndigheden bevarer alle tilsynsrettigheder, indtil strukturelle svagheder i forvaltningen, gennemsigtigheden og håndteringen af interessekonflikter er fuldt ud afhjulpet og verificeret;
84.bemærker, at selv om der blev foretaget forbedringer i 2024 for at styrke agenturets etiske rammer, personalets bevidsthed om og interne procedurer for interessekonflikter, er den strukturelle interessekonflikt, som OLAF har konstateret i forbindelse med klager over den administrerende direktør, endnu ikke var blevet løst, idet den juridiske enhed, der er ansvarlig for at forberede sådanne sager, fortsat arbejdede under den administrerende direktørs direkte tilsyn, hvilket undergraver klageprocessens uafhængighed; bemærker, at de fleste korrigerende foranstaltninger er planlagt til 2025 og 2026, herunder organisatoriske ændringer, et optimeringsprogram, uddannelse af personale og ledere, forbedringer af forvaltningsdokumenter, øget gennemsigtighed i indberetningen af uregelmæssigheder, en gennemgang af den interne vejledning om anmodninger og klager i henhold til artikel 90 i personalevedtægten, et styrket samarbejde med GD HR om behandling af klager og en gennemgang af procedurerne for anmodninger om bistand i henhold til personalevedtægtens artikel 24;
85.fremhæver endvidere behovet for fortsat årvågenhed med hensyn til EUAA's personaleomsætningsrater og medarbejdertilfredshed, streng forebyggelse af enhver form for nepotisme eller favorisering samt fuld gennemsigtighed og meritbaserede procedurer i forbindelse med ansættelse og karriereudvikling;
86.forbeholder sig ret til at betinge eller udsætte fremtidige dechargeafgørelser, hvis agenturerne ikke gennemfører fuldstændige og verificerbare strukturreformer efter alvorlige konstateringer;
Agenturer inden for beskæftigelse, uddannelse og sociale anliggender Cedefop, ELA, ETF, Eurofound og EU-OSHA.89.fremhæver ELA's ukorrekte klassificering af et ændringsbudget som eksterne formålsbestemte indtægter i strid med artikel 6, 12, 20, 21 og 34 i de finansielle bestemmelser; noterer sig ELA's svar, hvori det forklares, at midlerne ankom sent, og at ELA derfor midlertidigt omfordelte sit eget budget for at undgå betalingsforsinkelser og derefter registrerede EU-midlerne som eksterne indtægter for at sikre, at de kun blev anvendt til lønninger;
90.noterer sig konklusionerne i evalueringen Evaluering af Den Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), Bruxelles, 26.5.2025 (COM(2025)0256 og SWD(2025)0128). af ELA, som sætter fokus på behovet for, at myndigheden forbedrer sit overvågningssystem på grundlag af SMART-mål og nøgleresultatindikatorer; bemærker med bekymring, at denne mangel forhindrede en vurdering af omkostningseffektiviteten af ELA's aktiviteter og underminerede kvaliteten af resultatovervågningen; anerkender, at ELA har potentiale til at styrke sit overvågningssystem gennem indførelse af strukturerede tilgange;
91.bemærker med bekymring, at ELA stadig i alt for høj grad er afhængigt af midlertidigt ansatte, udstationerede nationale eksperter og vikarer til centrale operationelle og finansielle funktioner; bemærker, at midlertidigt ansatte ved udgangen af 2022 udgjorde 58 % af ELA's arbejdsstyrke, og at andelen på trods af en lille reduktion fortsat var meget høj med 47 % ved udgangen af både 2023 og 2024; bemærker endvidere, at myndigheden i strid med artikel 41, stk. 1, i sine finansielle regler gjorde brug af en vikar og en praktikant til at udføre finansielle kerneaktiviteter i forbindelse med budgetgennemførelsen fra november 2022 til marts 2023 – en praksis, der fortsatte i 2023 og i 2024 med fortsat anvendelse af en vikar til væsentlige finansielle opgaver;
92.noterer sig den forklaring, som ELA's administrerende direktør gav under høringen den 1. december 2025 vedrørende den strukturelt høje andel af midlertidigt ansatte, navnlig udstationerede nationale eksperter, som i øjeblikket udgør ca. 42-50 % af ELA's operationelle personale og er retligt forhindret i at udføre kernefunktioner, hvilket skaber en koncentration af ansvarsområder og en højere risiko for fejl; støtter en tilpasning af stillingsfortegnelsen med henblik på at erstatte personaleressourcer baseret på udstationerede nationale eksperter med flere stillinger som midlertidigt ansatte, som skal besættes gennem åbne og konkurrencebaserede procedurer inden for det eksisterende budgetloft; er af den opfattelse, at arbejdsmarkedsmyndigheden bør være en rollemodel inden for arbejdsstandarder og søge at tilbyde længere kontrakter, hvilket vil være til gavn for både personalets interesser, forretningskontinuiteten og fastholdelsen af viden; opfordrer myndigheden til yderligere at styrke samarbejdet med de nationale arbejdsmyndigheder for at undgå dobbeltarbejde og forbedre informationsudvekslingen;
93.henleder opmærksomheden på konklusionerne fra evalueringen af EU-agenturerne: Cedefop, EU-OSHA, Eurofound og ETF; bemærker, at der i evalueringen ikke er fundet dokumentation for at ændre konklusionerne fra den foregående evaluering fra 2019, hvori det blev konkluderet, at muligheden for sammenlægninger giver udfordringer med hensyn til at afbalancere fordele og ulemper, hvorimod der kan opnås effektivitetsforbedringer gennem bedre samarbejde; fremhæver behovet for et stærkere samarbejde med Kommissionen om fælles resultater af høj værdi såsom Eurofound-Cedefop-samarbejdet om den europæiske virksomhedsundersøgelse og tilpasningen mellem Cedefop og ETF med hensyn til overvågning af erhvervsuddannelsespolitikken; bemærker, at der er behov for bedre koordinering mellem Cedefop, ELA og Eurofound for at undgå dobbeltarbejde i forbindelse med prognoser for færdigheder og arbejdsmarkedsanalyser;
