1.er af den opfattelse, at fremme af finansiel forståelse og gennemførelse af programmer og initiativer vedrørende finansiel forståelse i hele Europa er en central og horisontal prioritet for EU og dets medlemsstater og en vigtig betingelse for at sikre lige finansielle muligheder for borgerne, da det nuværende lave niveau af finansiel forståelse undergraver EU's konkurrenceevne, øger ulighederne, hindrer detailinvesteringer i realøkonomien og dens produktivitet, skader retfærdigheden mellem generationerne, fratager virksomheder – navnlig SMV'er – et velinformeret investorgrundlag og i alvorlig grad bringer husholdningernes modstandsdygtighed, trivsel og uafhængighed i fare, samtidig med at detailinvesteringernes evne til at drage fuld fordel af kapitalmarkederne hæmmes, og borgerne gøres mere sårbare over for svindelnumre og vildledende reklame;

2.fremhæver, at bedre finansiel forståelse og forståelse af den finansielle sektor og finansielle institutioner indirekte bidrager til finansiel stabilitet; understreger, at forbedret finansiel forståelse vil gøre det muligt for borgere at træffe mere velfunderede beslutninger om deres udgifter, opsparinger, pensioner, investeringer og finansielle planlægning for fremtiden, hvilket vil bidrage til økonomisk sikkerhed;

3.fastslår, at forbedring af den finansielle forståelse vil kunne understøtte Unionens vækst og medvirke til at fremme private investeringer, hvad der vil supplere en målrettet investeringsstrategi understøttet af bæredygtig offentlig finansiering til at styre de nødvendige investeringer i retning af at øge Unionens produktivitet, understøtte den grønne og digitale omstilling, styrke EU's sikkerhed og industrielle selvstændighed og skabe kvalitetsjob;

4.opfordrer medlemsstaterne til at ajourføre Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring Rådets henstilling af 22. maj 2018 om nøglekompetencer for livslang læring (EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1) med henblik på at udpege finansiel forståelse som en uafhængig nøglekompetence;

5.mener, at foranstaltninger truffet på medlemsstatsplan, ved vellykket koordination med Kommissionen, har vist sig at være den mest effektive fremgangsmåde til at fremme detailinvestorers deltagelse i kapitalmarkeder, herunder via pensionsordninger; mener, at man ved at give detailinvestorer mulighed for selv at beslutte, hvor og hvordan de vil allokere egne opsparinger, vil kunne øge markedsdeltagelsen;

6.understreger, at mens finansiel læring er det primære værktøj til direkte håndtering af finansiel forståelse, skal læring suppleres af fornødne kontrolmæssige beskyttelsesmekanismer såvel som proaktive foranstaltninger fra den finansielle sektors side, herunder forbrugerbeskyttelse og beskyttelse mod svig;

7.fremhæver den stigende digitalisering af den finansielle sektor og behovet for, at digitale færdigheder bliver en iboende del af eller et supplement til finansiel læring; bemærker i den sammenhæng behovet for, at finansielle læringsværktøjer ajourføres konsekvent for at tage højde for digitale fremskridt;

8.opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde alderssvarende projekter om finansiel forståelse i skolernes læseplaner på alle trin i det formelle uddannelsesforløb som et supplement til undervisningen i digitale kundskaber og mediekundskaber og parallelt med formelle programmer, samtidig med at man fremmer lærerstøtteinitiativer; tilskynder derfor til oprettelse af EU-støttede læreruddannelsesnetværk, der skal fremme konsekvente og kvalitetssikrede metoder til undervisning i finansiel forståelse i hele Unionen, baseret på medlemsstaternes bedste praksis; fremhæver, at de medlemsstater, hvor finansielle færdigheder indgår i de nationale læseplaner, også udviser de bedste resultater i EU-undersøgelser af finansiel forståelse;

9.tilskynder medlemsstaterne til at gennemføre læringsinitiativer til at fremme livslang læring, der er tilpasset elevernes og kursisternes livsstadier; er af den opfattelse, at initiativer vedrørende finansiel forståelse bør tilpasses vigtige milepæle i livet såsom færdiggørelse af givne niveauer i uddannelsesforløbet, indtræden på boligmarkedet eller forløbet op til pensionsalderen, med henblik på at maksimere indvirkningen af sådanne initiativer;

10.understreger betydningen af at hævde principperne om uafhængighed og gennemsigtighed i forbindelse med fremme af foranstaltninger eller initiativer inden for finansiel læring;

11.foreslår, at der opstilles EU-rammer for avancerede finansielle kompetencer for voksne som en udvidelse af de allerede eksisterende fælles rammer, og som skal omfatte moduler om personlig finansplanlægning, produktsammenligning, risiko og diversificering og bæredygtige investeringer, ved brug af de nationale læringsplatforme;

12.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til gennem hensigtsmæssige politiske tiltag, finansiel læring i arbejdsplads-regi, livslang læring og programmer for finansiel trivsel at skabe bedre forudsætninger for velfunderet beslutningstagning, navnlig hvad angår pension, opsparing og investering på mellemlang og lang sigt, supplerende pensionsordninger og privat budgetplanlægning; fremhæver i den forbindelse den rolle, som civilsamfundet, navnlig detailinvestororganisationer, og relevante arbejdsmarkedsparter spiller med hensyn til at støtte og gennemføre disse foranstaltninger, samt behovet for effektiv kommunikation til borgerne om deres pensioner og forventede indkomst;

