1.bekræfter på ny sit stærke og urokkelige engagement i at sikre fuld og hurtig gennemførelse og opfyldelse af alle verdensmålene for bæredygtig udvikling; mener, at EU fortsat bør være fast besluttet på at integrere verdensmålene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker og lovgivningsinitiativer og sikre politikkohærens for bæredygtig udvikling, samtidig med at det anerkendes, at medlemsstaterne spiller en central rolle med hensyn til at fremme bæredygtig udvikling på nationalt, regionalt og lokalt plan; opfordrer EU til at fortsætte sit lederskab med hensyn til at forfølge gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling i EU og på verdensplan ved at yde politisk og finansiel støtte; bekræfter på ny sit stærke engagement i pagten for fremtiden; opfordrer til, at multilaterale institutioners rolle og evne styrkes med henblik på at forbedre opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling;

2.anerkender de skridt, der siden 2015 er taget på EU-plan og på verdensplan for gennemførelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling; beklager det forhold, at verdenssamfundet på trods af betydelige resultater i løbet af det sidste årti halter kraftigt bagud med hensyn til at gennemføre 2030-dagsordenen; anerkender, at de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling er indbyrdes forbundne, og at indfrielsen af 2030-dagsordenen vil kræve hurtig handling på tværs af alle verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger, at de skadelige virkninger af eskalerende konflikter, geopolitiske spændinger, sundhedsmæssige og humanitære nødsituationer og den tredobbelte verdensomspændende krise med klimaændringer, tab af biodiversitet og forurening udgør betydelige hindringer for opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger derfor det presserende behov for internationalt samarbejde og den systemiske omstilling af gennemførelsesrammen med henblik på at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling under hensyntagen til økonomiske begrænsninger og udviklingsforskelle mellem landene; beklager, at de fleste medlemsstater ikke vil have mulighed for at fremlægge deres frivillige nationale revisioner af gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling på Politiske Forum på Højt Niveau 2026; opfordrer ikke desto mindre alle medlemsstater til at foretage frivillige nationale revisioner for at danne grundlag for deres gennemførelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling;

3.er bekymret over, at den nuværende geopolitiske og sikkerhedsmæssige situation kombineret med den presserende udfordring med at opnå klimaneutralitet skaber yderligere vanskeligheder for samfundet og for opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling; mener, at stabilitet, sikkerhed, konfliktforebyggelse og økonomisk modstandsdygtighed og modstandsdygtighed over for klimaændringer, navnlig i skrøbelige sammenhænge, vil være nødvendig for opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, herunder med hensyn til menneskelig udvikling og lighed, og ikke kan opnås isoleret fra geopolitik, energisikkerhed og fødevare- og vandsikkerhed; understreger det presserende behov for en øget indsats fra alle aktørers side og fremhæver den uundværlige rolle, som multilateralisme, forsvar og styrkelse af et demokratisk og regelbaseret multilateralt system i FN-regi og vedvarende investeringer spiller med hensyn til at løse de problemer, der ligger til grund for verdensmålene for bæredygtig udvikling;

4.understreger, at EU's engagement i gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling og 2030-dagsordenen på globalt og europæisk plan fortsat er af afgørende betydning og bør sende et klart signal til partnere rundtom i verden; minder om EU's tilsagn om at respektere planetens grænser og opnå klimaneutralitet senest i 2050 og opfordrer i denne forbindelse til øget ressourceeffektivitet; opfordrer EU og dets medlemsstater til at styrke deres ledende rolle ved at opbygge globale alliancer og til konstruktivt at styrke deres engagement med partnerlandene med henblik på at opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling og sikre tilstrækkelig og vedvarende finansiering til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling ved at udfylde det enorme finansieringsgab, herunder det, der følger af suspensionen af størstedelen af USAID-finansieringen;

5.fremhæver det forhold, at den nuværende verdensomspændende tendens med demokratiske tilbageskridt, der er præget af en udhuling af retsstatsprincippet, svækkede institutioner, indskrænkning af civilsamfundets råderum og voksende kønsfjendtlige og rettighedsfjendtlige bevægelser, navnlig med hensyn til kvinders rettigheder og LGBTQI+-rettigheder, risikerer at bremse og omgøre fremskridtene med verdensmålene for bæredygtig udvikling og undergraver opnåelsen af 2030-dagsordenen;

6.understreger, at fremskyndelse af gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling kræver en pragmatisk og resultatorienteret tilgang, der prioriterer videnskabs- og evidensbaserede, transformative, innovative og koordinerede løsninger, der leverer målbare resultater, og kræver større sammenhæng på tværs af sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred; understreger, at en effektiv gennemførelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling afhænger af god regeringsførelse, retsstatsprincippet, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption og forsvarlig forvaltning af de offentlige finanser; bekræfter på ny betydningen af en menneskerettighedsbaseret tilgang; opfordrer til en mere effektiv overvågning, ansvarlighed og resultatbaseret rapportering om gennemførelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling på EU-plan og globalt plan;

7.fremhæver den vigtige rolle, som den private sektor, innovation og bæredygtig finansiering spiller, når det gælder om at lukke finansieringskløften for verdensmålene for bæredygtig udvikling, og opfordrer til styrkede offentlig-private partnerskaber og forbedrede erhvervsmiljøer i partnerlandene; understreger vigtigheden af at støtte lokalt iværksætteri, små og mellemstore virksomheder, kompetenceudvikling og passende lovgivningsmæssige rammer, samtidig med at miljømæssige og sociale standarder opretholdes;

