<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0162</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Støtte til demokratisk modstandsdygtighed i Armenien</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B10-0195, 0196, 0198, 0199 og 0200/2026)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 30. april 2026 om støtte til demokratisk modstandsdygtighed i Armenien (2026/2701(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sine tidligere beslutninger om Armenien,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den omfattende og udvidede partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Armenien på den anden side<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 23 af 26.1.2018, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2018/104/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den lov, som Armeniens nationalforsamling vedtog den 26. marts 2025, og som indleder Armeniens proces for tiltrædelse af Den Europæiske Union,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den tale, som Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, holdt for Europa-Parlamentet i Strasbourg den 11. marts 2026,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles pressemeddelelse af 3. december 2025 efter det sjette møde i Partnerskabsrådet EU-Armenien,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til vedtagelsen af den strategiske dagsorden for partnerskabet mellem Armenien og EU,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til planen for modstandsdygtighed og vækst mellem EU og Armenien og EU's Global Gateway-investeringstilsagn,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til konklusionerne af 3. februar 2026 fra den politiske og sikkerhedsmæssige dialog mellem EU og Armenien,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2025/211 af 30. januar 2025<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2025/211, 31.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2025/211/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, som forlænger mandatet for Den Europæiske Unions mission i Armenien (EUMA) med to år,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2026/894 af 21. april 2026<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2026/894, 22.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2026/894/oj.</FIELD></FOOTNOTE> om oprettelse af Den Europæiske Unions partnerskabsmission i Armenien (EUPM Armenia) under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2024/2010 af 22. juli 2024<FOOTNOTE><FIELD> EUT L, 2024/2010, 23.7.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/2010/oj.</FIELD></FOOTNOTE>, som vedtager den første bistandsforanstaltning nogensinde inden for rammerne af den europæiske fredsfacilitet til støtte for Armeniens væbnede styrker,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til ratificeringen af rammeaftalen om deltagelse i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik mellem Den Europæiske Union og Armenien<FOOTNOTE><FIELD> Aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Armenien om rammerne for Republikken Armeniens deltagelse i Den Europæiske Unions krisestyringsoperationer (EUT L, 2025/1553, 31.7.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/2025/1553/oj).</FIELD></FOOTNOTE>, som blev hilst velkommen i den fælles pressemeddelelse af 3. december 2025 efter det sjette møde i Partnerskabsrådet EU-Armenien,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til fredstopmødet i Washington den 8. august 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til rapporten fra behovsvurderingsmissionen, der er offentliggjort af Kontoret for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) under Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, om Armeniens parlamentsvalg den 7. juni 2026 og Europarådets arbejde med valgstandarder, mediefrihed og informationsintegritet,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 15. april 2015 om hundredåret for det armenske folkedrab<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 328 af 6.9.2016, s. 2.