P10_TA(2026)0202Europæiske politiske partier og fonde – Beretning for 2026 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2025/2445 og om de finansierede aktiviteterEuropa-Parlamentets beslutning af 16. juni 2026 Europæiske politiske partier og fonde – Rapport for 2026 om anvendelsen af forordning (EU, Euratom) 2025/2445 og om de finansierede aktiviteter (2026/2013(INI))Europa-Parlamentet,

–der henviser til artikel 2 og artikel 10, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 12, stk. 2 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–der henviser til artikel 224 og 325 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2025/2445 af 26. november 2025 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde1 EUT L, 2025/2445, 8.12.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2445/oj. (i det følgende benævnt "forordningen"),

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget2 EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj. (finansforordningen),

–der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 11. november 2021 om anvendelse af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/2014 om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde3 EUT C 205 af 20.5.2022, s. 37.,

–der henviser til høring af Myndigheden for Europæiske Politiske Partier og Europæiske Politiske Fonde (i det følgende benævnt "myndigheden") og til dens årlige aktivitetsrapporter,

–der henviser til drøftelsen med europæiske politiske fonde og institutionelle interessenter den 18. marts 2026 i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender,

–der henviser til forretningsordenens artikel 55,

–der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A10-0145/2026),

A.der henviser til, at stærke politiske partier og fonde på EU-plan er afgørende for udviklingen af en ægte offentlig sfære i Europa;

B.der henviser til, at de europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde bør spille en mere central rolle i valget til Europa-Parlamentet og bidrage til at skabe politisk bevidsthed om EU og udtrykke EU-borgernes vilje; der henviser til, at politisk mangfoldighed er afgørende for den offentlige debat og for at udtrykke borgernes valg;

C.der henviser til, at europæiske politiske partier og fonde bør samarbejde med deres nationale medlemspartier og partnere for at hjælpe dem med at bringe EU og dets politikker tættere på borgerne og for at øge den demokratiske legitimitet;

D.der henviser til, at der i 2025 blev registreret yderligere to fonde hos myndigheden, hvilket betyder, at 12 europæiske politiske partier og 12 tilknyttede europæiske politiske fonde pr. 31. december 2025 blev finansieret over EU-budgettet;

E.der henviser til, at den omarbejdede forordning trådte i kraft den 28. december 2025 og indførte en række vigtige nyskabelser, herunder klarere regler om fælles europæiske politiske aktiviteter, øgede gennemsigtigheds- og rapporteringsforpligtelser, skærpede due diligence-krav til donationer og udtrykkelig anerkendelse af selvgenererede ressourcer som en indtægtskategori;

F.der henviser til, at forordningen kun har været i kraft i kort tid; der henviser til, at oplysninger om og erfaringer med gennemførelsen af forordningen derfor endnu er begrænsede; der henviser til, at en omfattende vurdering af forordningens gennemførelse og indvirkning kræver tilstrækkelig tid og dokumentation; der henviser til, at der ikke desto mindre er opstået uforudsete politiske udfordringer umiddelbart efter forordningens ikrafttræden, navnlig med hensyn til finansieringen af politiske fonde, som kræver en omgående indsats;

G.der henviser til, at Parlamentet i henhold til den omarbejdede forordning senest den 29. juni 2026 skal offentliggøre en rapport om anvendelsen af forordningen og om de finansierede aktiviteter; der henviser til, at Kommissionen efter offentliggørelsen af Parlamentets rapport har et år til at forelægge en rapport om anvendelsen af forordningen, eventuelt ledsaget af et forslag til ændring heraf;

H.der henviser til, at der i Kommissionens rapport skal lægges særlig vægt på denne forordnings indvirkning på små europæiske politiske partiers og europæiske politiske fondes stilling og på reglerne for finansiering af europæiske politiske fonde;

I.der henviser til, at europæiske politiske fonde udgør en integreret del af EU's demokratiske arkitektur ved at støtte politisk debat, politikudvikling, forskning, uddannelse og aktivt medborgerskab på EU-plan og nationalt plan;

J.der henviser til, at de europæiske politiske fondes mandat omfatter at øge den politiske bevidsthed om og bidrage til debatten om EU-politiske spørgsmål og den europæiske integrationsproces og levere tjenesteydelser, der ikke udelukkende er rettet mod et bestemt partis medlemmer eller vælgere, men er åbne for alle på lige vilkår;

K.der henviser til, at gennemførelsen af forordningen finder sted i en situation med dyb geopolitisk ustabilitet, der er kendetegnet ved øget strategisk konkurrence, hybride trusler, desinformation, teknologiske forstyrrelser, klimaændringer og langsigtede socioøkonomiske forandringer;

L.der henviser til, at denne udvikling kræver, at EU styrker sin kapacitet til strategisk fremsynethed, foregribende styring og langsigtet politisk planlægning med henblik på effektivt at forberede sig på udfordringerne i perioden frem til 2040 og derefter;

