1.bekræfter, at samhørighedspolitikken hverken bør kompensere for manglende budgetmæssig fleksibilitet eller lide under nedskæringer som følge af kriser, og at den som en langsigtet investeringsstrategi bør ruste regionerne til at håndtere og i samarbejde skabe industrielle, teknologiske, økologiske, energimæssige, digitale, sociale og demografiske omstillinger; understreger, at samhørighedspolitikken kun kan opfylde disse opgaver, hvis den er forankret i et robust finansieringsprogram, og fastholder derfor, at der i den flerårige finansielle ramme efter 2027 bør sikres en stærk samhørighedspolitik med øget finansiering;

2.minder om, at regionerne i den yderste periferi står over for specifikke udfordringer i forbindelse med omstillingen til en Union, der er grønnere, mere digitaliseret og mindre afhængig af forbrændingsmotordrevet transport, på grund af deres afstand til det kontinentale net;

3.anerkender, at den grønne og den digitale omstilling udgør betydelige udfordringer for målet om økonomisk, social og territorial samhørighed, som er nedfældet i traktaterne; er klar over risikoen for en udvidelse af de regionale forskelle, en uddybning af de sociale uligheder og en stigende "utilfredshedsgeografi", da de nødvendige tilpasninger og de potentielle fordele ved den dobbelte omstilling varierer meget fra den ene europæiske region til den anden og vil øge de regionale forskelle i de kommende år; mener, at samhørighedspolitikken skal overvinde de økonomiske kræfter, som bakker op om en voksende koncentration af økonomiske aktiviteter af høj værdi i by- og industricentrene, hvis Unionen ønsker at bevare sit mål om økonomisk, social og territorial samhørighed som nedfældet i traktaterne;

4.understreger, at planerne om at reducere drivhusgasemissionerne med mindst 55 % senest i 2030 og opnåelsen af fuld klimaneutralitet senest i 2050 vil have en betydelig indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i EU;

5.understreger betydningen af at være særlig opmærksom på områder med særlige geografiske kendetegn såsom landdistrikter, øer, regionerne i EU's yderste periferi, bjergområder og tyndt befolkede områder, især områder, som er isolerede og yderst afhængige af fossile brændstoffer, eller specifikke brancher, som er ved at blive udfaset;

6.anbefaler på det kraftigste, at der medtages en specifik politisk målsætning om industriel omstilling i EU's samhørighedspolitik efter 2027; understreger, at dette mål bør fremme europæisk strategisk autonomi og tackle de udfordrende bivirkninger af den grønne og den digitale omstilling, og at dette bør opnås i endnu højere grad i tæt samarbejde med de lokale og regionale myndigheder med henblik på at fremme beskæftigelse med kvalitetsjob, fremme omskoling og opkvalificering af arbejdstagere, navnlig socialt dårligt stillede og langtidsledige, og afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen og den sociale velfærd gennem støtte til og diversificering af lokale, regionale og nationale økonomier;

7.mener, at EU's samhørighedspolitik efter 2027 bør følge en mere differentieret og målrettet tilgang, der supplerer anvendelsen af indkomstrelaterede kriterier til bestemmelse af støtteniveauet med yderligere kriterier, der også tager hensyn til regionernes karakteristika, de specifikke udfordringer, de står over for med hensyn til det fremtidige vækstpotentiale, såsom ungdomsarbejdsløsheden, langtidsledigheden, fattigdomsniveauet, jobafhængigheden af sektorer i omstilling og investeringer i forskning og udvikling samt affolkning, befolkningsaldring, hjerneflugt og den eksisterende kvalifikationskløft;

