<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P10_TA(2026)0270</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Gennemførligheden af en 28. skatteordning og dens potentiale til at støtte EU's konkurrenceevne</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A10-0167/2026 - Ordfører: Ľudovít Ódor)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2026 om gennemførligheden af en 28. skatteordning og dens potentiale til at støtte EU's konkurrenceevne (2025/2211(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 4, stk. 2, litra a), artikel 5, artikel 6, litra g), artikel 50, artikel 113, artikel 114, stk. 1, artikel 115-116 og artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 18. marts 2026 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den 28. ordning, den selskabsretlige ramme for "EU Inc.", (COM(2026)0321),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 20. januar 2026 med henstillinger til Kommissionen om den 28. ordning: en ny retlig ramme for innovative virksomheder<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P10_TA(2026)0002.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. oktober 2025 med titlen "Kommissionens arbejdsprogram for 2026 – Europa gør sig uafhængig" (COM(2025)0870),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 19. marts 2025 med titlen "Opsparings- og investeringsunionen – En strategi til fremme af borgernes velstand og økonomisk konkurrenceevne i EU" (COM(2025)0124),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 29. januar 2025 med titlen "Et konkurrenceevnekompas for EU" (COM(2025)0030),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. maj 2025 med titlen "EU's strategi for opstarts- og vækstvirksomheder: Gør Europa til valget for opstart og opskalering" (COM(2025)0270),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Mario Draghis rapport af 9. september 2024 med titlen "The future of European competitiveness" (Fremtiden for Europas konkurrenceevne) (Draghirapporten),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Enrico Lettas rapport af 17. april 2024 med titlen "Much more than a market" (Meget mere end et marked),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 12. september 2023 til Rådets direktiv om erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT) (COM(2023)0532),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin holdning af 13. november 2025 om forslag til Rådets direktiv om erhverv i Europa: en ramme for indkomstbeskatning (BEFIT)<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P10_TA(2025)0268.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 12. september 2023 til Rådets direktiv om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU (COM(2023)0528),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin holdning af 10. april 2024 om forslag til Rådets direktiv om indførelse af et hovedkontorsbaseret beskatningssystem for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder og om ændring af direktiv 2011/16/EU<FOOTNOTE><FIELD> EUT C, C/2025/1326, 13.3.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/1326/oj.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 25. oktober 2016 til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (COM(2016)0683),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 25. oktober 2016 til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag (COM(2016)0685),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 11. maj 2022 til Rådets direktiv om fastsættelse af regler om et fradrag til reduktion af skævvridningen mellem gæld og egenkapital og om begrænsning af fradragsretten for renter i forbindelse med selskabsskat (COM(2022)0216),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens henstilling af 18. marts 2026 om definitionen af innovative virksomheder, innovative startupvirksomheder og innovative vækstvirksomheder,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Flash Eurobarometer 559 fra februar til april 2025 "Startups, scaleups and entrepreneurship" (Startupvirksomheder, vækstvirksomheder og iværksætteri),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner af 19. marts 2026,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 55,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A10-0167/2026),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at EU som verdens største integrerede marked med mere end 450 millioner forbrugere er ved at miste sin økonomiske konkurrencefordel<FOOTNOTE><FIELD> Draghi, M., "The future of European competitiveness", 2024.</FIELD></FOOTNOTE> på grund af sammenfaldet af strukturelle svagheder, den stadig mere intense globale konkurrence om at tiltrække kapital, virksomheder og talenter og en kompleks og fragmenteret lovgivningsmæssig ramme;</P></CONS><CONS><P><NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at økonomisk konkurrenceevne – som er kernen i de mest relevante EU-politikker og en presserende politisk prioritet, hvilket fremgår af integrationen af det indre marked, produktivitetsvækst, betydelige offentlige og private investeringer og den digitale og den grønne omstilling – kan styrke EU's velstand ved at skabe job af høj kvalitet, opretholde vores økonomiske og sociale model og dermed puste nyt liv i velfærden for vores borgere og samfund;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at interne handelshindringer på EU's indre marked anslås at svare til en toldsats på 44 % for varer og 110 % for tjenesteydelser<FOOTNOTE><FIELD> Tale af 16. december 2024 ved Alfred Kammer, direktør for Den Internationale Valutafonds europæiske afdeling, med titlen "Europe's Choice: Policies for Growth and Resilience".