1.fremhæver, at direktivet om maritim fysisk planlægning udgør en relevant tværsektoriel ramme for samarbejde, men at det er blevet gennemført uensartet af medlemsstaterne;

2.glæder sig over, at nogle medlemsstater er langt fremme med gennemførelsen af direktivet om maritim fysisk planlægning med integrerede nationale strategier, særlige organer og handlingsplaner for havområder;

3.bemærker, at fysiske planer for det maritime rum er juridisk bindende i nogle medlemsstater, mens de er af ikkebindende og af mere vejledende karakter i andre; understreger, at gennemførelsen i medlemsstaterne ofte hindres af institutionel segmentering, fragmenteret forvaltning og utilstrækkelige retlige mekanismer eller utilstrækkelige økonomiske og menneskelige ressourcer, der er afsat til disse mekanismer og adgangen til dem, navnlig gennem Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond for lokale aktionsgrupper inden for fiskeri og akvakultur;

4.fremhæver, at fysisk planlægning af havområder bør omfatte indkredsning af problemer og muligheder, indsamling af planlægningsdata, beslutningstagning og gennemførelse, og at der som led i en sådan planlægning bør lægges særlig vægt på fiskeri og akvakultur;

5.understreger, at gennemførelsen og effektiviteten af maritim fysisk planlægning varierer meget mellem EU's kystregioner, idet nogle regioner, såsom Østersøen og Nordsøen, i vid udstrækning er omfattet af fysiske planer for det maritime rum, mens andre, såsom Middelhavet, i betydeligt mindre omfang er omfattet af maritim fysisk planlægning;

6.glæder sig over initiativet vedrørende det udvidede Nordsøområde, som samler medlemsstater og lande uden for EU med henblik på at opnå større tilpasning og koordinering af fysiske planer for det maritime rum;

7.fremhæver, at grænseoverskridende initiativer fortsat er begrænsede, og at der mangler effektiv koordinering, hvilket hæmmer bestræbelserne på at løse fælles udfordringer på tværs af forbundne havregioner; beklager vanskelighederne med samarbejdet om maritim fysisk planlægning mellem medlemsstaterne og lande uden for EU, navnlig nabokyststater;

8.fremhæver de konsekvenser, som brexit har for den maritime planlægning, navnlig udviklingen af beskyttede havområder og vedvarende offshoreenergi, men også andre aktiviteter såsom tæt søtransport og kystturisme; fremhæver, at disse ændringer har ført til udelukkelse af EU's fiskerflåde fra mange fiskeriområder i britiske farvande og til en ændring i fiskeriindsatsen og et højt fiskeritryk i Nordsøen og Den Engelske Kanal, hvilket er til skade for EU's fiskeri; opfordrer til, at maritim fysisk planlægning i disse områder systematisk integrerer disse elementer;

9.understreger, at der er behov for koordinering mellem medlemsstaterne og Det Forenede Kongerige for at opnå en effektiv og retfærdig forvaltning af havområdet og dermed mindske de mange anvendelseskonflikter under hensyntagen til de økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner af hver aktivitet; minder i den forbindelse om forpligtelsen i henhold til De Forenede Nationers havretskonvention, navnlig artikel 7 og 8, til at samarbejde på tværs af grænserne; opfordrer navnlig til en reel høring af Det Forenede Kongerige og Kanaløerne om forvaltningsforanstaltninger i beskyttede havområder under hensyntagen til de socioøkonomiske konsekvenser for fiskere i EU;

10.understreger, at Middelhavsområdet er særligt berørt af udbredelsen af offshoreenergiplatforme og anden infrastruktur af denne art, som i væsentlig grad reducerer den plads, der er til rådighed for fiskeri, begrænser adgangen til traditionelle fiskepladser og bidrager til fragmenteringen af det maritime rum; bemærker, at medlemsstaterne er ansvarlige for at fastlægge anvendelsen af infrastruktur i disse områder, men at deres beslutninger har en direkte indvirkning på anvendelsen af traditionelle fiskepladser og derfor skal integreres i processerne for maritim fysisk planlægning på en sammenhængende måde; bemærker, at udviklingen af havturisme også har en indvirkning på fiskeriaktiviteterne i havområdet;

11.fremhæver Adriaterhavets særlige karakteristika som et delvist lukket og meget følsomt havområde, der er udsat for kumulativt pres fra fiskeri, akvakultur, søtransport, turisme og kystudvikling; understreger, at dette pres kræver en styrket havområdebaseret og grænseoverskridende tilgang til maritim fysisk planlægning; opfordrer Kommissionen og de berørte medlemsstater til i samarbejde med nabokystlandene uden for EU at styrke koordineringen, dataudvekslingen og de fælles forvaltningsmekanismer i Adriaterhavet; understreger vigtigheden af ikkeindustrielt fiskeri og kystfiskeri for havområdet og vigtigheden af deres integration i maritim fysisk planlægning for at sikre deres økonomiske levedygtighed og kulturarv;

