A.der henviser til, at over fem årtiers politiske og økonomiske valg fra det cubanske kommunistiske regimes side har ført landet ud i en dyb krise med strømafbrydelser på op til 22 timer om dagen, akut mangel på fødevarer, vand, brændstof og medicin og udbredt fattigdom under et forfatningsmæssigt forankret etpartistyre, der har varet i mere end 67 år, og hvor det er den eneste tilladte politiske kraft; der henviser til, at dette sammenbrud af en politisk og økonomisk model, der bygger på stilstand, undertrykkelse og modstand mod forandring, som forværres af fraværet af frie, retfærdige og konkurrenceprægede valg og forbuddet mod politisk pluralisme, bringer Cuba stadig tættere på kendetegnene ved en fejlslagen stat og udgør en antidemokratisk anomali i regionen;

B.der henviser til, at Cuba ifølge NGO'en Prisoners Defenders havde en rekord på 1 281 politiske fanger i slutningen af maj 2026, herunder mindreårige – hvoraf nogle sidder i topsikrede fængsler sammen med voksne – og mange tilbageholdte med alvorligt dårligt helbred, herunder idrætsudøvere, kunstnere, uafhængige journalister og fredelige aktivister; der henviser til, at organisationen dokumenterer systematisk tortur, seksuel vold og dødstrusler mod tilbageholdte og i en statistisk repræsentativ undersøgelse konstaterede, at alle undersøgte politiske fanger, herunder mindreårige, havde været udsat for tortur og var blevet nægtet lægebehandling på baggrund af tilbagevendende mønstre med vilkårlig tilbageholdelse og isolationsfængsling, tvungen midlertidig forsvinding og chikane af familier; der henviser til, at sagen om José Daniel Ferrer, grundlægger af Den Cubanske Patriotiske Union og samvittighedsfange, som Parlamentet gentagne gange har krævet løsladt, er symbolsk for regimets metoder og resulterede i hans tvungne eksil i oktober 2025;

C.der henviser til, at almindelige cubanere i deres dagligdag oplever sygehuse, der er ude af stand til at fungere normalt og uden basale lægemidler, og hvor patienterne må medbringe deres egne forsyninger, samt kronisk mangel på fødevarer og vand og livsfornødenheder, der kun kan købes i butikker, der handler i udenlandsk valuta, hvilket er uden for almindelige statslønningers budget; der henviser til, at ifølge det cubanske observatorium for menneskerettigheder lever 89 % af familierne i ekstrem fattigdom, og at 7 ud af 10 cubanere må springe måltider over, mens FN rapporterer om et efterslæb på over 96 000 udestående operationer, herunder 11 000 for børn, og at ca. 1 millioner mennesker er afhængige af transport af vand, der er begrænset af mangel på diesel;

D.der henviser til, at EU i april 2026 frigav yderligere 2 mio. EUR i humanitær bistand ud over de 4 mio. EUR, der allerede er afsat i år til den caribiske region, for at støtte humanitære partnere, der leverer akut nødhjælp til de mest sårbare; der henviser til, at FN's ajourførte handlingsplan for Cuba, der har til formål at hjælpe omkring to millioner mennesker, fortsat er alvorligt underfinansieret, idet FN har mobiliseret 26,2 mio. USD, og der fortsat er et underskud på 68 mio. USD;

E.der henviser til, at den kumulative inflation i de seneste fire år overstiger 500 %, mens en statslønning ligger på 15-25 USD om måneden til det sorte markeds kurs – den eneste realistiske kurs i landet; der henviser til, at regimet har gjort landet afhængigt af importeret brændstof, og da dets traditionelle leverandører Rusland og Venezuela har indskrænket leverancerne, er energikrisen blevet dybere, hvilket kulminerede i det nationale elsystems fuldstændige sammenbrud i flere dage i oktober 2024, hvilket efterlader 11 millioner mennesker uden strøm;

F.der henviser til, at Cuba i dag importerer over 70 % af de fødevarer, det forbruger – i et frugtbart tropisk land, der engang var en af verdens største sukkerproducenter – et sammenbrud, der er et direkte resultat af årtiers kollektiviseret, statskontrolleret og militariseret landbrug og af en uproduktiv økonomisk model;

G.der henviser til, at den humanitære nødsituation ikke skyldes nogen embargo udefra, men er en direkte konsekvens af regimets egen model og egne svigt, nemlig militariseringen og statsmonopoliseringen af økonomien, undertrykkelsen af det frie initiativ og omdirigeringen af ressourcer til sikkerhedsapparatet på bekostning af fødevarer, lægemidler og elektricitet, som befolkningen har hårdt brug for; der henviser til, at denne model er inkorporeret i det korrupte militære konglomerat GAESA, som kontrollerer næsten halvdelen af øens økonomi, ikke er ansvarlig over for nogen og lægger beslag på regimets indtægter i hård valuta – herunder fra de lægelige missioner, som FN har sammenlignet med tvangsarbejde - selv om hospitalerne står uden basale forsyninger; der henviser til, at denne krise ikke kan adskilles fra årtiers statslig undertrykkelse, og at yderligere ustabilitet risikerer at få alvorlige humanitære, migrationsmæssige og sikkerhedsmæssige konsekvenser;