8.opfordrer til en forlængelse af Fonden for Retfærdig Omstilling (FRO) i programmeringsperioden efter 2027, som bør udstyres med yderligere finansielle midler med henblik på at støtte regioner, der er stærkt afhængige af sektorer, der gennemgår en gennemgribende omstilling, såsom bilindustrien, i betragtning af det anslåede nettotab af arbejdspladser, der forventes som følge af omstillingen til bilindustrien; er af den opfattelse, at denne udvidelse af FRO bør fokusere på en passende nomenklatur for statistiske regionale enheder (NUTS), tage hensyn til særlige regionale forhold, have et bredere anvendelsesområde end den nuværende FRO, udformes på en sådan måde, at der hurtigt kan reageres på nye udfordringer på tværs af forskellige sektorer og industrier, og integreres fuldt ud i forordningen om fælles bestemmelser baseret på principperne om partnerskab, flerniveaustyring og den stedbaserede tilgang; opfordrer endvidere Eurostat til at lave et overslag over nettobeskæftigelsestabet i bilindustrien som følge af den grønne og digitale omstilling;

9.forstår, at der bør tages hensyn til følgende indikatorer med henblik på at fastslå, om en region bør opfattes som værende stærkt afhængig af bilindustrien: bilindustriens bidrag til det regionale BNP; bilprodukters andel af den regionale eksport; bilindustriens bidrag til den regionale beskæftigelse samt bilindustriens bidrag til de samlede regionale FoU-investeringer;

10.opfordrer Kommissionen til at forenkle rapporteringen, f.eks. ved at udvide tilgangen med "finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger", hvor det er relevant, og ved at finde en balance mellem fokus på resultater og virkninger og fokus på udgifter med henblik på at opnå en mere effektiv gennemførelse, samtidig med at der opretholdes en solid overvågning af anvendelsen af midlerne; mener, at den "forenklede omkostningsmodel" har vist sig at være en meget positiv foranstaltning, og opfordrer Kommissionen og forvaltningsmyndighederne til at udvide anvendelsen heraf til industrielle, grønne og digitale projekter;

11.understreger behovet for at sikre en retfærdig behandling af mikrovirksomheder og SMV'er og små midcapselskaber i forbindelse med fordelingen af ESI-fondene ved at forenkle de administrative skridt, der er nødvendige for at få adgang til disse midler, ved at gøre fremskridt i retning af fuld gennemførelse af "kun én gang"-princippet, hvilket betyder, at borgere og virksomheder kun skal give myndighederne visse standardoplysninger én gang; anerkender endvidere den grundlæggende rolle, som mikrovirksomheder og SMV'er spiller i den industrielle omstilling, og understreger betydningen af at sikre deres aktive deltagelse i projekter og af at garantere, at de sikrer tilstrækkelig finansiering gennem mekanismer såsom konsortier eller alternative instrumenter;

12.anerkender, at selv om digitaliseringen i øjeblikket giver økonomiske fordele for alle regioner, skaber den digitale omstilling alvorlige vanskeligheder for mindre udviklede regioner; understreger betydningen af at investere i digital infrastruktur og opbygge digitale færdigheder i den brede befolkning og arbejdsstyrken med henblik på at skifte fra arbejdskraftintensive til kapitalintensive teknologier og undgå hjerneflugt; understreger i denne forbindelse den centrale rolle, som lokale, regionale og nationale uddannelses- og forskningsinstitutioner spiller med hensyn til at lede digitale innovationsknudepunkter, og bemærker det spild af ekspertise, der opstår som følge af ukoordinerede regionale politikker;

13.understreger, at der er behov for betydelig støtte for at bistå regionerne på deres vej mod digitalisering og opfyldelse af de digitale mål i politikprogrammet for 2030 med titlen "Vejen mod det digitale årti"; mener i denne forbindelse, at offentlig-private partnerskaber er en mulig løsning med henblik på at støtte udviklingen af kritiske færdigheder og forbedring af jobudsigterne og arbejdsmarkedernes tilpasningsevne samt deres ydeevne med hensyn til produktivitet og effektivitet, hvilket gør dem til nøglefaktorer for en vellykket digital omstilling; mener, at ingen, uanset deres arbejdssektor, kontrakttype, køn, alder eller geografiske placering, bør lades i stikken på vejen mod den grønne og digitale omstilling i EU;

