A.der henviser til, at sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er en grundpille i den europæiske socialpolitik og et centralt element i beskyttelsen af den menneskelige værdighed, arbejdstagernes grundlæggende rettigheder og retfærdige og sikre arbejdsvilkår;
B.der henviser til, at der i EU i 2023 blev registreret 3 298 arbejdsulykker med dødelig udgang og ca. 2,8 mio. ulykker uden dødelig udgang, som resulterede i mindst fire dages fravær fra arbejdet; der henviser til, at disse statistikker fortsat tydeliggør, at der er alvorlige problemer i højrisikosektorer med høj forekomst af arbejdsulykker såsom byggeri, transport, fremstilling og landbrug;
C.der henviser til, at unge arbejdstagere er mere sårbare over for alvorlige arbejdsulykker end deres ældre kolleger, idet ulykkesfrekvensen er mere end 40 % højere end for mere erfarne arbejdstagere, hvilket afspejler deres øgede sårbarhed på grund af begrænset arbejdserfaring, utilstrækkelig uddannelse og mindre bevidsthed om farer på arbejdspladsen; der henviser til, at de kan blive udsat for dårlige arbejdsvilkår, der kan føre til erhvervssygdomme under deres ungdom eller senere i livet;
D.der henviser til, at det er vigtigt at anlægge et kønsperspektiv på sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen, idet arbejdstagere kan være eksponeret og mere sårbare over for forskellige typer af stoffer eller risici på forskellig vis afhængigt af deres køn;
E.der henviser til, at arbejdstagere i sektorer såsom sundheds- og socialsektoren er udsat for vold og psykosociale risici og også står over for betydelige og ofte undervurderede sikkerhedsrisici; der henviser til, at vold og mobning på arbejdspladsen kan forårsage alvorlig psykisk skade og har været sat i forbindelse med en øget risiko for mentale sundhedsproblemer; der henviser til, at disse fænomener navnlig rapporteres inden for sundheds- og plejetjenester;
F.der henviser til, at flere medlemsstater i de senere år har rapporteret om en betydelig stigning i antallet af tilfælde af vold mod offentlige myndighedspersoner i retshåndhævende funktion, samt på indsats- og redningsmandskaber; der henviser til, at visse erhvervsmæssige aktiviteter, navnlig dem, der vedrører udøvelse af offentlig myndighed og legitim magtanvendelse, er kendetegnet ved strukturel og permanent risiko for alvorlig fysisk skade eller død som følge af tredjeparters forsætlige voldshandlinger; der henviser til, at trusler og forsætlige voldshandlinger mod beredskabsarbejdere såsom paramedicinsk personale og brandmænd er et ret nyt fænomen; der henviser til, at eksponering for denne risiko, der omfatter forsætlige handlinger fra tredjemands side, adskiller disse erhverv fra andre former for farligt arbejde og berettiger en særlig anerkendelse af arten af de involverede risici;
G.der henviser til, at grænsearbejdere og vandrende arbejdstagere, herunder arbejdstagere fra tredjelande, er særligt sårbare over for udnyttelse af arbejdskraft og former for ulovligheder i forbindelse med arbejde; der henviser til, at forskning viser, at risikoen for arbejdsrelaterede dødsulykker på verdensplan er ca. 70 % højere for sådanne arbejdstagere end for lokale arbejdstagere Se f.eks Lau et al., "Workplace mortality risk and social determinants among migrant workers", The Lancet Public Health, Volume 9, Issue 11, 2024, E935-E949, https://doi.org/10.1016/S2468-2667(24)00226-3)., og at risikoen også i EU fortsat er betydeligt højere, nemlig ca. 65 %, navnlig for arbejdstagere fra Østeuropa; der henviser til, at tredjelandsstatsborgere står over for en tre gange større risiko for arbejdsrelaterede ulykker, og at det anslås, at kun ca. en ud af fem ulykker indberettes, hvilket understreger en alvorlig undervurdering af fænomenet og et behov for at styrke beskyttelses- og håndhævelsesmekanismerne og overholde lovgivningen og respektere arbejdets værdighed;
