<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0259</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Kommissionens 2025-rapport om Ukraine</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0172/2026 - Ordfører: Michael Gahler)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 8. juli 2026 om Kommissionens 2025-rapport om Ukraine (2025/2259(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sine tidligere beslutninger om Ukraine,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 24. juni 2022 om tildeling af kandidatstatus til Ukraine, af 15. december 2023 om godkendelse af indledningen af tiltrædelsesforhandlinger og af 20. marts 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 11. marts 2026 om EU's udvidelsesstrategi<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P10_TA(2026)0077.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 21. januar 2026 om gennemførelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik – årlig betænkning 2025<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P10_TA(2026)0013.</FIELD></FOOTNOTE> og til sin beslutning af 11. marts 2026 om EU's udvidelsesstrategi<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P10_TA(2026)0077.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Ukrainefaciliteten og planen for Ukraine,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til den fælles erklæring af 11. december 2025 fra kommissær Marta Kos og Ukraines vicepremierminister Taras Katjka,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til, at Ukraines køreplaner for retsstatsprincippet, reform af den offentlige forvaltning og de demokratiske institutioners funktionsmåde samt handlingsplanen for beskyttelse af rettigheder for personer tilhørende nationale mindretal i Ukraine blev vedtaget i maj 2025,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til det nationale program for tilnærmelse til EU-retten, der blev vedtaget af Ukraines regering den 1. april 2026,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 4. november 2025 med titlen "Ukraine 2025 Report" (SWD(2025)0759) og til den ledsagende meddelelse fra Kommissionen med titlen "Meddelelse om EU's udvidelsespolitik 2025" (COM (2025) 0690),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 55,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A10-0172/2026),
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at Parlamentet på det kraftigste fordømmer den russiske angrebskrig mod Ukraine, som er en åbenlys krænkelse af FN-pagten og folkerettens grundlæggende principper og af den humanitære folkeret, som det fremgår af de udbredte og systematiske krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, deportationer af tusindvis af ukrainere til russisk territorium, navnlig børn, og henviser til, at disse gerninger fordrer, at gerningsmændene stilles til ansvar og retfærdigheden sker fyldest; der henviser til, at Parlamentet støtter op om Ukraines ret til suverænitet, uafhængighed og territorial integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser; der henviser til, at det var Rusland, der invaderede Ukraine, og at Rusland vil kunne bringe den brutale krig, det fører mod et naboland, til ophør når som helst;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at Rusland med politisk, materiel og militær støtte fra sine allierede – navnlig Belarus, Iran og Nordkorea, tillige med støtte fra Kina – har ført en ulovlig, uprovokeret og uberettiget uindskrænket angrebskrig mod Ukraine siden den 24. februar 2022; der henviser til, at Ruslands krig mod Ukraine begyndte i 2014 med den ulovlige besættelse og annektering af Krimhalvøen og den efterfølgende besættelse af dele af regionerne Donetsk og Luhansk;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at Ruslands seneste og vedvarende krænkelser af europæiske staters suverænitet bekræfter, at landets mål rækker langt ud over Ukraine, og at Rusland udgør en eksistentiel trussel mod Europas frihed og demokrati;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at Rusland på trods af bred international fordømmelse og hidtil usete sanktioner optrapper sin krigsindsats gennem målrettede angreb på kritisk energiinfrastruktur, beboelsesejendomme og civil infrastruktur samt kulturarv og religiøse kultseværdigheder såsom Petjerskaklostret; der henviser til, at millioner af mennesker i Ukraine udholdt den afvigte vinters kuldegrader til trods for begrænset adgang til elektricitet, opvarmning og rindende vand; der henviser til, at de miljøødelæggelser, som Rusland har forårsaget i løbet af de seneste fire år, også har haft ødelæggende konsekvenser for Ukraines naturressourcer og kritiske økosystemer og for befolkningens sundhed, levebrød og sikkerhed;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at over 4 millioner ukrainere som følge af den russiske invasion i øjeblikket bor i EU-medlemsstater under den midlertidige beskyttelsesmekanisme og nyder godt af opholdsret, adgang til arbejdsmarkedet, bolig, lægehjælp, social bistand og uddannelse til deres børn;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at Ukraine ved at forsvare sig mod Rusland bidrager væsentligt til Den Europæiske Unions sikkerhed; der henviser til, at EU og dets medlemsstater fortsat er den største yder af finansiel, økonomisk, militær og humanitær bistand til Ukraine siden begyndelsen på den russiske uindskrænkede invasion; der henviser til, at EU og dets medlemsstater siden starten på den russiske invasion har ydet militærbistand for 75 mia. EUR til Ukraine; der henviser til, at støtten til Ukraine også skal bidrage til at styrke den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle base (EDTIB) og EU's strategiske autonomi og ikke må føre til øget afhængighed af eksterne aktører;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at Den Russiske Føderation siden begyndelsen af den ulovlige og vedvarende besættelse af dele af Ukraines territorium i februar 2014 har begået vedvarende og udbredte krænkelser af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i de midlertidigt besatte områder;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at Ukraine og internationale organer har dokumenteret hundredvis af tilfælde af, at russiske styrker har henrettet ukrainske krigsfanger; der henviser til, at sådanne henrettelser udgør alvorlige krænkelser af folkeretten og menneskerettighederne og udtrykkeligt defineres som krigsforbrydelser i henhold til Genèvekonventionerne og Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at mindst 20 000 og muligvis op til 35 000 ukrainske børn er blevet tvangsdeporteret til Rusland og Belarus eller tilbageholdt i de midlertidigt besatte ukrainske områder;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at Det Internationale Center for Retsforfølgning af Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine samt skadesregistret for Ukraine er blevet oprettet i Haag som reaktion på Ruslands angrebskrig, og at Den Særlige Domstol for Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine er i færd med at blive oprettet; der henviser til, at Kommissionen har vedtaget et forslag om at indlede processen for, at Den Europæiske Union kan blive stiftende medlem af Den Særlige Domstol; der henviser til, at Den International Straffedomstol har rejst tiltale mod Vladimir Putin og Marija Lvova-Belova for krigsforbrydelser; der henviser til, at der vil blive nedsat en International Kravskommission for Ukraine i tilknytning til det 135. møde i Europarådets Ministerkomité i Chișinău i Moldova den 14. maj 2026; der henviser til, at Kravskommissionen vil styrke kapaciteten til at retsforfølge internationale forbrydelser begået i og mod Ukraine og til at værne om Ukraines ret til fuld erstatning for de ødelæggelser og den tort, som Ruslands forbrydelser har påført;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at Ukraine har udvist en bemærkelsesværdig vedholdenhed i sine fremskridt hen imod EU-medlemskab, til trods for den igangværende russiske angrebskrig, som har resulteret i tusindvis af dødsfald, påført overlevende, de pårørende til ofrene, krigsveteraner, deres familier og civilsamfundet dybe traumer og forvandlet mange byer og essentiel civil infrastruktur til ruinhobe, og idet en del af det ukrainske territorium fortsat er under russisk besættelse;
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>minder om, at Ukraine ikke blot kæmper for retten til at være et frit samfund og selv vælge sine alliancepartnere, og heller ikke blot for sin suverænitet, fred, stabilitet og sikkerhed, men også for at bevare landets grundlæggende demokratiske element, som er under et eksistentielt pres; der henviser til, at det ukrainske demokratis ukuelighed i sidste ende ikke kun vil blive bedømt på dets evne til at modstå ekstern aggression, men også på dets vilje til at beskytte pluralisme, inklusivitet, åbenhed og den politiske mangfoldighed i landet;
</CONS><CONS>
<NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at Ukraines europæiske integration er en strategisk investering i fred, sikkerhed, demokrati og velstand for hele kontinentet; der henviser til, at EU's urokkelige opbakning til Ukraines suverænitet, territoriale integritet og uafhængighed ikke afhænger af hastigheden af landets europæiske integration;
</CONS><CONS>
<NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at Københavnskriterierne ikke kun indeholder krav om formel tilpasning til EU-retten, men også af en virkningsfuld gennemførelse af og garantier for grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstatsprincippet; der henviser til, at hvert lands vej mod EU-integration skal vurderes ud fra de foreliggende kendsgerninger, og at intet land i så henseende bør sammenkobles med et andet eller behandles som en del af en pakke;
</CONS><CONS>
<NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at Ukraine fortsat bestræber sig på at tilpasse sin lovgivning til gældende EU-ret og har fastholdt sin indsats til at gennemføre reformer på trods af den russiske invasion; der henviser til, at Ukraine i 2025 nåede op på 84 % gennemførelse af den EU-ukrainske associeringsaftale<FOOTNOTE><FIELD> Associeringsaftale mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Ukraine på den anden side (ELI: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:22014A0529(01)).</FIELD></FOOTNOTE>;
</CONS><CONS>
<NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen har bekræftet, at Ukraine har afsluttet den bilaterale screeningproces for alle forhandlingskapitler og er parat til at åbne alle forhandlingsklynger, begyndende med grundprincipklyngen;
</CONS><CONS>
<NO.P>Q.</NO.P>der henviser til, at der vitterligt er gjort fremskridt, men at en endnu større indsats er nødvendig for at styrke retsstatsprincippet i Ukraine og bekæmpe korruption;
</CONS><CONS>
<NO.P>R.</NO.P>der henviser til, at sikring af en gennemsigtig og ansvarlig anvendelse af international støtte og EU's finansielle støtte og fremtidige genopbygningsmidler kræver robuste, uafhængige og velfungerende korruptionsbekæmpelsesinstitutioner såvel som effektivt demokratisk tilsyn, der inddrager civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter;
</CONS><CONS>
<NO.P>S.</NO.P>der henviser til, at internationale eksperter, der arbejder i dommerudvælgelseskommissioner, har bidraget til at opbygge offentlighedens tillid til retsvæsenet ved at styrke dommerstandens uafhængighed; der henviser til, at internationale eksperters deltagelse i udvælgelsen af den Høje Kvalifikationskommission for dommere sluttede den 1. juni 2025;
</CONS><CONS>
<NO.P>T.</NO.P>der henviser til, at Ukraines demokratiske institutioner har udvist tilpasningsevne ved, til trods for den igangværende russiske aggression og den militære undtagelsestilstand, fortsat at tjene borgernes interesser og gennemføre EU-tiltrædelsesrelaterede reformer; der henviser til, at Europa-Parlamentet glæder sig over tegn på, at forberedelserne til valg kan begynde, når den militære undtagelsestilstand er ophævet, og sikkerhedssituationen gør det muligt at afholde valg i overensstemmelse med internationale standarder: der henviser til, at Ukraine bør fortsætte bestræbelserne på at beskytte sit demokrati, sørge for gennemsigtighed og sikre magtbalancen;
</CONS><CONS>
<NO.P>U.</NO.P>der henviser til, at civilsamfundet fortsat er et bærende element i Ukraines modstandskraft og demokrati, selv om tilfælde af pres mod aktivister og fagforeninger giver anledning til bekymring og kræver indgreb fra statsligt hold;
</CONS><CONS>
<NO.P>V.</NO.P>der henviser til, at EU-integration nyder udbredt tilslutning i det ukrainske samfund og landets institutioner og fortsat er en grundlæggende drivkraft for Ukraines demokratiske udvikling; der henviser til, at Ukraines EU-medlemskab også vil styrke selve Unionen ved at bidrage til dens geopolitiske modstandsdygtighed, øge dens økonomiske potentiale og styrke dens engagement i fælles værdier som demokrati, retsstatsprincippet og frihed;
