1.glæder sig over Kommissionens forslag om en revision af FFR 2021-2027 med yderligere finansiering til udgiftsområde 6, eftersom den nuværende finansielle programmering er utilstrækkelig for instrumentet, som er underfinansieret, og i højere grad bør afspejle EU's geopolitiske ambitioner og globale forpligtelser; noterer sig de yderligere midler, som Kommissionen har foreslået til udgiftsområde 6, hvoraf 9,5 mia. EUR vil blive afsat til at reagere på den eksterne dimension af migration, herunder eksterne udfordringer, 3 mia. EUR til instrumentets stødpude til "nye udfordringer og prioriteter" og 2,5 mia. EUR til solidaritets- og nødhjælpsreserven;

2.understreger behovet for at gennemgå EU's eksterne politikker og udviklingspolitikker i lyset af finansieringsgabet, den stigende ulighed mellem og i landene samt global fødevareusikkerhed; anerkender virkningen af geopolitiske ændringer, navnlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine, EU's nye prioriteter, den øgede betydning af strategiske partnerskaber med partnerlande, der er i overensstemmelse med princippet om udviklingsvenlig politikkohærens, og den specifikke rolle, som EU's investeringer spiller, og som skal afspejle såvel EU's værdier og interesser som vores partneres interesser; understreger endvidere behovet for, at denne evaluering vurderer, hvorvidt instrumentets mål om at mindske fattigdom og uligheder og fremme menneskerettigheder og langsigtet bæredygtig udvikling i partnerlandene bliver opfyldt;

3.bekræfter i lyset af den igangværende russiske angrebskrig sin urokkelige støtte til Ukraine i alle dens dimensioner, herunder humanitær bistand, genopretning, genopbygning og modernisering; understreger imidlertid, at denne støtte ikke bør ske på bekostning af ODA, andre partnere og tredjelande, der påvirkes negativt af den russiske angrebskrig, og hvis EU-finansiering ikke bør nedskæres; opfordrer derfor til, at der foretages en grundig evaluering af instrumentets ressourcer, hvorved man også bør vurdere, hvorvidt de er tilstrækkelige til at opfylde instrumentets mål som fastsat i forordningen om oprettelse af instrumentet, til at øge instrumentets midler tilsvarende, og til, at det sikres, at de fortsat er relevante i forbindelse med de aktuelle geopolitiske udfordringer, at de gør det muligt for EU at blive betragtet som en pålidelig partner, og at de modvirker andre globale magters indflydelse;

4.glæder sig over konsolideringen af størstedelen af EU's optræden udadtil i ét enkelt instrument, der gradvist strømliner og harmoniserer de talrige foregående instrumenter; er imidlertid af den opfattelse, at denne forenkling, selv om den har øget fleksibiliteten og effektiviteten, ikke er blevet ledsaget af tilstrækkelige niveauer af effektiv ansvarlighed og gennemsigtighed; understreger i den henseende, at foranstaltninger kun kan betragtes som effektive, når dette kan bevises ved klare og sammenlignelige overvågnings- og evalueringsmekanismer; minder om konklusionerne i Revisionsrettens særberetning 14/2023, hvori det blev påpeget, at over 20 % af indikatorerne i stikprøven enten ikke havde noget referencescenarie eller et uklart referencescenarie, og at 24 % enten ikke havde mål eller uklare mål, samtidig med at datakilderne i de flerårige vejledende programmer var fragmenterede eller manglede; opfordrer Kommissionen til at gøre brugen af indikatorer i "Global Europe Results Framework" (GERF) obligatorisk – hvilket bør være normen – for foranstaltninger i hele gennemførelsescyklussen for flerårige vejledende programmer, dvs. planlægning, gennemførelse og rapportering af resultater, og til at øge EU-delegationernes kapacitet betydeligt; understreger, at instrumentet bør sikre effektiv, virkningsfuld, sammenhængende og inklusiv gennemførelse, understøttet af princippet om "politik først" og i overensstemmelse med EU's strategiske interesser og værdier og partnerlandenes prioriteter; opfordrer endnu engang Kommissionen til mindst hvert andet år at offentliggøre en statusrapport om bistandseffektiviteten, der konsekvent medtager standardiserede, forståelige og sammenlignelige indikatorer, som omfatter fælles planlægning, fælles gennemførelse og fælles resultatrammer; opfordrer Kommissionen til at forelægge sin fremskridtsrapport for Europa-Parlamentet;