8.understreger behovet for at prioritere sårbare grupper, navnlig børn, og navnlig i skrøbelige og konfliktramte sammenhænge, og opfordrer til styrkede, koordinerede og langsigtede investeringer i kvalitetsuddannelse, sundhedspleje og børnebeskyttelsessystemer i overensstemmelse med 2030-dagsordenen og princippet om ikke at lade nogen i stikken, idet sådanne investeringer anerkendes som afgørende for menneskelig udvikling, modstandsdygtighed og bæredygtig langsigtet stabilitet;

9.bemærker, at verdensmål for bæredygtig udvikling 6 er et af de verdensmål, hvor resultaterne har været de dårligste, hvor ingen af målene er blevet opfyldt eller er på vej til at blive opfyldt, og hvor halvdelen af målene enten er stagnation eller tilbagegang; minder om, at adgang til sikkert og rent drikkevand og sanitet er grundlæggende rettigheder i forbindelse med offentlighedens interesse og offentlige og globale goder og er afgørende for at forbedre den globale sundhedsdækning og adgang til uddannelse, opnå fattigdomsbekæmpelse og fødevaresikkerhed og beskytte økosystemer; understreger endvidere, at det er afgørende at styrke vandresiliensen i lyset af det stigende pres fra klimaændringer, tørke, oversvømmelser og forurening i en situation med øget efterspørgsel efter vand og konkurrerende anvendelser; insisterer på, at adgang til vand og vandresiliens er afgørende for at nå adskillige andre verdensmål for bæredygtig udvikling; minder om det europæiske borgerinitiativ "Right2Water" og Parlamentets beslutning Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om opfølgning på det europæiske borgerinitiativ Right2Water (EUT C 316 af 22.9.2017, s. 99). herom og opfordrer derfor til vedtagelse af de foranstaltninger, der foreslås heri, med henblik på at nå verdensmål for bæredygtig udvikling 6;

10.fremhæver, at Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer har udpeget vand-, sanitets- og hygiejnetjenester som en af de mest effektive tilpasningsforanstaltninger i forbindelse med kortsigtede klimachok og en tilpasningsforanstaltning med "low regrets", og understreger, at fremskridt med verdensmål for bæredygtig udvikling 6 er tæt forbundet med styrkelsen af effektive og modstandsdygtige vand-, sanitets- og hygiejnesystemer og -sektorer; anerkender, at vand-, sanitets- og hygiejnetjenester er afgørende for kvinders og pigers værdighed, sundhed – herunder seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder – og ligestilling, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte kønsorienterede vand-, sanitets- og hygiejneinterventioner, prioritere interventioner for at sikre kvinders adgang til seksuelle og reproduktive sundhedsydelser og støtte kvinders fulde, lige og meningsfulde deltagelse i vand-, sanitets- og hygiejnerelateret beslutningstagning; understreger behovet for at sikre en handicapinkluderende tilgang i vand-, sanitets- og hygiejneprogrammeringen;

11.anerkender den centrale rolle, som sunde økosystemer spiller med hensyn til at opnå vandsikkerhed; understreger, at genopretning og beskyttelse af vandkredsløbet er afgørende for at skabe modstandsdygtighed over for oversvømmelser, tørke og vandknaphed; understreger betydningen af at beskytte og genoprette ferskvandsøkosystemer, som er afgørende for vandsikkerhed, biodiversitet, modstandsdygtighed over for klimaændringer, havenes sundhed og levering af økosystemtjenester; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre al EU's vandlovgivning;

12.er foruroliget over de uoprettelige tab af naturlige vandressourcer, og at mange kritiske vandsystemer allerede er brudt sammen, hvilket påvirker den pålidelige levering af vandforsyningstjenester; minder om, at adgang til vand danner grundlag for global stabilitet, og opfordrer det internationale samfund til at benytte FN's kommende vandkonference som en anledning til at rykke vandrelaterede spørgsmål højere op på den internationale dagsorden; understreger, at vandpolitikker skal støtte en bæredygtig forvaltning af vandområder og integrere vandeffektivitet, herunder vandintelligente løsninger og innovative digitale løsninger, på tværs af alle sektorer; opfordrer til en stærkere international indsats for at forebygge og afbøde vandstress og forhindre overudnyttelse af vandressourcerne, genoprette forringede vandøkosystemer og forbedre vandforvaltningen;

13.udtrykker dyb bekymring over, at der ifølge FN stadig er ca. 3,5 mia. mennesker, som mangler sikkert forvaltede sanitetstjenester, mens 1,7 mia. mangler de mest basale tjenester; fremhæver, at vandsikkerhed og navnlig adgang til rent vand og sanitet har en betydelig indvirkning på økonomisk stabilitet, modstandsdygtighed over for klimaændringer og fred; bemærker i den forbindelse, at vandsikkerhed er en integreret del af fredsopbygningsprocesserne; opfordrer EU til at styrke sine eksterne investeringer i adgang til vand og sanitet og til at styrke sit lederskab inden for samarbejdsbaseret vandforvaltning i skrøbelige og konfliktramte sammenhænge som et middel til at støtte stabilitet, fredsopbygning og modstandsdygtighed; opfordrer endvidere konfliktens parter til ikke at angribe vand- og energiinfrastruktur i overensstemmelse med deres forpligtelser i henhold til folkeretten;