H.der henviser til, at et betydeligt antal arbejdsrelaterede dødsfald skyldes erhvervssygdomme, som alt for ofte undervurderes, underanerkendes og underrapporteres, navnlig på grund af uligheder i adgangen til pleje, forebyggelse og opfølgning, utilstrækkelig sporbarhed af eksponering og latenstiden for visse sygdomme; der henviser til, at underrapportering og utilstrækkelig anerkendelse af erhvervssygdomme undergraver effektiviteten af forebyggelsespolitikker, kompensationsmekanismer og håndhævelsessystemer;
I.der henviser til, at kræft er den hyppigste årsag til arbejdsrelaterede dødsfald i EU; der henviser til, at arbejdstagere kan blive eksponeret på arbejdspladsen for en kombination af stoffer, der yderligere øger sundhedsrisiciene; der henviser til, at eksponering for faktorer som stråling, arbejdsrelateret stress, utilstrækkelig arbejdsorganisation og arbejdsforhold er blevet knyttet til arbejdsrelateret kræft; der henviser til, at antallet af tilfælde af hudkræft, som er en af de mest udbredte erhvervssygdomme, er stigende, mens kun en begrænset del af disse tilfælde anerkendes som tilfælde af erhvervssygdomme;
J.der henviser til, at det i forbindelse med Kommissionens ajourførte henstilling om erhvervssygdomme, der blev vedtaget den 28. november 2022 Kommissionens henstilling (EU) 2022/2337 af 28. november 2022 om den europæiske liste over erhvervssygdomme, EUT L 309 af 30.11.2022, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reco/2022/2337/oj., blev understreget, at det er vigtigt at støtte arbejdstagere, der er udsat for erhvervsbetingede risici, og familier, der har mistet deres pårørende på grund af en sådan eksponering, herunder ved at yde passende bistand;
K.der henviser til, at forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme er en hjørnesten i den europæiske socialpolitik og i arbejdstagernes ret til fri bevægelighed; der henviser til, at dette ikke kun er en retlig forpligtelse, der følger af EU-retten, navnlig direktiv 89/391/EØF, og af de nationale retssystemer, men også en strategisk social og økonomisk investering, der kan skabe positive og varige virkninger for arbejdstagere, virksomheder og lokalsamfund som helhed ved at bidrage til at reducere risici, begrænse de socioøkonomiske omkostninger ved arbejdsulykker og sikre en generel forbedring af arbejdsmiljøernes kvalitet og bæredygtighed;
L.der henviser til, at den specifikke uddannelse, der gives til frivillige brandmænd, herunder i førstehjælp, risikovurdering, evakueringsprocedurer og brandforebyggelse, har vist sig at øge sikkerheden på arbejdspladsen ved at muliggøre en hurtig og effektiv reaktion på alvorlige hændelser og ved at fremme en kultur for risikoforebyggelse, hvilket bidrager til at mindske alvoren af arbejdsulykker; der henviser til, at arbejdsgivere i henhold til direktiv 89/391/EØF har en retlig forpligtelse til at gennemføre risikovurderinger, tilbyde uddannelse og sikre foranstaltninger til førstehjælp, brandbekæmpelse og evakuering, og at støtte til frivillige brandmænds færdigheder på arbejdspladsen kan supplere bestræbelserne på at opfylde disse forpligtelser og yderligere styrke sikkerheden på arbejdspladsen;
M.der henviser til, at arbejdstilsyn spiller en afgørende rolle med hensyn til at sikre en effektiv gennemførelse af politikker for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen på nationalt, regionalt og lokalt plan og er afgørende for at forebygge udnyttelse af arbejdskraft og usikre arbejdsvilkår;
N.der henviser til, at gennemgribende ændringer på arbejdsmarkedet, herunder udbredelsen af ikkestandardmæssige former for arbejde, usikre ansættelsesforhold, den stigende andel af unge arbejdstagere, der er ansat i usikre job og højrisikojob, den aldrende arbejdsstyrke, digitalisering, indførelse af nye teknologier og globalisering, har resulteret i større psykosociale risici, arbejdsrelateret stress og nye arbejdsrelaterede sundhedsudfordringer, hvilket nødvendiggør bredere og integrerede forebyggelsesstrategier;