5.udtrykker dyb bekymring over optrapningen af den geopolitiske uro, de autoritære tendenser og de seneste globale angreb på grundlaget for demokrati og retsstatsprincippet; opfordrer til, at man i forbindelse med midtvejsevalueringen foretager en grundig evaluering af instrumentets kapacitet til at nå EU's overordnede udenrigspolitiske mål og navnlig målet om at bidrage til fremme af multilateralisme og bæredygtig udvikling samt om at beskytte, fremme og gøre fremskridt med demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder; understreger, at EU's eksterne demokratiske indsats, der gennemføres under instrumentet, skal tilpasse sig en ny geopolitisk virkelighed præget af konkurrerende forvaltningsmodeller for bedre at kunne forebygge og reagere på demokratiske tilbageskridt; opfordrer Kommissionen til med et kritisk blik og et passende niveau af informativ granularitet at vurdere de fremskridt, der er gjort i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet på tværs af programmer, udgiftsmål og benchmarks og afholde sig fra at gentage overfladiske politiske holdninger; bekræfter, at i henhold til traktaterne og den nye europæiske konsensus om udvikling, bør det primære mål for udviklingssamarbejdet være at udrydde fattigdom og fremme bæredygtig økonomisk, social og miljømæssig udvikling i udviklingslandene; understreger, at "politik først"-tilgangen bør styres af de principper og mål, der er fastsat i EU's strategiske kompas, den europæiske konsensus om udvikling, FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og Addis Abeba-handlingsdagsordenen;

6.opfordrer navnlig til, at der foretages en ærlig og grundig vurdering af anvendelsen af artikel 42, stk. 4, og betragtning 40 i forordningen om oprettelse af instrumentet, hvoraf det fremgår, at bistanden kan suspenderes i tilfælde af forringelse af demokratiet, menneskerettighederne eller retsstatsforholdene i tredjelande; opfordrer til, at der foretages forhåndsvurderinger, der kan fastslå de mulige konsekvenser og risici ved projekter med hensyn til menneskerettigheder i overensstemmelse med forordningens artikel 25, stk. 5; opfordrer til overvågning af menneskerettighederne under hele gennemførelsen af projekter i tredjelande, især i forbindelse med projekter, der indebærer en høj risiko for overtrædelser; opfordrer til suspension eller graduering af projekter, der bidrager til menneskerettighedskrænkelser i tredjelande; opfordrer Kommissionen til at dele alle menneskerettighedsrelaterede vurderinger med Europa-Parlamentet på en proaktiv måde; understreger nødvendigheden af, at EU indtager en mere principiel holdning med hensyn til partnerlande, der går i den modsatte retning, når det gælder centrale værdier og principper; støtter suspensionen af budgetstøtten som et godt eksempel i den henseende;

7.er bekymret over, at finansieringen af bistand til Ukraine gennem mobilisering af instrumentets stødpude snarere end gennem det passende budgetinstrument har udtømt en stor del af stødpuden, hvilket efterlader instrumentet med begrænset evne til at kunne reagere på uforudsete udfordringer; glæder sig over Kommissionens forslag om oprettelse af Ukraine-faciliteten Kommissionens forslag af 20. juni 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af Ukraine-faciliteten (COM(2023)0338)., som bør sikre bæredygtig langsigtet finansiering til Ukraine, samtidig med at instrumentets evne til at håndtere fremtidige udfordringer bevares;

8.anmoder om, at man i forbindelse med midtvejsevalueringen skaber juridisk og politisk klarhed med hensyn til opførelsen af Ukraine, Republikken Moldova og Georgien som modtagere under instrumentets kapitel om naboskab; bemærker, at Ukraine og Republikken Moldova er blevet kandidater til tiltrædelse af EU, mens Georgien betragtes som en potentiel kandidat til EU-medlemskab; understreger på denne baggrund, at Ukraine, Republikken Moldova og Georgien derfor bør opføres som modtagere med en passende budgetoverførsel af bilaterale finansieringsrammer til forordningen om instrumentet til førtiltrædelsesbistand (IPA III) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1529 af 15. september 2021 om oprettelse af et instrument til førtiltrædelsesbistand (IPA III) (EUT L 330 af 20.9.2021, s. 1)., som har et særskilt retsgrundlag og en politisk ramme, der er adskilt fra instrumentet og den europæiske naboskabspolitik, hvilket vil mindske presset på instrumentet; glæder sig over Kommissionens forslag om en ny og dedikeret Ukraine-facilitet, der vil samle fremtidig støtte i et særskilt instrument under udgiftsområde 6 i FFR med henblik på at opfylde de umiddelbare behov, men understreger betydningen af at anvende et langsigtet instrument;

9.opfordrer til, at man i forbindelse med midtvejsevalueringen navnlig vurderer, i hvilket omfang finansieringen har frembragt håndgribelige resultater i Afrika i overensstemmelse med instrumentets mål, EU-Afrika-strategien og resultaterne af og prioriteterne fra det 6. topmøde mellem Den Afrikanske Union og EU i 2022, og til, at man undersøger, hvorvidt det er nødvendigt at revidere prioriteter og mål; understreger, at en analyse af de håndgribelige resultater af den ydede bistand på grundlag af klare indikatorer er særlig vigtig for en passende vurdering af effektiviteten af anvendelsen af midlerne; opfordrer Kommissionen til at gøre bedre brug af muligheden for at kombinere geografiske bevillinger til fordel for panafrikanske programmer, jf. artikel 4, stk. 2, i forordningen om oprettelse af instrumentet, til støtte for EU-AU-forpligtelser; understreger nødvendigheden af, at EU fortsat aktivt støtter det nye afrikanske kontinentale frihandelsområde, herunder gennem dette instrument, på grundlag af sine egne erfaringer med at udvikle det europæiske indre marked med henblik på at anspore til bæredygtig økonomisk udvikling, fremme jobskabelse, mindske fattigdom og øge den fælles velstand i Afrika; understreger behovet for at støtte afrikanske partnerlande ved at udnytte kontinentets store uudnyttede potentiale for vedvarende energi og at fremskynde fremskridtene med SDG 7 i Afrika, hvilket ikke kun vil fremme økonomisk vækst, jobskabelse og social udvikling, men også øge den globale andel af vedvarende energi betydeligt;