13.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at deltage i OECD's program for international elevevalueringstests af finansiel forståelse blandt unge (PISA-tests) og til at indføre regelmæssige undersøgelser blandt voksne; gentager, at finansiel forståelse er et resultatbaseret begreb, og at nationale strategier bør have tydelige og målbare indikatorer for fremgang med inspiration fra OECD/INFE's værktøjskasse for måling af finansiel forståelse og finansiel inklusion OECD, OECD/INFE Toolkit for Measuring Financial Literacy and Financial Inclusion 2022, OECD Publishing, Paris, 2022.; mener endvidere, at man ved at fastsætte mål og brugsklare produkter vil kunne tilskynde til nationalt ejerskab af strategierne; råder Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde en vis grad af fleksibilitet i strategier for finansiel forståelse, således at de kan tilpasses på grundlag af resultaterne af potentielle effektivitetsvurderinger;

14.gentager, at der er behov for skræddersyede initiativer med fokus på lokalsamfundet, og forkaster tilgangen med patentløsninger; bemærker, at disse initiativer bør bygge på nationale foranstaltninger og afspejle de forskellige niveauer af finansiel forståelse i forskellige sammenhænge, således at der bidrages til at højne den finansielle viden mere bredt og konsekvent; fremholder situationen blandt kvinder, unge, ældre, personer med handicap samt indbyggere i landdistrikter, og fremhæver nødvendigheden af at inddrage arbejdsmarkedets parter, fagforeninger, detailinvestororganisationer, handelskamre, finansteknologisektoren, SMV-netværk og civilsamfundsbaserede bevægelser såvel som sektoren for finansielle tjenesteydelser i den fælles indsats til at imødekomme sådanne behov og udvikle konkrete projekter, der er så tæt på borgerne og lokalsamfundene som muligt, navnlig på borgere, der ikke besidder den store finansielle forståelse og derfor er særligt sårbare over for finansielle krisetider og finansiel svindel; opfordrer til formålstjenlige og målrettede programmer for de mest sårbare grupper, herunder dem der står uden for uddannelsessystemet;

15.bemærker, at unge eksponeres og er mål for reklamer for og tilbud om finansielle tjenesteydelser i en stadig tidligere alder via indtil flere kommunikationskanaler, nemlig sociale medier, hvilket viser behovet for at opøve finansiel forståelse fra en tidlig alder;

16.fremhæver behovet for målrettet læring om finansielle svindelnumre online, herunder pyramidespil, pump-and-dump-numre og svigagtige investeringsfællesskaber; fremhæver i lyset af den udbredte finansielle skrøbelighed nødvendigheden af at øge bevidstheden om de risici, der er forbundet med gældsætning;

17.opfordrer til foranstaltninger til styrkelse af den finansielle forståelse og iværksætterfærdigheder for mennesker, der starter nye virksomheder, med særligt fokus på iværksættere fra dårlige kår, herunder dem, der står uden for det traditionelle uddannelsessystem;

18.tilskynder medlemsstaterne til at tillade og fremme ordninger for mikroeksamensbeviser for udbydere af voksenundervisning (lokalsamfundsledere, socialarbejdere, fagforeningsrepræsentanter);

19.opfordrer Kommissionen til at udvide voksenundervisningstiltagene under Erasmus+ og de relevante områder af programmet for et digitalt Europa for at hjælpe medlemsstaterne med at udforme alderssvarende kurser i digital og finansiel forståelse og derved sikre, at ældre borgere og andre sårbare voksne kan bruge netbank, mobilbetalinger og digitale kommunikationskanaler sikkert;

20.fremhæver, at kvinder fortsat i uforholdsmæssig grad påvirkes af lavere niveauer af finansiel forståelse, idet 60 % af europæere, der udviser ringe finansiel forståelse i undersøgelser, er kvinder; understreger derfor det presserende behov for at lukke den finansielle forståelseskløft og lønforskellen mellem kønnene for at styrke kvinders økonomiske stilling og sørge for deres fulde deltagelse i samfundet; opfordrer EU og dens medlemsstater til at garantere, at kvinder har adgang til de værktøjer, ressourcer og muligheder, der er nødvendige for at trives, navnlig i sektorer, hvor de fortsat er underrepræsenterede;

21.bemærker, at finansiel læring for elever på gymnasialt niveau og unge voksne også kan øge den finansielle forståelse i disse gruppers omgangskreds, således at der måske kan opnås en multiplikatoreffekt forbundet med finansiel læring rettet mod yngre personer;

22.understreger, at finansiel forståelse forudsætter finansielle adgangsmuligheder og opfordrer derfor de nationale myndigheder og EU-myndighederne – navnlig tilsynsmyndigheder – til at håndhæve gældende lov for at sikre, at de finansielle instrumenter på markedet er lettilgængelige, risikopassende og skattemæssigt attraktive, og at al nødvendig information om vilkår og betingelser formidles på gennemsigtig og forståelig vis;

