(1a) Konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 12. december 2019 bakker op om målsætningen om at opnå en klimaneutral Union inden 2050 i overensstemmelse med målsætningerne i Parisaftalen.

(3a) Gennemførelsen af emissionshandelssystemet for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer skal ledsages af supplerende dekarboniseringsforanstaltninger, som er det mest effektive værktøj til at hjælpe husholdningerne med at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer og dermed afbøde virkningerne af ETS 2 på forbrugerne, eftersom at den bygnings- og transportmæssige efterspørgsel i vid udstrækning forbliver uelastisk på kort sigt. Medlemsstaterne er forpligtede til at anvende indtægterne fra auktionering af kvoter til de formål, der er omhandlet i artikel 30d, stk. 6, i direktiv 2003/87/EF, idet der gives prioritet til aktiviteter, der kan bidrage til at håndtere de sociale aspekter af emissionshandel under ETS 2. Det vil derfor være hensigtsmæssigt for medlemsstaterne at anvende indtægterne fra auktioneringen af kvoter, der frigives fra reserven, til at supplere deres sociale klimaplaner. Det er lige så vigtigt, at Kommissionen supplerer sin analyse af de endelige ajourførte nationale energi- og klimaplaner ved for hver medlemsstat at identificere sektorspecifikke dekarboniseringsforanstaltninger og en bedre anvendelse af ETS-indtægter, der kan bidrage til at reducere efterspørgslen efter ETS 2-kvoter. Det er også vigtigt at styrke EIB's Frontloading Facility og overveje yderligere foranstaltninger til at øge budgettet for Den Sociale Klimafond for at sikre, at den finansielle støtte ydes til husholdningerne rettidigt og på et niveau, der afspejler udviklingen i ETS 2-priserne. Det er nødvendigt, at Kommissionen overvejer at forlænge varigheden af Den Sociale Klimafond.

(6a) Uforholdsmæssigt høje kvoteprisniveauer inden for emissionshandelssystemet for bygningssektoren, vejtransportsektoren og andre sektorer kan stadig have uforholdsmæssigt store konsekvenser for sårbare husholdninger, samtidig med at voldsomme prisudsving muligvis ikke begrænser sig til to gange om året. I forbindelse med revisionen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF er det vigtigt, at der overvejes yderligere sociale beskyttelsesforanstaltninger, og det kan være hensigtsmæssigt, at Kommissionen overvejer stærkere prisnedsættelsesinstrumenter for at sikre prisstabilitet på lang sigt. I den forbindelse kan Kommissionen overveje en liste over muligheder såsom at styrke og forlænge mekanismen for uforholdsmæssigt store prisstigninger på 45 EUR, der er fastsat i 2026-priser, ud over den 31. december 2029 og tilpasse markedsstabilitetsreserven i overensstemmelse hermed, herunder hyppigheden og mængden af frigivelser af kvoter og mængden i reserven, hvis det er nødvendigt, og vurdere gennemførligheden af at give medlemsstaterne mulighed for midlertidigt at undlade at anvende systemet på beboelsesejendomme som en undtagelse, forudsat at de påviser, at de kan nå indsatsfordelingsmålene ved at indføre andre foranstaltninger, og forudsat at de har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2024/1275 i national ret, hvilket sikrer muligheden for at anvende indtægter fra emissionshandel til direkte støtte, såsom klimadividender, uden at skulle bevise en positiv miljøindvirkning eller indføre andre foranstaltninger for at minimere de omkostninger, der væltes over på sårbare husholdninger. Senest den 1. marts 2027 skal disse muligheder vurderes behørigt af Kommissionen med hensyn til deres sociale og miljømæssige virkninger, samtidig med at det sikres, at de ikke vil være til skade for opfyldelsen af Unionens klimamål som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1119.

(6b) Efter revisionen af markedsstabilitetsreserven, der er fastsat i denne ændringsafgørelse, vil det være hensigtsmæssigt for Kommissionen at foretage en konsekvensanalyse af emissionshandelssystemet for bygningssektoren og vejtransportsektoren og andre sektorer for at vurdere dets sociale indvirkning og dets indvirkning på opfyldelsen af klimamålene samt at foretage en fordelingsmæssig vurdering af antallet af sårbare husstande, hvortil der er stillet støtte til rådighed fra Den Sociale Klimafond og EIB’s Frontloading Facility senest på denne dato, herunder, hvor det er muligt, en opdeling efter type geografisk område, indkomstfordeling og køn, som også skal overveje yderligere foranstaltninger for at sikre både miljømæssig integritet og social retfærdighed inden for ETS 2.

"Fra den 1. januar 2034 mister 50 % af de kvoter, der er omhandlet i dette afsnit og ikke er blevet frigivet fra reserven, deres gyldighed. Fra den 1. januar 2036 mister de resterende kvoter, der er omhandlet i dette afsnit og ikke er blevet frigivet fra reserven, deres gyldighed."

4a) Stk. 7, andet punktum, affattes således:

"De mængder, der skal frigives fra reserven, fordeles jævnt over en periode på tre måneder begyndende senest 30 dage efter den dato, hvor betingelserne blev opfyldt i henhold til offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende i henhold til artikel 30h, stk. 8, i direktiv 2003/87/EF."

Artikel 1a