14.opfordrer til bedre data og overvågning, navnlig i uformelle bosættelser og regioner med vandknaphed, og til målrettede, klimarobuste investeringer for at sikre langsigtet bæredygtighed og modstandsdygtighed;

15.understreger, at vandforurening bør bekæmpes både ved kilden og ved at sikre adgang til effektiv spildevandsrensning; fremhæver behovet for at forbedre indsamlingen af data om ferskvandskvalitet og -kvantitet og for at forbedre overvågningen af disse; tilskynder til offentlig-private partnerskaber for at opskalere ferskvands- og spildevandsinfrastrukturen, herunder vand- og sanitetsprojekter; tilskynder til il indførelse af systemer for tidlig varsling og planlægning af vandrisici for at forhindre uoprettelige tab; fremhæver vigtigheden af spildevandsrensning for befolkningernes og lokalsamfundenes sundhed; understreger endvidere, at spildevand fungerer som en vigtig kilde til data og giver centrale indikatorer til at spore spredningen af pandemier; understreger den afgørende rolle, som overvågning og dataindsamling spiller, og som bør udformes på en praktisk og realistisk måde;

16.minder om, at løsninger, der er udformet med deltagelse af og viden fra lokalsamfund, er de mest effektive med hensyn til at opnå social og samfundsmæssig modstandsdygtighed over for vandrelaterede chok; understreger betydningen af at støtte kapacitetsopbygning for lokalsamfund, myndigheder og forsyningsselskaber, navnlig i skrøbelige og udviklingsmæssige sammenhænge, herunder ved at fremme løsninger, der er tilpasset og opretholdes i lokale sammenhænge, og som ikke lader nogen i stikken; opfordrer til målrettet støtte til kvinder, børn og de mest sårbare samfund, når det gælder adgang til vand og sanitet;

17.opfordrer til udfasning af evighedsstoffer (PFAS) – startende med forbrugsvarer – der er forbundet med skadelige virkninger for menneskers sundhed og miljøet, baseret på videnskabelig dokumentation, som tillader brugen af dem, når der findes sikre alternativer; understreger behovet for at øge investeringerne og fremskynde forskning i og udvikling af ækvivalente og sikre alternativer;

18.opfordrer EU til at gå forrest inden for vanddiplomati og støtte grænseoverskridende vandsamarbejde, navnlig gennem integreret forvaltning af vandressourcer, for at udnytte dets globale potentiale med hensyn til bæredygtig udvikling, menneskerettigheder, modstandsdygtighed over for klimaændringer, fødevaresikkerhed, beskyttelse af biodiversitet, konfliktforebyggelse, opbygning af bæredygtig fred og ligestilling mellem kønnene, herunder ved fuldt ud at integrere klimarobuste vand- og sanitetsinstrumenter og -infrastruktur i EU's klimadagsorden; opfordrer EU til at integrere grænseoverskridende vandforvaltning og vandsikkerhed i EU's udviklingssamarbejde og humanitære indsats; opfordrer endvidere EU til at sikre, at EU-støttede grænseoverskridende vandinitiativer, herunder Global Gateway-finansierede infrastrukturprojekter, imødekommer behovene hos mennesker, herunder dem i fattigdom og sårbare og marginaliserede grupper; opfordrer til inddragelsen af kvinder, unge og oprindelige samfund i vandforvaltningen; anbefaler, at det multilaterale samarbejde om vand styrkes, herunder gennem ratificering af FN's konvention om beskyttelse og udnyttelse af grænseoverskridende vandløb og internationale søer og FN's konvention om ikkesejladsmæssig udnyttelse af internationale vandløb;

19.opfordrer EU og dets medlemsstater til at integrere gennemførelsen af de vandpolitiske mål i andre relevante politikområder for at sikre politikkohærens på tværs af en række områder, herunder landbrugs-, handels- og miljøpolitik, og til også at integrere disse mål i de eksterne politikker i overensstemmelse med princippet om politikkohærens inden for international udvikling;

20.glæder sig over, at Kommissionen for første gang har en strategi for vandresiliens, hvori Kommissionen forpligter sig til at understøtte adgangen til rent drikkevand og sanitet for mindst 70 millioner mennesker; opfordrer EU og dets medlemsstater til at intensivere deres indsats i denne henseende og lukke hullet med hensyn til at nå målene i verdensmål 6 ved at gennemføre denne strategi effektivt og fuldstændigt;

21.opfordrer medlemsstaterne til at sikre bedre koordinering af deres programmer for vandresiliens, med fokus på klimarobuste vand- og sanitetstjenester og -infrastruktur; opfordrer EU til ved hjælp af Team Europe-initiativer at støtte kapacitetsopbygning, institutionel styrkelse og integrerede tilgange til forvaltningen af vandressourcer i partnerlande med henblik på at forbedre planlægningen, forvaltningen og vedligeholdelsen af vand- og sanitetstjenester, herunder gennem partnerskaber med lokale myndigheder, udbydere af offentlige tjenester samt civilsamfundet; tilskynder til en meget ambitiøs tilgang til styrkelse af den globale vandforvaltning og det globale engagement i den henseende i multilaterale fora såsom G7-topmøderne, G20-topmøderne, Bakudialogen om vand for klimaindsatsen og FN's vandkonference;