12.understreger, at Østersøen er kendetegnet ved en række unikke karakteristika, herunder dens status som et halvlukket havområde, dens høje koncentration af forskellige former for økonomisk aktivitet, herunder fiskeri, søtransport og udvidelse af vedvarende havenergi, og økosystemets sårbarhed; opfordrer i den forbindelse til en tilgang til maritim fysisk planlægning, der er bæredygtig og tilpasset disse regionale forhold; roser det igangværende arbejde i den fælles HELCOM-VASAB-arbejdsgruppe om maritim fysisk planlægning, der udgør et solidt grundlag for koordinering på havområdeniveau i Østersøen;

13.understreger, at havområderne i regionerne i den yderste periferi også skal medtages i gennemførelsen af direktivet om maritim fysisk planlægning under fuld hensyntagen til deres særlige karakteristika, herunder i samspillet med lande uden for EU;

14.beklager, at den nuværende retlige ramme for maritim fysisk planlægning ikke i tilfredsstillende grad har givet de forventede fordele for fiskeriet; bemærker, at maritim fysisk planlægning ikke har bidraget væsentligt til at forbedre forudsigeligheden og stabiliteten for fiskeriaktiviteter; understreger manglen på minimumsmål og målbare miljømæssige, sociale og økonomiske indikatorer for fiskeri i maritim fysisk planlægning, navnlig for små aktører; understreger behovet for en sammenhængende og effektiv gennemførelse af EU's havpolitik;

15.fremhæver med henblik på gennemførelsen af rammen for maritim fysisk planlægning vigtigheden af at foretage en omfattende socioøkonomisk analyse, der inddrager små virksomheders og kystsamfunds synspunkter; minder om den betydning, som fiskeriet og akvakulturen har for fødevaresuveræniteten og for bevarelsen af den dertil knyttede knowhow for EU, og anerkender, at det er i offentlighedens interesse, at der tages større hensyn til deres betydning i den maritime fysiske planlægning;

16.understreger, at maritim fysisk planlægning i højere grad skal integrere fiskeri og akvakultur og aktivt løse de fysiske udfordringer, der påvirker fiskeriet, bl.a. de kumulative virkninger af offshoreenergi, beskyttede havområder, skibsfart og forsvarszoner, og undgå en gradvis marginalisering af fiskeriaktiviteter; understreger, at havvindmølleparker så vidt muligt bør placeres i områder, der er mindre egnede til fiskeri, for at minimere den negative indvirkning på fiskeriet;

17.understreger den afgørende rolle, som ikkeindustrielt fiskeri spiller, f.eks. for lokal beskæftigelse, social samhørighed og bevarelse af traditionelle færdigheder; opfordrer til, at der i forbindelse med maritim fysisk planlægning tages fuldt hensyn til dette segment, især med hensyn til adgang til plads, nærhed til fiskepladser og sikkerhed forbundet med aktiviteter;

18.bemærker, at havvindmølleparker kan have en indvirkning på fiskeriet ved at ændre den geografiske fordeling og tætheden af kommercielt fiskede marine arter og ved at indføre restriktioner for adgang af sikkerhedsmæssige årsager eller for fangstmetoder; bemærker, at der er konstateret visse potentielle fordele for fiskerne, men at disse kun er relevante, hvis fiskerne i praksis er i stand til at fiske i disse områder;

19.understreger, at den retlige ramme for maritim fysisk planlægning ganske vist medfører marginale fordele for akvakultur, men at der er behov for forbedringer med hensyn til udpegelse af havområder, yderligere anerkendelse af akvakulturens rolle inden for rammen, grænseoverskridende sammenhæng, retssikkerhed og tidsplanen for og indvirkningen af licensprocedurer; understreger især, at det er nødvendigt bedre at integrere akvakultur i maritim fysisk planlægning og at overveje andre foranstaltninger, såsom udvikling af en eventuel fælles akvakulturpolitik, for mere effektivt at tage højde for denne nøglesektor med henblik på EU's fødevaresikring;

20.understreger, at målet om at minimere konflikten mellem de forskellige sektorer og brugere af havet ikke i væsentlig grad er blevet opfyldt, navnlig med hensyn til fiskeri og akvakultur, bl.a. skaldyrsopdræt og nye sektorer såsom tangdyrkning, der har oplevet en reduktion af de områder, som er til rådighed for dem, hvilket har påvirket deres konkurrenceevne og mulighederne for udvikling af deres aktiviteter;

21.fremhæver, at konfliktens karakter angående anvendelsen af det maritime rum afhænger af typen af fiskeri- og akvakulturaktiviteter, og at sådanne aktiviteter også kan konkurrere med hinanden om det maritime rum; understreger, at de største konflikter, der påvirker fiskeriet, er tabet af fiskepladser som følge af udelukkelsen af havområder, adgangsbegrænsninger, konkurrence om adgang, geografisk fragmentering og flere marine økosystemers forringede tilstand, mens de største konflikter, der påvirker akvakultur, er overlapninger mellem zoner, miljøproblemer såsom forurening og eutrofiering og konkurrence om fangst;

