(4a)Den Europæiske Revisionsret har gentagne gange påpeget svagheder med hensyn til tilgængeligheden og interoperabiliteten af momsrelaterede informationssystemer på tværs af medlemsstater og EU-organer som en væsentlig hindring for effektive grænseoverskridende efterforskninger af momssvig, senest i særberetning 8/2025 om momssvig i forbindelse med import. I denne særberetning blev der desuden peget på betydelige forskelle i niveauet af administrative sanktioner, som medlemsstaterne anvender over for momssvig i forbindelse med import, og som skaber betingelser, der gør det muligt for erhvervsdrivende at udnytte den jurisdiktion, der har de mindste sanktioner. EPPO's og OLAF's adgang til momsoplysninger i henhold til denne forordning øger afslørings- og retsforfølgningskapaciteten, men udgør ikke et afskrækkende middel mod divergerende sanktioner. I denne forbindelse og i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at revidere strukturen til bekæmpelse af svig som led i de foranstaltninger, der indgår i FFR for perioden efter 2027, kan der overvejes yderligere tiltag for at afhjælpe disse forskelle, eksempelvis et lovgivningsforslag baseret på et behørigt retsgrundlag med det formål at sikre et minimumsniveau af harmonisering eller konsekvens i de administrative sanktioner, der finder anvendelse på de alvorligste moms- og toldrelaterede lovovertrædelser, under hensyntagen til behovet for effektivt at beskytte Unionens finansielle interesser. Ethvert sådant forslag bør ledsages af en omfattende konsekvensanalyse og bør påvise overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5 i TEU.

(4b) I Kommissionens hvidbog fra juli 2025 om revision af EU's struktur til bekæmpelse af svig blev fragmenteringen af informationsstrømmene mellem Eurofisc, EPPO, OLAF, Europol og Eurojust udpeget som en systemisk strukturel svaghed, der undergraver effektiviteten af Unionens reaktion på grænseoverskridende momssvig. Denne forordning udgør den lovgivningsmæssige gennemførelse af datadelingssøjlen i en revideret struktur til bekæmpelse af svig og skal læses i sammenhæng med de yderligere foranstaltninger, der blev bebudet i nævnte hvidbog, herunder styrkelsen af Eurofiscs operationelle kapacitet, harmoniseringen af de betingelser og ansvarsregler, der gælder for fiskale repræsentanter, der er udpeget af afgiftspligtige personer uden for Unionen inden for rammen af IOSS og andre importmomsordninger, og udvidelsen af CESOP's datastyringsramme for at sikre sammenhæng med den adgang til tolddata, der etableres ved denne forordning.

(4c) De oplysninger, der opbevares af toldmyndighederne i forbindelse med importprocedurer, der omfatter udsættelse af momsforpligtelser, eller for hvilke der gælder momsfritagelse, er i sig selv momsrelaterede oplysninger som omhandlet i artikel 113 i TEUF. Det er nødvendigt at udvide anvendelsesområdet for artikel 17, stk. 1, litra f), i forordning (EU) nr. 904/2010 til at omfatte alle importprocedurer, der involverer momsfritagelser eller -udsættelser, herunder inden for rammerne af one-stop-shop-ordningen for import, der er oprettet ved direktiv 2006/112/EF, og tilføje den angivne toldværdi og oprindelseslandet som obligatoriske dataelementer for at gøre det muligt for de kompetente myndigheder, herunder EPPO og OLAF, at krydstjekke importangivelser med momsangivelser og opdage uoverensstemmelser, der tyder på svig. En sådan udvidelse bør ikke berøre de materielle toldregler for disse importprocedurer, som fortsat er omfattet af forordning (EU) nr. 952/2013.