</FIELD></FOOTNOTE>, hvilket fortsat udgør en betydelig byrde for virksomhedernes vækst og investeringer i EU og fremhæver omkostningerne ved lovgivningsmæssig fragmentering og behovet for at bevæge sig i retning af en mere integreret, forenklet og ambitiøs ramme;</P></CONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at evnen til at skabe større harmonisering på skatteområdet og i de lovgivningsmæssige rammer fortsat er begrænset af kravet om enstemmighed, der gælder for dette politikområde; der henviser til, at yderligere harmonisering og uddybning af det indre marked er medvirkende til at styrke EU's konkurrenceevne og mindske den administrative byrde og omkostningerne ved grænseoverskridende økonomisk aktivitet; der henviser til, at en mindskelse af smuthullerne for aggressiv skatteplanlægning og andre metoder til skatteundgåelse bør være medvirkende til at styrke EU's konkurrenceevne som fastsat i dagsordenen "ét Europa, ét marked";</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at styrkelsen af EU's konkurrenceevne er nøje forbundet med konsolideringen af dets strategiske autonomi og evne til at mindske ekstern økonomisk afhængighed i strategiske og kritiske sektorer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at virksomheder i EU, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'er), startupvirksomheder og vækstvirksomheder, og deres innovative potentiale hæmmes strukturelt af den vedvarende fragmentering af de lovgivningsmæssige rammer mellem medlemsstaterne; der henviser til, at reguleringsmæssig og skattemæssig mangfoldighed og de dermed forbundne omkostninger ved at navigere i ubekendte, særskilte og ofte uforenelige nationale miljøer hindrer paneuropæisk finansiering og opskalering af virksomheder, og der endvidere henviser til, at der er et presserende behov for at afhjælpe denne mangel på konkurrenceevne<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets beslutning af 20. januar 2026 med henstillinger til Kommissionen om den 28. ordning: en ny retlig ramme for innovative virksomheder.</FIELD></FOOTNOTE>; der henviser til, at gunstige, forudsigelige og forholdsmæssige lovgivningsmæssige rammer er afgørende for at sætte virksomhederne i stand til at investere, vokse og konkurrere på globalt plan; der henviser til, at EU bør styrke sit engagement i iværksætterfrihed og fjernelse af hindringer; der henviser til, at den 28. ordning ved at skabe en harmoniseret ramme vil lette EU's SMV'ers adgang til kapital, bidrage til at mindske de økonomiske og territoriale skævheder i EU, sikre afbalancerede betingelser for adgang og udvikling mellem de forskellige regioner og gøre det lettere for investorer at yde finansiering til virksomheder, der er beliggende i en anden medlemsstat;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at den samlede reduktion af den administrative byrde i henhold til forslaget til forordning om den 28. ordning anslås til mellem 328 mio. EUR og 440 mio. EUR over en periode på ti år<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om den 28. ordning, den selskabsretlige ramme for "EU Inc.".</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at for SMV'er, små midcapselskaber, startupvirksomheder og vækstvirksomheder udgør vanskelighederne med at forstå de forskellige erhvervsklimaer i EU – herunder på grund af sprogbarrierer, manglende adgang til oplysninger eller regler og krav, beskatningsspørgsmål og virksomhedsgodkendelse – de største hindringer for deres grænseoverskridende aktiviteter og for opskalering inden for EU; der henviser til, at beskatning, navnlig spørgsmål vedrørende merværdiafgift (moms), tilladelser og godkendelser udgør de største hindringer for deres opskalering i andre EU-lande<FOOTNOTE><FIELD> Kommissionens rapport "Flash Eurobarometer 559 – Startups, scaleups and entrepreneurship", 2025.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at Europa i 2025 kun havde 331 enhjørninger sammenlignet med 1 963 i USA, og der endvidere henviser til, at næsten 30 % af de europæiske enhjørninger mellem 2008 og 2021 flyttede deres hovedkvarter væk fra EU; der henviser til, at en stor del af virksomhederne forlader EU for at finde den nødvendige kapital i andre jurisdiktioner; der henviser til, at dette skyldes bedre adgang til store markeder, et gunstigt erhvervsklima, bedre adgang til venturekapital, større tilgængelighed af og mobilitet for talentfulde og kvalificerede arbejdstagere, en ufragmenteret lovramme og et mindre komplekst skattemiljø samt en bredere adgang til ordninger for medarbejderejerskab, hvilket vil bidrage til grænseoverskridende investeringer og til at tiltrække og fastholde økonomisk og industriel aktivitet i deres økonomier<FOOTNOTE><FIELD> Draghi, M., "The future of European competitiveness", 2024.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at som anført i Draghirapporten kan et frivilligt 28. regelsæt for virksomheder, der harmoniserer lovgivningen om selskabsret, insolvens samt nogle få centrale aspekter af beskatning, som gradvist skal gøres mere ambitiøst, undersøges inden for rammerne af et styrket samarbejde mellem villige medlemsstater<FOOTNOTE><FIELD> Draghi, M., "The future of European competitiveness", 2024.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at beskatning som anført i Lettarapporten er et andet område, hvor kompleksitet er en stor hindring for grænseoverskridende handel og investeringer, og at lovgivningsmæssig fragmentering kan gøre det indre marked til en hindring for SMV'er; der henviser til, at rapporten udpeger den 28. ordning som et vigtigt redskab til at sætte dem i stand til fuldt ud at drage fordel af det indre marked<FOOTNOTE><FIELD> Letta, E., "Much more than a market", 2024.