22.minder om, at fiskeri og akvakultur er afhængige af de marine ressourcers geografiske placering og de marine økosystemers sunde tilstand, og at de er stærkt knyttet til værdikæden for fisk og skaldyr og beskæftigelsen i kystområderne og derfor ikke egner sig til udflytning;

23.understreger, at fiskeriet ikke drager fordel af prioriterede eller særlige områder og ofte er nødt til at operere i ikketildelte havområder og i stigende grad presses ud af andre aktiviteter; bemærker, at akvakultur, herunder tangdyrkning, i princippet er mere egnet til reserverede områder, men at tilgangene varierer meget mellem medlemsstaterne og undertiden inden for den samme medlemsstat, og at licensprocedurerne ofte er besværlige;

24.fremhæver, at visse medlemsstater har oprettet zoner med flere anvendelser, men at de hovedsageligt anvender en projektbaseret tilgang; understreger, at en tilgang med flere anvendelsesmuligheder har vist sig at være meget vanskelig at gennemføre for visse aktiviteter, navnlig i forbindelse med en kombination af fiskeri, beskyttelse af biodiversitet og vedvarende havenergi; bemærker, at en tilgang med flere anvendelsesmuligheder også giver anledning til forsikrings- og sikkerhedsmæssige betænkeligheder for fiskere og fagfolk inden for akvakultur; understreger, at zoner med flere anvendelsesmuligheder kan have potentiale til at håndtere de kumulative virkninger af menneskelige aktiviteter, men at der er behov for yderligere forskning for at vurdere deres gennemførlighed og indvirkning; påpeger, at udpegelsen af sådanne zoner bør baseres på en vurdering af de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger af de forskellige aktiviteter, der iværksættes deri, og som skal gennemføres med passende inddragelse gennem hele processen af operatører fra alle relevante sektorer og andre relevante interessenter;

25.glæder sig over vellykkede eksempler på samplacering af aktiviteter såsom fast eller flydende offshorevindinfrastruktur, der også kan anvendes til at udvikle akvakultur og skaldyrs- og algeopdræt og til beskyttelse af levesteder for havets fauna og flora eller regenerative aktiviteter og til fiskeriaktiviteter såsom passivt fiskeri og fiskeri med lav miljøpåvirkning; fremhæver i den forbindelse, at der er behov for øget udveksling af god praksis og for mere forskning, navnlig i forbindelse med økologiske virkninger og økonomisk potentiale;

26.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at tage højde for virkningerne af havenergi for havøkosystemet og fiskeriet, når de fastlægger deres energimiks;

27.fremhæver, at koordineringen mellem land og hav fortsat er en kritisk svaghed i gennemførelsen af maritim fysisk planlægning, navnlig med hensyn til den manglende hensyntagen til indvirkningen af landbaseret forurening på marine økosystemer, når der gennemføres foranstaltninger til beskyttelse af biodiversiteten;

28.fremhæver betydningen af fiskeri og havneinfrastruktur og tilhørende faciliteter og behovet for at sikre, at maritim fysisk planlægning er sammenhængende i forbindelse med sådanne infrastrukturinvesteringer i overensstemmelse med EU-havnestrategien, samtidig med at der tages hensyn til alle maritime aktiviteters afhængighed af effektiv koordinering mellem land og hav;

29.fremhæver, at inddragelsen af interessenter og kystsamfund i processen med maritim fysisk planlægning er vokset, men at den fortsat er begrænset; beklager, at denne inddragelse ofte mangler tidlig og formel inddragelse og høring, hvilket giver begrænsede muligheder for reel indflydelse på planlægningsbeslutninger; glæder sig i den forbindelse over Kommissionens initiativ til at føre en dialog om gennemførelsen af maritim fysisk planlægning;

30.bemærker gode eksempler på deltagelse af interessenter i nogle medlemsstater såsom nationale høringer og deltagelsesprocesser; beklager imidlertid manglen på bindende bestemmelser for medlemsstaterne om interessenters deltagelse; bemærker, at dette hindrer deltagelse af relevante interessenter såsom fiskere, fagfolk inden for akvakultur, interessegrupper og medlemmer af offentligheden, der er berørt, i hørings- og beslutningsprocesser, navnlig med hensyn til placeringen af projekter for vedvarende offshoreenergi;

31.understreger, at fiskeri og akvakultur ofte overskygges af andre stærkere eller økonomisk vigtige sektorer såsom offshoreenergi; noterer sig rapporter om strukturelle magtubalancer mellem de maritime sektorer; beklager, at visse sektorer og operatører ofte omgår høringsprocesserne på bekostning af mindre organiserede aktører såsom ikkeindustrielle fiskere, herunder fiskere til fods, såsom skaldyrssamlere; opfordrer til omfattende, tilgængelige og inklusive høringsprocesser med alle interessenter og oprettelse af korrigerende forvaltningsmekanismer, herunder gennemsigtige retningslinjer, der har til formål at sikre en afbalanceret og gennemsigtig beslutningstagning, mindske risikoen for konflikter og skabe lige vilkår mellem fiskeriet og andre sektorer;