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2 og 4,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Armenien er gået ind i en ny fase, der er præget af et højere niveau af politisk engagement og et udvidet sikkerhedsforhold; der henviser til, at disse forbindelser bygger på fælles værdier, herunder demokrati, retsstatsprincippet og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at Partnerskabsrådet EU-Armenien har vedtaget en ny strategisk dagsorden som et vigtigt skridt i retning af at styrke de bilaterale forbindelser, der omfatter demokrati, reform af retsvæsenet, menneskerettigheder og en lang række andre områder, og som bygger på den omfattende og udvidede partnerskabsaftale; der henviser til, at EU på ny har bekræftet sin urokkelige støtte til Armeniens reformdagsorden, landets bestræbelser på at imødegå hybride trusler og de fremskridt, det har gjort i dialogen om visumliberalisering og EU's genopretnings- og vækstplanen for Armenien på 270 mio. EUR; der henviser til, at Armenien har gennemført betydelige reformer i de seneste år; der henviser til, at yderligere forbedringer fortsat er afgørende;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at Armeniens parlament den 26. marts 2025 vedtog loven om indledning af Armeniens tiltrædelsesproces til EU og dermed gav udtryk for landets ønske om EU-medlemskab;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at den nye strategiske dagsorden, der blev vedtaget i december 2025, og som bygger på fuld gennemførelse af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale, dækker en lang række områder, herunder demokrati og retsstatsprincippet, reform af retsvæsenet og menneskerettigheder; der henviser til, at dette valg af områder viser Armeniens suveræne engagement i demokratiske standarder og retsstatsprincippet i overensstemmelse med EU's normer og værdier;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at det ottende topmøde i det europæiske politiske fællesskab og det første topmøde nogensinde mellem EU og Armenien vil finde sted i Jerevan den 4. og 5. maj 2026, hvilket er et historisk tegn på europæisk solidaritet med Armenien; der henviser til, at topmødet mellem EU og Armenien, der samler formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, forventes at levere konkrete resultater i de bilaterale forbindelser med særligt fokus på konnektivitet inden for energi, transport og digital infrastruktur og på fred, sikkerhed og velstand i Sydkaukasus;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at Rådet den 21. april 2026 oprettede EUPM Armenia under FSFP som et yderligere bidrag hen imod at øge Armeniens demokratiske modstandsdygtighed og dets evne til at håndtere kriser; der henviser til, at missionen vil støtte Armenien i at imødegå trusler på flere niveauer såsom udenlandsk informationsmanipulation og indblanding (FIMI), cyberangreb og ulovlige finansielle strømme; der henviser til, at oprettelsen af missionen bekræfter, at demokratisk sikkerhed nu er en central søjle i partnerskabet mellem EU og Armenien; der henviser til, at EUPM Armenia vil yde strategisk rådgivning og kapacitetsopbygning til Armeniens institutioner for at hjælpe dem med at reagere på sådanne trusler;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at Armenien afholder parlamentsvalg den 7. juni 2026, hvilket ikke blot er strategisk vigtigt for den nationale demokratiske konsolidering, men også for bæredygtigheden af fred, reformer og et tættere samarbejde med EU; der henviser til, at valgets integritet afhænger af, at der er betingelser for frie, retfærdige og konkurrenceprægede valg, stærke institutioner, uafhængige medier og solide sikkerhedsforanstaltninger mod desinformation, ulovlig finansiering, stemmekøb og andre former for ondsindet indblanding; der henviser til, at ODIHR har registreret bekymringer med hensyn til valgkommissioners beredskab, cybersikkerhed, tidlige kampagner, misbrug af administrative ressourcer, gennemsigtighed i kampagnefinansiering og mediepolarisering; der henviser til, at udenlandsk indblanding – navnlig Ruslands systematiske hybride operationer, der udføres med hjælp fra dets stedfortrædere, herunder desinformationskampagner, cyberoperationer, økonomisk pres og mobilisering af lokale stedfortrædere – i stigende grad har fungeret gennem indenlandske forstærkere såsom visse religiøse aktører og oligarkiske netværk, hvilket afspejler de mønstre, der blev observeret ved de seneste valg i Moldova og Georgien;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at Vladimir Putin på et møde den 1. april 2026 lagde pres på den armenske premierminister', Nikol Pashinyan, for at få ham til at tillade den tilbageholdte russisk-armenske milliardær, Samvel Karapetyan, at deltage i Armeniens forestående valg;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at EUMA fortsat spiller en afgørende rolle med hensyn til at bidrage til stabilitet, tillidsskabelse og menneskers sikkerhed i konfliktramte