<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0225</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Fortsat undertrykkelse af civilsamfundets råderum og de grundlæggende frihedsrettigheder i Burkina Faso</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B10-0318, 0320, 0321 og 0329/2026)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2026 om den fortsatte undertrykkelse af civilsamfundets råderum og de grundlæggende frihedsrettigheder i Burkina Faso (2026/2767(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 150, stk. 5, og artikel 136, stk. 4,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at den politiske situation, menneskerettigheds- og sikkerhedssituationen og civilsamfundets og demokratiets råderum i Burkina Faso er blevet markant forværret siden militærkuppet i 2022;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at den burkinske regering har udsat journalister, oppositionelle, civilsamfundsaktører og dommere for intimidering, uretmæssig tvangsudskrivning, tvangsforsvinding og vilkårlig fængsling; der henviser til, at befolkningsgruppen Fulani har været udsat for etnisk udrensning; der henviser til, at angreb på medierne har medført, at fjernsynskanaler, radiostationer og aviser er blevet lukket, senest TV5Monde;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at den burkinske regering har opløst samtlige politiske partier og 118 civilsamfundsorganisationer, suspenderet hundredvis af foreninger, deriblandt studenterforeningen Union générale des étudiants burkinabè, yderligere indskrænket civilsamfundets råderum og beordret civilsamfundsorganisationer til at lukke deres bankkonti og i stedet benytte en statskontrolleret bank; der henviser til, at lov nr. 011‑2025/ALT om foreningsfrihed pålægger civilsamfundsorganisationer restriktive krav; der henviser til, at den nye personretlige- og familieretlige lov kriminaliserer "promovering" af parforhold mellem personer af samme køn; der henviser til, at der er stillet lovforslag om at genindføre dødsstraf for visse lovovertrædelser;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at sikkerhedssituationen fortsat er særdeles alvorlig på grund af voldelige terrorangreb, som har medført, at millioner af mennesker er blevet fordrevet og nu er afhængige af nødhjælp; der henviser til, at de europæiske partnere i vid udstrækning grad har støttet terrorbekæmpelsen i Sahel med store menneskelige omkostninger til følge;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>fordømmer på det kraftigste opløsningen og suspenderingen af civilsamfundsorganisationer; opfordrer indtrængende de burkinske myndigheder til straks at omgøre ovennævnte foranstaltninger og opretholde forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden, bl.a. ved at ændre lov nr. 011 2025/ALT og andre relaterede foranstaltninger;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>opfordrer til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for intimidering, uretmæssig tvangsudskrivning, chikane, vilkårlig fængsling og tvangsforsvinding rettet mod civilsamfundsaktører, journalister, menneskerettighedsforkæmpere, nødhjælpsarbejdere og politiske oppositionelle; opfordrer til, at der foretages uafhængige undersøgelser af alle anklager om forbrydelser og krænkelser af menneskerettighederne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>opfordrer de burkinske myndigheder til at opretholde pressefriheden, ophæve restriktionerne for medierne og give journalister mulighed for at arbejde frit og trygt;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>opfordrer de burkinske myndigheder til at genindføre studenterforeningernes og politiske partiers organiseringsret og til at fremlægge en troværdig køreplan for afholdelse af frie og gennemsigtige valg og til civilt styre;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>opfordrer de burkinske myndigheder til at afstå fra at genindføre dødsstraffen, omgøre deres beslutning om at trække sig ud af Den Internationale Straffedomstol og afkriminalisere civilsamfundets bestræbelser på at værne om menneskerettighederne, ligestilling og ikkeforskelsbehandling uanset grund;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>indskærper på ny, at terrorbekæmpelse skal ske under fuld overholdelse af de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret; bemærker, at landets udvisning af europæiske styrker, ophævelse af sikkerhedspartnerskaber og tilstræbelse af et partnerskab med Rusland ikke har affødt nogen sikkerhedsgevinster; udtrykker foruroligelse over Ruslands voksende indflydelse på landets sikkerhed og politik, hvilket har bidraget til menneskerettighedskrænkelserne og de autoritære tendenser; opfordrer EU til at koordinere med sine afrikanske partnere for at løse de sikkerheds- og regeringsmæssige udfordringer og til at øge støtten til civilsamfundet og de humanitære aktører;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, den højtstående repræsentant og næstformand, medlemsstaterne, de burkinske myndigheder, Den Afrikanske Union og De Forenede Nationer.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>