1.minder om, at selv om skattepolitikken i vid udstrækning fortsat henhører under medlemsstaternes ansvarsområde, er skattesamarbejde og harmonisering ved fastlæggelse af skattepolitikken påkrævet af det indre marked; bemærker endvidere, at en fælles skattepolitisk tilgang er afgørende for at tackle skadelig skattekonkurrence og flytning af overskud samt bekæmpe skatteundgåelse og skatteunddragelse; påpeger, at et sådant samarbejde kræver gensidig tillid og god tro fra alle medlemsstaternes side;

2.opfordrer Kommissionen og Rådet til at bistå virksomheder med at forbedre investeringsklimaet og gøre selskabsbeskatningen nemmere at overholde, mere bæredygtig og i højere grad fokuseret på at forbedre Europas konkurrenceevne;

3. understreger, at EU's medlemsstater har det fulde ansvar for behørig skatteopkrævning, og at de er beføjet til at træffe beslutninger om deres egne skattesystemer, samtidig med at de respekterer det indre marked og de andre medlemsstaters beskatningsrettigheder; gør opmærksom på, at velfungerende skattesystemer og nationale skatteforvaltninger spiller en central rolle for skatteopkrævningen og at et holdbart skatteprovenu i medlemsstaternes offentlige budgetter er vigtigt;

4.noterer sig Kommissionens pakke om skatteforenkling for SMV'er og BEFIT; bemærker Det Europæiske Råds konklusioner af 23. marts 2023, hvori der opfordres til at forenkle de generelle lovgivningsmæssige rammer og mindske den administrative byrde, og Kommissionens meddelelser af 16. marts 2023, der understreger, at EU's skatteramme er afgørende for at støtte vækst og private investeringer, navnlig ved at fjerne skattemæssige hindringer for grænseoverskridende investeringer, og at EU's aktive skattepolitiske rolle tilstræber at tackle forvridninger, sikre et velfungerende indre marked og forebygge fragmentering af markedet; understreger behovet for at vedtage løsninger på EU-plan, der er veludformede, kompatible med eksisterende systemer i medlemsstaterne og ikke pålægger virksomheder, navnlig SMV'er, uforholdsmæssige og unødvendige byrder;

5.understreger, at det er af afgørende betydning at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning OECD, Aggressive Tax Planning (aggressiv skatteplanlægning). og skatteunddragelse og samtidig fremme skattemæssig retfærdighed, gennemsigtighed og sikkerhed; gør opmærksom på, at bekæmpelse af skatteunddragelse, skatteundgåelse og aggressiv skatteplanlægning vil tilvejebringe yderligere skatteprovenu, hvilket hjælper nationale regeringer med at holde skatterne på et niveau, der understøtter en bæredygtig økonomisk vækst og EU's finanspolitiske tiltrækningskraft og konkurrenceevne;

6.opfordrer Kommissionen til at minde medlemsstaterne om at fastholde gennemførelsen af henstillingerne inden for rammerne af det europæiske semester og vurderingen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner med hensyn til aggressiv skatteplanlægning;

7.anerkender EU's tidligere tiltag mod skatteunddragelse og aggressiv overskudsflytning i overensstemmelse med internationale udviklingstendenser på OECD/G20-plan; noterer sig de mange skattedirektiver siden 2011, der har ført til en mere retfærdig, enklere og mere effektiv selskabsbeskatning i EU og til et stort antal forpligtelser til at overholde skattereglerne for virksomheder i EU Se navnlig direktiverne om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD I og ATAD II), ændringerne af direktivet om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (DAC 1-DAC 7), revisionen af direktivet om moder- og datterselskaber, EU's direktiv om tvistbilæggelse, direktivet om offentlig landeopdelt rapportering eller søjle II-direktivet.; bemærker, at fordelene ved de nævnte direktiver bør veje tungere end deres omkostninger, og at forpligtelserne til at overholde skattereglerne for virksomheder i EU, navnlig SMV'er, ikke bør være uforholdsmæssige; bemærker dog også, at væsentlige direktiver, som blev blokeret i Rådet, bl.a. afgiften på finansielle transaktioner eller forslagene til et fælles selskabsskattegrundlag og et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag; fremhæver i denne henseende, at Europa-Parlamentet i 2018 vedtog en fælles holdning om direktivet om det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0087.;