10.bekræfter på det kraftigste det tilsagn, der er fastlagt i instrumentet, om at udrydde fattigdom, bekæmpe klimaændringer og fødevareusikkerhed, bekæmpe uligheder og forskelsbehandling og fremme bæredygtig menneskelig udvikling; minder om EU's og medlemsstaternes tilsagn om at øge deres ODA til 0,7 % af bruttonationalindkomsten senest i 2030, herunder bidrage med mindst 20 % af den ODA, der finansieres under instrumentet, til social inklusion og menneskelig udvikling, såsom sundhed, uddannelse, ernæring og social beskyttelse, og til at yde 0,2 % af EU's bruttonationalindkomst i ODA til de mindst udviklede lande; understreger, at formålet med EFSD+ er at støtte investeringer og derved bidrage til opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling; understreger vigtigheden af at anlægge en holistisk tilgang til menneskelig sikkerhed som et nyt vejledende paradigme; opfordrer i forbindelse med den kommende programmeringsproces til, at EU's kønshandlingsplan III gennemføres fuldt ud med et stærkt engagement i kønsperspektivet og integration af kønsaspektet, og til, at EU's globale sundhedsstrategi og handlingsplanen for unge gøres operationelle i EU's optræden udadtil; understreger behovet for at styrke EU's bestræbelser på at fremme og beskytte menneskerettighederne i sin optræden udadtil og glæder sig over midtvejsevalueringen af gennemførelsen af EU's handlingsplan for menneskerettigheder og demokrati; fremhæver betydningen af at indtage en stærk holdning til bekæmpelse af korruption i forbindelse med alle EU's udviklingsbestræbelser og støtter Rådets konklusioner af 4. maj 2023 om korruption som en hindring for udvikling;

11.understreger, at investeringer i menneskelig udvikling er afgørende for at bekæmpe uligheder og for uddannelse, herunder erhvervsuddannelse, og bør fortsat være en klar prioritet i den kommende programmeringsproces, eftersom de sætter udviklingslandene i stand til at frigøre deres unges potentiale for menneskelig kapital og til at fremme menneskelig udvikling, økonomisk vækst og beskæftigelse i deres lande; opfordrer Kommissionen til at indføre en børnepolitisk markør, der bygger på eksisterende metoder udviklet inden for køn, klima, migration og digitalisering, for at give EU-institutioner og partnere mulighed for at måle og overvåge investeringer i børn; understreger, at sporing og overvågning af EU's investeringer i børn er afgørende for at vise EU's merværdi og effektivitet; understreger, at covid-19 var en advarsel til lav- og mellemindkomstlande og fremhævede behovet for at fremskynde fremskridt i retning af at opbygge universelle, offentligt finansierede sundhedssystemer; anmoder om, at programmeringen af instrumentet prioriterer tilskud til og fremme af den offentlige sektor på sundhedsområdet, så det sikres, at udviklingsbistanden når frem til mennesker i første omgang; understreger vigtigheden af fortsat at forpligte nok budgetmidler til at forbedre sociale resultater og løse systemiske problemer;

12.udtrykker bekymring over situationen med hensyn til LGBTIQ+-rettigheder på verdensplan samt den generelle tilbagegang med hensyn til kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene og seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder i udviklingslandene; opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at tage fat på tilbagegangen, når det kommer til anerkendelsen og beskyttelsen af disse rettigheder; understreger i den forbindelse behovet for at prioritere målrettet støtte til civilsamfundsorganisationer og lokalsamfund, der slår til lyd for respekten for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder, kvinders rettigheder, ligestilling mellem kønnene, LGBTIQ+-samfundet og andre marginaliserede befolkningsgrupper, herunder forbedrede foranstaltninger til afkriminalisering af homoseksualitet; bemærker, at mindst 85 % af de nye tiltag, der gennemføres under instrumentet, bør have ligestilling mellem kønnene som hovedmål eller væsentligt mål, og at mindst 5 % af disse tiltag bør have ligestilling mellem kønnene og kvinders og pigers rettigheder og styrkelse af deres indflydelse og status som hovedmål;