O.der henviser til, at psykosociale risici på arbejdspladsen såsom kronisk stress, udbrændthed og chikane er en vigtig og voksende årsag til dårligt helbred og arbejdsrelaterede dødsfald og ofte undervurderes, underrapporteres og håndteres utilstrækkeligt;
P.der henviser til, at et psykologisk støttende arbejdsmiljø er afgørende for arbejdstagernes mentale sundhed og fysiske trivsel; der henviser til, at psykosociale risici kan opstå som følge af utilstrækkelig udformning af arbejdet og dårlig organisatorisk eller ledelsesmæssig praksis og kan føre til stress, angst, udbrændthed og depression; der henviser til, at langvarig eksponering for negative psykosociale arbejdsvilkår er forbundet med alvorlige konsekvenser for den mentale sundhed, herunder kroniske sygdomme og en øget risiko for selvmord;
Q.der henviser til, at den stigende brug af kunstig intelligens (AI) og algoritmiske styringssystemer på arbejdspladsen kan øge arbejdstempoet, føre til en større arbejdsbyrde, øge psykosociale risici, underminere arbejdstagernes autonomi og skabe nye risici for sikkerheden og sundheden på arbejdspladsen;
R.der henviser til, at klimaændringer, herunder stigende temperaturer, hyppigere og mere intense hedebølger og andre ekstreme vejrforhold, udgør en voksende og mangesidig risiko for arbejdstagernes sundhed, sikkerhed og arbejdsforhold i hele EU; der henviser til, at langvarig eksponering for varme kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser såsom varmeudmattelse, hedeslag og andre varmerelaterede sygdomme, samtidig med at sandsynligheden for træthed, reduceret koncentration og nedsat beslutningstagning og dermed for arbejdsrelaterede ulykker øges, hvilket kræver målrettede forebyggende og beskyttende foranstaltninger;
S.der henviser til, at effektive forebyggelsesstrategier, oplysningskampagner, tiltag til fremme af trivsel og fremme af en stærk kultur for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er afgørende for at forebygge alvorlige ulykker og erhvervssygdomme samt reducere antallet af arbejdsrelaterede dødsfald; der henviser til, at sådanne forebyggende tiltag ikke kun beskytter arbejdstagernes sundhed og sikkerhed, men også skaber økonomiske fordele for virksomhederne og samfundet som helhed;
T.der henviser til, at der er behov for at intensivere bestræbelserne på at nå de mål, der er fastsat i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, navnlig mål 8.8: "Arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes og et sikkert og stabilt arbejdsmiljø for alle arbejdstagere skal fremmes, herunder for migrantarbejdere, især kvindelige migranter, og dem i usikre beskæftigelsesforhold.";
U.der henviser til, at det i sin beslutning af 10. marts 2022 glædede sig over indførelsen af "nulvisionstilgangen" til arbejdsulykker og erhvervssygdomme og opfordrede til en ambitiøs køreplan for at reducere arbejdsrelaterede ulykker og udrydde dødsfald på arbejdspladsen og erhvervssygdomme samt til styrkede forebyggende foranstaltninger og håndhævelse af eksisterende lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen; der henviser til, at målet om nul dødsfald ikke kun bør betragtes som et politisk mål, men også som en etisk og social forpligtelse over for alle arbejdstagere;
V.der henviser til, at enhver arbejdstagers ret til et sundt og sikkert arbejdsmiljø skal sikres fuldt ud gennem effektive foranstaltninger til forebyggelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme samt gennem regelmæssig kontrol og reelt afskrækkende sanktioner, der understøttes af tilstrækkelige ressourcer til de kompetente myndigheder; der henviser til, at manglende overholdelse af lovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen er en central del af udnyttelsen af arbejdskraft og undergraver opfyldelsen af målet om nul dødsfald, hvilket gør det afgørende at sikre en streng og effektiv håndhævelse af den eksisterende lovgivning, herunder ved at styrke arbejdstilsynene og deres kontrol- og sanktionsværktøjer;
