<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0231</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Ruslands uacceptable provokerende handlinger og droneindtrængninger i Rumænien, de baltiske lande og Finland</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B10-0304, 0307, 0308, 0309 og 0311/2026)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 18. juni 2026 om Ruslands uacceptable provokerende handlinger og droneindtrængninger i Rumænien, de baltiske lande og Finland (2026/2772(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland og Ukraine, navnlig beslutning af 9. oktober 2025 om en fælles reaktion på nylige russiske krænkelser af EU-medlemsstaternes luftrum og kritiske infrastruktur<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2026/1530, 15.4.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/1530/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til FN-pagten og folkerettens grundlæggende principper,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 24, stk. 3, artikel 42, stk. 7, og artikel 222,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den nordatlantiske traktat af 4. april 1949, særlig artikel 4 og 5,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 19. marts 2025 med titlen "Fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030" (JOIN(2025)0120) og til Parlamentets beslutning af 12. marts 2025 herom<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2025/3151, 20.6.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3151/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles meddelelse af 16. oktober 2025 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Bevarelse af fred – køreplan for forsvarsberedskab 2030" (JOIN(2025)0027),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. marts 2026 om EU's fortsatte støtte til Ukraine,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til erklæringerne fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, af 20. maj 2026 om russiske trusler mod de baltiske lande,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til redegørelse af 29. maj 2026 fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kaja Kallas, hvori Ruslands hensynsløse krænkelse af EU's luftrum fordømmes,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 136, stk. 2 og 4,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at Rusland for over fire år siden indledte en ulovlig, uprovokeret og uberettiget omfattende angrebskrig mod Ukraine og dermed fortsatte sin annektering af Krim og besættelse af dele af Donbas-regionen i åbenlys krænkelse af folkeretten og Ukraines territoriale suverænitet; der henviser til, at indtrængen i EU's og NATO's luftrum, forårsaget af Rusland, har fundet sted siden begyndelsen af Ruslands omfattende invasion af Ukraine, men på det seneste er taget til i hyppighed og intensitet;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at Rusland er i færd med en militær opbygning langs EU's østlige flanke, herunder også på territorium tilhørende Belarus, der er meddelagtig i Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og hybride angreb på EU, navnlig gennem dets instrumentalisering af irregulær migration, organiseret kriminalitet, desinformation og opsending af vejrballoner, som udgør alvorlige sikkerhedstrusler, herunder de tilbagevendende forstyrrelser af den civile luftfart, terroriseringen af lande, der grænser op til Belarus såsom Letland, Litauen og Polen, og forvolden af skade på de lokale økonomier;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at Estland, Finland, Letland, Litauen, Rumænien og andre EU-medlemsstater har været mål for russiske forsøg på destabilisering i form af indtrængen af droner og krænkelser af luftrummet, propaganda og desinformation, elektronisk krigsførelse, forstyrrelser af det globale satellitnavigationssystem (GNSS), cyberangreb og sabotage;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at en russisk drone den 29. maj 2026 styrtede ned i en beboelsesejendom i Galați, Rumænien, hvilket forårsagede en eksplosion, der sårede to personer; der henviser til, at dette var den første hændelse af denne art på en EU- og NATO-medlemsstats område, som resulterede i kvæstelser, der krævede lægebehandling; der henviser til, at mere end 70 mennesker måtte evakueres;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at en drone, der var trængt ind i estisk luftrum den 19. maj 2026 blev skudt ned af et rumænsk jagerfly, der deltager i Nato's Baltic Air Policing-mission; der henviser til, at indtrængen af en uidentificeret drone i det litauiske luftrum den 20. maj 2026 tvang myndighederne til at udsende en hidtil uset varsling om