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></CONS><CONS><P><NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at den skattemæssige dimension af den 28. ordning bør respektere den kompetenceramme, der er fastsat i traktaterne, og være udformet til at støtte virksomhedernes fulde livscyklus; der henviser til, at Draghirapporten viser, at EU mangler venturekapitalinvesteringer i hver enkelt udviklingsfase i startupvirksomheder (opstartsfasen, den tidlige fase og den sene fase) som følge af manglende skaleringsmuligheder;</P></CONS><CONS><P><NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at de potentielle fordele ved en valgfri paneuropæisk erhvervsordning, der i høj grad forenkler hele processen med fremtidig ekspansion til nye markeder, både i og uden for EU, ligger i øget retssikkerhed, lavere overholdelsesomkostninger og forenklede regulerings- og skatteprocedurer og lige vilkår med konkurrerende jurisdiktioner uden for EU; der henviser til, at det er nødvendigt at sikre klarhed og retssikkerhed for europæiske og udenlandske investorer ved at tilvejebringe enklere og bedre harmoniserede regler, herunder på beskatningsområdet, der sætter dem i stand til at investere på tværs af grænserne med tillid;</P></CONS><CONS><P><NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at EU og dets medlemsstater for at håndtere disse politikker og politiske mål skal anlægge en koordineret, ambitiøs og resultatorienteret tilgang;</P></CONS><CONS><P><NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at fuldførelsen af opsparings- og investeringsunionen er afgørende for at mobilisere privat kapital i Unionen og kanalisere den effektivt ind i økonomien, navnlig til SMV'er og startup- og vækstvirksomheder; der henviser til, at et dybere, mere integreret og tilgængeligt kapitalmarked vil forbedre adgangen til finansiering og tilskynde til langsigtede investeringer; der henviser til, at yderligere integration af de europæiske finansielle markeder er afgørende for at styrke EU's konkurrenceevne, forhindre, at virksomheder flytter til andre jurisdiktioner, og sikre, at europæiske opsparinger finansierer vækst og innovation i det indre marked;</P></CONS><CONS><P><NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at de yderligere moduler fra den 28. ordning kan spille en rolle med hensyn til at støtte den grænseoverskridende udvikling af langsigtede opsparings- og pensionsprodukter; der henviser til, at sådanne ordninger i forbindelse med beskatning bør interagere på en sammenhængende måde med de nationale skatterammer;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Generelle principper</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>glæder sig over Kommissionens lovgivningsmæssige forslag om en 28. ordning ("EU Inc.") for virksomheder; anerkender den potentielle systemiske indvirkning på det indre markeds funktion og på EU's økonomis samlede konkurrenceevne; understreger imidlertid, at forslaget om den 28. ordning ikke må erstatte yderligere lovgivningsmæssige bestræbelser på at mindske fragmenteringen og forskellene mellem medlemsstaternes lovgivningsmæssige rammer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>fremhæver sin vedtagelse af en beslutning med henstillinger til Kommissionen om den 28. ordning: en ny retlig ramme for innovative virksomheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>3.</NO.P>glæder sig over vedtagelsen af dagsordenen "ét Europa, ét marked", der skal frigøre det indre markeds potentiale; noterer sig Det Europæiske Råds opfordring til vedtagelse af en 28. ordning for selskabsret; noterer sig Det Europæiske Råds manglende henvisninger til målrettet harmonisering af skattepolitikken under denne dagsorden, navnlig i betragtning af at SMV'er angiver fragmentering af skatter og moms som den væsentligste hindring for opskalering;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>4.</NO.P>understreger, at beskatning i de fleste tilfælde henhører under medlemsstaternes enekompetence, men at der – navnlig med hensyn til procedurer – er plads til yderligere forenkling eller målrettet harmonisering af forskellige overholdelsesordninger, kompleks og fragmenteret selskabsskattebehandling, rapporteringsforpligtelser og administrative hindringer i forbindelse med behandlingen af grænseoverskridende investeringer; fremhæver det positive bidrag fra tidligere EU-lovgivningsinitiativer om beskatning, navnlig med hensyn til at bekæmpe skatteunddragelse, skatteundgåelse og svig, som supplerer de nationale retlige rammer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>5.</NO.P>opfordrer til, at initiativet under den 28. ordning skal være ambitiøst i sit indhold, herunder med hensyn til beskatningsaspekter, og samtidig fuldt ud overholde traktaterne for at gøre det muligt for SMV'er, små midcapselskaber og innovative virksomheder at opskalere og operere problemfrit uden grænseoverskridende hindringer på EU's indre marked;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>6.</NO.P>understreger, at den 28. ordning under ingen omstændigheder må muliggøre omgåelse af obligatorisk indenlandsk beskyttelse af arbejdstagere, deres sociale rettigheder, repræsentanter og fagforeninger eller blive et middel til at undergrave, reducere eller svække eksisterende beskyttelsesniveauer på EU-plan eller nationalt plan; fremhæver, at den 28. ordning bør støtte innovation, gennemsigtighed i virksomhedspolitikker og virksomhedernes dimensionelle vækst og skalerbarhed ved at tilskynde til fjernelse af juridiske og skattemæssige hindringer, der begrænser grænseoverskridende udvikling og ekspansion samt skattemæssig retfærdighed, samtidig med at skattemæssige, sociale og lovgivningsmæssige forskelle effektivt forebygges;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>7.