M.der henviser til, at europæiske politiske fonde har enestående forudsætninger for at bidrage til denne indsats gennem langsigtet forskning, komparativ analyse, tværnational dialog, politisk uddannelse og kapacitetsopbygning;

N.der henviser til, at det nuværende niveau af og den nuværende struktur for EU-finansiering, der er til rådighed for europæiske politiske fonde, ikke længere står i et rimeligt forhold til omfanget, den strategiske relevans og den stigende kompleksitet af deres opgaver;

O.der henviser til, at politiske fonde har rapporteret om en uforholdsmæssig stor regelbyrde og har opfordret til en forenkling af de lovgivningsmæssige krav, navnlig med hensyn til rapporterings- og gennemsigtighedsforpligtelser, samt til muligheden for at genindføre de korrigerende foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at finansieringsprocessen fungerer korrekt;

Generel vurdering af den omarbejdede forordning

1.glæder sig over vedtagelsen af den omarbejdede forordning som et vigtigt skridt i retning af at modernisere den retlige ramme for europæiske politiske partier og fonde og styrke den demokratiske integritet på EU-plan;

2.bemærker, at forordningen har forbedret den juridiske klarhed på flere områder, navnlig med hensyn til fælles europæiske politiske aktiviteter, gennemsigtighedskrav og garantier mod udenlandsk indblanding;

3.understreger imidlertid, at de hidtidige erfaringer og oplysninger om gennemførelsen af den omarbejdede forordning fortsat er begrænsede, og at der først kan foretages en mere dybtgående og horisontal evaluering på et senere tidspunkt; påpeger, at der er opstået uforudsete politiske udfordringer umiddelbart efter forordningens ikrafttræden, navnlig med hensyn til finansieringen af politiske fonde, som kræver en omgående indsats;

4.bemærker med bekymring rapporterne fra fonde om en uforholdsmæssig stor regelbyrde og forpligter sig til yderligere at undersøge og følge op på dette spørgsmål i sin kommende systematiske evaluering; understreger i den forbindelse betydningen af effektive og forholdsmæssige korrigerende foranstaltninger som et redskab til at sikre overholdelse af forordningen og forpligter sig til at gennemgå anvendelsen af disse foranstaltninger i den seneste praksis;

5.bemærker den retsusikkerhed og de driftsmæssige begrænsninger, som de europæiske politiske fonde stadig står over for, navnlig med hensyn til klassificeringen af støtteberettigede omkostninger, og mener, at disse spørgsmål kræver en rettidig afklaring;

De europæiske politiske fondes rolle

6.gentager, at europæiske politiske fonde udfylder en særskilt institutionel rolle i henhold til traktaterne ved at fremme europæisk politisk bevidsthed, støtte evidensbaseret politikudformning og styrke en demokratisk kultur og et aktivt medborgerskab i hele EU;

7.henleder opmærksomheden på, at det geopolitiske og teknologiske miljø er blevet stadig mere ustabilt siden offentliggørelsen af Kommissionens forslag i 2021 om omarbejdning af forordning (EU, Euratom) nr. 1141/20144 Kommissionens forslag af 25. november 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde (omarbejdning) (COM(2021)0734). og er kendetegnet ved øgede sikkerhedsmæssige spændinger, udenlandsk indblanding i demokratiske processer og fremskyndet socioøkonomisk omstilling; understreger, at denne udvikling øger betydningen af langsigtet politisk planlægning, demokratisk dannelse og grænseoverskridende dialog, som europæiske politiske fonde yder et særligt bidrag til;

8.bemærker, at europæiske politiske fonde i betragtning af deres voksende ansvar har brug for de nødvendige finansielle værktøjer og passende og stabile ressourcer til fuldt ud at påtage sig deres institutionelle rolle på grundlag af de forbedringer, der er indført ved forordningen;

Forslag til forbedringer

9.understreger behovet for at sikre, at europæiske politiske fonde får en solid retlig ramme og finansiel sikkerhed; forpligter sig til at samarbejde med fondene om så vidt muligt at sørge for denne sikkerhed inden for de eksisterende rammer, navnlig gennem en revision af den måde, hvorpå fondene støttes finansielt af deres medlemsorganisationer; påpeger, at forordningen ikke forbyder en fleksibel og deltagelsesbaseret model for medlemskontingenter, hvorigennem medlemsorganisationer bidrager på grundlag af deres grad af inddragelse i fælles aktiviteter; understreger, at fælles aktiviteter i sig selv bør forblive budgetneutrale og ikke bør generere indtægter til fonde, der overstiger de faktisk afholdte omkostninger;

