<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0269</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Maria Shahbaz’ bortførelse, tvangskonvertering og børneægteskab og beskyttelsen af piger i Pakistan</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(B10-0346, 0348, 0350 og 0351/2026)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2026 om Maria Shahbaz' bortførelse, tvangskonvertering og børneægteskab og om beskyttelsen af piger i Pakistan (2026/2801(RSP))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 150, stk. 5, og artikel 136, stk. 4,
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at Maria Shahbaz, en kristen pige fra Lahore, var 13 år, da hun blev bortført, tvunget til at konvertere til islam og gifte sig med sin bortfører; der henviser til, at hendes familie står fast på, at hendes udtalelser blev afgivet under tvang; der henviser til, at Pakistans forfatningsdomstol på trods af dokumentation for, at hun tilhørte en minoritet, og at ægteskabsdokumenterne var forfalskede, i marts 2026 stadfæstede hendes konvertering og ægteskab og pålagde hende at blive hos sin bortfører;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at der ses et vedvarende og veldokumenteret mønster i Pakistan med bortførelse, tvangskonvertering og tvangsægteskab af mindreårige piger fra hinduistiske, kristne og andre religiøse mindretal; der henviser til, at FN's tal for 2025 viser, at ca. 75 % af de kvinder og piger, der blev udsat for tvangskonvertering gennem ægteskab, var hinduer, mens 25 % var kristne; der henviser til, at fattigdom og marginalisering gør piger mere sårbare;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at den pakistanske regering for nylig har foreslået en national ramme for afskaffelse af børneægteskaber med henblik på at styrke beskyttelsen af mindreårige; der henviser til, at der i visse provinser er blevet vedtaget lovgivning mod børneægteskaber, hvor mindstealderen for ægteskab hæves til 18 år, hvilket imidlertid ikke håndhæves;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at kristne er blandt de mest forfulgte religiøse grupper i Pakistan og den største på verdensplan, som det fremgår af sagen om Maria Shahbaz;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at sagen om Maria Shahbaz er emblematisk for de bredere menneskerettighedskrænkelser, som mindretal i Pakistan bliver udsat for, herunder vilkårlig tilbageholdelse, tvangsforsvindinger, chikane af journalister og civilsamfundet og misbrug af love om blasfemi, terrorbekæmpelse og cyberkriminalitet;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>fordømmer på det kraftigste bortførelsen, tvangskonverteringen til islam, børneægteskabet og dommen i sagen vedrørende Maria Shahbaz samt lignende misbrug af mindreårige piger fra religiøse mindretal i Pakistan;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>opfordrer den pakistanske regering til at sikre, at alle sager, der omhandler mindreårige, eller hvor der fremsættes påstande om tvang, efterforskes gennemsigtigt og uafhængigt, samt sørge for, at gerningsmændene retsforfølges effektivt, og at de bortførte piger kan vende sikkert hjem;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>opfordrer de pakistanske myndigheder til at sikre Maria Shahbaz øjeblikkelig beskyttelse, adgang til juridisk repræsentation og uafhængig psykologisk støtte samt kontakt til sin familie, til at foretage en grundig, gennemsigtig og upartisk gennemgang af hendes sag med fuld respekt for en retfærdig rettergang og barnets tarv samt give menneskerettighedsorganisationer lov til uafhængigt at overvåge hendes situation;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>fordømmer på det kraftigste den systematiske forfølgelse af kristne i Pakistan og understreger, at bortførelsen, tvangskonverteringen og børneægteskabet, som Maria Shahbaz blev udsat for, skal ses i en bredere sammenhæng med forskelsbehandling, vold og intimidering af landets kristne befolkning; kræver, at Pakistan ophæver sine blasfemilove og sætter en stopper for forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>opfordrer indtrængende det pakistanske retsvæsen til at opretholde retsstatsprincippet og sikre, at alle retssager, der omhandler piger med minoritetsbaggrund, gennemføres uden eksternt pres, intimidering eller tvang; understreger behovet for struktureret kapacitetsopbygning inden for retsvæsenet i den henseende;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>glæder sig over de lovgivningsmæssige skridt mod børneægteskaber, som visse provinser har taget, og opfordrer indtrængende Pakistan til at vedtage og gennemføre den nationale ramme for afskaffelse af børneægteskaber fuldt ud samt gennemføre og håndhæve den lovgivning, der er blevet vedtaget i de nævnte provinser; opfordrer de øvrige provinser til at vedtage og gennemføre tilsvarende lovgivning;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>tilskynder Pakistan til at oprette en national mekanisme til behandling af klager fra familier til bortførte eller tvangskonverterede piger med minoritetsbaggrund og efterlyser omfattende støtte til ofrene, herunder sikre tilflugtssteder, advokatbistand, psykologhjælp og reintegreringsprogrammer; opfordrer til, at der tages hånd om de tilgrundliggende årsager til tvangsægteskaber og tvangskonvertering, herunder kønsbestemt ulighed, fattigdom, social ekskludering og forskelsbehandling på grund af kaste, køn og religion, og efterlyser målrettede beskyttelsesforanstaltninger for piger med minoritetsbaggrund, der udsættes for forskelsbehandling, med særlig vægt på at give dem adgang til uddannelse og social beskyttelse;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>opfordrer EU og medlemsstaterne til systematisk at rejse spørgsmålet om tvangskonvertering, tvangsægteskab og beskyttelse af religiøse og andre mindretal, oppositionelle, journalister, civilsamfundet, menneskerettighedsforkæmpere og aktivister i deres bilaterale dialoger med Pakistan, herunder inden for rammerne af overvågningen af det generelle toldpræferencesystem plus; minder om, at Pakistans manglende effektiv gennemførelse af landets menneskerettighedsforpligtelser, herunder med hensyn til kvinders og børns rettigheder, bør føre til ophævelse af Pakistans status i det generelle toldpræferencesystem plus;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, NF/HR samt til Pakistans regering og parlament.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>