</NO.P>understreger, at fordelene ved digitalisering og forenklingen af de overholdelseskrav, der vil blive indført under skattemodulet i den 28. ordning (i det følgende benævnt "skattemodulet"), bør stilles til rådighed for alle virksomheder under "EU Inc.";</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>8.</NO.P>mener, at den 28. ordning er et strategisk skridt i retning af yderligere uddybning af det indre marked og dermed fremmer europæisk integration og forbedrer det indre markeds funktion og konkurrenceevne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>9.</NO.P>understreger, at den 28. ordning bør fastlægges ved hjælp af en modultilgang; forstår, at den foreslåede forordning om fastlæggelse af en selskabsretlig ramme ("EU Inc.") er et første skridt, hvortil der kan tilføjes andre moduler, herunder for beskatning (skattemodulet); mener, at disse fremtidige moduler bør omfatte relevante aspekter af virksomhedernes samlede livscyklus og løbende bør evalueres i forhold til internationale benchmarks;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>10.</NO.P>mener, at skattemodulet kan føjes til det lovgivningsmæssige forslag til forordning om fastlæggelse af en selskabsretlig ramme ("EU Inc."), som bør udvides til beskatningsområdet på en målrettet, ambitiøs og forholdsmæssig måde; mener, at skattemodulets potentielle fordele omfatter lavere overholdelsesomkostninger, forenklede reguleringsprocedurer, øget retssikkerhed, forudsigelighed og lettere adgang til grænseoverskridende markeder, hvilket forbedrer og uddyber EU's indre marked;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>11.</NO.P>bemærker, at for at der kan opnås et skattemodul inden for den eksisterende traktatramme, og hvor den gældende lovgivningsmæssige procedure ikke giver resultater, bør der enten overvejes en tilvalgsstruktur for den relevante lovgivning, eller et forstærket samarbejde som en sidste udvej, for at afhjælpe skattepolitiske mangler; bemærker, at skattepolitikken fortsat kræver enstemmighed i Rådet for Den Europæiske Union; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at gå over til anvendelse af afstemning med kvalificeret flertal ved visse aspekter af skattepolitikken, f.eks. i forbindelse med gennemførelsen af internationale aftaler, der er undertegnet af alle medlemsstater, og ved visse administrative procedurer eller juridiske definitioner for at forhindre, at enstemmighed begrænser lovgivningsmæssig harmonisering og hindrer borgere og virksomheder i at drage fuld fordel af det indre marked; bemærker, at et sådant modul bør udformes som et valgfrit, klart og juridisk sikkert system, der til enhver tid er åbent for, at andre medlemsstater kan tilslutte sig, så der undgås yderligere fragmentering og sikres sammenhæng i det indre marked;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>12.</NO.P>insisterer på, at den 28. ordning effektivt skal mindske overholdelseskompleksiteten for de deltagende virksomheder og ikke må skabe et parallelt regelsæt, der lægges oven på de nationale retssystemer og medfører yderligere retlige forvridninger, overlapninger, uregelmæssigheder eller administrative byrder; minder om, at det primære mål med den nye ordning er forenkling og konkurrenceevne, og at disse skal sikres til enhver tid, mens der tilstræbes opadgående social konvergens;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>13.</NO.P>understreger, at formålet med både den 28. ordning og dens skattemodul ikke er at skabe en urimelig skattefordel for virksomheder eller deres ansatte, men i væsentlig grad at mindske den kompleksitet og administrative byrde, der følger af forskellige forpligtelser, samtidig med at sådanne virksomheders særlige karakteristika respekteres;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>14.</NO.P>understreger, at bestemmelserne i den 28. ordning for at undgå yderligere kompleksitet bør være i overensstemmelse med alle andre vigtige forslag fra Kommissionen og relevante retningslinjer fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) vedrørende øget integration på det indre marked, navnlig inden for beskatning og gældende skattelovgivning, særlig i EU's rammer for bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse, herunder direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse<FOOTNOTE><FIELD> Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion (EUT L 193 af 19.7.2016, s. 1, ELI:. http://data.europa.eu/eli/dir/2016/1164/oj).</FIELD></FOOTNOTE> (ATA-direktivet);</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>15.</NO.P>opfordrer til en modulær og pilotbaseret tilgang til den 28. ordning med selskabsret i forreste række; understreger, at disse moduler effektivt skal mindske overholdelseskompleksiteten for de deltagende virksomheder, men insisterer på, at der vedtages en køreplan for, hvad der bør tilføjes og hvornår, som skal være kendt fra begyndelsen og løbende tilpasses som led i en periodisk demokratisk revisionsproces;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>16.</NO.P>understreger i den forbindelse, at skattemodulets anvendelsesområde, med henblik på at sikre (politisk) gennemførlighed og for at bevare medlemsstaternes kontrol over en væsentlig del af deres skattepolitik som fastsat i de nuværende retlige rammer, som udgangspunkt bør begrænses til en undergruppe af virksomheder såsom grænseoverskridende vækstorienterede startupvirksomheder og vækstvirksomheder, som typisk kun genererer begrænsede selskabsskatteindtægter for medlemsstaterne; noterer sig Kommissionens henstilling af 18. marts 2026 om fastlæggelse af en definition af sådanne virksomheder ved hjælp af kriterier såsom deres udgifter til og omfang af forskning og udvikling (FoU), som ledsagede "EU Inc."