94.bemærker, at overvågningssystemerne i alle agenturer, herunder SMART-mål og KPI'er, bør styrkes for at forbedre resultatvurderingen og inddragelsen af interessenter; fremhæver, at datamangler (navnlig i ETF), manglende præstationsmål og fraværet af indikatorer på nationalt plan undergraver effektiviteten; bemærker, at disse udfordringer nødvendiggør en forbedret datafuldstændighed, juridisk klar målfastsættelse og forbedrede overvågningsrammer for at sikre omfattende præstationsvurderinger og tilpasning til interessenternes behov; understreger vigtigheden af gennemsigtige forvaltningsstrukturer og sikkerhedsforanstaltninger vedrørende interessekonflikter for at støtte interessenternes tillid til deres arbejde;
95.noterer sig, at de fire agenturer (Cedefop, EU‑OSHA, Eurofound og ETF) har potentiale til at mindske den administrative byrde og forbedre effektiviteten gennem fælles tjenester; fremhæver, at agenturerne bør mindske de administrative byrder for personalet med henblik på at fastholde en holdbar arbejdsbyrde ved at dele fælles tjenester for HR-funktioner, juridiske funktioner, IT-funktioner og tekniske funktioner; påpeger, at dette vil gøre det muligt for agenturerne at reducere det personale, der beskæftiger sig med administrative aktiviteter, og øge fokus på kernevirksomheden; opfordrer disse agenturer til i tæt samarbejde med Revisionsretten at udvikle en struktureret gennemførelsesplan for fælles tjenester med konkrete milepæle for at lette gensidig udveksling af bedste praksis og anbefalinger mellem de berørte agenturer samt på tværs af EUAN generelt på grundlag af Revisionsrettens revisionsresultater og tværgående evalueringer; opfordrer Kommissionen til årligt at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de fremskridt, der er opnået inden for rammerne af denne plan;
96.bemærker, at Cedefop har været involveret i en retstvist med en tidligere ansat, hvis kontrakt ikke blev forlænget i 2017; minder om, at Den Europæiske Unions Ret i 2020 annullerede Cedefops afgørelse og beordrede udbetaling af økonomisk godtgørelse, hvilket blev gennemført af Cedefop; bemærker, at et efterfølgende søgsmål anlagt af den tidligere ansatte vedrørende gennemførelsen af denne dom blev afvist af Den Europæiske Unions Ret i februar 2024; bemærker, at den tidligere ansatte har appelleret denne dom til Den Europæiske Unions Domstol (sag C-209/24 P), og at Den Europæiske Unions Domstols endelige dom har ophævet Den Europæiske Unions Rets dom af 7. februar 2024 (T-563/22), annulleret Cedefops administrerende direktørs afgørelse af 17. december 2021 og appeludvalgets afgørelse af 17. juni 2022, pålagt Cedefop at betale 15 000 EUR til sagsøgeren i erstatning for ikke-økonomisk skade samt til at betale alle sagsøgerens omkostninger både i første instans og i appelsagen; minder om, at Den Europæiske Unions Rets oprindelige dom konstaterede tilsidesættelse af grundlæggende processuelle garantier, herunder retten til at blive hørt, retten til forsvar, omsorgspligten og princippet om god forvaltning; bemærker med bekymring, at der tilsyneladende ikke er indledt en disciplinærsag mod den forhenværende administrerende direktør eller mod andre ansatte som følge af disse konklusioner; kritiserer beslutningsprocessens uforholdsmæssigt lange varighed, der også skyldes en fejl begået af Retten på grundlag af oplysninger fra agenturet; understreger, at den ikke-økonomiske skade direkte kan tilskrives Cedefops manglende korrekte opfyldelse af annullationsdommen ud over blot betaling af erstatning, og at der derfor er fastslået en årsagsforbindelse mellem Cedefops ulovlige adfærd og skaden; understreger, at Cedefop nu skal tage anmodningen om forlængelse af kontrakten op til fornyet overvejelse, genoptage proceduren fra situationen i 2017 og vedtage en afgørelse, der erstatter den annullerede afgørelse; bemærker, at denne revurdering bør foretages efter den relevante procedure som fastsat i personalevedtægten og Cedefops interne ansættelsesregler, herunder eventuel nødvendig kompensation; opfordrer indtrængende til, at personalerelaterede beslutninger træffes på en gennemsigtig, sporbar og rettidig måde på grundlag af alle de regler, der er nedfældet i personalevedtægten;
97.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at EU-OSHA betalte for onlinekurser uden tilstrækkelig kontrol af, at de fakturerede timer svarede til de leverede tjenester, hvilket er i strid med artikel 73 i agenturets finansforordning; noterer sig agenturets præcisering af, at der rutinemæssigt foretages forudgående kontrol, og at denne sag afspejlede et dokumentationsmæssigt svigt snarere end et kontrolsvigt; glæder sig over de yderligere foranstaltninger, der er indført for at sikre fuldstændig dokumentation for levering af tjenesteydelser, og understreger vigtigheden af at opretholde solide dokumentationsspor for alle betalinger for at sikre lovligheden og den formelle rigtighed;
