1.bemærker, at medlemsstaterne i kølvandet på den store finanskrise har indført 91 sektorspecifikke skatter for at beskatte den finansielle sektor, hvilket har resulteret i et meget fragmenteret skattelandskab; bemærker, at dette fragmenterede skattelandskab, skaber yderligere operationelle og administrative omkostninger og øger de strukturelle hindringer for grænseoverskridende udvidelse for udbydere af finansielle tjenesteydelser, og dermed svækker EU's finanssektor og dens investeringskapacitet og underminerer målene for opsparings- og investeringsunionen og bankunionen;

2.bemærker, at forskelle i de nationale skatteordninger afspejler nationale politiske valg; bemærker det igangværende arbejde på internationalt plan med hensyn til overskudsudflytning; opfordrer til styrket koordinering på EU-plan, herunder i forbindelse med gennemførelsen af søjle 2-direktivet, solide regler til bekæmpelse af skatteundgåelse og gennemsigtighedskrav, navnlig inden for offentlig landeopdelt rapportering;

3.bemærker, at fragmenteringen af de nationale skatteordninger øger risikoen for grænseoverskridende dobbeltbeskatning og som følge af administrativ og juridisk kompleksitet kan hæmme væksten i EU's finansielle sektor og udgøre en hindring for dybere integration af EU's finansmarkeder; understreger, at det fortsat bør være afgørende at undgå dobbeltbeskatning og mindske de administrative byrder; understreger imidlertid, at forenklingsbestræbelserne ikke må føre til deregulering eller et kapløb mod bunden med hensyn til skattestandarder;

4.understreger, at forskelle i de nationale procedurer for kildeskat skaber administrative byrder og hindringer for grænseoverskridende investeringer, som anerkendt i Kommissionens strategi for opsparings- og investeringsunionen; glæder sig over vedtagelsen af FASTER-direktivet; opfordrer til yderligere fremskridt hen imod en mere koordineret og ambitiøs ramme;

5.opfordrer Rådet til at træffe afgørelse om Kommissionens forslag til direktiv om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU, under behørig hensyntagen til Europa-Parlamentets lovgivningsmæssig beslutning af 10. april 2024;

6.bemærker endvidere, at de eksisterende skatteregler ikke fuldt ud har holdt trit med fremkomsten af nye finansielle produkter og markedsinfrastrukturer; understreger, at denne fragmentering hurtigt bliver mere og mere bekymrende med neobankernes succes, f.eks. rene digitale banker, "challenger banks" eller fintechbanker; påpeger den betydelige stigning i disse bankers andel af grænseoverskridende indskud i de seneste seks år; understreger, at forskellen på skattereglerne mellem banker og ikkebanker kan forårsage forvridninger;

7.understreger, at de utilstrækkelige data om den effektive skattebyrde i hele EU's finanssektor hindrer evidensbaseret politikudformning og vurdering af politikkernes indvirkning på markedsadfærd, konkurrence og finansiel stabilitet; understreger behovet for forbedret gennemsigtighed og bedre anvendelse af de eksisterende data som en forudsætning for en sammenhængende reform af beskatningen af finanssektoren;

8.understreger, at en fjernelse af de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer gennem sammenhængende regler på EU-plan ville reducere overholdelsesomkostningerne, forbedre markedseffektiviteten, øge den juridiske klarhed for grænseoverskridende kapitalstrømme og styrke konkurrenceevnen for EU's finansielle tjenesteydelser og samtidig dæmme op for skatteunddragelse og aggressiv skatteplanlægning; understreger behovet for et sammenhængende regelsæt for EU's finansielle sektor, samtidig med at medlemsstaternes skattemæssige suverænitet og nærhedsprincippet respekteres; understreger, at beskatning af finansielle tjenesteydelser bør bidrage til at opretholde den finansielle sektors konkurrenceevne;

