<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0245</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Den Europæiske Investeringsbank-Gruppens finansielle aktiviteter – årlig betænkning 2025</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0170/2026 - Ordfører: Joachim Streit)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 7. juli 2026 om Den Europæiske Investeringsbank-Gruppens finansielle aktiviteter – årlig betænkning 2025 (2025/2213(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 2 og 3 i traktaten om Den Europæiske Union,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 15, 126, 174, 175, 177, 208, 209, 271, 308 og 309 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og protokol nr. 5 til traktaterne vedrørende vedtægterne for Den Europæiske Investeringsbank (EIB),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 41-43 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Romstatutten for EIB,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB-Gruppens forretningsplan for 2026-2028, der blev offentliggjort den 29. januar 2026 og til EIB-Gruppens forretningsplan for 2025-2027 af 30. januar 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB-Gruppens aktivitetsrapport for 2025 med titlen "Energi til Europa", som blev offentliggjort den 29. januar 2026,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB's procedurer for miljømæssig, klimamæssig og social due diligence, som blev offentliggjort den 20. oktober 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til de strategiske retningslinjer for EIB Global, som blev offentliggjort den 15. oktober 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB Investment Survey 2025 med titlen "European Union – Overview", som blev offentliggjort den 14. oktober 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB's publikation med titlen "Unlocking innovation: Addressing the funding needs of EU technology infrastructures", der blev offentliggjort den 15. september 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til "EIB Evaluation Activity Report 2022 and Work Programme 2023-2025" (Aktivitetsrapport 2022 med evaluering og arbejdsprogram 2023-2025), som blev offentliggjort den 3. marts 2023,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB-Gruppens politik for klagemekanismen, som blev offentliggjort den 13. november 2018,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB's publikation med titlen "EIB energy lending policy" (EIB's udlånspolitik på energiområdet), som blev offentliggjort den 8. maj 2023,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB-Gruppens klimabankkøreplan 2021-2025, som EIB's bestyrelse vedtog den 11. november 2020, til klimabankkøreplanens fase 2, der blev offentliggjort den 3. oktober 2025, og til EIB's klimastrategi, der blev offentliggjort den 15. november 2020,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB's miljømæssige og sociale standarder af 2. februar 2022,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB-Gruppens handlingsplan for økonomisk overkommelige og bæredygtige boliger,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB's publikation med titlen "EIB Global – Partnerships, People, Impact" (EIB Global – Partnerskaber, mennesker, virkning), som blev offentliggjort den 10. februar 2023,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB-Gruppens strategi for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders økonomiske indflydelse og status, der blev offentliggjort den 6. januar 2017, og til EIB-Gruppens kønshandlingsplan III (2026-2030), der blev offentliggjort den 3. marts 2026,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til adfærdskodeksen for EIB-Gruppens ansatte, som blev offentliggjort den 3. februar 2023,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til EIB's solidaritetspakke til Ukraine, som blev godkendt af EIB's bestyrelse den 4. marts 2022,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 med titlen "Et konkurrenceevnekompas for EU" (COM(2025)0030),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen "Aftalen om ren industri: En fælles køreplan for dekarbonisering og konkurrenceevne", (COM(2025)0085),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. februar 2025 med titlen "Handlingsplan for energi til overkommelige priser: Udnyttelse af energiunionens sande værdi for at sikre alle europæere effektiv og ren energi til overkommelige priser" (COM(2025)0079),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen "The future of European competitiveness" (Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 16. juli 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Fond for Konkurrenceevne, herunder særprogrammet for forsvarsforsknings- og innovationsaktiviteter, om ophævelse af forordning (EU) 2021/522, (EU) 2021/694, (EU) 2021/697, (EU) 2021/783 og om ændring af forordning (EU) 2021/696, (EU) 2023/588 og (EU) [EDIP] (COM(2025)0555),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til trepartsaftalen mellem Kommissionen, Den Europæiske Revisionsret og Den Europæiske Investeringsbank, som trådte i kraft i november 2021,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 55,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A10-0170/2026),