13.understreger betydningen af, at alle udgiftsmålene og alle de programrelaterede mål for instrumentet opfyldes, og opfordrer til, at der tilvejebringes detaljerede oplysninger om de fremskridt, der gøres i den henseende; beklager de betydelige mangler med hensyn til at nå instrumentets klimamål på 30 %, med hensyn til at bidrage til biodiversitetsmålet på 10 % inden for rammerne af FFR for 2026 og 2027 og med hensyn til at sikre, at EU's globale finansielle forpligtelser inden for rammerne af FN opfyldes, navnlig med hensyn til bidraget til fonden for tab og skader; minder om, at klimaforandringer i stigende grad vil lægge pres på fødevareproduktionen og adgangen til fødevarer, navnlig i udsatte regioner, hvilket vil undergrave fødevaresikkerheden og ernæringen; minder endvidere om, at biodiversitet er en afgørende faktor, når det kommer til bekæmpelsen af klimaændringer, og at tabet af biodiversitet og økosystemtjenester vil undergrave fremskridtene med ca. 80 % af de vurderede verdensmål for bæredygtig udvikling; opfordrer til, at der udarbejdes en detaljeret plan, som skitserer, hvordan Kommissionen agter at opfylde udgifts- og kønsmålene inden udgangen af FFR;

14.bekræfter på ny det tilsagn, der er skitseret i instrumentet, om at tackle de grundlæggende årsager til irregulær migration og tvangsfordrivelse; er af den opfattelse, at tilsagnet inden for instrumentet om at afsætte et vejledende beløb på 10 % af instrumentets finansieringsramme til foranstaltninger til støtte for forvaltning og administration af migration og tvangsfordrivelse inden for instrumentets mål bør overholdes, med forbehold af uforudsete omstændigheder, og at denne klausul ikke bør genåbnes; bemærker dog, at 14 % af de midler, der blev indgået forpligtelser for i 2021, bidrog til migrationsudgiftsmålet; forventer at modtage regelmæssige væsentlige opdateringer om situationen;

15.beklager det forhold, at den nuværende brug af søjlen for hurtig reaktion ikke synligt og effektivt bidrager til at fremme EU's interesser i verden; anmoder derfor om, at genoprettelsen af programrelateret støtte til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske mål tages op til fornyet overvejelse under 2024-midtvejsevalueringen;

16.understreger, at midtvejsrevisionen af FFR for 2024 under ingen omstændigheder bør resultere i, at instrumentets midler reduceres eller omfordeles mellem de langsigtede tematiske og geografiske programmer, der er afsat til bæredygtig udvikling; er bekymret over, at instrumentet siden begyndelsen af FFR 2021-2027 har været underfinansieret, og at dets geografiske fokus er kommet på bekostning af vigtige tematiske finansieringsposter såsom det prioriterede område "Mennesker" på budgetposten for globale udfordringer, som var under endnu større pres som følge af covid-19, hvilket efterlader meget lidt til intet råderum til fuldt ud at opfylde EU's forpligtelser til at støtte multilaterale sundhedsinitiativer i de kommende år; understreger, at manglen på midler skaber en farlig kløft mellem EU's ambitioner og dets evne til at opfylde sine løfter; minder om, at utilstrækkelig finansiering også vil skabe skadelig konkurrence mellem kortsigtede behov og langsigtede investeringer og mellem centrale udviklingssektorer, hvilket i sidste ende hæmmer effektiviteten af EU-bistanden og dens bidrag til gennemførelsen af 2030-dagsordenen; understreger den centrale rolle, som instrumentet, Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (EFSD+) og garantien for foranstaltninger udadtil spiller med hensyn til at tilvejebringe en strategisk ramme for blandet finansiering, nedbringelse af risikoen for investeringer og garantier og med hensyn til mobiliseringen af ressourcer fra den private sektor med støtte fra EU-budgettet, navnlig i lyset af den stigende geopolitiske og økonomiske konkurrence; understreger, at projekter med blandet finansiering og effektive partnerskaber med den private sektor i udviklingslandene skal fokusere på at maksimere udviklingsresultaterne og være i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling, Parisaftalen og nationale udviklingsprioriteter; minder om, at støtte fra den private sektor er et supplement til snarere end en erstatning for offentlige investeringer, navnlig investeringer i kritiske tjenester såsom sundhed, uddannelse og social beskyttelse, som giver afgørende langsigtede udsigter til at komme ud af fattigdom; opfordrer til, at EFSD+ ikke finansierer investeringer, der har en negativ indvirkning på opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig for så vidt angår bekæmpelse af klimaændringer; anmoder om, at det langsigtede budget tilpasses for at beskytte EU's positive indvirkning, indflydelse og troværdighed på den globale scene;

17.anerkender den særlige rolle, som EU-investeringer spiller, og som skal afspejle såvel EU's som vore partnerlandes strategiske interesser og udviklingsmål samt EU's værdier, og understreger den vigtige rolle, som budgetgarantierne spiller med hensyn til at tilvejebringe dem i henhold til princippet om "politik først"; fremhæver betydningen af at sikre, at garantierne opvejer den risiko, der er forbundet med investeringer i de lande, hvor risikoen er størst, således at relevante investeringer også rettes mod dem; understreger, at EU bør foregå med et godt eksempel i den henseende i lyset af den igangværende debat om reformen af multilaterale udviklingsbanker;