98.bemærker, at 75 % af de arbejdsrelaterede kræftformer er forbundet med eksponering for asbest, anerkender EU-OSHA's bidrag i 2024 til Kommissionens nye retningslinjer om asbest og opfordrer EU-OSHA til fortsat at afsætte personale- og budgetmidler til at bidrage til bevidstgørelse om asbest og metoder til at løse det udbredte asbestproblem i hele Europa;
99.minder om to af ETF's uregelmæssigheder i forbindelse med udbud, som Revisionsretten fremhævede i 2022, og som har resulteret i regelstridige betalinger i 2024; bemærker, at ETF i ét tilfælde tildelte en kontrakt på 1 mio. EUR om indholdsstøttetjenester til en tilbudsgiver, der ikke opfyldte den krævede tærskel for finansiel omsætning, hvilket gjorde kontrakten og de dermed forbundne betalinger (186 175 EUR i 2024) regelstridige; bemærker, at den vindende tilbudsgiver i et andet offentligt udbud vedrørende lokale støttetjenester til en værdi af 4 mio. EUR ikke påviste tilstrækkelig økonomisk og finansiel kapacitet, hvilket resulterede i yderligere uregelmæssigheder i betalingerne (252 714 EUR i 2024); bemærker endvidere, at ETF i et udbud i 2023 om LAN-infrastruktur i sine lokaler indførte uforholdsmæssigt store krav til finansiel kapacitet uden behørig begrundelse, hvilket potentielt kan hæmme konkurrencen; noterer sig, at ETF har anerkendt disse problemer og revideret sin metode, men insisterer på, at ETF skal indføre strengere overholdelsesmekanismer for at forhindre overtrædelser af udbudsreglerne i fremtiden;
100.er bekymret over, at flere udbudsrelaterede bemærkninger fra tidligere år fortsat er udestående for både ELA's (årsag til en udtalelse med forbehold i 2023 og 2024) og ETF's vedkommende;
Agenturer inden for sundhed og fødevaresikkerhed ECDC, EFSA, EMA og EUDA.103.bemærker med bekymring, at problemet med EMA's tidligere lokaler i London stadig ikke er løst, hvilket skaber betydelige finansielle og driftsmæssige udfordringer; er klar over, at EMA på trods af flytningen som følge af brexit stadig er økonomisk ansvarlig for disse lokaler – en situation, der forværres af underlejerens usikre finansielle stilling, efter at WeWork's moderselskab gik konkurs i november 2023; noterer sig, at det maksimale beløb, inklusive lokal skat, som EMA skal betale i tilfælde af, at lokalerne står ledige i den resterende del af lejeperioden, er 543 mio. EUR;
104.bemærker, at EMA i oktober 2024 – i overensstemmelse med drøftelser afholdt med Unionens budgetmyndighed og med samtykke fra sin egen udlejer – indvilligede i at ændre den eksisterende fremlejekontrakt med underlejeren, så denne betaler en nedsat leje, men stadig står for fuld betaling af forbrugsudgifter og udlejerforsikring; bemærker, at ændringen omfattede bestemmelser om, at både EMA og underlejeren på visse betingelser kan opsige fremlejekontrakten før tid, dvs. inden den planlagte udløbsdato i juni 2039; er bevidst om, at EMA på denne baggrund foretog en hensættelse vedrørende en tabsgivende kontrakt, som pr. 31. december 2024 havde en regnskabsmæssig værdi på 122,1 mio. EURM; noterer sig, at EMA i 2024 modtog en kontant godtgørelse fra Kommissionen på 11,2 mio. EUR, der er blevet bogført som en indtægt; roser EMA's proaktive skridt og fornuftige foranstaltninger for at afbøde noget af den finansielle byrde, der er forårsaget af dette problem;
105.fremhæver, at underlejeren på det tidspunkt, hvor EMA fremlagde sine regnskaber, havde opfyldt sine kontraktlige forpligtelser ved at betale leje og forbrugsudgifter for perioden frem til den 30. juni 2025;
106.giver udtryk for sin opbakning til anmodningen fra EMA's bestyrelse om, at dette anliggende løses på højeste politiske plan, så det bliver muligt for EMA at koncentrere sine ressourcer om sit formelle mandat og tage sig af folkesundhedsprioriteter i hele Unionen;
107.minder om to af EMA's uregelmæssigheder i forbindelse med udbud, som Revisionsretten fremhævede i 2020, og som resulterede i regelstridige betalinger i 2024; bemærker, at EMA overskred de finansielle lofter for flere IT-rammekontrakter med forhøjelser fra 77 % til 124 % i strid med finansforordningens artikel 172, stk. 3, litra a), nr. iii), hvilket resulterede i regelstridige betalinger på 3,1 mio. EUR i 2024; noterer sig EMA's svar om, at forhøjelserne var nødvendige for at reagere på ekstraordinære operationelle behov som følge af uforudsete lovgivningsmæssige og folkesundhedsmæssige udviklinger, og at alle kontraktændringer blev registreret i registret over undtagelser;
108.henleder opmærksomheden på Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 28. juni 2024 om tilbagekaldelse af Kommissionens afgørelse C(2018) 4831, hvori der blev givet afslag på markedsføringstilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 for det humanmedicinske lægemiddel "Aplidin (plitidepsin)"; fremhæver, at tilbagekaldelsen var baseret på den opdagelse, at en interessekonflikt vedrørende en af de videnskabelige rådgivere, der deltog i den rådgivende gruppe, spillede en aktiv rolle i udviklingen af et konkurrerende lægemiddel – en omstændighed, der burde have udelukket vedkommendes deltagelse i henhold til princippet om objektiv upartiskhed; fremhæver, at EMA i væsentlig grad har styrket sin politik for håndtering af konkurrerende interesser for medlemmer af videnskabelige udvalg og eksperter, som blev vedtaget af EMA's bestyrelse i december 2024 og trådte i kraft den 1. maj 2025;