</CONS><CONS>
<NO.P>W.</NO.P>der henviser til, at den seneste Eurobarometerrapport om udvidelse viser, at 56 % af EU-borgerne støtter yderligere udvidelse af Den Europæiske Union, og at Ukraine er det kandidatland, som flest EU-borgere ønsker skal tiltræde EU, når samtlige medlemskabskriterier er opfyldt;
</CONS><CONS>
<NO.P>X.</NO.P>der henviser til, at den fælles erklæring, der blev undertegnet den 11. december 2025 mellem kommissær Marta Kos og vicepremierminister Taras Katjka (den såkaldte Kos-Katjka-plan), er en 10-punktsplan for prioriterede reformer, der skal gennemføres inden udgangen af 2026; der henviser til, at disse reformer vedrører styrkelse af retsstatsprincippet, retslige procedurer og de korruptionsbekæmpende institutioners uafhængighed; der henviser til, at en fuldstændig og utvetydig gennemførelse af disse skridt vil være et vigtigt konkret tilsagn fra Ukraines side; der henviser til, at tænketanke vurderer gennemførelsen af den fælles erklæring til at være på ca. 15 % i midten af 2026;
</CONS><CONS>
<NO.P>Y.</NO.P>der henviser til, at Rusland vedbliver med og intensiverer sine bestræbelser på at retfærdiggøre sin aggression mod Ukraine gennem bevidst historieforfalskning, manipulation af de historiske udlægninger, strategisk brug af religiøse, kulturelle og værdibaserede narrativer, der har til formål at forvride den offentlige debat, benægte og delegitimere Ukraines nationale identitet, suverænitet og selvstændighed som stat samt forhindre Ukraines tiltrædelse af Den Europæiske Union; der henviser til, at sådanne aktiviteter er i overensstemmelse med den russiske militærdoktrin, som blev godkendt den 25. december 2014, og efterfølgende strategiske dokumenter, herunder Ruslands "nationale sikkerhedsstrategi", der blev godkendt af præsident Vladimir Putin den 31. december 2015, og som fremhæver beskyttelsen af såkaldte "traditionelle russiske åndelige og moralske værdier" mod, hvad der opfattes som vestlig indflydelse; der henviser til, at denne tilgang er blevet yderligere styrket i den "nationale sikkerhedsstrategi" fra 2021, som gav beskyttelsen af "traditionelle værdier", fremme af begrebet "Russkij mir" ("den russiske verden") og beskyttelsen af såkaldte "landsmænd i udlandet" status af centrale nationale sikkerhedsprioriteter og dermed demonstrerede den vedvarende og systematiske brug af kulturelle, religiøse og civilisatoriske narrativer som redskaber til geopolitisk indflydelse og begrundelse for aggressionen mod Ukraine;
</CONS><CONS>
<NO.P>Z.</NO.P>der henviser til, at over 3 millioner ukrainere ifølge Ukraines ministerium for socialpolitik anerkendes som havende et eller flere handicap, og at dette antal forventes at stige med 17 000 hver måned, hovedsagelig på grund af den igangværende krig;
</CONS><CONS>
<NO.P>AA.</NO.P>der henviser til, at Rusland har forårsaget miljøødelæggelser med voldsomme konsekvenser for Ukraines naturressourcer, kritiske økosystemer og folks sundhed, levebrød og sikkerhed; der henviser til, at grøn genopretning handler om at afhjælpe disse ødelæggelser og spore Ukraine ind på en ny vej hen imod miljømæssig og social bæredygtighed, der er tilpasset gældende EU-ret på miljøområdet;
</CONS><CONS>
<NO.P>AB.</NO.P>der henviser til, at en undersøgelse fra 2024 foretaget af Kyiv Internationale Institut for Sociologi bekræftede, at det ukrainske samfunds holdning til LGBTIQ+-personer fortsat overvejende var neutral eller positiv, idet over 70 % af de adspurgte gik ind for lige rettigheder for LGBTIQ+-personer;
</CONS><CONS>
<NO.P>AC.</NO.P>der henviser til, at Ruslands krig mod Ukraine har medført voldsomme menneskelige lidelser og ødelæggelser, og at omfanget af de menneskelige krænkelser gør det bydende nødvendigt, at der opnås en retfærdig, bæredygtig og varig fred;
</CONS><CONS>
<NO.P>AD.</NO.P>der henviser til, at den nye lov om offentlige udbud, der blev vedtaget af Ukraines Verkhovna Rada den 27. maj og trådte i kraft den 24. juni 2026, i vid udstrækning er blevet betragtet som en reel reform, der bringer den i overensstemmelse med EU-lovgivningen og indfører garantier for gennemsigtighed og bekæmpelse af korruption i forbindelse med store udbud; der henviser til, at vedtagelsen af denne lovgivning frigjorde 3,4 mia. USD fra Verdensbanken til direkte budgetstøtte til Ukraine;
</CONS><CONS>
<NO.P>AE.</NO.P>der henviser til, at EU den 15. juni 2026 indledte tiltrædelsesforhandlinger med Ukraine og Moldova om den første såkaldte grundprincipklynge, der består af følgende kapitler: retsvæsenet og grundlæggende rettigheder (23), retfærdighed, frihed og sikkerhed (24), offentlige indkøb (5), statistikker (18) og finanskontrol (32); der henviser til, at forhandlingerne om grundprincipklyngen er de første, der indledes, og de sidste, der afsluttes i tiltrædelsesforhandlinger, og at fremskridtene heri er afgørende for det overordnede forhandlingstempo;
</CONS><CONS>
<NO.P>AF.</NO.P>der henviser til, at forskellige medlemsstater har rundsendt uofficielle dokumenter om dynamikken i Ukraines tiltrædelse af EU og muligheder for at styrke fremtidige EU-tiltrædelsestraktater;
</CONS><CONS>
<NO.P>AG.</NO.P>der henviser til, at den fælles analyse fra Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Ukraines center for bekæmpelse af desinformation har identificeret russiske FIMI-strategier og operationer med henblik på at undergrave og udhule den offentlige støtte til Ukraines EU-tiltrædelsesproces i både Ukraine og EU;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT>I.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Status vedrørende den russiske angrebskrig og EU's sanktioner</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>fordømmer på det allerkraftigste Ruslands igangværende, ulovlige angrebskrig mod Ukraine og gentager, at det står helt og fuldt solidarisk med det ukrainske folk og i sin opbakning til Ukraines uafhængighed, suverænitet og territoriale integritet inden for dets internationalt anerkendte grænser; fastslår sin politiske kurs om ikke at anerkende de områder i Ukraine, som Rusland ulovligt og midlertidigt har besat, herunder Krim;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>kræver, at Rusland øjeblikkeligt og betingelsesløst indstiller alle militære aktiviteter i og mod Ukraine og trækker alle sine styrker og alt sit militære udstyr tilbage fra hele Ukraines område inden for dets internationalt anerkendte grænser, herunder dets territorialfarvand; fremhæver, at det ukrainske folk, der har udvist stort mod, har betalt den højeste pris for at beskytte Ukraine og dermed Europas sikkerhed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>udtrykker sin dybeste sympati og fulde solidaritet med alle dem, der er berørt af Ruslands angrebskrig mod Ukraine, herunder medlemmer af de væbnede styrker, veteraner, de pårørende til de faldne og sårede, internt fordrevne, flygtninge og alle civile, der lider under de alvorlige humanitære, sundhedsmæssige, psykologiske, sociale og økonomiske konsekvenser af krigen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>fordømmer Den Russiske Føderations udbredte og systematiske angreb på den ukrainske civilbefolkning, navnlig gennem angreb på kritisk energi- og vandinfrastruktur, som udgør åbenlyse overtrædelser af krigens love;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>fordømmer på det kraftigste de alvorlige overgreb mod ukrainske børn, herunder mord, mishandling, tvungen overførsel og deportation samt ulovlig adoption, ændring af deres personoplysninger og begrænsning af kontakten med deres familier; fordømmer endvidere tvangsrussificeringen af dem og at de udsættes for militærpatriotisk træning, krigspropaganda og militarisering; opfordrer til, at de bortførte børn sendes tilbage øjeblikkeligt, betingelsesløst og på sikker vis, og opfordrer EU til at prioritere børns mentale sundhed som et særligt element i sin genopretningsstøtte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge støtten til de ukrainske myndigheder såvel som til internationale og ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med at dokumentere disse forbrydelser og identificere, få tilbagesendt, reintegrere, rehabilitere og yde støtte til de berørte børn; glæder sig over det stigende engagement i den internationale koalition for ukrainske børns tilbagevenden som en central platform for koordineret international indsats med henblik på tilbagevenden af ulovligt deporterede og tvangsforflyttede ukrainske børn;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>fordømmer den drastiske forværring af menneskerettighedssituationen i de russisk besatte områder, der er præget af vilkårlige tilbageholdelser og forsvindinger, tortur, tvungen russisk statsborgerskab og mobilisering af ukrainske borgere, henrettelser af krigsfanger og ulovlige deportationer; bekræfter igen på det kraftigste den umistelige ret for alle ukrainere, der er blevet tvangsfordrevet som følge af Ruslands aggression, til sikkert, frivilligt og uden forhåndsbetingelser at vende tilbage til deres hjem efter den fulde afslutning af besættelsen og genoprettelse af Ukraines territoriale integritet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>fordømmer på det kraftigste Ruslands ulovlige okkupationsregimente i de midlertidigt besatte områder af Ukraine såvel som den systematiske, ulovlige tilegnelse af offentlig og privat ejendom, plyndring og fjernelse af ukrainske kulturejendom og kulturarv, ødelæggelse af økonomiske aktiviteter og udnyttelse af disse områder til egne politiske og økonomiske formål;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>fordømmer på det kraftigste Ruslands rekruttering af udenlandske statsborgere, herunder fra tredjelande, til at blive indsat på fronten mod Ukraine, ofte gennem en vildledende praksis og udnyttelse af sårbare socioøkonomiske forhold; understreger, at denne praksis er at regne for menneskehandel og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer EU og dets medlemsstater til sammen med internationale partnere at bekæmpe denne praksis, herunder gennem sanktioner, bevidstgørelse og støtte til ofre, og opfordrer indtrængende tredjelande til at forhindre en sådan rekruttering;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>fordømmer Ruslands umenneskelige behandling af ukrainske krigsfanger, herunder tortur og henrettelser, i strid med krigens love, og opfordrer til, at de øjeblikkeligt og betingelsesløst løslades; opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at intensivere indsatsen, herunder gennem diplomatiske og retlige midler, for at sikre overholdelse af folkeretten og udvirke yderligere krigsfangerudvekslinger; opfordrer Den Internationale Røde Kors Komité til fuldt ud at udøve sit mandat i henhold til den humanitære folkeret til at sikre uhindret og regelmæssig adgang til alle steder, hvor ukrainske krigsfanger og ulovligt tilbageholdte civile tilbageholdes; bemærker, at Ukraine fortsat opfylder sine forpligtelser i henhold til folkeretten i sin behandling af krigsfanger;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge den sundhedsrelaterede bistand betydeligt og sikre, at rehabiliteringsbehovene afspejles fuldt ud i EU's støtterammer; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at opretholde og om nødvendigt udvide støtten til ukrainske flygtninge, der i øjeblikket opholder sig i medlemsstaterne, samt til internt fordrevne personer i Ukraine;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>opfordrer EU og medlemsstaterne til at bekæmpe russisk desinformation om sin angrebskrig og Ukraines EU-tiltrædelsesproces gennem yderst skærpende begrænsninger af aktiviteter, der er knyttet til russiske statskontrollerede medieorganisationer og disses bidragydere, i alle EU's medlemsstater, udvide relevante individuelle sanktionslister, retsforfølge personer der medvirker til statsdrevet propaganda, styrke digitale færdigheder, fremme faktabaseret information med særligt fokus på de lande uden for Europa, som den russiske propaganda specifikt rettes mod, og gøre SoMe-platforme ansvarlige for at sprede skadeligt indhold gennem streng håndhævelse af forordningen om digitale tjenester<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1, http://data.europa.eu/eli/reg/2022/2065/oj).