32.beklager manglen på harmoniserede og sammenlignelige data om havenes tilstand, fiskeressourcerne og klimaændringernes indvirkning samt manglen på passende sociale og økonomiske data, herunder en vurdering af den indvirkning, som maritim fysisk planlægning har på kystsamfundene; understreger den manglende harmonisering af medlemsstaternes dataindsamlingssystemer;

33.fremhæver, at manglende overensstemmelse mellem data såsom inkompatible geospatiale basislinjer og et tidsmæssigt misforhold såsom særskilte revisionscyklusser for fysiske planer for det maritime rum hindrer gennemførelsen af sammenhængende maritim fysisk planlægning og en økosystembaseret tilgang; minder om, at værktøjer til modellering, kortlægning og rumlig analyse er beslutningshjælpemidler og ikke kan erstatte demokratisk debat eller politiske kompromis;

34.understreger, at det er nødvendigt med en mere holistisk tilgang og bedre koordinering af relevant EU-lovgivning, navnlig direktivet om maritim fysisk planlægning, forordningen om den fælles fiskeripolitik og havstrategirammedirektivet, for at sikre en konsekvent og effektiv gennemførelse af maritim fysisk planlægning, herunder den økosystembaserede tilgang, med henblik på at bidrage til opnåelsen af en god miljøtilstand; understreger også, at maritim fysisk planlægning fuldt ud skal respektere den fælles fiskeripolitik som EU's eksklusive lovgivningsmæssige ramme for fiskeriforvaltning og derfor ikke bør anvendes til indirekte at indføre fiskeriforvaltningsforanstaltninger, navnlig hvis dette er uforeneligt med ambitionen om at styrke fiskeriaktiviteternes rolle i den maritime fysiske planlægning;

35.mener, at de fysiske planer for det maritime rum i højere grad bør afspejle de fysiske, miljømæssige og socioøkonomiske behov og de særlige karakteristika ved hvert havområde, herunder forbundne eksklusive økonomiske zoner; understreger, at medlemsstaterne bør styrke koordineringen mellem arealanvendelses- og havmyndighederne, når de udformer og gennemfører fysiske planer for det maritime rum, og når de indarbejder vurderinger af landbaserede aktiviteters indvirkning på kystfarvande i planerne; mener, at medlemsstaterne bør tage hensyn til særlige regionale forhold, herunder de særlige kendetegn ved øregionerne og regionerne i den yderste periferi, og bør respektere de administrative traditioner i hver enkelt medlemsstat;

36.understreger, at det er nødvendigt, at medlemsstaterne styrker koordineringen både mellem og inden for medlemsstaterne, navnlig mellem nationale og regionale myndigheder, og den horisontale koordinering mellem myndigheder med ansvar for bl.a. miljø-, fiskeri-, energi- og transportpolitikker, når de udformer og gennemfører fysiske planer for det maritime rum, for at sikre en sammenhængende og integreret tilgang;

37.opfordrer til, at der indføres en bottom-up-tilgang til maritim fysisk planlægning, der er afbalanceret og omfatter flere anvendelsesmuligheder, og som har til formål at undgå en negativ indvirkning på de marine ressourcer og biodiversiteten og dermed på fiskeri og akvakultur, og som vil sikre, at disse aktiviteter ikke udelukkes fra det maritime rum; mener, at udviklingen af visse aktiviteter i forbindelse med den blå økonomi ikke må ske på bekostning af bæredygtig og modstandsdygtig produktion af fisk og skaldyr, fødevaresuveræniteten og bevarelsen af havets biodiversitet; mener i den forbindelse, at den strategiske betydning af fødevaresikring bør forankres bedre i den kommende revision af direktivet om maritim fysisk planlægning; opfordrer derfor til, at fiskeri og akvakultur anerkendes som strategiske sektorer af stor offentlig interesse, der yder væsentlige bidrag til EU's fødevaresuverænitet og fødevaresikring og til strategisk autonomi og beskæftigelse i kystområder, og at de prioriteres i den maritime fysiske planlægning, navnlig for segmenter, der ikke kan flyttes;

38.opfordrer til en evidensbaseret tilgang til zoner med flere anvendelser, idet det anerkendes, at sameksistensen mellem fiskeri og offshoreenergi fortsat er begrænset i praksis og ikke bør anvendes til at begrunde udelukkelsen af fiskeri fra det maritime rum; understreger, at tilgangen med flere anvendelsesmuligheder bør forfølges på grundlag af tekniske og videnskabelige kriterier, der afspejler den reelle måde, hvorpå fiskeri og akvakultur rent faktisk fungerer; understreger, at udpegelsen af zoner med flere anvendelsesmuligheder bør baseres på en kumulativ konsekvensanalyse af de forskellige aktiviteter, der gennemføres deri, og en grundig analyse af sejlbarhed og sikkerhed; opfordrer til, at alle relevante sektorer inddrages direkte og korrekt i hele denne proces;