(4d)For at sikre, at den håndhævelseskapacitet, der skabes ved denne forordning, reelt omfatter alle medlemsstater, så der undgås vedvarende asymmetrier i det indre marked og i Unionens landskab for bekæmpelse af svig og som led i Kommissionens tilsagn om at revidere strukturen til bekæmpelse af svig, bør medlemsstater, der ikke deltager i EPPO, pålægges at udpege en kompetent national myndighed, der er ansvarlig for at varetage tilsvarende funktioner med henblik på samarbejde med Eurofisc og OLAF vedrørende grænseoverskridende momssvig. Disse medlemsstater bør underrette Kommissionen om den udpegede myndighed senest seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden og bør hvert år aflægge rapport til Kommissionen om anvendelsen af de modtagne oplysninger, herunder antallet af indledte undersøgelser og resultaterne heraf.

(5a)Vedvarende hindringer for et effektivt samarbejde mellem EU-organer omfatter uforenelighed mellem IT-systemer, fragmentering af kommunikationskanaler og begrænset interoperabilitet mellem sagsforvaltningssystemer, hvilket fører til ineffektivitet, forsinkelser og øgede administrative byrder. Det er derfor nødvendigt at øge interoperabiliteten og udvikle fælles digitale infrastrukturer for at sikre en gnidningsløs og sikker udveksling af oplysninger.

(8a) Selv om artikel 13 i forordning (EU) nr. 904/2010 allerede pålægger medlemsstaternes kompetente momsmyndigheder spontant at udveksle oplysninger, der kan være nyttige for bekæmpelsen af momssvig, gælder denne forpligtelse for momsmyndighederne og omfatter ikke de kompetente toldmyndigheder i medlemsstaterne, som ikke er kompetente momsmyndigheder som omhandlet i nævnte forordning. Desuden foreskriver hverken den eksisterende mekanisme, der er fastsat i artikel 13 i forordning (EU) nr. 904/2010, eller Eurofiscnetværket direkte spontan meddelelse af toldrelaterede efterretninger om svig til EPPO og OLAF. Momssvig i forbindelse med importprocedurer er kendetegnet ved systematiske uoverensstemmelser mellem de oplysninger, der angives til toldmyndighederne på indførselsstedet, og de momsangivelser, der efterfølgende indgives i bestemmelsesmedlemsstaten. Toldmyndighederne er ofte de første til at opdage sådanne uregelmæssigheder gennem deres risikostyringsanalyse. For at lukke dette hul og sikre, at forudgående toldefterretninger, som toldmyndighederne har foretaget, straks fremsendes til de organer, der er ansvarlige for efterforskning og retsforfølgning af grænseoverskridende momssvig, og i betragtning af at en effektiv udøvelse af de adgangsrettigheder, der er fastsat i artikel 49a og 49b i forordning (EU) nr. 904/2010, afhænger af, at EPPO og OLAF underrettes om potentielle tilfælde af svig, er det nødvendigt at pålægge de kompetente toldmyndigheder at fremsende disse oplysninger spontant. En sådan fremsendelse bør foretages til Eurofisc, EPPO og OLAF, når de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 1, litra f), viser mønstre, der stemmer overens med momssvig. Denne foranstaltning er afgørende for en effektiv beskyttelse af Unionens finansielle interesser og er i overensstemmelse med Kommissionens tilsagn om at revidere den overordnede struktur til bekæmpelse af svig som et væsentligt element i FFR-pakken for perioden efter 2027. En styrkelse af koordineringen på nationalt plan mellem told- og momsmyndigheder, navnlig gennem nationale strategier til bekæmpelse af svig, er noget, som Europa-Parlamentet gentagne gange har opfordret til i de seneste år i sine beslutninger om beskyttelse af Unionens finansielle interesser. En sådan mekanisme til spontan fremsendelse fungerer udelukkende inden for de i forordning (EU) nr. 904/2010 anførte rammer for administrativt samarbejde på momsområdet og berører ikke de materielle toldprocedurer, der er fastsat i forordning (EU) nr. 952/2013, og de tilhørende dataforvaltningsregler.