-forslaget;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>17.</NO.P>understreger, at alle skatteincitamenter inden for rammerne af den 28. ordning skal være fuldt ud forenelige med statsstøttereglerne og udformet på en måde, der undgår skadelig skattekonkurrence, samtidig med at der sikres lige vilkår i det indre marked;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>18.</NO.P>gentager, at virksomheder, der frivilligt vælger at deltage i den 28. ordning og dens skattemodul, bør være bundet af dens regler, og at deres valg om at deltage automatisk skal anerkendes af alle medlemsstaternes retlige rammer, så de kan operere som enhver anden nationalt registreret virksomhed på enhver medlemsstats marked; minder om, at det bør være frivilligt at tilslutte sig den 28. ordning, men at det bør være obligatorisk at forlade den, når klart definerede kriterier er opfyldt, herunder børsintroduktion; fremhæver i den forbindelse, at princippet om ikkeforskelsbehandling i forhold til nationale selskabsformer bør anvendes;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>19.</NO.P>bemærker, at der skal fastsættes exitbetingelser for virksomheder, der beslutter at fravælge ordningen på eget initiativ, herunder meddelelseskrav, mulige minimumsperioder for deltagelse og udtrædelsens ikrafttræden, og at der, når de relevante exitkriterier er opfyldt, skal afsættes tilstrækkelig tid til den nødvendige omstilling af virksomhederne for at sikre en forudsigelig og gradvis overgang og minimere mulighederne for regelarbitrage;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>20.</NO.P>anerkender, at neutralitet med hensyn til retlig form og skattemæssig ikkeforskelsbehandling er afgørende for at sikre tilstrækkelig efterspørgsel efter ordningen; opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at ændre gældende EU-ret vedrørende beskatning, enten direkte eller indirekte, for at sikre, at virksomheder, der opererer under den 28. ordning, kan henhøre under deres eget anvendelsesområde, og for at forenkle og yderligere harmonisere procedurerne for adgang til fordelene ved disse direktiver;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>21.</NO.P>er af den opfattelse, at hastighed og enkelhed i de tidlige faser af en virksomheds livscyklus, uden at det er nødvendigt at etablere særskilte retlige former i hver af medlemsstaterne, er afgørende for at omdanne et innovativt koncept til en levedygtig enhed; understreger, at der for den 28. ordning som standard bør fastsættes en enkelt, fuldt digital registrering i one-stop-shoppen sammen med tilvejebringelse af et enkelt skattenummer, herunder fuldt standardiseret dokumentation, skabeloner og en fælles grænseflade for skatteindberetning samt respekt for et "engelsk først"-princip for kommunikation, uden at de øvrige officielle EU-sprog tilsidesættes; minder om, at den 28. ordning bør kombinere en klar retlig struktur, meningsfulde og på forhånd kvantificerbare fordele for virksomhederne og solid institutionel støtte; fremhæver synergierne med forslaget om oprettelse af europæiske virksomhedstegnebøger (COM(2025)0838), der har til formål at etablere et gnidningsløst og sikkert miljø for digital interaktion mellem økonomiske aktører og offentlige myndigheder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>22.</NO.P>bemærker, at one-stop-shoppen, eller alternativt et andet centralt knudepunkt, også bør fungere som en digital platform, der støtter virksomhederne i hele deres livscyklus inden for den 28. ordning og dens forskellige moduler; fremhæver, at den bør give strømlinet adgang til relevante lovgivningsmæssige, skattemæssige og administrative oplysninger på tværs af medlemsstaterne og sikre gennemsigtighed og retssikkerhed samt omfatte muligheden for at indarbejde, forvalte og opløse aktiviteter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>23.</NO.P>understreger, at foranstaltninger til bekæmpelse af skatteundgåelse, der er fastsat i den gældende EU-lovgivning, skal anvendes omhyggeligt, uden at dette berører eventuelle yderligere beskyttelsesforanstaltninger; understreger, at kun virksomheder med reelle økonomiske aktiviteter i EU bør have adgang til skattemodulet, og at dette modul ikke bør føre til oprettelse af skuffe- eller postkasseselskaber, da en sådan praksis undergraver den lovgivningsmæssige integritet, forvrider fair konkurrence og undergraver reel økonomisk aktivitet i EU; understreger, at skattemodulet ikke bør blive et redskab til "skatteshopping" og under ingen omstændigheder må blive et middel til uretmæssigt at reducere eller omgå de nuværende beskatningsniveauer på EU-plan eller nationalt plan;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>24.</NO.P>mener, at en virksomhed, for hvilken der officielt er konstateret overtrædelser af bindende regler vedrørende svig, skat, unddragelse af sociale sikringsordninger eller medarbejderdeltagelse, ikke bør have ret til at deltage i skattemodulet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>25.</NO.P>fremhæver, at en gennemsigtig, ansvarlig og effektiv ramme for regnskabsaflæggelse er en nødvendighed, og at de fælles regnskabsstandarder bør anvendes som standard for alle virksomheder, der opererer under den 28. ordning i alle deltagende medlemsstater, på grundlag af internationalt anerkendte standarder såsom de internationale regnskabsstandarder (IFRS), hvor det er relevant;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Selskabsbeskatning</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>26.