luftangreb, hvilket tvang civile til at søge tilflugt; der henviser til, at franske NATO-kampfly, der deltog i en NATO-mission, den 8. juni 2026 nedskød droner i det lettiske luftrum; der henviser til, at disse indtrængninger af droner er et direkte resultat af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, idet størstedelen af dem flyver ind i EU's luftrum som følge af russisk elektronisk krigsførelse; der henviser til, at mindst tre ukrainske droner i marts 2026 på grund af interferens fra russiske systemer til elektronisk krigsførelse afveg fra deres planlagte kurs og fløj ind over finsk område, hvor de styrtede ned;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at en ukrainsk havdrone den 29. maj 2026 eksploderede i den rumænske havneby Constanța som følge af Den Russiske Føderations foranstaltninger til elektronisk krigsførelse, hvor den forårsagede skade på ejendom, men ingen tab af menneskeliv;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til at to ukrainske droner, som var blevet jammet af russiske systemer til elektronisk krigsførelse, den 7. maj 2026 ramte et brændstofdepot i Rēzekne, Letland;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at Østersøregionen har en høj koncentration af kritisk infrastruktur, herunder undersøiske energi- og telekommunikationsnet, transportforbindelser og andre strategiske aktiver, hvilket gør den særlig sårbar over for hybridangreb, sabotage og dronerelaterede trusler; der henviser til, at beskyttelsen af kritisk infrastruktur både kræver en styrkelse af den fysiske modstandskraft samt øget redundans og decentralisering, hvilket fremgår af erfaringerne fra Ruslands angreb på ukrainsk infrastruktur;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at dekommissioneringen af Ignalina-kernekraftværket i Litauen udgør en betydelig regional sikkerheds- og miljørisiko på grund af tilstedeværelsen af store mængder brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald, der er oplagret i midlertidige anlæg over jorden, og der henviser til, at enhver ulykke eller forsætlig provokation mod denne kritiske infrastruktur kan have alvorlige konsekvenser for hele Østersøområdet og langt ud over det;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at der har været andre alvorlige tilfælde af formodede russiske krænkelser af EU-medlemsstaternes luftrum;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at sikkerheden og beskyttelsen af EU-medlemsstaterne langs EU's østlige flanke er en høj prioritet og et fælles europæisk ansvar, navnlig i betragtning af at hybride angreb udføres ved moderne dronekrigsførelse, et område, hvor EU-medlemsstaterne langt fra råder over den fornødne kapacitet;
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at dronehændelser ved EU's østlige flanke har afsløret betydelige mangler i både det militære og civile beredskab; der henviser til, at eksisterende radarsystemer ofte viser sig ude af stand til at spore genstande i lav højde, at de metoder, der anvendes til at opfange ubemandede luftfartøjer (UAV), er økonomisk ineffektive, og at rapporter om visse hændelser har vist, at nogle beskyttelsesrum var aflåst eller utilgængelige for offentligheden; der henviser til, at disse fejl udstiller alvorlige systemiske sårbarheder i varslings- og reaktionsprocedurerne og samfundets modstandsdygtighed mere generelt;
</CONS><CONS>
<NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at Rusland i sine seneste angreb på Ukraine blandt andre uvurderlige kulturarvssteder satte Kyiv Pechersk Lavra i brand, et historisk kloster inden for den østlige kristendom og et UNESCO-verdensarvssted;
</CONS><CONS>
<NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at disse seneste dronehændelser har vist, at der er et presserende behov for flerstrengede forsvarskapabiliteter, der integrerer kinetiske og ikkekinetiske systemer til bekæmpelse af ubemandede luftfartøjer (C-UAS); der henviser til, at droner er blevet et afgørende element i moderne krigsførelse og hybride konflikter, og at anvendelsen heraf i Ukraine har betydet en omkalfatring af kravene til forsvarsmidler og af de militære doktriner på hele kontinentet;
</CONS><CONS>
<NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at Arktis og det høje nord bliver stadig vigtigere for den europæiske sikkerhed, samtidig med at begrænset sensordækning og en sparsom permanent tilstedeværelse skaber sårbarheder, som fjendtlige aktører kan søge at udnytte gennem ubemandede systemer og hybride operationer, hvilket øger risikoen for fjendtlige droneindtrængninger langt ind på EU's område;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>fordømmer på det kraftigste Ruslands uacceptable provokerende handlinger og droneindtrængninger i EU-medlemsstaterne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>bekræfter sin fulde solidaritet med Estland, Finland, Letland, Litauen og Rumænien, hvis territorium, luftrum og kritiske infrastruktur har været mål for russiske hybride provokationer; bekræfter, at EU ikke vil lade sig intimidere af Ruslands destabiliseringskampagne, og at det står viljestærkt sammen om at ville forsvare alle EU-medlemsstaternes sikkerhed, suverænitet og territoriale integritet og fortsat støtte Ukraine;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>anerkender den særlige sårbarhed hos og udtrykker sin fulde solidaritet med borgerne i EU's grænseregioner langs den østlige flanke, som er mest udsatte for alvorlige trusler, og som også bærer betydelige økonomiske og sociale omkostninger som følge heraf; opfordrer til målrettede foranstaltninger på EU-plan, herunder målrettet finansiel støtte, for at styrke beskyttelsen af berørte samfund og kritisk infrastruktur og sikre forebyggelse, beredskab, modstandsdygtighed og nødberedskab og genopbygning i disse særligt udsatte regioner;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>fordømmer utvetydigt det russiske droneangreb på beboelsesejendommen i Galați i Rumænien, som forårsagede direkte civile ofre, hvilket udgør en foruroligende og alvorlig eskalering; mener, at gentagne indtrængninger af droner og krænkelser af EU-landenes luftrum ikke er isolerede hændelser, men en iboende del af Ruslands overordnede strategi til intimidering af EU og dets allierede;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>erklærer, at Rusland bærer det fulde og utvetydige ansvar for disse hensynsløse eskalerende angreb, der bringer menneskeliv i fare; gentager, at Den Russiske Føderations handlinger udgør en bevidst, systematisk og vedvarende trussel mod EU's og medlemsstaternes sikkerhed, modstandsdygtighed og suverænitet; fordømmer atter på det kraftigste Den Russiske Føderations ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine såvel som Belarus' meddelagtighed i krigen; fordømmer på det kraftigste Ruslands beslutning om at fortsætte sin angrebskrig, herunder dets seneste målrettede angreb på kulturarvssteder og UNESCO-verdensarvsstedet Kyiv Pechersk Lavra, mens landet samtidig afviser enhver direkte forhandling med Ukraine, som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, for nylig foreslog;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>gentager sin fordømmelse af Ruslands bevidste jamming af GNSS-signaler i Østersø- og Sortehavsregionerne og af Belarus' bevidste opsending af vejrballoner, som udgør en alvorlig sikkerhedsrisiko mod den civile luftfart og skibsfarten; fordømmer endvidere Belarus for landets hybride angreb på EU;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>gentager sin opfordring til hurtigst muligt at fremskynde produktion og levering af prioriteret militært udstyr til Ukraine, navnlig luftforsvarssystemer, ammunition, droner og missiler, da situationen i øjeblikket er kritisk på grund af mangler på luftværnskapabiliteter, således at den ukrainske civilbefolkning i stigende grad er sårbar over for angreb;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>fremhæver, at disse fjendtlige handlinger forværres af en aggressiv desinformationskampagne, der har til formål at intimidere de lokale befolkninger, sprede frygt, skade de lokale økonomier og bane vej for mulige gengældelsesaktioner, som i tilfældet med Ruslands grundløse påstande om, at de baltiske lande tillader Ukraine at anvende deres områder og luftrum til droneangreb mod mål i Rusland;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>gentager sin opfordring til, at der hurtigst muligt oprettes en egentlig europæisk forsvarsunion, blandt andet med forslag om hurtige beslutningsprocesser, der er mere vidtrækkende end de eksisterende rammer, herunder hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030 og den efterfølgende køreplan for forsvarsberedskab 2030; understreger, at en dybere integration, koordinering og sammenlægning af ressourcer er uundværlige for, at EU kan reagere effektivt på de tiltagende trusler fra russisk side; opfordrer til, at den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base og dens produktionskapacitet i hele EU styrkes gennem øget koordinering på EU-plan, hvor anvendelsen af nationale initiativer og EU-instrumenter maksimeres;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>opfordrer til, at solidaritetsbestemmelsen (artikel 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde) og bestemmelsen om gensidig bistand (artikel 42, stk. 