23.er af den opfattelse, at de nuværende retslige rammer for finansielle tjenesteydelser, til trods for at de har til formål at forbedre gennemsigtighed, beskyttelse og fremlæggelse af oplysninger, ofte viser sig for kompliceret til at kunne danne grundlag for reelt velfunderet beslutningstagning for gennemsnitsborgeren; anerkender betydningen af at sikre EU-borgernes forståelse af finansielle produkter og understreger, at initiativer til formidling af finansiel læring ikke kan erstatte behovet for solide rammer for investorbeskyttelse;

24.understreger betydningen og merværdien af offentlig støtte, navnlig via hensigtsmæssige skattepolitikker, for initiativer vedrørende finansiel forståelse, der promoveres af udbydere af finansielle tjenesteydelser og brancheinteressenter;

25.anerkender, at EU-baserede virksomheder er centrale aktører i en omfattende tilgang til at højne finansiel forståelse i Unionen og som relevante bidragydere til borgernes finansielle trivsel;

26.understreger for så vidt angår EU- eller medlemsstatsinitiativer til fremme af finansiel forståelse, at der bør gives prioritet til initiativer rettet mod regioner præget af ringe økonomisk vækst, lav opsparing og høj gældsætning affødt af forbrugerkredit, hvor husstandene er i større risiko for overgældsætning;

27.understreger, at styrkelsen af finansiel forståelse ikke er muligt uden øget finansiel adgang for borgerne; opfordrer til oprettelse af mere tilgængelige finansielle instrumenter for alle borgere, navnlig dem der ønsker en mulighed for at foretage deres første investering; kræver, at den gældende lovgivning håndhæves for at sikre, at finansielle instrumenter er lettilgængelige, og at borgerne gives de nødvendige oplysninger på gennemsigtig og forståelig vis; glæder sig i den henseende over Kommissionens forslag til SIA (særligt kombinerede opsparings- og investeringskonti) som en støtteforanstaltning til at skabe bedre finansielle muligheder for borgere, der ønsker at investere, og opfordrer til, at sådanne instrumenter gøres tilgængelige i alle medlemsstater som en del af en ramme, der har til formål at fremme investeringskultur i EU;

28.foreslår, at der etableres et paneuropæisk netværk af interessenter og kompetente myndigheder på både nationalt og EU-plan for at videreudvikle konkrete tværgående og helhedsorienterede løsninger på at forbedre den finansielle forståelse og på lang sigt skabe adfærdsændringer på områder såsom budgetlægning, opsparing og fornuftige forbrugervalg, herunder forskning i nuværende vidensmangler; understreger, at et dette netværk skal forblive af teknisk tilsnit, bør holdes fri for politisk og kommerciel indblanding og bør have en gennemskuelig styringsstruktur; fremhæver i den forbindelse, at det er nødvendigt at undgå at etablere permanente bureaukratiske strukturer og begrænse anvendelsen af dyre eksterne konsulenter til et minimum, således at de til rådighed stående ressourcer bliver anvendt på tjenesteydelser og projekter, der er direkte rettet mod EU-borgerne;

29.glæder sig over Kommissionens tilsagn om at tilrettelægge regelmæssige workshopper med det formål at fremme oprettelsen af et tilsvarende paneuropæisk netværk og fællesskab for udøvere af finansiel forståelse fra den private sektor og almennyttige organisationer; understreger, at bedste praksis, adfærdskodekser og vejledende principper om finansiel forståelse ikke bør udvikles i skarp adskillelse fra hinanden; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at overveje at inddrage statslige agenturer og nationale kompetente myndigheder i dette fællesskab, enten på ad hoc-basis eller permanent basis;

30.fremhæver, at investering i finansiel forståelse giver højere afkast i forbindelse med økonomisk vækst og styrkelse af personlige, erhvervsmæssige og offentlige finanser; glæder sig derfor over det pilotprojekt om finansiel forståelse, der for nylig blev vedtaget som en del af EU's budget for 2026;

31.fremhæver, at alle strategier på både medlemsstats- og EU-plan bør gennemføres i tæt samordning mellem myndigheder, borgerrepræsenterende organisationer, universiteter, fagforeninger og private interessenter; understreger, at foranstaltninger udformet af nationale regeringer og Kommissionen bør tage højde for den rolle, som markedsdeltagere udfylder;

32.opfordrer medlemsstaterne til at indarbejde indikatorer for finansiel forståelse i deres strategier for finansiel inklusion og til at fremme privat opsparing og private investeringer gennem innovative retlige og administrative instrumenter;

33.opfordrer Rådet til at udarbejde en henstilling, der fastsætter fælles principper og minimumsstandarder for finansiel læring baseret på en samarbejdsbaseret tilgang mellem den offentlige sektor og private aktører; foreslår, at EU-referencepunktet for indsamling af bedste praksis, undersøgelser og værktøjer systematisk integrerer bidrag fra universiteter, civilsamfundsorganisationer, tænketanke og finansielle institutioner, der allerede har opnået gode resultater med deres promoveringsbestræbelser;

