1.bekræfter på ny sin anerkendelse af hovedparten af den tyrkiske befolknings langvarige ønske om tiltrædelse af EU og fastholder Tyrkiets kandidatstatus på trods af den vedvarende mangel på fremskridt og politisk vilje; anerkender den træthed, der som følge heraf fortsat vokser blandt interessenter på begge sider af processen; understreger imidlertid, at enhver udvikling i tiltrædelsesprocessen kræver håndgribelige fremskridt med hensyn til opretholdelse af retsstatsprincippet og demokratiske processer, og mener, at Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces ikke kan genoptages, hvis der ikke sker sådanne fremskridt;

2.understreger den meritbaserede, normative, ikketransaktionsbaserede karakter af EU-tiltrædelsesprocessen, som er betinget af opfyldelse af Københavnskriterierne og ikke er bundet af nogen frist; understreger, at denne opfyldelse kræver stabile institutioner, der garanterer demokrati, retsstatsprincippet, menneskerettigheder, respekt for og beskyttelse af mindretal, gode naboskabsforbindelser, anerkendelse af alle medlemsstater, respekt for folkeretten og tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;

3.bemærker med beklagelse, at der på trods af den tyrkiske regerings gentagne erklæringer, hvori den på ny forpligter sig til målet om EU-medlemskab, ikke er taget hånd om de vedvarende og alvorlige bekymringer, som det har givet udtryk for i sine tidligere betænkninger vedrørende mangler, der påvirker tiltrædelsesprocessen, herunder den fortsatte indskrænkning af menneskerettigheder og råderummet for civilsamfundet, og at der i den seneste periode er blevet dokumenteret yderligere alvorlige tilbageskridt med hensyn til retsstatsprincippet og forværring af de grundlæggende rettigheder i forlængelse af den tendens, der har skubbet landet i retning af en autoritær model i løbet af det seneste årti; mener, at denne fortsatte passivitet skal ses som et klart tegn på den tyrkiske regerings mangel på reel politisk vilje til at gennemføre reformer eller genoptage tiltrædelsesprocessen;

4.opfordrer den tyrkiske regering til at gå fra retorik til handling og i stedet for at klage over den tid, hvor Tyrkiet er blevet holdt i venteposition af EU, gennem konkrete og velkendte foranstaltninger at vise sin reelle vilje til at afhjælpe de vedvarende mangler på områderne retsstatsprincippet, menneskerettigheder, demokratiske standarder, pressefrihed og andre grundlæggende rettigheder samt med hensyn til respekt for gode naboskabsforbindelser og folkeretten; understreger navnlig – blandt andre hasteforanstaltninger – behovet for at styrke retsvæsenets uafhængighed, sikre ytringsfriheden, beskytte journalisters og lokale myndigheders rettigheder og sætte en stopper for politisk motiverede retssager;

5.gentager ikke desto mindre, at på trods af, at tiltrædelsesprocessen har stået stille siden 2018, er Tyrkiet fortsat et land af strategisk relevans, en NATO-allieret og et land, som EU har forbindelser til på mange niveauer og på mange områder, der går fra handel, økonomi og migrationsstyring til udenrigs- og sikkerhedspolitik; understreger Tyrkiets betydning for den regionale sikkerhedsramme og stabilitet samt for Ukraines sikkerhed i lyset af Ruslands aggression; understreger imidlertid, at voksende udenrigspolitiske forskelle næppe er forenelige med den europæiske sikkerheds- og forsvarsarkitektur; støtter på det kraftigste udviklingen af et samarbejdsbaseret og gensidigt fordelagtigt forhold til Tyrkiet på alle områder af fælles interesse på en gradvis, proportionel og reversibel måde i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra april 2024 og bundet af og målrettet mod fremme af folkeretten;

6.udtrykker håb om en kursændring i den tyrkiske regerings engagement i de grundlæggende spørgsmål, der er centrale for EU-tiltrædelsesprocessen, og som vil gøre det muligt at udvikle forbindelserne mellem EU og Tyrkiet i retning af et tættere partnerskab med henblik på en mulig genoptagelse af tiltrædelsesprocessen i fremtiden;

7.er dybt bekymret over andre EU-institutioners og mange EU-medlemsstaters svage stemme og få udsagn med hensyn til udhulingen af retsstatsprincippet i Tyrkiet; understreger, at højtstående EU-repræsentanters manglende konsekvente og offentlige imødegåelse af de igangværende demokratiske tilbageskridt – navnlig under officielle besøg i landet – risikerer yderligere at svække det tyrkiske civilsamfund og undergrave EU's image og troværdighed, herunder blandt de mest EU-venlige grupper i det tyrkiske samfund, på en måde, som det vil tage lang tid at rette op på; opfordrer EU-ambassadøren og EU-medlemsstaternes ambassadører i Tyrkiet til igen at besøge fremtrædende fængslede personer, til at overvære relevante retssager, til offentligt at modsætte sig de fortsatte angreb på politiske partier og medlemmer af oppositionen og kritiske røster og til systematisk at give udtryk for bekymring over for de tyrkiske myndigheder i denne henseende, samtidig med at der opretholdes et tæt samarbejde med civilsamfundet;

8.udtrykker alvorlig bekymring over den fortsatte alvorlige udhuling af retsstatsprincippet og retsvæsenets mangel på uafhængighed i Tyrkiet inden for rammerne af en dybt rodfæstet autoritær fortolkning af præsidentialisme; beklager den hårde kurs og de vilkårlige retssager, som det tyrkiske retsvæsen anvender over for politikere, journalister, advokater, aktivister, kunstnere og enhver, der vover at give udtryk for sin kritiske holdning; beklager endvidere indskrænkningen af rummet for mediefrihed, aktivt medborgerskab og forsamlingsfrihed i landet og opfordrer regeringen til at vende denne tendens, inden det er for sent; opfordrer til, at der vedtages strukturelle foranstaltninger, som giver mulighed for en betydelig forbedring af retsvæsenets uafhængighed;

9.beklager den manglende upartiskhed og uafhængighed og den udbredte brug af dobbeltstandarder i retsvæsenet, både blandt anklagere og dommere, navnlig i forbindelse med sager om fornærmelse af embedsmænd eller anklager om korruption; bemærker, at regeringstilhængere ikke behandles på samme måde som oppositionsmedlemmer; beklager endvidere den ulovlige praksis med fjernelse og vilkårlig forflyttelse af dommere, der arbejder med politiske sager, hvilket i væsentlig grad påvirker processens upartiskhed; opfordrer det tyrkiske retsvæsen til at sætte en stopper for anvendelsen af beviser fra hemmelige vidner, en praksis, der er særlig udbredt i højt profilerede sager, og hvor beviser accepteres uden kontrol, hvilket udgør en klar krænkelse af retten til en retfærdig rettergang og er i strid med Menneskerettighedsdomstolens praksis; understreger, at denne ulovlige brug af retssager fører til alvorlige overtrædelser af den retlige uskyldsformodning i strid med internationalt retligt ansvar og tyrkisk national ret; er foruroliget over forlydender om en alvorlig forringelse af kvaliteten af retssager i Tyrkiet, navnlig i forbindelse med tiltalernes lave kvalitet, hvilket er i strid med både nationale og internationale retlige standarder; påpeger, at Tyrkiets råd af dommere og anklagere og dets åbenlyse mangel på uafhængighed af regeringen i forbindelse med udnævnelse, rekruttering og forfremmelse af dommere er en nøglefaktor, der gør det muligt bevidst at bruge retsvæsenet som våben til at undertrykke kritikere;

10.bemærker med beklagelse, at selv om EU's udvidelsespolitik i øjeblikket på ny har momentum, går Tyrkiet glip af denne chance på grund af manglen på demokratiske reformer; bemærker endvidere, at et første skridt til at gribe denne chance ville være at efterleve afgørelserne fra Menneskerettighedsdomstolen og Tyrkiets forfatningsdomstol; er fortsat forfærdet over de tyrkiske myndigheders, og navnlig det tyrkiske retsvæsens, vedvarende tilsidesættelse og manglende efterlevelse af væsentlige domme fra forfatningsdomstolen og Menneskerettighedsdomstolen, hvilket undergraver retssikkerheden og udgør systemiske krænkelser; noterer sig med beklagelse de langvarige overtrædelsesprocedurer, som Europarådets Ministerkomité har indledt, og som har resulteret i, at der ikke er gjort en effektiv indsats for at fuldbyrde Menneskerettighedsdomstolens domme og sikre, at de overholdes; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende alle diplomatiske kanaler til indtrængende at opfordre Tyrkiet til at fuldbyrde relevante afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen og til at overveje at anvende relevante finansieringsbetingelser i forbindelse med overholdelse af Menneskerettighedsdomstolens afgørelser; fordømmer på det kraftigste de tyrkiske myndigheders vedholdende og bevidste beslutning om ulovligt at holde fremtrædende personer fængslet af politiske grunde såsom tidligere de medformænd for partiet HDP, Selahattin Demirtaş og Figen Yüksekdağ – i mere end ni år – og menneskerettighedsforkæmperen Osman Kavala – i mere end otte år – på trods af de relevante afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen; opfordrer til, at de løslades øjeblikkeligt og betingelsesløst; er forfærdet over at se, at Selahattin Demirtaş – i stedet for straks at blive løsladt –den 6. januar 2026 har fået endnu en dom på mere end et år i en anden sag baseret på taler, der blev holdt tilbage i 2015, på trods af de nu tre skelsættende afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, hvori der blev opfordret til løsladelse, hvoraf den sidste blev gjort endelig den 3. november 2025; betragter disse handlinger som et alvorligt magtmisbrug og udvisning af åbenlys foragt for retsstatsprincippet; opfordrer endnu engang indtrængende Tyrkiet til at fuldbyrde alle Menneskerettighedsdomstolens domme fuldt ud i overensstemmelse med artikel 46 i den europæiske menneskerettighedskonvention og med de ubetingede forpligtelser, der følger af den tyrkiske forfatnings artikel 90, herunder Menneskerettighedsdomstolens dom fra 2023 i Yüksel Yalçınkaya mod Tyrkiet og relaterede sager; noterer sig Menneskerettighedsdomstolens afgørelse om ikke at tilkende erstatning eller dække sagsomkostninger i de tusindvis af opfølgende sager, hvilket potentielt kan være uretfærdigt over for sagsøgerne og i strid med domstolens tidligere praksis; opfordrer Tyrkiet til også at respektere domme vedrørende forsvundne personer og ejendomme på Cypern, herunder Menneskerettighedsdomstolens afgørelse af 24. januar 2008 i sagen om mordene på Tassos Isaak og Solomos Solomou; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at fuldbyrde de internationale arrestordrer, der er udstedt mod de mistænkte i disse mordsager, og til at udlevere disse personer til Republikken Cypern;

