1.fremhæver, at programmet fokuserer på at øge forskellige foranstaltninger, herunder livslang læring, bedre inklusion af personer med færre muligheder For en definition af personer med færre muligheder, se artikel 2, stk. 25, i forordning (EU) 2021/817. og fjernelse af hindringer for at lære mobilitet, navnlig manglende automatisk anerkendelse af kvalifikationer, og finansielle hindringer;

2.anerkender, at den eksisterende struktur fungerer godt og med vellykket resultat samler tidligere særskilte programmer og dermed skaber et godt finansieringsøkosystem;

3.anerkender betydningen af en tilstrækkelig bred vifte af tiltag frem for en universalløsning;

4.værdsætter det "læringsfællesskab", som Erasmus+ har formået at skabe, og som består af deltagere, støttemodtagere, interessenter, nationale agenturer og EU-institutioner;

5.glæder sig over undertegnelsen af et aftalememorandum mellem Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og de nationale agenturer; fremhæver betydningen af at forbedre og opretholde en konstruktiv og samarbejdsorienteret kommunikation mellem disse to parter;

6.forventer, at aftalememorandummet mellem Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur og de nationale agenturer vil medføre konkrete forbedringer, der fører til udveksling af god praksis og præcisering af roller og ansvarsområder, med henblik på at opnå konsekvens, sammenhæng og effektiv kommunikation fra de nationale myndigheders side;

7.påpeger, at læringsmobilitet og mindre partnerskaber har vist sig at være yderst effektive aktiviteter til at nå ud til den brede offentlighed i hele Europa, og at de giver god valuta for pengene i betragtning af antallet af individuelle deltagere;

8.anerkender, at læringsmobilitet og uddannelse af personale er en stærk multiplikator for mobilitet blandt lærende;

9.er klar over, at programmets horisontale prioriteter er blevet modtaget meget positivt af forskellige sektorer og interessenter;

10.hilser ambitionen om at gennemføre en digital omstilling af programmet og digitale læringsmuligheder velkommen;

11.understreger, at disse former kan anvendes som et værdifuldt supplement til fysisk mobilitet i specifikke situationer, men ikke giver den samme kvalitet af erfaring og fordele, ligesom de ikke er en erstatning for meningsfuld interaktion på stedet;

12.glæder sig over de skridt, der tages for at øge antallet af grønne rejser, og de højere finansieringssatser, der betales for mere miljøvenlige rejsemuligheder; tilskynder til endnu flere bestræbelser på at nå dette mål, selv om dette ikke bør blive en hindring for adgang til programmet på områder, hvor grønne muligheder endnu ikke er tilgængelige;

13.anerkender, at de nye flagskibstiltag har vist deres merværdi;

14.anerkender de videregående uddannelsesinstitutioners store tilfredshed med initiativet Europauniversiteter og dets centrale betydning for bestræbelserne på at fjerne hindringer for internationalt samarbejde inden for videregående uddannelse; fremhæver, at mobilitetsprojekter, oprettelse af fælles læseplaner og forskningssamarbejde mellem universiteter i Europa er afgørende for at imødekomme behov på strategiske områder; understreger initiativets betydning for den europæiske strategi for universiteter;

15.glæder sig over de skridt, der er taget i retning af en fælles europæisk grad og fælles europæiske eksamensbeviser;

16.glæder sig over de nye muligheder, som lærerakademierne giver;

17.glæder sig over de nyoprettede erhvervsekspertisecentre og bemærker, at en vellykket udrulning af disse spiller en central rolle i moderniseringen af udbuddet af erhvervsuddannelser i Europa;

18.bemærker, at DiscoverEU, som blev indledt af Europa-Parlamentet, er blevet en veletableret, populær og let tilgængelig uformel læringsaktivitet, der bringer unge, herunder dem med færre muligheder, tættere på EU og fremmer deres fremtidige engagement i andre EU-projekter;

19.fremhæver, at centraliserede tiltag inden for idræt, der forvaltes af Det Europæiske Forvaltningsorgan for Uddannelse og Kultur (EACEA), viste sig at være nyttige til at fremme den europæiske dimension inden for idræt; anerkender, at indførelsen af mobilitet i 2023 som en decentraliseret foranstaltning fremmer udvekslingen af idrætspersonale og trænere;

20.minder om, at absorptionen af budgettet for 2021-2022 var næsten 100 % på trods af programmets forsinkede start;

21.bemærker de nødvendige tilpasninger på grund af pandemien i form af en midlertidig reduktion af finansieringen til læringsmobilitet og øget finansiering til samarbejds- og innovationspartnerskaber;