34.glæder sig over Kommissionens meddelelse af 30. september 2025 om en EU-strategi for finansiel forståelse og noterer sig strategiens fire søjler, men indskærper, at et så vigtigt et initiativ snarest muligt skal følges op med konkrete tiltag, hvor det er relevant;

35.glæder sig over Kommissionens forsæt om at gennemføre en omfattende kommunikations- og SoMe-kampagne om finansiel forståelse, som det fremgår af EU-strategien for finansiel forståelse; mener, at en sådan kampagne bør være permanent, flersproglig og EU-dækkende og bør udarbejdes i samarbejde med nationale myndigheder, public service-radio- og TV-virksomheder, kulturelle netværk og uafhængige faktatjek-organisationer og skal have til formål at afsløre finansiel desinformation, fremme sikker onlineadfærd og advare borgerne, navnlig unge og ældre, om finansielle svindelnumre i omløb; mener, at nationale kompetente myndigheder bør udføre målrettet opsøgende arbejde via sociale og traditionelle medier for at højne bevidstheden om emnet og forbedre finansiel forståelse;

36.minder om, at Det Europæiske Råd har opfordret til hasteforanstaltninger, der skal begynde allerede i skolerne, for at fremme finansiel forståelse i samfundet; understreger, at den nye EU-finansforståelsesstrategi og de tiltag, der opstilles heri, har til formål at frembringe en betydelig højnelse i niveauet af finansiel læring over hele Unionen og bør udnyttes som et redskab til at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne såvel som finansiel lighed og lige muligheder;

37.bemærker, at Kommissionens finansforståelsesstrategi som led i opsparings- og investeringsunionen har fokus på konkurrenceevne og frigørelse af opsparinger og investeringer, men fremhæver, at den også bør omfatte fremme af lige muligheder og styrkelse af alle borgeres finansielle stilling; opfordrer til konkrete foranstaltninger, der sætter borgerne, navnlig fra de mest sårbare grupper, i stand til at opbygge, forvalte og forøge deres formue; opfordrer indtrængende til, at der anlægges en samlet tilgang til finansiel forståelse og til, at dette udnyttes som et redskab til at fremme økonomisk vækst og konkurrenceevne såvel som finansiel lighed og lige muligheder;

38.understreger betydningen af at basere medlemsstats- og EU- strategier for finansiel forståelse på relevant dokumentation og analyse, der er skræddersyet til de specifikke træk ved hver jurisdiktion; minder om behovet for systemisk overvågning og evaluering af finansiel forståelse med henblik på at tilvejebringe sammenlignelige data, så man kan vurdere fremskridt over tid, og understreger det afgørende i at tage ved lære af bedste praksis i andre medlemsstater;

39.opfordrer Kommissionen til at medtage iværksætterånd i den nye strategi for finansiel forståelse og som en del af de instrumenter, som medlemsstaterne kan benytte til at forbedre koordineringen på dette område;

40.tilslutter sig målet om, at der opstilles en EU-handlingsplan for onlinesvindel, og minder om behovet for at imødegå de høje niveauer af svig gennem fornuftige forebyggelses- og afbødningsforanstaltninger på de forskrifts-, tilsyns- og forvaltningsmæssige niveauer;

41.fremhæver nødvendigheden af at fokusere indsatsen på forståelse af pensionsforhold, for at bidrage til tryghed i pensionsalderen for EU-borgerne og til at garantere, at disse er bevidste om betydningen af folkepension, arbejdsmarkedspension og tillægspension; minder om betydningen af forsikrings- og pensionsprodukter som opsparingsformer, der gavner både borgernes finansielle stilling og sikkerhed samt kapitalmarkedernes konkurrenceevne, hvad der vil give øget impuls til opbygningen af opsparings- og investeringsunionen;

42.opfordrer Kommissionen og de europæiske tilsynsmyndigheder til at vedligeholde, udbygge og løbende ajourføre et søgbart og tilgængeligt EU-register over EU's og nationale initiativer til læring om finansielle færdigheder, som beskrevet i Kommissionens meddelelse, herunder bedste praksis for kursusforløb på arbejdspladsen, projekter til inddragelse af unge samt lokalsamfundsbaserede tilgange med sigte på at understøtte en opskalering af medlemsstaternes positive erfaringer; understreger, at dette register bør være baseret på eksisterende platforme og infrastruktur og bør trække på eksisterende nationale og private ressourcer i videst muligt omfang for at forhindre dobbeltarbejde, hvad der ellers ville kunne lægge pres på EU's budget, fremhæver, at fokus bør være på kvaliteten og sammenligneligheden af de foreliggende informationer; fastholder, at dette register skal have et særskilt afsnit om ressourcer til cybersikkerhed og forebyggelse af svindelnumre, som skal være oprettet i samarbejde med nationale cybersikkerhedsagenturer; fremhæver, at registret også bør omfatte innovative og dokumenterede initiativer fra lande uden for EU, der kan fungere som forlæg for EU-tiltag, idet der fortsat skal sikres omkostningseffektivitet og ikke må skabes unødvendige yderligere administrative byrder for de involverede parter;

