<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0153</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Mangler og utilstrækkeligheder ved "amnestiloven" i Venezuela</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B10-0217, 0221 og 0231/2026)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 30. april 2026 om mangler og utilstrækkeligheder ved "amnestiloven" i Venezuela (2026/2704(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sine beslutninger om Venezuela,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 150, stk. 5, og artikel 136, stk. 4,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at USA den 3. januar 2026 gennemførte en militær intervention, der førte til fjernelse og bortførelse af Nicolás Maduro;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at det venezuelanske regime i februar 2026 vedtog "amnestiloven for demokratisk sameksistens"; der henviser til, at denne lov, der er resultatet af udenlandsk pres og hastet igennem den ulovlige regimekontrollerede forsamling, fungerer som en begrænset hjælpeforanstaltning fra sag til sag, der er utilstrækkelig til at genoprette borgerlige og politiske rettigheder eller sikre national forsoning, og er blevet et yderligere instrument i regimets undertrykkende apparat;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at omkring 470 politiske fanger fortsat tilbageholdes uretmæssigt, herunder militært personale, advokater, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, udlændinge (herunder EU-borgere) og almindelige borgere; der henviser til, at loven finder anvendelse på specifikke politiske begivenheder og lovovertrædelser, med undtagelse af et stort antal personer, der tilbageholdes på grundlag af falske eller vage anklager, og at den ikke anvendes automatisk – hvilket påtvinger tilståelse af falske påstande i et regimekontrolleret retsvæsen, hvor modtagere stadig står over for restriktive betingelser såsom husarrest og retsligt tilsyn;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at loven ikke ophæver retlige og administrative sanktioner såsom politiske forbud eller beslaglæggelse af aktiver, navnlig for medlemmer af den demokratiske opposition, der befinder sig i eksil og nægtes retten til at vende tilbage, hvilket forhindrer dem i at deltage i en fremtidig demokratisk proces;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at Delcy Rodriguez den 23. april 2026 bekendtgjorde amnestilovens ophør, hvilket er i strid med forfatningen og retsvæsenets uafhængighed;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>beklager, at "amnestiloven" ikke betingelsesløst har ført til løsladelse af alle politiske fanger, idet mindst 470 stadig bliver uretmæssigt tilbageholdt under umenneskelige forhold, og beklager, at dens for tidlige afslutning, begrænsede anvendelsesområde, mangel på uafhængig overvågning og diskriminerende gennemførelse ikke gav noget grundlag for politisk forsoning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>opfordrer til fuld og betingelsesløs løsladelse af alle personer, der vilkårligt tilbageholdes af politiske årsager; insisterer på, at alle skal genvinde deres fulde borgerlige og politiske rettigheder; understreger, at amnestiloven under ingen omstændigheder må anvendes til at beskytte de ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser, som skal drages fuldt ud til ansvar;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>opfordrer indtrængende regimet til øjeblikkeligt at sætte en stopper for undertrykkelsen og reformere centrale rets-, retshåndhævelses- og valginstitutioner, herunder lukke alle faciliteter, der anvendes til vilkårlig tilbageholdelse, mishandling og tortur; opfordrer til at sætte en stopper for politisk forfølgelse, betingelsesløs ophævelse af alle restriktioner for politiske fanger og garantier for sikker tilbagevenden uden repressalier;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>minder om, at folkeretten, herunder FN-pagten, under alle omstændigheder skal overholdes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>gentager på det kraftigste, at Rådet ikke bør ophæve nogen sanktioner mod enkeltpersoner, der er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, før der er taget meningsfulde skridt i retning af en venezuelansk ledet fredelig overgang til et demokrati, hvor landets suverænitet respekteres, herunder den betingelsesløse løsladelse af alle politiske fanger, tilbagetrækning og annullering af alle politisk motiverede anklager mod regiments demokratiske opposition og udarbejdelse af en troværdig køreplan for frie og retfærdige valg; opfordrer EU til at gøre sit yderste for at opnå disse resultater;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og NF/HR.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>