109.roser EMA's arbejde med at afhjælpe manglen på antibiotikummet amoxicillin i Europa og samarbejdet med det nationale lægemiddelagentur om at adressere manglen med det resultat, at Amoxicillin blev fjernet fra mangellisten i 2024; tilskynder EMA til fortsat at anvende personale- og budgetressourcer til lignende mål;
110.bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning 12/2024 anbefalede, at EMA fortsat arbejder på at gøre deres kommunikation umiddelbart tilgængelig for brugeren for at give offentligheden et bedre indblik i dette agenturs anvendelse af EU-midler;
111.bemærker, at Revisionsretten i sin særberetning fra december 2024 anbefalede EMA at samarbejde med ECDC og HERA om at forbedre pandemiberedskabet ved hjælp af klarere roller, en mere effektiv anvendelse af EU-midler og gennemgang af de værktøjer, procedurer og retningslinjer, der blev udviklet under pandemien, med henblik på at fastslå, hvilke der bør bevares eller tilpasses i overensstemmelse med de videnskabelige og teknologiske fremskridt, og tilskynder til, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at støtte denne indsats;
112.fremhæver, at EMA bl.a. har gjort opmærksom på den fortsatte mangel på kritiske lægemidler i medlemsstaterne i Den Europæiske Union og i EEA‑medlemsstater, herunder vigtige kræftlægemidler (fludarabin, vindesin, fluoruracil, cisplatin, topotecan og methotrexat) til leukæmi, lymfom, kræft i æggestokkene og småcellet lungekræft samt vigtige diabetesbehandlinger (forskellige former for insulin, liraglutid og dulaglutid), der er nødvendige for håndtering af type 1‑ og type 2‑diabetes;
113.giver udtryk for alvorlig bekymring over de gentagne overtrædelser af finansforordningen, der er konstateret i EUDA's udbudsprocedurer, og noterer sig de fem uregelmæssigheder, som Revisionsretten påpegede i 2024; understreger, at disse uregelmæssigheder omfatter:- –uhjemlet opdeling af kontrakter samt uretmæssig og uberettiget anvendelse af udbud med forhandling for tre kontrakter vedrørende et arrangement i Lissabon (leje af lokaler og catering for i alt 210 668 EUR) såvel som manglende vigtig dokumentation og manglende overholdelse af kravene om offentliggørelse af udbud
- –alvorlige mangler i en kontrakt på 410 000 EUR om et rapporteringssystem om handel med narkotika, herunder fravær af korrekte udbudsspecifikationer, tildelingskriterier og et evalueringsudvalg, hvilket gør både kontrakten og betalingen heraf på 60 000 EUR regelstridig
- –uforholdsmæssigt store betalinger på 14 007 EUR over den fastlagte kontraktværdi for åbningsceremonier i strid med artikel 73 i EUDA's finansforordning
- –et mangelfuldt udbud vedrørende en kontrakt på 10 000 EUR om dataindsamling i Ukraine, hvor der manglede tildelingskriterier og behørig dokumentation
- –mangelfuld overholdelse af offentliggørelseskrav og manglende erklæringer om fravær af interessekonflikter i forbindelse med et udbud om levering af midlertidige tjenester til en værdi af 100 000 EUR;
114.noterer sig EUDA's svar, hvori det anerkender både proceduremæssige mangler og nødvendigheden af opfølgende foranstaltninger for at sikre overholdelse;
115.noterer sig de vedvarende gennemførelsesforsinkelser i EUDA for så vidt angår Den Interne Revisionstjenestes anbefalinger vedrørende forvaltning af menneskelige ressourcer og etik, navnlig den udestående anbefaling vedrørende forvaltning af arbejdsbyrde og resultater, som fortsat er uløst, når det drejer sig om gennemførelsesudfordringer i forbindelse med vurdering af arbejdsbyrden og aktivitetsbaserede forvaltningsmetoder for tildeling af personale/fuldtidsækvivalenter og omkostningsbudgettering; er bekendt med, at agenturet har revideret sin målfrist for gennemførelse til den 31. december 2025;
116.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at tre af ECDC's udbudsprocedurer blev iværksat uden forudgående finansieringsafgørelser, hvilket er i strid med artikel 72, stk. 3, litra b), i dets finansforordning; bemærker endvidere kontrolsvagheder i evalueringen af en konferencekontrakt på 2,8 mio. EUR, herunder utilstrækkelig kontrol af udvælgelseskriterier og manglende kontrol af unormalt lave tilbud, hvilket er i strid med finansforordningens artikel 151 og 167 og afsnit 23 i bilag I til finansforordningen; noterer sig centrets svar, der skitserer korrigerende foranstaltninger, herunder styrket forudgående kontrol og forbedret dokumentation af udbudsevalueringer;
117.fremhæver, at Revisionsretten roser ECDC's samarbejde med medlemsstaterne om at styrke et harmoniseret EU-dækkende system til overvågning af smitsomme sygdomme, forbedre de interne processer for at give mere rettidig og praktisk vejledning og kommunikere mere klart med offentligheden i et letforståeligt sprog for bedre at afspejle anvendelsen af EU-midler, således som Revisionsretten bemærkede i sin særberetning 12/2024;
Agenturer inden for miljø og energi ACER, ECHA, EEA og EFCA.123.noterer sig Revisionsrettens tre bemærkninger om uregelmæssigheder i forbindelse med udbud i EEA, herunder:- –regelstridige betalinger under en rammeaftale om kantine- og cateringtjenester, betaling af 6 514 EUR, uden at agenturet havde modtaget en faktura, hvilket er i strid med finansforordningens artikel 111, stk. 2, og forhøjelse af frokostpriserne med 34 % mere end foreskrevet i den aftalte indekseringsmekanisme; noterer sig agenturets svar om, at der var tale om enkeltstående hændelser, og at procedurerne siden er blevet præciseret og styrket, og at prisjusteringen skyldtes ekstraordinære inflationsforhold