11.er dybt bekymret over den voksende forfatningsmæssige krise i Tyrkiet, der skyldes de almindelige domstoles afvisning af at efterkomme bindende domme fra forfatningsdomstolen eller andre afgørelser fra relevante højere retsinstanser, hvilket udgør et klart brud på retsordenen; fordømmer den fortsatte tilbageholdelse af den tiltalte i Gezi-sagen, Can Atalay, på trods af to bindende afgørelser fra forfatningsdomstolen og fordømmer på det kraftigste den ulovlige fratagelse af hans parlamentariske mandat i åben strid med forfatningsmæssige garantier og vælgernes demokratiske vilje; fordømmer afgørelsen fra Istanbuls 13. straffedomstol om at afvise forfatningsdomstolens kendelse om fornyet prøvelse i sagen om Tayfun Kahraman, en anden tiltalt i Gezi-sagen, hvis helbred for nylig er blevet alvorligt forværret, og dermed afvise anmodningerne om at standse fuldbyrdelsen af dommen og løslade ham; er forfærdet over den nylige domfældelse af Ayșe Barım, en velkendt talentudvikler, for påstået deltagelse i protesten i Gezi-parken for 13 år siden på trods af manglende beviser for forseelser; beklager endvidere, at den regionale forvaltningsdomstol i Ankaras 13. administrative afdeling har nægtet at efterkomme statsrådets væsentlige afgørelse i sagen om Hafise Öztürk Türkmen – den første vedrørende en af "Akademikerne for Fred" – i henhold hvortil han skulle have været genindsat i sin universitetsstilling; opfordrer til øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle vilkårligt tilbageholdte personer, til at frafalde anklagerne mod dem, der udelukkende retsforfølges for at udøve deres grundlæggende rettigheder, og til at sætte en stopper for misbruget af terrorbekæmpelsesmekanismer og retslige mekanismer til at bringe kritiske røster til tavshed;

12.fordømmer den tyrkiske regerings utrættelige angreb på politiske partier og medlemmer af oppositionen, som har været særlig alvorlige i det seneste år i forbindelse med det største oppositionsparti CHP, og som har flyttet Tyrkiet endnu længere væk fra den allerede begrænsede partikonkurrence hen imod et fuldt autoritært styre; fordømmer på det kraftigste den politisk konstruerede afskedigelse af den CHP-valgte formand Özgür Özel og partiledelsen efter en retsafgørelse, der erklærede CHP-kongressen i 2023 ugyldig og valgte at genindsætte den tidligere partiledelse; opfordrer Tyrkiets regering til at ophøre med disse misbrugstaktikker, som udgør et alvorligt angreb på demokratisk pluralisme, retsstatsprincippet og partimedlemmers og vælgeres suveræne vilje i Tyrkiet; mener, at denne sag er det seneste eksempel på et bredere mønster af undertrykkelse af oppositionen, der omfatter anvendelse af retssystemet som våben med det formål at eliminere potentielle konkurrenter ved fremtidige valg og dermed yderligere forankre Tyrkiet i et fuldt autoritært system; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til offentligt og privat at fordømme suspensionen af CHP-ledelsen i sine udvekslinger med den tyrkiske regering og samarbejde mere konstruktivt med oppositionspartier i Tyrkiet; er bekymret over risikoen for en langvarig intern krise i det største oppositionsparti i mangel af en hurtig kongres, der vil gøre det muligt for partimedlemmer på demokratisk vis at bestemme deres ledelse;

13.gentager sin stærke fordømmelse af den fortsatte tilbageholdelse og afskedigelse af Istanbuls overborgmester, Ekrem İmamoğlu fra CHP, i det, der er blevet en omfattende politisk sag, som berører mere end 400 tiltalte, herunder distriktsborgmestre og embedsmænd, hvoraf 105 i øjeblikket er varetægtsfængslet; afviser på det kraftigste Ankaras regionale domstols afgørelse af 21. maj 2026 om at annullere afgørelsen fra den 38. ordinære og den 21. ekstraordinære CHP-konvention og om at genindsætte den tidligere CHP-leder Kemal Kılıçdaroğlu i stedet for den nuværende leder Özgür Özel; betragter denne afgørelse som et åbenlyst eksempel på statslig indblanding i det største oppositionspartis indre anliggender; fordømmer endvidere anholdelsen den 4. april 2026 af den valgte oppositionsborgmester Mustafa Bozbey sammen med flere medlemmer af CHP, angiveligt på grundlag af falske anklager om korruption og bestikkelse; betragter denne udvikling som yderligere bevis på den systemiske udhuling af demokratisk regeringsførelse og politisk pluralisme på lokalt plan i Tyrkiet; glæder sig over de nylige besøg i Tyrkiet af borgmestre og byrådsmedlemmer fra EU og medlemmer af Det Europæiske Regionsudvalg for at vise deres solidaritet med og støtte til de sagsøgte; stiller sig bag deres opfordring til respekt for de kommunale frihedsrettigheder; er dybt bekymret over accepten af det næsten 4 000 sider lange anklageskrift, der er udarbejdet under ledelse af den berygtede tidligere offentlige anklager i Istanbul, Akın Gürlek, hvori İmamoğlu er anklaget for at lede et omfattende kriminelt netværk og begå 142 lovovertrædelser, der kan føre til en dom på op til 2 430 års fængsel; glæder sig over Menneskerettighedsdomstolens vigtige afgørelse om at acceptere İmamoğlus ansøgning vedrørende påstået ulovlig tilbageholdelse i henhold til dens procedure for prioriterede sager; fordømmer de langvarige angreb på Ekrem İmamoğlu, CHP's nuværende præsidentkandidat, gennem en labyrint af dusinvis af efterforskninger, overlappende retssager og vilkårlige administrative afgørelser, herunder et andet nyligt anklageskrift om "politisk spionage" og den ulovlige og politisk motiverede tilbagekaldelse af hans universitetsgrad, som er en forudsætning for hans valgbarhed til hvervet som Tyrkiets præsident; beklager Istanbuls 5. forvaltningsdomstols afgørelse af 23. januar 2026 om at afvise İmamoğlus anmodning om at omstøde afgørelsen om tilbagekaldelse; er dybt bekymret over det meget store antal procedurer, der er indgivet til nationalforsamlingen med henblik på ophævelse af de nuværende parlamentsmedlemmers parlamentariske immunitet, som i høj grad rammer medlemmer af oppositionspartier; understreger, at disse handlinger undergraver udsigten til et stærkere og mere omfattende partnerskab mellem EU og Tyrkiet og generelt forbedrede forbindelser; opfordrer alle politiske aktører i Tyrkiet til at engagere sig seriøst i at styrke den tyrkiske nationalforsamling som et pluralistisk kammer, tackle de udfordringer, som det tyrkiske samfund står over for, og skabe grundlaget for en demokratisk fremtid;

14.er alvorligt bekymret over den yderligere forværring af det lokale demokrati i Tyrkiet; fordømmer på det kraftigste afskedigelserne og anholdelserne af mindst 39 folkevalgte borgmestre fra oppositionspartier og dusinvis af lokale embedsmænd samt udskiftningen af 13 borgmestre med administratorer, der er udpeget af regeringen, ofte i forbindelse med en alt for bred og vilkårlig anvendelse af Tyrkiets antiterrorlovgivning eller ubegrundede korruptionsanklager; gentager, at det betragter denne mangeårige praksis med at udpege administratorer som et åbenlyst angreb på de mest grundlæggende principper for lokalt demokrati; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til øjeblikkeligt at indstille og vende den undertrykkelse, der sker af oppositionskommuner, herunder gennem selektiv beslaglæggelse af finansielle aktiver, og til at respektere vælgernes ret til at vælge deres repræsentanter i overensstemmelse med henstillingerne fra Europarådets Kongres for Lokale og Regionale Myndigheder og Venedigkommissionen; er dybt bekymret over den nylige juridiske reform, der kræver, at lokale myndigheder, deres tilknyttede enheder og kommunalt kontrollerede virksomheder skal indhente præsidentens godkendelse, inden de opretter virksomheder eller kooperativer og træffer andre strategiske finansielle beslutninger, hvilket i væsentlig grad udvider det centrale udøvende tilsyn med den lokale økonomiske beslutningstagning og yderligere undergraver de lokale myndigheders stadig mindre autonomi; fremhæver, at afviklingen af det lokale demokrati i væsentlig grad svækker statens kapacitet, navnlig leveringen af tjenester, kriserespons (f.eks. i forbindelse med jordskælv) og sociale tjenester for flygtninge og sårbare grupper, og derfor truer menneskers sikkerhed;

15.fordømmer chikanen mod og angrebene på forsvarsadvokater på grund af deres erhvervsmæssige aktiviteter som illustreret ved den fortsatte fængsling af Mehmet Pehlivan (Ekrem İmamoğlus advokat) eller den nylige dom på 11 års fængsel til Ramazan Demir (Selahattin Demirtaș' advokat); betragter disse og andre handlinger mod advokater som et uacceptabelt indgreb i retten til forsvar og advokaterhvervet, som er et af de grundlæggende elementer i et velfungerende retsvæsen og retsstatsprincippet; glæder sig over Istanbuls 26. straffedomstols frifindelse af formanden for Istanbuls advokatsammenslutning og af ti medlemmer af dens bestyrelse for terrorrelaterede anklager, men understreger, at denne straffesag slet ikke burde have været indledt; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at indføre garantier for advokaters uafhængighed, sikkerhed og autonomi og til at sikre, at advokater og deres faglige organisationer ikke udsættes for retsforfølgelse eller andet utilbørligt pres, udelukkende fordi de udfører deres lovlige opgaver, og dermed sikre, at rettighederne for retsvæsenets aktører er tilpasset Europarådets standarder;

16.fordømmer fortsat den igangværende og stadig mere intensive retsforfølgelse af og censur og chikane mod journalister og uafhængige medier, der fratager dem friheden til at udføre deres arbejde og informere offentligheden, hvilket er afgørende for et velfungerende demokratisk samfund; er dybt bekymret over forlydender om, at op til 90 % af de nationale medier nu er regeringsvenlige eller under regeringens kontrol; beklager i den forbindelse dybt den tyrkiske regerings beslaglæggelse af TELE1, et af de få tilbageværende kritiske radio- og TV-selskaber, der nu er under administratorkontrol, og anser det som et bevidst angreb på mediefriheden; fordømmer chikanen mod uafhængige journalister, som i 2025 har været udsat for et stigende antal anholdelser og tilbageholdelser, hovedsagelig i forbindelse med beskyldninger om "medlemskab af en terrororganisation", "fornærmelse af præsidenten" eller påstået overtrædelse af loven om forsamlinger og demonstrationer; følger med stor bekymring bl.a. sagerne om Deutsche Welle-journalisten Alican Uludağ, der blev arresteret på grund af opslag på de sociale medier, der blev lavet for over et år siden, blev tilbageholdt i et højsikkerhedsfængsel i over 90 dage og for nylig blev løsladt, selv om anklagerne mod ham ikke er blevet frafaldet, og hans retssag vil blive genoptaget i september, TELE1-chefredaktøren Merdan Yanardağ, der i øjeblikket sidder fængslet på grund af beskyldninger om "spionage", Medyascope-journalisten Furkan Karabay, der i løbet af de seneste tre år er blevet arresteret flere gange og for nylig er blevet sat under husarrest i to måneder, TV-værten Sedef Kabaș, der står over for en anden retssag for sine opslag på de sociale medier, veteranjournalisten Fatih Altayli, der for nylig blev løsladt i afventning af sin appel af en dom på mere end fire års fængsel på grundlag af groteske anklager om fysiske trusler mod præsidenten, BirGün-journalisten İsmail Arı, der for nylig blev arresteret på grundlag af anklager om spredning af "desinformation" i forbindelse med sit undersøgende arbejde, og om den svenske journalist Joakim Medin; kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle uretmæssigt tilbageholdte journalister; beklager dybt instrumentaliseringen af det øverste radio- og TV-råd, som bør være uafhængigt, for yderligere at undertrykke de uafhængige medier gennem finansielle sanktioner og sendebegrænsninger, som i overvældende grad pålægges kritiske medieforetagender; beklager de mange og systematiske foranstaltninger mod ytringsfriheden online, herunder tilbagevendende begrænsninger af internetadgang, båndbredderegulering, sendeforbud og blokering af sociale netværkskonti, websteder og tusindvis af nyhedshistorier samt anmodninger om fjernelse af indhold med henblik på at bringe journalister og almindelige borgere til tavshed ofte begrundet af hensyn til "den nationale sikkerhed og den offentlige orden"; fordømmer de tyrkiske myndigheders instrumentalisering af lovbestemmelser til at begrænse journalisters arbejde og lægge målrettet pres på dem; opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at sikre beskyttelsen af ytringsfriheden og mediefriheden og til at garantere, at ingen frihedsberøves alene på grund af fredelig udøvelse af deres grundlæggende rettigheder i overensstemmelse med Tyrkiets internationale menneskerettighedsforpligtelser;