18.bemærker den særlige rolle, som EIB spiller i den europæiske finansielle udviklingsstruktur, jf. artikel 209 i TEUF og artikel 36 i forordningen om oprettelse af instrumentet, og anerkender EIB's potentiale til at mobilisere yderligere finansiering, der bidrager til instrumentets mål; glæder sig over oprettelsen af EIB Global, som siden den 1. januar 2022 har været operationel, og som har til formål at øge bankens tilstedeværelse og ekspertise i udviklingslandene; bemærker, at EIB Global siden oprettelsen af den nye udviklingsfilial har gjort rekordstor brug af instrumentets dedikerede investeringsvindue og leveret over 10 mia. EUR i 2022, navnlig til støtte for Ukraine og Global Gateway; minder om betydningen af EU-budgettet som den eneste garant for, at EIB yder lån uden for EU til støtte for EU-politikker; opfordrer til en forhøjelse af garantierne til EIB fra EU-budgettet for at give EIB mulighed for fortsat at levere vitale offentlige og private transaktioner i Ukraine og udvide sine aktiviteter i det globale syd; opfordrer EIB til at bruge sin position til at mobilisere investeringer til bæredygtig udvikling i overensstemmelse med det formål og de kriterier, der er fastsat af EFSD+; fremhæver EIB's vigtige rolle i partnerskabet med Kommissionen om at levere 100 mia. EUR af forpligtelsen på 300 mia. EUR under Global Gateway-strategien; opfordrer EIB til at prioritere en dagsorden for bæredygtig udvikling; opfordrer EIB til at påtage sig en større risiko i finansieringsprojekter med høje sociale afkast; opfordrer EIB til fortsat at styrke sin tilstedeværelse på området ved at bygge på den nuværende tilgang med samlokalisering inden for EU-delegationer og samtidig yderligere udnytte mulige synergier med Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) og andre europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner (DFI'er); tilskynder EIB til fortsat at arbejde aktivt på at udvikle planlægning, overvågning og evaluering på landeplan, hånd i hånd med EU-delegationerne og gennem samfinansiering med DFI'er; opfordrer til en større grad af koordinering mellem Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne for at lette drøftelser og samarbejde med relevante aktører på stedet med henblik på at identificere de projekter, der bedst opfylder målene for udviklingseffektivitet;

19.glæder sig over den "åbne arkitektur" i EFSD+, som blev oprettet for at støtte investeringer i den private sektor, og opfordrer Kommissionen, EIB, EBRD, medlemsstaterne og DFI'er til fuldt ud at udnytte de muligheder for at fremme bæredygtige investeringer i den private sektor, som garantien for foranstaltninger udadtil og de relevante investeringsvinduer tilbyder; understreger behovet for at udnytte finansiering fra den private sektor med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder og opfordrer til en øget indsats med henblik på at tackle flaskehalse og hindringer for investeringer; anerkender endvidere den private sektors vigtige rolle med hensyn til at generere nye investeringer, beskæftigelse og finansiering til udvikling, hvor det er muligt; minder om Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser og behovet for gennemsigtighed i anvendelsen af ​​EFSD+;

20.glæder sig over Team Europe-tilgangen og dens mål om at øge sammenhængen, virkningen og synligheden af EU's udviklingsprojekter og opfordrer til, at der iværksættes flere fælles tiltag med medlemsstaterne, navnlig Team Europe-initiativer; minder om Revisionsrettens bemærkning om, at de enkelte medlemsstaters bidrag til Team Europe-initiativer ikke er angivet i de flerårige vejledende programmer, hvilket skaber usikkerhed med hensyn til medlemsstaternes finansielle støtte, hvad der bidrager til at gøre fremtiden for Team Europe-initiativer som kollektive initiativer uklar; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå effektiviteten af denne tilgang og til at underrette Parlamentet om de resultater, de kommer frem til; opfordrer Kommissionen til at klarlægge rollerne inden for rammerne af Team Europe-tilgangen og til at foreslå en mekanisme, der øger initiativernes gennemsigtighed og demokratiske kontrol; opfordrer til, at der gøres en fælles indsats fra EU's og medlemsstaternes side for at øge effektiviteten og maksimere ressourcerne; tilskynder medlemsstaterne, DFI'erne, EIB og EBRD til at spille en mere aktiv rolle i Team Europe med finansielle forpligtelser og fælles aktioner, styret af Kommissionen;

21.glæder sig over Global Gateway-strategien som en samordnet EU-reaktion på globale udfordringer; er af den opfattelse, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og udviklingssamarbejdsaktører i en tid med nye geostrategiske udfordringer skal koordinere bedre for at øge EU's tilstedeværelse og synlighed på verdensplan ved hjælp af infrastrukturinvesteringer, der skaber national værdi i partnerlandene i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling; minder om, at Global Gateway skal forstås som et strategisk koncept, hvor udenrigs-, økonomi- og udviklingspolitik er integreret; understreger, at der er behov for massive investeringer i såvel hård som blød infrastruktur i udviklingslandene, fra digitale net, transport- og energinet til sundheds-, uddannelses- og fødevaresystemer; beklager imidlertid manglen på gennemsigtighed og på en lovgivningsmæssig ramme for strategiens forvaltning og gennemførelse inden for rammerne af instrumentets mål og prioriteter; understreger behovet for passende parlamentarisk inddragelse og kontrol samt høring af erhvervslivet og civilsamfundsorganisationer gennem en let styringsramme, der hurtigt vil give et løft til investeringer og EU's synlighed i partnerlande i en kompleks geopolitisk kontekst; opfordrer Kommissionen til at ajourføre den fælles meddelelse om Global Gateway for at præcisere forvaltningsrammen, herunder Parlamentets kontrolrolle, og til at give en klar definition af, hvad et Global Gateway-projekt er, og hvad der adskiller sådanne projekter fra andre investeringsprojekter; opfordrer til, at der skabes klarhed med hensyn til, hvordan EU's finansielle regulering og regler for offentlige indkøb finder anvendelse; opfordrer til, at strategien gennemføres hurtigere i lyset af eksisterende og nye globale udfordringer;