14.bemærker, at fremstillingsindustrier, der er eksponerede for global konkurrence, og de regioner, der er specialiserede heri, kan opleve udfordringer under den grønne omstilling, navnlig hvis internationale konkurrenter nyder godt af lavere energipriser og anvender mindre vedvarende energi; understreger, at udgifterne til vedvarende energi også vil spille en væsentlig rolle i forbindelse med disse dynamikker;

15.minder om, at mindre udviklede regioner sandsynligvis vil stå over for en uforholdsmæssig stor byrde under den grønne omstilling, især med hensyn til transportsektorens skift til dekarboniserede løsninger; mener, at det er nødvendigt at oprette specifikke instrumenter til støtte for værdikæden i forbindelse med den økologiske omstilling for køretøjer og mere specifikt sektorerne for halvledere, batterier og komponenter, der er nødvendige for elektriske motorer, selvkørende biler, digitalisering og konnektivitet;

16.mener, at dekarboniseringen af vejtransport, som kræver en omstilling af hele værdikæden for bilindustrien med udfasning af forbrændingsmotoren senest i 2035, skal følge en velplanlagt strategi for "mobilitetsomstilling", og at denne strategi skal gennemføre de nødvendige ændringer i hele værdikæden, herunder i produktionsprocesserne, for at undgå flytning af produktionen til lande uden for EU; understreger endvidere, at denne strategi bør sikre en gnidningsløs og socialt acceptabel omstilling for de berørte arbejdstagere og virksomheder, navnlig dem i mindre udviklede regioner og regioner, der står over for demografiske eller territoriale udfordringer; er af den opfattelse, at dekarboniseret jernbane- og bustransport vil spille en rolle for nettonultransport i fremtiden og bør støttes af langsigtet offentlig planlægning gennem udbygning af jernbaneinfrastrukturen og den offentlige transportinfrastruktur;

17.mener, at denne mobilitetsomstillingsstrategi også bør omfatte en detaljeret plan for omskoling og opkvalificering af arbejdstagere eller, hvor det er nødvendigt, tilbyde alternative beskæftigelsesmuligheder for personer, der i øjeblikket er beskæftiget i bilindustrien; mener, at denne plan også bør indeholde foranstaltninger til at styrke tilstedeværelsen af kvinder i denne mandsdominerede sektor og fremme integrationen af personer med handicap på arbejdspladsen; er endvidere af den opfattelse, at denne plan bør give incitamenter og støtte til at sikre, at nye industrianlæg som følge af omstillingen forbliver inden for de pågældende regioner, hvilket vil sikre deres produktive fordele og dermed fastholde de afsmittende virkninger i disse områder; anbefaler, at der etableres bæredygtige industriprojekter, der færdiggør alle forsyningskæderne i disse områder;

18.opfordrer Kommissionen til at fremsætte det nødvendige forslag for at sikre kontinuiteten i mekanismen for retfærdig omstilling, og at den tildeles tilstrækkelige og supplerende midler til at medtage støtte til regioner, der er direkte eller indirekte afhængige af bilindustrien og leverandørindustrien og relaterede tjenesteydelser, navnlig i den relevante fond for retfærdig omstilling, der er integreret i samhørighedspolitikken, således at synergier og afsmittende virkninger kan fremmes med forskellige europæiske fonde og programmer til håndtering af den regionale omstillingsproces;

19.minder om, at de lokale og regionale myndigheder ofte i vid udstrækning er ansvarlige for gennemførelsen af politikker vedrørende uddannelse, og at den territoriale dimension af disse politikker derfor er af afgørende betydning; minder med henblik herpå om betydningen af lige administrativ kapacitet og adgang til finansiering og information i alle EU's regioner;

20.mener, at planerne for retfærdig omstilling for regioner, der er afhængige af bilindustrien, konsekvent bør følge en stedbaseret tilgang og bør forvaltes af de kompetente myndigheder på grundlag af principperne om partnerskab og flerniveaustyring og tilskynde til interregionalt og grænseoverskridende samarbejde mellem overgangsregioner; understreger endvidere behovet for at prioritere investeringer i den fornødne omstilling af sektoren, så den får mulighed for tilpasse sig de nye præstationsnormer for CO2-emissioner, og i uddannelses-, omskolings- og opkvalificeringsprogrammer og bæredygtige økonomiske diversificeringsstrategier i hele værdikæden for at sikre en gnidningsløs og inklusiv omstilling for arbejdstagere og lokale og regionale økonomier;