8.beklager, at medlemsstaterne i nogle tilfælde har gennemført og anvendt skattedirektiver forskelligt, hvilket kan undergrave det indre markeds funktion og føre til manglende tilpasning af skattegrundlaget, mere bureaukrati og højere overholdelsesomkostninger; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at skattedirektiverne gennemføres fuldt ud og lever op til de hensigter, der er fastsat i direktivet; beklager i den henseende, at de nationale skattesystemer, de nationale skatteforvaltninger og i det hele taget forskellene i landenes bredere offentlige forvaltning påvirker regelbyrden, og at dette navnlig er tilfældet for SMV'er, fordi de skal håndtere op til 27 forskellige skattesystemer, som observeret af Kommissionen i januar 2022; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at fremsætte konsekvente, retfærdige og klare henstillinger om anvendelsen af direktiverne for de enkelte medlemsstater samt om den effektive håndhævelse heraf; opfordrer medlemsstaterne og Europa-Kommissionen til at gøre bedst mulig brug af EU's eksisterende fora til at sikre sammenhængende gennemførelse af EU-skattelovgivning i medlemsstaterne;

9.fremhæver, at skattemiljøet, navnlig hvad angår selskabsbeskatning, påvirker investeringsbeslutningerne og derfor er en af de faktorer, der påvirker jobskabelsen, den bæredygtige økonomiske vækst og konkurrenceevnen;

10.bemærker, at de anslåede omkostninger til overholdelse af skattereglerne for store multinationale virksomheder ifølge Kommissionen beløber sig til ca. 2 % af de betalte skatter, mens det for SMV'er skønnes at være ca. 30 % af de betalte skatter; beklager, at nogle medlemsstater har udviklet skatteordninger, der giver mulighed for forskelle mellem multinationale selskaber og SMV'er, hvilket stiller SMV'er ringere i konkurrencen; minder om, at SMV'er er hoveddrivkræfterne bag økonomisk vækst og jobskabelse; opfordrer Europa-Kommissionen til at udforme skattepolitikken på en måde, der gør den let at gennemføre for mindre virksomheder og mindsker deres omkostninger og administrative forpligtelser i henhold til skattelovgivningen;

11.opfordrer Kommissionen til at udføre en EU-dækkende undersøgelse af niveauerne for skatteoverholdelsesomkostninger land for land og en samlet evaluering af det fastlagte scenario; opfordrer desuden Kommissionen til at følge op på en sådan undersøgelse med et initiativ til at tackle høje overholdelsesomkostninger og styrke samarbejdet for at reducere den administrative byrde;

12.bemærker, at grænseoverskridende aktiviteter for arbejdstagere og selvstændige på det indre marked stadig er administrativt komplekse ud fra et skatte- og socialsikringsperspektiv; bemærker endvidere, at den øgede forekomst af telearbejde har forværret dette problem;

13.opfordrer Kommissionen til at fremlægge en samlet evaluering af tidligere foranstaltninger vedrørende selskabsbeskatning siden 2011 og til at offentliggøre en grundig konsekvensanalyse af de bedste muligheder for at lette den administrative byrde for virksomheder, navnlig SMV'er, med henblik på at kortlægge alle forskelle i gennemførelsen i national ret i EU og identificere områder for forenkling og sikre, at virksomheder, der allerede er under pres, har en rimelig tidsramme til at gennemføre politikker; fremhæver Det Europæiske Råds anmodning af 22. marts 2023 om, at Kommissionen foretager kontroller af konkurrenceevnen i forbindelse med nye lovgivningsforslag, herunder om beskatning, og understreger, at fremlæggelsen af ethvert nyt forslag, hvis det er nødvendigt, bør bidrage til et velfungerende indre marked, integritet og lige vilkår og ikke skaber en uforholdsmæssig stor byrde for virksomhederne; opfordrer Kommissionen til også i nye lovgivningsforslag om beskatning at tage hensyn til behovet for at sikre forenelighed for løsninger, der allerede er indført i de enkelte medlemsstater (herunder digitale løsninger), som bidrager til at mindske byrden for virksomhederne;