</FIELD></FOOTNOTE>;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>understreger på det kraftigste Ukraines naturlige ret til selvforsvar i overensstemmelse med artikel 51 i FN-pagten, herunder Ukraines ret til som led i udøvelsen af en defensiv kamp at angribe legitime mål på aggressorens, Ruslands, område; noterer sig med dyb bekymring reduktionen af USA's militære bistand med 99 % i 2025; roser derfor NATO's initiativ til at opstille en Liste over Prioriterede Fornødenheden til Ukraine såvel som NATO's sikkerhedsbistand og uddannelse til Ukraine (NSATU-missionen); glæder sig over det lederskab, som EU og dets medlemsstater udviser ved at være de primære ydere af finansiel og militær støtte til Ukraine, herunder gennem militærtræninginitiativerne fra EU's militære bistandsmission til støtte for Ukraine og finansieringen og ydelsen af militær støtte såsom luftforsvarssystemer og langtrækkende angrebskapabiliteter; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge deres bistand til at understøtte Ukraines ret til selvforsvar; fremhæver, at tilstrækkelig og forudsigelig militær bistand, herunder adgang til finansiering af våbenproduktion, støtte til en sådan produktion uden for Ukraine og samarbejde mellem EDTIB og den ukrainske forsvarsindustri er afgørende for, at Ukraine virkningsfuldt kan opretholde sit forsvar mod den russiske aggression, navnlig i lyset af den drastisk reducerede amerikanske militære bistand;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>noterer sig, at tempoet i de russiske territoriale erobringer i Ukraine aftog i 2026, og at Ukraine generobrede territorium i april 2026, samtidig med at Rusland led særligt store tab; er overbevist om, at Ukraine både kan og må sejre i krigen, og at krigens udfald langt fra er givet; mener derfor, at vedvarende og øget militær støtte fra EU kan have en afgørende indvirkning på slagmarken; opfordrer medlemsstaterne til at handle hurtigere og mere beslutsomt, herunder ved mærkbart at optrappe og fremskynde leveringen og finansieringen af våben og ammunition til Ukraine;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>opfordrer nærmere bestemt indtrængende Tyskland til at sende langtrækkende Taurus-missiler til Ukraine og opfordrer andre medlemsstater til hurtigst muligt at forsyne Ukraine med yderligere luftforsvarsmidler, herunder Patriot-systemer og tilhørende missiler, SAMP/T-, NASAMS-, IRIS-T- og HAWK-systemer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>glæder sig over de internationale diplomatiske bestræbelser på at bringe krigen til ophør og roser Ukraines konstruktive tilgang; understreger dog, at fredsforhandlinger forudsætter, at der først indgås en holdbar våbenhvile; understreger, at enhver fred skal være retfærdig, holdbar og fuldt ud respektere Ukraines suverænitet og territoriale integritet; understreger, at den fredsaftale, der måtte blive indgået, hverken bør skade ukrainske eller europæiske strategiske interesser eller begrænse Ukraines evne til at forsvare sig og vælge sine sikkerhedsmæssige og politiske alliancer uden at skulle indhente russisk godkendelse; understreger, at den skal være baseret på fuld respekt for folkerettens principper, retsforfølgelse for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og aggressionsforbrydelsen samt på russiske krigsskadeserstatninger for de massive ødelæggelser, landet har påført Ukraine; fremhæver, at den bør omfatte et tilsagn fra Rusland om øjeblikkeligt at indstille sin hybride krigsførelse mod EU og dets partnere, herunder Ukraine, og også bør omfatte tilbagesendelse af alle kidnappede ukrainske børn og fængslede ukrainske civile og en fuldstændig udveksling af krigsfanger, herunder de jordiske rester af faldne soldater; indskærper, at enhver sådan fredsaftale skal suppleres af solide og troværdige sikkerhedsgarantier til Ukraine, der svarer til niveauet i artikel 5 i Washingtontraktaten og til artikel 42, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union, så snart krigstilstanden formelt er ophørt; anerkender, at man fra ukrainsk side betragter EU-tiltrædelse som en vigtig sikkerhedsgaranti, ikke mindst i lyset af artikel 42, stk. 7, i TEU;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>gentager, at kun Ukraine kan fastlægge betingelserne for en fredsaftale, der er acceptabel for dets befolkning; fastholder, at ingen beslutning om Ukraine må træffes uden om Ukraine, og at ingen beslutning om Europa må træffes uden om Europa; indskærper på ny, at enhver aftale, der har til formål at bringe Ruslands angrebskrig mod Ukraine til ophør, rækker langt ud over Rusland og Ukraine og har vidtgående konsekvenser for den europæiske sikkerhedsorden som helhed; understreger, at en sådan aftale kun kan indgås med deltagelse af EU og dets medlemsstater; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsøge muligheden for at udpege og behørigt bemyndige en europæisk forhandler på højt plan med et præcist defineret mandat til at repræsentere EU og dets medlemsstater i diplomatiske drøftelser; opfordrer Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Rådet til i samarbejde med Ukraine og i samråd med medlemsstaterne at udvikle et strategisk scenariedokument for en sikkerheds- og samarbejdsstruktur for det europæiske kontinent til efter krigen, og som skal afspejle de lektier, der er lært af fortiden, og indeholde potentielle parametre for fremtidige forbindelser med Rusland efter krigens afslutning, herunder spørgsmål om sikkerhed, energi, grænser, ansvarlighed og erstatning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>finder det dybt beklageligt, at Putin ikke har vist sig villig til at arbejde hen imod varig fred og kun bruger sine diplomatiske kontakter med USA som led i en psykologisk krigsførelse, der har til formål at svække den internationale støtte til Ukraine; gentager i den forbindelse behovet for at øge presset på Rusland og fordømmer den amerikanske beslutning om delvise lempelse af sanktionerne mod Rusland såvel som den amerikanske tilgang med at gøre USA's sikkerhedsgarantier for Ukraine betinget af ukrainsk tilbagetrækning fra Donbas; minder om, at en diplomatisk indsats, hvor man plejer direkte forbindelser med Rusland uden at udøve noget reelt pres, og offentligt give afkald på betydelige pressionsmidler, neddrosler den militære støtte, afviser yderligere og endda ophæver sanktioner mod Rusland, afpresser Ukraine til at give amerikanske virksomheder præferenceadgang til genopbygning og adgang til naturressourcer og forsøger at tvinge Ukraine til at gøre territoriale indrømmelser og give afkald på sin legitime ret til selvforsvar, er dømt til at mislykkes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>glæder sig over G7-ledernes erklæring fra juni 2026 om Ukraine, herunder tilsagnet om at a) støtte til det nye momentum på slagmarken og dets acceleration, herunder ved at overveje at udvide fordelene ved licenser til at omfatte Ukraine for at muliggøre en stigning i Ukraines militære produktion, og b) øge presset på den russiske krigsøkonomi; opfordrer indtrængende EU og dens medlemsstater til at tage alle nødvendige skridt til at sikre den praktiske gennemførelse;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>fastholder, at EU og dets medlemsstater sammen med deres partnere og allierede skal bidrage til solide og retsligt bindende sikkerhedsgarantier for Ukraine, der vil afskrække Rusland fra nye angreb, og som bør afstives af bindende mekanismer til overvågning af overholdelse, systematisk koordinering af bistand og garanti for vedvarende, langsigtet støtte til Ukraines suverænitet, territoriale integritet og genopbygning; glæder sig over konklusionerne fra mødet i "koalitionen af villige" i Paris den 6. januar 2026; bifalder kraftigt forslaget om en multinational "sikringsstyrke" til Ukraine og tilskynder alle EU's medlemsstater til nøje at overveje, hvordan de bedst kan støtte en sådan styrke; glæder sig over aftalen om at færdiggøre et politisk og juridisk bindende tilsagn om at genoprette fred og sikkerhed i tilfælde af et fremtidigt væbnet angreb fra Ruslands side og en klar ramme for støtte til Ukraine; gentager sin opfordring til en koalition af villige EU-medlemsstater til at undersøge, hvordan der kan oprettes en defensiv, europæisk ledet, integreret luftbeskyttelseszone, hvor der indsættes kampfly til afpatruljering af luftrummet over ubestridte områder i Ukraine for at bidrage til at beskytte ukrainske civile mod vilkårlige angreb på civil infrastruktur, udgøre et proaktivt forsvar mod russisk indtrængen i EU's luftrum og forrykke magtbalancen, så Rusland tvinges til forhandlingsbordet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>20.</NO.P>opfordrer i lyset af behovet for større pres på Rusland til, at der indføres skærpede, mere omfattende og strukturelle sanktioner mod Rusland og dets allierede med det formål at fratage landet de ressourcer, der er nødvendige for at finansiere dets militærmaskine og videreføre dets aggression mod Ukraine, herunder målrettede individuelle sanktioner i henhold til den globale EU-ordning for menneskerettigheder og sanktioner (EU's Magnitskij-lov) mod personer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne; opfordrer til, at sanktionslisterne i højere grad tilpasses ligesindede partneres sanktionslister; opfordrer kraftigt til øget administrativ kapacitet og finansielle ressourcer for at forbedre udformningen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU's sanktioner; fastholder, at ingen sanktioner bør blive ophævet, førend en fredsaftale er forhandlet på plads og holdbart gennemført; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til systematisk at træde op imod problemet med omgåelse af sanktioner; understreger, at sanktionerne har en klar indvirkning på den russiske økonomi, men gentager, at sanktionsordningen skal være bredere og gennemføres på strengere vis, hvis den skal have den nødvendige virkning i form af at begrænse Ruslands midler til dets angrebskrig; opfordrer derfor til en styrkelse og udvidelse af sanktioner rettet mod Ruslands primære indtægtskilder, herunder, men ikke begrænset til, energi-, råvare-, finans- og transportsektoren; opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at samarbejde på koordineret vis om at forbyde handel og kommercielle aktiviteter med Rusland og Belarus, navnlig med fokus på eventuelle produkter og teknologier med potentiel dobbelt anvendelse, og til at forbyde transit af varer til og fra EU via deres områder; opfordrer til et fuldstændigt forbud mod russiske stålprodukter og mod eksport af aluminiumoxid til Rusland;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>21.</NO.P>opfordrer til en intensiveret indsats for at afvikle Ruslands skyggeflådeoperationer, som udgør en betydelig og stigende fare mod sikkerheden til søs og miljøet, navnlig i den strategisk vigtige Østersø; opfordrer i den forbindelse til et tættere samarbejde mellem myndighederne i medlemsstaterne omkring Østersøen for at sikre, at skyggeflådens operationer standses effektivt; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde EU-lovgivningen og udfase al import af russisk LNG og naturgas, idet indtægterne herfra konsekvent er gået til at understøtte den russiske krigsmaskine og modarbejde virkningerne af EU's sanktioner og støtte til Ukraine;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>22.</NO.P>fordømmer kraftigt Den Internationale Olympiske Komités og Den Internationale Paralympiske Komités urimelige beslutninger vedrørende ukrainske atleters ytringsfrihed under OL og handicap-OL i Milano Cortina i 2026, samt beslutningen i forbindelse med VM i svømning om at fjerne sanktionerne mod russiske og belarusiske sportsfolk og Venedig-filmfestivalens beslutning om atter at give russiske kunstnere adgang; fremhæver, at sport og kultur anvendes aktivt af de russiske og belarusiske regimer til statslig propaganda og til at ændre på den offentlige opfattelse af gerningsmændene til grove menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser; udtrykker solidaritet med de ukrainske idrætsudøvere, der er blevet forskelsbehandlet, og opfordrer EU og dets medlemsstater til at sikre fuld anvendelse og håndhævelse af den europæiske konkurrencelovgivning; opfordrer til at forhindre udstedelse af EU-visa til russiske idrætsudøvere og kunstnere, der ikke tager afstand fra Ruslands angrebskrig mod Ukraine;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>II.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Langsigtet finansiel støtte til Ukraine og krigsskadeserstatninger</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>23.</NO.P>roser Kommissionens meddelelse fra januar 2026 om, at den vil yde 90 mia. EUR i kritisk støtte til Ukraines budgetmæssige og militære behov over perioden 2026-2027, og glæder sig over den fleksibilitet, der nødvendigvis indgår i pakken under den undtagelsesordning, der er fastsat i artikel 13, stk. 5, i den foreslåede forordning om oprettelse af støttelånet til Ukraine for 2026 og 2027<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionens forslag af 14. januar 2026 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelsen af støttelånet til Ukraine for 2026 og 2027 (COM(2026)0020).