1.glæder sig over og støtter Kommissionens initiativ til i sin vision for landbrug og fødevarer at indlede et arbejdsforløb vedrørende husdyr, der har til formål at kortlægge og udvikle passende politiske tilgange til støtte for husdyravl og styrke dens konkurrenceevne gennem målrettede og territoriale løsninger snarere end en "universalløsning", og i den forbindelse ud over fødevaresikkerhed, modstandsdygtighed og håndtering af dyresygdomme at tage højde for klima- og naturbeskyttelse samt dyrevelfærd; understreger, at diversiteten i husdyrproduktionen, arternes behov og forskellene mellem de lokale forhold kræver løsninger, der er skræddersyet til et nationalt, regionalt eller subregionalt niveau; opfordrer Kommissionen til at træffe særlige foranstaltninger vedrørende husdyravl i bjergområder og fjerntliggende og ugunstigt stillede områder;

2.udtrykker bekymring over initiativer eller lovgivningsforslag, der gennem direkte eller indirekte foranstaltninger virker afskrækkende på husdyravl; insisterer på, at husdyrsektoren ikke bør underlægges en reguleringsordning, der er udformet til tunge industrier;

3.opfordrer Kommissionen til på grundlag af arbejdet i EU's arbejdsforløb for husdyr at nedsætte en gruppe på højt plan om husdyr, der er inspireret af gruppen på højt plan om vinpolitik, og som inddrager alle relevante interessenter, herunder landbrugere, medlemsstaternes repræsentanter fra husdyrsektoren, den akademiske verden og dyrlægeerhvervet, repræsentative sammenslutninger og relevante dyresundhedsorganisationer, repræsentanter for industrien og repræsentanter for lokale myndigheder; påpeger, at sammensætningen af denne gruppe bør afspejle mangfoldigheden af EU's områder ved at sikre en afbalanceret repræsentation af forskellige regionale forhold, herunder områder med høj husdyrtæthed;

4.mener, at denne gruppe på højt plan ved at samle medlemsstaterne og interessenterne bør reflektere over de udfordringer, som husdyrsektoren står over for, og tilvejebringe konkrete og sociale løsninger, navnlig baseret på forskning på dette område; opfordrer til en åben og konstruktiv dialog mellem alle interessenter for at tilskynde til samarbejde, udvikle praktiske løsninger og sikre faktabaseret kommunikation om husdyravl; mener, at disse løsninger navnlig bør omhandle flytning af produktion uden for Europa, generationsskifte og fremme af investeringer for at fremme husdyrbrugets konkurrenceevne;

5.understreger, at de specifikke udfordringer, der påvirker husdyrsektoren, kræver en koordineret, flerdimensionel politisk reaktion, der, samtidig med at der undgås afvejninger mellem disse udfordringer, fuldt ud afspejler husdyrbrugets økonomiske, miljømæssige og sociale betydning i EU og dets landdistrikter; mener endvidere, at denne politiske reaktion også bør afspejle sektorens bidrag til samhørighed i landdistrikterne, fødevaresikkerhed, bæredygtig arealforvaltning, dyrevelfærd og forsyning af animalsk protein på EU-markedet;

6.opfordrer Kommissionen til at skabe en stabil og forudsigelig ramme for landbrugere ved at begrænse unødvendige reguleringsmæssige byrder og forenkle reglerne for husdyr, navnlig for små bedrifter og familielandbrug, og dermed lette driften og støtte sektorens udvikling; understreger behovet for at vurdere den kumulative virkning af EU-lovgivningen og for at forhindre retsusikkerhed og administrative byrder som følge af EU-retten og national overregulering;

7.påpeger, at en forbedring af husdyravlens sociale, økonomiske og miljømæssige bæredygtighed afhænger af en langsigtet vision, der tager fat på en bred og indbyrdes forbundet vifte af faktorer, herunder prismæssig og ikkeprismæssig konkurrenceevne, evnen til at tilpasse sig klimaændringer og dermed forbundne ekstreme vejrforhold og dyresygdomme; mener, at andre yderst relevante faktorer omfatter næringsstofforurening, udvikling og levering af lønnede økosystemtjenester, målrettet investeringsstøtte, fremme af dyrevelfærd, innovation og digitaliseringsincitamenter samt generationsskifte, adgang til støtte- og rådgivningstjenester og forbedring af leve- og arbejdsvilkårene for husdyrproducenter;

8.understreger, at landbrugerne har den største interesse i at sikre deres dyrs gode helbred og velfærd, da dette er både et etisk og økonomisk krav; understreger, at dyrevelfærden på landbrugsbedrifter også er forbundet med den enkelte husdyravlers kompetencer; understreger vigtigheden af uddannelse og regelmæssig efteruddannelse i denne sammenhæng;

9.fremhæver, at mangfoldigheden af de europæiske husdyrbrug – lige fra frilandsbrug i bjergområder, der ofte involverer græsarealer af høj miljøværdi og truede opdrættede arter og racer, til store specialiserede og højeffektive bedrifter, afgrødesystemer, regenerativt og økologisk landbrug og græsningsarealer, sæsonbestemt græsningsskifte, skovgræsning og små husdyrbrug til personlig brug og de mange forskellige husdyrracer, der holdes – gør det muligt for bedrifterne at levere en række komplementære varer og tjenesteydelser og dermed styrke modstandsdygtigheden i hele husdyrsektoren, samtidig med at de imødekommer en lang række krav fra forbrugerne; opfordrer Kommissionen til at fremme og muliggøre mangfoldigheden af produktionssystemer;

10.fremhæver behovet for øget gennemsigtighed i tildelingen og anvendelsen af europæiske midler bevilget til ikkestatslige organisationer (NGO'er) for at forhindre enhver risiko for omdirigering eller uretmæssig påvirkning af EU's politikker; opfordrer Kommissionen til at oprette et offentligt register, der indeholder oplysninger om beløbet for og formålet med finansiering modtaget af NGO'er; er bekymret over tildelingen af midler, herunder gennem programmet for miljø- og klimaindsatsen (LIFE), til NGO'er, der udøver lobbyvirksomhed, især inden for dyrevelfærd, over for EU-institutionerne, som dermed risikerer at være i strid med principperne om magtdeling og loyalt samarbejde; opfordrer Kommissionen til at standse finansieringen af NGO'er, der udøver målrettet lobbyvirksomhed og tegner et vildledende, militant og ideologisk billede af husdyravl i Europa; opfordrer endvidere Kommissionen til at sørge for, at alle modtagere af konsoliderede midler offentliggør deres møder med repræsentanter for EU-institutionerne, når de søger at påvirke Unionens politikker;

11.bemærker, at opretholdelsen af en blomstrende, bæredygtig og modstandsdygtig husdyrsektor i EU vil gavne den globale fødevaresikkerhed, styrke EU's fødevaresuverænitet og økonomiske vækst og bidrage til en afbalanceret og mangfoldig europæisk kost gennem forbrug af animalske produkter af høj ernæringsmæssig kvalitet, der er en unik kilde til flere mikronæringsstoffer og bioaktive forbindelser, hvis ernæringsmæssige værdi ikke i tilstrækkelig grad kan erstattes af plantebaserede eller kunstige alternativer, og som bør anerkendes ved udarbejdelsen af evidensbaserede kostråd;

12.bemærker, at FAO's rapport fra 2023 med titlen "Contribution of terrestrial animal source foods to healthy diets for improved nutrition and health outcomes" (Bidrag fra jordbaserede animalske fødevarer til sunde kostvaner med henblik på bedre ernærings- og sundhedsresultater) fremhæver den rolle, som animalske fødevarer spiller med hensyn til at levere protein af høj kvalitet og vigtige mikronæringsstoffer, der kan mangle i plantebaseret kost; understreger, at disse fødevarer er afgørende for børn, teenagere, gravide og ammende kvinder, kvinder i den fødedygtige alder, ældre og personer, der lever med kroniske sygdomme, og at de kan være vanskelige at erstatte med plantebaserede alternativer;

13.understreger husdyravlens betydning for regionale værdikæder og lokale markeder; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en konsekvensanalyse for at fastslå de sociale og økonomiske konsekvenser af en yderligere afvikling af netværket af regionale slagterier;