14.noterer sig resultatet af konferencen om Europas fremtid den 9. maj 2022 og forslagene om at styrke EU's konkurrenceevne og yderligere uddybe det indre marked med henblik på at opnå en vis grad af skattepolitisk harmonisering og koordinering i medlemsstaterne med henblik på at forebygge skatteunddragelse og skatteundgåelse og samtidig støtte virksomhedernes økonomiske succes; afventer forslaget fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, af den 19. oktober 2022 om at indføre en standardkontrol af konkurrenceevnen i EU's lovgivning; påpeger, at der bør tages hensyn til opretholdelsen af konkurrenceevnen for EU's økonomi, når der udvikles ny skattelovgivning; forventer, at konkurrenceevnen fuldt ud bør respektere EU's eksisterende arbejdsmarkedsmæssige og sociale standarder;

15. glæder sig over REPowerEU-planen og dens prioriteter og opfordrer medlemsstaterne til at overveje at integrere skatteforanstaltninger for at fremskynde gennemførelsen af midler, opnå større konkurrenceevne og hjælpe SMV'er, virksomheder og industrisektoren med at nå målene for dette program i deres ændrede nationale reformprogrammer og resiliensplaner som foreslået af Kommissionen;

16.noterer sig den fornyede debat om skatteincitamenter efter vedtagelsen af søjle II-modelregler, der garanterer et minimumsniveau for effektiv selskabsbeskatning på 15 %, og i kølvandet på den amerikanske Inflation Reduction Act (lov om inflationsreduktion); opfordrer Kommissionen til at analysere eksperimenter med skattefradrag, navnlig inden for de reviderede rammer for EU's statsstøtte; bemærker ikke desto mindre, at alle beslutninger bør træffes på en koordineret måde for at bevare det indre markeds funktion i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen og forhindre en international støttekonkurrence; understreger, at skatteincitamenter bør sigte mod at tiltrække reelle investeringer under hensyntagen til bekymringerne over et aldrende samfund, anstændige arbejdsmarkedsmæssige og sociale standarder samt den grønne og den digitale omstilling;

17.bemærker, at medlemsstaterne kan overveje at føre en politik med fuld udgift til kapitalinvesteringer og til at gøre hensættelser til kapitalfradrag permanente med henblik på at forbedre de reelle investeringer. navnlig investeringer i forskning og udvikling og for at nå klimamålene såvel som at støtte Europas konkurrenceevne; fremhæver, at fuld udgift til kapitalinvesteringer kræver en koordineret gennemførelse, et omhyggeligt design og betydelig administrativ omhu for at forhindre, at der skabes et middel til uberettigede skattesubsidier eller skattemisbrug; understreger derfor, at sådanne politikker bør gå hånd i hånd med regelmæssig overvågning og analyser af deres afsmittende virkninger;

18.opfordrer medlemsstaterne til i lyset af den høje inflation at lette byrden for virksomheder, navnlig SMV'er, for eksempel gennem midlertidige skatteforanstaltninger for at afbøde stigningen i energiomkostningerne og til at anvende de yderligere indtægter baseret på højere energipriser til at yde direkte og målrettet støtte til at hjælpe de mest sårbare borgere og middelklassen og lette byrden for borgere og virksomheder, navnlig SMV'er, der er blevet hårdt ramt af krisen;

19.glæder sig over, at tosøjleløsningen blev aftalt som led i OECD/G20's inklusive ramme om fordelingen af beskatningsrettigheder og anvendelsen af en effektiv skattesats på mindst 15 % på multinationale selskabers globale overskud og vedtagelsen af søjle II-direktivet, der gennemfører den internationale aftale i EU-retten; opfordrer Kommissionen til at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om succesen med ratificeringsprocessen for søjle II-aftalen i ikke-EU-lande;