22.påskønner programmets hurtige reaktion og øgede fleksibilitet til støtte for ukrainske studerende, lærere, undervisere og uddannelsesinstitutioner;

23.bemærker, at nogle ansøgningsprocesser er blevet forbedret, idet de er gjort enklere og mere effektive;

24.fremhæver de meget lave fejlprocenter sammenlignet med andre EU-finansieringsprogrammer, navnlig i betragtning af programmets kompleksitet;

25.fremhæver, at alle interesserede lande, der opfylder kravene i programmet, herunder Schweiz og Det Forenede Kongerige, er velkommen til at deltage i programmet og dermed bidrage til europæisk læringsmobilitet; støtter deltagelse af civilsamfundsorganisationer fra associerede lande;

26.påpeger, at utilstrækkelige tilskud til at dække læringsmobilitetsomkostningerne og forsinkelser i betalingerne er blandt de største afskrækkende faktorer for deltagere i mobilitetsprojekter;

27.beklager, at mange unge med færre muligheder forhindres i at tilbringe længere perioder i udlandet på grund af økonomiske eller andre hindringer;

28.erkender, at processen med nationale myndigheder, der udarbejder nationale planer for inklusion og mangfoldighed, har været vanskelig;

29.beklager, at komplicerede administrative processer i alle faser i høj grad hindrer nytilkomne og små organisationers deltagelse, især i skole-, ungdoms-, erhvervsuddannelses- og idrætssektorerne;

30.beklager, at det stadig er tidskrævende at ansøge om Erasmus+-finansiering, og at ansøgere ofte ikke kan ansøge uden ekstern støtte, hvilket modvirker deltagelse af små organisationer og gavner projektskrivende konsulentfirmaer;

31.er bekymret over, at næsten en tredjedel af studerende på videregående uddannelser rapporterede, at de ikke havde modtaget fuld meritanerkendelse, og opfordrer til, at der gøres en indsats for at ensrette dette med de mål, der er fastsat i Erasmus-chartret for videregående uddannelse. understreger, at dette hindrer oprettelsen af et ægte europæisk uddannelsesområde og udgør en betydelig hindring for studerende, der er afhængige af at afslutte deres uddannelse rettidigt;

32.beklager manglen på tilskyndelse til partnerskaber mellem skoler og nonprofitorganisationer, der har viden til at hjælpe lærere med at få adgang til læringsmobilitet af høj kvalitet;

33.mener, at erhvervsuddannelse for længe siden skulle være anerkendt som en vej af samme værdi som akademiske studier; er endvidere bekymret over de resterende hindringer for en problemfri erhvervsuddannelsesmobilitet såsom fragmenterede politikker mellem nationalt plan og EU-plan;

34.beklager den utilstrækkelige finansiering af erhvervsekspertisecentre i betragtning af efterspørgslen efter dem;

35.er skuffet over den lave udbredelse af voksenuddannelse og uddannelsesaktiviteter i betragtning af deres betydning;

36.glæder sig over den tilgang med faste beløb, der anvendes i samarbejdsprojekter, da mange støttemodtagere anser den for at være en effektiv forenklingsforanstaltning; bemærker dog, at kravet om "løbende rapportering" kan være en byrde, navnlig for mindre organisationer;

37.beklager, at antallet af modtagere af centraliserede driftstilskud til unge i 2022 blev reduceret drastisk, hvilket havde alvorlige konsekvenser for en allerede coronasvækket civilsamfundssektor for unge ledet af frivillige;

38.beklager også de betydeligt færre vellykkede ansøgninger fra ungdomsorganisationer og organisationer ledet af frivillige om centraliserede tilskud, især inden for rammerne af Europas ungdom sammen og nøgletiltag 2, samarbejdspartnerskaber inden for ungdomsområdet, og den efterfølgende reduktion af sidstnævntes budget i 2023;

39.bemærker, at Erasmus+-idrætssektoren råder over meget begrænsede midler på nogle områder, især til tilrettelæggelse af arrangementer, hvilket begrænser dets anvendelsesområde;

40.beklager dybt den langsomme og ufuldstændige udvikling af IT-infrastrukturen og IT-værktøjernes mangelfulde funktion, f.eks. modulerne for støttemodtagere og projektforvaltning og online sprogunderstøttelse, hvilket øger arbejdsbyrden for alle dem, der er involveret i programmets gennemførelse, afskrækker nytilkomne fra at deltage og undergraver programmets ambition om at udvide deltagelsen; bemærker, at dette hæmmer en optimal gennemførelse, udgør en risiko for mangelfuld og ufuldstændig programdokumentation og -overvågning og bringer evidensbaseret udvikling i fare i fremtiden; bemærker endvidere, at der findes lignende problemer med IT-værktøjer i andre EU-finansierede programmer, herunder det europæiske solidaritetskorps;