17.er fortsat bekymret over forbud mod forsamlinger, ofte uden at der foreligger en begrundelse herfor, og den overdrevne magtanvendelse mod fredelige demonstranter; understreger, at denne praksis er i strid med garantierne for retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger i henhold til artikel 34 i den tyrkiske forfatning og fortsat ikke lever op til de internationale menneskerettighedsstandarder; er navnlig bekymret over den indvirkning, som disse krænkelser af de individuelle frihedsrettigheder har på studenterbevægelsen, og over, hvordan en bred vifte af undertrykkende foranstaltninger – herunder vilkårlige tilbageholdelser, disciplinære undersøgelser, nedskæringer i stipendier, udsættelser fra kollegier, mediecensur og fysisk vold – synes at blive anvendt til at begrænse unge menneskers tilstedeværelse i det offentlige rum; beklager, at et stort antal personer er blevet tilbageholdt eller underkastet retlige kontrolforanstaltninger på grund af deres medlemskab af civilsamfundsorganisationer og advokatsammenslutninger eller deres deltagelse i demonstrationer, navnlig de demonstrationer, der blev afholdt efter anholdelsen og tilbageholdelsen af Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu, og protester i forbindelse med 1. maj og kvinders og LGBTI+-personers rettigheder; anerkender visse positive skridt, herunder visse frifindelsesafgørelser, men opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at opretholde forsamlingsfriheden og retten at demonstrere uden unødige begrænsninger;

18.udtrykker stigende bekymring over, hvordan de tyrkiske myndigheder på alle samfundsområder indgyder en tilbageskuende moralsk dagsorden på grundlag af en religiøs tilgang, som står i skarp kontrast til Republikken Tyrkiets sekulære grundlag som nedfældet i landets forfatning; bemærker, at dette stadig tydeligere skift, der fremmes af regeringskoalitionen, kan observeres i lovgivning, politisk diskurs, uddannelse, kulturliv og medier, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om udhulingen af sekularisme, pluralisme og grundlæggende frihedsrettigheder; er bekymret over den tyrkiske regerings beslutning om at anlægge sag mod de 168 underskrivere, herunder journalister, kunstnere og akademikere, af erklæringen om at ville forsvare sekularismen i fællesskab;

19.er fortsat dybt bekymret over situationen med hensyn til akademisk frihed og institutionel uafhængighed, som illustreret ved den forværrede situation på Boğaziçi-universitetet siden udnævnelsen i 2021 af dets rektor ved en afgørelse truffet af Tyrkiets præsident; betragter denne udvidelse af administratormodellen til at omfatte akademiske institutioner, hvilket har haft en klar negativ indvirkning på institutionens akademiske liv og resultater, som en yderligere afvigelse fra EU's standarder for akademisk frihed, hvilket afspejler regeringens forsøg på at skærpe kontrollen med ethvert rum, hvor der kan rejses kritik; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at sikre demokratisk regeringsførelse og autonomi på landets universiteter og til at sætte en stopper for undertrykkelsen af studerende, der foregår gennem begrænsninger af deres forenings- og ytringsfrihed og af deres ret til at deltage fuldt ud og frit i det akademiske liv; udtrykker sin bekymring over sagen om Bilgi University – der pludselig blev lukket ved præsidentdekret den 22. maj 2026 og genåbnet tre dage senere efter et betydeligt offentligt tilbageslag og udbredte protester fra studerende og akademikere – som endnu et eksempel på trusler mod den akademiske frihed, institutionel autonomi og statslig indgriben i videregående uddannelse;

20.er fortsat dybt bekymret over kvinders rettigheder og navnlig over det høje niveau af kønsbaseret vold og den høje forekomst af kvindedrab i Tyrkiet; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at forbedre de lovgivningsmæssige rammer og deres gennemførelse, herunder ved fuldt ud at anvende beskyttelseslov nr. 6284 med henblik på effektivt at bekæmpe alle former for vold mod kvinder og praksis med såkaldte æresdrab, tilvejebringe stærkere beskyttelsesmekanismer og sætte en stopper for den vedvarende straffrihedspolitik ved at drage gerningsmændene til ansvar; beklager, at den tyrkiske regering, selv om den har erklæret 2025 for "familiens år", har valgt en meget ideologisk og tilbageskuende tilgang, der opfatter ligestilling mellem kønnene som en trussel, hvilket yderligere har mindsket kvinders synlighed i det offentlige rum og ført til, at vold mod kvinder og piger ofte behandles som et privat familieanliggende, hvorved man bidrager til straffrihed; gentager sin stærke fordømmelse af Tyrkiets udtræden ved præsidentielt dekret af Istanbulkonventionen og gentager sin opfordring til at omgøre denne beslutning og igen ratificere konventionen; er bekymret over, at civilsamfundsorganisationer, der beskæftiger sig med kvinders rettigheder, fortsat står over for et stigende pres, herunder gennem systematisk administrativ chikane og retsforfølgelse; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at afhjælpe både den vedvarende mangel på ligestilling mellem kønnene i det økonomiske liv, da Tyrkiet har en af de laveste andele af kvinder i arbejdsstyrken blandt OECD-landene, og kvinders vedvarende lave deltagelse i beslutningsprocesser og politisk beslutningstagning;

21.fordømmer fortsat de igangværende krænkelser og den manglende beskyttelse af LGBTI+-personers grundlæggende rettigheder i Tyrkiet, herunder vilkårlige tilbageholdelser, tilbagevendende tilfælde af hadefuld tale, hadforbrydelser, fysiske angreb og diskriminerende retorik samt den vedvarende forekomst af stereotyper i medierne og stigmatisering på grundlag af seksuel orientering og kønsidentitet; beklager, at de tyrkiske myndigheder i stedet for at bekæmpe denne fortsatte forskelsbehandling endda har intensiveret deres undertrykkelse ved at anvende initiativet familiens år som en platform, der specifikt er rettet mod LGBTI+-samfundet og dets rettigheder; er dybt bekymret over de mange lovforslag, der er blevet fremsat i løbet af det seneste år, og som for første gang i Republikken Tyrkiets historie omfattede kriminalisering af ethvert udtryk for LGBTI+-identitet og samtykkende seksuel aktivitet mellem personer af samme køn; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at afstå fra enhver reform af den tyrkiske straffelov, der ville være i strid med Tyrkiets internationale forpligtelser, herunder forpligtelserne i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention; beklager dybt, at den tyrkiske regering i 2025 fortsatte med at forbyde Kuir-festen og Pride-marchen i Istanbul og andre steder samt mange andre aktiviteter mod homofobi, samtidig med at den gav officielle tilladelser til LGBTI+-fjendtlige møder og demonstrationer, der tilskynder til udstødelse og forskelsbehandling; beklager den retslige lukning af den İzmirbaserede Genç LGBTI+-sammenslutning i en tid med øget chikane af civilsamfundsorganisationer, der arbejder med LGBTI+-spørgsmål, på grundlag af anklager om "uanstændighed", som i stigende grad anvendes til at ramme aktivister og kunstnere, herunder den tyrkiske popsanger Mabel Matiz; glæder sig over, at en domstol i Ankara i sin afgørelse af 23. februar 2026 frifandt menneskerettighedsforkæmperen og LGBTI+-aktivisten Enes Hocaoğulları for alle anklager; beklager den uberettigede retsforfølgelse, som han har været udsat for, herunder 35 dages varetægtsfængsling for at udøve sin ytringsfrihed i en tale på en konference i Europarådet i marts 2025;

22.gentager sin opfordring til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) om i lyset af de alvorlige demokratiske tilbageskridt, der er beskrevet ovenfor, at overveje restriktive foranstaltninger i henhold til den globale EU-ordning for menneskerettighedssanktioner, herunder indefrysning af aktiver i EU, over for tyrkiske offentlige repræsentanter, der er ansvarlige for alvorlige og forsætlige krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder de offentlige repræsentanter, der påtager sig rollen som administratorer, og dem, der udpeger dem, eller dem, der er centrale aktører i statens undertrykkende maskineri, såsom den tidligere offentlige chefanklager i Istanbul, Akın Gürlek; er forfærdet over hans nylige forfremmelse til justitsminister, hvilket viser, at Gürlek gennem hele sin karriere altid har været en politisk aktør, der forfølger en politisk dagsorden; udtrykker stærk solidaritet med tyrkiske civilsamfunds-, menneskerettigheds-, kvinde- og LGBTI+-organisationer, ungdomsinitiativer, faglige organisationer, advokatsammenslutninger og fagforeninger; gentager sit synspunkt om, at EU's finansielle og tekniske bistand fortsat bør fokusere på disse grupper og øges;

23.fordømmer de rapporterede tilfælde af tværnational undertrykkelse rettet mod tyrkiske statsborgere i udlandet, herunder intimidering, tvangsmæssige tilbagesendelser og misbrug af internationale samarbejdsmekanismer; fordømmer Tyrkiets aktiviteter, der har undermineret Europas sociale samhørighed, sikkerhed og demokratiske processer, herunder indblandingen i medlemsstaternes indre anliggender gennem diasporasamfund og brugen af det statslige agentur Anadolu som et propagandaorgan; er fortsat bekymret over, at den racistiske ekstremistiske bevægelse Ülkü Ocakları, også kendt som De Grå Ulve, der har tætte bånd til Det Nationale Aktionsparti (MHP) i regeringskoalitionen, ikke kun spreder sig i Tyrkiet, men også i EU's medlemsstater; opfordrer EU og dets medlemsstater til at undersøge muligheden for at forbyde bevægelsens afdelinger i EU-lande; fordømmer de tyrkiske myndigheders politiske, finansielle, mediemæssige og logistiske støtte til bevægelser, netværk, foreninger, velgørende organisationer og uddannelsesinstitutioner knyttet til Det Muslimske Broderskab, der opererer på flere EU-medlemsstaters område samt i EU's nabolande, hvilket sætter dem i stand til at udføre aktiviteter, der indebærer ideologisk indflydelse, finansiering og rekruttering; opfordrer Tyrkiet til at sætte en stopper for alle former for støtte til disse organisationer;

24.udtrykker sin dybe bekymring over den manglende forbedring af den alvorlige situation i tyrkiske fængsler på grund af alvorlig overbelægning og dårlige levevilkår, idet rapporter, herunder fra Europarådet, oplyser, at tortur og mishandling er udbredt, og adgang til basale fornødenheder såsom hygiejne og sundhedspleje samt information er stærkt begrænset; noterer sig rapporter om, at gravide kvinder holdes varetægtsfængslet, herunder tilfælde af fødsel under varetægtsfængsling; opfordrer indtrængende Tyrkiet til at prioritere ikkefrihedsberøvende foranstaltninger for gravide kvinder og sikre fuld gennemførelse af FN's Bangkokregler om kvindelige indsatte; er især bekymret over fængselsforholdene for mindreårige, ældre og alvorligt syge fanger, som angiveligt ikke er forenelige med de standarder, der er fastsat af Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Behandling eller Straf; noterer sig de seneste retlige reformer af fængselsloven, som har banet vejen for tidlig løsladelse eller prøveløsladelse af tusindvis af fanger; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at undgå enhver politisk motiveret diskriminerende gennemførelse af disse reformer og til at prioritere løsladelsen af sårbare indsatte, herunder ældre, syge, personer med handicap og mødre med børn; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at reformere deres fængselspolitik med henblik på at imødegå de utilstrækkelige retlige garantier for forebyggelse af tortur og mishandling og til at forbedre deres opfølgning på sager med klager over tilfælde af tortur, mishandling og misbrug; er bekymret over rapporterne fra lokale menneskerettighedsorganisationer, der advarer om en fornyet stigning i antallet af tvungne forsvindinger siden 2016;