22.beklager den manglende klarhed om finansieringen af Global Gateway-strategien og minder om, at sådanne nye initiativer bør finansieres gennem nye bevillinger og den tilhørende opjustering af loftet for udgiftsområde 6; opfordrer Kommissionen til at inddrage civilsamfundsorganisationer mere systematisk i Global Gateway-projekter og Team Europe-initiativer og til at overveje aktivt at inddrage lokale civilsamfundsorganisationer i programmeringen for hvert land;

23.understreger betydningen af en mere effektiv udnyttelse af synergier og en bedre harmonisering af de finansieringsinitiativer, der iværksættes af EIB, EBRD og andre DFI'er, som er rettet mod europæiske naboskabslande, idet der lægges særlig vægt på EU-kandidatlande;

24.Minder om Parlamentets beføjelser med hensyn til politisk og budgetmæssig kontrol og høring og understreger den rolle, som den geopolitiske dialog på højt plan spiller, når det kommer til at udstikke generelle retningslinjer for gennemførelsen af instrumentet; understreger betydningen af at have detaljerede oplysninger om det budget, der er blevet eller vil blive gennemført; understreger, at Parlamentet har brug for fuld og rettidig adgang til dokumenter og skal være i stand til at overvåge projekternes indvirkning og de fremskridt, der gøres med dem, for bedre at kunne evaluere deres omfang og virkning, hvorfor det har brug for fuld adgang til standardiserede reference- og målindikatorer samt datakilder; opfordrer Kommissionen til at sørge for en konsekvent interinstitutionel informationsstrøm, hvor Parlamentet holdes underrettet om investeringsprojekter, herunder Global Gateway-projekter, og til at gøre rammen for resultatstyring fuldt ud tilgængelig; gentager, at Parlamentets holdninger skal tages fuldt ud i betragtning; gentager endvidere, at Parlamentets beslutninger udgør en del af den overordnede politiske ramme for gennemførelsen af instrumentet; opfordrer indtrængende Kommissionen til væsentligt at forbedre rettidig levering af dokumentation til Parlamentet forud for den geopolitiske dialog på højt plan samt den måde, hvorpå den tager hensyn til Parlamentets henstillinger, navnlig ved at deltage i en skriftlig procedure efter hver dialog med angivelse af, hvordan den vil følge op på hver enkelt henstilling fra Parlamentet;

25.opfordrer Kommissionen til at udnytte revisionen af FFR til at forbedre kontoplanen for instrumentet ved at medtage flere budgetposter med henblik på at give budgetmyndigheden mulighed for at udøve sine kontrolbeføjelser, navnlig hvad angår budgetposterne for naboskabsområdet, med henblik på at styrke gennemsigtigheden for at opnå en datadrevet politik, der kan revideres med hensyn til dens mål, og for bedre at afspejle en strategisk tilgang og forbedre den langsigtede programmering; påpeger, at overlapningen mellem finansielle instrumenter, f.eks. i forbindelse med garantier, gør det vanskeligt at kontrollere; opfordrer Kommissionen til efter høring af Parlamentet at give et forståeligt, klart og fuldstændigt overblik i et enkelt dokument over de finansielle instrumenters indbyrdes forhold og de forskellige involverede aktører samt et fuldstændigt og præcist overblik over tilskud og garantier, og hvordan de er dækket; opfordrer Kommissionen til at give budgetmyndigheden kvartalsvise ajourføringer, herunder om anvendelsen og størrelsen af budgetgarantier, sammen med de anslåede tilførsler og fremtidige prognoser samt status med hensyn til udgifts- og programrelaterede mål;

26.fremhæver betydningen af programmeringsprocessen og understreger EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes afgørende rolle i den forbindelse såvel som i forbindelse med at sikre en korrekt inddragelse af partnerlandene og andre udviklingsaktører i hele processen, herunder ved at fremme tæt og gennemsigtig høring af og associering med regionale og lokale myndigheder med henblik på at kortlægge fælles prioriteter og styrke partnerlandenes ejerskab; understreger betydningen af at sikre en effektiv behovsbaseret og menneskecentreret tilgang i EU's optræden udadtil og fremhæver den afgørende rolle, som lokale partnere og civilsamfundet bør spille i udformningen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af programmer; understreger betydningen af civilsamfundsorganisationer og, hvor det er relevant, den private sektor i forbindelse med gennemførelsen af instrumentet, navnlig i programmeringsprocessen; bekræfter behovet for at øge støtten til civilsamfundet på verdensplan;