</FIELD></FOOTNOTE>; glæder sig over, at Rådet har løst det dødvande, der forhindrede iværksættelsen af støttelånet til Ukraine og ophævelsen af blokeringen af bistandsfonden for Ukraine under den europæiske fredsfacilitet; opfordrer regeringerne i Ungarn, Slovakiet og Den Tjekkiske Republik til at tage deres fravalg op til revision og deltage i lånegarantierne; glæder sig over den første rate på 3,2 mia. EUR under støttelånet til Ukraine, som blev udbetalt til Ukraine den 25. juni 2026;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>24.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage en mere omfattende, langsigtet og strategisk tilgang til støtte for Ukraine, der peger videre end blot ad hoc-bistandsforanstaltninger; understreger behovet for en struktureret og flerdimensionel EU-strategi, der kombinerer vedvarende militær, økonomisk og industriel støtte; opfordrer i den forbindelse til en betydelig opskalering af den europæiske forsvarsproduktionskapacitet og etablering af koordinerede, paneuropæiske indkøbsmekanismer for at sikre rettidig og tilstrækkelig levering af ammunition og udstyr til Ukraine;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>25.</NO.P>gentager sit faste standpunkt, at Rusland skal betale for de massive ødelæggelser, det har forårsaget i Ukraine; fremhæver nødvendigheden af forudsigelige flerårige finansielle rammer for Ukraine, der vil kunne bistå landet med at dække genopretnings- og forsvarsudgifter under den russiske aggression uden den årligt tilbagevendende usikkerhed; beklager, at Kommissionen og Rådet ikke nåede til enighed om Kommissionens forslag om et krigsskadeserstatningslån<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionens forslag af 13. december 2025 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et erstatningslån til Ukraine og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (COM(2025)3502).</FIELD></FOOTNOTE> ved hjælp af den likviditet, der kan opnås gennem russiske statsejede aktiver, og glæder sig over Rådets opfordringer til Kommissionen om at fortsætte arbejdet med de tekniske og juridiske aspekter af instrumenter til realisering af krigsskadeserstatningslånet baseret på likviditeten fra Ruslands immobiliserede aktiver, med henblik på at dække udgifterne til Ukraines forsvar, genopbygning og krigsskadeserstatninger; bekræfter på ny behovet for at overføre disse aktiver til et særligt SPV-selskab;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>26.</NO.P>glæder sig over aftalen om Europarådets konvention om oprettelse af Den Internationale Kravskommission for Ukraine og opfordrer indtrængende til, at den ratificeres snarest muligt; glæder sig over Kommissionens forslag om at indlede processen til at gøre EU til stiftende medlem af Den Særlige Domstol for Aggressionsforbrydelsen mod Ukraine som et skridt i retning af at sikre, at de skyldige for den militære aggression mod landet drages til ansvar, og til støtte for de internationale håndhævelsesbestræbelser; opfordrer til øget EU-støtte til indsamling og opbevaring af bevismateriale for russiske krigsforbrydelser i Ukraine, herunder en betydelig stigning i den finansielle, tekniske og kriminaltekniske bistand til Ukraines anklage- og efterforskningsmyndigheder i krigsforbrydersager;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>III.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">EU-tiltrædelsesperspektiv og tiltrædelsesforhandlinger </STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>27.</NO.P>glæder sig såre over Ukraines fortsatte engagement i at opfylde kravene til EU-medlemskab og dets evne til at gøre fremskridt på vejen mod tiltrædelse af EU; understreger, at Ukraines evne til at gøre sådanne fremskridt altid skal ses i lyset af den igangværende russiske angrebskrig og dennes negative indvirkning på Ukraines demokratiske processer og offentlige sektor;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>28.</NO.P>bekræfter på ny, at selv om EU's udvidelsesproces fortsat skal være strengt sagligt baseret, objektiv og tage udgangspunkt i Københavnskriterierne og betingelserne i udvidelsesrammen, udgør udvidelse en gensidigt fordelagtig geostrategisk investering i fred, stabilitet og sikkerhed på det europæiske kontinent såvel som en moralsk forpligtelse; understreger derfor, at Ukraines fremtid ligger i EU, og anerkender Ukraines europæiske integration som en strategisk prioritet for Unionen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>29.</NO.P>roser vedtagelsen af Ukraines nationale program for tilpasning af ukrainsk lovgivning til EU-retten som et centralt instrument til struktureret og gennemsigtig planlægning af processen for lovgivningstilpasning, inklusive dets egen ambitiøse tidsplan for gennemførelse af alle nødvendige skridt til at nå referencepunkterne ultimo 2027;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>30.</NO.P>glæder sig over afslutningen af screeningsprocessen for alle klynger og noterer sig Kommissionens og Rådets vurdering af, at Ukraine har gjort betydelige fremskridt hen imod åbningen af forhandlingsklyngerne; glæder sig over Det Europæiske Råds opfordring til Rådet i marts 2026 om snarest muligt at åbne alle forhandlingsklynger og opfordrer Rådet til øjeblikkeligt at følge op på den beslutning og at begynde med den grundlæggende klynge; glæder sig samtidig over Kommissionens og det cypriotiske rådsformandskabs beslutning om at fortsætte forhandlingerne på teknisk plan i forventning om, at der indledes forhandlinger i fremtiden;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>31.</NO.P>opfordrer indtrængende alle medlemsstater, og navnlig den nye ungarske regering, til at ophøre med at nedlægge veto mod åbningen af forhandlingsklynger og ophøre med at bruge Ukraines EU-medlemskabsperspektiver til hjemlige politiske formål og politisk agitation; glæder sig over åbningen af den første grundprincipklynge i tiltrædelsesforhandlingerne og forventer, at de næste klynger vil følge efter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>32.</NO.P>er klar over, at Ukraines eventuelle tiltrædelse af Unionen vil få betydelige budgetmæssige konsekvenser; understreger dog, at størsteparten af genopbygningsomkostningerne forventes at blive dækket af andre midler end fra EU-budgettet og vil, foruden den anseelige nationale indsats, kræve bidrag fra internationale finansielle institutioner, private investeringer og partnerlande; understreger betydningen af at opretholde og yderligere styrke den offentlige opbakning i både medlemsstaterne og Ukraine til udvidelsesprocessen og Ukraines tiltrædelse, hvilket kræver en skræddersyet, faktabaseret formidling på EU-plan og nationalt plan, herunder for at tage hånd om legitime bekymringer vedrørende indvirkningerne på visse økonomiske sektorer og EU-politikker såsom den fælles landbrugspolitik;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>33.</NO.P>opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise maksimal innovativ tænkning for at sikre, at drøftelserne om Ukraines EU-medlemskab ikke bliver en negativ faktor i fredsforhandlingerne, for andre tiltrædelseslande eller i ukrainsk indenrigspolitik; opfordrer medlemsstaterne til at engagere sig aktivt og konstruktivt i drøftelsen af forslag, der har til formål at fremme Ukraines europæiske integration, samtidig med at de afspejler EU's strategiske interesser, tager hensyn til dynamikken i tiltrædelseslandene, herunder Ruslands forsøg på at undergrave offentlighedens støtte til EU-udvidelse og -tiltrædelse, og fremmer Ukraines og det europæiske kontinents fremtidige sikkerhed; gentager sin opfordring til at øge EU's handlekraft gennem forenkling af beslutningsprocesserne såsom indførelse af afstemning med kvalificeret flertal på de mellemliggende trin i udvidelsesprocessen, når der træffes afgørelse om åbning og lukning af individuelle forhandlingsklynger og -kapitler, i fuld overensstemmelse med traktaterne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>34.</NO.P>minder om sin tidligere vedtagne holdning til Volhynien-massakren og beklager præsident Volodymyr Zelenskyjs nylige unødvendige og uprovokerede optrapning af situationen ved at omdøbe en elitemilitærenhed i de ukrainske væbnede styrker efter heltene i den ukrainske oprørshær (UPA); beklager manglen på respekt for de følelser og den sorg, man føler i Polen i forbindelse med de mange titusinder af personer, der anslås at være blevet ofre for UPA, og for disse ofres familier, navnlig i lyset af Polens urokkelige støtte til Ukraines kamp mod den russiske aggression; mener, at denne beslutning undergraver naboskabsforbindelserne og tidligere bestræbelser på at tackle uløste og smertefulde aspekter af bilaterale historiske forbindelser i en ånd af ægte og oprigtig forsoning og ikke er i overensstemmelse med europæiske værdier; opfordrer til nedtrapning og fornyede ærlige bestræbelser på forsoning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>35.</NO.P>mener, at Ukraines samarbejdsbaserede og fremadrettede politik over for en række nabolande, herunder bilæggelse af bilaterale tvister og historisk dialog, bidrager til fremskridt i tiltrædelsesprocessen, og understreger, at tiltrædelsesprocessen ikke bør misbruges til at hindre sagligt baserede fremskridt på den europæiske vej eller til at veje tungere end Unionens bredere strategiske interesser, og at sådanne spørgsmål snarere skal håndteres gennem åben dialog og ægte samarbejde;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>IV.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Demokrati og demokratiske institutioner</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>36.</NO.P>roser den ekstraordinære indsats, som der krigssituationen til trods gøres fra ukrainsk hold for at styrke landets demokratiske institutioner; er imidlertid bekymret over den seneste forværring af forholdet mellem den lovgivende og den udøvende magt; opfordrer indtrængende alle interessenter til at genoprette de konstruktive forbindelser mellem regeringen og Verkhovna Rada og opfordrer alle politiske aktører i Ukraine, navnlig de nuværende magthavere, til at fremme politisk samhørighed og sammenhængende, inklusiv politikudformning, idet det indtrængende opfordrer de ukrainske politiske kræfter til fortsat at stå sammen om landets forsvar og dets vej mod EU-integration; opfordrer således de ukrainske myndigheder til at efterleve princippet om magtens tredeling, flerpartisystemet og inklusivitet, at sikre behørig respekt for lokale myndigheder og selvstyrende organers beføjelser og rettigheder og respekt for retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder mediepluralisme, i tråd med de demokratiske principper og værdier, som ukrainerne så bravt og beslutsomt forsvarer; opfordrer EU's institutioner til at udbygge deres samarbejde med Verkhovna Rada;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>37.</NO.P>understreger den afgørende betydning af intern politisk sammenhold som et bærende element i Ukraines evne til at modstå den vedvarende russiske aggression på lang sigt; gentager endvidere betydningen af at opretholde parlamentarisk pluralisme som en hjørnesten i et demokratisk styre; fremhæver behovet for konstruktivt og meningsfuldt samarbejde mellem alle de parlamentariske politiske kræfter, der er repræsenteret i Verkhovna Rada, med henblik på at styrke den politiske, militære, økonomiske og sociale modstandskraft samt gennemførelsen af EU-tiltrædelseskriterierne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>38.</NO.P>gentager, at Verkhovna Rada er et omdrejningspunkt for, at reformerne kan vedtages hurtigt; understreger vigtigheden af at respektere og styrke Verkhovna Radas institutionelle rolle og støtter de igangværende reformbestræbelser med henblik på at styrke dets lovgivningsmæssige kapacitet, tilsyn med den udøvende magt og ansvarlighed over for offentligheden; beklager dybt, at vedtagelsen af sådanne love er blevet forsinket, og opfordrer Verkhovna Rada og dets medlemmer til at indføre en fremskyndet procedure for hurtig vedtagelse heraf, samtidig med at den parlamentariske kontrol af lovforslag til fulde opretholdes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>39.</NO.P>opfordrer indtrængende den ukrainske regering og oppositionen til aktivt at afsøge udvejer og praktiske fremgangsmåder, herunder nye tilgange til bredt politisk samarbejde, til at samarbejde om at gøre fremskridt med de europæiske reformer i Ukraines EU-tiltrædelsesproces; minder om sine anfægtelser vedrørende restriktionerne på udlandsrejser for Verkhovna Rada-medlemmer og gentager sin henstilling til at ophæve restriktionerne for mandatrelaterede og politiske udlandsrejser for parlamentsmedlemmerne; anbefaler at styrke Verkhovna Radas lovgivningskapacitet, så det bliver i stand til at lave mere gennemarbejdet lovgivning og bekæmpe "lovgivningssværme", hvor flere, lemfældigt udarbejdede lovforslag om samme emne cirkulerer samtidigt i systemet.