22.udtrykker foruroligelse over de manglende fremskridt med hensyn til bæredygtig udnyttelse af havene og havressourcerne; opfordrer EU og medlemsstaterne til at bygge videre på tilsagnene fra FN's havkonference i 2025 om hurtigst muligt at beskytte havet og til at øge deres finansielle bidrag til at beskytte og genoprette marine økosystemer; udtrykker dyb bekymring over de stigende niveauer af havforurening; opfordrer på grund af den hastende karakter til stærkere foranstaltninger og en fremskyndet gennemførelse for at bringe havforureningen til ophør både på EU-plan og på internationalt plan; beklager, at de globale forhandlinger om den første mellemstatslige plasttraktat er slået fejl; opfordrer til vedtagelsen af en ambitiøs, bindende global aftale om plastforurening ved genoptagelsen af de mellemstatslige forhandlinger i 2026;

23.understreger, at opnåelse af universel adgang til ren og økonomisk overkommelig energi er en vigtig tværgående katalysator for hele 2030-dagsordenen; understreger, at opfyldelsen af verdensmål 7 vil bidrage til at fremme mange andre verdensmål, herunder dem, der vedrører levestandarden og den socioøkonomiske udvikling, en inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fattigdomsudryddelse, ligestilling mellem kønnene, klimaændringer, fødevaresikkerhed, folkesundhed, bæredygtige byer og lokalsamfund, rent vand og sanitet;

24.opfordrer EU til fortsat at støtte den globale omstilling til et energisystem baseret på vedvarende energi, som udgør en central drivkraft for økonomisk udvikling, modstandsdygtighed og langsigtet energisikkerhed; minder i forbindelse med indfrielsen af verdensmål 7 om den centrale rolle, som vedvarende energi spiller;

25.understreger, at opfyldelsen af verdensmål 7 kræver et moderniseret, sammenkoblet europæisk net; erkender, at pakken om europæiske net potentielt kan muliggøre grænseoverskridende strømme af energi til overkommelige priser;

26.fremhæver den centrale rolle, som økonomisk overkommelig, bæredygtig og sikker energi spiller med hensyn til at støtte en bæredygtig økonomisk vækst, styrke EU's industrigrundlag og bevare kvalitetsjob; understreger vigtigheden af at styrke den langsigtede modstandsdygtighed i Europas energisystem ved at sikre bæredygtige forsyningskæder, fremme innovation og fastholde konkurrencedygtige, økonomisk overkommelige og rimelige energiomkostninger og dermed muliggøre et pålideligt og fremtidssikret energisystem for borgerne og industrien;

27.betoner behovet for at diversificere energikilderne, navnlig ved at fremme produktionen af vedvarende energi, samt behovet for at fremme energieffektivitet, reducere drivhusgasemissionerne og fremskynde bæredygtige og ansvarlige investeringer i ren teknologi som centrale komponenter i opfyldelsen af verdensmål 7; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at være på forkant med udviklingen inden for udbredelse af vedvarende energi og til at mindske afhængigheden af ikke-EU-lande;

28.glæder sig over, at verdensmål 7 faktisk er et af de mål, hvor der hidtil er registreret flest fremskridt, hvilket hovedsagelig skyldes den hurtige udvidelse af produktionen af vedvarende energi; opfordrer Kommissionen til sammen med partnerlandene at prioritere udbredelsen af omkostnings- og energieffektive løsninger inden for vedvarende energi til husholdningerne og industrien ved at sikre den nødvendige finansiering til det formål og navnlig ved at bidrage til at frigøre privat finansiering; efterlyser især en opskalering af vedvarende og uafhængige energisystemer i skrøbelige og konfliktramte sammenhænge ved hjælp af en konfliktfølsom tilgang til støtte for både fordrevne befolkningsgrupper og værtssamfund og til styrkelse af modstandsdygtigheden og den lokale økonomiske og menneskelige udvikling;

29.understreger betydningen af at udfase fossile brændstoffer så hurtigt som muligt i overensstemmelse med målene i Parisaftalen og UAE's konsensus og at udfase alle subsidier til fossile brændstoffer og miljøskadelige subsidier i overensstemmelse med EU's 8. miljøhandlingsprogram; glæder sig i den forbindelse over den første konference om omstillingen væk fra fossile brændstoffer, som blev afholdt i Santa Marta, Colombia, den 24.-29. april 2026;

30.understreger betydningen af at fremme EU's investeringer i decentraliserede, bæredygtige og vedvarende energisystemer, herunder solcellesystemer i hjemmet, mininet, systemer uden for elnettet og lokalsamfundsejede initiativer, med henblik på at gøre en større indsats for at udjævne forskellen i adgang til energi, navnlig i partnerlande og i skrøbelige sammenhænge, i erkendelse af dens kritiske indvirkning på uddannelse, sundhedspleje og beskyttelse, navnlig for kvinder og børn;

31.understreger, at udvidelsen af adgangen til energi kan fremskyndes gennem partnerskaber mellem offentlige institutioner og den private sektor; understreger, at energiforanstaltninger og -projekter bør være baseret på konfliktfølsomme analyser og orienteret mod lokale situationer og behov for at maksimere projekternes transformative virkning, navnlig i underforsynede og skrøbelige sammenhænge; understreger den afgørende rolle, som civilsamfundsorganisationerne spiller i den henseende, og behovet for en meningsfuld inddragelse af lokale interessenter;