27.beklager den forhastede programmeringsproces, der fandt sted i anden halvdel af 2021, og som forhindrede en passende kontrol fra Parlamentets side; noterer sig med bekymring konklusionerne i Revisionsrettens særberetning 14/2023, hvori det konkluderes, at programmeringsprocessen kan forbedres; forventer, at Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten reagerer på Revisionsrettens anbefaling og tager hensyn til de indhøstede erfaringer i den næste programmering; opfordrer Kommissionen til at sikre en mere forudsigelig og gennemsigtig programmering, til at udvikle en standardiseret, sammenlignelig og gennemsigtig metode til tildeling af midler til naboskabslande, til at sikre en streng anvendelse for lande uden for naboskabsområdet samt til at præcisere metoden til vurdering af virkningen af EU's støtte og sikre dens relevans i en geopolitisk udviklingskontekst;

28.glæder sig over de nylige instrumenter for makrofinansiel bistand (MFA), der er vedtaget for at støtte adskillige lande, navnlig Ukraine, i at imødegå konsekvenserne af den russiske angrebskrig mod Ukraine; beklager manglen på oplysninger til budgetmyndighederne om forvaltningen af finansieringen af renteomkostningerne i forbindelse med den makrofinansielle bistand; er bekymret over, at den nuværende finansiering af renteomkostningerne i forbindelse med den makrofinansielle bistand gennem anvendelsen af instrumentets stødpude til "nye udfordringer og prioriteter" snarere end gennem nye bevillinger risikerer at udtømme størstedelen af – hvis ikke hele – stødpuden for den resterende periode, hvilket betyder, at instrumentet ikke vil være i stand til at reagere på uforudsete udfordringer; understreger derfor behovet for at finde bæredygtige langsigtede finansieringsløsninger, samtidig med at evnen til at håndtere fremtidige udfordringer bevares;

29.beklager, at Kommissionen ikke altid har underrettet Parlamentet, inden stødpuden er blevet mobiliseret, og beklager praksis med at sende skrivelser, der ankommer efter mobiliseringen, hvilket effektivt undergraver Parlamentets ret til kontrol og hindrer Kommissionen i fuldt ud at tage hensyn til Parlamentets bemærkninger om arten af og målene for mobiliseringen og de planlagte finansielle beløb; opfordrer Kommissionen til altid at underrette Parlamentet i detaljer, inden stødpudemidlerne mobiliseres, og til at tage hensyn til dets bemærkninger i overensstemmelse med betragtning 71 i forordningen om oprettelse af instrumentet;

30.beklager, at Kommissionens anvendelse af stødpuden ikke respekterer ånden i forordningens artikel 17, navnlig hvad angår finansieringen af nye lovgivningsinitiativer; er bekymret over, at 80 % af de midler, der er til rådighed i instrumentets stødpude for 2021-2027, allerede er blevet øremærket, hvilket kun efterlader 1,9 mia. EUR (21 %) for perioden frem til 2027; beklager det forhold, at 60 % af de resterende midler i stødpuden er blevet tildelt på forhånd uden hensyntagen til forventede fremtidige behov såsom den syriske flygtningepakke;

31.minder om, at en større inddragelse af Parlamentet i alle faser af instrumentets forvaltning og gennemførelse var en betingelse for, at det kunne accepteres, at tidligere eksterne finansieringsinstrumenter ville blive slået sammen under instrumentet (som fastsat i Parlamentets beslutning af 18. april 2018 om gennemførelsen af EU's eksterne finansieringsinstrumenter: midtvejsevaluering 2017 og strukturen for perioden efter 2020 og i Parlamentets forhandlingsmandat for 2019 for instrumentet); minder om, at instrumentet giver mulighed for at foretage lovgivningsmæssige ændringer af forordningerne om instrumentet og IPA III, og foreslår, at der foretages en tilbundsgående vurdering af Parlamentets rolle med hensyn til at tilvejebringe strategisk styring og kontrol eller med hensyn til Parlamentets utilstrækkelige inddragelse i suspensionen af støtte eller i anvendelsen af stødpuden samt regelmæssige møder i udvalget for instrumentet, som har et uudnyttet potentiale;

32.forventer, at Parlamentet inddrages fuldt ud i programmeringen for anden halvdel af FFR og de flerårige vejledende planer for 2025-2027;

33.mener, at de nuværende ordninger for rapportering om, hvad EU foretager sig i et givet land, en given region eller et givet tematisk område, er utilstrækkelige og alt for legalistiske; opfordrer til, at der sker pragmatiske og hurtige forbedringer med hensyn til ajourføring af nyttige data og til, at Parlamentet på en fleksibel måde og i god tid gives eksempler på bedste praksis i forbindelse med gennemførelsen, idet der anvendes passende fortrolighedsregler, hvor det er nødvendigt; finder, at den offentlige projektdatabase ikke er brugervenlig og ikke hjælper med opdaterede oplysninger; understreger, at EU-investeringsprojekter bør underkastes evaluering, overvågning og rapportering for at fastslå deres effektivitet og undgå utilsigtede negative virkninger;