25.roser de tyrkiske myndigheder og politiske partier for deres indsats inden for rammerne af det igangværende initiativ "Et terrorfrit Tyrkiet", som har banet vej for bemærkelsesværdige gennembrud såsom den bebudede opløsning af terrororganisationen Kurdistans Arbejderparti (PKK); beklager ikke desto mindre manglen på rettidig og beslutsom handling fra den tyrkiske regerings side, hvis forhalende adfærd og holdning til de næste skridt i processen har gjort den mere skrøbelig og sårbar over for den eksterne udvikling, samtidig med at den har givet anledning til yderligere polarisering; understreger imidlertid behovet for at forhindre, at den brede anvendelse af antiterrorlovgivningen bruges til at begrænse legitime politiske aktiviteter, fredelig kritik, civilsamfundets arbejde og uafhængige medier; beklager, at initiativet gennemføres i en atmosfære af undertrykkelse og indskrænkning af demokratiske lokale myndigheder; beklager den fortsatte politiske undertrykkelse, juridiske chikane og begrænsninger af de kulturelle og sproglige rettigheder, som kurdiske borgere står over for, og som undergraver de demokratiske principper og den sociale samhørighed; noterer sig den endelige rapport fra den kommission for national solidaritet, broderskab og demokrati, der er oprettet inden for rammerne af den tyrkiske nationalforsamling; udtrykker håb om, at processen fortsat vil skride frem med en fremtrædende rolle for den tyrkiske nationalforsamling i en sådan grad, at der kan findes en fredelig og holdbar løsning på de politiske, sociale, demokratiske og sikkerhedsrelaterede dimensioner af det kurdiske spørgsmål, og så der kan gennemføres lovgivningsmæssige reformer med hensyn til kurdernes rettigheder, som skaber forsoning mellem de forskellige grupper i det tyrkiske samfund; fremhæver, at denne proces bør være en mulighed for at tage fat på langvarige menneskerettighedsspørgsmål og styrke de demokratiske institutioner; opfordrer alle interessenter, navnlig den tyrkiske regering, til at gøre fuld brug af denne proces til at fremme reformer og styrke beskyttelsen af menneskerettighederne ved at bringe terrorbekæmpelse, som stadig er et væsentligt område for samarbejde med EU, og anden lovgivning og gennemførelsen heraf i overensstemmelse med EU's og Europarådets menneskerettighedsstandarder og lade den sikkerhedsdrevne tilgang, der har været fremherskende i det seneste årti, være fortid; mener, at den seneste udvikling viser visse modstridende og bekymrende tegn såsom videreførelsen af administratorsystemet eller de nye domfældelser af Selahattin Demirtaș, hans advokat Ramazan Demir og borgmesteren i Esenyurt-distriktet i Istanbul, Ahmet Özer, som er blevet idømt mere end seks års fængsel på grundlag af anklager om "medlemskab af en terrororganisation" for sin rolle i en uformel politisk alliance mellem hans parti CHP og DEM-partiet ved lokalvalget i 2024;

26.opfordrer de tyrkiske myndigheder til at etablere en institutionel ramme som en integreret del af en varig fredsproces for at tackle tvungne forsvindinger, tvangsfordrivelser og andre alvorlige krænkelser af menneskerettighederne som følge af årtiers konflikt omkring det kurdiske spørgsmål; opfordrer indtrængende til etablering af pluralistiske overvågningsmekanismer og en meningsfuld inddragelse af menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsaktører, herunder i gennemførelsen af anbefalingerne fra kommission for national solidaritet, broderskab og demokrati;

27.anerkender, at Tyrkiet generelt giver tilstrækkelige retlige garantier for religions- og trosfrihed, og at religionsfriheden generelt respekteres i landet; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at afhjælpe de resterende mangler med hensyn til beskyttelse af etniske og religiøse mindretals rettigheder, navnlig med hensyn til deres status som juridisk person, utilstrækkelig beskyttelse og fremme af mindretalssprog, begrænset adgang til støtte til skolegang, begrænsninger i uddannelse, udnævnelse og succession af gejstlige, begrænset adgang til medier og offentlig annoncering på mindretalssprog samt vedvarende komplikationer i forbindelse med udøvelsen af ejendomsrettigheder; opfordrer Tyrkiet til at gennemføre Venedigkommissionens henstillinger, Europarådets resolutioner og alle relevante afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen i denne henseende, herunder vedrørende den græsk-ortodokse befolkning på øerne Gökçeada (Imbros) og Bozcaada (Tenedos); bemærker med bekymring, at repræsentanter for forskellige trosretninger, herunder ikkemuslimske samfund og alevisamfund, fortsat støder på bureaukratiske hindringer, når de forsøger at registrere steder, hvor gudsdyrkelse foregår; opfordrer Tyrkiet til at vedtage den længe ventede lovgivning om valg af bestyrelsesmedlemmer i ikkemuslimske mindretals institutioner, der kontrollerer egne hospitaler; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at respektere den rolle, som det økumeniske patriarkat spiller for ortodokse kristne over hele verden, og anerkende dets status som juridisk person og den offentlige brug af den kirkelige titel "den økumeniske patriark" i overensstemmelse med de relevante henstillinger fra Venedigkommissionen; opfordrer Tyrkiet til fuldt ud at respektere og beskytte den enestående universelle værdi af Hagia Sophia og Chora-museet, som er på UNESCO's verdensarvsliste; bemærker med bekymring, at Tyrkiet stadig ikke har gennemført to beslutninger fra UNESCO's Verdensarvskomité fra 2021 og 2023 med hensyn til dets forpligtelse til at træffe særlige foranstaltninger for at beskytte disse monumenter; beklager den manglende beskyttelse af Panagia Soumela-klosteret, som er blevet foreslået til optagelse på UNESCO's kultursarvsliste; udtrykker alvorlig bekymring over hærværk mod og ødelæggelse af mindretals religiøse samlingssteder; fordømmer på det kraftigste de fortsatte hadangreb mod alevitiske, kristne og jødiske mindretal; opfordrer de tyrkiske myndigheder til effektivt at efterforske og retsforfølge dem, der er ansvarlige for hadforbrydelser, herunder hadefuld tale, og alle former for forskelsbehandling af mindretal, og til at sikre, at medietilsynsmyndighederne anvender standarder mod tilskyndelse til og hadefuld tale, herunder mod religiøse samfund, navnlig alevisamfundet og de kristne og jødiske samfund; glæder sig over den planlagte genåbning af Halki-seminariet, som har været lukket siden 1971, som et vigtigt positivt skridt i anerkendelsen af religiøse rettigheder og mindretalsrettigheder og opfordrer til, at alle hindringer for, at det kan fungere korrekt, fjernes; beklager anvendelsen i de seneste år af administrative foranstaltninger såsom koderne "N-82" og "G-87" på hundredvis af udenlandske kristne præster, missionærer og deres familiemedlemmer, hvorved de stemples som trusler mod den nationale sikkerhed, uden beviser, rettergang eller effektive klagemuligheder, hvilket har resulteret i, at de er blevet udvist fra Tyrkiet eller nægtet genindrejse i landet; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at tage alle nødvendige skridt til at sikre fuld religionsfrihed og ikkeforskelsbehandling inden for FN's rammer og i overensstemmelse med gældende EU-ret og ‑principper; opfordrer Tyrkiet til at afstå fra enhver udtalelse eller handling, der kan fortolkes som indblanding i EU-medlemsstaternes indre anliggender vedrørende situationen for det muslimske mindretal i Thrakien i lyset af de relevante domme fra Menneskerettighedsdomstolen;

28.glæder sig over de tyrkiske myndigheders igangværende makroøkonomiske stabiliserings- og reformprogram og deres tilsagn om at nedbringe inflationen og samtidig beskytte væksten, hvilket faktisk har reduceret inflationen og øget tilliden til den tyrkiske lira, som det også fremgår af IMF's nylige artikel IV-personalehøringer i Tyrkiet; bemærker, at den økonomiske situation på trods af disse bestræbelser fortsat er skrøbelig og ustabil, og at resultaterne af den uortodokse pengepolitik stadig påvirker leveomkostningerne; bemærker, at eftersom en stram pengepolitik og en forsigtig finanspolitik vil være nødvendig for at holde kursen, bør der træffes foranstaltninger til at beskytte de mest sårbare, navnlig pensionister;

29.bemærker, at den fortsatte udhuling af retsstatsprincippet og retssikkerheden uundgåeligt vil have en negativ indvirkning på investorernes tillid og på økonomien; understreger, at en bæredygtig økonomisk udvikling kræver stærke demokratiske institutioner, retsstatsprincippet, retssikkerhed og respekt for de grundlæggende rettigheder; fremhæver de enorme finansielle konsekvenser, som myndighedernes ulovlige handlinger kan have, hvilket illustreres af anholdelsen af Istanbuls borgmester i marts 2025, som udløste finansiel uro og store kapitaludstrømninger, der tvang de relevante myndigheder til at træffe ekstraordinære foranstaltninger for at dæmme op for liraens fald, genoprette investorernes tillid og bevare den finansielle stabilitet på bekostning af et betydeligt fald i de offentlige reserver; er bekymret over den omfattende brug af de ekstraordinære beføjelser, der er tildelt forsikringsfonden for opsparingsindskud (TMSF), som har overtaget kontrollen med og udnævnt administratorer i hundredvis af private virksomheder, herunder store konglomerater og medieforetagender såsom TELE1, hvilket har gjort TMSF til en af landets største virksomhedsaktører; bemærker, at udvandringen af talentfulde personer fra Tyrkiet på grund af bekymringer med hensyn til retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder kan have en forhøjet negativ indvirkning på den økonomiske og sociale situation;

30.anerkender den tyrkiske regerings nylige vigtige opdagelse af store reserver af sjældne jordarter i provinsen Eskișehir, der kan gøre Tyrkiet til en vigtig aktør på et strategisk globalt marked; fremhæver denne opdagelses potentiale til at bidrage til diversificering og modstandsdygtighed i de globale forsyningskæder for sjældne jordarter samt de store udfordringer, den indebærer, herunder adgangen til avancerede udvindings- og forarbejdningsteknologier og behovet for at sikre høje standarder for miljøbeskyttelse og bæredygtig ressourceforvaltning;

31.opfordrer de tyrkiske myndigheder til at gennemføre Tyrkiets internationale forpligtelser med hensyn til bekæmpelse af korruption, navnlig FN's konvention mod korruption og Europarådets relevante konventioner, og til at sikre en effektiv opfølgning på henstillingerne fra Greco, herunder ved at vedtage den nødvendige lovgivning, som er et af de resterende benchmarks for visumliberaliseringen; understreger nødvendigheden af at forbedre integriteten af offentlige udbudsprocedurer, finansieringen af politiske partier, retsvæsenet, den offentlige forvaltning og byggesektoren, som fortsat er særligt sårbare over for korruption; beklager dybt, at de seneste korruptionssager på højt plan, som myndighederne har indledt, udelukkende har været rettet mod borgmestre og kommuner fra oppositionen, hvilket yderligere har mindsket tilliden til myndighedernes effektivitet og reelle vilje til at bekæmpe korruption; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at sikre upartiskhed og gennemsigtighed i deres bestræbelser på at bekæmpe korruption; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at styrke bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og til at genoprette ordningen for ejendomsrettigheder i overensstemmelse med internationale standarder;