43.fremhæver, at projekter vedrørende finansiel forståelse, der finansieres eller samfinansieres med midler fra EU, eller som drives i myndighedsregi, bør understøttes af stringente evalueringsværktøjer, herunder i hensigtsmæssigt omfang forudgående og efterfølgende evalueringer og spørgeundersøgelser, med det formål at måle udviklingen i finansiel forståelse blandt læringsforløbenes elever og kursister og det omfang, hvori de ændrer finansiel adfærd;

44.opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2027 at aflægge rapport om implementeringen og virkningerne af finansforståelsesstrategien, idet informationerne opdeles efter medlemsstat og målområde, og idet den omhandler ambassadørnetværkets resultater, den foreslåede adfærdskodeks og den EU-dækkende oplysningskampagne, samt til at foreslå yderligere tiltag, hvis det skønnes nødvendigt; opfordrer Kommissionen til at fremlægge disse resultater for Parlamentet; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en statusrapport herom hvert tredje år og/eller en Eurobarometer-undersøgelse om finansiel forståelse;

45.anerkender, at man kan opnå finansiel forståelse fra flere forskellige kilder, og at en hel vifte af tilgange derfor er gavnlig; anerkender også, at nogle mennesker allerede afsøger mulighederne for detailinvestering via letanvendelige produkter såsom børsnoterede fonde, ofte via onlineportaler eller digitale applikationer; understreger den værdi for samfundet og for den enkeltes finansielle sikkerhed, som detailinvestorers øgede deltagelse på finansielle markeder medfører, for så vidt som deres deltagelse foregår på et velinformeret grundlag; glæder sig over bevægelsen i retning af en investeringskultur blandt EU-borgerne, delvist drevet af medier og onlineengagement, og opfordrer til at fremskynde denne udvikling;

46.glæder sig over Kommissionens tilsagn om at tilstræbe forskriftsmæssig forenkling og forventer, at disse bestræbelser vil føre til mindre kompleksitet ved finansielle produkter, samtidig med at de høje standarder for investorsikkerhed fastholdes; anmoder Kommissionen om at anvende principperne i finansforståelsesstrategien såvel som principperne om proportionalitet, nærhed og evidensbaseret analyse i forbindelse med eventuelle initiativer til forskriftsmæssige rammer for bankvirksomhed, finansmarkeder eller forsikringsvirksomhed med det formål at gøre finansielle produkter mere gennemskuelige og lettere at forstå for slutbrugerne, uden af de eksisterende forbruger- og investorbeskyttelsesstandarder forringes; finder det endvidere vigtigt at tage disse principper i betragtning i forbindelse med den påtænkte læringspakke, som fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2026;

47.indskærper, at der er behov for systematisk sammenhæng mellem de forskellige politikker inden for områderne finansiel forståelse, regler for beskyttelse af detailinvestorer, EU-planen for SIA-konti, øvrige SIU-initiativer samt bankvirksomheds- og finansmarkedsforordninger med det formål at garantere forbrugerbeskyttelse og værne om udbuddet af gennemsigtige, risikoafpassede, men lettilgængelige finansielle produkter til borgerne;

48.understreger, at finansiel forståelse også skal omfatte færdigheder inden for cybersikkerhed, herunder at kunne gennemskue phishingforsøg, onlinesvindelnumre og AI-genereret svig, og opfordrer Kommissionen til at sammenkoble sine strategier for finansiel forståelse og cybersikkerhed via koordinerede oplysningskampagner;

49.tilslutter sig, at der udpeges en årlig "dag for europæisk finansiel læring" til at fremme igangværende oplysningsinitiativer, der følger op på Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om "finansiel forståelse og uddannelse for europæerne" af 16. juli 2025;

50.gentager sin opfordring til systematisk overensstemmelse med retsakter også uden for områderne finansielle tjenesteydelser og banksektoren og understreger betydningen af at garantere, at aspekterne ved finansiel forståelse tages i betragtning i forbindelse med den kommende retsakt om digital retfærdighed og håndhævelsen af forordningen om digitale tjenester, således at onlineplatformes forpligtelser og forbrugerlovgivningen understøtter resultatopnåelsen vedrørende finansiel forståelse og sikre digitale investeringsforløb;

51.bemærker, at den digitale revolution foranlediget af kunstig intelligens giver mulighed for at kombinere finansiel læring med digitale færdigheder, således at finansiel læring kan individualiseres ved hjælp af AI og forskellige digitale værktøjer; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af en rapport til forelæggelse for Parlamentet at undersøge potentiale, risici og begrænsninger ved AI i at fremme finansiel forståelse, herunder personaliserede, AI-baserede læringsværktøjer, der er skræddersyet til forskellige brugerbehov, og til at anvende AI-teknologi til at afsløre svig, svindelnumre og andre AI-genererede trusler;