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at EIB anfører, at dens samlede investeringer nåede et rekordhøjt niveau på 100 mia. EUR i 2025 sammenlignet med 89 mia. EUR i 2024; der henviser til, at EIB's gearingsgrad er blevet øget til 290 %, hvilket giver yderligere plads til, at EIB kan investere og støtte EU's fælles prioriteter;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at EIB bidrager til at afhjælpe markedssvigt og investeringsmangler ved at katalysere privat kapital, samtidig med at den fungerer som en markedsbaseret finansiel institution baseret på sunde bankprincipper;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at EIB, som er ejet fuldt ud af medlemsstaterne, har til opgave at bidrage til opfyldelsen af Unionens mål, navnlig udviklingen af det indre marked og styrkelsen af Unionens potentiale med hensyn til jobskabelse, økonomisk vækst og konkurrenceevne samt den dobbelte omstilling; der henviser til, at dette mandat også omfatter fremme af Unionens politikker i tredjelande;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Generelt</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>glæder sig over EIB's strategiske køreplan for 2024-2027, der har til formål at støtte EU's politiske prioriteter, herunder mobilisere investeringer for at styrke Europas økonomiske og industrielle grundlag, støtte innovation, konkurrenceevne, kritiske teknologier, sikkerhed og forsvar, med henblik på at sætte skub i den bæredygtige vækst, den grønne og den digitale omstilling, regional udvikling, moderne og kritiske infrastrukturer, herunder sociale infrastrukturer såsom boliger, uddannelse og sundhed, en modstandsdygtig og innovativ landbrugssektor, og med henblik på målretning mod europæiske SMV'er og nystartede virksomheder, samtidig med at internationale partnerskaber fremmes og opsparings- og investeringsunionen fuldføres;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>understreger, at EIB i årenes løb nøje har tilpasset sig de europæiske prioriteter; glæder sig meget over den øgede prioritering af investeringer, der styrker Europas konkurrenceevne, industrielle modstandsdygtighed og sikkerhed, og opfordrer til en hurtig og effektiv gennemførelse heraf; støtter EIB's rolle som klimabank og bemærker, at klimaindsatsen er udpeget som EIB-Gruppens vigtigste strategiske prioritet for perioden 2024-2027 – med mere end 50 % af de årlige investeringer afsat til den grønne omstilling; opfordrer til at forhøje investeringsniveauerne for prioriteter vedrørende konkurrenceevne, navnlig for SMV'er og nystartede virksomheder, og til at opskalere innovative europæiske virksomheder i lyset af den kritiske rolle, som de spiller med hensyn til at lukke Europas konkurrenceevnekløft; understreger behovet for, at EIB opretholder en afbalanceret portefølje, herunder sikkerhed og forsvar, klima, konkurrenceevne, samhørighed, innovation, samarbejde og udvikling;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>understreger, at EIB er en troværdig aktør på de internationale finansielle markeder, hvilket kan ses af dens AAA-kreditrating; understreger, at det er afgørende at bevare denne rating for at sætte den i stand til at rejse midler på gunstige vilkår, og at enhver forringelse vil øge finansieringsomkostningerne betydeligt; opfordrer EIB til nøje at følge virkningen af bankens udvidede forsvarsaktiviteter for dens AAA-kreditrating;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>understreger EIB's centrale rolle med hensyn til at mobilisere offentlig og privat finansiering til at afhjælpe investeringsmangler og styrke Unionens økonomiske modstandsdygtighed i et udfordrende globalt miljø; minder om, at koordinering på tværs af grænserne, kapitalmarkedsintegration og et velfungerende indre marked er afgørende; opfordrer Kommissionen og EIB til fuldt ud at udnytte EIB's potentiale og frigøre den nødvendige finansiering til den grønne, digitale og sociale omstilling;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>understreger, at tiltag på EU-plan bør supplere, ikke fortrænge, medlemsstaternes investeringer; opfordrer derfor til tilstrækkelig fleksibilitet inden for EIB's støtteberettigelses- og vurderingsramme for at imødekomme nationale og regionale investeringsbehov; minder om, at offentlige udviklingsbanker og institutioner bør mindske risikoen ved levedygtige projekter, hvor der er huller på markedet, uden at erstatte privat kapital; understreger endvidere, at EIB bør spille en central rolle med hensyn til at gøre det