(8b) Effektiviteten af den mekanisme for spontan fremsendelse, der er omhandlet i denne forordning, afhænger af en passende koordinering på nationalt plan mellem de kompetente toldmyndigheder og medlemsstaternes kompetente momsmyndigheder. Disse organer er i mange medlemsstater særskilte administrative enheder med særskilte tilsynskæder og informationssystemer. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at deres kompetente told- og momsmyndigheder indfører regelmæssige koordineringsmekanismer, herunder gennem Eurofisc-rammen, for at lette udpegelse af uoverensstemmelser, der tyder på momssvig, og rettidig overførsel af relevante tolddata til Eurofisc, EPPO og OLAF. En sådan koordinering er en proceduremæssig og organisatorisk foranstaltning og medfører ikke yderligere informationsteknologiske forpligtelser for de nationale myndigheder.

(10a)EPPO's og OLAF's adgang til VIES, overvågningssystemet og CESOP samt til andre systemer og databaser bør vedrører følgende hoveddatakategorier: oplysninger om momsregistreringsnumre og momstransaktioner inden for Fællesskabet, relevante oplysninger om momsfritagne indførsler i forbindelse med import-one-stop-shoppen (IOSS) og om indførsler under toldprocedure 42/63 og aggregerede betalingsoplysninger. En sådan adgang bør kun gives til EPPO og OLAF med henblik på udførelsen af deres opgaver i henhold til artikel 4 i forordning (EU) 2017/1939 og artikel 1, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer de nøjagtige datakategorier, som EPPO og OLAF har til rådighed med henblik på udøvelsen af deres opgaver i henhold til disse artikler. Udkastene til disse gennemførelsesretsakter bør fremsendes til Europa-Parlamentet til orientering, så det kan udøve sine rettigheder.

-1) Følgende artikel indsættes:

-1a)Følgende artikel indsættes:

-1b) Artikel 17, stk. 1, litra f), affattes således:

"f) oplysninger indsamlet af medlemsstaternes toldmyndigheder vedrørende al import af varer, for hvilke der anmodes om momsfritagelse, udsættelse af momsbetaling eller en særlig regnskabsordning ved import, herunder i henhold til artikel 143, stk. 1, litra d), i direktiv 2006/112/EF (toldprocedure 42/63), i henhold til one-stop-shop-ordningen for import, der er oprettet ved nævnte direktivs artikel 369l-369x, og enhver anden importprocedure, i henhold til hvilken forpligtelsen til at afregne moms udskydes til bestemmelsesmedlemsstaten, begrænset til følgende dataelementer:

1a.Adgang i henhold til stk. 1 gives udelukkende inden for rammerne af aktiv efterforskning af formodede strafbare handlinger eller retsforfølgning af gerningsmænd til sådanne strafbare handlinger, der er omfattet af artikel 4 i forordning (EU) 2017/1939, og udformes og anvendes på en sådan måde, at ikkemålrettede søgninger eller adgang, der ikke er knyttet til en konkret sag, forhindres. For at beskytte databeskyttelsesprincipperne skal systemets arkitektur og operationelle protokoller udtrykkeligt forbyde enhver form for spekulativ datamining, massedataudtræk, generelle søgninger eller automatisk profilering, der ikke er knyttet til en specifik efterforskning.

1b.Den centraliserede adgang, der er omhandlet i stk. 1, underlægges passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der sikrer, at hver adgang kan henføres til en specifik efterforskning eller retsforfølgning og til en identificeret autoriseret bruger. En sådan adgang registreres på en måde, der muliggør effektiv efterfølgende kontrol.

3a.EPPO offentliggør hvert år statistikker over anvendelsen af den centraliserede adgang, der er givet i henhold til denne forordning, herunder antallet af foretagne søgninger, antallet af efterforskninger, hvor en sådan adgang bidrog til at fremme sagen, og antallet af tilfælde, hvor indhentede oplysninger blev anset for at være irrelevante og slettet. Disse statistikker medtages i EPPO's årsrapporter og forelægges Europa-Parlamentet. I overensstemmelse med de relevante bestemmelser, der gælder for undersøgelserne, skal sådanne oplysninger være behørigt redigeret for at sikre fortrolighed og korrekt gennemførelse af undersøgelserne.