14.opfordrer til en afbalanceret tilgang, der anerkender den afgørende rolle, som animalske produkter spiller i den globale ernæring, samtidig med at der tages højde for betydningen af en sådan produktion for indkomsten for bedrifter og den økonomiske stabilitet; minder om, at husdyr spiller en vigtig rolle i den cirkulære økonomi og upcycling af affaldsstrømme fra fødevareindustrien og i flere sektorer såsom tekstiler, beklædning, fodtøj, lædervarer, byggeri, kosmetik og lægemidler; påpeger behovet for samtidig at tage fat på produktionssystemernes forskellige indvirkninger på miljøet, klimaet og dyrevelfærden;

15.understreger behovet for fortsat at sikre fødevaresikkerheden i Europa og samtidig minimere miljøpåvirkningen, hvilket er en udfordring, der skal imødegås ved hjælp af gennemsigtige, videnskabeligt baserede tilgange og innovation;

16.understreger, at det er afgørende at forbedre produktiviteten, modstandsdygtigheden, effektiviteten og bæredygtigheden i EU's husdyrsektor for at øge den indenlandske forsyning af proteiner af høj kvalitet, der opfylder EU's forbrugeres behov og styrker fødevaresikkerheden, navnlig i forbindelse med volatiliteten på det globale marked, de geopolitiske spændinger og den forventede stigning i den globale proteinefterspørgsel i de kommende 30 år; bemærker, at EU fortsat er stærkt afhængig af import af plantebaserede proteiner til dyrefoder fra et begrænset antal partnere, hvilket undergraver proteinsuveræniteten og gør fødevaresystemet sårbart over for globale markedsudsving;

17.understreger, at en bæredygtig, diversificeret og indenlandsk proteinproduktion er afgørende for at sikre tilstrækkelige og sikre fødevarer og foder af høj kvalitet; fremhæver, at sektoren for animalsk protein kan støtte en sådan produktion ved at anvende husdyrgødning som naturlig gødning og genvinde vegetabilske biprodukter til foder og affaldsstrømme fra fødevarer for at fremme et mere integreret, cirkulært og bæredygtigt system; glæder sig over Kommissionens meddelelse i sin vision for landbrug og fødevarer om, at den vil udarbejde en omfattende plan for et mere selvforsynende og bæredygtigt EU-proteinsystem, der tager fat på produktion, import og forbrug af proteiner i EU for at sikre landbrugsfødevaresystemets langsigtede modstandsdygtighed;

18.understreger behovet for at styrke landbrugernes position i landbrugsfødevareværdikæden, herunder gennem kooperativer, producentorganisationer og sammenslutninger, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge mekanismer, der sikrer, at landbrugerne modtager priser, der som minimum dækker deres produktionsomkostninger; minder om, at det er afgørende at give husdyrproducenter anstændige, rimelige og mere stabile indkomster, bedre arbejdsvilkår, social anerkendelse, forbedret adgang til kredit og bæredygtig finansiering til forskning og investeringer i husdyrkvalitet for at sikre sektorens økonomiske bæredygtighed og behørigt værdsætte landbrugernes rolle med hensyn til at sikre EU's fødevareforsyning og tiltrække yngre generationer;

19.understreger, at ustabile priser, høje produktionsomkostninger, overdrevent bureaukrati og samfundets manglende anerkendelse af erhvervet har bidraget til, at folk forlader landbruget og til sektorens aldring; påpeger, at små og mellemstore virksomheder allerede skal opfylde en lang række krav, hvis virkninger ikke afspejler et rimeligt cost-benefit-forhold; gentager derfor behovet for effektive instrumenter til at støtte indkomsten, mindske bureaukratiet, forenkle den eksisterende lovgivning og forbedre anerkendelsen af landbrugsarbejde i samfundet som nøgleelementer til at sikre husdyravlens levedygtighed på lang sigt i Den Europæiske Union; opfordrer Kommissionen til at støtte husdyrsektoren og gå videre med vedtagelsen af sin husdyrstrategi;

20.påpeger, at investeringer i nye stalde og renovering af eksisterende stalde er forbundet med betydelige omkostninger og skal planlægges og gennemføres på lang sigt; advarer om, at revisioner af dyrevelfærdslovgivningen kan føre til, at stalde mister deres godkendelser og dermed skal ombygges med store omkostninger flere år før udløbet af deres planlagte levetid; opfordrer Kommissionen til så vidt muligt at fremme god godkendelsespraksis i medlemsstaterne og til at skabe passende incitamenter;

21.understreger, at bæredygtigt husdyrbrug, navnlig på små og mellemstore bedrifter, er afgørende for landdistrikternes socioøkonomiske levedygtighed, navnlig bjergområder, husdyrrige områder og ugunstigt stillede områder såsom permanente græsarealer, tørvemoser og enge, hvor det ofte er den vigtigste eller endda eneste levedygtige økonomiske aktivitet, der opretholder produktion, økonomisk vækst og landskabsbevarelse; understreger, at husdyravl ikke blot skaber beskæftigelse i landdistrikterne og bidrager til at forhindre affolkning, men også bidrager til aktiv arealforvaltning, brandforebyggelse, bevarelse af biodiversiteten og bevarelse af kultur- og landskabsarven; fremhæver, at den i mange regioner spiller en uerstattelig rolle for den territoriale samhørighed og for at holde lokalsamfundene i live; understreger, at ekstensivt husdyrbrug med græssende husdyr er en effektiv metode til at belønne landbrugere for de økosystemtjenester, de leverer;

22.opfordrer Kommissionen til at iværksætte en plan, der fremmer nye teknologier, foderinnovation og genetisk forbedring af besætninger, til at øge investeringerne i offentlig og privat forskning i dyreavl og genetik, til at lette udbredelsen af god praksis i stedet for at indføre omfattende numeriske foranstaltninger til omstrukturering af besætninger, der vil reducere og bringe den europæiske fødevaresuverænitet og -sikkerhed i fare, og til at optimere produktionen og effektiviteten; understreger, at dyreavl er et vigtigt redskab til at forbedre produktiviteten, effektiviteten og dyresundheden; understreger, at EU er førende inden for forskning og innovation på området for dyreavl og ‑genetik;

23.opfordrer til, at der udarbejdes en plan for beskyttelse af genpuljen af forskellige truede traditionelle racer, fremme af lokale arter og opdræt af rustikke racer, der er bedre tilpasset det lokale klima, og udbredelse af bedste praksis, samtidig med at den genetiske mangfoldighed bevares; understreger behovet for at opretholde støtten i henhold til artikel 27 i Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 Kommissionens forordning (EU) 2022/2472 af 14. december 2022 om forenelighed med det indre marked efter artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde af visse kategorier af støtte i landbrugs- og skovbrugssektoren og i landdistrikter (EUT L 327 af 21.12.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2472/oj). for at støtte genetiske fremskridt inden for animalsk produktion; understreger det presserende behov for at fremme forskning, innovation og indførelse af evidensbaseret praksis, der forbedrer husdyravlens bæredygtighed på tværs af dens miljømæssige, sociale og økonomiske dimensioner, herunder gennem målrettede investeringer i genetisk forskning, ernæringsmæssig effektivitet og udvælgelse af langtidsholdbare produktionsegenskaber, og behovet for at stimulere og finansiere forskning og innovation i husdyrtætte områder for at mindske miljøpåvirkningen og samtidig fremme høje dyrevelfærdsstandarder og integrerede og modstandsdygtige forsyningskæder for husdyr; bemærker, at genetisk forbedring med god forvaltning og innovation kan reducere emissionerne og udgøre et bæredygtigt alternativ til pludselig omstrukturering, der truer bedrifternes levedygtighed og EU's fødevaresuverænitet;