9.bemærker, at husholdningernes opsparingskvote i EU ifølge Kommissionens europæiske makroøkonomiske rapport for 2026 Europa-Kommissionen, "2026 European Macroeconomic Report", november 2025. fortsat ligger et godt stykke over gennemsnittet for landene i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling; beklager, at ca. en tredjedel af disse opsparinger er investeret uden for EU, hvilket viser manglerne i EU's finansielle rammer med hensyn til at fastholde investeringer; opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan skatteforanstaltninger kan tilskynde til investeringer i EU; understreger betydningen af modvirke de finansielle udgående pengestrømme til lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner;

10.understreger betydningen af at fremme opsparings- og investeringsunionen for at mobilisere opsparing til produktive investeringer; betragter en reduktion af skattefragmenteringen og forbedring af de grænseoverskridende investeringskanaler som afgørende for at mobilisere europæisk opsparing til investeringer i EU;

11.understreger, at en skatteramme for finansielle tjenesteydelser bør udformes sideløbende med målene for opsparings- og investeringsunionen med fokus på at øge effektiviteten, tackle markedsforvridninger og fremme investeringer og langsigtet vækst, samtidig med at der sikres en afbalanceret tilgang, der også afspejler bredere økonomiske og sociale hensyn;

12.bemærker, at beskatningen af den finansielle sektor bør styres af principperne om enkelhed, neutralitet, retfærdighed, økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed og retssikkerhed; bemærker, at den også bør afspejle konjunkturdynamikken i bankernes rentabilitet i forbindelse med pengepolitikken og de økonomiske forhold;

13.opfordrer Kommissionen til at holde sit løfte om at foreslå innovative løsninger til beskatning af sektoren, nemlig løsninger som mindsker fragmenteringen, støtter yderligere integration på EU-plan og bidrager til at gennemføre opsparings- og investeringsunionen;

14.bemærker, at momsfritagelsen for finansielle tjenesteydelser går tilbage til 1977, hvilket gjorde det muligt at undgå tekniske vanskeligheder med at anvende moms på komplekse finansielle tjenesteydelser, som blev anset som uigennemførlige på det administrative plan; anerkender, at den oprindelige tekniske begrundelse for momsfritagelsen nu kan imødegås af realiteterne med hensyn til fremskridt inden for teknologi og digitalisering;

15.bemærker, at fritagelsen ikke nødvendigvis udgør en fordel for de finansielle institutioner, da den forhindrer dem i at få tilbagebetalt moms; er af den opfattelse, at status quo fastholder markedsforvridninger, kan skabe en mangel på gennemsigtighed og øge omkostningerne for forbrugerne, forstærker selvforsyningsskævheden i finanssektoren og skaber konkurrencemæssige ulemper i forhold til institutioner fra lande uden for EU;

16.understreger, at der ofte indrømmes momsfritagelser for aktiviteter af almen interesse i erkendelse af deres væsentlige sociale funktion; understreger, at visse centrale finansielle tjenesteydelser – navnlig betalingstjenester, indlån og grundlæggende kreditgivning – kan udføre en sammenlignelig næsten offentlig nyttefunktion ved at beskytte opsparinger, muliggøre den økonomiske udveksling og sikre, at mennesker og virksomheder kan deltage sikkert i økonomien;

17.noterer sig, at gentagne initiativer fra Kommissionen, herunder dens forslag fra 2007 og den indledende konsekvensanalyse fra 2020, ikke førte til en reform af momsfritagelsen for finanssektoren, fordi medlemsstaterne ikke opnåede konsensus; bemærker, at Kommissionen senest havde til hensigt at offentliggøre ændringer af momsdirektivet Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2006/112/oj). i begyndelsen af 2023; bemærker, at disse planer blev sat i bero, og at denne vigtige reform derfor endnu ikke er gennemført;

18.bemærker, at momsgrupper i henhold til momsdirektivets artikel 11 fortsat er valgfrie for medlemsstaterne og er begrænset af territoriale begrænsninger, hvilket skaber juridiske og praktiske hindringer for grænseoverskridende grupper, der er aktive inden for finansielle tjenesteydelser;