muligt for både kommercielle og offentlige banker at investere i den europæiske forsvarssektor; bemærker, at EU's ramme for bæredygtig finansiering ikke lægger overordnede restriktioner på forsvarsinvesteringer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>glæder sig over opfordringen til en styrket EIB i den næste flerårige finansielle ramme med henblik på at gøre det muligt for den at yde finansiel støtte til EU's fælles prioriteter, navnlig under ECF-InvestEU-rammen og Fonden for et Globalt Europa og også gennem finansielle instrumenter og budgetgarantier, der har vist sig at være yderst effektive med hensyn til at fremme EU's centrale politiske mål; understreger, at EIB bør mobilisere tilstrækkelig finansiering, tilføre likviditet og øge ambitionen om at støtte private og offentlige investeringer gennem InvestEU; opfordrer i overensstemmelse med interimsbetænkningen om den flerårige finansielle ramme for 2028 til 2034 til at styrke vellykkede EU-programmer såsom InvestEU og til at styrke investeringspartnerskabet med EIB-Gruppen med henblik på at sikre, at hver eneste euro, der bruges på EU-plan, anvendes på den mest effektive og virkningsfulde måde;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>understreger betydningen af øget komplementaritet og synergi mellem EIB's finansiering og andre EU-instrumenter for at maksimere virkningen og sikre sammenhængende territoriale investeringsstrategier; opfordrer EIB og Kommissionen til at udvikle klare koordineringsrammer, der letter den fælles anvendelse af disse instrumenter på projektniveau;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>opfordrer EIB til at spille en aktiv rolle med hensyn til at støtte kontinuiteten og færdiggørelsen af projekter, der er iværksat under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og til at beskytte målene efter skæringsdatoen; understreger, at EIB's finansiering og tekniske bistand kan udgøre en kritisk bro for at sikre, at projekter finansieret under genopretnings- og resiliensfaciliteten leverer deres tilsigtede økonomiske og sociale virkninger;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>opfordrer EIB til fortsat at udvikle innovative finansielle instrumenter til at mobilisere Europas betydelige private opsparinger til produktive investeringer, navnlig ved at inddrage institutionelle investorer til at støtte venturekapital, med henblik på at bidrage til at fremme opsparings- og investeringsunionen; understreger, at EIB-støttede investeringer bør omfatte konsekvensanalyser af konkurrenceevnen for at sikre, at EU-midler effektivt fremmer innovation, produktivitet og markedsskalering i centrale industrisektorer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>minder om, at EIB var først til at udstede en grøn obligation og nu er den største udsteder af grønne obligationer i flere valutaer; glæder sig over, at EIB den 2. april 2025 udstedte sin første klimabevidsthedsobligation i overensstemmelse med EU's forordning om europæiske grønne obligationer<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/2631 af 22. november 2023 om europæiske grønne obligationer og valgfrie oplysninger om obligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige, og om bæredygtighedsrelaterede obligationer (EUT L, 2023/2631, 30.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2023/2631/oj).</FIELD></FOOTNOTE>; fremhæver EIB's centrale rolle med hensyn til at udvikle markedet for grønne obligationer og levere finansieringsløsninger til bæredygtige virksomheder;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Fremme af innovation med henblik på teknologisk lederskab </STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>er bekymret over, at EU risikerer at miste kapital, talent og innovationskapacitet til mere progressive globale konkurrenter, og at EU fortsat halter bagefter med hensyn til udviklingen af centrale støtteteknologier; glæder sig over lanceringen af TechEU-programmet, der bygger på det vellykkede European Tech Champions Initiative, og som mobiliserer op til 250 mia. EUR i investeringer; opfordrer til, at dette program prioriterer investeringer, der er i stand til at konkurrere globalt og bidrage til langsigtet bæredygtig vækst og til at styrke de europæiske forsyningskæder og mindske strategisk afhængighed; understreger behovet for at øge investeringerne i europæiske teknologier og sektorer, der er afgørende for langsigtet modstandsdygtighed, herunder halvledere, batteriværdikæder, digital suverænitet og fremstilling af ren teknologi; tilskynder EIB til at øge den andel af finansieringen, der er projekteret for 2027; opfordrer til en afbalanceret og omfattende tildeling af ressourcer under TechEU-programmet til SMV'er, nystartede virksomheder og vækstvirksomheder med henblik på at sikre, at konkurrenceevnen støttes på tilstrækkelig vis sideløbende med andre centrale mål; fremhæver