24.anerkender, at Kommissionens vision for landbrug og fødevarer påpeger, at den fælles landbrugspolitik fortsat er afgørende for at støtte landbrugernes indkomst, og at den fælles landbrugspolitiks direkte betalinger fortsat spiller en afgørende rolle med hensyn til at støtte og stabilisere landbrugsindkomsten på bedriftsniveau; understreger betydningen af at sikre direkte indkomststøtte og alle de programmer, der i øjeblikket finansieres af den fælles landbrugspolitik, da husdyrsektoren og sektoren for blandet landbrug er store støttemodtagere under den nuværende fælles landbrugspolitik under første søjle (direkte betalinger, koblede betalinger for oksekød, kalvekød, får og geder) og anden søjle, navnlig gennem støtte til investeringer, betalinger for naturbetingede eller andre områdespecifikke begrænsninger og miljø- og klimavenlige landbrugsforpligtelser; bemærker, at økonomisk levedygtighed og et utilstrækkeligt generationsskifte er en udfordring for mange bedrifter, hvilket kræver særlig opmærksomhed og produktionsrelaterede subsidier, og understreger betydningen af koblede betalinger til aktive landbrugere; opfordrer til et dedikeret og robust budget for den fælles landbrugspolitik i den næste flerårige finansielle ramme og bemærker, at dette skal øremærkes og opretholdes på mindst samme niveau som det nuværende budget for den fælles landbrugspolitik i faste priser, samtidig med at der også tages hensyn til inflationen;

25.understreger den centrale rolle, som kooperativer spiller i betragtning af dyrebaserede produkters letfordærvelige karakter og høje transaktionsomkostninger, og opfordrer Kommissionen til at støtte dem i at øge modstandsdygtigheden, styrke producenternes indflydelse, udnytte biprodukter og generationsskifte og fremme cirkulære tilgange; opfordrer til, at støtten under den fælles landbrugspolitik skræddersys til landbrugsforholdene, navnlig små bedrifter og familielandbrug, og til muligheden for betalinger pr. dyr i husdyrsektoren; understreger behovet for at øge landbrugernes økonomiske levedygtighed gennem diversificering og risikostyringsværktøjer for at forbedre konkurrenceevnen, rentabiliteten og den langsigtede modstandsdygtighed;

26.bemærker, at landbrugerne står over for stigende og forskelligartede risici såsom uforudsigelige markeder, klimaændringer og dermed forbundne ekstreme vejrforhold, dyresygdomme, geopolitiske spændinger og usikre virkninger af handelsaftaler; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til både at styrke krisestyringsværktøjerne og øge reserven til kriser i landbrugssektoren i den fælles landbrugspolitik efter 2027 samt kombinere den med oprettelsen af nye specifikke finansielle instrumenter, der finansieres uden for den fælles landbrugspolitik, da disse foranstaltninger er afgørende for bedre at kunne håndtere de økonomiske tab og yderligere omkostninger, som EU's landbrugere står over for, og for at give dem større stabilitet;

27.opfordrer Kommissionen til at bygge videre på den eksisterende støtte under den fælles landbrugspolitik for at styrke de finansielle og socioøkonomiske mekanismer; insisterer på, at betalinger under den fælles landbrugspolitik fortsat er afgørende for indkomstkontinuiteten inden for husdyrbrug, navnlig for bedrifter, der er specialiseret i produktion af oksekød, mejeriprodukter, får og geder, og dem, der leverer miljøtjenester via ekstensiv græsning; understreger behovet for en overgangsperiode efter 2027 for at muliggøre tilpasning til nye regler; glæder sig over medtagelsen i omnibuspakken for den fælles landbrugspolitik af erhvervelse af kvæg, får og geder af høj genetisk værdi blandt de støtteberettigede udgifter under Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne; opfordrer Kommissionen til at udvide denne bestemmelse til at omfatte svin af høj genetisk værdi til avlsformål i betragtning af deres betydning for den europæiske husdyrsektors konkurrenceevne og modstandsdygtighed; understreger behovet for at opretholde mindst det samme ambitionsniveau i den fælles landbrugspolitik efter 2027; opfordrer endelig Kommissionen til at anerkende de særlige behov hos husdyravlere i tætbefolkede områder og til at yde tilstrækkelig støtte under den fælles landbrugspolitik, idet det bemærkes, at en afbalanceret regional udvikling kan forbedres ved at opretholde antallet af bedrifter og lokal infrastruktur såsom slagterier, foderstoffabrikker og forarbejdningsfaciliteter;

28.opfordrer til incitamenter til ekstensivt og græsbaseret husdyrbrug, navnlig under den fælles landbrugspolitik;

29.understreger behovet for at standse og vende afkapitaliseringen af husdyrsektoren og for at sikre fuld gensidighed i EU's standarder for alle importerede produkter; opfordrer Kommissionen til at udvikle specifikke strategier for at sikre lige vilkår og større sammenhæng mellem dens handels- og bæredygtighedspolitikker; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at tage hensyn til de særlige forhold i landbrugssektoren, sikre fuld gensidighed i EU's standarder ved at medtage spejlklausuler, når der indgås handelsaftaler, og beskytte europæisk landbrug, fødevareproduktion og folkesundhed i alle handelsaftaler; insisterer i denne forbindelse på, at internationale handelsaftaler ikke bør have en negativ indvirkning på europæisk landbrug og bør garantere gensidighed og ikke udgøre en risiko for folkesundheden; understreger, at det haster med at tilpasse markedsinterventioner ved at ajourføre referencepriserne for beskyttelsesklausuler i overensstemmelse med nye markedsvilkår og forvaltningsværktøjer;

30.fremhæver, at husdyravlere også bør kunne drage fordel af den ekstra indtægtskilde fra kulstofbindende dyrkning; opfordrer i denne forbindelse til et gradvist skift væk fra det nuværende system, der er centreret om foreskrevet praksis og forudgående administrativ godkendelse, i retning af en resultatorienteret ramme for emissionsstyring, samtidig med at husdyravlere får mulighed for at beslutte, hvilke metoder og teknologier der skal anvendes, hvorved friheden til at oprette og drive egen virksomhed bevares, og der sikres ansvarlighed med hensyn til at opfylde disse mål;

31.opfordrer Kommissionen til at revidere forordningerne om kødforarbejdning såsom den teknologi, der anvendes til kødkontrol, og harmoniseringen af minimumsretningslinjerne for evaluering af kødindhold, som i øjeblikket begrænser den fulde udnyttelse af døde dyr for at øge gennemsigtigheden i forsyningskæden og sikre højere indtægter for landbrugerne;

32.bemærker, at husdyravl navnlig kan drage fordel af praksisser og teknologier, der kan anvendes til at opnå bedre dyresundhed og dyrevelfærd og opnå effektivitetsgevinster, herunder f.eks. "billige systemer", tovejssystemer og præcisionshusdyrbrug, og gøre brug af nye digitale teknologier, som kan forbedre dyre- og systemforvaltningen, databehandlingen og sporbarheden; anmoder Kommissionen om at aflægge rapport om bedste praksis inden for bæredygtig husdyravl og foreslå konkrete foranstaltninger, der støtter innovation, effektivitet og modstandsdygtighed i sektoren, herunder bedre anvendelse af eksisterende fælles databaser og genbanker for oprindelige racer for at gøre det muligt for avlere, der ønsker det, at fortsætte med at avle visse gamle arter; fremhæver kløften mellem landdistrikter og byområder med hensyn til digitale færdigheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den digitale omstilling gavner landbrugerne;

33.understreger, at bestræbelserne på at forbedre dyrenes produktivitet eller klimamålene ikke må ske på bekostning af dyresundhed og dyrevelfærd;

34.tilskynder til udvikling af politikker, der støtter familiebedrifter og unge og nye landbrugere i at opretholde og forbedre bæredygtig husdyrproduktion og mindre husdyrproduktion som et middel til at sikre deres eksistensgrundlag og fødevaresikkerhed; påpeger, at det derfor er nødvendigt at støtte landbrugerne i at blive veletablerede gennem stærke, målrettede finansielle værktøjer for at gøre dem bedre i stand til at modstå finansielt pres; insisterer på betydningen af kollektive strukturer såsom landbrugsejede og -drevne kooperativer og producentorganisationer;

35.understreger behovet for at styrke støtten til regionerne i den yderste periferi, hvor strukturelle og geografiske forhold fører til meget højere landbrugsomkostninger; opfordrer Kommissionen til at ajourføre POSEI-finansieringen i den næste flerårige finansielle ramme for at afspejle inflationen siden 2007; bemærker, at indeksering alene ikke er tilstrækkelig til at håndtere de stigende produktions-, transport- og forsyningsomkostninger; understreger, at tilstrækkelig POSEI-finansiering er afgørende for at opretholde landbruget, sikre bedrifternes levedygtighed og opretholde EU's økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF;