32.opfordrer Kommissionen til at øge EU-investeringerne, både inden for rammerne af Global Gateway-initiativet og det foreslåede instrument for et globalt Europa, så partnerlandene sikres lige fordele, navnlig med hensyn til videndeling og teknologioverførsel, uddannelse og omskoling af lokalbefolkningen, jobskabelse, dekarbonisering af industrielle aktiviteter, hvis emissioner er vanskelige at nedbringe, og adgang til renere mobilitet og energi;

33.understreger behovet for at udvikle det globale samarbejde og bæredygtige værdikæder yderligere for at sikre, at råvarer af kritisk betydning, som er nødvendige for den globale energisikkerhed, samt den digitale og grønne omstilling tilvejebringes ved brug af en rettighedsbaseret tilgang; betoner, at denne tilgang skal tage højde for behovene på både efterspørgsels- og udbudssiden på en måde, der afbøder negative sociale, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, indvirkning på menneskerettighederne, f.eks. børnearbejde, og på lokalsamfund, og som bidrager til den industrielle og socioøkonomiske udvikling i de lande, råstofferne indkøbes fra, herunder deres rolle i hele værdikæden for råvarer af kritisk betydning, og sikrer en meningsfuld inddragelse af lokalsamfundene og civilsamfundet i processen; understreger i den forbindelse behovet for at bygge på målene og principperne i FN's generalsekretærs panel om kritiske mineraler for energiomstillingen, som EU er medformand for, for at fremme den bæredygtige produktion af mineraler og udviklingen af lokale værdikæder;

34.understreger betydningen af oprindelige folks og lokalsamfunds fulde og effektive deltagelse i hele værdikæden for råvarer af kritisk betydning i overensstemmelse med FN's deklaration om oprindelige folks rettigheder;

35.anerkender, at uden en korrekt forvaltning risikerer den stigende efterspørgsel efter råvarer af kritisk betydning at øge strategiske afhængigheder, forværre geopolitiske sårbarheder og spændinger og krænkelser af menneskerettighederne samt bidrage til miljømæssige og sociale udfordringer; understreger derfor betydningen af at styrke en konkurrencedygtig og modstandsdygtig cirkulær økonomi, navnlig ved at øge ressourceeffektiviteten, fremme genanvendelseskapaciteten og fremme innovation inden for sekundære råmaterialer med henblik på at mindske anvendelsen af naturressourcer og afhængigheden af råvarer af kritisk betydning; opfordrer i den henseende til, at der tages skridt i retning af øget globalt samarbejde om bæredygtig ressourceforvaltning;

36.understreger behovet for at opskalere foranstaltningerne til bekæmpelse af energifattigdom, navnlig i situationer præget af skrøbelighed, hvor befolkningen er tvunget til at flytte; fremhæver den kendsgerning, at energifattigdom har betydning for levestandarden og underminerer menneskers eksistensgrundlag og sundhed, påvirker leveringen af væsentlige tjenester og kræver særskilte foranstaltninger til støtte for sårbare grupper, navnlig kvinder og børn, herunder reducerede energitakster og tilskud;

37.understreger, at energifattigdom i skrøbelige sammenhænge, hvor folk er tvunget til at flytte, undergraver menneskers eksistensgrundlag, leveringen af væsentlige tjenester, den menneskelige udvikling og sociale stabilitet, hvilket især påvirker sårbare grupper;

38.roser de overordnede fremskridt, der er gjort med hensyn til verdensmål 9, navnlig de betydelige fremskridt inden for infrastrukturudvikling samt inklusiv og bæredygtig industriel vækst og innovation; bemærker dog, at fremskridtene er ujævnt fordelt på tværs af lande og regioner; mener, at der er behov for en målrettet indsats for at slå bro over denne kløft og sikre lige fremskridt hen imod gennemførelsen af verdensmål 9;

39.understreger den strategiske betydning af sikker, bæredygtig og modstandsdygtig infrastruktur, herunder digital infrastruktur og transport-, energi- og vandinfrastruktur, for at understøtte den økonomiske udvikling, forbedre konnektiviteten, afbødningen af klimaændringer og klimatilpasningen og derudover forbedre den menneskelige udvikling, navnlig i landdistrikter og randområder; efterlyser en holistisk tilgang for at integrere modstandsdygtighed over for klimaændringer i alle faser af infrastrukturens livscyklus;

40.understreger behovet for at lukke de infrastrukturmæssige og socioøkonomiske ulighedskløfter, herunder dem, der vedrører digital tilgængelighed og energifattigdom; insisterer på, at infrastruktur- og konnektivitetsprojekter skal bidrage til lokal værdiskabelse og være i overensstemmelse med principperne om universel tilgængelighed for at sikre, at infrastrukturprojekter ikke skaber nye hindringer, og skal fremme fuld inklusion af de mest sårbare grupper; understreger behovet for at sikre kønsorienterede tilgange til digitale investeringer for at lukke den kønsbestemte digitale kløft, da vedvarende hindringer begrænser kvinders og pigers muligheder for at drage fordel af nye teknologier;

41.understreger behovet for at fremme bæredygtige løsninger for at reducere virksomhedernes miljøaftryk i alle sektorer, eksempelvis ansvarligt ressourceforbrug, ressourceeffektivitet og en øget indsats for at opnå en cirkulær økonomi; erindrer om betydningen af princippet om, at "forureneren betaler";

42.fremhæver den kendsgerning, at en inklusiv og bæredygtig industrialisering med henblik på 2030-dagsordenen og tiden efter, samtidig med at den skal fremme konkurrenceevne, innovation og investeringer, skal være i overensstemmelse med målene om klimaneutralitet, miljø- og biodiversitetsbeskyttelse samt en retfærdig omstilling, der ikke lader nogen i stikken; understreger i den forbindelse behovet for yderligere investeringer for at nå verdensmål 9, navnlig gennem offentlig-private partnerskaber og andre risikobegrænsende instrumenter, herunder via Global Gateway-strategien, samt andre europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner; efterlyser øgede offentlige investeringer i grøn, digital og social infrastruktur, herunder offentlig transport, energinet og digital konnektivitet, for at udnytte fremskridtene på tværs af regioner, navnlig i de mindst udviklede lande; opfordrer endvidere EU til i endnu højere grad at mobilisere privat kapital for at gøre investeringer attraktive for private investorer; understreger, at sådanne investeringer for at være gensidigt fordelagtige bør understøtte lokal værditilvækst, god regeringsførelse, skattemæssige fordele og høje miljøstandarder;

43.fremhæver den rolle, som innovation, forskning og teknologisk udvikling spiller med hensyn til at øge produktiviteten, konkurrenceevnen og bæredygtigheden, herunder med henblik på forskning, udvikling og udbredelsen af bæredygtige teknologier; opfordrer til øget støtte til iværksætteri, erhvervsuddannelse og kompetenceudvikling som centrale katalysatorer for innovation, produktivitet og inklusiv industriel vækst, navnlig i lavindkomstlande;

44.efterlyser et styrket samarbejde om teknologioverførsel, forskningspartnerskaber og innovationsøkosystemer mellem EU og partnerlande ved at fremme forskningssamarbejde og gøre det muligt for de mindst udviklede lande og for lavindkomstlande at bevæge sig opad i de globale værdikæder;

45.bemærker risiciene i forbindelse med hurtig urbanisering kombineret med klimaændringer, forurening og tab af biodiversitet; understreger i den henseende behovet for at integrere tilpasningen til klimaændringer samt biodiversitet i byplanlægningen og at styrke foranstaltningerne for at skabe modstandsdygtighed i byerne, herunder ved at fremme energieffektive og klimarobuste boliger, udvide de grønne områder til genopretning af økosystemer, styrke katastrofeforebyggelsen, ‑beredskabet og ‑indsatsen samt forbedre vandforvaltningen og beskyttelsen mod oversvømmelser; fremhæver endvidere betydningen af at sikre en effektiv arealanvendelse og begrænse de negative konsekvenser af diffus byspredning for at beskytte økosystemerne og opnå en bæredygtig byudvikling;

46.understreger, at opfyldelsen af verdensmål 11 kræver et særligt fokus på at bekæmpe uligheder i byområder; understreger endvidere, at klimaændringer, herunder i byområder, i uforholdsmæssig høj grad går ud over kvinder og piger, navnlig dem i skrøbelige eller sårbare situationer; opfordrer regeringerne og de lokale myndigheder til at sikre, at investeringerne fordeles ligeligt, at der tages hånd om marginalisering, navnlig på de områder, som i øjeblikket lider af en systemisk mangel på tilgængelig og økonomisk overkommelig transport, offentlige tjenester, lokale og bæredygtige fødevarekæder og boliger, samtidig med at man har særligt fokus på sårbare og socioøkonomisk dårligt stillede grupper;

47.beklager, at en stor del af befolkningen i byerne stadig mangler adgang til økonomisk overkommelige, effektive og bæredygtige transportsystemer; bemærker, at øget tilgængelighed, adgang til og brug af offentlig transport i forbindelse med infrastruktur til blød mobilitet såvel som andre innovative og rene mobilitetsløsninger er et afgørende redskab til at reducere luftforurening; understreger betydningen af at sikre passende infrastruktur og tjenester for personer med nedsat mobilitet, herunder personer med handicap;

48.understreger det presserende behov for yderligere at forbedre og anvende affaldsindsamlings- og affaldshåndteringssystemer i overensstemmelse med principperne om affaldshierarki, herunder eventuelt gennem brug af digital teknologi og kunstig intelligens og gennem investeringer i genbrugs- og genanvendelsessystemer samt affaldsreduktion; understreger den rolle, som den kommende retsakt om cirkulær økonomi spiller med hensyn til at frigøre potentialet i den cirkulære økonomi; opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at fremme et ægte EU-marked for sekundære råmaterialer;

49.minder om det presserende behov for at gennemføre energi- og klimaløsninger på lokalt og kommunalt plan, herunder gennem naturbaserede løsninger, for at afbøde virkningerne af klimaændringer, herunder eksponering for ekstrem varme;

50.minder om behovet for at tage fat på at modernisere boliger og gøre dem prisoverkommelige og bæredygtige ved at opskalere energieffektive og klimarobuste boligmodeller og byggestrategier; understreger betydningen af at øge investeringerne i den henseende, hvilket kan omfatte private investeringer og offentlig-private partnerskaber, og opfordrer EU til at hjælpe byerne med at rejse kapital gennem innovative finansieringsinstrumenter;