H.der henviser til, at forbindelserne mellem EU og Cuba er reguleret af aftalen om politisk dialog og samarbejde, hvis erklærede mål var, at regimet gradvist ville åbne op og forbedre borgernes situation; der henviser til, at regimet næsten ni år efter Parlamentets godkendelse af aftalen om politisk dialog og samarbejde ikke har gjort nogen væsentlig åbning overhovedet, men i stedet har intensiveret undertrykkelsen, forfulgt afvigende meninger og øget antallet af politiske fanger, samtidig med at den økonomiske situation er blevet forværret til uacceptable niveauer; der henviser til, at aftalen ikke har opfyldt sit centrale formål, og at NF/HR har anerkendt, at aftalen ikke har opfyldt sine mål og nu er ved at blive revideret;

I.der henviser til, at afvisning af regimet er udbredt både på og uden for øen – hvilket fremgår af tilbagevendende demonstrationer og "pot-banging"-protester (cacerolazo) og af den største udvandring i Cubas historie, hvor hundredtusindvis forlader landet for at søge en bedre fremtid - mens mange, der flygtede eller blev tvunget ud, ikke har lov til at vende tilbage og forbliver i eksil; der henviser til, at regimets eneste reaktion på kravene om forandring har været at forskanse sig og optrappe sin undertrykkelse;

J.der henviser til, at brutal og ubønhørlig undertrykkelse er den eneste mekanisme, der holder regimet kørende; der henviser til, at tusindvis i juli 2021 spontant gik på gaden i over 50 forskellige byer med krav om "frihed!" – den største protestbølge siden 1994 – kun for at blive knust af civilklædte politifolk, paramilitære grupper og revolutionære lokalkomitéer (Comités de Defensa de la Revolución); der henviser til, at hundredvis er blevet vilkårligt fængslet, og at over 700 personer er blevet retsforfulgt i summariske retssager, som Parlamentet har fordømt som værende skueprocesser, og er blevet idømt op til 25 års fængsel for at protestere fredeligt, hvilket kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at regimet derigennem har villet statuere et eksempel med det budskab, at enhver person, der protesterer, risikerer at miste sit arbejde, sin frihed, sin familie eller sit liv;

K.der henviser til, at regimet konsekvent nægter Europa-Parlamentets delegationer, FN's særlige rapportører og uafhængige observatører adgang og insisterer på at udelukke den demokratiske opposition og det uafhængige civilsamfund fra enhver politisk dialog;

L.der henviser til, at der i de seneste måneder har fundet drøftelser sted mellem regimet og den amerikanske regering, hvis indhold endnu ikke er offentliggjort, og at regimet har anerkendt forhandlingerne med Washington; der henviser til, at USA har vedtaget målrettede sanktioner mod højtstående personer i regimet og mod dets sikkerheds- og militærapparats institutioner med regimets undertrykkelse i landet og dets fjendtlige aktiviteter i udlandet som begrundelse; der henviser til, at en eventuel normaliseringsproces ikke må ske på bekostning af menneskerettighederne eller fritage regimet for ansvar;

M.der henviser til, at regimet har et tæt militært samarbejde med Den Russiske Føderation, og at der er forlydender om, at tusinder af cubanske statsborgere er blevet hvervet til at kæmpe i Ruslands angrebskrig mod Ukraine, hvilket er uforeneligt med ånden i aftalen om politisk dialog og samarbejde og i strid med EU's sikkerhedsinteresser; der henviser til, at et russisk ejet tankskib med ca. 730 000 tønder råolie ved udgangen af marts 2026 fik lov til at lægge til ved Cubas nordkyst;

N.der henviser til, at over 50 cubanske oppositions- og civilsamfundsorganisationer på øen og i eksil den 2. marts 2026 fremlagde en køreplan for overgang til demokrati, den såkaldte befrielsesaftale eller frihedsaftale, der er opdelt i tre faser, nemlig befrielsesfasen, stabiliserings- og genopbygningsfasen og demokratiseringsfasen, som skal munde ud i afholdelsen af frie, retfærdige flerpartivalg overvåget af observatører fra det internationale samfund; der henviser til, at enhver overgang skal være cubansk ledet og skal være åben for deltagelse af alle cubanere, i deres hjemland og i diasporasamfund;