10.opfordrer europæiske politiske fonde til at maksimere de finansielle muligheder under den eksisterende ramme; fremhæver, at finansiering af europæiske politiske fonde via de europæiske politiske partiers egne indtægter i øjeblikket er tilladt i henhold til artikel 2, stk. 10, i den nuværende forordning; opfordrer både europæiske politiske partier og fonde til at indgå samarbejdsordninger, hvorigennem fonde kompenseres af partier for deres bidrag til ethvert fælles arbejde, under hensyntagen til deres særskilte respektive roller i henhold til traktaterne;

11.understreger endvidere, at forordningen ikke forbyder nationale fonde, bortset fra politiske fonde, at blive medlemmer af og betale et medlemsgebyr til europæiske politiske fonde;

12.mener, at artikel 25 i den nuværende forordning kan præciseres for udtrykkeligt at bekræfte, at medlemsorganisationer kan opkræves gebyrer for deres deltagelse i aktiviteter, der organiseres af en europæisk politisk fond;

13.bemærker, at en streng anvendelse af definitionen af medlemsgebyr, det finansielle og administrative pres for at supplere tilskud fra EU-budgettet med selvgenererede ressourcer, de regler, der gælder for fælles europæiske politiske aktiviteter med medlemsfonde, og det overordnede niveau af EU-finansiering begrænser europæiske politiske fondes finansielle autonomi og bæredygtighed, navnlig i betragtning af deres voksende ansvar, og understreger, at en bæredygtig finansieringsramme er afgørende for at bevare deres uafhængighed og forhindre utilbørlig privat indflydelse;

14.understreger, at europæiske politiske fonde som led i diversificeringen af egne indtægter kan modtage donationer fra fysiske eller juridiske personer til en værdi af op til 18 000 EUR pr. år og pr. donor; mener, at loftet over disse donationer kan forhøjes for at give de europæiske politiske fonde større fleksibilitet;

15.tilskynder myndigheden til i samarbejde med Kommissionen at fortsætte og videreføre sin dialog med de nationale kompetente myndigheder med henblik på at øge bevidstheden om de nationale finansieringsrammers indvirkning på de europæiske politiske fondes funktion og finde praktiske løsninger med henblik på at undgå utilsigtede begrænsninger af deres finansielle bæredygtighed;

16.foreslår, at der oprettes et fælles onlineindberetnings- og offentliggørelsessystem for EU-finansiering, donationer og bidrag til europæiske politiske fonde for at sikre tilstrækkelig gennemsigtighed for borgerne, forbedre overvågningen af overholdelsen og mindske de indberettende enheders administrative byrde og overholdelsesbyrde;

17.anerkender de europæiske politiske fondes bestræbelser på at diversificere og stabilisere deres finansieringskilder inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer og tilskynder til fortsat afbalanceret og gennemsigtig anvendelse af de tilgængelige mekanismer for egne indtægter;

Afsluttende betragtninger

18.opfordrer Kommissionen til at foretage en målrettet revision af de finansieringsbestemmelser, der gælder for europæiske politiske fonde i henhold til forordningen, på grundlag af konklusionerne i denne rapport og de erfaringer, der er gjort, siden den omarbejdede forordning trådte i kraft;

19.opfordrer Kommissionen til at undersøge, om nationale lovgivningsmæssige eller politiske rammer forbyder eller hindrer nationale enheders, herunder politiske fondes, betaling af bidrag til europæiske politiske fonde, og til at følge op med de nødvendige foranstaltninger;

20.opfordrer Kommissionen til at forelægge et omarbejdet lovgivningsforslag om revision af finansieringsreglerne for europæiske politiske fonde, herunder en ændring af forordningens artikel 22, stk. 4, for at øge loftet over finansielle bidrag eller tilskud fra Unionens almindelige budget til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, som en europæisk politisk fond har afholdt; opfordrer endvidere Kommissionen til i dette forslag at medtage en ændring af artikel 25 for at øge loftet over donationer til europæiske politiske fonde og dermed sikre større fleksibilitet og diversificering af finansieringskilderne;

21.forpligter sig til at øge det overordnede niveau for EU-finansiering til politiske fonde under den kommende flerårige finansielle ramme for 2028‑2034 for at tage højde for den manglende indeksregulering af budgettet i de seneste år, den stigende inflation og de øgede driftsomkostninger med henblik på at sikre passende, stabile og forudsigelige finansielle ressourcer, gøre det muligt for fonde at deltage i langsigtede strategiske fremsyns- og kapacitetsopbygningsaktiviteter, opretholde høje standarder for gennemsigtighed, ansvarlighed og uafhængighed og sikre proportionalitet mellem overholdelsesforpligtelser og tilgængelig finansiering;

22.konkluderer, at tilvejebringelse af passende finansiering til europæiske politiske fonde udgør en strategisk investering i EU's demokratiske modstandsdygtighed og langsigtede forvaltningskapacitet;

° °

23.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.