19.understreger, at momsfritagelsen, på trods af anvendelsen af momsgrupper og omkostningsdelingsordninger i nogle medlemsstater, kombineret med forskellige kompenserende nationale skatteregler såsom afgifter på forsikringspræmier, skaber et komplekst og fragmenteret skattelandskab, hvilket gør grænseoverskridende overholdelse af skattereglerne bekostelig og øger virksomhedernes driftsomkostninger; understreger, at der er behov for klarere momsdefinitioner og forenklede regler for at mindske disse byrder, sikre en konsekvent anvendelse af reglerne i hele EU, fremme grænseoverskridende virksomhed og støtte innovation;

20.bemærker, at momsgrupper, som kan mindske de administrative byrder og forbedre effektiviteten af finansielle institutioner, i øjeblikket anvendes forskelligt på tværs af medlemsstaterne og generelt er begrænset til enheder, der er etableret i en enkelt medlemsstat; fremhæver, at større konvergens i anvendelsen af momsgrupper kan mindske fragmenteringen og retsusikkerheden på det indre marked og lette grænseoverskridende aktiviteter inden for finansielle tjenesteydelser;

21.opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre momsgrupper på en konsekvent måde og til at undersøge mulighederne for en klarere retlig ramme, herunder muligheden for grænseoverskridende momsgrupper; understreger, at en bredere anvendelse af momsgrupper for finansielle tjenesteydelser og forsikringstjenester skal være i overensstemmelse med selskabsskattereglerne, navnlig reglerne om fastsættelse af intern afregningspris, og skal ledsages af bindende sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug for at forhindre svig og skatteundgåelse, momslækage inden for koncernen og misbrug af omkostningsdeling;

22.bemærker, at momsdirektivet mangler specifikke bestemmelser for nye finansielle instrumenter, herunder kryptoaktiver, decentraliseret finans og fintech; fremhæver desuden, at direktivet ikke omhandler momsbehandlingen af derivater, og at behandlingen af investeringsfonde fortsat er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat; bemærker, at dette har ført til divergerende nationale fortolkninger af momsreglerne, juridisk usikkerhed for tjenesteudbydere og ulige behandling mellem traditionelle og nye finansielle tjenesteydelser og risikerer at hindre innovation og konkurrenceevne;

23.understreger, at en moderne skatteramme bør støtte innovation inden for fintech og digital finansiering og undgå at skabe lovgivningsmæssige modincitamenter for nye markedsdeltagere; opfordrer Kommissionen til at præcisere momsbehandlingen af nye finansielle tjenesteydelser for at sikre teknologisk neutralitet og lige vilkår i hele EU;

24.mener, at en bred og udifferentieret momsfritagelse for hele den finansielle sektor rejser spørgsmål om skattesystemets overordnede sammenhæng og balance; understreger, at en reform af momsfritagelsen kan mindske forvridninger og omfanget af ikkefradragsberettiget moms uden at skabe uforholdsmæssig administrativ kompleksitet; bemærker, at muligheder for at fjerne momsfritagelsen effektivt kunne fjerne den ikkefradragsberettigede moms ved at give finansielle selskaber mulighed for fuldt ud at få tilbagebetalt den moms, som de betaler for varer og tjenesteydelser, der anvendes i deres aktiviteter; understreger, at dette vil fjerne den nuværende tendens til at internalisere tjenester i stedet for at outsource dem, hvilket kan begrænse en virksomheds evne til at specialisere sig, få adgang til ekstern ekspertise og innovere; anerkender, at denne reform også kan skabe lige vilkår for så vidt angår andre jurisdiktioner og styrke den internationale konkurrenceevne for EU's finansielle institutioner;

25.minder om, at moms er en harmoniseret skatteramme på EU-plan, selv om medlemsstaterne bevarer et vist råderum for at gennemføre den; anerkender derfor, at en reform af momssystemet for finansielle tjenesteydelser bør behandles på EU-plan;