</ACTION><ACTION>
<NO.P>40.</NO.P>glæder sig over Ukraines fortsatte deltagelse i Det Østlige Partnerskab og Den Parlamentariske Forsamling Euronest; glæder sig over, at møderne heri også har deltagelse af medlemmer af oppositionen i Verkhovna Rada;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>41.</NO.P>understreger vigtigheden af at nære en konstruktiv politisk kultur og fremme tillidsbaseret samarbejde mellem politiske partier i Ukraine; bemærker, at de ukrainske parlamentsmedlemmer deltager aktivt i Jean Monnet-dialogen for fred og demokrati med Ukraines Verkhovna Rada, og at det i år er 10 år siden, den blev lanceret i oktober 2016; roser dette format som et vedvarende og konstruktivt instrument til dialog mellem partierne, der har hjulpet lederne og alle parlamentariske grupperinger og grupper i Verkhovna Rada med at opbygge konsensus om institutionelle reformer; opfordrer Verkhovna Rada til at indkalde til en yderligere runde for at konsolidere de reformer, der er nødvendige for Ukraines tiltrædelsesproces;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>42.</NO.P>roser Ukraines ekstraordinære indsats for at forberede afholdelsen af demokratiske valg, så snart den militære undtagelsestilstand er ophævet, og fastholder, at der skal gives tilstrækkelig tid til at opfylde de nødvendige standarder og betingelser for frie og retfærdige valg; minder om, at der i overensstemmelse med bredt anerkendte demokratiske principper og med Ukraines forfatning ikke kan afholdes valg i krigstid og under militær undtagelsestilstand, og at valg, for at opfylde internationale standarder, kræver en overordnet set stabil sikkerhedssituation og at der er tid til forberedelser og adgang til information; mener derfor, at den amerikanske regerings pres på Ukraine for at afholde valg, mens den russiske angrebskrig endnu står på, og landet befinder sig i en militær undtagelsestilstand, er upassende, og at dette ikke tjener til at fremme demokratisk legitimitet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>43.</NO.P>anerkender det vigtige arbejde, som udføres af de arbejdsgrupper, der er nedsat af Verkhovna Rada med henblik på at udarbejde lovgivning til det første valg efter krigen; opfordrer EU og medlemsstaterne til at yde bistand til at reformere den ukrainske valglovgivning, herunder fjerne hindringer, der forhindrer tvangsfordrevne personer i at deltage i parlaments- og præsidentvalg, og til at yde økonomisk bistand, navnlig til at sørge for stemmeafgivning uden for Ukraine; anbefaler, at EU fuldt ud støtter og forbereder en langsigtet international valgobservationsmission;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>44.</NO.P>minder om, at Ruslands angrebskrig også føres i informationssfæren og fordømmer på det kraftigste forsøgene fra russisk side på at undergrave legitimiteten af ukrainske institutioner; minder om, at Ruslands informationskrigsførelse har sigte på at svække den offentlige opbakning til Ukraine i europæiske demokratier, herunder gennem støtte til forskellige politiske partier; insisterer derfor på, at Ukraine gives EU-bistand til bekæmpelse af udenlandsk informationsmanipulation og indblanding under sit efterkrigsvalg i lighed med den bistand, der ydes til Republikken Moldova, og opfordrer indtrængende Ukraine og EU til at forene kræfterne til dette formål;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>45.</NO.P>roser genindførelsen af TV-dækning fra parlamentariske forhandlinger, hvad der har styrket Ukraines demokratiske legitimitet; erkender de udfordringer, som er forbundet med at bevare pluralistiske medier under krigstidsforhold; understreger, at eventuelle restriktioner, der indføres under sådanne ekstraordinære omstændigheder, ikke er af permanent karakter og bør revideres og tilpasses regelmæssigt, hvor det er relevant og muligt, i takt med at forholdene udvikler sig; understreger, at forlængelsen af krigen ikke i sig selv berettiger en forlængelse af restriktionerne på ubestemt tid, og at sådanne foranstaltninger, efterhånden som Ukraines modstandsevne styrkes, gradvist bør lempes, så det kun er de foranstaltninger, som er strengt nødvendige og står i et rimeligt forhold til nationale sikkerhedshensyn, der fortsat er gældende;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>V.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Retsstatsprincippet og reformer af retsvæsenet</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>46.</NO.P>roser vedtagelsen af 10-punktsplanen for prioriterede reformer (den såkaldte Katjka-Kos-plan), der blev aftalt mellem EU og Ukraine i december 2025, som et vigtigt skridt i retning af at styrke retsstatsprincippet, fremme reform af retsvæsenet og styrke korruptionsbekæmpelsen; glæder sig over det igangværende arbejde med at gennemføre Katjka-Kos-planen og opfordrer Ukraine til at opnå konkrete resultater så hurtigt som muligt, så centrale reformtiltag bevæger sig videre fra arbejdsgruppestadiet; fremhæver, at gennemførelsesniveauet for planen medio 2026 på ca. 15 %, som målt af de ukrainske tænketanke, bør betragtes som utilfredsstillende for Ukraine;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>47.</NO.P>fremhæver vigtigheden af fuldstændig og rettidig implementering, herunder gennem klart definerede milepæle, målbare indikatorer og effektive tilsynsmekanismer; udtrykker bekymring over de begrænsede fremskridt på visse prioriterede områder og opfordrer indtrængende de ukrainske myndigheder til at fremskynde gennemførelsen på grundlag af klare referencemærker og et vedvarende politisk engagement, da rettidig, troværdig og effektiv gennemførelse vil være afgørende for at styrke Ukraines demokratiske modstandskraft og fremme landets EU-tiltrædelsesproces;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>48.</NO.P>glæder sig over oprettelsen af flagskibsinitiativet Ukraine2EU, som blev iværksat af EU, Litauen og Danmark, med efterfølgende tilslutning fra Sverige, Irland og Polen, og som yder målrettet bistand til ukrainske statslige institutioner, efterhånden som de skridtvis bevæger sig hen mod afslutningen af EU-tiltrædelsesprocessen og forbereder sig på EU-medlemskab; fremhæver betydningen af tekniske bistandsprojekter som dette og opfordrer til, at de løbende støttes, og at flere medlemsstater inddrages; roser også bestræbelserne fra civilsamfundsorganisationers side på at overvåge gennemførelsen og støtte yderligere reformfremskridt.
</ACTION><ACTION>
<NO.P>49.</NO.P>glæder sig over Ukraines fremskridt med hensyn til reform af retsvæsenet og bekæmpelse af korruption og anerkender, at disse fremskridt sker under det ekstraordinære pres, som krigssituationen påfører; opfordrer til vedvarende og fremskyndede fremskridt på disse kritiske områder, idet robuste retsstatsforhold muliggør gennemsigtighed og ansvarsplacering i forbindelse med genopbygning og økonomisk genopretning og forbedrer investeringsklimaet og de internationale partneres tillid; glæder sig over gennemførelsen af køreplanen for retsstatsprincippet, der blev vedtaget i maj 2025, og understreger, at disse fremskridt er direkte forbundet med øget offentlig tillid til statslige institutioner;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>50.</NO.P>er fortsat bekymret over, at det ikke er lykkedes at udnævne internationalt godkendte dommere til den ukrainske forfatningsdomstol; opfordrer Verkhovna Rada til at vedtage lovforslaget om forfatningsdomstolen i overensstemmelse med Venedigkommissionens udtalelser, så der etableres en gennemsigtig udvælgelsesprocedure med deltagelse af internationale eksperter og udnævnelser med et parlamentarisk flertal på to tredjedele; opfordrer indtrængende Ukraine til at gøre brug af den tilgængelige internationale ekspertise og bistand i forbindelse med omstillingen af landets retsvæsen, men i samtidig erkendelse af, at institutionelle forbedringer kræver videre foranstaltninger til styrkelse af resultatopnåelse og uafhængighed; opfordrer til, at det gøres til en prioritet for 2026 at opnå fremskridt med en samlet reform af det ukrainske advokatsamfund;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>51.</NO.P>opfordrer indtrængende Ukraine til at gøre en yderligere indsats for at sikre professionalisme og integritet hos dem, der beklæder dommerembeder; understreger behovet for gennemsigtige udnævnelser inden for retsvæsenet og virkningsfuld efterforskning og retsforfølgelse af korruption på alle niveauer; opfordrer Ukraine til at reformere procedurerne for udnævnelse og afskedigelse af landets rigsadvokat og til at begrænse rigsadvokaturens utilbørlige indflydelse på individuelle sager, herunder igennem automatisk tildeling af sager og begrænsning af adgangen til sagsakter; opfordrer retsvæsenet til fortsat at investere i indførelse af nye teknologier som led i at løse problemerne med underbemanding og store arbejdsbyrder; roser retsvæsenet for dets fortsatte virke under krigssituationens vanskelige forhold og Ukraines civilsamfund for dets indsats til at overvåge gennemførelsen af retsstatsreformerne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>52.</NO.P>opfordrer til en reform af Sikkerhedstjenesten (SBU) og det Statslige Efterforskningsagentur (DBR) med afsæt i præsident Zelenskyjs initiativ som bebudet den 2. januar 2026, som navnlig omhandler SBU's fokus på kontraefterretning, terrorbekæmpelse og andre sikkerhedstrusler samt potentialet for magtmisbrug og værn om menneskerettighederne; påskønner den indsats, der er gjort under krigstidens forhold for at reformere disse institutioner; beklager imidlertid, at lovforslaget om reformen af DBR ikke var blevet vedtaget på plenarforsamlingen i Verkhovna Rada ved udgangen af april 2026; anerkender det vigtige bidrag, som EU's rådgivende mission i Ukraines har gjort i deres arbejde med at fremme europæisk integration, herunder reformer af sikkerhedssektoren, retsstatsprincippet og ansvarsplacering;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>53.</NO.P>opfordrer til en revision af strafferetsplejeloven og tilhørende lovgivning med henblik på at udvirke rettidige og kyndige forhold for landets justits, navnlig revision af de bestemmelser vedrørende automatisk afslutning af efterforskninger, hvis fristen for forundersøgelse overskrides, og kortere efterforskningsfrister, der risikerer at spolere resultatgivende efterforskning af komplekse straffesager, herunder korruptionssager på højt plan; opfordrer også indtrængende de ukrainske myndigheder til at tage hånd om anvendelsen af varetægtsfængsling og krænkelser af proceduremæssige rettigheder; opfordrer til større gennemsigtighed vedrørende aktindsigt i offentlige akter, idet det dog anerkender de sikkerhedsmæssige hensyn, som krigssituationen fordrer; glæder sig over indførelsen af en ny lov om lobbyvirksomhed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>54.</NO.P>opfordrer på det kraftigste de ukrainske myndigheder til at afstå fra enhver utidig eller politisk motiveret retlig forfølgelse og fordømmer indførelsen af personlige sanktioner mod ledere og repræsentanter for oppositionen og civilsamfundsorganisationer; understreger, at sådanne fremgangsmåder risikerer at undergrave demokratiske standarder og offentlighedens tillid;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>55.</NO.P>opfordrer de ukrainske myndigheder til at fjerne overtrædelser af almindeligt anerkendte europæiske og internationale standarder for parlamentarisk uafhængighed, såsom det frie repræsentative mandat, magtens tredeling og retssikkerhedsprincippet, fra national lovgivning, for så vidt som de vedrører den fejlagtige sidestilling af et medlem af Ukraines parlament med status som offentligt ansat; understreger, at et medlem af Ukraines parlament udøver et repræsentativt mandat og ikke tilhører noget administrativt hierarki, ikke er udnævnt til en stilling, ikke udfører officielle funktioner og derfor ikke kan defineres i national lovgivning som en offentligt ansat;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>VI.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Bekæmpelse af korruption</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>56.</NO.P>glæder sig over de fremskridt, som de specialiserede korruptionsbekæmpelsesagenturer har gjort med hensyn til at afdække og retsforfølge tilfælde af korruption på højt plan, og roser implementeringen af whistleblowermekanismer; fremhæver, at den seneste afdækning af korruption på højt plan er et bevis på både behovet for fortsat at bekæmpe korruption og på, at indsatsen er effektiv; anerkender, at Ukraine har opnået bemærkelsesværdige resultater med hensyn til efterforskning og retsforfølgning af korruption; understreger dog, at det fortsat er vigtigt, at der opnås solide og uigenkaldelige resultater vedrørende efterforskning, tiltale og domfældelser i sager om korruption på højt niveau; advarer om, at ethvert tilbageskridt for korruptionsbekæmpelsesreformerne vil betyde en alvorlig svækkelse af offentlighedens tillid og Ukraines vej mod europæisk integration;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>57.