</NO.P>er af den opfattelse, at den manglende harmonisering af selskabsskattepolitikken udgør en betydelig hindring for grænseoverskridende økonomisk aktivitet i EU, samtidig med at risikoen for aggressiv skatteplanlægning øges; foreslår derfor, at det fremtidige skattemodul for at skabe en klar, effektiv og gennemsigtig skatteordning bør tage sigte på et enkelt konsolideret selskabsskattegrundlag for de deltagende virksomheder i hele EU; minder om tidligere initiativer såsom det fælles selskabsskattegrundlag, FKSSG, BEFIT og modellen med et hovedkontorsbaseret skattesystem for SMV'er og foreslår, at skattemodulet bør give en ensartet metode til fastsættelse af skattepligtig indkomst i overensstemmelse med OECD's retningslinjer og dermed fjerne fragmenteringen i beregningen af skattegrundlaget og mindske usikkerheden på tværs af grænserne; understreger, at skattemodulet ikke yderligere må begrænse medlemsstaternes skønsbeføjelser til at fastsætte selskabsskattesatser; understreger, at den 28. ordning bør prioritere reel konsolidering for at sikre en effektiv grænseoverskridende udligning af tab og dermed tilskynde til grænseoverskridende investeringer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>27.</NO.P>bemærker, at modulet på baggrund af forslaget om fradrag til reduktion af skævvridningen mellem gæld og egenkapital bør fremme neutralitet mellem gældsfinansiering og egenkapitalfinansiering for at fjerne strukturelle skattemæssige skævheder og styrke egenkapitalbaserede investeringer, hvilket er særlig vigtig for startupvirksomheder og vækstvirksomheder, der primært er afhængige af egenkapitalfinansiering i de tidlige faser af deres udvikling;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>28.</NO.P>foreslår, at den 28. ordning bør søge at forenkle skatteforvaltningen og mindske usikkerheden på tværs af grænserne, herunder, hvor det er muligt, ved at standardisere selvangivelser, undgå overlappende selvangivelser og forbedre kommunikationen mellem skattemyndighederne og anvende princippet om "digitalt først";</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>29.</NO.P>foreslår, at det konsoliderede skattegrundlag fordeles mellem medlemsstaterne ved hjælp af en på forhånd aftalt formel, der afspejler den reelle økonomiske aktivitet, såsom salg, arbejdskraft, materielle aktiver og digital tilstedeværelse, og erstatter komplekse tvister om koncerninterne afregningspriser inden for ordningen med en gennemsigtig fordelingsmetode i overensstemmelse med OECD's retningslinjer; understreger, at dette både vil være en forenkling og et redskab til bekæmpelse af skatteundgåelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>30.</NO.P>minder om, at skattesatser fortsat skal henhøre under medlemsstaternes kompetence; bemærker imidlertid, at de kunne indgives via en fælles indberetningsgrænseflade;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>31.</NO.P>understreger, at dobbeltbeskatning skal forhindres effektivt gennem f.eks. en ensartet definition og klassificering af kapitalgevinster, betalinger inden for ordningen eller automatisk gensidig anerkendelse af skattestatus;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>32.</NO.P>foreslår, at medlemsstaterne bør overveje at indføre særlige paneler ved deres nationale domstole til at varetage tvister vedrørende skattemodulet, og at sådanne paneler bør kunne foretage tvistbilæggelse på engelsk;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>33.</NO.P>fremhæver, at grænseoverskridende opskalering kan medføre hyppige virksomhedsmobilitetsbegivenheder og -omstruktureringer, og at skattemodulet med henblik på at drage fordel af den nuværende ramme for skatteneutrale transaktioner bør omfatte en udvidelse af den nuværende EU-ret og tackle mobilitetsrelaterede skattegnidninger gennem øget administrativ koordinering og større materiel sikkerhed, samtidig med at det sikres, at alle forenklingsforanstaltninger fortsat er underlagt passende sikkerhedsforanstaltninger mod misbrug<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentet, Temaafdelingen for Økonomi og Vækst; Filip Debelva, Joris Luts, Anne Mieke Vandekerkhove og Niels Bammens, undersøgelsen "Feasibility of a 28th Tax Regime and Its Potential to Support EU Competitiveness", 2026.</FIELD></FOOTNOTE>;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Merværdiafgift</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>34.</NO.P>understreger, at deltagerne i ordningen for at mindske regelbyrden skal operere under en centraliseret momsramme, hvor et enkelt EU-momsnummer og en digital one-stop-shop-portal<FOOTNOTE><FIELD> Pakken om moms i den digitale tidsalder.</FIELD></FOOTNOTE> skal omfatte angivelser og tilbagebetalinger på tværs af medlemsstaterne, herunder gennem rettidige og effektive tilbagebetalingsprocedurer og et reduceret behov for flere registreringer; fremhæver betydningen af at fremme anvendelsen af interoperable digitale løsninger, herunder e-fakturering, for at forenkle overholdelsen, øge gennemsigtigheden og sænke de administrative omkostninger; minder om, at målet med skattemodulet bør være proceduremæssig forenkling snarere end harmonisering af momssatserne, så virksomhederne kan ekspandere, uden at de administrative grænseflader mangedobles;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Kildeskat</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>35.