34.opfordrer Kommissionen til sammen med EIB, EBRD og andre europæiske DFI'er at udvikle standardiserede procedurer, herunder forudgående og efterfølgende evalueringer og anvendelsen af Kommissionens ramme for resultatstyring; opfordrer indtrængende Kommissionen til at offentliggøre denne ramme og sikre, at udviklingsfinansieringsinstitutioner bruger deres egne indikatorer til klart at definere dem og forklare deres anvendelse og sammenlignelighed med rammerne for resultatstyring; opfordrer Kommissionen til at overvåge de miljømæssige, sociale og forvaltningsmæssige standarder for alle investeringsprojekter; opfordrer Kommissionen til at gøre EFSD+-rammen for resultatstyring tilgængelig for at lette kontrollen med henblik på at gøre fremskridt hen imod en mere ansvarlig udviklingsfinansiering;

35.anmoder om, at man anvender midtvejsevalueringen i videst muligt omfang med henblik på at ajourføre enten instrumentet eller dets delegerede retsakter om prioriterede områder og på at revurdere gyldigheden af de geografiske og tematiske flerårige vejledende programmer, herunder mere fremtrædende betingelser vedrørende overholdelse af folkeretten, menneskerettighederne, retsstatsprincippet og demokratiet, tilpasning til EU's udenrigspolitik og anvendelsen af den tilknyttede suspensionsmekanisme som en sidste udvej, hvor udenrigspolitikken i et land, der er omfattet af instrumentet, afviger fuldstændigt fra EU's udenrigspolitik; understreger betydningen af at øge synligheden af EU's tiltag, især udviklingssamarbejdsindsatsen; opfordrer derfor til, at EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationerne udstyres med de nødvendige værktøjer til at udvikle deres strategiske kommunikationskapacitet, således at de bedre kan forklare EU's foranstaltninger over for beslutningstagere og offentligheden i tredjelande og bedre kan bekæmpe desinformation; opfordrer EU til at modsætte sig enhver støtte til aggressorstater og deres politikker, navnlig Den Russiske Føderation i dennes angrebskrig mod Ukraine;

36.understreger, at midtvejsevalueringen bør ledsages af de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer af instrumentet og IPA III, således at de relevante forordninger afspejler Ukraines og Moldovas nye status som EU-kandidatlande, og af en ny delegeret retsakt, hvori de specifikke mål og prioriterede samarbejdsområder for hver region fastsættes; understreger betydningen af at yde finansiering gennem DFI'er og EIB, der er rettet mod adgang til kritiske råstoffer og relaterede foranstaltninger vedrørende færdigheder, infrastruktur og den lovgivningsmæssige ramme i overensstemmelse med EIB's miljømæssige og sociale standarder, som led i EU's og dets partneres fælles planlægning af udviklingen af vedvarende energi i forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling;

37.mener, at de geopolitiske udfordringer, der opstod i forbindelse med den russiske angrebskrig mod Ukraine og Folkerepublikken Kinas voksende ondsindede indflydelse og selvhævdelse, nødvendiggør en betydelig forhøjelse af instrumentets budget; fremhæver, at udfordringerne er spredt over hele verden, hvilket betyder, at EU er nødt til at øge sin geopolitiske indflydelse og samtidig overholde sine værdier og principper; understreger, at det kun vil være muligt at imødegå disse udfordringer på en afbalanceret måde, såfremt andelen af bevillinger til hvert område af instrumentet holdes på samme niveau; udtrykker bekymring over, at EU mister indflydelse og synlighed i forhold til alternative tilbud fra Kina og Rusland; opfordrer EU til at reagere på forventningerne til og hurtigt levere for så vidt angår de politiske aftaler, der er indgået med dem, såsom post-Cotonouaftalen, for at styrke sin status som en pålidelig allieret i udviklingssamarbejdet og for at vise, at det internationale regelbaserede system kan imødegå nutidens udfordringer;

38.insisterer på, at Parlamentet er en del af Team Europe og bør behandles som sådan, og forventer derfor, at det fremover vil modtage mere hyppige, detaljerede og meningsfulde oplysninger om gennemførelsen af instrumentet, herunder listen over EIB-investeringer, der involverer instrumentets midler;

39.bemærker, at pilotprojekter og forberedende foranstaltninger er nye initiativer, der kan blive til EU-finansieringsprogrammer, såfremt de skulle vise sig at være vellykkede; understreger, at de giver Parlamentet mulighed for at indføre programmer, der ellers ikke ville være blevet finansieret; fremhæver, at instrumentet, når det fortolkes bredt, teoretisk udgør et retsgrundlag for alle initiativer og dermed forhindrer støtteberettigelse og umuliggør de facto-initiativer fra Parlamentet;

40.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Den Europæiske Investeringsbank og andre relevante europæiske finansielle udviklingsinstitutioner.