20.bemærker, at virksomhederne ud over deres håndtering af et volatilt erhvervsklima og et stigende antal EU-skattedirektiver fokuserer deres finansielle og menneskelige ressourcer på anvendelsen af søjle II-reglerne samt på yderligere OECD-vejledning og de enkelte medlemsstaters yderligere fortolkninger; noterer sig den pakke om skatteforenkling for SMV'er, BEFIT og interne afregningspriser, som Kommissionen fremsatte den 12. september 2023; ser frem til at indlede forhandlinger om de forskellige sager og til at vurdere effektiviteten og virkningen af reglerne under anden søjle, navnlig i forbindelse med de forventede mål, cost-benefit-analyser, bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse, skadelig skattekonkurrence og højere skatteindtægter;

21. bemærker, at søjle I- og søjle II-reglerne kun gælder for multinationale virksomheder med en omsætning over tærsklerne på henholdsvis 20 mia. EUR og med en rentabilitet, der er større end 10 % og 750 mio. EUR; bemærker, at de fleste virksomheder, navnlig SMV'er, derfor er undtaget fra denne aftale; noterer sig Kommissionens bestræbelser på at basere BEFIT på den internationale søjle II-aftale og EU's søjle II-direktiv;

22.forstår, at G20/OECD's inklusive rammeaftale var tænkt som en pakke med det formål at begge søjler skulle træde i kraft samtidig; noterer sig resultaterklæringen fra OECD/G20's inklusive ramme af 11. juli 2023 om en tosøjleløsning for at tackle de skattemæssige udfordringer, der opstår som følge af digitaliseringen af økonomien; beklager de forskellige tidsforløb for søjle I og søjle II; noterer sig behørigt det internationale scenario for gennemførelsen af søjle I og søjle II;

23.noterer sig den nylige reform af Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen om udvidelse af dens anvendelsesområde i 2022; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) til at fremlægge en vurdering af tidligere reformer; minder om sin holdning af 7. oktober 2021 om at medtage skatteforanstaltninger, der fører til lave beskatningsniveauer i overensstemmelse med søjle II, i vurderingen;

24.glæder sig endvidere over, at Kommissionen overvejer en eventuel indførelse af en ny egen indtægt baseret på BEFIT-rammen, når den er vedtaget, i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter (interinstitutionel aftale, IIA) EUT L 433 I af 22.12.2020, s. 28.; minder om, at Kommissionen har forpligtet sig til at foreslå en digital afgift, hvis gennemførelsen af søjle I forsinkes ud over det nuværende mandat; noterer sig, at Kommissionen gentog sin anerkendelse af, at BEFIT også er relevant for så vidt angår egne indtægter;

25.minder om, at Europa-Parlamentet allerede og ved flere lejligheder, herunder i den nyligt vedtagne beslutning om egne indtægter: en ny start for EU's finanser, en ny start for Europa Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0195., har udtrykt støtte til nye egne indtægter i forbindelse med selskabsbeskatning såsom det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag (FKSSG), skat på digitale tjenester og senest til egne indtægter baseret på søjle I i forbindelse med OECD's inklusive ramme vedrørende BEPS; minder endvidere om sin opfordring til en afgift på finansielle transaktioner (AFT) på EU-plan og til at undersøge yderligere muligheder for en punktafgift for tilbagekøb af virksomhedsaktier som foreslået i den amerikanske Inflation Reduction Act (lov om inflationsreduktion) samt for en fælles og standardiseret ramme for kildeskat;

26.fremhæver, at veludformede nye egne indtægter, der er baseret på selskabsskat, skal være fuldt forenelige med målet om en forenklet skatteordning og kan fremme skattemæssig retfærdighed; opfordrer Kommissionen til at indkredse synergier mellem modernisering af skatteregler og potentielle skattebaserede egne indtægter;

27.noterer sig Kommissionens forslag om en midlertidig statistisk baseret egen indtægt i forbindelse med virksomhedssektoren, som kan gennemføres indtil en eventuel fastlæggelse af en egen indtægt, der er knyttet til BEFIT; mener, at en sådan egen indtægt, der er udformet på en sammenhængende måde, bør fungere som incitament for medlemsstaterne til at fremskynde forhandlingerne om BEFIT;