behovet for at fremskynde udbredelsen af sådanne programmer for at følge med tempoet i innovation og nystartede virksomheder; opfordrer til at forhøje Den Europæiske Investeringsfonds budget, der er afsat til EU's økosystem for risikovillig kapital;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>bemærker, at næsten 60 % af EIB's finansiering i 2025 var rettet mod overgangen til en lavemissionsøkonomi; opfordrer EIB til at styrke konkurrenceevnen og den økonomiske sikkerhed ved at muliggøre en forudsigelig, inklusiv, retfærdig og økonomisk overkommelig omstilling, uden at industrien og husholdningerne pålægges en urimelig byrde; understreger, at klima- og miljøinvesteringer kan bidrage til at styrke Europas industrigrundlag, produktivitet og globale konkurrenceevne; støtter investeringer på tværs af industrielle værdikæder, herunder lavemissionsteknologier, med henblik på at gøre det muligt at finde bæredygtige veje til dekarbonisering, når sådanne investeringer er drevet af innovation og har et klart potentiale til at forbedre markedskonkurrenceevnen og den europæiske strategiske autonomi; opfordrer EIB til at anvende teknologineutrale evalueringskriterier såsom CO<STRING SUBSCRIPT="on">2</STRING>-intensitet i hele livscyklussen og netstabilitet, når den finansierer kulstoffattige energiprojekter, herunder atomenergi, samtidig med at den enkelte medlemsstats suveræne ret til at fastsætte sit eget energimiks respekteres fuldt ud;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>minder om, at ren teknologi kan bidrage til at styrke EU's suverænitet og konkurrenceevne; glæder sig over EIB's tilpasning til EU's ramme for bæredygtig finansiering, herunder integrationen af EU-klassificeringssystemets kriterier; opfordrer til fortsatte investeringer med en klar og målbar indvirkning på emissionsreduktionen; understreger nødvendigheden af investeringer i klimatilpasning og -resiliens; tilskynder til investeringer i forskning og udvikling samt i innovative teknologier med henblik på klimaberedskab; glæder sig over aftalen mellem EIB og Det Europæiske Miljøagentur om at uddybe deres samarbejde om biodiversitets- og klimaforanstaltninger; forventer, at EIB udnytter sin tekniske bistand og sine rådgivningstjenester, navnlig til at støtte projekter, der giver økonomisk overkommelig adgang til vedvarende energi, med fokus på at reducere energipriserne og sikre energiforsyningssikkerheden, herunder for sårbare husholdninger;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>bemærker, at EIB ydede 16 mia. EUR i finansiering til små virksomheder og nystartede virksomheder i 2025; understreger, at det er afgørende at forbedre adgangen til finansiering, navnlig til risikovillig kapital, privat egenkapital og opskaleringsfinansiering, for at støtte væksten i og internationaliseringen af konkurrencedygtige europæiske virksomheder; opfordrer til at gøre en intensiveret indsats for at lukke finansieringskløften for højvækstvirksomheder og fremme et mere dynamisk og integreret europæisk kapitalmarked; er af den opfattelse, at bestræbelserne på at mobilisere yderligere ressourcer til SMV'er og vækstvirksomheder bør styrkes for at sikre, at de kan konkurrere på globalt plan; opfordrer EIB til at øge sin finansiering til SMV'er i hele Unionen; tilskynder EIF til at iværksætte flere initiativer til støtte for nystartede virksomheder og vækstvirksomheder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>opfordrer EIB til yderligere at forenkle og fremskynde ansøgnings- og godkendelsesprocedurerne, mindske de administrative byrder og styrke støtten til små støttemodtagere, herunder lokale og regionale myndigheder, kommuner, SMV'er og nystartede virksomheder, ved at sikre, at forudsætningerne og rapporteringskravene står i et rimeligt forhold til tildelingsværdien og/eller støttemodtagerens størrelse, uden at det går ud over de finansielle standarder, og ved at tildele finansiering på grundlag af effektivitet, økonomisk levedygtighed og målbar virkning; opfordrer navnlig til forbedret adgang til finansiering for SMV'er og nystartede virksomheder, herunder gennem forenklede støtteberettigelseskriterier og -procedurer under InvestEU og EIF, navnlig i mindre udviklede regioner og landdistrikter, og suppleret med øget teknisk bistand; opfordrer endvidere til at tildele finansiering på grundlag af effektivitet, økonomisk levedygtighed og målbar virkning, og til at gennemføre forholdsmæssige efterfølgende evalueringer for at sikre effektiv anvendelse af ressourcerne og tiltrækning af private investeringer; udtrykker bekymring over, at uforholdsmæssige miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige rapporteringskrav, der pålægges støttemodtagerne, har en afskrækkende virkning på økonomisk levedygtige projekter og stiller europæiske virksomheder ringere i konkurrencen, og opfordrer EIB til at gennemgå disse