- –anvendelse af agenturets interne ekspertmødesystem til bestilling af cateringydelser i stedet for de bestillingsformularer, der kræves i henhold til rammeaftalen, hvilket forhindrer pålidelig overvågning af kumulative udgifter og skaber risiko for overskridelser af kontraktloftet i strid med finansforordningens artikel 111, stk. 1 og 3; anerkender EEA's svar om, at ekspertmødesystemet giver en strømlinet kontrolproces, og at det vil ændre rammeaftalen i overensstemmelse hermed; fremhæver, at ekspertmødesystemet for fuldt ud at imødekomme Revisionsrettens bekymringer bør integreres i regnskabssystemet for at sikre, at alle cateringbestillinger automatisk skaber juridisk bindende forpligtelser
- –kontrakttype: bemærker, at EEA undlod at præcisere typen af specifik kontrakt (fast pris eller "time and means") for en kontrakt om IT-konsulenttjenester til en værdi af 731 000 EUR, hvilket gør det umuligt at afstemme den samlede kontraktpris med prisen for de enkelte konsulentprofiler og derfor er i strid med afsnit 1.1 i bilag I til finansforordningen; noterer sig EEA's forklaring om, at undladelsen ikke havde nogen finansielle konsekvenser, og tilsagnet om at sikre, at alle fremtidige kontrakter indeholder disse oplysninger;
124.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at ECHA underskrev en specifik IT-infrastrukturkontrakt til en værdi af 8,1 mio. EUR, hvilket var 1,3 mio. EUR mere end det maksimumsbeløb, som den ved delegation bemyndigede anvisningsberettigede var bemyndiget til at godkende; noterer sig agenturets forklaring om, at kontrakten var baseret på ikkebindende skøn over servicemængden inden for rammerne af de årlige bevillinger, og at de faktiske budgetforpligtelser ikke oversteg de delegerede beføjelser; tilskynder ECHA til at sørge for klar overensstemmelse mellem finansielle delegationer og kontraktlige forpligtelser; opfordrer agenturet til at indføre forbedrede fremadrettede screeningmekanismer for eksterne kontrahenter, der er involveret i arbejde i forbindelse med agenturets lovgivningsmæssige beslutningstagning;
125.henleder opmærksomheden på de bekymringer, som flere civilsamfundsorganisationer har givet udtryk for med hensyn til en potentiel erhvervsmæssig interessekonflikt i sagen om Ramboll Deutschland GmbH, et konsulentfirma, der tidligere gennemførte tekniske undersøgelser for ECHA og samtidig leverede tjenesteydelser til interessenter i industrien, der søger at påvirke kommende PFAS-begrænsninger; understreger, at ekspertrådgivningsstrukturer bør afspejle en afbalanceret repræsentation af videnskabelig, industriel og civilsamfundsmæssig ekspertise med henblik på at styrke legitimiteten og evidensbaseret beslutningstagning; anerkender organisationernes påstand om, at Rambolls parallelle aktiviteter potentielt kan have bragt den upartiskhed, der kræves i henhold til finansforordningens artikel 2, stk. 56, og artikel 143, litra d), i fare; understreger, at princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning kræver, at agenturet sikrer, at udbud og kontraktgennemførelse gennemføres på en måde, der bevarer institutionel upartiskhed og offentlighedens tillid; bemærker, at uidentificerede interessekonflikter kan påvirke troværdigheden af EU-finansierede aktiviteter, selv hvis der ikke foreligger nogen proceduremæssige uregelmæssigheder; opfordrer til at indføre passende sikkerhedsforanstaltninger, der tager højde for både faktiske og åbenlyse risici;
126.noterer sig imidlertid ECHA's præcisering af, at det arbejde, som Ramboll Deutschland udførte for agenturet vedrørende PFAS, blev udført i perioden 2020-2021 før konsulentfirmaets samarbejde med industrien i 2022, og at der blev foretaget vurderinger af interessekonflikter i overensstemmelse med ECHA's procedurer på det tidspunkt, hvor kontrakten blev tildelt; bemærker endvidere, at Ramboll under den nuværende rammeaftale fra 2024 ikke har afgivet tilbud på specifikke kontrakter; glæder sig over ECHA's udsagn om, at det foretog en detaljeret intern gennemgang som svar på anmodninger om aktindsigt og ikke fandt nogen uhåndteret interessekonflikt; understreger ikke desto mindre vigtigheden af at sikre solide, proaktive og fremadrettede kontroller af interessekonflikter for alle eksterne kontrahenter, navnlig dem, der er involveret i former for teknisk arbejde, som er koblet til følsomme reguleringsmæssige beslutninger; understreger, at ekspertgrupper bør bestå af en ligevægt af medlemmer fra forskellige sektorer, herunder den private sektor, den videnskabelige sektor og civilsamfundet, for at repræsentere forskellige kompetencer og synspunkter; opfordrer agenturet til at integrere kontroller af kontrahenters uafhængighed i sin bredere interne kontrol- og risikostyringsramme; understreger nødvendigheden af at sikre solide og proaktive procedurer for at forebygge enhver risiko for interessekonflikter eller utilbørlig påvirkning;
127.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om, at EFCA anvendte en udbudsformel for IT-tjenester, der resulterede i, at den reelle vægtning af priskriteriet faldt til under det minimum på 30 %, der anbefales i Kommissionens retningslinjer (punkt 21.2 i bilag I til finansforordningen); noterer sig EFCA's tilsagn om ikke at anvende denne formel i fremtidige udbudsprocedurer;