28.gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at vedtage de nye egne indtægter, der skal dække tilbagebetalingen af låneomkostninger for NextGenerationEU (NGEU), og om at finansiere sine politikker og prioriteter tilstrækkeligt så hurtigt som muligt;

29.noterer sig, at BEFIT og SMV-hjælpepakken om beskatning supplerer hinanden og begge har til formål at forbedre forenklingen for virksomhederne; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan hjælpe alle medlemsstater med at bevæge sig i retning af et forenklet, effektivt og konkurrencedygtigt skattesystem for at mindske den administrative byrde for virksomheder, navnlig SMV'er; anerkender, at forenkling af tilbagebetalingsprocedurer, fradrag og retssager er andre løsninger til at mindske den administrative byrde, navnlig for SMV'er; bemærker i denne forbindelse Kommissionens forslag fra juni 2023 om hurtigere og sikrere lempelse af overskydende kildeskat (Faster and Safer Relief of Excess Withholding Taxes, FASTER), der har til formål at sætte skub i grænseoverskridende investeringer og bidrage til at forebygge skattemisbrug gennem en reform af kildeskatteprocedurerne, og opfordrer til en hurtig vedtagelse og gennemførelse heraf;

30.bemærker, at adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning siden 1997 har været Unionens primære instrument til forebyggelse af skadelig skattekonkurrence blandt virksomheder; understreger, at medlemsstaterne inden for denne ramme bør undersøge, ændre eller ophæve de af deres eksisterende skattemæssige foranstaltninger, som kan udgøre skadelig skattekonkurrence, og afstå fra at indføre nye i fremtiden; glæder sig i denne forbindelse over Rådets konklusioner af 8. november 2022 om reformen af adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning vedrørende anvendelsesområdet for de skatteforanstaltninger, der granskes, når skadelig skattepraksis i EU undersøges; opfordrer Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) til at udnytte dens reviderede mandat fuldt ud;

31.opfordrer Rådet til at fortsætte forhandlingerne om UNSHELL-forslaget uden yderligere forsinkelse; minder om Kommissionens oprindelige hensigt og Parlamentets holdning af 17. januar 2023 Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0004.;

32.ser frem til de forventede virkninger af BEFIT og hovedkontorsbaserede beskatningsregler med hensyn til at mindske kompleksiteten af de retlige rammer for selskabsskattesystemer, der dermed bidrager til at tiltrække udenlandske direkte investeringer, forbedrer EU's konkurrenceevne og således mindsker risikoen for, at virksomheder flytter til lande uden for EU; noterer sig Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede, hvori det anføres, at "manglen på et fælles selskabsskattesystem i det indre marked hæmmer konkurrenceevnen (…) og skaber en konkurrencemæssig ulempe i forhold til tredjelandsmarkeder"; minder om, at en enklere ramme også reducerer mulighederne for aggressiv skatteplanlægning;

33.bemærker Kommissionens plan om at arbejde på et BEFIT-forslag med henblik på at udforme et nyt og fælles EU-regelsæt for selskabsbeskatning og et fælles skattegrundlag for indkomstbeskatning for virksomheder; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at sikre, at det nye forslag skaber klarhed og forudsigelighed for virksomhederne samt fremmer grænseoverskridelse økonomisk aktivitet; understreger, at et sådant forslag skal tage hensyn til indgåede aftaler eller igangværende drøftelser på globalt plan og beskytte EU's interesser; gentager, at aftaler om selskabsskatterammer er mest effektive, når de indgås på globalt plan;

34.forstår, at BEFIT-initiativet udgør en mulighed for at imødegå de omkostninger, der er forbundet med overholdelse af skattereglerne, og for at mindske den administrative byrde, samtidig med at det vil bidrage til at minimere aggressiv skatteplanlægning og fremme lige vilkår for SMV'er; mener, at lukning af smuthuller, der giver mulighed for skatteunddragelse, skatteundgåelse og svig, bør være en prioritet for lovgivningsinitiativer på skatteområdet; bemærker, at det kræver løbende arbejde med selskabsskatterammen for at foretage justeringer i denne henseende;