</NO.P>glæder sig over den omfattende tilgang af nyansat personale hos Ukraines Nationale Korruptionsbekæmpelsesagentur (NABU) og den Specialiserede Anklagemyndighed for Korruptionsbekæmpelse (SAP); glæder sig endvidere over godkendelsen af NABU's udviklingsstrategi og indledningen på udarbejdelsen af SAP's institutionelle udviklingsstrategi;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>58.</NO.P>fremhæver det uhyre vigtige arbejde, der udføres af Ukraines centrale korruptionsbekæmpelsesorganer såsom NABU såvel som civilsamfundets indsats for at bevare de korruptionsbekæmpende organers uafhængighed og øge deres effektivitet; glæder sig over udnævnelsen af de internationale medlemmer af SAP's udvælgelseskommission , men udtrykker samtidig bekymring over de etiske spørgsmål, der er rejst i relation til et af de ukrainske medlemmer; glæder sig over de væsentlige fremskridt, der er gjort med hensyn til høring af kandidater til den Øvre Domstol for Korruptionssager, gennem en stringent, uafhængig, inklusiv og gennemsigtig proces i regi af Det Offentlige Internationale Ekspertråd og Den Høje Kommission for Dommerkvalifikationer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>59.</NO.P>insisterer på, at de ukrainske myndigheder garanterer NABU's og SAP's institutionelle og operationelle uafhængighed; fordømmer politisk indblanding, misbrug eller intimidering af enhver art af korruptionsbekæmpende institutioner, herunder uberettigede inspektioner, sagsanlæg eller operationelle begrænsninger, og kræver øjeblikkeligt ophør af utilbørligt pres fra sikkerheds- og efterretningstjenesters side, herunder SBU; understreger, at beskyttelsen af NABU og SAP er centrale forudsætninger for retsstatsprincippet, Ukraines EU-tiltrædelsesproces og troværdig anvendelse af international støtte;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>60.</NO.P>gentager nødvendigheden af, at NABU forbedrer sine procedurer for kontrol af formueerklæringer og fokuserer sin indsats på højtplacerede personer inden for områder, der anses for særligt risikobetonede; opfordrer indtrængende Ukraine til fuldt ud at gennemføre reformen af Agenturet for Inddrivelse og Forvaltning af Aktiver, herunder de fornødne vedtægter; beklager, at andre retshåndhævende myndigheder, bortset fra de specialiserede korruptionsbekæmpelsesorganer, har gjort begrænsede fremskridt med hensyn til at forbedre deres resultater i sager om korruptionsbekæmpelse;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>61.</NO.P>glæder sig over Ukraines medlemskab af Arbejdsgruppen vedrørende Korruption under OECD som et positivt skridt i retning af fuldt medlemskab og som en yderligere bekræftelse af Ukraines bestræbelser på at indføre internationale standarder for gennemsigtighed og god forvaltning; anerkender Ukraines fremskridt med hensyn til at gennemføre lovgivning om bekæmpelse af bestikkelse i forbindelse med internationale transaktioner som et tegn på landets integration i det globale fællesskab af ansvarlige økonomiske aktører, og tilskynder Ukraine til at fortsætte indsatsen, så disse fremskridt opretholdes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>62.</NO.P>gentager vigtigheden af fortsat at bekæmpe organiseret kriminalitet; opfordrer indtrængende Ukraine til at gøre yderligere tiltag for at intensivere bekæmpelsen af svindel og onlinebedrageri;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>VII.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Grundlæggende friheds- og menneskerettigheder</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>63.</NO.P>roser Ukraines bestræbelser på at værne om de grundlæggende rettigheder på trods af den igangværende russiske aggression, navnlig handlingsplanen for mindretal; opfordrer Ukraine til at opretholde en struktureret og konstruktiv dialog med nabomedlemsstaterne med hensyn til rettighederne for medlemmer af nationale mindretal i overensstemmelse med europæiske standarder og Venedigkommissionens anbefalinger; værdsætter de ukrainske myndigheders indsats for at reformere uddannelsessystemet og udtrykker håb om, at bestemmelserne i den uddannelseslov, der træder i kraft i 2027, ikke vil undergrave det rumænske mindretals ret til uddannelse på dets modersmål;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>64.</NO.P>opfordrer Ukraine til fortsat at sikre betingelserne for ytringsfrihed og mediernes uafhængighed; opfordrer Ukraine til at indskrænke restriktionerne som følge af den militære undtagelsestilstand til, hvad der er forholdsmæssigt og strengt nødvendigt; opfordrer til hurtig, uafhængig og effektiv efterforskning af sager om intimidering og direkte chikane samt indirekte former for pres på journalister og medieinstitutioner; minder om den afgørende rolle, som tilstrækkelig finansiering spiller for at sikre offentlig radio- og TV-virksomheds uafhængighed, så disse kan udfylde deres rolle som fastlagt i ukrainsk lov, og opfordrer de ukrainske myndigheder til at sikre, at indhold produceret af de offentligt finansierede medier er repræsentativt for Ukraines politiske og samfundsmæssige pluralisme;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>65.</NO.P>opfordrer til vedtagelse af lovforslag nr. 13597, der styrker den retlige beskyttelse mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefuld tale motiveret af race, hudfarve, politiske, religiøse og andre overbevisninger, køn, seksuel orientering, kønsidentitet, nationalitet, etnisk, social eller udenlandsk oprindelse, alder, helbredstilstand, handicap, familie- og formueforhold, familierettigheder og -forpligtelser, bopæl, sprog, erhverv eller andre forhold, i overensstemmelse med Ukraines forpligtelser i henhold til associeringsaftalen og EU-tiltrædelsesprocessen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>66.</NO.P>glæder sig over Ukraines fortsatte bestræbelser på at modernisere sin civilretlige lovgivning; understreger vigtigheden af at sikre, at sådanne reformer er fuldt ud i overensstemmelse med EU-standarderne for lighed og ikkeforskelsbehandling, herunder beskyttelsen af kvinders og LGBTIQ+-personers rettigheder; glæder sig over den ukrainske Højesterets afgørelse, der anerkender par af samme køn som en de facto-familie; opfordrer til vedtagelse af lovforslag nr. 9103 om retlig anerkendelse af registrerede partnerskaber;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>67.</NO.P>roser de bestræbelser til nærmere granskning og folkelig pression, som det ukrainske civilsamfund lagde for dagen, der resulterede i et løfte fra de ukrainske lovgiveres side om at trække ændringsforslag til familieretsloven tilbage, som ellers ville have gjort det muligt for domstolene i særlige tilfælde at godkende ægteskaber for piger på helt ned til 14 år; opfordrer Verkhovna Rada til at sikre, at disse bestemmelser endegyldigt skrinlægges;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>68.</NO.P>opfordrer Ukraine til at fortsætte indførelsen af den fastlåste lovgivning om beskyttelse af personoplysninger;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>69.</NO.P>glæder sig over vedtagelsen af en strategi for afinstitutionalisering og arbejdet med reformer inden for tilgængelighed og rehabilitering; fremhæver imidlertid behovet for hurtigt at vedtage lovgivning om rehabilitering af personer med handicap samt sikre, at disse inklusive reformer når ud på lokalt og kommunalt plan;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>70.</NO.P>	noterer sig vedtagelsen af en lov, der vil gøre det muligt for de ortodokse kirkesogne i Ukraine at løsrive sig fra Moskvapatriarkatets jurisdiktion og selv frit beslutte sig for deres nye hierarkiske tilhørsforhold; bemærker, at rumænsk-ortodokse sogne i Ukraine i august 2024 indgav anmodning om anerkendelse af den religiøse sammenslutning "Den Rumænsk-Ortodokse Kirke i Ukraine", som rumænsk-ortodokse sogne, der løsriver sig fra Moskva-patriarkatets jurisdiktion, kan tilslutte sig; opfordrer de ukrainske myndigheder til uden opsættelse at registrere Den Rumænsk-Ortodokse Kirke i Ukraine som religiøs sammenslutning;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">VIII. Civilsamfundets rolle</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>71.</NO.P>roser det ukrainske civilsamfund for fortsat at være aktivt på trods af de vanskeligheder, som krigssituationen medfører; opfordrer indtrængende alle ukrainske myndigheder til at sikre systematisk og reelt samråd med civilsamfundet og arbejdsmarkedets parter, til at sikre, at der tages behørigt hensyn til tilkendegivelser fra disse hold, og til at træde op imod enhver form for politisk pres, som udøves mod civilsamfundsorganisationer; opfordrer Ukraine til at vedtage loven om borgerappeller for at sikre god forvaltning og borgernes deltagelse; anerkender civilsamfundets betydning for styrkelsen af det ukrainske folks modstandskraft under krigssituationen og fremhæver, at civilsamfundet vil skulle spille en afgørende for, at genopbygningsprocesserne efter krigen kan give holdbare resultater;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>72.</NO.P>glæder sig over brugen af digitale demokratiske instrumenter, herunder elektroniske underskriftsindsamlinger og åbne breve, og opfordrer til mere strukturerede og institutionaliserede former for borgerligt engagement, også for diasporasamfund;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>73.</NO.P>opfordrer Kommissionen til systematisk at inddrage civilsamfundet og andre relevante samfundsorganisationer og -institutioner i Ukraine i udformningen og overvågningen af EU's økonomiske støtte og reformer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>74.</NO.P>glæder sig over europæiske og internationale ikke-statslige organisationers bidrag til erfaringsudveksling med og støtte til det ukrainske civilsamfund, navnlig gennem engagement i bekæmpelsen af russiske desinformationskampagner rettet mod Ukraine og ukrainere i EU; opfordrer til yderligere at styrke samarbejdet med disse organisationer for at beskytte grundlæggende rettigheder, styrke informationsgenopretningsevne og understøtte en troværdig offentlig debat;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>IX.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Integration i det indre marked</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>75.</NO.P>fremhæver betydningen af at fremskynde Ukraines gradvise integration i EU's indre marked, hvad der vil frembyde økonomiske fordele for både Ukraine og medlemsstaterne; betoner, at dette er et afgørende element af EU's økonomiske støtte i kampen mod russisk aggression og i at forberede den ukrainske industri på at fungere på det indre markeds vilkår; anbefaler, at landet følger de 10 prioriteter, der er skitseret i den prioriterede reformplan for det vidtgående og brede frihandelsområde mellem EU og Ukraine;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>76.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til de tætte forbindelser mellem genopbygning og Ukraines fremtidige integration i EU's indre marked; understreger, at genopbygningsplanen bør omfatte foranstaltninger til at fremme reguleringsmæssig tilpasning og støtte investeringer i kritisk infrastruktur, transportnetværk og jernbaneforbindelser, hvorved det bliver lettere at overholde standarderne for det indre marked og styrke det handelsmæssige og økonomiske samarbejde med medlemsstaterne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>77.</NO.P>glæder sig over Ukraines tiltrædelse af EU's "roaming til hjemmetakst" i januar 2026, hvilket vil give den ukrainske befolkning en af ​de mest håndgribelige og øjeblikkeligt mærkbare fordele af landets EU-tiltrædelsesproces;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>78.</NO.P>glæder sig over Ukraines øgede bestræbelser på at tilpasse sin stillingtagen efter EU og Verdenshandelsorganisationen; opfordrer til tæt samordning med EU om internationale handelsforhandlinger, navnlig med henblik på Ukraines gradvise integration i EU's indre marked og styrkelse af dets deltagelse i de globale værdikæder;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>X.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Forsvarssamarbejde</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>79.</NO.P>anerkender, at Ukraines forsvarsindustri er blevet en afgørende og komplementær komponent i den europæiske sikkerhed, navnlig med hensyn til droneproduktionskapacitet og kampdygtig innovation inden for ubemandede systemer, elektronisk krigsførelse og kamp-software;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>80.