32.glæder sig over, at Den Finansielle Aktionsgruppe (FATF) i juni 2024 fjernede Tyrkiet fra den grå liste efter betydelige fremskridt med at forbedre landets ordning for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme; opfordrer Tyrkiet til i højere grad at tilpasse sig gældende EU-ret og FATF-anbefalingerne for yderligere at styrke sin ramme for bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, herunder om sporbarhed af overførsler og forebyggelse af misbrug af nye betalings- og kryptoaktivkanaler til ulovlig finansiering;

33.påpeger, at en række kritiske udfordringer med hensyn til arbejdsmarkedet fortsat er uløste såsom uformel beskæftigelse, kønsforskelle og indkomstulighed; er fortsat bekymret over den ringe dækning af kollektive overenskomstforhandlinger og de alvorlige hindringer for faglig organisering i den private sektor; mener, at der er behov for en større indsats for at styrke mekanismerne for social dialog og tage fat på nye udfordringer vedrørende sikkerhed på arbejdspladsen; minder om, at fagforeningsfrihed og social dialog er afgørende for udviklingen og velstanden i et pluralistisk samfund; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at fjerne hindringer, der begrænser retten til faglig organisering og kollektive overenskomstforhandlinger, ved at gøre effektivt brug af mekanismerne for social dialog, og til at anerkende tjenestemænds strejkeret; beklager den gentagne tilbageholdelse af fagforeningsfolk i Tyrkiet for blot at udføre deres opgaver; fordømmer i den forbindelse den nylige tilbageholdelse af Mehmet Türkmen, formand for fagforeningen for tekstilsektoren BİRTEK-SEN, den 15. marts 2026, og bemærker, at han også blev fængslet i over en måned i 2025; opfordrer til, at han løslades øjeblikkeligt, og at der sættes en stopper for den juridiske chikane mod ham;

34.noterer sig Tyrkiets nye klimalov fra 2025, der trådte i kraft i juli 2025, og glæder sig over medtagelsen af et emissionshandelssystem, samtidig med at det bemærkes, at der stadig er behov for visse forbedringer, bl.a. med hensyn til kvotelofter; beklager, at Tyrkiet fortsat klarer sig meget dårligt, når det gælder modvirkning af klimaændringer, og opfordrer Ankara til at arbejde på en troværdig retlig ramme for emissionsreduktion; fremhæver, at planen fra ministeriet for energi og naturressourcer om at opretholde støtten til indenlandsk kulproduktion og kulstofintensiv elproduktion forsinker fremskridtene i udbredelsen af vedvarende energi; opfordrer den tyrkiske regering til – også i lyset af dens værtskab for FN's 31. klimakonference i 2026 – at træffe beslutning om en vej til udfasning af kul og at fremrykke den forventede maksimale CO2-udledning fra 2038; opfordrer EU og de tyrkiske myndigheder til at uddybe og prioritere samarbejdet om den grønne pagt, navnlig om CO2-prissætning i forbindelse med CO2-grænsetilpasningsmekanismen, til at tackle konsekvenserne for tyrkiske eksportører og til at støtte finansieringen af industriel dekarbonisering og moderniseringen af nettet samt politikker for retfærdig omstilling;

35.udtrykker bekymring over dyrevelfærden i forbindelse med transport fra og gennem Republikken Tyrkiet; opfordrer til overholdelse af internationale standarder og forebyggelse af overbelægning og varmestress; er bekymret over de rapporterede drab på og mishandling af herreløse hunde og katte; opfordrer til begrænsning af bestandene i overensstemmelse med internationale standarder;

36.roser fortsat Tyrkiet for at huse omkring 2,7 millioner flygtninge, herunder 2,3 millioner syrere under midlertidig beskyttelse pr. januar 2026; bemærker, at den irregulære migration langs grænsen mellem Tyrkiet og EU faldt med ca. en fjerdedel i absolutte tal ifølge Frontex' rapportering i januar 2025; gentager betydningen af Tyrkiets samarbejde for at sikre en effektiv og velordnet styring af migrationsstrømmene; bemærker endvidere, at EU siden 2011 har bidraget med næsten 12,5 mia. EUR til at bistå Tyrkiet med at støtte flygtninge og værtssamfund; støtter fortsættelsen af EU-finansiering til yderligere støtte til sundhedspleje, uddannelse, beskyttelse og integration af flygtninge i Tyrkiet; opfordrer EU og medlemsstaterne til at opretholde og, hvor det er muligt, øge den finansielle bistand til det humanitære område og beskyttelsesområdet i Tyrkiet og øge indsatsen for at støtte tyrkiske civilsamfundsorganisationer og flygtningeledede organisationer;

37.udtrykker bekymring over forværringen af beskyttelsessituationen for syriske flygtninge i Tyrkiet, herunder suspensionen af sundhedsforsikring, lukningen af flygtningelejre uden passende alternativer og nedskaleringen af tjenester leveret af internationale ikkestatslige organisationer og FN; er også bekymret over situationen for mindretalsgrupper, flygtninge og migranter, der stadig bliver udsat for forskelsbehandling, vold og tvangsmæssige tilbagesendelser i 2025; fremhæver, at Tyrkiet fortsat skal beskytte syriske flygtninge, indtil betingelserne for deres tilbagevenden er opfyldt; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at genindføre go and see-besøg eller tilsvarende mekanismer, der muliggør informerede afgørelser om tilbagesendelse; bemærker med bekymring, at troværdige rapporter afslører alvorlige menneskerettighedskrænkelser på EU-finansierede faciliteter for frihedsberøvede i Tyrkiet, og opfordrer Kommissionen til at indlede en gennemsigtig og uafhængig undersøgelse af sagen; opfordrer Kommissionen til at sikre, at tildelingen af midler sker med størst mulig gennemsigtighed og nøjagtighed, for at sikre, at EU-finansierede projekter, især dem, der vedrører faciliteter for frihedsberøvede og grænsekontrol, overholder alle relevante menneskerettighedsstandarder; opfordrer Tyrkiet til at sikre en fuld og ikkediskriminerende gennemførelse af erklæringen fra EU og Tyrkiet fra 2016 og tilbagetagelsesaftalen mellem EU og Tyrkiet over for alle medlemsstater; understreger, at migranters sårbarhed ikke må instrumentaliseres til politiske formål over for EU eller dets medlemsstater; opfordrer indtrængende Tyrkiet til fortsat at samarbejde i god tro med alle EU-medlemsstaterne på migrationsområdet og til at sikre, at der sendes et klart signal til menneskesmuglerne for at modvirke yderligere ulovlige strømme;

38.gentager sin opfordring til Tyrkiet om at arbejde på en konstruktiv og ikke assertiv eller aggressiv tilgang i sine nabolande; glæder sig over den fortsatte dialog mellem Grækenland og Tyrkiet, herunder møderne på højt plan såsom topmødet mellem premierminister Mitsotakis og præsident Erdoğan i februar 2026, som kan fremme et konstruktivt miljø og yderligere nedtrapning i det østlige Middelhavsområde, hvilket er af helt afgørende betydning i den farlige situation med eskalerende konflikter i den bredere region; gentager sin stærke interesse i stabilitet og sikkerhed i regionen, og opfordrer alle parter til at gå videre med denne dialog- og samarbejdslinje med henblik på at løse eventuelle verserende tvister og uoverensstemmelser inden for folkerettens rammer; udtrykker sin dybe bekymring over, at Tyrkiet fortsat opretholder en formel trussel om krig mod Grækenland (casus belli), hvilket er utænkeligt blandt allierede og gode naboer, hvis Grækenland udøver sin legitime ret til at udvide sit territorialfarvand op til 12 sømil ud i Det Ægæiske Hav i overensstemmelse med artikel 3 i De Forenede Nationers havretskonvention; beklager, at Tyrkiet fortsat krænker suveræniteten og de suveræne rettigheder for EU-medlemsstater såsom Grækenland og Republikken Cypern, herunder gennem fremme af doktrinen om "det blå hjemland", den betydelige stigning i antallet af krænkelser af græsk territorialfarvand og luftrum i forhold til 2024 – selv om sidstnævnte fortsat ligger på et relativt lavt niveau – den politiske instrumentalisering af NAVTEX-systemet, krænkelsen af den græske kontinentalsokkel og eksklusive økonomiske zone ved at hindre fremskridtene med projekter for EU-konnektivitet såsom Great Sea Interconnector og EastMed Pipeline, der er blevet udpeget som et EU-projekt af fælles interesse, afvisningen af offentliggørelsen af den græske maritime fysiske planlægning, der blev offentliggjort i henhold til direktivet om maritim fysisk planlægning Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 135, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2014/89/oj)., og offentliggørelsen af en tyrkisk maritim fysisk planlægning, der dækker områder under Grækenlands suverænitet og jurisdiktion, modstanden mod Grækenlands oprettelse af en havpark i Det Ægæiske Hav udelukkende i græsk territorialfarvand og meddelelsen i august 2025 om oprettelse af to tyrkiske havparker, der strækker sig ind i områder under græsk jurisdiktion, og den betydelige stigning siden 2024 af tyrkiske fartøjers ulovlige fiskeriaktiviteter i græske territorialfarvande; udtrykker alvorlig bekymring over det lovforslag, der er udarbejdet af Ankara University National Center for the Sea and Maritime Law (DEHUKAM), og som vil kodificere doktrinen om "det blå hjemland" og kan være i direkte strid med etableret folkeret; gentager sin opfordring til Tyrkiet om fuldt ud at respektere alle EU-medlemsstaternes suverænitet over deres territorialfarvande og luftrum samt deres suveræne rettigheder i overensstemmelse med EU-retten og folkeretten, herunder UNCLOS, og herunder retten til at afgrænse kontinentalsoklen og eksklusive økonomiske zoner og retten til at udforske og udnytte deres naturressourcer; opfordrer i denne forbindelse Tyrkiet til ikke at gå videre med vedtagelsen af nogen lov, der kan være i strid med disse principper; gentager sit synspunkt om, at aftalememorandummet mellem Tyrkiet og Libyen om afgrænsning af maritime jurisdiktioner i Middelhavet krænker tredjelandes suveræne rettigheder, ikke er i overensstemmelse med havretten og ikke kan have retsvirkninger for tredjelande;

39.bekræfter endnu en gang på det kraftigste sit standpunkt om, at den eneste holdbare løsning på problemet med Cypern er en retfærdig, omfattende, holdbar og demokratisk løsning inden for den aftalte FN-ramme og med udgangspunkt i en føderation bestående af to zoner og to samfund med status som én enkelt international juridisk personlighed, fælles suverænitet, fælles statsborgerskab og politisk ligestilling som fastsat i FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner, de aftalte konvergensområder og rammerne fra FN's generalsekretær og i overensstemmelse med folkeretten og de principper og værdier, som EU bygger på; opfordrer til, at forhandlingerne om Cyperns genforening snarest og hurtigst muligt genoptages under ledelse af FN's generalsekretær fra det punkt, hvor de blev indstillet i Crans-Montana i 2017; opfordrer Tyrkiet til at opgive det uacceptable forslag om en tostatsløsning på Cypern og vende tilbage til det aftalte grundlag for en løsning og FN-rammen;