35.minder om, at det mener, at BEFIT-initiativet bør støttes af den politiske proces med hensyn til at opbygge politisk støtte til forandring; noterer sig den reviderede konsekvensanalyserapport, der præciserer erfaringerne fra tidligere selskabsskatteinitiativer og tilføjer forbindelserne til OECD's tilgang med to søjler;

36.glæder sig over de bebudede BEFIT-mål, som omhandlet i Kommissionens opfordring til at indsende dokumentation vedrørende en konsekvensanalyse, om at øge virksomhedernes modstandsdygtighed ved at mindske kompleksiteten som følge af forskellige sæt nationale skatteregler og de respektive overholdelsesomkostninger, som EU-virksomheder står over for i forbindelse med grænseoverskridende aktiviteter, at fjerne hindringer for grænseoverskridende investeringer og gøre det indre marked til et mere attraktivt sted for internationale investeringer, at skabe et miljø, der fremmer en retfærdig og bæredygtig vækst ved at bane vejen for administrativ forenkling, og at tilvejebringe bæredygtige skatteindtægter for medlemsstaternes nationale budgetter, hvilket er særlig vigtigt i det nuværende udfordrende økonomiske klima; mener, at gennemførelsen af ét fælles regelsæt for beskatning kan bidrage til at mindske spillerummet for skadelig skattekonkurrence mellem medlemsstaterne og samtidig forenkle selskabsskattereglerne i EU;

37.fremhæver skatteforvaltningernes fremtrædende rolle i at sikre gennemførelsen af en BEFIT-reform; anbefaler, at tilstrækkelige midler, herunder uddannelse, tildeles af medlemsstaterne og gennem det fremtidige FISCALIS-program;

38.minder om, at der i Unionens tidligere forsøg på at fastlægge et fælles regelsæt blev taget hensyn til tre faktorer: arbejde, aktiver og omsætning; noterer sig Kommissionens tilsagn om inden for rammerne af en omfattende revision af overgangsreglen at vurdere en eventuel ændring med henblik på at indføre en formel fordeling af BEFIT-skattegrundlaget;

39.bemærker, at virksomheder, der driver forretning i hele Unionen, skal håndtere forskellige skattelove og skattemyndigheder; understreger idéen om en kvikskranke (også kaldet one-stop-shop), der gør det muligt at indgive én konsolideret indkomsterklæring som en måde at reducere den administrative byrde og minimere skattemæssige hindringer for det indre marked; opfordrer i denne henseende medlemsstaterne til at intensivere deres bestræbelser på at indføre et elektronisk arkiveringssystem til gavn for skatteyderen; opfordrer Kommissionen til at undersøge, om indførelsen af en kvikskranke kræver yderligere harmonisering af selskabsskattegrundlaget og etablering af en nøgle til retfærdig og effektiv fordeling af beskatningsrettigheder mellem medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at vurdere, om kvikskranken potentielt kan testes på koncerner, der opererer i det indre marked og anvender søjle II-reglerne, hvor de nye BEFIT-regler bliver indarbejdet senere som opfølgning herpå; glæder sig i denne henseende over Kommissionens meddelelse af 16. marts 2023 (COM(2023)0162), der fremhæver nytten af kvikskranker til at nedbringe barrierer;

40.mener, at alle meget store virksomheder, der opererer i EU, bør være omfattet af det fremtidige BEFIT-forslag; opfordrer Kommissionen til at sikre, at SMV'ernes specifikke krav opfyldes, ved altid at lade BEFIT være valgfri for SMV'er, navnlig dem, der ikke driver grænseoverskridende virksomhed; glæder sig ikke desto mindre over ethvert forslag, der giver mindre virksomheder mulighed for at benytte en forenklet og harmoniseret selskabsbeskatningsramme;