</NO.P>glæder sig derfor over det øgede samarbejde om sikkerheds- og forsvarsspørgsmål mellem Ukraine og EU og dets medlemsstater, navnlig gennem den europæiske fredsfacilitet, og opfordrer til øget samarbejde inden for rammerne af instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE) og programmet for den europæiske forsvarsindustri (EDIP) for at opfylde Ukraines kritiske forsvarsbehov og lette integrationen af Ukraines forsvarsindustri i EU's industrielle rammer; understreger betydningen af Ukraines tiltrædelse af Den Europæiske Forsvarsfond som et associeret land og opfordrer til en hurtig gennemførelse af de nødvendige forhandlinger; glæder sig over oprettelsen af EU-Ukraine-taskforcen om forsvarsindustrielt samarbejde og BraveTechEU-initiativet; opfordrer EU til at støtte integration af Ukraines forsvarsteknologiske og industrielle grundlag i EDTIB, herunder gennem EDIP og den fremtidige Europæiske Fond for Konkurrenceevne; anerkender, at ukrainsk ekspertise fra slagmarken endnu en gang er blevet påvist, nu i forbindelse med forsvaret af Golfstaterne; gentager, at Ukraine har det mest erfarne militær i Europa;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>81.</NO.P>fremhæver den strategiske betydning af at uddybe forsvarssamarbejdet mellem EU og Ukraine gennem tilrettelæggelse af regelmæssige fælles militærøvelser og gradvis integration af Ukraine i EU-ledede trænings- og operationelle rammer som et middel til at udbygge beredskab, interoperabilitet med europæiske styrker og tilpasning til NATO's standarder; opfordrer desuden til øgede fælles investeringsinitiativer mellem Unionen og Ukraine i den forsvarsindustrielle sektor, herunder fælles udvikling og produktion af militært udstyr, hvilket vil styrke Ukraines selvforsvarskapabiliteter; opfordrer til vedvarende foranstaltninger til at styrke forbindelsen mellem Ukraines og Europas forsvarsteknologiske og -industrielle grundlag, mindske den strategiske afhængighed og bidrage til langsigtet sikkerhed og stabilitet på det europæiske kontinent;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>82.</NO.P>fremhæver den strategiske betydning af at forbedre militær mobilitet for at støtte Ukraines forsvar og modstandsdygtighed og sikre hurtig indsættelse af udstyr og humanitær bistand til ukrainske styrker; understreger den afgørende rolle, som staterne ved Sortehavet og de østlige grænselande spiller i at tilsikre trygge transitruter, forlods placering af materiel og fælles operationel koordinering med Ukraine; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke infrastruktur, interoperabilitet og logistiske rammer i disse regioner, herunder gennem fælles øvelser og målrettede investeringer, med henblik på at forbedre Ukraines operationelle kapaciteter, styrke dets territoriale integritet og afskrække yderligere aggression;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>83.</NO.P>glæder sig over vedtagelsen af Ukraines politikstrategi for veteraner 2030; understreger vigtigheden af effektiv reintegration af ukrainske krigsveteraner i det civile liv som en vigtig del af Ukraines langsigtede genopretning og sociale samhørighed; fremhæver det stigende antal veteraner med handicap og behovet for at styrke implementeringen af tilgængelighedspolitikker og rettighederne for personer med handicap; opfordrer EU og dets medlemsstater til yderligere at støtte Ukraine i den henseende; anerkender den strategiske værdi for europæisk sikkerhed og forsvar af ukrainske veteraners erfaringer, herunder deres enestående ekspertise inden for moderne krigsførelse såsom bekæmpelse af ubemandede systemer, feltbehandling af sårede og evakuering af sårede under skærpede kampsituationer; understreger behovet for at forhindre, at deres udsatte situation fører til social marginalisering og fjendtlig manipulation, herunder fra Ruslands side;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>84.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at udvikle passende rammer for arbejdet med at integrere Ukraines enestående krigserfaring inden for civilbeskyttelse, kritisk infrastrukturs modstandsdygtighed, bekæmpelse af desinformation og forvaltning under uindskrænket krig i Unionens beredskabs-, resiliens- og sikkerhedspolitikker;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>85.</NO.P>anerkender den betydelige politiske, finansielle, humanitære og militære bistand, som lande uden for EU og internationale partnere har ydet til Ukraine siden begyndelsen af Den Russiske Føderations omfattende invasion i 2022; understreger, at denne brede støttekoalition afspejler et fælles engagement i at opretholde folkeretten og de principper, der er nedfældet i De Forenede Nationers pagt; fremhæver i den forbindelse det vigtige bidrag fra USA, som har ydet over 66,9 mia. USD i militær bistand; fremhæver endvidere den vigtige rolle, som Det Forenede Kongerige, Canada, Japan, Norge, New Zealand og Australien har udfyldt, med deres tilslutning til de internationale sanktioner mod Den Russiske Føderation og deres bidrag til de ukrainske væbnede styrker og uddannelse af personel samt til humanitær og makrofinansiel bistand til Ukraine;  anerkender den vigtige bistand, som Tyrkiet har ydet, herunder landets militære og humanitære støtte og diplomatiske bestræbelser; anerkender endvidere den humanitære bistand, som Republikken Moldova har ydet, og som dermed udviser regional solidaritet i lyset af den fortsatte russiske aggression;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>XI.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Regionalt samarbejde og gode naboforbindelser</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>86.</NO.P>glæder sig over løsningen af striden mellem Ukraine og Ungarn (og Slovakiet) om afbrydelsen af leverancerne af russisk olie gennem Druzjba-rørledningen; understreger, at der ikke var forsyningsknaphed i Ungarn eller Slovakiet som følge af striden, eftersom der var lettilgængelige alternative transportmuligheder gennem Adria-rørledningen, som har den yderligere fordel, at de ikke understøtter den russiske økonomi; bemærker, at ungarske virksomheder i strid med EU's politikker har øget deres import af russisk energi siden starten af Ruslands aggression mod Ukraine; bemærker, at brændstofpriserne i Ungarn ligger over det europæiske gennemsnit, og at der ikke var hold i argumenterne om, at der er øgede omkostninger forbundet med leverancer via Adria;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>87.</NO.P>understreger alle medlemsstaters, og ikke blot den ungarske og slovakiske stats, forpligtelse til at udfase afhængigheden af russiske energileverancer og energiinfrastruktur;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>88.</NO.P>fordømmer den tidligere episode, hvor ungarske retshåndhævende myndigheders tilbageholdt personale fra den ukrainske bank Oschadbank og beslaglagde kontanter og guld tilhørende banken, som det ungarske toldvæsen ellers behørigt havde godkendt på forhånd; glæder sig over den nylige bilæggelse af tvisten;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT>XII.<STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Socioøkonomiske reformer</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>89.</NO.P>roser Ukraines indførelse af reformen af den offentlige sektor og den igangværende praktiske integration af Ukraine i EU's forvaltningsstrukturer og økonomiske, tilsyns- og sikkerhedsmæssige rammer; opfordrer den ukrainske regering til at anlægge en systemisk tilgang til reform af den offentlige sektor og forvaltningen af offentlige finanser, således at disse bringes i overensstemmelse med den opstillede køreplan, samt til at forbedre effektiviteten; glæder sig over vedtagelsen af strategien for reform af systemet til forvaltning af offentlige finanser for 2026-2030 og opfordrer til hurtig færdiggørelse og vedtagelse af strategien for reform af den offentlige forvaltning for 2026-2030; roser succesen med programmet Create Ukraine, der med afsæt i litauiske erfaringer bistår unge ukrainere med at opnå værdifuld international erfaring, så de rustes til at arbejde i den ukrainske offentlige sektor; opfordrer til udvidelsen af dette og lignende initiativer for at tilskynde faguddannede til at vende tilbage til Ukraine og bidrage til landets EU-tiltrædelse og genopbygning efter krigen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>90.</NO.P>glæder sig over de gjorte fremskridt med at reformere Ukraines Styrelse for Økonomisk Sikkerhed og dets Agentur for Inddrivelse og Forvaltning af Aktiver; glæder sig endvidere over udnævnelsen af chefen for det ukrainske toldvæsen og understreger betydningen af at gøre fremskridt med toldreformen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>91.</NO.P>bemærker de positive resultater i de seneste rapporter fra Verdensbanken og Den Internationale Valutafond, som peger på Ukraines økonomiske modstandsdygtighed og fremskridt inden for makroøkonomisk stabilisering på trods af den igangværende krig; glæder sig over den nylige vedtagelse af Den Internationale Valutafonds program på 1,8 mia. USD og de dermed forbundne reformer; opfordrer indtrængende Ukraine til snarest at begynde gennemførelse af de hermed forbundne reformer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>92.</NO.P>gentager sin opfordring til Ukraine og EU-medlemsstaterne til at arbejde tæt sammen med henblik på at maksimere den potentielle økonomiske deltagelse af Ukraines flygtninge- og diasporasamfund for at sikre modstandsdygtighed og inklusivitet i Ukraines igangværende og fremtidige økonomiske genopretning og genopbygning; opfordrer Kommissionen til at fremsætte konkrete forslag i den henseende; bemærker, at direktivet om midlertidig beskyttelse,<FOOTNOTE><FIELD> Rådets direktiv 2001/55/EF af 20. juli 2001 om minimumsstandarder for midlertidig beskyttelse i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer og om foranstaltninger, der skal fremme en ligelig fordeling mellem medlemsstaterne af indsatsen med hensyn til modtagelsen af disse personer og følgerne heraf (EFT L 212 af 7.8.2001, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2001/55/oj).</FIELD></FOOTNOTE> som gav mere end 4 millioner ukrainere retsstatus i EU, udløber i marts 2027; opfordrer EU, dets medlemsstater og Ukraine til at arbejde hen imod en koordineret, harmoniseret og velformidlet politik, som vil skabe vished for ukrainere, der forbereder sig på at vende tilbage eller afsøger mulighederne for fortsat lovligt ophold i værtslandene;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>93.</NO.P>understreger, at Ukraines genopbygning og relaterede forberedende planer skal være tæt forbundet med landets EU-tiltrædelsesreformer og styret af principper om social retfærdighed, bæredygtighed, gennemsigtighed og inkluderende lokalt ejerskab; understreger endvidere, at Ukraines genopbygning skal være rodfæstet i solide retsstatsforhold, gennemsigtig regeringsførelse og demokratisk inklusion; understreger, at en reform af retsvæsenet, bekæmpelse af korruption og forbedringer af den offentlige forvaltning ikke kun er betingelser for tiltrædelse af EU, men også afgørende for at tiltrække investeringer og genoprette tilliden blandt Ukraines partnere og borgere; opfordrer til integration af kønssensitive tilgange i alle genopbygningsbestræbelser, herunder øget repræsentation af kvinder og mindretal i beslutningsprocesser som en positiv faktor for effekt og langsigtet bæredygtighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>94.</NO.P>understreger, at EU's samhørighedspolitik som det vigtigste instrument til at fremme økonomisk, social og territorial enhed er afgørende for at nå målene for EU's regionalpolitik og for at uddybe samarbejdet mellem regionerne i EU og Ukraine; opfordrer til, at denne politik tages fuldt ud i betragtning inden for rammerne af det regionale samarbejde og naboskabssamarbejdet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>95.</NO.P>understreger Ukraines voksende betydning som en strategisk partner for Den Europæiske Union i forbindelse med forsyning af vigtige råvarer og kritiske råvarer, herunder landbrugsprodukter såsom korn, oliefrø og vegetabilske olier, samt litium, titan og andre mineralressourcer, der er afgørende for den grønne og den digitale omstilling; opfordrer til gennemsigtighed, offentlig ansvarlighed og nationale sikkerhedsforanstaltninger i alle privatiserings- og investeringsprocesser; bemærker, at en betydelig andel af disse ressourcer befinder sig i territorier, der er midlertidigt besat af Rusland; understreger derfor behovet for styrket EU-solidaritet med Ukraine i forbindelse med beskyttelsen af landets naturressourcer, landbrugskapacitet og territoriale integritet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>96.