7, i TEU) gøres yderligere operationelle, herunder når en medlemsstat påberåber sig dem som følge af et konventionelt eller hybridt angreb;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>understreger behovet for en sammenhængende styrkelse af EU's og NATO's østlige flanke i hele dens længde, fra Arktis til Sortehavet, både til lands, til vands og i luften, ved at opbygge kapabiliteter i frontlinjemedlemsstaterne til at bekæmpe droner og vejrballoner og ved at afsætte tilstrækkelige ressourcer til dette formål; opfordrer EU og dets medlemsstater til hurtigst muligt at styrke sporings-, jamming-, standsnings- og neutraliseringsmidler langs EU's østlige flanke; opfordrer endvidere til regelmæssige fælles øvelser mellem medlemsstaterne, EU-institutionerne, Ukraine og NATO for at afprøve og forbedre paratheden af disse hurtige reaktionsmekanismer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>anbefaler, at C-UAS'er integreres i fælles uddannelsesøvelser og planlægning af civilbeskyttelse på EU-plan med vægt på kritisk infrastruktur, der gør det muligt for politi, lufthavnsmyndigheder og operatører i energisektoren at få adgang til EU-dækkende uddannelse og standardiserede C-UAS-kapaciteter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>fremhæver med bekymring, at de nuværende europæiske systemer for dronedetektion og -forsvar er utilstrækkelige, og understreger det presserende behov for at forbedre detektion og forsvar; understreger i denne forbindelse behovet for en holistisk tilgang, der fokuserer på bedre at udstyre de retshåndhævende og civile myndigheder med midlerne til at opdage og forsvare sig mod droner;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til at prioritere integration af kommando- og kontrolsystemer med akuthjælpere, civilforsvar og UAS-forsvarsdoktriner for at sikre, at civilt beredskab, beskyttelsesrum, tidlig varsling og teknologisk integration optimeres i videst muligt omfang;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>fremhæver, at Ruslands bevidste indtrængninger på EU's og NATO's østlige flanke ikke kun har til formål at provokere og destabilisere medlemsstaterne, men også at afprøve og udnytte svagheder i NATO's sporings- og reaktionskapabiliteter; indser, at Rusland fortsætter sine destabiliserende aktiviteter i Sortehavsregionen, både gennem konventionelle og hybride aktioner, herunder brug af drivende miner, jammingoperationer og trusler mod den frie sejlads, hvilket gør afstivning af sikkerheden i denne region til en strategisk prioritet, så denne trussel mod den europæiske sikkerhed kan imødegås;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>opfordrer til, at EU's strategiske tilgang til Sortehavet gennemføres fuldt ud, og opfordrer til, at oprettelsen af knudepunktet for maritim sikkerhed i Sortehavet fremskyndes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>glæder sig over den nylige godkendelse af den 20. pakke af EU-sanktioner mod Rusland og fremlæggelsen af den 21. sanktionspakke; opfordrer Kommissionen, EU's sanktionsudsending og medlemsstaterne til nøje at gennemføre nye og eksisterende sanktioner og til straks at prioritere lukningen af smuthuller i forsyningskæderne; opfordrer Kommissionen til straks at udvikle yderligere sanktioner, herunder sanktioner mod aluminiumoxid og andre strategiske råstoffer og varer med dobbelt anvendelse, og opfordrer indtrængende alle medlemsstater til ikke at blokere en sådan opførelse på listen af hensyn til nationale økonomiske interesser; støtter yderligere foranstaltninger i forbindelse med den kommende sanktionspakke rettet mod Den Russiske Føderations energi- og finanssektor samt et forbud mod indrejse i EU for russiske tidligere kombattanter, der har kæmpet i Ukraine, og opfordrer de medlemsstater, der fortsat støtter Den Russiske Føderation, til at bringe denne støtte til ophør;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne, navnlig dem, der udsteder de fleste visa til russiske statsborgere, til nøje at gennemføre Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 6. november 2025 om fastsættelse af tilpassede regler for udstedelse af visa til flere indrejser til russiske statsborgere, der er bosiddende i Den Russiske Føderation, og som i Den Russiske Føderation ansøger om visa til kortvarigt ophold<FOOTNOTE><FIELD> (C(2025)7552).</FIELD></FOOTNOTE>, og til fuldt ud at anvende Kommissionens vejledning fra 2022 om øget kontrol, navnlig for turistrejser og andre ikkevæsentlige rejser, samtidig med at adgangen for politiske aktivister, uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere, repræsentanter for civilsamfundet og i humanitære tilfælde sikres;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>opfordrer til, at der oprettes en horisontal EU-sanktionsramme, der er specifikt udformet til hybride trusler, og som vil skulle eksistere sideløbende med den hybride sanktionsordning over for Rusland for at understrege, at Rusland aktivt foretager hybride operationer globalt, og samtidig muliggøre hurtigere og mere systematiske sanktioner mod enheder, der er ansvarlige for hybride kampagner; minder om, at nogle personer, herunder Ksenia Fedorova i Frankrig, som arbejdede for sanktionerede russiske propagandaforetagender såsom RT, stadig spreder desinformation i Europa; opfordrer til, at de medtages på listen over personer, der er omfattet af sanktioner, i den næste sanktionspakke;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>20.</NO.P>opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre passende finansiering til opførelse og istandsættelse af civile beskyttelsesrum i østlige flankemedlemsstater og andre medlemsstater og til at gennemføre EU-dækkende oplysningskampagner og civile øvelser for at informere borgerne om, hvordan de skal forholde sig i tilfælde af luftangreb eller lignende faresituationer; mener, at beskyttelsen af EU's civilbefolkninger mod luftangreb skal behandles som en integreret del af det europæiske forsvarsberedskab og den europæisk modstandsdygtighed; fremhæver det presserende behov for øget finansiering til programmer og projekter vedrørende sikkerhed og forsvar med særligt fokus på landene på den østlige flanke inden for den næste flerårige finansielle ramme; opfordrer EU og dets medlemsstater til at vedtage en omfattende tilgang, der omfatter hele samfundet, i erkendelse af, at varig sikkerhed ikke kun kræver tilstrækkelig militær kapacitet, men også social samhørighed, økonomisk modstandsdygtighed, demokratisk stabilitet og stærke offentlige tjenester;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>21.</NO.P>fremhæver, at Ukraine har udviklet en operationel og industriel ekspertise uden sidestykke inden for droneproduktion og dronebekæmpelsessystemer; anser derfor en uddybning af det forsvarsindustrielle samarbejde mellem EU og Ukraine på dette område for en strategisk nødvendighed; opfordrer EU og dets medlemsstater til fuldt ud at integrere ukrainsk ekspertise og industriel kapacitet i udviklingen af europæiske militærkapabiliteter til at imødegå ikkekonventionelle trusler fra luften;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>22.</NO.P>fremhæver, at samarbejdet med Republikken Moldova ‒ tillige med Ukraine ‒ er afgørende for at kunne træde op imod dronetruslerne fra Rusland med hensyn til operationel effektivitet, situationsbevidsthed og informationsudveksling; opfordrer derfor medlemsstaterne til at øge finansieringen til Moldova gennem den europæiske fredsfacilitet, ikke mindst i lyset af russiske droners og missilers gentagne krænkelser af Moldovas luftrum; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at inddrage Moldova og Ukraine i fælles indkøb;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>23.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til hurtigst muligt at levere de prioriterede kapaciteter, der er identificeret i hvidbogen om europæisk forsvarsberedskab 2030, navnlig luft- og missilforsvar samt droner og dronebekæmpelsessystemer; opfordrer medlemsstaterne til hurtig at etablere fælles, lagdelte, omkostningseffektive dronebekæmpelsesforsvarssystemer, hvor etableringen begyndes på den østlige flanke, der er i stand til at opdage og opsnappe luftbårne og søbårne trusler fra lande uden for EU, herunder gennem forbedret luft- og havovervågning, systemer for tidlig varsling, aktiver til hurtig reaktion og forbedret militær mobilitetsinfrastruktur;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>24.</NO.P>opfordrer til, at der oprettes et europæisk ekspertisecenter for dronekrigsførelse, hvor ukrainske undervisere kan videregive deres ekspertise til EU-medlemsstaterne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>25.</NO.P>opfordrer til en fuldstændig og hurtig gennemførelse af det europæiske droneforsvarsinitiativ og bevogtningen af den østlige flanke; opfordrer medlemsstaterne til aktivt at engagere sig i og bidrage til begge initiativer i tæt samarbejde med NATO;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>26.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, NATO's generalsekretær, UNESCO, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, Europarådet, Ukraines præsident, regering og Verkhovna Rada, de russiske myndigheder og de facto-myndighederne i Lukasjenkaregimet.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>