krav for at sikre proportionalitet;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Finansiering af energisikkerhed og sikker forsyning af kritiske råstoffer med henblik på industriel konkurrenceevne</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>fremhæver, at industriens konkurrenceevne bygger på forudsigelige og overkommelige energipriser; minder om, at energivolatilitet fortsat er en strukturel risiko for EU's økonomi på grund af geopolitiske udfordringer og forsyningsbegrænsninger; noterer sig EIB's fokus i 2026 på at styrke konkurrenceevnen og sikkerheden; opfordrer EIB til at støtte energiinfrastrukturprojekter, herunder dem, der finansieres under Connecting Europe-faciliteten, med henblik på at lette energipriserne for husholdninger og virksomheder og øge energiforsyningen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>bemærker med tilfredshed, at EIB i 2025 registrerede 33 mia. EUR i finansiering til Europas energisikkerhed og støttede 108 mia. EUR i samlede investeringer, herunder 11 mia. EUR til vedvarende energikilder i 2025; opfordrer til, at klima- og energipolitikkerne gennemføres på en pragmatisk måde, der sikrer finansiering af omkostningseffektive løsninger i overensstemmelse med EU-klassificeringssystemet og styres af målbare økonomiske virkninger, der garanterer energi til overkommelige priser, strategisk uafhængighed, systempålidelighed og infrastrukturudvikling; minder om, at en retfærdig omstilling er en af søjlerne i EIB's klimakøreplan, og glæder sig over EIB's bestræbelser på at sikre, at overgangen til en lavemissionsøkonomi er socialt retfærdig og bæredygtig, så ingen lades i stikken;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>fremhæver, at forsyningssikkerheden for så vidt angår kritiske råstoffer er helt afgørende for den grønne og den digitale omstilling, forsvarssektoren og EU's industrielle base som helhed; minder om den rolle, som EIB spiller i den europæiske råstofalliance, og om Unionens mål om at blive mere uafhængig med hensyn til forsyningen af kritiske råstoffer; understreger vigtigheden af en cirkulær økonomisk tilgang til kritiske råstoffer baseret på genanvendelse og genbrug med henblik på at mindske EU's afhængighed af tredjelande og fremme dets strategiske autonomi; opfordrer derfor EIB til at investere mere i sektoren for kritiske råstoffer for at øge modstandsdygtigheden inden for råstoffer med særligt fokus på at opnå målene i forordningen om kritiske råstoffer<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1252 af 11. april 2024 om fastlæggelse af en ramme for at sikre en sikker og bæredygtig forsyning med kritiske råstoffer og om ændring af forordning (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1724 og (EU) 2019/1020 (EUT L, 2024/1252, 3.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1252/oj).</FIELD></FOOTNOTE>, nemlig udvinding, genanvendelse og forarbejdning af sekundære råstoffer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>opfordrer til stærkere koordinering på EU-plan af kritiske råstoffer, herunder tættere samarbejde mellem EIB, eksportkreditagenturer og andre offentlige finansielle institutioner; bemærker, at EU halter bagefter konkurrenter, som f.eks. Canada, USA og Australien, der anvender mere koordinerede tilgange til finansiering på tværs af ministerier og myndigheder; understreger, at alle støttede projekter vedrørende kritiske råstoffer skal opfylde høje miljømæssige og sociale standarder; opfordrer EIB til at forbedre gennemsigtigheden i udvælgelsen og finansieringen af projekter, der dækker alle faser af kritiske råstoffer som defineret i forordningen om kritiske råstoffer;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Forsvar og foranstaltninger udadtil</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>20.</NO.P>støtter EIB's handlingsplan fra marts 2025 om styrkelse af Europas sikkerheds- og forsvarskapacitet; glæder sig over de yderligere 4 mia. EUR i ny finansiering, som udgør næsten 5 % af EIB's samlede investeringer i EU; minder om ændringen i EU's prioriteter på kort og mellemlang sigt, som har lagt et betydeligt pres på de nationale budgetter med hensyn til forsvars- og sikkerhedsinvesteringer; understreger, at EIB i betragtning af sit mandat til at støtte Unionens mål bør øge sit engagement i disse strategiske sektorer yderligere, samtidig med at dens AAA-kreditrating beskyttes; bemærker, at EIB's finansielle støtte til militær mobilitet, strategisk infrastruktur og avancerede teknologier er en af de afgørende faktorer for at fremme markedsintegration og styrke fælles europæiske interesser; glæder sig over de ajourførte støtteberettigelseskriterier, der øger støtten til små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder gennem skræddersyede finansielle instrumenter såsom venturegæld, egenkapitalinvesteringer og særlige kreditlinjer; bemærker, at forsvarsudgifter bør sikre strategisk sammenhæng og en afbalanceret tilgang og ikke bør undergrave sociale og miljømæssige udgifter eller mangeårige EU-politikker;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>21.