128.noterer sig, at Revisionsretten fremsatte to bemærkninger vedrørende uregelmæssigheder i ACER's udbud, som resulterede i regelstridige betalinger i 2024; påpeger, at ACER efter en politikændring hos en leverandør, bestilte IT-støttetjenester, som var uden retsgrundlag i en periode på seks uger indtil underskrivelsen af den ændrede kontrakt, hvilket resulterede i regelstridige betalinger på 8 179 EUR i strid med finansforordningens artikel 172, stk. 1; noterer sig agenturets svar om, at denne undtagelse blev formelt godkendt for at undgå driftsforstyrrelser, og at betalingerne vedrørte behørigt leverede og dokumenterede tjenester;
129.bemærker, at ACER accepterede et korrigeret finansielt tilbud i et udbud med forhandling, hvorved kontraktværdien blev forhøjet fra 51 450 EUR til 79 450 EUR efter indgivelsen, hvilket er i strid med finansforordningens artikel 151, artikel 160, stk. 1, og artikel 170;
130.minder om, at Revisionsrettens bemærkning om ACER's strukturelle afhængighed af vikarer har været udestående siden 2019, idet vikarer stadig udfører langsigtede opgaver, som normalt bør påhvile personale, der er ansat direkte af agenturet; bemærker, at situationen, selv om antallet af vikarer faldt fra 18 i 2023 til 16 i 2024, fortsatte, og bemærker, at ACER har til hensigt at give en del af disse aktiviteter i underentreprise; noterer sig agenturets svar på spørgeskemaet, ifølge hvilket omfattende outsourcing er nødvendig på grund af mangel på interne ressourcer og specialiseret ekspertise; bemærker, at ACER outsourcer en bred vifte af funktioner, herunder højt specialiserede konsulentopgaver og undersøgelser inden for energiregulering, juridiske tjenesteydelser, tilrettelæggelse af arrangementer og forskellige generelle tjenesteydelser, men at den største afhængighed vedrører IT-området, hvor udformningen, udviklingen, gennemførelsen, støtten, vedligeholdelsen og sikkerheden af dets systemer i vid udstrækning udføres af eksterne tjenesteydere; fremhæver i den forbindelse, at mere end 100 eksterne IT-eksperter (ikke nødvendigvis på fuld tid) er involveret i at levere IT-tjenester til ACER sammenlignet med kun 17 interne IT-medarbejdere, hvilket skaber en betydelig strukturel ubalance; bemærker endvidere, at ACER anfører, at denne outsourcingmodel udtrykkeligt blev anbefalet af Kommissionen i betragtning af agenturets begrænsede stillingsfortegnelse og ressourcemæssige begrænsninger; understreger imidlertid, at en sådan vedvarende afhængighed af eksterne udbydere af centrale IT-kapaciteter kombineret med den fortsatte anvendelse af vikarer til faste opgaver giver anledning til bekymring med hensyn til fastholdelse af viden, operationel kontinuitet og langsigtet institutionel kapacitet; understreger, at der hurtigst muligt skal gøres noget ved den store IT-afhængighed for at sikre fastholdelse af viden og operationel kontinuitet; anmoder Kommissionen og ACER om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om de korrigerende foranstaltninger, der er vedtaget;
Agenturer inden for andre områder BEREC-kontoret, CdT, ENISA, EIT, EUSPA og ESA, Euratoms Forsyningsagentur.132.bemærker, at BEREC-kontoret i to udbud med forhandling ikke specificerede udvælgelseskriterierne i udbudsbetingelserne, hvilket er i strid med punkt 18.2 i bilag I til finansforordningen, hvorved BEREC-kontoret risikerer, at kontrahenten måske ikke har kapacitet til at gennemføre kontrakterne; noterer sig BEREC-kontorets forklaring om, at kontrahenternes kapacitet blev vurderet gennem forudgående høringer, og at det vil sikre, at udvælgelseskriterierne specificeres i alle fremtidige udbud;
133.henleder opmærksomheden på, at Kommissionen senest i december 2023 var forpligtet til at foretage en femårsevaluering af BEREC-kontoret i henhold til artikel 48 i forordningen om dets oprettelse med henblik på at vurdere potentielle strukturelle ændringer eller mandatændringer for BEREC-kontoret såvel som eventuelle finansielle konsekvenser; bemærker, at Kommissionen ved udgangen af 2024 endnu ikke havde afsluttet denne evaluering, og at Kommissionen efter anmodning fra et medlem af Europa-Parlamentet meddelte Parlamentet, at evalueringsrapporten ville blive forelagt i december 2025;
134.noterer sig Revisionsrettens bemærkning om uregelmæssigheder i CdT's udbud i forbindelse med en kontrakt om leje af rackskabe til sit IT-udstyr, der blev tildelt i 2016 gennem et udbud med forhandling uden forudgående offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse; fremhæver, at kontrakten blev forlænget 13 gange og fejlagtigt var baseret på undtagelsen for bygningskontrakter i henhold til artikel 134, stk. 1, litra h), i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1268/2012 – en bestemmelse, som Revisionsretten fastslog ikke finder anvendelse på leje af rackskabe til IT-udstyr;
135.bemærker, at ENISA ikke vedtog en egentlig finansieringsafgørelse inden det iværksatte udbud vedrørende aktionsudgifter, hvilket underminerer en effektiv planlægning og et effektivt tilsyn og er i strid med artikel 32, stk. 1, og artikel 72, stk. 3, litra b), i dets finansielle regler; noterer sig ENISA's svar om, at det er enigt i bemærkningen og har taget de nødvendige skridt til at løse problemet;