5a. Alle brugere er bundet af reglerne om fortrolighed, der er fastsat i denne forordning. Udvekslingen af oplysninger og dataadgang sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og under overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

5b. De systemer, der muliggør centraliseret adgang, jf. stk. 1, udformes således, at de sikrer fuld interoperabilitet med de systemer, der anvendes af relevante EU-organer, med henblik på at facilitere en effektiv og sikker udveksling af oplysninger og mindske de administrative byrder.

5c. Kommissionen vurderer i tæt samarbejde med EPPO behovet for yderligere EU-finansiering til støtte for udviklingen af interoperable IT-systemer, digitale værktøjer og specialiseret personale.

5d.Hvis EPPO modtager personoplysninger som følge af en spontan fremsendelse fra toldmyndigheder i henhold til artikel 13a, finder følgende regler anvendelse:

2a.Den centraliserede adgang, der er omhandlet i stk. 1, udformes og anvendes på en sådan måde, at OLAF har den målrettede, undersøgelsesspecifikke adgang, det har brug for, og at det ikke er muligt at foretage ikkemålrettede søgninger eller få adgang på anden måde end med henblik på at indlede eller gennemføre undersøgelser i overensstemmelse med OLAF's opgaver som omhandlet i artikel 1, stk. 1, i forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013. En sådan adgang må ikke tillade udtræk af store mængder data, generel overvågning eller automatiseret profilering, der ikke er knyttet til en specifik administrativ undersøgelse.

2b.Den centraliserede adgang, der er omhandlet i stk. 1, underlægges passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der sikrer, at hver adgang kan henføres til en specifik efterforskning og til en identificeret autoriseret bruger. En sådan adgang registreres på en måde, der muliggør effektiv efterfølgende kontrol.

3a.OLAF offentliggør hvert år statistikker over anvendelsen af den centraliserede adgang, der er givet i henhold til denne forordning, herunder antallet af foretagne søgninger, antallet af efterforskninger, hvor en sådan adgang bidrog til at fremme sagen, og antallet af tilfælde, hvor oplysninger der blev givet adgang til, blev anset for at være irrelevante og slettet. Disse statistikker medtages i OLAF's årsrapporter og forelægges Europa-Parlamentet. I overensstemmelse med de relevante bestemmelser, der gælder for undersøgelserne, skal sådanne oplysninger være behørigt redigeret for at sikre fortrolighed og korrekt gennemførelse af undersøgelserne.

5a. Alle brugere er bundet af reglerne om fortrolighed, der er fastsat i denne forordning. Udvekslingen af oplysninger og dataadgang sker i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og (EU) 2018/1725 og under overholdelse af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

5b. De systemer, der muliggør centraliseret adgang, jf. stk. 1, udformes således, at de sikrer fuld interoperabilitet med de systemer, der anvendes af relevante EU-organer, med henblik på at facilitere en effektiv og sikker udveksling af oplysninger og mindske de administrative byrder.

5c. Kommissionen vurderer i tæt samarbejde med OLAF behovet for yderligere EU-finansiering til støtte for udviklingen af interoperable IT-systemer, digitale værktøjer og specialiseret personale.

5d.Hvis OLAF modtager personoplysninger som følge af en spontan fremsendelse fra toldmyndigheder i henhold til artikel 13a, finder følgende regler anvendelse:

5a)Artikel 59, stk. 1, affattes således:

"1. Kommissionen forelægger hvert tredje år fra den … [datoen for denne ændringsforordnings ikrafttræden] og på grundlag af rapporter fra EPPO, OLAF og Eurofisc en rapport for Europa-Parlamentet, Rådet og Den Europæiske Revisionsret om anvendelsen af denne forordning. I rapporten vurderes navnlig: