A.der henviser til, at direktiv (EU) 2018/2001 indfører en ramme for håndtering af risikoen for indirekte ændringer i arealanvendelsen for at sikre, at biobrændstoffer, der medregnes i opfyldelsen af dette mål, giver reelle fordele, i henhold til hvilken råmaterialer kan klassificeres som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen;

B.der henviser til, at Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807 fastsatte metoden til fastsættelse af råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, hvorved der jf. forordningens artikel 3 udtrykkeligt stilles krav om, at vurderingen skal baseres på data "siden 2008" og fastsættes en tærskel på 10 % udvidelse til arealer med stort kulstoflager, for at et råprodukt kan klassificeres som et råprodukt med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen; der henviser til, at det i Kommissionens rapport fra 2019 under anvendelse af denne metode og dette referencescenarie blev konstateret, at sojabønnernes andel af udvidelsen til arealer med stort kulstoflager var på 8 %, hvilket er under den kvalificerende tærskel, hvilket betyder, at sojabønner ikke blev klassificeret som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen;

C.der henviser til, at Indonesien og Malaysia indgav WTO-tvister (DS593 og DS600), der anfægtede Unionens ramme for indirekte ændringer i arealanvendelsen, navnlig klassificeringen af palmeolie som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og certificeringsproceduren for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen; der henviser til, at WTO-panelets afgørelse fra januar 2025 stort set var til Unionens fordel, men identificerede specifikke overtrædelser, nemlig manglende rettidig ajourføring af videnskabelige data, mangler i certificeringsproceduren for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen og manglende korrekt meddelelse af foranstaltninger; der henviser til, at panelet fandt fejl i Unionens proceduremæssige svigt og ikke i Unionens valg af, hvilke afgrøder der skal klassificeres som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen;

D.der henviser til, at den delegerede retsakt tilføjer sojabønner til listen over produkter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen sammen med palmeolie på grundlag af ajourførte videnskabelige data, hvilket betyder, at sojabønnebaseret biodiesel helt vil blive udfaset fra at blive medregnet i EU's mål for vedvarende energi senest i 2030;

E.der henviser til, at Parlamentet ikke gør indsigelse mod udfasningsforløbet for palmeolie, hvis klassificering som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen er videnskabeligt robust og ubestridt, eller mod afhjælpningen af mangler i certificeringsproceduren for lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, som begge udgør passende svar på WTO-panelets afgørelse og bør opretholdes i enhver revideret delegeret retsakt;

F.der henviser til, at klassificeringen af sojabønner som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i den delegerede retsakt er baseret på ajourførte videnskabelige data, der afviger fra det 2008-observationsreferencescenario, der er fastsat i artikel 3 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/807, ved at flytte observationsperioden til 2014; der henviser til, at denne ændring i referenceåret ikke er fastsat i WTO-panelets afgørelse, som vedrørte aktualiteten af dataajourføringer snarere end valget af referenceår; der henviser til, at, såfremt det oprindelige referencescenario fra 2008 finder anvendelse som krævet i den eksisterende retlige ramme, sojabønnens andel af udvidelsen til arealer med stort kulstoflager sandsynligvis vil forblive under den kvalificerende tærskel på 10 %, og at sojabønner derfor ikke vil kunne betragtes som råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen;

G.der henviser til, at de ajourførte videnskabelige data, der ligger til grund for sojaklassificeringen, ikke tager højde for dobbeltdyrkningsmetoder inden for sojabønnedyrkning, hvor soja dyrkes som efterafgrøde på arealer, der allerede anvendes til en primærafgrøde inden for samme kalenderår; der henviser til, at denne metodologiske mangel resulterer i en overvurdering af udvidelsen af sojabønneproduktionsområdet og dermed øger sojabønnens beregnede andel af udvidelsen til arealer med stort kulstoflager;

H.der henviser til, at risikoen for indirekte ændringer i arealanvendelsen i forbindelse med dyrkning af sojabønner er geografisk koncentreret i den sydamerikanske produktion; der henviser til, at sojabønnedyrkning i Unionen ikke er drivkraften bag den skovrydning eller omlægning af arealer, som rammen for indirekte ændringer i arealanvendelsen er udformet til at håndtere; der henviser til, at Kommissionen ikke har fremlagt dokumentation for, at dyrkning af sojabønner i Unionen forårsager indirekte ændringer i arealanvendelsen; der henviser til, at klassificeringen af sojabønner produceret i Unionen som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen i mangel af en sådan dokumentation mangler et tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag; der henviser til, at anvendelsen af en globalt udifferentieret klassificering af høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen for sojabønner, uanset deres geografiske oprindelse, er uforholdsmæssig og pålægger EU-producenterne en byrde for så vidt angår emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen, som de ikke har noget ansvar for;

I.der henviser til, at Kommissionens vision for landbrug og fødevarer understreger behovet for at skabe et mere selvforsynende proteinsystem i Unionen; der henviser til, at Unionen kun producerer ca. 6 % af dens sojabønneforbrug, hvilket gør Unionen stærkt afhængig af import; der henviser til, at Kommissionens bebudede EU-proteinplan og de deri erklærede mål, i kombination med målene om åben strategisk autonomi, navnlig har til formål at udvide den indenlandske dyrkning af sojabønner med henblik på at mindske denne afhængighed; der henviser til, at markedet for biobrændstoffer udgør en vigtig økonomisk drivkraft for sojabønnedyrkning i Unionen og for Unionens sojaknusningssektor; der henviser til, at klassificeringen af sojabønner som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen fjerner dette markedsincitament og er i direkte modstrid med målene i EU's proteinplan og Unionens mål om strategisk autonomi;

J.der henviser til, at der gennem knusning af soja både produceres sojamel, som udgør det dominerende produkt og er en væsentlig kilde til animalsk foderprotein, og sojabønneolie, som kun udgør ca. 20 % af sojabønnefrøene og bl.a. anvendes som råmateriale til biobrændstoffer; der henviser til, at den vigtigste økonomiske drivkraft bag dyrkning og forarbejdning af sojabønner er efterspørgslen efter sojabønnemel til dyrefoder snarere end anvendelsen af sojabønneolie i biobrændstoffer; der henviser til, at tilskrivningen af ekspansionsdynamikken i sojabønnedyrkning primært til sojabønneolie, der anvendes i biobrændstoffer, derfor giver et misvisende billede af den økonomiske virkelighed i sektoren og overvurderer den indvirkning af risiko for indirekte ændringer, der er forbundet med sojabiodiesel; der henviser til, at devalueringen af sojabønneolie som følge af tabet af afsætningsmuligheder på markedet for biobrændstoffer vil forringe knusningsmargenerne og reducere den økonomiske levedygtighed af den indenlandske sojaknusning; der henviser til, at dette vil tvinge Unionen til at erstatte op til 4,8 mio. ton indenlandsk produceret sojamel med import fra tredjelande, øge afhængigheden af proteinimport, øge foderomkostningerne og flytte værdiskabende industrielle aktiviteter uden for Unionen; der henviser til, at de anslåede økonomiske konsekvenser for sektoren beløber sig til ca. 36 mio. EUR i tab for Unionens sojalandbrugere, 120 mio. EUR for Unionens knusere og op til 1,3 mia. EUR for Unionens biodieselindustri;

K.der henviser til, at sojabønnen er en kvælstofbindende afgrøde, der mindsker afhængigheden af kemisk kvælstofgødning og bidrager positivt til vekseldrift og jordbundens sundhed; der henviser til, at modvirkning af dyrkning af sojabønner i EU vil øge Unionens afhængighed af importeret kunstgødning, hvilket er i strid med Unionens mål for modstandsdygtighed i forsyningskæden for gødning, som er blevet mere presserende i forbindelse med forsyningsafbrydelserne efter Ruslands invasion af Ukraine;

L.der henviser til, at aftalen om ren industri opfordrer til en konkurrencedygtig, dekarboniseret industriel økonomi, der understøttes af en bred og diversificeret vifte af rene brændstoffer og råmaterialer; der henviser til, at reducering af den tilgængelige kurv af råmaterialer til biobrændstoffer ved at fjerne sojabønner vil indsnævre Unionens forsyningsgrundlag for dekarbonisering af transportsektoren, øge prisvolatiliteten og forsyningssårbarheden og være uforenelig med den teknologineutrale og forsyningssikre tilgang, som Unionens mål for konkurrenceevne kræver;

M.der henviser til, at konkurrenceevnekompasset udpeger reduktionen af strategisk afhængighed og styrkelsen af Unionens industri- og forarbejdningskapacitet som værende centrale EU-prioriteter; der henviser til, at klassificeringen af sojabønner som høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen øger snarere end reducerer Unionens strategiske afhængighed i både protein- og biobrændstofsektoren;