36.opfordrer Kommissionen til at anerkende de særlige behov og udfordringer, som husdyravlere i bjergområder og ugunstigt stillede områder, herunder øområder, indlandsområder, fjerntliggende regioner og regioner i den yderste periferi, står over for, og til at sikre tilstrækkelig støtte gennem den fælles landbrugspolitik, navnlig gennem koblet støtte, sektorspecifikke interventioner og målrettede foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne; understreger, at opretholdelse af husdyravl i fjerntliggende og ugunstigt stillede områder og øområder bidrager til miljømæssig bæredygtighed, idet det forhindrer, at arealer tages ud af drift, støtter biodiversiteten, bevarer traditionelle landskaber, støtter landbrugernes indkomst og eksistensgrundlag i landdistrikterne og bidrager til at genbefolke landdistrikterne; understreger betydningen af at sikre aktiv deltagelse af repræsentanter for regionerne i den yderste periferi i gruppen på højt plan, da disse regioners specifikke geografiske, socioøkonomiske og produktionsmæssige karakteristika indebærer, at de har deres egne udfordringer, der kræver særlig opmærksomhed i forbindelse med udarbejdelsen af EU-politikker;

37.fremhæver nødvendigheden af globalt samarbejde og videnoverførsel for at støtte bæredygtig husdyravl, navnlig fra europæiske regioner med en meget effektiv husdyrproduktion, der er fremkaldt af en hurtig befolkningstilvækst og urbanisering;

38.opfordrer indtrængende medlemsstaterne og Kommissionen til at investere i uddannelse, efteruddannelse og infrastruktur, der sætter landbrugerne i stand til at gennemføre praksisser inden for husdyravl, der er mere bæredygtige, mere effektive og bedre for dyrs sundhed og velfærd, herunder digitalisering, anvendt forskning, overførsel af viden og undervisning i innovative værktøjer og teknologier til tidlig påvisning og forebyggelse af epizootier såsom sundhedsovervågningssystemer for husdyr; fremhæver vigtigheden af uafhængige rådgivningstjenester i denne henseende og opfordrer medlemsstaterne til at udnytte den fælles landbrugspolitik fuldt ud for at finansiere disse tjenester ordentligt;

39.opfordrer til enklere dyrevelfærdsregler, der fokuserer på at hjælpe landbrugerne gennem uddannelse og støtte i stedet for straffemetoder;

40.opfordrer Kommissionen til at fremlægge sine konklusioner om udviklingen af en dyrevelfærdsmærkning, der garanterer tilstrækkelig og ensartet information til forbrugerne, hvorved man undgår de risici for det indre marked, der er forbundet med udbredelsen af lokale dyrevelfærdsordninger;

41.påpeger, at manglen på unge landbrugere truer den europæiske husdyrsektors økonomiske levedygtighed, kontinuitet generationerne imellem og fremtidige bæredygtighed, idet kun 12 % af landbrugsbedrifterne i EU drives af personer under 40 år; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at forbedre effektiviteten af etableringsstøtte for at overvinde hindringerne for adgang til husdyrsektoren, herunder høje startomkostninger; understreger, at det er vanskeligt at tiltrække unge landbrugere til husdyrsektoren, som lider under manglende tiltrækningskraft på grund af arbejdets krævende karakter såsom lange arbejdstider, begrænsede muligheder for at tage fri og mangel på afløsere og behovet for at tage hensyn til det stigende antal kvinder, der arbejder på husdyrbrug, ved at fremme kønsinkluderende foranstaltninger og muligheder;

42.glæder sig over Kommissionens strategi for generationsskifte; opfordrer Kommissionen til at fremsætte henstillinger og undersøge løsninger til at tackle de vigtigste hindringer for etableringen af unge landbrugere i husdyrsektoren, navnlig store indledende investeringer i infrastruktur, vanskeligheder med at få adgang til jord, navnlig som følge af forskelle mellem medlemsstaterne, begrænset adgang til kredit, mangel på arbejdskraft, spørgsmål vedrørende risikostyring, forebyggelse og bekæmpelse af dyresygdomme samt bureaukratiske byrder;

43.opfordrer Kommissionen til at overveje muligheden for at yde flere direkte betalinger til unge landbrugere; understreger endvidere behovet for at skabe passende betingelser for en anstændig pensionering; understreger, at lettere adgang til kredit og jord, navnlig i medlemsstater med høje jordpriser, samt investering i husdyrkvalitet og bedre tjenesteydelser i landdistrikterne er vigtige forudsætninger for at tiltrække og fastholde en ny generation af landbrugere; understreger, at rådgivningen til medlemsstaterne om at afsætte 6 % af budgettet for den fælles landbrugspolitik til generationsskifte ikke er bindende nok til at sikre tilstrækkelig støtte til unge landbrugere;

44.glæder sig over Kommissionens fremlæggelse af EU's bioøkonomistrategi; opfordrer Kommissionen til at anerkende den rolle, som innovativt husdyrbrug spiller med hensyn til at fremme cirkularitet, og til fuldt ud at frigøre energiproduktionens potentiale, navnlig biogas og biomethan, anvendelsen af fermentat som biobaseret gødning og udnyttelsen af animalske biprodukter gennem destruktionssektoren for at tilvejebringe yderligere indtægtskilder for husdyravlere; understreger, at navnlig tætbefolkede områder med husdyrhold spiller en vigtig rolle i bioøkonomien, da deres nærhed til byområder og korte afstande muliggør cirkulært samarbejde om opskalering af menneskelige affaldsstrømme og behandling af landbrugsaffaldsstrømme;

45.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udpege tilstrækkelige og langsigtede finansieringsmuligheder for forebyggende foranstaltninger og kompensation til landbrugere, som kan omfatte, men ikke bør være begrænset til, den fælles landbrugspolitik, ikke kun for tab og omkostninger som følge af angreb fra store rovdyr, men også for afbødende foranstaltninger, herunder rådgivningstjenester, videndeling og uddannelse af landbrugere i sameksistens mellem græssende husdyr og store rovdyr;

46.fremhæver, at den målrettede ændring af habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1992/43/oj). for at tilpasse EU-lovgivningen til det ajourførte beskyttelsesniveau for ulve i Bernkonventionen har til formål at give større fleksibilitet i forvaltningen af ulvebestande i hele EU og minimere de socioøkonomiske virkninger; understreger behovet for at tage hensyn til arternes høje grænseoverskridende mobilitet, og det forhold, at bevaringsstatussen for forskellige bestande af samme art kan variere fra region til region; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at intensivere det grænseoverskridende samarbejde om disse spørgsmål;

47.anerkender den afgørende rolle, som husdyravl, navnlig græslandssystemer, spiller med hensyn til at opretholde cirkulære landbrugssystemer, forbedre økosystemtjenesterne og levere klima- og miljøtjenester ved at binde kulstof, forbedre vandkvaliteten og jordbundens sundhed, beskytte biodiversiteten, tilvejebringe levesteder for dyr og planter, opretholde diversificerede og åbne landskaber, navnlig i bjergområder, og udnytte marginaljord, der er uegnet til fødevareproduktion for mennesker; fremhæver, at enmavede arter såsom fjerkræ og svin yderligere kan øge cirkulariteten gennem indarbejdelse af affaldsstrømsprodukter i deres foder og genanvendelse af biomasse, mens deres husdyrgødning udgør en værdifuld kilde til naturlig gødning til afgrødeproduktion; understreger, at betydelige reduktioner af besætninger kan bringe disse økosystemfunktioner i fare;

48.opfordrer Kommissionen til at foreslå værktøjer til at styrke husdyrproduktionens rolle med hensyn til at bevare græsarealer, der er vigtige for miljøet og klimastabiliteten gennem mere effektive landbrugssystemer, til at forbedre bæredygtigheden af husdyravl ved at gøre den mere effektiv og til at sikre højere indkomster for arbejdstagere i husdyrsektoren;