39.mener, at maritim fysisk planlægning skal anlægge en dynamisk og tilpasningsdygtig tilgang, der tager hensyn til ændringer i havmiljøet og de marine ressourcer, ved hjælp af regelmæssigt ajourførte videnskabelige og socioøkonomiske data og indikatorer, navnlig i forbindelse med fastlæggelsen af områder, der kan udelukke fiskeriaktiviteter såsom havvindmølleparker, og udpegelsen af visse beskyttede havområder; fremhæver, at planlægningsprocessen bør afspejle fiskeriets dynamiske karakter, idet flåder ofte bevæger sig rundt afhængigt af sæsonmæssig tilgængelighed og bestandenes bevægelser, og at visse typer fiskeredskaber kræver betydelig plads til at fiske;

40.opfordrer til inklusive forvaltningsmekanismer, der sikrer direkte og struktureret inddragelse af relevante interessenter såsom fiskere, herunder ikkeindustrielle fiskere, og regionale fiskeriforvaltningsorganisationer (RFFO'er), hvor det er relevant, i beslutnings-, overvågnings- og revisionsprocesserne for planerne;

41.understreger, at det er nødvendigt at styrke støtten til og systematisk at tage højde for fiskeri inden for rammerne af maritim fysisk planlægning; støtter oprettelsen af klare geografiske zoner og prioriterede zoner for fiskeri under hensyntagen til fiskeressourcernes bevægelser og udvikling, anerkendelsen af traditionelle fiskeri- og akvakulturområder, behovet for at bevare og beskytte miljøet og forbedringen af fiskebestandenes tilstand; understreger, at zoneinddelingen bør skræddersys til forskellige flådesegmenter og havområder og baseres på solide videnskabelige og socioøkonomiske vurderinger og indikatorer for at skabe større synlighed og forudsigelighed for fiskerisektoren; opfordrer til obligatorisk vurdering af de kumulative socioøkonomiske virkninger af flytning af fiskeri, herunder indvirkningen på EU-flådens konkurrenceevne, dens rentabilitet, sikkerhed til søs og generationsskifte;

42.understreger navnlig behovet for en udvidelse af de reserverede områder, der er afsat til ikkeindustrielt kystfiskeri med lav miljøpåvirkning inden for 12-sømilezonen, og som understøttes af fælles forvaltningsordninger;

43.understreger behovet for at styrke forskningen i kortlægning og modellering af fiskeriområder og fiskeressourcer; mener, at afgrænsningen af prioriterede zoner for fiskeri og planlægningen af fiskeriaktiviteter skal følge en dynamisk tilgang for at tilpasse sig fænomenet med ændringer og vandring af fiskebestande, der påvirker historiske udbredelsesområder;

44.opfordrer Kommissionen til at foreslå en mekanisme med kompensationsforanstaltninger eller forsikringsordninger for fiskerisektoren, når dens aktiviteter må flyttes på grund af alternative anvendelser af havet, herunder økonomiske kompensationsforanstaltninger, og til at prioritere nye kompatible anvendelser og støtte til omlægning af fiskeriruter eller teknologiske investeringer;

45.fremhæver de potentielle negative konsekvenser, som vidtrækkende restriktioner for marine aktiviteter såsom fiskeri har for kystsamfund, ikke mindst i øområder og regioner i den yderste periferi; opfordrer til, at udviklingen, gennemførelsen og revisionen af de fysiske planer for det maritime rum i alle tilfælde skal ledsages af sociale og territoriale konsekvensanalyser med særligt fokus på beskæftigelse, arbejdsvilkår, fiskernes sikkerhed og kystsamfundenes bæredygtighed, og til at vurdere den biologiske og socioøkonomiske effektivitet af fiskerirestriktioner og ‑foranstaltninger;

46.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende fiskeri som en strategisk og prioriteret bruger af det maritime rum, der er afgørende for EU's fødevaresuverænitet og fødevaresikring, beskæftigelse i kystområder og strategiske autonomi, og til udtrykkeligt at afspejle denne status i de fysiske planer for det maritime rum og i den kommende revision af direktivet om maritim fysisk planlægning;

47.opfordrer i den forbindelse til en differentieret tilgang til forvaltningen af ikkeindustrielt fiskeri, der omfatter præferenceadgang inden for 12-sømilezonen for ikkeindustrielt fiskeri, aktiviteter med lav indvirkning og bevaringsprojekter;

48.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at integrere akvakultur og skaldyrsopdræt og fiskeri til fods, herunder skaldyrsindsamling, i den maritime fysiske planlægning og til at anerkende de økosystemtjenester, der leveres af lavtrofisk og kulstoffattig akvakultur; opfordrer Kommissionen til at overveje yderligere foranstaltninger såsom udvikling af en eventuel fælles akvakulturpolitik som et redskab til at lette denne integration; opfordrer til, at der i den maritime fysiske planlægning udpeges særlige havområder til bæredygtige udviklingszoner for akvakultur såsom kulstoffattig og lavtrofisk akvakultur; opfordrer til, at licensprocedurerne lettes, og til, at de lovgivningsmæssige hindringer for udviklingen af disse aktiviteter reduceres; understreger, at licensprocedurerne skal fremskyndes og understøttes af klare miljøkrav med henblik på at maksimere de socioøkonomiske fordele; opfordrer til, at der indføres incitamenter til at fremme en bæredygtig udvikling af akvakultur, navnlig lavtrofisk akvakultur, herunder diversificering til ikkefoderarter såsom tangdyrkning;