</NO.P>fremhæver, at grænseoverskridende kapitalstrømme inden for modulet bør nyde godt af en mere koordineret og effektiv behandling, hvorved udbytte, renter og royalties mellem deltagende enheder og deres tilknyttede investeringsinstrumenter bør være underlagt en fælles forenklet procedure for kildeskat og effektiv minimumsbeskatning; foreslår, at der opnås øjeblikkelig anerkendelse af skattemæssigt hjemsted gennem et centraliseret digitalt EU-register, der muliggør strømlinede procedurer for digital klarering og eliminerer manuelle tilbagebetalingsforsinkelser, der er udpeget som en central hindring for opskalering i EU<FOOTNOTE><FIELD> Rådets direktiv (EU) 2025/50 af 10. december 2024 om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat (EUT L, 2025/50, 10.1.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2025/50/oj).</FIELD></FOOTNOTE>;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>36.</NO.P>opfordrer til, at der udvikles en klar og gennemsigtig definition af reelt ejerskab med hensyn til beskatning, som identificerer de reelle virksomheders ejere, eller i det mindste et forståeligt og bredt accepteret sæt af kriterier, på grundlag hvoraf der bør tilbydes kildeskattelettelser ved kilden, og at langvarige tilbagebetalingsprocedurer bør undgås, men dog bevares i situationer, hvor ingen af kriterierne er opfyldt;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Beskatning af medarbejdere</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>37.</NO.P>glæder sig over Kommissionens forslag om frivillig anvendelse af EU-medarbejderaktieordninger inden for rammerne af det bredere "EU Inc."-forslag og navnlig dens princip om, at beskatning bør ske ved afhændelse og være omfattet af den samme skattemæssige behandling som den, der gælder for andre medarbejderaktieordninger eller lignende instrumenter i henhold til national ret; mener imidlertid, at gennemførelsen af en EU- medarbejderaktieordning bør være obligatorisk under skattemodulet; bemærker, at gevinster bør behandles som kapitalindkomst snarere end arbejdsindkomst, hvorved medarbejderincitamenter bringes i overensstemmelse med den langsigtede virksomhedsvækst, og den forvridende virkning af forskudsbeskatning fjernes; støtter op om at behandle spørgsmålet om konverterbarhed med aktieoptionsordninger i hele Europa for at lette konverteringen af eksisterende virksomheder til den 28. ordning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>38.</NO.P>understreger den rolle, som medarbejderaktieordninger og lignende mekanismer spiller med hensyn til at skabe incitamenter for at tiltrække talenter og nøglepersonale til sådanne virksomheder; fremhæver, at nøglepersonale omfatter stiftere og andre væsentlige medarbejdere, hvis færdigheder og ekspertise er afgørende for virksomhedens udvikling; understreger, at en gennemsigtig, økonomisk forsvarlig og forudsigelig skatteordning for sådanne instrumenter er afgørende for at beholde disse virksomheder i EU og tiltrække og fastholde talenter på vilkår, der kan sammenlignes med dem, der er til rådighed i andre konkurrerende jurisdiktioner;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>39.</NO.P>opfordrer til en standardiseret EU-værdiansættelsesmetode med safe harbour-regler til fastsættelse af aktieværdien og værdien af aktieoptioner i unoterede selskaber, hvilket forhindrer tilbagevirkende revurderinger og mindsker retsusikkerheden; mener, at sådanne værdiansættelser bør anerkendes af de deltagende skattemyndigheder, medmindre der påvises misbrug, svig eller åbenbare fejl;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>40.</NO.P>minder om, at socialsikringsbidrag og pensionsindkomstskatter, der gælder for arbejdstagere, der udfører deres aktiviteter i mere end én medlemsstat, er fastsat i rammen for multinationale arbejdstagere i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 883/2004<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/883/oj).</FIELD></FOOTNOTE>, hvorved den gældende lovgivning fastsættes i overensstemmelse med en række faktorer, hvilket øger retssikkerheden og mindsker de grænseoverskridende administrative byrder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>41.</NO.P>opfordrer til målrettede regler, der sikrer skattemæssig sikkerhed for arbejdstagere, der flytter mellem medlemsstater, i perioden mellem tildelingen af medarbejderaktier og salget af de underliggende aktier, herunder gennem strømlinet digital one-stop-arbejdsgiverrapportering samt undgåelse af dobbeltbeskatning eller multibeskatning ved salg af medarbejderaktier; understreger, at enhver tildeling af beskatningsrettigheder fortsat bør være forholdsmæssig, enkel og forudsigelig;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Interne afregningspriser</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>42.</NO.P>beklager, at selv om alle medlemsstater har national lovgivning i overensstemmelse med OECD's retningslinjer for interne afregningspriser, så anvendes disse retningslinjer fortsat forskelligt i mangel af et EU-direktiv om interne afregningspriser; understreger, at for at forhindre, at overholdelsesomkostningerne bliver en strukturel hindring for ekspansion, skal kompleksiteten i forbindelse med interne afregningspriser reduceres betydeligt; mener, at der er behov for at trække på elementer i FKSSG for at skabe et sammenhængende grundlag for en fælles europæisk skatteramme; foreslår, at Kommissionen inden for skattemodulet klart præciserer de regler for interne afregningspriser, der gælder for virksomheder, som vælger at deltage i den 28. ordning, og medtager koordinerede safe harbours, som bør finde anvendelse på rutinemæssige koncerninterne tjenester og lavrisikotransaktioner, og harmoniserede tilgange, der bør finde anvendelse på licensering af intellektuelle ejendomsrettigheder og omkostningsfordeling for at begrænse tvister, mens dokumentationskravene bør stå i et rimeligt forhold til virksomhedens størrelse og vækstfase;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Adgang til kapital</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>43.