52.fremhæver, at AI kan støtte opskalering af økonomisk overkommelig finansiel rådgivning, muliggøre automatiseret oprettelse af personaliserede porteføljer, udvide programmer for finansiel læring og understøtte etableringen af skræddersyede incitamenter til adfærd, der er optimeret til den individuelle aktørs egne finansielle mål; påpeger, at AI-værktøjer også kan indebære væsentlige risici, afhængigt af hvordan de anvendes af finfluencere; opfordrer Kommissionen til i den henseende omhyggeligt at overveje, hvordan indvirkningerne af kunstig intelligens skal håndteres, og til at afbøde de potentielle risici herved, herunder hvad angår anvendelse af personoplysninger;

53.tilskynder Kommissionen til at indarbejde nationale sammenligningsordninger for SIA-konti i en EU-sammenligningsmekanisme, der skal omfatte sammenligningsberegnere for all-in-/TER-gebyrer og visuelle forklaringsværktøjer for aspekter såsom risiko og afkast, rentes rente, inflation og gebyrer;

54.gentager i den forbindelse, at muligheden for overførsel af SIA-konti mellem udbydere og på tværs af landegrænser er vigtig for at indfri opsparings- og investeringsunionens mål og højne finansiel bevidsthed og forståelse; er i den forbindelse af den opfattelse, at overførselsmuligheden for SIA-konti bør være billig og ikke bør udløse beskatning;

55.opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig evaluering af muligheden for at udarbejde en altomfattende rapport om indkredsning af behovet for og merværdien af eventuelle målrettede lovgivningsinitiativer, der tager sigte på at tilpasse og forenkle essentiel lovgivning, så det stemmer overens med de politiske målsætninger om at højne niveauet af finansiel forståelse, digitale færdigheder, datakundskaber og mediekundskab;

56.understreger også betydningen af initiativer og indhold vedrørende finansiel forståelse med hensyn til at håndtere de realøkonomiske virkninger af investeringer, der er baseret på standarder for virksomheders sociale ansvar, dvs. miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige standarder, og deres bredere værdi for samfundet;

57.fremhæver den potentielle merværdi af projekter for finansiel forståelse, digitale færdigheder og detailinvestorbeskyttelse inden for rammerne af Horisont Europa i tråd med behovet for at tiltrække globale, adfærdsmæssige finanstalenter til EU;

58.understreger betydningen af at integrere omfattende evidensbaserede oplysninger om kryptoaktiver i initiativer vedrørende finansiel læring;

59.fremhæver den tiltagende rolle, som finfluencere spiller som formidlere af finansiel information, og af at disse ofte henvender sig til unge og andre hidtil oversete målgrupper; bemærker deres potentiale til at forbedre den finansielle forståelse, men indskærper, at de skal overholde gældende regler for finansielle reklamer og forbrugerbeskyttelse, og at de bærer et større og flersidigt ansvar over for deres publikum; anerkender finfluencernes tiltagende rolle som de primære kilder til kommerciel informationsformidling om finansielle tjenesteydelser eller investeringstjenester over for visse grupper;

60.er af den opfattelse, at SoMe-indhold udgør en forståelig formidling af oplysninger til offentligheden, og fremhæver, at formålet med ethvert initiativ om finansiel forståelse bør være at fremme ansvarlig og tilgængelig videndeling, snarere end at begrænse finfluencernes kreativitet eller rækkevidde;

61.gentager, at der skal skelnes klart mellem finfluencere, der opererer på gennemsigtig vis, dvs. dem som oplyser om interessekonflikter og fremmer læringsindhold, og så dem, der bruger finansiel læring som skalkeskjul for med svigagtig eller ondsindet adfærd at promovere uautoriserede produkter eller give ukyndig rådgivning, herunder ved direkte skriftlige henvendelser til folk eller links til gruppebaserede beskeder, for at promovere spekulationsprodukter og hasardspilstjenester, ofte i strid med EU-lovgivningen om vildledende reklamer og forbrugerbeskyttelse; erkender, at kernen i visse finfluenceres aktiviteter ofte er baseret på at tiltrække sig opmærksomhed, og at dette kan medføre promovering af højrisikobetonede spekulationsprodukter, der er uegnede for detailinvestorer, hvad der kræver en specifik tilgang fra nationale og EU-myndigheders side; understreger derfor, at det er nødvendigt med virkningsfuld, tværnational håndhævelse af EU-retten, og at netværket for forbrugerbeskyttelsessamarbejde har en funktion at udfylde i den henseende;

62.opfordrer finfluencerkredsene til at modtage finansiel læring for at sætte sig i stand til at producere uafhængigt indhold og tjekke nøjagtigheden af informationer; opfordrer medlemsstaterne til at udbyde læring til finfluencere om juridiske forpligtelser og om grundelementerne ved finansiel læring, forestået af myndigheder og akkrediterede undervisere;