40.ser med tilfredshed på de skridt, som FN's generalsekretær har taget i retning af genoptagelse af forhandlingerne om en samlet løsning, herunder udnævnelsen af en personlig udsending for Cypern. opfordrer Kommissionen til hurtigt at udnævne en ny særlig udsending for Cypern fra Kommissionen; glæder sig over de to uformelle møder, der blev afholdt i et bredere format under ledelse af FN's generalsekretær i Genève i marts 2025 og i New York i juli 2025, samt de forskellige møder på Cypern mellem præsident Nikos Christodoulides og lederen af det tyrkisk-cypriotiske samfund Tufan Erhürman, herunder mødet i december 2025, hvor det i en fælles erklæring blev understreget, at "det egentlige mål er at løse Cypernproblemet med politisk ligestilling som beskrevet i FN's Sikkerhedsråds resolutioner"; glæder sig endvidere over de to parters holdning, efter at der udnævnt en ny leder af det tyrkisk-cypriotiske samfund, hvilket har bidraget til fornyet håb om at skabe et gunstigt miljø for genoptagelse af forhandlingerne om en løsning; glæder sig meget over aftalen om yderligere tillidsskabende foranstaltninger som et positivt og relevant skridt, og opfordrer til, at de gennemføres; støtter på det kraftigste fortsættelsen af kontakten mellem de to parter under ledelse af FN's generalsekretær samt det arbejde, som hans personlige udsending for Cypern udfører; opfordrer EU og dets medlemsstater til på det kraftigste at støtte fortsættelsen af denne dialog og til at være rede til på enhver nødvendig måde at støtte den potentielle succes af denne proces; opfordrer alle parter til at udnytte dette momentum til at bevæge sig i retning af en genoptagelse af forhandlingerne og til ikke at gå glip af denne mulighed;

41.opfordrer Tyrkiet til at respektere stødpudezonens status og mandatet for FN's fredsbevarende styrke på Cypern (UNFICYP) og til at ophøre med og omgøre alle ensidige handlinger og overtrædelser inden for og i nærheden af stødpudezonen og afstå fra videre handlinger og provokationer, herunder chikane og intimidering af landbrugere; gentager sin opfordring til samarbejde mellem Republikken Cypern, Tyrkiet, Det Forenede Kongerige og FN om at gennemføre konkrete foranstaltninger til en demilitarisering af stødpudezonen for at mindske spændingerne og bidrage til et gunstigt miljø for genoptagelsen af FN-ledede forhandlinger; opfordrer Tyrkiet til at trække sig tilbage fra Strovilia og understøtte en fuldstændig gennemførelse af Pylaaftalen; opfordrer endvidere Tyrkiet til trække dets tropper ud af Cypern og afholde sig fra enhver ensidig handling, der vil konsolidere en permanent opdeling af øen, og fra handlinger, der ændrer den demografiske balance; fordømmer på det kraftigste Tyrkiets forsøg på at opgradere løsrivelsesenhedens status i det besatte Cypern, herunder via Organisationen af Tyrkiske Stater og Den Islamiske Samarbejdsorganisation, og opfordrer alle stater til at respektere Cyperns suverænitet som skitseret i FN's Sikkerhedsråds resolutioner; fordømmer Tyrkiets fortsatte bestræbelser på at "åbne" Varosha og få området befolket af andre end dets retmæssige indbyggere, hvilket er i strid med de relevante resolutioner fra FN's Sikkerhedsråds; opfordrer Tyrkiet til at omgøre sine ulovlige handlinger og til at overdrage Varoshaområdet til dets retmæssige indbyggere under FN's midlertidige forvaltning, sådan som FN's Sikkerhedsråd opfordrer til i resolution 550(1984) og 789(1992); fordømmer enhver bestræbelse på at gøre Varosha til en attraktion for såkaldt mørk turisme, hvor man sensationaliserer en tragedie og krænker de retmæssige indbyggeres værdighed og rettigheder; fordømmer det fortsatte salg og den fortsatte uretmæssige tilegnelse og ulovlige udvikling af ejendomme tilhørende græsk-cyprioter i de besatte områder; er fortsat dybt bekymret over de begrænsninger og hindringer for uddannelse og religionsudøvelse, som græsk-cyprioter bosat i enklaver i den tyrkiske del af landet er udsat for; opfordrer Tyrkiet til at intensivere sit samarbejde med Europarådet og dets relevante organer og institutioner, til at følge deres vigtigste henstillinger, til fuldt ud at gennemføre den europæiske menneskerettighedskonvention med hensyn til respekt for religionsfriheden, menings- og ytringsfriheden og retten til gudsdyrkelse og adgang til religiøse samlingssteder, herunder retten til at afholde religiøse ceremonier og nyde godt af kulturarv, og til at stoppe den forsætlige ødelæggelse af kulturarv og religiøs arv; roser det arbejde, der udføres af de to samfunds fælles tekniske udvalg om kulturarv med hensyn til at restaurere mange af de berørte monumenter; beklager Tyrkiets fortsatte afvisning af at overholde lovgivningen om international civil luftfart og etablere en kommunikationskanal mellem flyvekontrolcentre i Tyrkiet og Republikken Cypern, hvilket medfører reelle sikkerhedsrisici og farer som påpeget af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur og International Federation of Air Line Pilots Associations; gentager sin opfordring til Tyrkiet om at opfylde sin forpligtelse til fuldt ud og på en ikkediskriminerende måde at gennemføre tillægsprotokollen til Ankaraaftalen over for alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern, og til at opfylde de forpligtelser, det har påtaget sig over for EU i henhold til forhandlingsrammen fra oktober 2005;

42.gentager sin opfordring til Tyrkiet om at give det tyrkisk-cypriotiske samfund det nødvendige råderum til at handle i overensstemmelse med dets rolle som et legitimt samfund på øen, hvilket er en rettighed, der er sikret ved Republikken Cyperns forfatning; gentager sin opfordring til Kommissionen om at øge bestræbelserne på at gå i dialog med det tyrkisk-cypriotiske samfund med henblik på at fremme en løsning af problemet med Cypern og minder om, at dets plads er i Den Europæiske Union; opfordrer alle involverede parter til at lægge mere mod for dagen i forsøget på at bringe de to samfund sammen; understreger, at EU-retten skal gennemføres på hele øen, når der er fundet en samlet løsning på problemet med Cypern; noterer sig årsrapporten fra FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's generalsekretær om Cypern; er fortsat bekymret over begrænsningerne af ytringsfriheden og mediefriheden, herunder vold eller trusler om vold mod tyrkisk-cypriotiske menneskerettighedsaktivister og navnlig journalister, der har kritiseret Tyrkiets indflydelse, såsom den tyrkisk-cypriotiske journalist Şener Levent og Ali Kişmir, formanden for det tyrkisk-cypriotiske journalistforbund; bemærker det betydelige arbejde, der er gjort af Komitéen for Forsvundne Personer på Cypern, og opfordrer til bedre adgang til militære områder, der er besat af den tyrkiske hær, samt adgang til dens militære arkiver og oplysninger med henblik på flytning af jordiske rester til nye begravelsessteder;

43.understreger betydningen af at styrke samarbejdet mellem EU og Tyrkiet om regionale sikkerhedsspørgsmål, især i lyset af det ændrede geopolitiske landskab; bekræfter i den forbindelse på ny Tyrkiets strategiske og geopolitiske betydning, også som en allieret i NATO, og dets voksende tilstedeværelse, indflydelse og mægler- og facilitatorrolle på områder, der er afgørende for den internationale sikkerhed og EU's strategiske interesser, såsom Sortehavsregionen, herunder Ukraine, Sydkaukasus og Mellemøsten, samt på andre relevante samarbejdsområder såsom migrationsstyring, terrorbekæmpelse og energisikkerhed; anerkender, at Tyrkiet fortsat deltager aktivt i og bidrager væsentligt til EU's krisestyringsmissioner og ‑operationer; understreger, at det pragmatiske samarbejde med Tyrkiet om sikkerhed og forsvar kan styrkes, hvis det tjener gensidige strategiske interesser; er dog stadig bekymret over, at Tyrkiet fortsætter med at udelukke en medlemsstat fra samarbejde med NATO; opfordrer Tyrkiet til at afstå fra at bruge sit NATO-medlemskab til at blokere samarbejdet mellem EU og NATO;

44.beklager Tyrkiets lave grad af tilpasning til EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, som er faldet fra 6 % i 2024 til et rekordlavt niveau på 4 % i 2025; bemærker dog, at denne indikator, der udelukkende er baseret på statistikker om tilpasning til erklæringerne fra NF/HR og Rådets afgørelser om sanktioner, måske ikke fuldt ud tager højde for alle samarbejds- og dialogniveauer inden for rammerne af udenrigs- og sikkerhedssamarbejdet; glæder sig i den forbindelse over det nyligt øgede dialogniveau med EU og den aktive deltagelse i og det betydelige bidrag til EU's krisestyringsmissioner og ‑operationer under den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik; noterer sig, at de tyrkiske myndigheder i stadig større grad indtager en antivestlig holdning; udtrykker bekymring over de mulige konsekvenser heraf for EU's interesser på Vestbalkan samt i Sortehavsregionen, Sydkaukasus, Middelhavsområdet og Mellemøsten; mener imidlertid, at det i det nuværende geopolitiske landskab er vigtigt at undersøge mulighederne for samarbejde med Tyrkiet i forbindelse med nuværende og fremtidige EU-politikker på sikkerheds- og forsvarsområdet; opfordrer ikke desto mindre indtrængende de tyrkiske myndigheder til hurtigst muligt at afhjælpe den ekstremt lave grad af tilpasning til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og til at fjerne andre centrale hindringer for at sikre den nødvendige tillid mellem partnere og allierede, f.eks. at de opretholder casus belli mod en EU-medlemsstat, at de sætter spørgsmålstegn ved andre medlemsstaters suverænitet, eller at de holder fast i deres russiskfremstillede S-400-luftforsvarssystem; bemærker med bekymring, at Tyrkiet har ansøgt om at blive medlem af BRIKS+, skønt det allerede har partnerskabsstatus, og overvejer det samme med hensyn til Shanghaisamarbejdsorganisationen; udtrykker alvorlig bekymring over den grundlæggende uforenelighed mellem Tyrkiets potentielle fulde BRIKS+-medlemskab og EU-tiltrædelsesprocessen; understreger, at et sådant samarbejde, der afspejler en ikkeliberal model for global og regional forvaltning, kan komplicere indsatsen for et mere omfattende partnerskab mellem EU og Tyrkiet;