49.understreger betydningen af at integrere husdyr i bæredygtige landbrugsmodeller, herunder blandede landbrugssystemer, sikre afbalancerede næringsstofstrømme og minimere konkurrencen om ressourcerne; understreger betydningen af en effektiv anvendelse af husdyr for at skabe balance mellem bæredygtighed og fødevarebehov og fremhæver fordelene ved vekselgræsning og fælles græsningsarealer for foderproduktiviteten, kulstofbinding, jordbundskvalitet, biodiversitet og modstandsdygtighed over for tørke; understreger behovet for at øge bevidstheden om de miljømæssige fordele ved velforvaltede dyr;

50.opfordrer Kommissionen til at øge medlemsstaternes muligheder for at støtte landbrugerne i at bevare landskabet via den fælles landbrugspolitik og samtidig mindske de lovgivningsmæssige hindringer for fuld udnyttelse af græsningsarealer og sikre en bedre beskyttelse af EU's landbrugsjord mod arealinddragelse, forringelse og konkurrerende ikkelandbrugsmæssige anvendelser;

51.understreger betydningen af, at landbrugssystemer integrerer afgrødeproduktion med husdyrhold for at lette genanvendelsen af næringsstoffer ved at begunstige organisk gødning frem for syntetisk gødning, reducere forbruget af kemikalier og forbedre jordens frugtbarhed og biodiversitet;

52.opfordrer Kommissionen til, samtidig med at den anerkender den strategiske betydning af konventionel gødningsproduktion i EU for den europæiske konkurrenceevne, at støtte anvendelsen af husdyrgødning på visse afgrøder og til at fremskynde godkendelsen og udbredelsen af alternative gødningsprodukter såsom fermentat og RENURE-materialer for at øge genanvendelsen af næringsstoffer, mindske afhængigheden af kunstgødning importeret fra tredjelande og fremme cirkularitet i husdyravlen; anerkender husdyrsektorens strategiske rolle med hensyn til at mindske afhængigheden af syntetiske input og bemærker, at en øget anvendelse af både fermentat og RENURE ikke kun bidrager til den cirkulære økonomi, men også til dekarboniseringen af EU's økonomi ved at reducere drivhusgasemissionerne, støtte produktionen af vedvarende energi og reducere EU's afhængighed af importerede fossile brændstoffer;

53.glæder sig over Kommissionens forslag om en målrettet revision af nitratdirektivet Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. december 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget af nitrater, der stammer fra landbruget (EFT L 375 af 31.12.1991, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1991/676/oj). for at tillade anvendelse af RENURE-gødning over den grænse, der er fastsat for tilførsel af husdyrgødning, og for at bringe det i overensstemmelse med den seneste videnskabelige dokumentation og innovative gødningspraksis, herunder anvendelse af husdyrgødning, med henblik på at fremme cirkulær næringsstofforvaltning, samtidig med at vandkvaliteten fortsat beskyttes; henviser til nylige undersøgelser af fordelene ved og den neutrale indvirkning på vandkvaliteten af de undtagelser, der er givet til medlemsstaterne;

54.opfordrer Kommissionen til at sikre rimelige priser eller behørig kompensation til husdyravlere i betragtning af de stigende omkostninger til gødning;

55.opfordrer Kommissionen til at investere i innovation og infrastruktur, der muliggør en mere omfattende anvendelse af gødningsstoffer og biogas fra husdyrbrug i overensstemmelse med EU's klima- og energimål;

56.opfordrer Kommissionen til at genoverveje, hvordan landbrugsprodukter, biprodukter og restprodukter klassificeres som affald for at lette deres anvendelse som råvarer; understreger, at opdrættede dyr er et uundværligt element i den cirkulære økonomi, der er knyttet til landbrugssektoren, og fremhæver behovet for bedre anerkendelse af husdyravlens bidrag til bioøkonomien gennem en mere omfattende tilgang til næringsstof- og kulstofkredsløbet på tværs af alle områder inden for fødevare- og nonfoodproduktion; opfordrer Kommissionen til at trække på forskningsresultater i sin tilgang til husdyrsektoren og til at fremme forskning i udviklingen af cirkulært foder; opfordrer Kommissionen til at revidere forordningerne om animalske biprodukter, der ikke er beregnet til konsum, med henblik på at forenkle brugen af lavrisikoprodukter såsom uld;

57.advarer mod politikker, der skærer alle over én kam og sigter mod omfattende nedskæringer i husdyrbestandene, hvilket kan forværre miljøforringelsen og true fødevaresystemets modstandsdygtighed; bemærker navnlig, at en reduktion af antallet af drøvtyggere kan føre til ændringer i arealanvendelsen med negative virkninger, herunder at arealer tages ud af drift, skovudvikling, tab af biodiversitet og øget risiko for brand;

58.opfordrer til øgede investeringer i forskning og innovation med henblik på at optimere afgrødeproduktion og forvaltningspraksisser inden for husdyravl og reducere husdyrs økologiske fodaftryk, herunder teknikker til plante- og dyreavl, fodring, græsning, husdyrgødning og markforvaltning, der forbedrer bæredygtighedsresultaterne;

59.understreger vigtigheden af en strategi, der tager højde for hele landbrugscyklussen, understøtter optimal planlægning af sædskifte, maksimerer brugen af agerjord og forbedrer og tilpasser sammensætningen af det foder, der dyrkes af landbrugerne, begyndende med plantesorter, der muliggør emissionsreduktioner; fremhæver betydningen af at genoprette iværksætterfriheden i landbruget og sætte landbrugerne i stand til at udvikle og vælge ventilations-, opstaldnings- og fodringssystemer, der er tilpasset deres særlige forhold og bedst egnet til deres produktionssystemer;

60.opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at de lovgivningsmæssige rammer for husdyrbrug udvikles på en gennemsigtig måde baseret på velfunderet forskning med fuld inddragelse af interessenter, navnlig organisationer, der repræsenterer landbrugere og avlere, og scenarier på lang sigt, der giver mulighed for en gradvis tilpasning; anbefaler, at beslutningsprocessen understøttes af reelle offentlige høringer, detaljerede konsekvensanalyser og løbende feedbackmekanismer for at sikre en effektiv og lokalt accepteret gennemførelse;

61.opfordrer til, at der gives mere politisk plads til at fremme en målbaseret tilgang gennem bedriftsbaseret benchmarking i stedet for topstyrede foranstaltninger, hvilket betyder, at landbrugerne frit bør kunne vælge, hvilke foranstaltninger der skal træffes, så længe de bidrager til de fastsatte mål;

62.opfordrer Kommissionen til at foreslå værktøjer til at styrke husdyrproduktionens rolle med hensyn til at bevare klima- og miljømæssigt værdifulde græsningsarealer gennem mere ekstensive landbrugssystemer, og til at forbedre bæredygtigheden af intensive systemer;

63.understreger, at udviklingen af husdyrpolitikker skal være baseret på de højeste videnskabelige standarder og sikre en afbalanceret og omfattende forståelse af de bidrag og udfordringer, der er forbundet med dyrehold;

64.understreger betydningen af gennemsigtig, tilgængelig og evidensbaseret videnskabelig kommunikation for at modvirke misinformation og ideologisk forudindtagethed i offentlige debatter om husdyr og kødproduktion og -forbrug; påpeger i denne forbindelse, at Verdenssundhedsorganisationen tilskynder til indtagelse af animalske proteiner som led i en fuldstændig og afbalanceret kost;

65.understreger, at politiske beslutninger og sociale opfattelser bør være baseret på solid videnskabelig dokumentation, der afspejler produktionssystemernes mangfoldighed, deres bidrag til menneskers ernæring, økonomien i landdistrikterne og den miljømæssige bæredygtighed og dermed fremmer et mere positivt billede af husdyrsektoren, og at det med henblik herpå er afgørende at styrke dialogen mellem videnskab, politiske beslutningstagere, producenter og forbrugere ved at tilskynde til en informeret, afbalanceret og ikkepolariseret tilgang til husdyravlens rolle i det europæiske samfund; understreger betydningen af at oplyse forbrugerne om fordelene ved at indtage animalske proteiner som led i en fuldstændig og afbalanceret kost;