</NO.P>minder om, at visse strategiske sektorer inden for forsvars- og sikkerhedsindustrien fortsat står over for restriktioner for EIB-finansiering; bemærker, at der på trods af EIB's beslutning af 21. marts 2025 om at udvide støtteberettigelsen fortsat er resterende hindringer, der hindrer fuld mobilisering af privat kapital til støtte for europæisk sikkerhed; opfordrer EIB's styrelsesråd til fortsat at tilpasse EIB's praksis med hensyn til udlån til forsvarsindustrien som anført i Det Europæiske Råds konklusioner af 6. marts 2025;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>22.</NO.P>fremhæver EU's og EIB's vigtige rolle med hensyn til at opbygge gensidigt fordelagtige økonomiske partnerskaber med lande uden for EU, som er af afgørende betydning for EU's globale position med hensyn til at fremme et regelbaseret multilateralt system, bæredygtig udvikling, demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincippet og med hensyn til at styrke modstandsdygtige forsyningskæder og bæredygtig infrastruktur; understreger behovet for, at EIB systematisk inddrager civilsamfundet og lokalsamfundene i alle faser af projektets udformning, gennemførelse og evaluering for at sikre, at Global Gateways-projekter er lydhøre over for lokale behov og leverer meningsfulde udviklingsresultater; noterer sig EIB Globals helt afgørende rolle i forbindelse med at mobilisere investeringer i bæredygtig udvikling inden for rammerne af Global Gateway-initiativet, og at den i 2025 overgik sit mål på 100 mia. EUR og dermed styrkede Europas økonomiske interesser og markedsadgang i et konkurrencepræget globalt miljø;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>23.</NO.P>glæder sig meget over EIB's fortsatte støtte til at levere og styrke operationer i den offentlige og private sektor i Ukraine og til at støtte panafrikansk handel, infrastruktur og regional integration for at styrke forbindelserne med Europa; understreger, at EIB- og EU-støtte alene ikke er nok til at imødegå Ukraines behov for økonomisk støtte;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>24.</NO.P>er bekymret over de hastigt stigende gældsniveauer og højere låneomkostninger på vækstmarkederne og i udviklingsøkonomierne på et tidspunkt, hvor globale chok er blevet hyppigere, og den offentlige gæld blandt disse lande er steget til det højeste niveau i 55 år; fremhæver EIB's vigtige rolle med hensyn til at yde finansiering; glæder sig over den rolle, som andre multilaterale institutioner spiller med hensyn til at bidrage til at lette uholdbare gældsbyrder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>25.</NO.P>gentager sin opfordring til, at EIB Global begrænser blandingsoperationer til områder, hvor de kan tilføre merværdi til den lokale økonomi, og samtidig undgår at fortrænge privat kapital, og sikrer, at blandet finansiering ikke anvendes til væsentlige offentlige tjenester, navnlig sundhed, uddannelse og social beskyttelse; minder om, at EU's udviklingspolitiske mål, og navnlig målet om at fremme universel og økonomisk overkommelig adgang til sundhedspleje, bør være retningsgivende for EIB's investeringer på dette område for at sikre bedre sundhedsresultater for alle;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>26.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til at ændre EIB's udelukkelsesliste for at muliggøre finansiering af våben og ammunition ud over blot teknologier med dobbelt anvendelse og derved bidrage til udviklingen af den europæiske forsvarsindustri;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>27.</NO.P>understreger, at EIB's långivning i lande uden for EU bør styrke EU's eksterne prioriteter; opfordrer EIB til at inkludere partnerlandes effektive samarbejde om migrationsstyring, herunder vedrørende tilbagetagelse og tilbagesendelse af migranter, der ikke har nogen lovlig ret til at opholde sig i EU, som et relevant kriterium i sin eksterne låneramme for lande uden for EU;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Støtte til samhørighed, landbrug og boliger</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>28.</NO.P>bemærker, at ca. halvdelen af EIB's finansiering i 2025 støttede investeringer i EU's mindre udviklede regioner, og at 3 mia. EUR blev tildelt landbrug og bioøkonomi; opfordrer EIB til at uddybe samarbejdet med nationale erhvervsfremmende banker og regionale finansielle institutioner med henblik på at maksimere den territoriale virkning af Unionens finansiering og mindske regionale investeringsforskelle; opfordrer til anvendelse af blandet finansiering ved at kombinere EU's samhørighedsfonde med EIB-instrumenter; understreger, at det er af afgørende betydning at sikre adgang til finansiering i alle regioner for at fremme såvel økonomisk konvergens som økonomisk og territorial samhørighed, og at dette sammen med en styrkelse af fødevaresikkerheden er afgørende for EU's strategiske autonomi; opfordrer EIB til at mobilisere forudsigelig og tilstrækkelig finansiering til unge landbrugere;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>29.