63.bemærker, at mens finansielle rådgivere er underlagt strenge forskrifts- og tilsynsmæssige krav, fungerer finfluencere sommetider reelt som onlinebaserede finansielle rådgivere uden, som det er i dag, at være underlagt nogen specifikke regel- og tilsynskrav, hvilket skaber grobund for vildledende praksisser; noterer sig i den forbindelse de ændringer, der vil blive indført med direktivet om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF, 2011/61/EU, 2014/65/EU og (EU) 2016/97 for så vidt angår regler for beskyttelse af detailinvestorer i Unionen (omnibusdirektivet om en detailinvesteringsstrategi), som har til formål at håndtere de risici, som finfluencere udsætter detailinvestorer for, ved at pålægge finfluencere og de firmaer, der gør brug af deres tjenesteydelser, visse forpligtelser; bemærker dog, at visse finfluencere hverken er hyret af godkendte finansielle institutioner eller tilbyder godkendte finansielle produkter eller rådgivning og derfor ikke er omfattet af de kompetente myndigheders tilsynskompetence;

64.opfordrer Kommissionen til udtrykkeligt at medtage finfluencere og platforme med finansrelateret indhold i anvendelsesområdet for den kommende europæiske adfærdskodeks for private og almennyttige organisationer, ved at indføre en ordning om et frivilligt verifikationsstempel for regeloverholdende indholdsskabere, med henblik på at fastsætte fælles minimumsstandarder for gennemsigtighed, for håndtering af interessekonflikter og for kvaliteten af den rådgivning, der gives; indskærper, hvor vigtigt det er med pligtbaserede og etiske standarder for finfluencere såvel som for de varemærker, de samarbejder med, i betragtning af deres potentielle indvirkning på deres publikums finansielle trivsel;

65.pointerer, at finansielle formidlere i henhold til gældende ret er forpligtet til at efterleve visse bestemmelser, der har til formål at sikre investorer et maksimalt beskyttelsesniveau; bemærker, at bestemmelser vedrørende aktiviteter – og hermed forbundne investeringer – med henblik på at forbedre rådgivernes tekniske kompetencer er en iboende del heraf; noterer sig, at den indgåede aftale om opdatering af strategien for detailinvesteringer omfatter indførelse af et krav om skriftlig aftale mellem finfluencere og investeringsfirmaer, hvad der vil forbedre gennemsigtighed og detailinvestorbeskyttelse;

66.understreger behovet for klare og formålstjenlige rammer, hvormed de nationale kompetente myndigheder kan føre tilsyn og have hånd i hanke med finfluencere med henblik på at beskytte forbrugerne mod misinformation og interessekonflikter og på at bevare tilliden til finansiel onlinelæring;

67.opfordrer onlineplatforme til at fremlægge oplysninger for forbrugerne på gennemsigtig vis om de risici, der er forbundet med højrisikobetonede finansielle instrumenter, eksempelvis ved at benytte advarselsmærkning, og til at implementere salgsfremstødsgenkendelsesværktøjer til mærkning af kommercielt indhold; anbefaler at indføre hurtige, effektive læringsinstrumenter indlejret i sponsoreret indhold i overensstemmelse med EU's og OECD's kompetencerammer og med henvisninger til anerkendte offentlige ressourcer;

68.fremhæver betydningen af formålstjenligt opsyn med og effektiv håndhævelse af de EU-retslige rammer, navnlig forordningen om digitale tjenester og direktivet om audiovisuelle medietjenester, i forbindelse med kommerciel kommunikation online for så vidt angår at beskytte forbrugernes trivsel og mindske risikoen for finansiel overlast online;

69.opfordrer disse platforme til at fortsætte med at promovere fremtrædende og legitime læringskanaler, som virker for finansiel forståelse, og indskærper endnu en gang det ansvar, som platforme har for at indkredse og afbøde farerne ved vildledende indhold og onlinesvindel, herunder ved at implementere nyskabende elementer inden for mærkning af kommerciel kommunikation, risikovarslingsløsninger og hasteprocedurer for anmeldelse og fjernelse af ulovligt eller klart skadeligt indhold; bemærker betydningen af at opretholde forskrifts- og tilsynsmæssige rammer, der er fleksible og i stand til at inkorporere fremvoksende tendenser på de finansielle markeder, for dermed at sikre, at tiltag inden for disse rammer holder trit med udviklingen i den virkelige verden, herunder vedrørende sociale medier og finfluencere;

70.opfordrer indtrængende platformene til at forfine indkredsning og håndtering af indhold, der kan tilskynde til pyramidespil eller andre potentielt vildledende fiduser rettet mod uerfarne detailinvestorer; understreger behovet for hurtig og obligatorisk indgriben fra platformenes side for at fjerne vildledende eller svigagtigt indhold, og for mærkbare konsekvenser for de ansvarlige influencere;

71.indskærper nødvendigheden af, at finfluencere gennemfører læringsforløb, så det sikres, at de gøres fortrolige med den gældende jura, de etiske standarder og gennemsigtigheds- og oplysningskraven, og indskærper også vigtigheden af, at de på klar og afbalanceret vis oplyser om fordele såvel som risici ved de produkter eller tjenesteydelser, de gør reklame for; opfordrer medlemsstaterne til at fremme oplæring af finfluencere i, hvilke juridiske og etiske standarder de skal følge, når de promoverer finansielle produkter;