49.understreger behovet for gennemsigtig forvaltning med flere interessenter i maritim fysisk planlægning; opfordrer medlemsstaterne til at sikre tidlig, systematisk, meningsfuld og løbende deltagelse af de relevante interessenter, bl.a. rådgivende råd og fiskere, akvakulturbrugere og skaldyrsopdrættere, i alle faser af den maritime fysiske planlægnings udformning, processer, gennemførelse, endelige resultater og revision og til at medtage gennemsigtig feedback om, hvordan interessenternes input anvendes i beslutningstagningen; opfordrer til en retfærdig behandling af alle interessenter og kyst- og øsamfund, uanset deres økonomiske, administrative eller organisatoriske midler, gennem gennemsigtige høringsformater;

50.mener, at fælles forvaltning bør være modellen for forvaltning og beslutningstagning i forbindelse med maritim fysisk planlægning; understreger fordelene ved denne model, som giver mulighed for direkte inddragelse af interessenter, bedre forvaltning af fiskeressourcerne, udveksling af bedste praksis og en tilgang, der er skræddersyet til de lokale forhold, især når den bygger på eksisterende og dokumenterede strukturer og på den praktiske viden i lokale fiskersamfund og andre strukturer såsom RFFO'er; understreger, at fælles forvaltning også kan bidrage til at fremme et generationsskifte i sektoren og styrke ikkeindustrielle flåders og kystflåders økonomiske modstandsdygtighed;

51.understreger fordelene ved bottom-up-strukturer for gennemførelsen af lokal maritim fysisk planlægning såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet og lokale aktionsgrupper, lokale og regionale myndigheder, organisationer for fiskere og skaldyrssamlere, kvindeorganisationer inden for fiskeri og andre organisationer på lokalt og regionalt plan;

52.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kapacitetsopbygning hos interessenter, navnlig ikkeindustrielle fiskere, herunder fiskere til fods såsom skaldyrssamlere og deres organisationer, og kyst- og øsamfund, bl.a. i regionerne i den yderste periferi, så de er bedre rustet til aktivt og effektivt at deltage i offentlige høringer og beslutningsprocesser vedrørende maritim fysisk planlægning; understreger i den forbindelse betydningen af at støtte generationsskiftet og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at beslutninger om fysisk planlægning ikke skaber yderligere hindringer for, at unge kan træde ind i fiskerisektoren;

53.understreger, at der ved udpegelsen af områder, der er bestemt til vedvarende offshoreenergi eller til beskyttelse af marine økosystemer, skal tages hensyn til indvirkningen på fiskeri og akvakultur, herunder historiske og traditionelle fiskepladser; fastholder, at det er nødvendigt systematisk at foretage vurderinger af de kumulative miljømæssige og socioøkonomiske virkninger forud for områdeafgrænsningen og at sikre, at de berørte fagfolk, navnlig fiskere i tilfælde af havvindmølleparker, underrettes på forhånd og inddrages på et obligatorisk grundlag i høringer, inden der træffes beslutninger; opfordrer i den forbindelse til, at der foretages vurderinger af indvirkningen på fiskeressourcernes tilstand, og til en kvantificering af den vigtigste sociale og økonomiske indvirkning på fiskeriet som følge af havvindmølleparker;

54.understreger, at foranstaltninger til beskyttelse af marine økosystemer skal være baseret på solide videnskabelige og socioøkonomiske vurderinger og tilpasses beskyttelsesbehovene i hvert område; understreger, at oprettelsen og forvaltningen af forskellige kategorier af beskyttede havområder, hvor det er foreneligt med bevaringsmålene og den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning, bør muliggøre sameksistens med bæredygtige fiskeriaktiviteter, bl.a. gennem passende, differentierede forvaltningsforanstaltninger, og undgå automatisk udelukkelse; fremhæver også potentialet i "andre effektive områdebaserede bevaringsforanstaltninger";

55.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til systematisk og videnskabeligt at vurdere potentialet for fælles anvendelse af havområder, herunder beskyttede havområder eller vedvarende offshoreenergi, og til at undgå at behandle forskellige havområder som områder, der gensidigt udelukker hinanden; understreger, at en aktiv inddragelse af alle interessenter og navnlig fiskere i udformningen, forvaltningen og evalueringen af beskyttede havområder bidrager til større miljømæssig effektivitet, større accept af bevaringsforanstaltninger og bedre integration af disse områder i maritim fysisk planlægning; understreger, at der i højere grad skal tages hensyn til klimaændringer og skiftende fordelinger af fiskebestande for at sikre en fleksibel tilgang til zoneinddeling, der afspejler fiskeriets dynamiske karakter;