66.glæder sig over Kommissionens forslag om at genåbne spørgsmålet om kødbetegnelser, der anvendes til at betegne kød og kødudskæringer, med henblik på at beskytte animalske produkter og forbyde deres anvendelse til mærkning af produkter af ikkeanimalsk oprindelse, og mener, at denne bestemmelse bør finde anvendelse på produkter afledt af cellekultur og hybride produkter, der består af en blanding af animalske og vegetabilske proteiner; minder om, at mejeriprodukter er omfattet af en sådan beskyttelse; understreger, at en klar, retfærdig og gennemsigtig mærkning er afgørende for at sikre og øge reel gennemsigtighed for forbrugerne og fremme kvaliteten af EU's animalske produkter, herunder ved at fremhæve deres anerkendte mærker og korte forsyningskæder;

67.opfordrer indtrængende de politiske beslutningstagere på alle niveauer til at opretholde evidensbaserede standarder i forbindelse med udviklingen af kostråd og fuldt ud anerkende den ernæringsmæssige, kulturelle og økonomiske betydning af kød, mejeriprodukter og æg, samtidig med at der også tages højde for overkommelige priser og det faktiske proteinindtag fra animalske produkter i forskellige regioner;

68.opfordrer Kommissionen til at revidere forordning (EU) nr. 1169/2011 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/1169/oj). for at indføre en obligatorisk oprindelsesmærkning for alle kødholdige produkter, der markedsføres i EU, selv når kød ikke er hovedingrediensen, med tydelig angivelse af oprindelse i eller uden for EU; opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at indføre en obligatorisk angivelse af kødets oprindelsesland, når det anvendes som ingrediens i forarbejdede produkter;

69.opfordrer Kommissionen til at samarbejde med videnskabsfolk om at fremlægge undersøgelser af virkningerne af fødevareerstatninger; advarer mod ukritisk fremme af ernæringsmæssigt og miljømæssigt utilstrækkelige fødevareerstatninger som erstatning for traditionelle animalske fødevarer, herunder dem, der ikke indeholder de samme bioaktive forbindelser eller vigtige mikronæringsstoffer, der findes i naturligt kød fra sunde dyr opdrættet i systemer af høj kvalitet, og advarer navnlig mod, at de indgår i skolemad til børn og unge; bemærker, at traditionelle animalske fødevarer sammen med plantebaserede fødevarer kan bidrage til en afbalanceret og nærende kost;

70.kræver, at Kommissionen gennemfører en omfattende konsekvensanalyse baseret på den seneste videnskabelige dokumentation og en ordentlig høring af alle relevante interessenter, før den fremlægger nye lovforslag, der påvirker landbrugssektoren;

71.udtrykker sin dybe bekymring over det voksende pres for at fremme såkaldte syntetiske fødevarer, såsom laboratoriefremstillede proteiner, uden afgørende videnskabelig dokumentation for deres sikkerhed, industrielle levedygtighed eller miljømæssige fordele; understreger behovet for at gennemføre ordentlige konsekvensanalyser baseret på videnskabelig dokumentation under hensyntagen til alle aspekter vedrørende sikkerhed, miljøpåvirkning, markedskonsekvenser og forbrugerbeskyttelse, før der foreslås nye lovgivningsmæssige rammer for nye fødevareteknologier, navnlig gennem klar og hensigtsmæssig mærkning;

72.understreger drøvtyggernes økologiske rolle og det naturlige køds næringsværdi og understreger, at produktionen af syntetiske fødevarer i høj grad afhænger af stærkt industrialiserede og energiintensive processer, der kræver betydelige kemiske input, hvilket er i strid med de bæredygtighedsprincipper, som EU slår til lyd for; påpeger, at syntetisk foder i øjeblikket hverken er en levedygtig løsning eller et sikkert alternativ til traditionelt landbrug og husdyrproduktion, og at fremme af det kan bringe tusindvis af familiebedrifter i fare; opfordrer Kommissionen til at foretage grundige og uafhængige vurderinger af syntetiske fødevarer med hensyn til sundhedsmæssige, miljømæssige og socioøkonomiske virkninger sammen med forbrugerbeskyttelseshensyn og indvirkninger på traditionelt landbrug og husdyrproduktion; opfordrer til, at de eksisterende lovgivningsmæssige rammer er klart orienteret mod at beskytte forbrugere, de europæiske producenter og landdistrikter;

73.understreger husdyrsektorens afgørende rolle med hensyn til at bidrage til fødevaresikkerhed, jobskabelse, beskyttelse og fremme af lokalisme og økonomisk stabilitet i hele EU; anerkender husdyravlen mere generelt, ikke kun som leverandør af fødevarer og miljøtjenester, men også som en drivkraft for socialt ansvar, anstændige arbejdsforhold og udvikling af landdistrikterne; understreger betydningen af den fælles landbrugspolitiks resultatindikator (I.24) "Bidrag til job i landdistrikterne" med hensyn til at fastholde fokus på den rolle, som husdyrbrug, navnlig familiedrevne og små bedrifter, spiller;

74.understreger, at uden tilstrækkelig finansiering vil sektoren blive stadig mindre attraktiv for unge, hvilket udgør en risiko ikke kun for tab af arbejdspladser, men også for et fald i EU's ernæringsmæssige og sociale konkurrenceevne;

75.påpeger betydningen af at anerkende og fremhæve den grundlæggende rolle, som kvinder spiller i husdyrbrug, hvor de sammen med det daglige landbrugsarbejde ofte er ansvarlige for at forvalte og overføre viden mellem generationer; understreger i den forbindelse, at familielandbruget, hvor kvinder og familien spiller en central rolle, er rygraden i den europæiske husdyravl og bør støttes af specifikke politikker, der anerkender dets økonomiske, sociale og kulturelle betydning; mener derfor, at europæiske offentlige politikker bør omfatte et mere effektivt kønsperspektiv ved at fremme målrettede foranstaltninger til støtte for kvindelige landbrugere, sikre lige muligheder, synliggøre deres bidrag og forbedret adgang til uddannelse, finansiering og repræsentation i beslutningsprocesser;

76.understreger den vigtige rolle, som landbrug og husdyravl spiller med hensyn til at levere sociale fordele til lokalsamfund i form af vedligeholdelse af åbne områder, uddannelse og pleje af personer med særlige behov i form af "grøn pleje" på bedrifter; understreger behovet for at opretholde landbrug og husdyravl i alle EU's regioner for specifikt at fremme disse former for "grøn pleje" og aflønne landbrugerne tilstrækkeligt for deres arbejde;

77.understreger vigtigheden af landbrugernes mentale helbred og trivsel og opfordrer til, at der i de fremtidige instrumenter under den fælles landbrugspolitik medtages foranstaltninger til sikring af psykologhjælp, administrativ forenkling, balance mellem arbejdsliv og privatliv samt bekæmpelse af ensomhed;

78.understreger, at dyresygdomme har betydelige socioøkonomiske, miljømæssige og dyrevelfærdsmæssige konsekvenser på bedriftsniveau og på subnationalt, nationalt og regionalt niveau; fremhæver, at deres indvirkning på husdyrproduktionen vil blive yderligere forværret i forbindelse med temperaturstigninger, højere vindhastigheder og stadig hyppigere klimarelaterede ekstreme vejrforhold i EU, og at dette skal håndteres;

79.understreger behovet for styrket overvågning og forebyggende foranstaltninger for at undgå overførsel inden for EU af dyresygdomme fra både lande i og uden for EU og opfordrer til en systematisk vurdering af sårbarheder med hensyn til biosikkerhed i EU med fokus på adgangsveje for kendte og nye sygdomme;

80.understreger, at enhver undladelse af at forebygge eller bekæmpe dyresygdomme i én medlemsstat i EU kan have umiddelbare konsekvenser for de andre medlemsstater og kræver en koordineret indsats; fremhæver derfor betydningen og omkostningseffektiviteten af forebyggelse, navnlig med hensyn til vaccination, tidlig opdagelse, beredskab, passende informationsudveksling og koordinering mellem medlemsstaterne og indførelse af instrumenter for økonomisk erstatning til husdyravlere, der lider direkte og indirekte skade af anvendelsen af sundhedsforanstaltningerne;

81.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilvejebringe de ressourcer, der er nødvendige for at gennemføre effektive forebyggelses- og kontrolprogrammer, herunder finansiel, veterinær, teknisk og administrativ støtte og forskning i genetisk udvælgelse af dyr med øget resistens over for nye sygdomme;