72.understreger, at finfluencere bærer et socialt ansvar i betragtning af, at de er i stand til at øge det opsøgende arbejde over for nye dele af offentligheden, såvel som af deres bidrag til at højne den finansielle forståelse; opfordrer derfor disse digitale aktører til at bidrage til udarbejdelsen af den europæiske finansielle strategi og til at deltage i arrangementer og initiativer i Kommissionens eller medlemsstaternes regi, samtidig med at de efterlever de højeste standarder for uafhængighed og gennemsigtighed samt reglerne for uvildige finansielle promoveringsaktiviteter;

73.erklærer sig indstillet på at bistå en evaluering af merværdien af EU's vejledning om finfluencerkommunikation i betragtning af den potentielle skadevirkning af reklamer for risikable produkter og uverificeret eller vildledende rådgivning, som promoveres af visse aktører uden behørig ansvarsdragelse;

74.henleder opmærksomheden på, at hvis finfluencere på sociale medier deler en mening vedrørende værdien af eller prisen på et finansielt instrument eller anbefaler en investeringsstrategi, selv i læringsmæssigt øjemed, kan dette udgøre en investeringsanbefaling som omfattet af anvendelsesområdet for markedsmisbrugsforordningen (MAR) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/596/oj).; bemærker, at nogle af de offentlige meddelelser, der slås op på sociale medier, kan indebære risici for markedsmisbrug, dvs. markedsmanipulation, insiderhandel og ulovlig offentliggørelse af intern viden Advarslen "For people posting Investment Recommendation on social media" udstedt af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed den 6. februar 2024.;

75.opfordrer indtrængende ESMA og de nationale myndigheder til at udstede en praktisk vejledning i, hvornår opslag på sociale medier klassificeres som investeringsanbefalinger i henhold til EU's regler om markedsmisbrug og med præcisering af offentliggørelsesforpligtelser;

76.bemærker den stigende anvendelse af AI-genereret finansielt indhold og opfordrer til standarder for oplysning om AI-oprindelse og brug af vandmærker, i overensstemmelse med AI-forordningen Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens) (EUT L, 2024/1689, 12.7.2024), ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1689/oj). og den sektorspecifikke vejledning for anvendelse af kunstig intelligens i investeringstjenesteydelser til detailinvestorer;

77.opfordrer Kommissionen til fuldt ud at håndhæve EU's regler på det digitale område, navnlig forordningen om digitale tjenester, med henblik på at sikre, at onlineplatforme påtager sig deres fulde ansvar for at afbøde risici og beskytte forbrugere mod onlinesvig og finansielle svindelnumre, herunder AI-genererede deepfakes; opfordrer yderligere Kommissionen, medlemsstaterne og de europæiske tilsynsmyndigheder til at styrke deres overvågning og mekanismer til tidlig varsling, herunder via anvendelse af avancerede analyseværktøjer, for bedre at beskytte investorer og værne om tilliden til det finansielle marked, idet offentlighedens tillid er central for at kunne opbygge finansiel forståelse og frigøre private investeringer;

78.minder om, at medlemsstaterne i henhold til direktivet om audiovisuelle medietjenester er forpligtede til at fremme og træffe foranstaltninger til udvikling af mediekundskab, og at de skal aflægge rapport til Kommissionen herom; opfordrer de nationale medietilsynsmyndigheder til at medtage emner vedrørende finansiel forståelse og finfluencere i anvendelsesområdet for deres foranstaltninger til udvikling af mediekundskab;

79.opfordrer Det Europæiske Råd for Medietjenester og Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester til at vejlede yderligere om mulige foranstaltninger til at højne niveauet for digitale færdigheder og mediekundskab, herunder aktiviteter i relation til finfluencere, og til løbende at træffe koordinerede foranstaltninger for at minimere risikoen for, at brugere udsættes for finansielle svindelnumre eller skjulte kommercielle budskaber i forbindelse med finansielle tjenester eller investeringstjenester;

80.foreslår, at Kommissionen arrangerer et tværeuropæisk topmøde med deltagelse af finfluencere, repræsentanter for brancherne finansielle tjenesteydelser og fintech, forbrugergrupper og lovgivere, for at drøfte bedste praksis for finansiel forståelse online og for at afsøge hensigtsmæssige, forholdsmæssigt afpassede tilgange (såsom egenkontrol eller frivillige standarder) med henblik på at sikre nøjagtigheden af digitalt finansielt indhold; anbefaler, at dette topmøde inddrager civilsamfundsorganisationer, fagforeninger, forbrugersammenslutninger, undervisere og institutionsinteressenter;

81.opfordrer Kommissionen og nationale regeringer til at arbejde sammen med finfluencere om at producere informative, faktabaserede, ansvarlige og engagerende, målrettede mediekampagner om de muligheder, som detailinvestorernes deltagelse i finansielle markeder giver, og til at fremme finansiel forståelse på en attraktiv måde med henblik på at skabe en investeringskultur i Unionen;

82.understreger, at anvendelsen af digitalisering og kunstig intelligens kan generere væsentlig merværdi i relation til at gøre investeringsmuligheder, konkurrence og gennemsigtighed mere synlige ved bl.a. at stille værktøjer til finansiel forståelse og gebyr- og produktsammenligning og personaliserede afkastvurderinger på grundlag af markedsdata i realtid til rådighed;

83.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.