56.opfordrer Kommissionen til at støtte en mere grænseoverskridende og havområdebaseret tilgang til maritim fysisk planlægning ved at fremme eksisterende initiativer såsom initiativet vedrørende det udvidede Nordsøområde; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til sammen med nabokyststater at engagere sig i regionale platforme for fælles forvaltning med udgangspunkt i eksemplet fra Kommissionen til Beskyttelse af Havmiljøet i Østersøområdet (også kendt som Helsingforskommissionen eller HELCOM), bl.a. med henblik på at identificere fælles korridorer for fiskeriaktiviteter;

57.opfordrer medlemsstaterne til at supplere de nationale planer med planer, der i højere grad fokuserer på havområder, og til, hvor det er relevant, at udvikle makroregionale planlægningsstrategier, herunder fælles fysiske planer for det maritime rum; opfordrer indtrængende medlemsstaterne og lande uden for EU, navnlig nabokyststater, til at styrke deres samarbejde om maritim fysisk planlægning, navnlig i de havområder, der støder op til Det Forenede Kongerige, Middelhavet og Østersøen; støtter en stærkere havområdetilgang til maritim fysisk planlægning, der sikrer, at fiskeriet integreres fuldt ud i de grænseoverskridende planlægningsrammer og ikke stilles ringere som følge af fragmenterede nationale beslutninger;

58.opfordrer til øget samarbejde om maritim fysisk planlægning mellem EU, medlemsstaterne og lande uden for EU; understreger, at det er nødvendigt med en bedre koordinering mellem kyststaterne i Den Engelske Kanal; fremhæver specifikt tilfældet med regionerne i Den Engelske Kanal, hvor samarbejdet med Det Forenede Kongerige og Kanaløerne skal forbedres, navnlig med hensyn til udpegelsen af beskyttede havområder; mener, at samarbejdet i den henseende skal omfatte obligatoriske og gennemsigtige processer for høring af interessenter; opfordrer EU, Det Forenede Kongerige og andre relevante parter til at udarbejde en regional forvaltningsplan for Den Engelske Kanal og Nordsøen for at sikre bæredygtig udnyttelse af ressourcerne og flerårig forvaltning af fiskeriet;

59.understreger, at et sådant samarbejde med lande uden for EU bør sikre lige vilkår og undgå flytning af fiskeriindsatsen til skade for EU's flåder og fiskersamfund; opfordrer derfor Kommissionen til at følge en struktureret tilgang til dialog og samarbejde med nabokystlande i et forsøg på at fremme lignende miljømæssige, forvaltningsmæssige og sociale standarder og til at være parat til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte EU's interesser;

60.opfordrer til, at foranstaltninger til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer og andre relevante miljøforanstaltninger integreres i maritim fysisk planlægning med henblik på at håndtere spørgsmål, der påvirker fiskeri og akvakultur, såsom kysterosion, stigende vandtemperaturer, invasive arter, forsuring af havene, forurening fra både landbaserede og marine kilder og kumulative virkninger; understreger, at disse løsninger skal være forholdsmæssige, tilpasset de lokale forhold og vurderet på forhånd med hensyn til omkostningseffektivitet, idet ensartede tilgange, der ikke tager hensyn til realiteterne i hvert havområde, undgås; understreger, at fiskere kan spille en central rolle med hensyn til overvågning, tidlig påvisning og bevaring, forudsat at de inddrages, uddannes og støttes på passende vis;

61.understreger virkningerne af kysterosion og kysttilbagetrækning på kystlinjer, navnlig i områder, hvor der etableres og udvikles akvakulturaktiviteter; opfordrer i den forbindelse til en EU-plan for kystområders modstandsdygtighed, der omfatter integreret kystzoneforvaltning, modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, samspillet mellem land og hav, hav- og landforurening, tilpasningsforanstaltninger for kystområder og målrettet støtte til akvakultur; mener, at medlemsstaterne spiller en vigtig rolle i den henseende, og at der skal tages hensyn til disse virkninger i medlemsstaternes fysiske planer for det maritime rum;

62.er dybt bekymret over den reform, som Kommissionen har foreslået af de forskellige strukturfonde og den nye flerårige finansielle ramme, og som i væsentlig grad vil reducere de ressourcer, der er afsat til fiskeri, og dermed bringe en forbedring af gennemførelsen af direktivet om maritim planlægning i fare;

63.understreger, at det er nødvendigt at afsætte betydelige ressourcer til dataindsamling og videnskabelig forskning og at forbedre datadelingen og ‑koordineringen mellem medlemsstaterne; mener, at mere standardiserede og harmoniserede data og metoder vil bidrage til at sikre fiskeriets og akvakulturens plads i maritim fysisk planlægning; understreger i den forbindelse, at det er nødvendigt at udvikle og ajourføre videnskabelige data om klimaændringernes indvirkning på marine akvatiske ressourcer, navnlig med hensyn til ændringer i fiskebestandenes geografiske fordeling, gydepladser eller flytning af fiskebestande;

64.opfordrer til forbedret og harmoniseret dataindsamling og systematisk kortlægning af fiskeriaktiviteter som en forudsætning for retfærdig og evidensbaseret maritim fysisk planlægning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende de bedste tilgængelige og ajourførte data og oplysninger;