45.anerkender for så vidt angår Ruslands angrebskrig mod Ukraine Tyrkiets bestræbelser med hensyn til dets facilitatorrolle og potentielle mæglerrolle, som understøttes af dets værtskab for flere direkte forhandlinger mellem parterne i Istanbul samt gennem levering af militær, diplomatisk og humanitær bistand til Ukraine, herunder forsvarsmateriel, hvilket har bidraget til Ukraines forsvarsindsats; anerkender, at Tyrkiet traditionelt har fastholdt den holdning, at landet ikke støtter sanktioner, der er vedtaget uden for FN's rammer; beklager ikke desto mindre stadig, at Tyrkiet ikke tilpasser sig EU's restriktive foranstaltninger over for Rusland, men glæder sig over de foranstaltninger, Tyrkiet har truffet for at forhindre omgåelse af sanktioner via tyrkisk område, f.eks. at forhindre reeksport af fælles højt prioriterede produkter, hvilket har givet visse resultater, og opfordrer til tilpasning til EU's sanktionsramme mod Rusland; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at øge deres indsats for at opdage og forhindre omgåelse af de restriktive foranstaltninger, navnlig vedrørende avancerede teknologiske produkter, som Rusland anvender til militære formål, til at forhindre "falsk transit" af disse produkter til Rusland via Centralasien, til at udvide disse foranstaltninger til andre økonomisk kritiske varer, til at reducere anvendelsen af energiressourcer, der stammer fra Rusland, og til at imødegå de risici, der er forbundet med Ruslands "skyggeflåde", når det gælder maritim og miljømæssig sikkerhed; udtrykker desuden bekymring over, at Tyrkiet ikke har begrænset de russiske statskontrollerede mediers aktiviteter i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine; bemærker den udbredte tilstedeværelse af prorussiske narrativer og desinformation med forbindelse til Rusland i det tyrkiske informationsrum, navnlig om Ukraine, NATO og energisikkerhed; opfordrer Tyrkiet til at styrke indsatsen for at bekæmpe udenlandsk informationsmanipulation og desinformation; bemærker med bekymring, at Tyrkiet gennem TurkStream- og Blue Stream-rørledningerne er Ruslands største naturgaskunde samt en vigtig kilde til olie og olieprodukter; gentager sin bekymring over Tyrkiets tætte samarbejde med Rusland om udviklingen af store atomkraftværker, herunder Akkuyuatomkraftværket, som forventes at blive operationelt i 2026, og som ejes og vil blive drevet af Ruslands statslige atomenergiselskab Rosatom; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at tilslutte sig Esbokonventionen, som forpligter parterne til at underrette nabolandene om store påtænkte projekter, der sandsynligvis vil få en væsentlig negativ virkning på miljøet på tværs af landegrænserne;

46.er dybt bekymret over Tyrkiets tætte diplomatiske, økonomiske og energimæssige forbindelser med Den Islamiske Republik Iran, herunder regelmæssig kontakt på højt plan, vedvarende handelsforbindelser og den fortsatte import af iransk gas; beklager Tyrkiets manglende tilpasning til EU's reaktion på den iranske undertrykkelse af demonstranter, herunder de restriktive foranstaltninger i forbindelse med Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC); bemærker den seneste retslige udvikling i USA med hensyn til Halk Bankası A.Ş. (Halkbank), herunder sagerne vedrørende omgåelse af sanktioner og hvidvaskordninger; opfordrer Tyrkiet til gradvist at tilpasse sig holdningerne og sanktionsordningen i EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; bemærker med bekymring, at de militære operationer mod det iranske regime vil have konsekvenser for Tyrkiet på grund af landets geografiske nærhed, herunder gennem afsmittende virkninger, navnlig med hensyn til et fornyet migrationspres; understreger vigtigheden af regional koordinering og et tæt samarbejde med Tyrkiet og andre internationale partnere i den forbindelse;

47.glæder sig over Tyrkiets mangeårige opbakning til en tostatsløsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt, hvilket er i overensstemmelse med EU's holdning, og landets aktive deltagelse i den globale alliance for gennemførelse af tostatsløsningen; glæder sig over Tyrkiets bidrag til mæglingsindsatsen i forbindelse med våbenhvilen i Gaza og Gaza-fredstopmødet i oktober 2025 i Sharm al-Sheikh; fordømmer de tyrkiske myndigheders aktive støtte til Hamas, der er opført på EU's terrorliste, og deres afvisning af at betegne Hamas som en terrororganisation, hvilket er uforeneligt med EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik; beklager, at Tyrkiet ikke fordømte Hamas' angreb på Israel den 7. oktober 2023; advarer mod Tyrkiets samarbejde med regionale aktører, der forbindes med ekstremistiske dagsordener, og bemærker, at sådanne bånd kan komplicere forbindelserne mellem EU og Tyrkiet og påvirke den regionale stabilitet; opfordrer Tyrkiet til at forblive fast forankret i det multilaterale system med De Forenede Nationer i centrum som den afgørende ramme for at fremme en omfattende, retfærdig og varig løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt;

48.bemærker Tyrkiets øgede indflydelse på udviklingen i Syrien efter Assad-regimets fald og landets stærke samarbejde med de nuværende syriske overgangsmyndigheder, som omfatter levering af militær uddannelse og rådgivningsstøtte til dem; er stadig bekymret over de tyrkiske styrkers fortsatte tilstedeværelse i landet og over de tyrkiskstøttede væbnede gruppers involvering i de seneste episoder med vold i det nordlige og nordøstlige Syrien, herunder mod grupper, der spiller en afgørende rolle i den internationale kamp mod Daesh; fordømmer etableringen af langsigtet militær infrastruktur og administrative strukturer i besatte områder, der er under tyrkisk kontrol; opfordrer Tyrkiet til at samarbejde på en konstruktiv måde med de syriske myndigheder, til at respektere Syriens suverænitet og territoriale integritet og til at løse sine sikkerhedsproblemer i fuld overensstemmelse med folkeretten, samtidig med at det sikres, at alle syrere, herunder kurdere, kan nyde godt af sikkerhed og grundlæggende rettigheder, og til at afstå fra enhver indblanding i Syriens interne anliggender; fordømmer angrebene på civilbefolkningen under den seneste episode med vold mellem den syriske hær og de kurdiskledede syriske demokratiske styrker, der forårsagede talrige dødsfald og førte til fordrivelse af et stort antal civile samt manglende adgang til humanitær bistand; udtrykker håb om, at den seneste aftale mellem den syriske overgangsregering og de syriske demokratiske styrker med henblik på en gradvis integration af de kurdiske styrker og institutioner i staten og en historisk anerkendelse af kurdiske kulturelle, sproglige og borgerlige rettigheder vil give stabilitet i den nordøstlige del af Syrien, hvilket er afgørende for en vellykket inklusiv politisk overgang i landet; advarer om, at enhver alvorlig forværring af den regionale sikkerhed kan føre til en genopblomstring af Daesh; understreger, at enhver overførsel til Tyrkiet eller via Tyrkiet af voksne Daesh-krigere eller mistænkte fra detentionsfaciliteter i Syrien fortsat skal være underlagt effektive ordninger for varetægtsfængsling, overvågning og informationsudveksling, herunder i forbindelse med grænseoverskridende overførsler; bemærker de betydelige investeringer, der er nødvendige for at genopbygge Syriens økonomi, og anerkender Tyrkiets interesse i at bidrage til disse bestræbelser; udtrykker sin støtte til et tæt og konstruktivt samarbejde mellem EU og Tyrkiet i denne henseende;

49.bekræfter på ny sin støtte til normaliseringen af forbindelserne mellem Armenien og Tyrkiet med henblik på forsoning, gode naboskabsforbindelser, regional stabilitet og sikkerhed og socioøkonomisk udvikling, og glæder sig over de fremskridt, der er opnået hidtil, herunder lempelsen af visse visumprocedurer, forberedelserne til den kommende åbning af grænsen for tredjelandsstatsborgere og indehavere af diplomatpas og Turkish Airlines' genoptagelse af direkte flyvninger; opfordrer Tyrkiet til at gøre solide fremskridt i denne proces på egen hånd uden at gøre dette afhængigt af forbindelserne med et tredjeland; opfordrer begge lande til fortsat at arbejde hen imod bedre konnektivitet for at lette landforbindelsen mellem Europa og Asien og fremme historisk forsoning, et forbedret erhvervsklima og stærkere mellemfolkelige kontakter; støtter Kommissionens indsats for at fremme en EU-dagsorden for tværregional konnektivitet, der omfatter Tyrkiet, Armenien og Aserbajdsjan – herunder projekter som jernbanelinjen Kars-Tbilisi-Baku – der har et stort potentiale til at bidrage til regional stabilitet og økonomisk og social udvikling; tilskynder Tyrkiet til at støtte fredsprocessen mellem Armenien og Aserbajdsjan og tilskynder endnu en gang Tyrkiet til at anerkende det armenske folkedrab for at bane vej for en reel forsoning mellem det tyrkiske og det armenske folk og til fuldt ud at respektere landets forpligtelser til at beskytte armensk kulturarv;

50.gentager sin faste overbevisning om, at Tyrkiet ud over tiltrædelsesprocessen, som i øjeblikket er gået i stå på grund af manglende opfyldelse af Københavnskriterierne og manglen på demokratiske reformer, er et land af strategisk relevans; understreger vigtigheden af at opretholde en konstruktiv dialog og uddybe samarbejdet på områder af gensidig strategisk interesse, herunder i relation til Cypern, og på en gradvis, proportionel og reversibel måde samt i overensstemmelse med Det Europæiske Råds konklusioner fra april 2024; bekræfter på ny, at EU fortsat er fast besluttet på at stræbe efter de bedst mulige forbindelser med Tyrkiet på grundlag af dialog, respekt og gensidig tillid i overensstemmelse med folkeretten og gode naboskabsforbindelser;

51.glæder sig i den henseende over styrkelsen af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet ud over tiltrædelsesprocessen på områder af fælles interesse og i overensstemmelse med anbefalingerne i den fælles meddelelse af 29. november 2023 om forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, på en gradvis, proportionel og reversibel måde; glæder sig endvidere over de nylige dialoger på højt plan om handel og økonomi, migration og sikkerhed, klima og videnskab, forskning, teknologi og innovation; opfordrer endnu en gang til genoptagelse af alle relevante dialoger på højt plan og til etablering af strukturerede dialoger på højt plan om sektorsamarbejde, hvis det er nødvendigt for at tackle andre fælles udfordringer;

52.støtter en udvidelse af konnektivitetsdagsordenen med Tyrkiet inden for energi, transport, det digitale område og mellemfolkelige kontakter i overensstemmelse EU-retten og folkeretten som et eksempel på godt pragmatisk og gensidigt fordelagtigt samarbejde med potentiale til at fremme fred og stabilitet i regionen; understreger den strategiske betydning af at fremskynde færdiggørelsen af centrale infrastrukturprojekter, der forbedrer konnektiviteten mellem EU og Tyrkiet, i overensstemmelse med de udvidede transeuropæiske net; understreger Tyrkiets relevans for udviklingen og funktionen af transkontinentale konnektivitetsinitiativer, herunder den stadig vigtigere alternative handelsrute mellem Europa og Asien (midterkorridoren), som kan bidrage væsentligt til at styrke modstandsdygtigheden af EU's forsyningskæder og det økonomiske samarbejde og kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fremme EU's bredere mål om strategisk autonomi; opfordrer indtrængende til en rettidig udvikling af motorvejs- og jernbaneforbindelserne i Sortehavsområdet; glæder sig over, at Tyrkiet er parat til at investere i opførelsen af en motorvej ved Sortehavet, der forbinder Tyrkiet, Bulgarien og Rumænien;

53.opfordrer Kommissionen til – efter de vellykkede erfaringer med andre kandidatlande – at træffe de nødvendige foranstaltninger for hurtigst muligt at udvide programmet "roaming til hjemmetakst" til også at omfatte Tyrkiet; opfordrer Kommissionen til at overveje at arbejde hen imod en udvidelse af det fælles eurobetalingsområde og andre relevante programmer for at styrke de mellemfolkelige kontakter; glæder sig over de gode fremskridt, der er gjort inden for videnskabs- og forskningssamarbejde i rapporteringsperioden, navnlig i forbindelse med deltagelsen i Horisont Europa; støtter Tyrkiets deltagelse i EU-civilbeskyttelsesmekanismen og opfordrer til en uddybning af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet inden for civilbeskyttelse og modstandsdygtig infrastruktur med særlig vægt på behovet for at styrke den decentrale kommunale kapacitet, civilsamfundets deltagelse, bedre koordinering og offentlig kommunikation;