51.anerkender retten til et sted at kunne leve i fred, sikkerhed og værdighed som en grundlæggende menneskerettighed og bemærker, at krisen med hensyn til økonomisk overkommelige boliger berører op mod tre milliarder mennesker på verdensplan; understreger behovet for senest i 2030 at sikre adgang for alle til anstændige, passende, sikre, tilgængelige, bæredygtige, energieffektive og økonomisk overkommelige boliger og basale tjenester, herunder ved at fremme politikker for almennyttige boliger; opfordrer EU til at støtte partnerlandene i forbindelse med udviklingen af politikker for socialt boligbyggeri;

52.opfordrer til et tættere samarbejde mellem byer, virksomheder, forskningsinstitutioner og civilsamfundet for at fremme innovation, udveksle bedste praksis og opskalere vellykkede byløsninger, herunder gennem partnerskaber mellem europæiske byer og byer i partnerlande, EU-platforme og videnudvekslingsinitiativer;

53.opfordrer EU til at fortsætte med at forsvare multilateralisme, efterlyser en international regelbaseret orden og støtte til FN-systemet med henblik på at udvise globalt lederskab i gennemførelsen af 2030-dagsordenen og udfylde huller, som andre har efterladt, ved at bygge nye alliancer og styrke de eksisterende samt arbejde sammen med globale partnere om at rejse finansiering; understreger behovet for at styrke internationale traktater og aftaler såsom Parisaftalen, konventionen om den biologiske mangfoldighed og regionale bevaringsinitiativer;

54.gentager sit fulde engagement i multilateralismens vedvarende værdi og understreger, at det er afgørende at have et moderne multilateralt system til forvaltning af handel; minder om, at EU støtter WTO's mandat og de igangværende forhandlinger om FN's traktat om erhvervslivet og menneskerettigheder;

55.udtrykker sin foruroligelse over det årlige investeringsunderskud på ca. 4 bio. USD i den finansiering, der kræves for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling, et underskud, der kun bliver større som følge af de faldende ODA-niveauer; opfordrer indtrængende EU og medlemsstaterne til at bestræbe sig på at sikre, at der afsættes tilstrækkelige midler til at opfylde forpligtelsen til at bruge 0,7 % af BNI på ODA og til at yde 0,2 % af BNI i ODA til de mindst udviklede lande;

56.opfordrer kraftigt til, at man undersøger mulighederne for at rejse privat finansiering, herunder gennem kapitalmarkedsunionen; glæder sig i den forbindelse over FN's udviklingsprograms investorplatform for verdensmålene for bæredygtig udvikling, som gør det muligt for private virksomheder at finde frem til "områder med investeringsmuligheder" for at bidrage til bæredygtig udvikling, og tilskynder til yderligere investeringer, herunder gennem offentlig-private partnerskaber, for at bidrage til at udjævne finansieringskløften i forbindelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling under overholdelse af de kriterier, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings Komité for Udviklingsbistand har fastlagt; tilskynder endvidere til bekæmpelse af ulovlige finansielle strømme, skatteundgåelse og skatteunddragelse;

57.udtrykker dyb bekymring over udsigterne til en gældskrise for udviklingslandene, navnlig for lavindkomstlande og de mindst udviklede lande, og opfordrer til gældslettelse og gældsomlægning for de berørte lande under hensyntagen til principperne for fremme af staternes ansvarlige långivning og lånoptagelse fra FN's Konference om Handel og Udvikling og til OECD's principper for gældsbæredygtighed samt ressourcemæssig suverænitet som et første skridt; understreger behovet for en effektiv og ansvarlig anvendelse af de tilgængelige ressourcer; anerkender vigtigheden af tilskudsbaseret finansiering og finansiering på meget lempelige vilkår og ikkegældsskabende instrumenter for de berørte lande; understreger de begrænsninger i den globale finansielle arkitektur og den utilstrækkelige internationale støtte i den henseende; understreger, at disse lande har et presserende behov for flere finansielle ressourcer og et større finanspolitisk råderum for at fremme langt større investering i verdensmålene; bemærker i den forbindelse de igangværende forhandlinger om oprettelse og gennemførelse af en FN-rammekonvention om internationalt skattesamarbejde;

58.understreger, at effektive globale partnerskaber bør baseres på indbyrdes samarbejde og opfylde partnernes fælles mål; understreger vigtigheden af gennemsigtighed, god regeringsførelse og målbare virkninger i alt udviklingssamarbejde;

59.understreger EU's Global Gateways strategiske betydning og potentiale som et flagskibsinstrument, når det drejer sig om at styrke bæredygtige partnerskaber, sikre infrastruktur af høj kvalitet og samtidig fremme internationale standarder og langsigtet økonomisk og social udvikling i partnerlandene;

60.tilskynder til tættere samarbejde med partnerlande, internationale finansielle institutioner, regionale udviklingsbanker og lokale aktører for at koordinere udviklingsbestræbelser, undgå overlapning af tiltag og maksimere virkningen til støtte for 2030-dagsordenen, navnlig i områder, der er skrøbelige og påvirket af konflikter og fordrivelser; understreger, at programmer for udviklingssamarbejde bør omfatte klare konsekvensanalysemekanismer og deltagelsesbaseret overvågning, der inddrager lokale interessenter;