</NO.P>opfordrer til at bevare EIB-Gruppens støtte til landbrugs- og samhørighedspolitikken, herunder bredere anvendelse af finansielle instrumenter til at mobilisere EU-tilskud og tiltrække private investeringer; fremhæver merværdien af tilstrækkelig finansiering til teknisk bistand, der er udviklet i fællesskab af EIB og Kommissionen til gennemførelsesmyndighederne med henblik på at bidrage til at sikre rettidig gennemførelse og additionalitet af investeringer, navnlig gennem opbygning af administrativ kapacitet og udvikling af investeringspipelines; opfordrer til at gøre udvidet brug af blandet finansiering rettet mod underprivilegerede regioner og samhørighedsregioner ved at kombinere EU's struktur- og investeringsfonde med andre instrumenter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>30.</NO.P>glæder sig over EIB-Gruppens bestræbelser på at finansiere projekter vedrørende socialt boligbyggeri i hele Unionen; opfordrer banken til at intensivere sine aktiviteter med hensyn til at forbedre adgangen til økonomisk overkommelige boliger i lyset af den voksende boligkrise i Europa; tilskynder EIB til at samarbejde med andre europæiske offentlige investeringsbanker, lokale offentlige finansielle institutioner, lokale myndigheder, kooperative og sociale boligselskaber og kommuner med henblik på at finansiere boligløsninger og sikre langsigtede løsninger med hensyn til leveomkostningskrisen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>31.</NO.P>glæder sig over EIB's bestræbelser på at støtte projekter, der underbygger gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling; tilskynder EIB til at øge vægtningen af samfundsgevinster ved projektvurderinger for at tilvejebringe løsninger på lang sigt;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Gennemsigtighed og ansvarlighed</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>32.</NO.P>minder om, at EIB's midler er offentlige og altid bør være genstand for offentlig kontrol og ansvarliggørelse, navnlig når midlerne bakkes op af EU-garantier eller af midler fra EU-budgettet; gentager sin opfordring om opstilling af en struktureret interinstitutionel ramme, der sikrer øget parlamentarisk kontrol, forbedret adgang til oplysninger og mulighed for, at Europa-Parlamentet kan give input til EIB's strategiske retningslinjer; noterer sig fremskridtene i gennemsigtighedsindekset for direkte udenlandske investeringer for 2025, men opfordrer til yderligere forbedringer; understreger behovet for finanspolitisk ansvarlighed og effektiv anvendelse af midler for at beskytte skatteydernes penge; bemærker, at styrkede rapporteringsmekanismer er af afgørende betydning for at sikre effektiv parlamentarisk kontrol;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>33.</NO.P>fremhæver vigtigheden af, at EIB sikrer sporbarhed af finansierede projekter; understreger, at EIB rettidigt bør offentliggøre mere detaljerede oplysninger om sine projekter, herunder vedrørende rationalet bag og konteksten herfor, forklare, hvordan projekterne er tilpasset EU's fælles prioriteter, og give information om de faktiske modtagende økonomiske aktører, således at det klart fremgår, hvilke projekter der støttes af EU-budgettet; glæder sig over EIB's beslutning om efter en ombudsmandsundersøgelse proaktivt at begynde at offentliggøre sine miljømæssige og sociale vurderinger af projekter uden for EU, som sandsynligvis vil have en betydelig indvirkning på disse områder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>34.</NO.P>understreger, at omhyggeligt udformede midlertidige garantier bør anvendes, hvor det er relevant, i stedet for tilskud, hvilket begrænser de direkte budgetmæssige virkninger og fremmer tiltrækningen af privat kapital; minder om, at garantier udgør en reel finanspolitisk risiko og bør underlægges samme disciplin som direkte udgifter; understreger, at anvendelsen af garantier skal ledsages af en høj grad af gennemsigtighed, demokratisk kontrol og passende risikovurderingsmekanismer; understreger, at private investorer bør bevare den primære eksponering for kommercielle risici, mens EIB's intervention fortsat bør være begrænset, klart defineret og midlertidig med fokus på risici, som ikke bæres af deltagere på det private marked og med fokus på projektspecifik risikoreduktion; opfordrer EIB til at begrænse blandingsoperationer til områder, hvor de kan tilføre merværdi til den lokale økonomi, samtidig med at fortrængning af privat kapital undgås;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>35.