41.understreger, at skævheden mellem gæld og egenkapital i selskabsbeskatningen, som giver mulighed for generøse skattefradrag for rentebetalinger, mens egenkapitalfinansieringsomkostninger ikke kan fratrækkes på samme måde, fremhæver de strukturelle ulemper, som virksomheder, der er afhængige af egenkapitalfinansiering, og som ofte er yngre og mindre virksomheder med ringere adgang til kredit, står over for; noterer sig, at godtgørelser for selskabskapital tidligere er blevet misbrugt til ulovlige aktiviteter; noterer sig Kommissionens forslag af 11. maj 2022 om at imødegå skævheden mellem gæld og egenkapital som et middel til at fremme finansiering gennem kapitalmarkederne frem for at afskrække fra gældsfinansiering, samtidig med at medlemsstaternes ejerskab i beskatningsspørgsmål anerkendes, og Rådets afgørelse af 6. december 2022 om at suspendere behandlingen af forslaget; opfordrer Rådet til at revurdere og eventuelt genoptage forhandlingerne om dette forslag med bistand fra Kommissionen; støtter indarbejdelsen af stærke bestemmelser om bekæmpelse af skatteundgåelse, herunder dem, der er fastsat i artikel 5 i Kommissionens forslag, og opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre et højt beskyttelsesniveau mod udhuling af skattegrundlaget;

42.mener, at den skattemæssige sikkerhed ville blive styrket, hvis medlemsstaterne havde en fælles forståelse af, hvilke skatteincitamenter der ikke er konkurrenceforvridende; opfordrer Kommissionen til at evaluere effektiviteten af patentbokse og andre ordninger for intellektuel ejendom i henhold til den nye neksustilgang, der er defineret i aktion 5 i BEPS-handlingsplanen for skadelig skattepraksis;

43.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge forsknings-, udviklings- og innovationsbudgetterne betydeligt for at nå målet om 3 % af EU's BNP på en koordineret måde; fremhæver, at skatteincitamenter, der gennemføres på en finanspolitisk ansvarlig måde til privat forskning og udvikling (f.eks. via skattefradrag, øgede fradrag eller justerede afskrivningsplaner), kan bidrage til at løfte private udgifter til disse formål, hvilket ofte medfører positive eksterne virkninger; understreger, at der bør foretages regelmæssige analyser af sådanne positive eksterne virkninger, som bør justeres eller ophæves, hvis incitamenterne ikke giver det tilsigtede resultat, og noterer sig vurderingen af, at sådanne incitamenter er mere effektive for SMV'er, hvis de er udgiftsbaserede Underudvalget om Skatteanliggender, høring om skatteincitamenternes og skattefritagelsernes rolle i forbindelse med reformen af selskabsbeskatningen og fremme af de europæiske økonomiers konkurrenceevne, 11. juli 2022.; understreger, at sådanne skatteincitamenter skal være i nøje overensstemmelse med eksisterende lovgivning og EU's overordnede politiske prioriteter; minder om, at virksomhedernes udgifter til forskning og udvikling udgjorde blot 1,5 % af EU's BNP i 2020 sammenlignet med 2,6 % i USA og Japan ifølge Den Europæiske Investeringsbanks investeringsrapport for 2022/2023; bemærker, at denne mangel kan reducere EU's konkurrenceevne på lang sigt; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens meddelelse af 16. marts 2023, der opfordrer medlemsstaterne til at yde støtte til forsknings- og innovationsaktiviteter; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering af de mest effektive skatteincitamenter til privat forskning og udvikling;

44.opfordrer Kommissionen til at foretage en konsekvensanalyse af anvendelsen af nye teknologier for at forbedre hastigheden, effektiviteten, pålideligheden, gennemsigtigheden og modstandsdygtigheden af skatterelaterede administrative procedurer; forstår, at Kommissionen kan følge op på en sådan konsekvensanalyse med et forslag om at styrke samarbejdet mellem skattemyndighederne og drage fordel af den fastlagte gode praksis, hvilket fører til et erhvervsvenligt miljø med mindre bureaukrati, færre overholdelsesomkostninger og mindre administrativ overbelastning;

45.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.