136.bemærker, at ENISA's gennemsnitlige hotelsatser for fire konferencer (2022-2024) oversteg de gældende lofter for EU-ansatte og havde høje afbestillingsgebyrer (på 30 % af de samlede indkvarteringsomkostninger) i forbindelse med to arrangementer; fremhæver manglen på retningslinjer eller forudgående kontrol i forbindelse med tilrettelæggelse af konferencer; noterer sig ENISA's svar om, at det er enigt og vil træffe korrigerende foranstaltninger;
137.henleder opmærksomheden på en udbudsprocedure vedrørende forsknings- og udviklingstjenester, der manglede tilstrækkelig dokumentation til at begrunde den anslåede kontraktværdi og ikke fastlagde specifikke og målbare udvælgelseskriterier som krævet i finansforordningens artikel 167 og bilag I, punkt 18.2; noterer sig ENISA's svar om, at det allerede har taget hånd om dette problem;
138.noterer sig Revisionsrettens bemærkning vedrørende EIT, navnlig en ekstern efterfølgende kontrol af en repræsentativ stikprøve af omkostningsposter under tilskudsbetalinger, der resulterede i en samlet fejlfrekvens på 0,4 %; bemærker, at Revisionsretten genberegnede den samlede fejlfrekvens for stikprøven ved at medtage et yderligere ikkestøtteberettiget beløb, som den havde opdaget i sin revision, og konkluderede, at tilskudsbetalingerne var behæftet med en anslået fejlfrekvens på 0,8 %, som fandt anvendelse på de 6 mio. EUR i afsluttede EIT-tilskudsbetalinger i 2024, og anfører, at ca. 50 000 EUR kan være behæftet med fejl;
139.bemærker, at EIT i 2023 ændrede sine tilskudsaftaler fra en étårig til en flerårig struktur; henleder opmærksomheden på, at denne ændring påvirker Revisionsrettens vurdering af lovligheden og den formelle rigtighed, som kun kan foretages i forbindelse med mellemliggende og endelige betalinger; bemærker, at EIT i 2024 udbetalte 412 mio. EUR i forfinansiering i forbindelse med flerårige aftaler, hvilket udgjorde 92,9 % af de samlede betalinger for året; noterer sig, at disse betalingers lovlighed og formelle rigtighed vil blive vurderet i de kommende år; understreger, at en så høj andel af forfinansieringsbetalinger kræver styrkede overvågnings- og kontrolmekanismer for at mindske risikoen for fremtidige finansielle korrektioner eller inddrivelser;
140.giver udtryk for bekymring over OLAF's undersøgelser af tre forskellige sager, der blev afsluttet i 2024, og dets efterfølgende finansielle og administrative henstillinger; bemærker, at OLAF fremsatte en henstilling til EIT om at inddrive betydelige beløb fra de støttemodtagere, der var omfattet af undersøgelsen; noterer sig, at de beløb, der skal inddrives, vedrører tilskudsaftaler tildelt fra 2020 til 2023; bemærker, at EIT i 2024 foretog en forfinansieringsbetaling på 52,1 mio. EUR i forbindelse med tilskudsaftalen for 2023, og at den ikke indgik i Revisionsrettens revisionspopulation af betalinger i 2024;
141.noterer sig med særlig opmærksomhed de forklaringer, som EIT's direktør gav under høringen den 1. december 2025, om, at uregelmæssighederne vedrører modtagere af EIT-tilskud og ikke medarbejdere i EIT, og at uregelmæssighederne i de to store sager blev afsløret og proaktivt indberettet til OLAF af agenturet selv; bemærker endvidere, at EIT efter modtagelsen af OLAF's endelige rapporter har truffet øjeblikkelige korrigerende foranstaltninger, navnlig for så vidt angår den vigtigste uregelmæssighed, herunder suspension af alle betalinger til den pågældende modtager, opsigelse af den igangværende tilskudsaftale før udløb og iværksættelse af inddrivelsesprocedurer for tidligere berørte tilskud samt krav om, at modtageren forbedrer sine processer og procedurer; forventer, at EIT fuldt ud gennemfører alle opfølgende foranstaltninger, der følger af OLAF's henstillinger, og sikrer, at styrkede kontrolmekanismer effektivt afbøder lignende risici i fremtidige finansieringscyklusser;
142.påpeger, at EIT på grund af kompleksiteten af en af de tre sager arbejder tæt sammen med Kommissionens juridiske tjenester, OLAF og GD BUDG, og at det anslåede beløb, der skal inddrives, i øjeblikket vurderes til at ligge i omegnen af 15-20 mio. EUR;
143.anerkender, at EIT i 2024 vurderede sine interne kontroller og identificerede tre hovedrisici, som med stor sandsynlighed ville indtræffe og få betydelig indvirkning på dets aktiviteter:- –utilstrækkelige menneskelige ressourcer: bemærker, at Revisionsretten og Kommissionens Interne Revisionstjeneste anerkender denne risiko og fremhæver uregelmæssigheder som følge af underbemanding; opfordrer indtrængende til, at antallet af ansatte øges, og at finansieringen øges tilsvarende
- –VIF'ernes strategiske fremskridt: beklager, at videns- og innovationsfællesskaberne (VIF'er) muligvis ikke når strategiske mål på grund af manglende tilpasning, svig eller andre faktorer; er bekymret over, at nogle VIF'er stadig halter bagefter hvad angår systemer til bekæmpelse af svig, idet de igangværende vurderinger af OLAF's undersøgelser vedrørende VIF'erne muligvis nødvendiggør inddrivelse af midler
- –cybersikkerhedstrusler: cyberangreb udgør en meget høj risiko, der potentielt kan påvirke forretningskontinuiteten, forårsage datatab og skade omdømmet;
144.henleder opmærksomheden på to budgetmæssige uregelmæssigheder i EIT's ændringsbudget for 2025:- –budgetmæssig ligevægt: bemærker, at det oprindelige ændringsbudget viste indtægter på 463,6 mio. EUR mod udgifter på 446,7 mio. EUR, hvilket er i strid med artikel 8 og 16 i rammefinansforordningen; anerkender den korrigerede version af 31. marts 2025