</NO.P>understreger EIB's generelt høje driftsomkostninger; opfordrer derfor til, at der fastlægges passende afbødende foranstaltninger med henblik på at øge omkostningseffektiviteten, samtidig med at bankens operationelle effektivitet sikres;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>36.</NO.P>bemærker, at EIB-Gruppen opererer under en dobbelt ordning, hvor transaktioner, der støttes af EU-budgettet, kontrolleres indirekte af Kommissionen og Revisionsretten og af Parlamentet i dets afgørelse om decharge for EU-budgettet, mens transaktioner, der finansieres over EIB's egne indtægter, der stammer fra medlemsstaterne – mere end tre fjerdedele af EIB's transaktioner – i vid udstrækning ikke er omfattet af systematisk ekstern revision og kontrol fra nationale parlamenters og Europa-Parlamentets side; bemærker, at EIB har en tæt intern ansvarlighedsstruktur, og at en ekstern revisor fører tilsyn med EIB's transaktioner og regnskabssystem; er enig i, at denne struktur stort set er i overensstemmelse med international praksis; bemærker, at rapporteringen til Europa-Parlamentet er lejlighedsvis, at samarbejdet med Den Europæiske Ombudsmand har ændret sig, og at Revisionsrettens rolle er begrænset af de nuværende regler og gennemførelsesordninger; fremhæver, at der er behov for konkrete foranstaltninger fra EIB's side for at afhjælpe denne situation i overensstemmelse med de tidligere opfordringer i Parlamentets beslutninger og den mulighed for dialog og samarbejde, som EU's budget- og dechargemyndighed har givet udtryk for; opfordrer EIB til aktivt at inddrage de nationale overordnede revisionsorganer i denne proces for at sikre ansvarlighed for transaktioner, der i øjeblikket ikke er omfattet af Revisionsretten, og garantere robust ansvarlighed og tilsyn;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>37.</NO.P>noterer sig EIB's revisionsudvalgs interne tilsynsrolle; påpeger, at der ikke foretages noget eksternt tilsyn i overensstemmelse med internationalt anerkendte tilsynsstandarder, bortset fra på området likviditetsstyring; tilskynder EIB's styrelsesråd til i betragtning af EIB's forretningsmodels størrelse, kompleksitet og særlige karakteristika at etablere passende ordninger for at overholde de højeste standarder for eksternt tilsyn, samtidig med at der tages hensyn til de nødvendige tilpasninger, der følger af EIB's unikke forretningsmodel;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>38.</NO.P>er berørt af den igangværende korruptionsundersøgelse mod en tidligere EIB-formand; forventer, at Den Europæiske Anklagemyndighed og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig undersøger sagen grundigt og afventer fuld klarhed om sagen; minder om, at enhver forseelse og misbrug af offentlige midler bør straffes hårdt;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>39.</NO.P>opfordrer til, at EIB's menneskerettighedspolitikker styrkes; understreger, at miljømæssige og sociale konsekvensanalyser bør udføres af uafhængige eksperter, og at der bør indføres uafhængige kontrolmekanismer til at føre tilsyn med EIB's kunders egenkontrol og egenrapportering;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>40.</NO.P>anerkender EIB's bestræbelser på at forbedre forvaltningspraksis efter EIB's interne undersøgelse fra 2023; opfordrer til fortsat gennemførelse af EIB's principper om mangfoldighed, lighed og inklusion, herunder målet om at sikre, at mindst 40 % af lederstillingerne bestrides af kvinder inden udgangen af 2026;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>41.</NO.P>gentager sin opfordring til EIB om hurtigst muligt at revidere arbejdsfordelingen i direktionen og navnlig sikre, at EIB's næstformænd aldrig fører an i forbindelse med projekter, der udgår fra deres hjemlande, selv om direktionen påtager sig det kollektive ansvar for dennes beslutninger i lyset af den åbenlyse risiko for interessekonflikter; henviser til de talrige henstillinger om dette spørgsmål fra EU-institutionernes side;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>42.</NO.P>glæder sig over, at EIB i 2025 efter gentagne opfordringer fra Parlamentet stillede sig til rådighed for at indlede forhandlinger med henblik på at indgå en "aftale" om øget samarbejde mellem Parlamentet og EIB; glæder sig endvidere over den fælles forståelse af, at forhandlingerne bør afsluttes rettidigt; understreger, at en sådan "aftale" vil formalisere og styrke samspillet mellem Parlamentet og EIB og dermed afspejle en gensidig forpligtelse til tættere samarbejde; bemærker, at merværdien af sådanne aftaler bekræftes af gennemførelsen af sammenlignelige aftaler indgået mellem Parlamentet og andre EU-institutioner og -organer eller mellemstatslige organisationer;
</ACTION><SEPARATION>

</SEPARATION><ACTION>
<NO.P>43.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>