</NO.P>glæder sig over bestræbelserne på at forbedre den trepartsbaserede sociale dialog i Ukraine, herunder med støtte fra den nyligt underskrevne partnerskabsaftale med EU og Den Internationale Arbejdsorganisation; insisterer på, at principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder og alle relevante ILO-konventioner skal overholdes under hele førtiltrædelsesprocessen; opfordrer Ukraine til at fortsætte tilnærmelsen af arbejdsstandarder, navnlig med hensyn til forsamlingsfrihed og social dialog; fremhæver behovet for brede høringer med fagforeninger og civilsamfundet og anbefaler at gøre brug af ILO's ekspertise på området; opfordrer indtrængende Ukraine og Kommissionen til at samarbejde med centrale arbejdsmarkedsparter, herunder med uafhængige fagforeninger, om udformningen, gennemførelsen og overvågningen af socioøkonomiske reformer, samtidig med at det anerkendes, at der er behov for reformforanstaltninger for at forbedre erhvervsklimaets og markedsøkonomiens funktionsevne; opfordrer til større fokus på foranstaltninger til at korrigere markedsforvridninger og sociale beskyttelsesforanstaltninger;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>97.</NO.P>tager forlydender om statslig indblanding i fagforeningsanliggender, herunder beslaglæggelse af fagforeningsejendom; opfordrer til tilbagelevering af beslaglagte fagforeningsaktiver; opfordrer de ukrainske myndigheder til at sikre, at fagforeningsfolk frit kan udøve deres mandat, og opfordrer til fuld retsbeskyttelse mod fagforeningsfjendtlig praksis; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til aktivt at overvåge situationen med hensyn til arbejdstagerrettigheder i Ukraine i tæt samarbejde med Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation og ILO;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>98.</NO.P>opfordrer til en vedvarende indsats for at liberalisere kapitalbevægelserne, herunder gennem tilpasning til forordningen om det fælles eurobetalingsområde<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr. 924/2009 (EUT L 94 af 30.3.2012, s. 22, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/260/oj).</FIELD></FOOTNOTE>, og til at styrke bekæmpelsen af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>99.</NO.P>roser Ukraines virkningsfulde flerniveaustyring; glæder sig over fremskridtene med hensyn til at fremme decentralisering i overensstemmelse med EU-tiltrædelseskravene; opfordrer til yderligere reformer for at styrke det lokale selvstyre i overensstemmelse med principperne i europæiske konvention om lokalt selvstyre;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>100.</NO.P>roser Ukraine for at opfylde de 63 ud af 68 reformbetingelser, der er skitseret i Ukraineplanen, og som oprindeligt var udformet til at blive gennemført efter krigens afslutning og ikke i krigstid, hvilket gjorde det muligt at udbetale 26,8 mia. EUR i 2025; opfordrer til en vedvarende gennemførelsesindsats i overensstemmelse med forordning (EU) 2024/792<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/792 af 29. februar 2024 om oprettelse af Ukrainefaciliteten (EUT L, 2024/792, 29.2.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/792/oj).</FIELD></FOOTNOTE><FOOTNOTE><FIELD/></FOOTNOTE>, navnlig for at anspore Ukraine til at tilpasse sig EU's lovgivning om offentlige udbud;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>101.</NO.P>	roser det altafgørende arbejde, der dagligt udføres af ukrainske sundhedstjenester, og navnlig af ukrainske sygeplejersker, og som har stået på under hele krigen; bemærker, at en stor andel af arbejdstagerne i det offentlige sundhedsvæsen modtager mindsteløn, som i øjeblikket ligger på 6 658 UAH netto; minder om, at det egentlige eksistensminimum for én person, beregnet af Ministeriet for Socialpolitik i december 2025, var 10 979 UAH; fremhæver endvidere behovet for at indføre specifik og rimelig regulering af sygeplejerskers arbejdsbyrde;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">XIII. Handel, transport og bæredygtig udvikling</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>102.</NO.P>glæder sig over de betydelige fremskridt, der er gjort med reformer af energisektoren og Ukraines tilpasning til målene i den europæiske grønne pagt og aftalen om ren industri, og roser Ukraine for at have gjort gode fremskridt med gennemførelsen af sin nationale energi- og klimaplan på trods af Ruslands omfattende ødelæggelse af Ukraines energiinfrastruktur; fremhæver, at tilpasningen til EU-initiativer, herunder den europæiske grønne pagt og aftalen om en ren industri, bør tage hensyn til Ukraines umiddelbare genopbygningsbehov, økonomiske konkurrenceevne og langsigtede energisikkerhed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>103.</NO.P>opfordrer EU og medlemsstaterne til at intensivere støtten til Ukraines energisystem og understreger, at større modstandsdygtighed i Ukraine direkte bidrager til Europas bredere energisikkerhed; understreger, at vedvarende og forudsigelig energistøtte til Ukraine er afgørende for at opretholde den civile modstandskraft, den økonomiske stabilitet og kontinuiteten af kritisk vigtige funktioner under de vedvarende angreb og med blik for den kommende vinter; opfordrer Kommissionen til at opprioritere genopbygningen af energisektoren og gå fra ad hoc-nødhjælp til langsigtede mekanismer for genopretning, beskyttelse og modernisering af energisektoren;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>104.</NO.P>fremhæver, at Ukraine har et betydeligt potentiale som leverandør af energi og energiintensive produkter til resten af Europa; opfordrer til en fremskyndet integration af Ukraine i EU's energimarked som et bidragende element til EU's sikkerhed, herunder via synkronisering af kontrol- og tilsynsmekanismer og investeringer i vedvarende energikilder; tilskynder til fortsat udvikling af energisammenkoblinger med EU-nabolande og regionale partnere såsom Republikken Moldova med henblik på yderligere at integrere Ukraine i EU's energimarked; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere investeringerne i udvidelse og modernisering af grænseoverskridende energiforbindelser med Ukraine og til yderligere at integrere og harmonisere transmissionsnetværk som et vigtigt forberedende skridt hen imod Ukraines integration i EU's indre energimarked;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>105.</NO.P>bemærker den strategiske betydning af en fremtidig aftale om salg af to VVER-1000-atomreaktorer fra Bulgarien til Ukraine som et eksempel på uddybning af energisamarbejdet og bemærker endvidere, at dette vil bidrage til Ukraines energisikkerhed; fremhæver dette projekts potentiale til at styrke den regionale energikonnektivitet og integrationen af det ukrainske energisystem med EU's ditto; opfordrer til yderligere udvikling af fælles initiativer på områder som energiinfrastruktur, herunder eltransmissionslinjer og energilagring, samt forbedring af intermodale transportforbindelser med henblik på at lette forsyningskæder, logistik og handel mellem de to lande og i Sortehavsregionen i øvrigt;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>106.</NO.P>noterer sig Ukraines anmodning om en midlertidig undtagelse under påberåbelse af force majeure fra indførelsen af CO2-grænsetilpasningsmekanismen eller relaterede foranstaltninger for at tage hensyn til virkningen af Ruslands angrebskrig på Ukraines evne til at reducere sine industriers CO2-aftryk; opfordrer Kommissionen til at indlede høringer med henblik på at finde gensidigt acceptable midlertidige løsninger i den henseende;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>107.</NO.P>opfordrer indtrængende Ukraine til at bruge genopbygningsprocessen som en lejlighed til at indføje forbedringer ved at bruge de mest klimavenlige teknologier og mest omkostningseffektive og pålidelige løsninger for Ukraines energisektor, hvor det er muligt, ved at investere i vedvarende energikilder og energieffektivitet og ved at minimere indvirkningen på miljøet langs hele produktionskæden; glæder sig over Kommissionens fortsatte engagement på dette område i at støtte Ukraines reform af energisektoren; opfordrer Kommissionen og de ukrainske myndigheder til strategisk at anvende midlerne under Ukrainefaciliteten til at prioritere investeringer i vedvarende energikilder; opfordrer til at fremme gennemførelsen af eksisterende forpligtelser i henhold til planen for Ukraine og energifællesskabspakkerne, herunder adskillelsen af regionale energidistributionsselskaber;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>108.</NO.P>glæder sig over Ukraines bestræbelser på at tilpasse sin transportpolitik til gældende EU-ret og styrke forbindelserne til Unionen; understreger vigtigheden af at gennemføre den nationale transportstrategi og strategien for udvikling og udvidelse af grænseinfrastrukturen med EU-medlemsstater og Moldova; opfordrer til at fremskynde den bæredygtige modernisering af jernbane-, vej-, havne- og grænseovergangsinfrastruktur i overensstemmelse med TEN-T-prioriteterne; opfordrer Ukraine til at fremskynde jernbanereformen, herunder tilpasning til gældende EU-ret inden for jernbanesikkerhed og interoperabilitet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>109.</NO.P>understreger samtidig, at overholdelse af miljøstandarder i forbindelse med gennemførelsen af​energi- og transportprojekter er af afgørende betydning for at fremme den reformdagsorden, der er nødvendig for Ukraines vej mod EU-medlemskab; understreger betydningen af, at EU støtter Ukraine i bedre genopbygning med indføjning af forbedringer på et grundlag af miljømæssig og social bæredygtighed; opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge støtten til Ukraine, både økonomisk og med hensyn til ekspertise, for at fremskynde landets tilpasning til den gældende EU-ret på miljøområdet;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>110.</NO.P>fremhæver, at Ukraine fortsat står over for betydelige miljømæssige udfordringer, som er blevet yderligere forværret af den igangværende krig; bemærker, at konfliktens forlængelse fortsat har alvorlige negative konsekvenser for miljøet, herunder forurening af jord og vand, forringelse af økosystemer og øget pres på naturressourcer; udtrykker bekymring over det deraf følgende tab af biodiversitet, herunder skader på skov-, steppe- og vådområdeøkosystemer; understreger vigtigheden af at integrere miljøbeskyttelse og bæredygtighed i genopbygnings- og genopbygningsindsatsen; opfordrer til styrket miljøforvaltning, forbedrede overvågningssystemer og effektiv implementering af procedurer for vurdering af virkninger på miljøet og strategisk miljøvurdering i overensstemmelse med den gældende EU-ret i henhold til kapitel 27;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>111.</NO.P>udtrykker bekymring over udviklingen af vindmølleparker i fredede højlandsområder i Karpaterne i det vestlige Ukraine, især den planlagte opstilling af 30 vindmøller på Runa-bjerget; fremhæver, at vindenergi er et mere sikkert og bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer, og opfordrer Ukraine til at forfølge sit store potentiale for vindenergiudvikling uden for fredede områder; understreger, at produktion af grøn energi og naturbevarelse ikke behøver at være gensidigt udelukkende i Ukraine, fordi der findes andre landområder, der allerede er udpeget til udvikling af energiinfrastruktur, uden unikke levesteder og urskove og med allerede eksisterende adgangsveje;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>112.</NO.P>udtrykker dyb bekymring over den igangværende situation ved Zaporizjzja-atomkraftværket, som fortsat er under ulovlig russisk kontrol og fortsat udgør betydelige fare for brud på den nukleare sikkerhed på grund af den militære aktivitet nær anlægget; understreger, at inddragelsen af Den Internationale Atomenergiorganisations (IAEA), om end afgørende for at sikre nuklear sikkerhed, bør forblive af rent teknisk art; understreger i den forbindelse, at en sådan inddragelse bør udføres i fuld respekt for Ukraines suverænitet og territoriale integritet og ikke skal udlægges som en påvirkende anlæggets status; gentager vigtigheden af ​at opnå sikker drift af anlægget i overensstemmelse med internationale standarder for nuklear sikkerhed og under Ukraines legitime myndighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>113.</NO.P>minder i denne forbindelse om, at 2026 markerer 40-årsdagen for Tjernobyl-ulykken, som fortsat er en af historien mest alvorlige atomulykker; fordømmer på det kraftigste Ruslands målrettede angreb på kernekraftværket i Tjernobyl og de katastrofale skader på dets beskyttelsesskjold, som blev bygget til at indeslutte det radioaktivt materiale og nu ikke længere er bevendt til at udfylde sin vigtigste sikkerhedsfunktion, således at der er opstået alvorlige nukleare sikkerhedsrisici; bemærker, at reparationsomkostningerne anslås til 500 mio. EUR;
</ACTION><SEPARATION>

</SEPARATION><ACTION>
<NO.P>114.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Ukraines regering og parlament.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>