områder; der henviser til, at Rådet den 30. januar 2025 forlængede EUMA's mandat med to år; der henviser til, at EUMA spiller en afgørende stabiliserende rolle langs grænsen mellem Armenien og Aserbajdsjan; der henviser til, at den også bidrager til at observere og rapportere om situationen på stedet og støtte tillidsskabelse mellem Armenien og Aserbajdsjan;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at fredsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan har fået et betydeligt momentum med planer for multimodal transitkonnektivitet gennem armensk territorium, der forbinder det aserbajdsjanske fastland med dets autonome republik Nakhitjevan, samtidig med at Armeniens suverænitet, territoriale integritet og jurisdiktion respekteres fuldt ud, og udgør et vigtigt instrument til at mindske Armeniens økonomiske afhængighed af Rusland; der henviser til, at EU gennem konnektivitetspartnerskabet mellem EU og Armenien og initiativet "Crossroads of Peace" fuldt ud støtter denne proces;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>bekræfter sin stærke tillid til de armenske myndigheders engagement i at opretholde frie, retfærdige og gennemsigtige valg og udtrykker sin støtte til deres bestræbelser på at beskytte demokratiske institutioner mod ekstern indblanding;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>udtrykker sin fulde støtte til frie, retfærdige, konkurrenceprægede og fredelige parlamentsvalg i Armenien i juni 2026, hvis resultat det armenske folk alene skal afgøre; understreger betydningen af valgforvaltningens uafhængighed, lige kampagnebetingelser for alle kandidater, mediepluralisme og fuld respekt for de grundlæggende frihedsrettigheder i hele valgcyklussen; opfordrer til solide sikkerhedsforanstaltninger mod desinformation, ulovlig finansiering, køb af stemmer og tvang og øget beskyttelse af valginfrastruktur, gennemsigtighed i kampagnefinansiering og støtte til faktatjekningsinitiativer og civilsamfundet, herunder gennem informationsdeling og mekanismer for tidlig varsling; opfordrer til solide internationale og nationale valgobservationsmissioner, herunder fra ODIHR, og fuldt samarbejde med sådanne missioner;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>fordømmer på det kraftigste udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, desinformationskampagner og andre hybride trusler rettet mod Armenien, navnlig dem, der stammer fra Rusland og dets stedfortrædere, herunder gennem cyberangreb, ulovlig politisk finansiering og brug af indenlandske aktører, herunder oligarkiske netværk, til at forstærke sådanne trusler; understreger, at disse trusler er af strukturel og langsigtet karakter, og at der er behov for en vedvarende indsats for at styrke den demokratiske modstandsdygtighed efter valgcyklussen; glæder sig i denne forbindelse over oprettelsen af EUPM Armenia og opfordrer til øget EU-støtte gennem strategisk kommunikation, mediekendskab, kapacitetsopbygning på cybersikkerhedsområdet og struktureret samarbejde med onlineplatforme; opfordrer de armenske myndigheder til at garantere fuld respekt for oppositionens rettigheder, retsvæsenets uafhængighed og ytringsfriheden;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>bemærker de specifikke udfordringer, der er forbundet med tilstedeværelsen i Armenien af en russisk befolkning af betydelig størrelse, herunder statsborgere med dobbelt statsborgerskab, og understreger behovet for årvågenhed over for ethvert forsøg på at udnytte denne situation til indblanding i valg;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>glæder sig over det stærke momentum i forbindelserne mellem EU og Armenien og Armeniens fortsatte engagement i demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder og ambitiøse politiske og økonomiske reformer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>glæder sig over vedtagelsen af den nye strategiske dagsorden for partnerskabet mellem EU og Armenien, fremskridtene med gennemførelsen af den omfattende og udvidede partnerskabsaftale, fremskridtene i dialogen om visumliberalisering og den fortsatte gennemførelse af genopretnings- og vækstplanen; glæder sig i denne forbindelse over Armeniens lovgivningsmæssige og politiske bestræbelser på at uddybe forbindelserne med EU;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>glæder sig over afholdelsen af det ottende topmøde i det europæiske politiske fællesskab og det første topmøde nogensinde mellem EU og Armenien i Jerevan den 4. og 5. maj 2026 som en