54.gentager sit synspunkt om, at der er behov for en fuld gennemførelse og modernisering af EU's toldunion, navnlig i betragtning af det nuværende geopolitiske landskab; er klar over den betydning, som store sektorer i EU's og Tyrkiets økonomier tillægger ajourføringen af dette instrument, der har været i kraft i over 30 år; er parat til at støtte en opgraderet toldunion med et bredere og gensidigt fordelagtigt anvendelsesområde, som kan frembyde betydelige økonomiske og strategiske fordele for begge parter, styrke samhandelen, investeringer og forsyningskædernes modstandsdygtighed, fremme den digitale og den grønne omstilling, offentlige udbud samt forpligtelser vedrørende bæredygtig udvikling og bidrage til både EU's og Tyrkiets økonomiske sikkerhed; understreger imidlertid, at en sådan modernisering, for at Parlamentet kan give sin godkendelse ved processens afslutning, vil skulle baseres på en stærk konditionalitet med hensyn til menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, respekt for folkeretten, tilslutning til den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og gode naboskabsforbindelser, herunder Tyrkiets fulde gennemførelse af tillægsprotokollen om udvidelse af Ankaraaftalen til at omfatte alle medlemsstater uden undtagelse og på en ikkediskriminerende måde, og omfatte foranstaltninger til støtte for den grønne omstilling og til at hjælpe små og mellemstore virksomheder med at tilpasse sig; glæder sig over de positive skridt, herunder den reduktion af handelshindringer, der er konstateret i den seneste tid, også efter afholdelsen af dialogen på højt plan om handel;

55.understreger den betydning, som kommende initiativer fra Kommissionen har for handelen mellem EU og Tyrkiet, f.eks. retsakten om industriel fremskyndelse og "Made in Europe"-tilgangen, med mulige stærke krav, der i sidste ende kan kræve en revision af EU's udbudsregler og i alvorlig grad påvirke den allerede forældede toldunion mellem EU og Tyrkiet; glæder sig over, at det i Kommissionens forslag til retsakten om industriel fremskyndelse allerede fastsættes, at indhold fra partnere, som EU har indgået en aftale om oprettelse af et frihandelsområde eller en toldunion med – såsom Tyrkiet – vil blive anset for at være af EU-oprindelse; støtter denne tilgang og opfordrer til, at enhver anden relevant lovgivning foreslås på en tilsvarende måde i fremtiden for fortsat at tage højde for betydningen af en yderligere integration af kandidatlandenes markeder og økonomier, navnlig dem, der har en toldunion med EU;

56.bemærker med dyb beklagelse, at Tyrkiet ikke har gjort nogen fremskridt med hensyn til at opfylde de krævede benchmarks for visumliberalisering; gentager sin vilje til at indlede visumliberaliseringsprocessen, så snart de tyrkiske myndigheder fuldt ud opfylder de seks benchmarks, der åbenlyst ikke er opfyldt endnu, på en ikkediskriminerende måde over for alle EU-medlemsstater og samtidig tilpasser sig EU's visumpolitik; beklager, at tyrkiske borgere oplever problemer med visumanmodninger og ‑ansøgninger til EU-medlemsstater på grund af en markant stigning i efterspørgslen og frygten for misbrug af systemet; anerkender imidlertid den politiske vilje til at forbedre adgangen til visum og opfordrer til en intensiveret indsats fra begge sider for at tackle de resterende tekniske og administrative hindringer; opfordrer EU-medlemsstaterne til at øge ressourcerne for at løse dette problem; støtter foranstaltninger vedrørende visumlempelse, især med hensyn til forretningsaktiviteter og Erasmusstuderende; beklager dybt de tyrkiske myndigheders konstante forsøg på at give EU skylden for, at der ikke gøres fremskridt på dette område, samtidig med at de selv ikke tager de nødvendige skridt til at opfylde de resterende benchmarks; minder Tyrkiet om, at manglen på håndgribelige og kumulative fremskridt vedrørende de udestående betingelser har en direkte indvirkning på forretningsaktiviteter og Erasmusstuderende; beklager den tyrkiske regerings misbrug af tjenestepas, hvis antal er ukendt, samtidig med at den ikke træffer de nødvendige foranstaltninger til at gøre fremskridt hen imod en ramme, der er til gavn for hele befolkningen; opfordrer den tyrkiske regering til at tage fat på de resterende hindringer for en genåbning af dialogen om visumliberalisering, og opfordrer ligeledes Rådet til at gøre sin del, når der er truffet sådanne foranstaltninger; noterer sig EU's og medlemsstaternes beslutning om at indføre en ramme for visumramme efter kaskadeprincippet den 15. juli 2025;

57.glæder sig over Den Europæiske Investeringsbanks fornyede engagement i Tyrkiet og investeringsplatformen for Tyrkiet under Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling, som muliggør en stærkere investeringsstøtte gennem garantiprogrammer inden for de tre overordnede politiske prioriteter, nemlig den grønne pagt, Global Gateway samt beskæftigelse og vækst, i overensstemmelse med de relevante betingelser vedrørende respekt for EU's værdier; fremhæver behovet for at sikre, at ingen EU-programmer gavner enheder i Tyrkiet, der ikke respekterer EU's grundlæggende værdier;

58.støtter den beslutning, som EU-komponenten af Det Blandede Parlamentariske Udvalg EU-Tyrkiet traf om at udsætte sit 82. møde, der var planlagt til at finde sted den 14.-15. april 2025 i Ankara, efter tilbageholdelsen og anholdelsen af Istanbuls borgmester Ekrem İmamoğlu m.fl.; fastholder det synspunkt, at den parlamentariske dialog fortsat er en afgørende del af forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, og udtrykker håb om, at arbejdet i Det Blandede Parlamentariske Udvalg snart vil blive genoptaget, når forholdene tillader det; beklager de tyrkiske myndigheders beslutning om ikke at indbyde Europa-Parlamentet til at observere præsident- og parlamentsvalget i maj 2023 på baggrund af påstande om uretfærdig behandling, og bemærker, at Europarådets Parlamentariske Forsamling og Den Parlamentariske Forsamling for Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa blev indbudt; udtrykker håb om, at en mission fra Europa-Parlamentet vil blive indbudt til at observere kommende valg i landet;

59.gentager sit synspunkt om, at den tyrkiske regering ikke har taget de nødvendige skridt for at afhjælpe de grundlæggende demokratiske mangler i landet, og fastholder derfor, at Tyrkiets EU-tiltrædelsesproces ikke kan genoptages under de nuværende omstændigheder, idet det anerkender de demokratiske og proeuropæiske forhåbninger hos en stor del af det tyrkiske samfund; noterer sig de nylige anmodninger fra relevante tyrkiske oppositionsledere, der har slået til lyd for fornyet engagement og genoptagelse af tiltrædelsesforhandlingerne; udtrykker påskønnelse af denne innovative og modige tilgang; er dog fortsat skeptisk med hensyn til at støtte den, medmindre den tyrkiske regering sender et klart signal om, at den er villig til på ny at forpligte sig til vejen mod EU gennem konkrete og troværdige tiltag;

60.minder om, at tiltrædelsesprocessen, som i tilfældet med ethvert andet kandidatland, er betinget af fuld overholdelse af Københavnskriterierne og af normaliseringen af forbindelserne med alle EU-medlemsstater; understreger, at konstruktivt engagement fra Tyrkiets side, herunder når det gælder problemet med Cypern, fortsat er afgørende for at fremme et tættere samarbejde mellem EU og Tyrkiet; mener i den forbindelse, at når de tyrkiske myndigheder fremmer deres erklærede EU-ambitioner, bør de lægge mindre vægt på landets sikkerheds- og forsvarskapacitet og i stedet tage fat på det alvorlige demokratiske underskud, der hersker i landet; bemærker, at det er fast besluttet på at fremme tiltrædelsesprocessen, forudsat at den tyrkiske regering tager disse nødvendige skridt;

61.opfordrer fortsat den tyrkiske regering til at engagere sig i samarbejdet med EU's institutioner og medlemsstater for at bevæge sig retning af et tættere, mere dynamisk og strategisk partnerskab hinsides den fastlåste tiltrædelsesproces på grundlag af de relevante konklusioner fra Rådet og Det Europæiske Råd og de fastsatte betingelser; insisterer på behovet for at indlede en refleksionsproces om, hvordan denne nye konstruktive og progressive ramme for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet på grundlag af respekt for demokratiske principper, retsstatsprincippet og grundlæggende rettigheder kan omfatte alle de involverede parters interesser; understreger behovet for at styrke partnerskabet mellem EU og Tyrkiet, f.eks. gennem moderniseringen og forbedringen af den nuværende associeringsaftale;

62.er ikke desto mindre af den opfattelse, at fortsatte tilbageskridt med hensyn til demokrati og retsstatsprincippet i den nærmeste fremtid kun vil få landet til at bevæge sig længere væk fra EU og udhule den tillid, der er nødvendig for en reel styrkelse af samarbejde og partnerskab på områder af fælles interesse såsom handel, energi eller sikkerhed;

63.mener, at det er i EU's interesse at genoverveje, hvordan Tyrkiet kan forblive forankret til EU, ikke blot når det gælder standarder, men også når det gælder værdier og principper, og at udforme politiske initiativer i overensstemmelse med dette mål; udtrykker sin bekymring over den gradvise konsolidering af et andet autokratisk system på EU's dørtrin, da en sådan udvikling har direkte og vidtrækkende konsekvenser for Unionens langsigtede interesser og stabilitet; opfordrer indtrængende EU-institutionerne, medlemsstaterne og Det Europæiske Råd til at være tydelige, når de forsøger at imødegå de vedvarende demokratiske tilbageskridt i Tyrkiet, navnlig med hensyn til den igangværende afvikling af pluralistisk demokrati, da dette ikke er uforeneligt med at stræbe efter de bedst mulige forbindelser mellem EU og landet; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at dagsordenerne for højtstående embedsmænd, der besøger landet, omfatter en pluralistisk repræsentation af politiske interessenter og civilsamfundsinteressenter for at opnå et mere fuldstændigt billede af landet;

64.gentager sit største engagement med hensyn til at opretholde støtten til Tyrkiets uafhængige civilsamfund; opfordrer Kommissionen til at opretholde og øge sin politiske og finansielle støtte til det pulserende og prodemokratiske civilsamfund i Tyrkiet, hvis indsats kan bidrage til at skabe den politiske vilje, der er nødvendig for at uddybe forbindelserne mellem EU og Tyrkiet; er af den opfattelse, at selv om incitament- og transaktionsbaserede tilgange fungerer på mange områder af samarbejdet mellem EU og Tyrkiet, har de ikke formået at fremme demokratiseringen af landet; fremhæver i den forbindelse, at genoptagelsen af tiltrædelsesprocessen hovedsagelig afhænger af en urokkelig politisk vilje hos Tyrkiets myndigheder og samfund til at blive et fuldt udbygget demokrati, hvilket ikke kan påtvinges af EU;

65.gentager sin opfordring til at styrke og uddybe det gensidige kendskab til og den gensidige forståelse mellem Tyrkiets og EU's samfund ved at fremme kulturel vækst, sociokulturel udveksling og bekæmpe alle udtryk for sociale, religiøse, etniske eller kulturelle fordomme; understreger i den forbindelse betydningen af mellemfolkelige udvekslinger for forbindelserne mellem EU og Tyrkiet, navnlig for at fremme demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne; tilskynder Tyrkiet og EU til at fremme fælles værdier, især ved at støtte unge mennesker;

66.pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden for Det Europæiske Råd, Rådet og Kommissionen; anmoder om, at denne beslutning oversættes til tyrkisk og fremsendes til præsidenten, regeringen og parlamentet i Republikken Tyrkiet.