61.gentager, at verdensmålene for bæredygtig udvikling er den eneste globalt vedtagne og brede ramme med målsætninger vedrørende de store udfordringer, som såvel udviklede lande som udviklingslande står over for, og på nuværende tidspunkt udgør det bedste tilgængelige redskab til at tackle deres grundlæggende årsager; bekræfter på ny, at de mindst udviklede lande og lavindkomstlande som de mest sårbare grupper af lande har brug for øget global støtte for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling; opfordrer EU til fortsat at spille en rolle og at styrke denne i drøftelserne på det Politiske Forum på Højt Niveau i 2026 for at bane vej for fremskyndet handling i lyset af fristen for 2030-dagsordenen og for at fremme en fremadskuende dagsorden for global bæredygtig udvikling, der rækker ud over 2030;

62.opfordrer EU og medlemsstaterne til at udarbejde gennemførelsesplaner med konkrete frister for opfyldelsen af de verdensmål for bæredygtig udvikling, som indeholder ambitiøse mål efter 2030; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at gå forrest med et godt eksempel og udarbejde en omfattende strategi ledsaget af en struktureret gennemførelsesplan for verdensmålene for bæredygtig udvikling; glæder sig over EU's første frivillige revision af gennemførelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling i 2023 og mener, at sådanne revisioner bør foretages regelmæssigt;

63.påpeger, at verdensmålene for bæredygtig udvikling også udgør en økonomisk mulighed for at skabe reel trivsel og en bæredygtig og inklusiv økonomi, der fremmer konkurrenceevne, innovation og modstandsdygtighed, hvilket gør det muligt for folk at leve et anstændigt liv, og som samtidig tager fuldt hensyn til planetens grænser, herunder biodiversitet og miljø, inddrager ny teknologi og skaber nye økonomiske sektorer og arbejdspladser; understreger, at omstillingen til en bæredygtig og modstandsdygtig økonomi bør fremme anstændigt arbejde, social beskyttelse og stærke arbejdstagerrettigheder verden over;

64.understreger nødvendigheden af at sikre udviklingsvenlig politikkohærens i henhold til artikel 208 i TEUF, der har til formål at integrere de økonomiske, sociale og miljømæssige aspekter af bæredygtig udvikling i alle faser af den politiske beslutningsproces med henblik på at fremme synergier på tværs af politikområder, udpege og forene potentielle afvejninger samt håndtere de internationale afsmittende virkninger af EU's politikker;

65.fremhæver, at et uafhængigt og tilstrækkeligt finansieret civilsamfund samt lokale myndigheder og lokalsamfund er centrale partnere, når det gælder om at fremme 2030-dagsordenen; understreger behovet for at skabe, understøtte og værne om civilsamfundsmæssige råderum og for at sikre, at civilsamfundsorganisationer, herunder lokale ikkestatslige organisationer, deltager meningsfuldt i opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling og modtager tilstrækkelig langsigtet og fleksibel finansiering, navnlig i lande, hvor det civilsamfundsmæssige råderum indskrænkes;

66.minder om, at kvinder og børn, navnlig piger, rammes uforholdsmæssigt hårdt af økonomiske kriser, begrænset sundhedspleje, klimaændringer, kønsbaseret vold og konflikter, og at vedvarende uligheder fortsat begrænser deres fulde samfundsdeltagelse; understreger behovet for tilstrækkelig og fleksibel finansiering, herunder til lokale organisationer og kvinderettighedsorganisationer, hvoraf mange er ramt af alvorlige finansielle begrænsninger;

67.understreger, at bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst inden for planetens grænser samt konkurrenceevne og innovation og en stærk privat sektor er uundværlige katalysatorer for bæredygtig udvikling og samfundets velfærd, og understreger, at digitalisering, AI og rene teknologier potentielt kan bidrage til at indfri de globale bæredygtighedsmål og derfor bør spille en rolle i EU's udviklingsvision; opfordrer EU til at bruge sin indflydelse til at fremme 2030-dagsordenen for at sikre håndgribelige forbedringer med hensyn til levestandarder, fattigdomsbekæmpelse og udvidelse af mulighederne for de kommende generationer, herunder via øget modstandsdygtighed og innovation;

68.opfordrer til, at de tilsagn, der blev givet på topmødet om fremtiden i 2024, i pagten for fremtiden og på den fjerde internationale konference om udviklingsfinansiering i Sevilla i 2025, omsættes til konkrete foranstaltninger, og til, at investeringerne øges for at lukke finansieringskløften for bæredygtig udvikling; understreger, at en global udviklingsramme efter 2030 skal være ambitiøs og målbar og skal have fokus på at skabe resultater;

69.understreger betydningen af multilaterale aftaler, navnlig miljøaftaler, som effektive rammer for fremme af internationalt samarbejde og af verdensmålene for bæredygtig udvikling og opfordrer EU til at styrke deres gennemførelse og virkninger yderligere;

70.opfordrer til, at EU's flerårige finansielle ramme for perioden 2028-2034 bringes i fuld overensstemmelse med 2030-dagsordenen og bidrager til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger, at EU's engagement i verdensmålene bør støttes med ambitiøse finansielle forpligtelser i den flerårige finansielle ramme for 2028-2034; opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde yderligere finansiering til modvirkning af og tilpasning til klimaændringer samt tab og skader i overensstemmelse med "Baku til Belém-køreplanen", der blev vedtaget på den 29. Partskonference under FN's Rammekonvention om Klimaændringer (COP29);

71.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.