</NO.P>opfordrer til en harmonisering af definitionerne og behandlingen af kapitalgevinster samt til effektive mekanismer til at forhindre dobbeltbeskatning og mindske den grænseoverskridende usikkerhed; foreslår, at der foretages en vurdering af muligheden for at etablere en fælles digitalt verificeret status for investorer på baggrund af et sæt fælles standarder for at sikre, at deres berettigelse automatisk anerkendes i alle medlemsstater for at lette grænseoverskridende investeringer; er af den opfattelse, at der bør indføres standardiserede investeringsinstrumenter, herunder harmoniserede, konvertible finansieringsmodeller og modelaktionæraftaler, for at reducere transaktionsomkostningerne og retsusikkerheden, samtidig med at investorbeskyttelsen og markedsgennemsigtigheden styrkes;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>44.</NO.P>understreger, at et af målene med den nye ordning er at bidrage til udviklingen af et ægte EU-kapitalmarked, der gør det muligt for virksomhederne inden for ordningen at opnå den nødvendige finansiering, samtidig med at de bevarer deres tilstedeværelse i EU; understreger derfor behovet for at mobilisere den store mængde opsparinger i EU til førnævnte investeringer, navnlig ved at udvikle attraktive og tilgængelige investeringsprodukter for detailinvestorer, samtidig med at risikoen for, at sådanne opsparinger kanaliseres til jurisdiktioner uden for EU, forhindres; understreger, at skattemodulet skal gøre det lettere at lukke det nuværende finansieringsgab i EU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>45.</NO.P>understreger, at den 28. ordning direkte bør tackle strukturelle hindringer, der begrænser mobiliseringen af kapital i Europa; minder om, at der ud fra et investorperspektiv skal sikres lovgivningsmæssig og tilsynsmæssig tilpasning; mener, at den 28. ordning bør omfatte harmoniserede regler om egenkapitallignende gældsinstrumenter, herunder insolvensregler knyttet til disse instrumenter, der gør det muligt for investorer at investere i en virksomhed uden at erhverve kontrolrettigheder over denne virksomhed;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Skatteincitamenter</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>46.</NO.P>understreger, at skattemodulet bør indføre passende koordinerede og strengt betingede skatteincitamenter med fokus på forskning, udvikling og geninvestering; bemærker, at et harmoniseret referencescenario for FoU-incitamenter bør fastlægge fælles deltagelsesdefinitioner og minimumsstandarder på tværs af medlemsstaterne, herunder, men ikke begrænset til, social konditionalitet, regelmæssig overvågning og evalueringsværktøjer for skatteudgifter for at sikre, at: i) de er egnede til formålet, ii) de er en omkostningseffektiv måde at fremme innovation på, og iii) de ikke har uventede eller negative konsekvenser; understreger, at de virksomheder, der tilvælger skattemodulet, ikke bør stilles ringere med hensyn til at få adgang til medlemsstaternes programmer eller incitamenter på grundlag af deres retlige form;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>47.</NO.P>understreger endvidere, at udformningen af FoU-incitamenter under skattemodulet udtrykkeligt skal kalibreres, så de er tilpasset OECD's søjle II-ramme for global minimumsbeskatning, og navnlig at samspillet med reglerne om kvalificeret refunderbar skattegodtgørelse skal håndteres for at sikre, at virksomheder omfattet af skattemodulet – som måske endnu ikke har noget overskud – ikke desto mindre fuldt ud kan drage fordel af incitamenterne uden en uforholdsmæssig stor administrativ byrde;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>48.</NO.P>minder om, at der er behov for en stærk stimulering af opskaleringsaktiviteterne; mener, at hvis geninvesteret overskud anvendes til FoU, digitalisering eller grøn innovation, bør det berettige til at modtage midlertidige yderligere fradrag eller skatteudsættelser, hvilket giver incitament til at omdirigere tilbageholdt overskud til produktivitetsfremmende investeringer i stedet for kortsigtet distribution med henblik på at styrke den teknologiske kapacitet og konkurrenceevnen; fremhæver, at alle incitamenter skal udformes, så de forbliver gennemsigtige, enkle og i overensstemmelse med statsstøttereglerne;</P></ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Konsekvensanalyse, gennemgang og evaluering</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION><P><NO.P>49.</NO.P>opfordrer Kommissionen til med regelmæssige mellemrum at sikre en omfattende gennemgang og om nødvendigt revisioner af de skattemæssige aspekter af den 28. ordning, herunder muligheden for at tilføje nye lovgivningsmoduler til ordningen, en vurdering af dens udnyttelsesgrad blandt virksomhederne, navnlig SMV'er, startupvirksomheder og vækstvirksomheder, og af deres udvikling og økonomiske vækst, dens tilpasning til nye forretningsmæssige og samfundsmæssige behov, dens overordnede egnethed til formålet og dens indvirkning på EU's konkurrenceevne (international benchmarking); mener, at revisionscyklussen bør finde sted hvert fjerde år for at sikre tilpasningsevne til nye udfordringer;</P></ACTION><SEPARATION><P>°</P><P>°	°</P></SEPARATION><ACTION><P><NO.P>50.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>