82.understreger vigtigheden af at træffe rettidige og effektive foranstaltninger for at kontrollere spredningen af dyresygdomme; opfordrer Kommissionen til at styrke en særlig mekanisme for hurtig varsling og reaktion, der skal aktiveres i tilfælde af mistanke om eller bekræftede udbrud af dyresygdomme, for at sikre udveksling af oplysninger i realtid mellem de nationale myndigheder og Kommissionen om den epidemiologiske situation, for at lette koordineringen af risikovurdering og kontrolforanstaltninger mellem medlemsstaterne og for at sikre passende kommunikation til alle relevante interessenter, navnlig landbrugere og forbrugere;

83.glæder sig over, at EU i 2023 allerede havde nået halvdelen af sit 2030-mål om en reduktion på 50 % i salget og anvendelsen af antimikrobielle stoffer i veterinærmedicin i 2023; understreger behovet for at fortsætte disse bestræbelser og udvikle en EU-koordineret tilgang til forebyggelse og påvisning af dyresygdomme med tidlig overvågning, vaccination og biosikkerhedsforanstaltninger for at undgå en stigning i dyresygdomme, der kan underminere opnåelsen af målet om reduktion af antimikrobielle stoffer;

84.understreger betydningen af at udvikle avancerede diagnoseværktøjer, prædiktiv modellering og dekontamineringsteknikker; opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere at styrke EU's dyresundhedsstandarder for at beskytte husdyravlen, herunder bestemmelser om reduktion eller udelukkelse af bestande af vilde dyr, som udgør infektionsrisici, og om målrettede vaccinationer af dyr efter behov, som supplement til ansvarlig udvælgelse og avl af husdyr, hvilket kan bidrage til at reducere forekomsten af endemiske og nye sygdomme;

85.opfordrer Kommissionen til at anerkende den rolle, som sektoren for veterinærlægemidler spiller, og støtte den i dens bestræbelser på at bringe bioteknologier fra laboratoriet til landbrugsbedriften ved at fremskynde og strømline de lovgivningsmæssige processer, finansiere og opskalere bioteknologier til dyresundhed, informere landbrugerne og offentligheden om deres fordele, opkvalificere og omskole arbejdsstyrken og støtte indsamlingen af data og brugen af kunstig intelligens på bedrifterne og i dyresundhedssektoren;

86.opfordrer Kommissionen til at forbedre overvågningen og rapporteringen af disse omkostninger, både direkte og indirekte, for at øge effektiviteten og hastigheden af EU's og medlemsstaternes støtteforanstaltninger; bemærker i denne forbindelse, at FAO har udviklet et nyt værktøj kaldet OutCosT (OUTbreak COSting Tool – udbrudsomkostningsværktøj), der sætter landene i stand til at vurdere den finansielle byrde, der er forbundet med udbrud af dyresygdomme, og foranstaltninger til bekæmpelse heraf;

87.støtter opfordringen til Kommissionen fra en gruppe medlemsstater om at tilpasse EU's tilgang til håndtering af dyresygdomme ved at anvende vaccination, hvor det er muligt og afhængigt af arten og sygdommene, som en forebyggende foranstaltning og som en del af en bredere værktøjskasse;

88.understreger imidlertid, at vacciner er endnu mere effektive, når de suppleres med biosikkerheds- og overvågningsforanstaltninger; understreger, at vaccinationsforanstaltninger skal kombineres med genetiske udvælgelsesprogrammer for immunologisk resistens, især for oprindelige racer og i sårbare områder, for at opnå langsigtet beskyttelse; understreger, at indsatsen på dette område skal intensiveres og støttes gennem tilgængelige og økonomisk overkommelige vacciner, en korrekt kalibrering af sikkerhedsforanstaltningerne i forhold til risikoniveauet og yderligere og øremærket finansiering til berørte landbrugere i alle medlemsstater under den fælles landbrugspolitik efter 2027;

89.understreger vigtigheden af en koordineret tilgang til dyresundhed, der omfatter proaktiv investering i forskning, overvågningssystemer, udvikling af vacciner og helbredende behandlingsmuligheder for at håndtere både kendte og nye sygdomme; anerkender udviklingen af "DIVA"-vacciner (differentiering mellem inficerede og vaccinerede dyr), som gør det muligt at differentiere mellem dyr, der er blevet inficeret med et patogen, og dyr, der er blevet vaccineret mod det; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til den seneste videnskabelige udvikling og revidere forordning (EU) 2016/429 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed ("dyresundhedsloven") (EUT L 84 af 31.3.2016, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/429/oj). med henblik på at skabe en ny kategori for sundhedsstatus, der skal betegnes "sygdomsfri med vaccination"; opfordrer Kommissionen til at fremme investeringer i forskning og udvikling af DIVA-vacciner gennem Horisont Europa og til at fremskynde brugen af dem blandt landbrugere;

90.opfordrer Kommissionen til at støtte investeringer i biosikkerhed på bedrifterne gennem øget finansiering, herunder uden for den fælles landbrugspolitik; opfordrer endvidere Kommissionen til at styrke foranstaltningerne for dyresundhed i EU's landbrugssektor ved at koordinere forskning i og fælles indkøb, oplagring og levering af veterinærvacciner, nyt antigen, diagnostisk reagens og immunologiske veterinærlægemidler på EU-plan gennem en mekanisme for beredskab og tidlig påvisning og ved at fremme udviklingen af disse produkter i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre tilstrækkelige midler til denne mekanisme;

91.opfordrer til at indføre strategiske lagre for at kunne sætte hurtigere ind i tilfælde af nye epidemier; understreger det presserende behov for at etablere et centraliseret og harmoniseret databanksystem for dyrevaccinationer på tværs af medlemsstaterne; påpeger, at et sådant system vil øge sporbarheden, forbedre sygdomsovervågningen, støtte rettidige reaktioner på udbrud og bidrage til den overordnede effektivitet af EU's politikker for dyresundhed og fødevaresikkerhed; bemærker, at en omfattende vaccinationsdatabank vil lette det grænseoverskridende samarbejde, sikre overholdelse af EU's standarder og give værdifuld indsigt med henblik på politikudvikling, forskning og en bæredygtig forvaltning af husdyrs sundhed;

92.støtter forskning i nye teknologier til inaktivering af vira i fødevarer såsom højtryksforarbejdning, som har vist sig at være en lovende metode til at bevare fødevaresikkerheden og kvaliteten; understreger betydningen af specifik dyrekost og fodersammensætninger for at forhindre spredning af visse sygdomme og forbedre den generelle dyresundhed og modstandsdygtighed;

93.opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte og samarbejde med de regionale myndigheder og indgå i samråd med landbrugerne om udvikling og gennemførelse af planer for forebyggelse, vaccination og inddæmning af disse sygdomme, samtidig med at aflivning af dyr så vidt muligt undgås;

94.opfordrer til øget samarbejde mellem EU, interessenter fra industrien og internationale partnere for at sikre, at ressourcerne fordeles effektivt, og at viden deles for at forbedre sygdomshåndtering og ‑forebyggelse;

95.opfordrer Kommissionen til at øge EU-finansieringen til udryddelses- og kontrolprogrammer i medlemsstaterne; anbefaler, at der etableres omfattende økonomiske støtteordninger, herunder kompensationsordninger, der dækker hele forsyningskæden, for at sikre, at alle berørte parter, navnlig husdyravlere, modtager tilstrækkelig bistand; understreger, at der i tilfælde af alvorlige udbrud af dyresygdomme, der medfører betydelige økonomiske tab, skal stilles hurtig finansiel støtte til rådighed for at mindske usikkerheden og sikre økonomisk kontinuitet; opfordrer medlemsstaterne til at strømline vurderingen af støtteansøgninger, fjerne unødvendige administrative hindringer og fastsætte klare frister for udbetaling af støtte for at hjælpe landbrugerne med bedre at planlægge og stabilisere deres operationer;