W.der henviser til, at en effektiv gennemførelse af "nul-visionen" kræver målbare foranstaltninger og mål, en samlet tilgang, der dækker alle arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, udvikling og fremme af en forebyggelseskultur og tilstrækkelige ressourcer;
X.der henviser til, at fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter spiller en vigtig rolle med hensyn til at beskytte sundheden og sikkerheden på arbejdspladsen, herunder med hensyn til at overvåge overholdelsen og støtte en effektiv gennemførelse af eksisterende regler; der henviser til, at der imidlertid fortsat er huller i anvendelsesområdet for direktiv 89/391/EØF, navnlig med hensyn til visse kategorier af arbejdstagere, herunder husarbejdere, som helt eller delvist er udelukket fra beskyttelse, hvilket undergraver princippet om lige beskyttelse, navnlig for kvinder, tredjelandsstatsborgere og andre grupper i sårbare situationer, hvilket gør det nødvendigt at sikre et passende og ensartet beskyttelsesniveau;
Y.der henviser til, at den nuværende EU-strategiske ramme for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2021-2027 snart udløber; der henviser til, at der er behov for et fornyet politisk engagement og en opdateret og mere ambitiøs ramme for at fremskynde fremskridtene hen imod målet om nul dødsfald;
Z.der henviser til, at dét at mindes ofre for arbejdsulykker udgør en kollektiv erindringshandling og et moralsk ansvar og bidrager til at fastholde en høj grad af opmærksomhed i offentligheden om værdien af menneskeliv, styrke en forebyggelseskultur og forny de europæiske og nationale institutioners bestræbelser på at indfri målet om nul dødsfald på arbejdspladsen;
AA.der henviser til, at kollektiv hukommelse skal omsættes til ansvarlighed, bl.a. gennem pålidelig rapportering; der henviser til, at det ofte er særlig vanskeligt at registrere alle arbejdsrelaterede ulykker, herunder ulykker med dødelig udgang; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at alle arbejdstagere nyder godt af et passende niveau af social beskyttelse;
AB.der henviser til, at tragedien i Bois du Cazier-minen i Marcinelle, som indtraf den 8. august 1956, og hvori 262 minearbejdere – for en stor dels vedkommende statsborgere i Den Europæiske Unions nuværende medlemsstater – mistede livet, er et varigt symbol på kampen for værdighed på arbejdspladsen, solidaritet og social retfærdighed i Europa;
AC.der henviser til, at tragedien i Marcinelle på grund af det store antal europæiske nationaliteter blandt ofrene var den første kollektive katastrofe i et Europa, der fra dette tidspunkt har anlagt en solidarisk tilgang til afgørende spørgsmål såsom arbejde, sikkerhed, retfærdighed og værdighed;
AD.der henviser til, at erindringen om Marcinelle-tragedien holder liv i bevidstheden om, at arbejdstagernes frie bevægelighed, rettigheder og sikkerhed udgør grundlæggende værdier, som er prioriteter for et effektivt og konkurrencedygtigt socialt Europa;
AE.der henviser til, at andre tidligere arbejdsrelaterede tragedier, herunder Marie-minebranden den 31. maj 1892, Courrières-minekatastrofen den 10. marts 1906, Luisenthal-minekatastrofen den 7. februar 1962, Aliveri-minekatastrofen i 1968, eksplosionen på Lapua Cartridge-fabrikken i Finland i 1976 og den dødbringende eksplosion og brand på Violanta-fabrikken i Grækenland i januar 2026, er dybt rodfæstede i den kollektive erindring i forskellige medlemsstater og tjener som en konstant påmindelse om det presserende behov for effektive politikker for forebyggelse og beskyttelse af arbejdstagere;