ekstraordinær og historisk milepæl; mener, at afholdelsen af de to på hinanden følgende topmøder i Jerevan sender et utvetydigt politisk signal om paneuropæisk solidaritet med Armenien og om EU's tilsagn om at støtte Armeniens dagsorden for fred, reform og modstandsdygtighed; opfordrer EU's og Armeniens ledere til at benytte denne lejlighed til at udarbejde ambitiøse og konkrete mål;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>glæder sig over vedtagelsen af lovgivning, der udtrykker landets forhåbning om EU-medlemskab, og opfordrer EU-institutionerne og de armenske myndigheder til at støtte dette politiske valg med praktiske skridt, der er forankret i demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og medlemsstaterne til at uddybe samarbejdet med Armenien om demokratisk regeringsførelse, retsstatsprincippet, reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption, cybersikkerhed og modstandsdygtighed over for hybride trusler og til at øge den tilgængelige støtte til uafhængige medier, civilsamfundet, lokale institutioner og reformorienteret offentlig forvaltning; opfordrer til tæt samarbejde med internationale partnere for at støtte disse bestræbelser;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>støtter kraftigt Armeniens fortsatte bestræbelser på at opnå fred, forsoning og fuld normalisering af forbindelserne med Aserbajdsjan; glæder sig over de fremskridt, der er gjort i fredsprocessen, og opfordrer begge parter til at bevæge sig i retning af en omfattende, juridisk bindende fredsaftale; understreger, at enhver varig fred skal være baseret på respekt for suverænitet, territorial integritet og grænsernes ukrænkelighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>tilskynder til øget informationsudveksling og samarbejde med Republikken Moldova med støtte fra EU i lyset af sammenlignelige erfaringer med indblanding i valg;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>gentager sin støtte til Nagorno-Karabakh-armeniernes rettigheder, herunder beskyttelsen af deres identitet, ejendom og kulturarv, og deres ret til en sikker, uhindret og værdig tilbagevenden under passende internationale garantier; opfordrer til, at de ansvarlige for ødelæggelsen af armensk kulturel og religiøs arv drages til ansvar, og til en international vurderingsmission;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>fordømmer Aserbajdsjans uretfærdige tilbageholdelse af armenske krigsfanger, tilbageholdte og gidsler; kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af dem; noterer sig de skridt, der hidtil er taget, og opfordrer til yderligere tillidsskabende foranstaltninger; opfordrer til fuld respekt for den humanitære folkeret og den internationale menneskerettighedslovgivning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>opfordrer EU til at øge den finansielle og tekniske bistand til Armenien, herunder gennem genopretnings- og vækstplanen, med fokus på at styrke den institutionelle modstandsdygtighed, energisikkerheden, den digitale forvaltning og den økonomiske diversificering og mindske den strukturelle afhængighed i kritiske sektorer såsom energi, transport og infrastruktur; opfordrer den armenske regering til at følge op på reformerne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>glæder sig over vedtagelsen af EUMA's civilsamfundsstrategi; mener, at det er et vigtigt skridt i retning af at udvide missionens engagement med det armenske civilsamfund ud over dens centrale sikkerhedsovervågningsmandat, og opfordrer EUMA til at styrke sit opsøgende arbejde over for lokale demokratiske aktører, lokalsamfundsorganisationer og uafhængige medier som led i sit bidrag til demokratisk modstandsdygtighed; roser det armenske civilsamfunds arbejde med at undersøge udenlandske indblandingskampagner, cyberangreb og desinformation på internettet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>glæder sig over de fortsatte bestræbelser på at normalisere forbindelserne mellem Armenien og Tyrkiet som et vigtigt bidrag til regional stabilitet, forsoning og konnektivitet; opfordrer begge parter til fortsat i god tro at engagere sig i yderligere tillidsskabende skridt, herunder genåbning af grænserne, som et vigtigt bidrag til regional stabilitet, forsoning og konnektivitet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Republikken Armeniens præsident, regering og parlament, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Europarådet og De Forenede Nationer.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>