26.opfordrer Kommissionen til at gennemgå virkningerne af den nuværende momsordning for den finansielle sektor og til offentligt at dele denne analyse; opfordrer Kommissionen til at overveje politiske muligheder for at imødegå identificerede forvridende virkninger; understreger, at en sådan reform bør reducere ikkefradragsberettiget moms og den fragmenterede anvendelse af regler, forbedre retssikkerheden og den skattemæssige retfærdighed og styrke konkurrenceevnen på EU's finansielle markeder, samtidig med at den finansielle stabilitet sikres, og regelarbitrage mellem medlemsstaterne minimeres; understreger, at enhver sådan reform også skal beskytte forbrugerne og fortsat sikre, at den finansielle sektor yder et rimeligt bidrag til de offentlige indtægter;

27.bemærker, at ethvert forslag om revision af momsrammen bør baseres på en dybdegående analyse på makroøkonomisk plan og en omfattende kortlægning af nationale bankskatter og -afgifter; understreger, at en sådan analyse bør tage hensyn til de administrative konsekvenser for finansielle tjenesteydelser, samspillet mellem eksisterende nationale bankskatter, afgifter i den finansielle sektor og momssystemet og indvirkningen på det indre marked;

28.understreger, at enhver ændring af momsbehandlingen af finansielle tjenesteydelser nøje skal vurdere indvirkningen på de tjenesteydelser, der leveres til detailforbrugere, navnlig lav- og mellemindkomsthusstande, og undgå yderligere samlede omkostninger;

29.opfordrer Kommissionen til, som en del af en eventuel reform af momsfritagelsen, at vurdere muligheden for at erstatte nationale afgifter på forsikringspræmier med fuld integration af forsikringstjenesteydelser i momssystemet;

30.minder om, at EU står over for et betydeligt investeringsgab på 750-800 mia. EUR om året med hensyn til at opfylde sine mål for klima, det digitale område og strategisk autonomi; minder om medlemsstaternes og EU's tilsagn om i væsentlig grad at øge de europæiske forsvarsinvesteringer; understreger, at en retfærdig og mere sammenhængende beskatning af den finansielle sektor, for at reagere på disse udfordringer kan bidrage til at mobilisere privat kapital og dermed stimulere detailinvesteringer og styrke de europæiske kapitalmarkeder og samtidig øge indtægterne til offentlige investeringer til strategiske prioriteter og vores sociale, klima- og investeringsbehov og dermed styrke EU's konkurrenceevne;

31.minder i den henseende om aftalen fra 2020 mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen om en køreplan for indførelse af nye egne indtægter, herunder en afgift på finansielle transaktioner baseret på resultaterne af en konsekvensanalyse;

32.erkender manglen på fremskridt med hensyn til forslaget om en afgift på finansielle transaktioner i Rådet, på trods af en omfattende drøftelse, både med enstemmighed og forstærket samarbejde, og noterer sig Kommissionens meddelelse om tilbagetrækningen af forslaget om en afgift på finansielle transaktioner i sit arbejdsprogram for 2026;

33.er af den opfattelse, at regelmæssige vurderinger af de økonomiske virkninger og den fortsatte relevans af skattepolitikken i den finansielle sektor er afgørende for at undgå utilsigtede eller varige forvridninger af de finansielle markeder; glæder sig over, at Kommissionen er i færd med at foretage en omfattende analyse af den potentielle indvirkning af den overordnede beskatning af den finansielle sektor på markedets funktion, grænseoverskridende investeringer og konkurrenceevnen på EU's finansielle markeder;

34.understreger, at skattereglerne for den finansielle sektor bør forenkles og sikre, at sektoren yder et retfærdigt og forsvarligt finansielt bidrag, og at de bør være klare, gennemsigtige og forudsigelige med henblik på at mindske fragmenteringen, muliggøre investeringer og grænseoverskridende aktiviteter og samtidig sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau; understreger, at disse regler bør forbedre effektiviteten og kapitalallokeringen, sikre markedsstabiliteten og konkurrenceevnen og mindske overholdelsesomkostningerne, navnlig for detailforbrugere og små og mellemstore virksomheder;

35.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.