- –fejl i klassificering af indtægter: bemærker, at EIT medtog 16,7 mio. EUR i eksterne formålsbestemte indtægter under afsnit 2 "Bidrag" i stedet for at oprette et særligt kapitel, hvilket er i strid med artikel 8, 20, 21 og 25; bemærker, at EIT siden har givet tilsagn om at omstrukturere sit budget med henblik på at klassificere sådanne indtægter korrekt i 2025;
145.bemærker, at EIT's rammeaftale om rejsetjenesteydelser ikke er i overensstemmelse med kontraktvilkårene, da der ikke anvendes ordresedler eller specifikke kontrakter til bestilling af rejsetjenesteydelser; bemærker, at EIT baserer sig på personalets tjenesterejseordrer som retlige forpligtelser, men undlader at meddele dem til kontrahenten og i stedet uddelegerer det fulde ansvar til rejsende ansatte, der skal bestille deres rejseydelser direkte pr. e-mail; fremhæver tre tilfælde, hvor tjenesterejseordrer og omkostningsanmeldelser ikke var blevet godkendt af en formelt delegeret ansat, og at EIT mangler et pålideligt system til overvågning af, at man holder sig under loftet for rammeaftalen; anerkender EIT's svar, der bekræfter, at loftet for rammeaftalen ikke er blevet overskredet, men opfordrer agenturet til at sikre en passende delegering af godkendelsesmyndigheden og til at indføre et overvågningssystem til at sikre, at forbruget af rammeaftalen holder sig under det fastsatte loft;
146.bemærker, at EIT fremførte 118 697 EUR i forpligtelser vedrørende personaleomkostninger til 2025 som C9-bevillinger på trods af, at artikel 12, stk. 5, i rammefinansforordningen kræver annullering af sådanne forpligtelser ved årets udgang; noterer sig EIT's anerkendelse af problemet og tilsagnet om at styrke den interne kontrol for at forhindre gentagelse;
147.noterer sig EUSPA's strategiske rolle som en central søjle i EU's rumprogram med hensyn til at styrke Unionens industrigrundlag, konkurrenceevne og innovation; opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af den næste flerårige finansielle ramme (FFR) at sikre, at EUSPA har tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at styrke sine resultater og gennemførelseskapacitet til støtte for Unionens strategiske autonomi og suverænitet, herunder ved hjælp af gennemførelsen af nye opgaver i henhold til EU's rumforordning; understreger vigtigheden af at prioritere europæiske udbud på områder, der er afgørende for Unionens modstandsdygtighed, sikkerhed og teknologiske uafhængighed;
148.opfordrer agenturerne til at følge op på Revisionsrettens bemærkninger, navnlig med henblik på:- i)for BEREC-kontorets vedkommende at sikre fuld overholdelse af udbudsreglerne ved systematisk at fastlægge udvælgelseskriterier i udbud med forhandling og til at styrke mekanismerne til at sikre kapacitet
- ii)for CdTs vedkommende at styrke udbudskontrollen for at forhindre gentagelse af manglende overholdelse af Unionens og interne finansielle regler
- iii)for ENISA's vedkommende at vedtage finansieringsafgørelser forud for udbud, indføre retningslinjer for og forudgående kontrol af konferencetilrettelæggelse og sikre fuldstændig dokumentation og målbare udvælgelseskriterier i alle procedurer
- iv)for EIT's vedkommende at styrke tilsynet med eksterne kontrollanter og forbedre sine revisionstjeklister, sikre passende budgetbalance og indtægtsklassificering, forbedre gennemførelsen af sin rammeaftale om rejsetjenesteydelser og styrke den interne kontrol for at undgå regelstridige fremførsler;
149.opfordrer desuden følgende agenturer til:- i)for BEREC-kontorets vedkommende at aflægge rapport til dechargemyndigheden om den rettidige afslutning af og opfølgning på Kommissionens forsinkede femårsevaluering
- ii)for ENISA's vedkommende at underrette dechargemyndigheden om fremskridt med hensyn til at gennemføre korrigerende foranstaltninger vedrørende udbudsplanlægning, konferenceforvaltning og dokumentation af forsknings- og udviklingsprocedurer
- iii)for EIT's vedkommende at opdatere dechargemyndigheden om gennemførelsen af OLAF's henstillinger og styrkede kontrolmekanismer for at undgå gentagelser i fremtiden; fortsat at styrke sin forvaltning af cybersikkerhed i fuld overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2023/2841 for yderligere at styrke den interne cyberrobusthedskapacitet; at fastlægge en politik for aktindsigt for at muliggøre parlamentarisk og offentlig kontrol med anvendelsen af EU-midler, navnlig med hensyn til videns- og innovationsfællesskaberne (VIF'erne)
- iv)for CdT's vedkommende fortsat at forbedre adgangen til dokumenter på alle EU-sprog for at sikre lige adgang for alle unionsborgere;
150.opfordrer Kommissionen til:- i)at identificere systemiske problemer i alle agenturer med hensyn til udbud af IT-tjenester, at undersøge, om nye udbud altid er nødvendige for at sikre forretningskontinuitet, at undersøge, om der skal indføres specifikke, mere fleksible regler med hensyn til IT-udbud, at yde støtte til og føre tilsyn med agenturerne i denne henseende
- ii)at sørge for passende uddannelse i udbudsprocedurer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at analysere systemiske problemer i udbudsprocedurer på tværs af alle agenturer for at fastslå specifikke problemområder og foreslå løsninger.