96.glæder sig over Kommissionens forslag i pakken om forenkling og konkurrenceevne af den fælles landbrugspolitik fra 2025 om at styrke den fælles landbrugspolitiks kapacitet til at yde finansiel støtte og driftsstøtte til landbrugere, der rammes af naturkatastrofer, ugunstige klimarelaterede vejrforhold eller dyresygdomme, ved at indføre en yderligere krisebetaling, som medlemsstaterne kan mobilisere under midler til udvikling af landdistrikterne; mener, at den fremtidige fælles landbrugspolitik også aktivt skal støtte landbrugernes evne til at håndtere spredning af dyresygdomme og epidemier, navnlig ved at afsætte et betydeligt større budget til krisestyringsværktøjer og landbrugskrisereserven, som kan aktiveres hurtigt og effektivt for at støtte de berørte landbrugere;

97.opfordrer medlemsstaterne til at supplere dette initiativ ved at videreudvikle risikostyringsordninger, der er tilpasset krisesituationer i forbindelse med dyresygdomme, herunder ved at lette adgangen til forsikringsordninger og gensidige fonde; opfordrer Kommissionen til at foreslå, at der udarbejdes et nyt europæisk instrument til genforsikring, der gør det muligt at dække risici i forbindelse med nye epizootier og sikre, at alle landbrugsbedrifter kan få adgang til forsikringsaftaler for at beskytte sig mod epizootier;

98.opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at oprette en europæisk dyresundhedsfond, der kan yde hurtig og retfærdig støtte i tilfælde af sygdomsudbrud; understreger, at det i betragtning af de risici, der er forbundet med forskellige dyresygdomme, er afgørende at afsætte midler til dyregenetisk forbedring for at skabe racer, der er mere modstandsdygtige over for sygdomme, og dermed styrke EU's fødevaresikkerhed i lyset af potentielle sundhedskriser;

99.opfordrer indtrængende Kommissionen til at samarbejde med internationale handelspartnere for at sikre, at regionaliserede handelsforbud og anerkendte inaktiveringsbehandlinger såsom varmebehandling og langtidskonservering accepteres, hvilket mindsker unødvendige økonomiske tab for EU's husdyrindustri;

100.opfordrer endvidere indtrængende Kommissionen til i en række særlige tilfælde at vurdere gennemførligheden af segmenteringsmekanismerne baseret på forvaltningspraksisser og husdyravl med hensyn til biosikkerhed og vurdere anvendeligheden i international sammenhæng sammen med EU's mest pålidelige handelspartnere;

101.opfordrer Kommissionen til at vurdere de risici, der opstår som følge af det stigende antal vilde hovdyr, samt deres konsekvenser for dyresundhed, folkesundhed og biodiversitet; mener i denne forbindelse, at det er nødvendigt at gennemføre horisontale foranstaltninger, der har til formål at håndtere for store bestande på passende vis;

102.understreger, at EU's husdyrsektor er særlig sårbar over for forskellige eksterne chok, herunder sundhedskriser, ekstreme vejrforhold, prisvolatilitet og afbrydelser i forsyningskæderne samt stigende konkurrence fra lande uden for EU, hvis produkter ikke altid lever op til EU's høje standarder for miljø, dyrevelfærd, sundhed og fødevaresikkerhed, hvilket forklarer de bekymringer, som landbrugerne har givet udtryk for over manglen på gensidighed og illoyal global konkurrence; understreger derfor behovet for at sikre retfærdige konkurrencevilkår på det internationale marked for at beskytte europæiske virksomheders økonomiske levedygtighed og garantere gensidige standarder i handelsaftaler; opfordrer derfor til, at der tages hensyn til sektorens sårbarhed, når der indgås handelsaftaler;

103.opfordrer til, at der oprettes et særligt instrument inden for den næste flerårige finansielle ramme, som kan yde målrettet støtte til landbrugssektorer, herunder husdyrsektoren, der kan opleve forstyrrelser eller kræve tilpasninger som følge af virkningerne af igangværende handelsaftaler;

104.påpeger, at i en situation, hvor EU's forbrug af animalske produkter og kød i bedste fald er stagnerende, men hvor den globale efterspørgsel efter animalsk protein sandsynligvis vil stige, bør den økonomiske betydning af eksport og af at positionere EU som verdens førende region for klimavenligt landbrug med fokus på dyrevelfærd, og som eksporterer viden, teknologi og praksis for omstillingen til bæredygtighed til verdensmarkedet, anerkendes, samtidig med at EU's fødevaresuverænitet sikres; understreger, at dette kan fremme forskning, innovation, investeringer og beskæftigelse; understreger, at investeringer i forbedret husdyrkvalitet og genetisk sporbarhed i denne sammenhæng bliver afgørende for at imødekomme den globale efterspørgsel efter animalske produkter med høj næringsværdi;

105.beklager, at EU's ambitiøse standarder og mål inden for sundhed, dyrevelfærd og miljø og på andre bæredygtighedsområder ikke altid modsvares af vores handelspartnere; fastholder derfor, at EU's husdyravlere ikke kan konkurrere på lige vilkår med producenter fra lande uden for EU, hverken på de internationale markeder eller på EU's indre marked;

106.bemærker, at selv om al fødevareimport, der markedsføres i EU, skal overholde de relevante og høje EU-standarder for slutprodukter, som finder anvendelse, uanset om produktet er fremstillet på hjemmemarkedet eller importeret, pålægges importerede produkter normalt ikke produktionskrav (benævnt "produktionsprocesser og ‑metoder");

107.insisterer på, at der i overensstemmelse med Kommissionens konklusioner om anvendelsen af EU's sundheds- og miljøstandarder på importerede landbrugsprodukter og -fødevarer er politisk råderum til at forfølge anvendelsen af krav til sundhed, miljø og dyrevelfærd på produktionsprocesser og -metoder i forbindelse med importerede produkter på en måde, der er forenelig med WTO's regler; anerkender, at det, inden der anvendes produktionskrav på import, altid er vigtigt at foretage en vurdering fra sag til sag som anført i Kommissionens rapport;

108.opfordrer Kommissionen til at sikre større sammenhæng mellem sine handels- og bæredygtighedspolitikker ved at medtage gensidighed i standarder inden for miljø, dyresundhed og dyrevelfærd i alle produktionsfaser gennem spejlklausuler i alle indgåede handelsaftaler for at sikre, at importerede produkter, der ikke opfylder EU's standarder, ikke markedsføres i EU; opfordrer Kommissionen til at sikre og styrke behørig og streng importkontrol for at beskytte indenlandske producenter og EU's forbrugere;

109.opfordrer Kommissionen til at styrke en velfinansieret EU-politik for salgsfremstød ved at øge sit budget til fremme af EU-landbrugsprodukter, herunder animalske produkter, og til at sikre fortsat støtte til geografiske betegnelser i forbindelse med international handel som en central søjle i sikring af kvalitet, sporbarhed og udvikling af landdistrikterne; understreger, at husdyrsektoren er ansvarlig for en betydelig del af de europæiske geografiske betegnelser, herunder produkter som oste, pølser, skinker og fersk kød, som er resultatet af ekspertise, der er videregivet gennem generationer, og produktionsmetoder, der er tæt knyttet til deres oprindelsesregioner;

110.understreger, at kvalitetsbetegnelser ikke kun viser producenternes arbejde, men også beskytter traditionel praksis, fremmer mangfoldigheden i europæisk gastronomi og hjælper med at bevare produktionsstedernes kulturelle identitet; understreger endvidere betydningen af en klar og nøjagtig mærkning for at forbedre produkternes sporbarhed og beskytte forbrugerne mod vildledende markedsføringspraksis, både uden for og inden for EU, såsom brugen af navne, der lyder som europæiske navne eller ligner andre navne og dermed svigagtigt antyder, at produkter er af EU-oprindelse eller lokal oprindelse eller af høj kvalitet;

111.opfordrer Kommissionen til yderligere at støtte landbrugerne i deres bestræbelser på at overholde EU's standarder for at undgå tab af konkurrenceevne og en efterfølgende udflytning af EU's produktion til lande uden for EU med lavere standarder inden for dyrevelfærd, produktion og sociale aspekter og til at sikre, at producenterne har adgang til finansiering for at forbedre husdyrgenetikken, så konkurrenceevnen styrkes gennem kvalitet snarere end kvantitet;

112.pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.