21.minder om, at enhver strategisk beslutning, der træffes af reservedelsfabrikanter med henblik på at skifte til elektrisk mobilitet, og anden teknisk udvikling såsom selvkørende biler, digitalisering og yderligere sikkerhedsfunktioner i biler uundgåeligt vil have en kaskadeeffekt og en indvirkning længere nede i den lokale og regionale værdikæde;

22.foreslår, at man overvejer muligheden for at gennemføre omstillingsplanerne ved hjælp af en resultatbaseret tilgang, der omfatter en gruppe projekter, der skal gennemføres af en støttemodtager for at bidrage til planernes mål; mener, at forvaltningen for at forenkle og styrke det resultatbaserede fokus kan være baseret alene på milepæle, resultater og output, der er aftalt tidligere mellem Kommissionen og forvaltningsmyndighederne; er af den mening, at kontrollen og revisionen af en omstillingsplan desuden bør begrænses til, hvorvidt den når sine milepæle og opfylder sine mål;

23.anerkender betydningen af at yde støtte til alle virksomheder i de sektorer, der gennemgår omstillingen, med særlig vægt på mikrovirksomheder og SMV'er og små midcapselskaber, som kan have begrænsede ressourcer til at opnå den nødvendige omstilling; understreger betydningen af målrettet bistand til at hjælpe mikrovirksomheder og SMV'er og små midcapselskaber med at erhverve, opgradere og vedligeholde fysiske aktiver og infrastruktur og til at investere i forskning og udvikling; understreger behovet for målrettede finansieringsprogrammer, kapacitetsopbyggende initiativer, udveksling af viden og bedste praksis samt teknisk bistand, der er skræddersyet til mikrovirksomhedernes og SMV'ernes og de små midcapselskabers behov, for at sikre deres vellykkede integration i sektorens foranderlige landskab;

24.understreger behovet for at lukke FoU-investeringskløften i EU og nå målet om at investere 3 % af EU's BNP i FoU;

25.opfordrer medlemsstaterne til at etablere et passende og retfærdigt økosystem for udrulning af elektrisk mobilitet i overensstemmelse med forordningen om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer; minder om, at visse koncepter, der fungerer i forbindelse med byområder, er mindre gennemførlige eller utilstrækkelige i forbindelse med landdistrikter, og understreger betydningen af at stille offentlig infrastruktur for alternative brændstoffer til rådighed i landdistrikter, i ø- og fjerntliggende områder og i regioner med lav befolkningstæthed, som ikke er tilstrækkeligt dækket af private leverandører, med henblik på at opfylde den fastboende befolknings og de besøgendes behov; mener i denne forbindelse, at prisen for denne offentligt leverede tjeneste bør være konkurrencedygtig i forhold til gennemsnitsprisen for den tjeneste, der tilbydes af private udbydere; mener, at det med henblik herpå er nødvendigt at udvikle en politisk og lovgivningsmæssig ramme for elektrisk mobilitet på grundlag af en tilbundsgående analyse af situationen med henblik på at kortlægge de vigtigste udfordringer for denne politik og mulighederne for at gøre den til en succes;

26.anmoder Kommissionen om at udvide programmerne "exchangeEU" og "TARGET" (teknisk bistand til omstillingen til grøn energi) til de bilproducerende regioner under omstilling for at fremme udvekslingen af erfaringer og resultater mellem regioner med økonomiske sektorer i tilbagegang, såsom kul eller tørv, og regioner med sektorer under omstilling såsom bilfabrikanter og -leverandører; er overbevist om, at denne udveksling af erfaringer sammen med gennemførelsen af de omstillingsplaner, der støttes af ESI-fondene, kan hjælpe regioner med bil- og leverandørindustri med at opnå en gnidningsløs omstilling til klimaneutral aktivitet;

27.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.