65.mener, at EU's fremtidige havobservationsinitiativ "OceanEye" bør styrke og harmonisere indsamlingen af havdata og dermed bidrage til en forbedret maritim fysisk planlægning; opfordrer endvidere til, at potentialet i European Digital Twin Ocean udnyttes til bedre at forstå og foregribe klimaændringernes indvirkning på havenes og de marine ressourcers tilstand og til at udvikle passende maritime planlægningsstrategier;

66.understreger, at det er nødvendigt at samordne maritim fysisk planlægning med Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Horisont Europa, herunder under den fremtidige flerårige finansielle ramme, med henblik på at fremme forskning og innovation, bl.a. på områder, der specifikt er udpeget til bæredygtige og innovative anvendelser; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør tilskynde til, at digitale teknologier såsom europæiske værktøjer baseret på kunstig intelligens anvendes til støtte for maritim fysisk planlægning;

67.opfordrer Kommissionen til at overvåge gennemførelsen af direktivet meget nøje; mener, at den næste evalueringsrapport om direktivet om maritim fysisk planlægning bør fokusere på de geografiske konsekvenser for fiskeri og akvakultur, inddragelse af interessenter og grænseoverskridende samarbejde og indeholde anbefalinger til, hvordan direktivet om maritim fysisk planlægning kan give bedre resultater med hensyn til miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed; mener, at maritim fysisk planlægning bør vurderes med hensyn til den fysiske retfærdighed, forstået som en retfærdig fordeling af fordele og begrænsninger mellem interessenter, territorier og generationer, og ikke kun med hensyn til dens økonomiske eller administrative effektivitet;

68.opfordrer Kommissionen til at konsolidere den europæiske platform for maritim fysisk planlægning ved at give eksempler på projekter vedrørende maritim fysisk planlægning, kortlægningsværktøjer og god praksis; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre større brug af denne platform, når de udarbejder deres fysiske planer for det maritime rum, med henblik på at lette gennemsigtige politiske beslutninger og uden at udelukke reel høring i forbindelse med løsning af konflikter om anvendelse og interesser;

69.støtter revisionen af direktivet om maritim fysisk planlægning som led i "havloven", der forventes i slutningen af 2026; bemærker, at direktivet om maritim fysisk planlægning er ved at blive revideret parallelt med havstrategirammedirektivet; mener, at denne revision bør etablere en sammenhængende ramme for at forbedre koordineringen mellem den eksisterende lovgivning og de lovgivningsmæssige rammer ved at strømline overlappende regler, tilpasse mål, strømline eksisterende målsætninger og indføre minimumsmål, der skal nås i fysiske planer for det maritime rum, forbedre sammenhængen mellem maritim og landbaseret fysisk planlægning og etablere fælles forvaltningsværktøjer; mener, at denne revision navnlig bør gøre bestemmelserne om deltagelsen af interessenter, navnlig fiskere og kystsamfund, juridisk bindende med en mere harmoniseret anvendelse i alle medlemsstaterne; mener, at den foreslåede retsakt bør skabe synergi mellem de forskellige regler og sektorer i en ægte holistisk koordinering af politikken uden at pålægge nye sektorspecifikke forpligtelser; mener endvidere, at der skal indføres minimumsstandarder for at sikre plads til fiskeri og akvakultur med henblik på at bidrage til fødevaresikringen, den strategiske autonomi og den blå økonomis bæredygtighed og konkurrenceevne;

70.mener, at revisionen af direktivet om maritim fysisk planlægning også bør styrke den grænseoverskridende tilgang med flere anvendelsesmuligheder for at afbøde kumulative virkninger og forbedre inddragelsen af interessenter; mener også, at det er vigtigt at anvende revisionen til at mindske fragmenteringen og usikkerheden for EU's fiskerflåde;

71.mener, at "havloven" bør omfatte alle EU's territorier og tage hensyn til deres særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår regionerne i den yderste periferi og øregionerne; understreger vigtigheden af at inddrage Parlamentets Fiskeriudvalg i udarbejdelsen af det kommende forslag, navnlig i forbindelse med fødevaresuverænitet, fiskeriets og akvakulturens strategiske rolle og en effektiv gennemførelse af den fælles fiskeripolitik;

72.mener, at den kommende revision af direktivet om maritim fysisk planlægning bør være tæt forbundet med gennemførelsen af havpagten, med tilvejebringelsen af tilstrækkelige økonomiske ressourcer, navnlig inden for den næste flerårige finansielle ramme, og med konkrete foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse heraf og undgå en negativ indvirkning på medlemsstaterne og interessenterne; understreger, at sådanne ressourcer skal være tilstrækkelige, forudsigelige og let tilgængelige, og at anvendelsen heraf skal prioritere foranstaltninger med en håndgribelig virkning;

73.opfordrer Kommissionen til fuldt ud at integrere maritim fysisk planlægning i udviklingen af sin 2040-vision for fiskeri og akvakultur og til at knytte disse initiativer til resultatet af evalueringen af den fælles fiskeripolitik;

74.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.