41.beklager, at IT-spørgsmål også i alvorlig grad påvirker datatilgængeligheden, som er vigtig med hensyn til den igangværende midtvejsevaluering, hvilket derfor kræver en langt mere besværlig evalueringsmetode og øger den administrative byrde;

42.fremhæver behovet for at tage indvirkningen af AI alvorligt, da den allerede har gjort svigagtige aktiviteter lettere, men også kan lette de nationale myndigheders arbejdsbyrde og forbedre dataindsamlingen;

43.understreger de eksisterende uoverensstemmelser med hensyn til rapporteringsforventninger, evalueringsresultater og generel informationsdeling på tværs af de forskellige nationale myndigheder, der skaber forskellige gennemførelsesstandarder for støttemodtagerne og påvirker ligestillingen i programmets funktion;

44.er bekymret over manglen på fagfolk og frivillige til at gennemføre programmet og kræver afklaring af, om dette har en indvirkning på absorptionen af midler;

45.opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne, de nationale myndigheder og de nationale agenturer til at holde Erasmus+ tæt på borgerne og sikre, at det forbliver et bottom-up-program for borgere med uddannelse- og mobilitetsmuligheder af høj kvalitet for unge og lærende i alle aldre;

46.understreger, at det overordnede formål med Erasmus+ er bredt og rækker ud over arbejdsmarkedets behov;

47.anmoder om, at programmet forenkles på alle niveauer, herunder ved at vurdere, om eksisterende (del-) tiltag kan slås sammen, og at dette EU-flagskibsprogram ikke overbelastes med nye opgaver og initiativer, der udvander dets centrale mål;

48.opfordrer Kommissionen til at fjerne alle hindringer, herunder finansielle, sproglige og administrative hindringer såsom dem, der skabes af de nye IKT-værktøjer, for at opnå et reelt inklusivt program, der omfatter mangfoldighed, uden at reducere antallet af tilskud til støttemodtagerne;

49.insisterer på, at digitale værktøjer skal optimeres senest i 2025 for at skabe et brugervenligt, tilgængeligt, pålideligt, hurtigt og effektivt miljø, der respekterer databeskyttelse;

50.understreger, at problemer med IT-infrastrukturen svarende til dem, der opleves i den nuværende programmeringsperiode, er uacceptable; opfordrer Kommissionen til at stabilisere de eksisterende IT-værktøjer og ikke ændre dem med hver ny programmeringsperiode og forventer, at IT-infrastrukturen i den næste Erasmus+-generation er fuldt operationel fra dag 1, især med hensyn til støttemodtagermodulet;

51.opfordrer til grundige forsøg og høringer med nationale myndigheder og slutbrugere, før der udrulles yderligere funktioner eller nye IT-værktøjer, og til at sikre overholdelse af EU's direktiv om webtilgængelighed;

52.opfordrer Kommissionen til at rette op på den begrænsede gennemsigtighed og anvendelighed af resultatafsnittet "Projects funded under this topic" (projekter finansieret under dette emne) i portalen for finansierings- og udbudsmuligheder, således at data kan downloades af interessenter med henblik på at analysere vellykkede og afviste projekters karakteristika med hensyn til organisation, budgetbeløb, projektlederland eller projekttype;

53.opfordrer den ungarske regering til omgående at iagttage retsstatsprincippet og EU's værdier og iværksætte de nødvendige reformer, således at ungarske studerende, lærere og forskere kan drage fordel af Erasmus+-programmet og bidrage til de bredere mål for det europæiske uddannelses- og forskningssamarbejde;

54.anmoder om, at Kommissionen overvejer at opkræve betaling for digitale værktøjer og onlineaktiviteter for at støtte læring separat, især når de bruges til at forberede en aktivitet, for at undgå for høje forskudsbetalinger;

55.insisterer på, at forenkling af ansøgningsprocedurer og krav og forbedring af retningslinjerne, især for enkeltpersoner, skal forblive en høj prioritet, da de er hindringer for programmet; påpeger, at utilstrækkeligheder ofte påvirker unge førstegangsdeltagere mest;

56.anmoder om forholdsmæssige registrerings-, ansøgnings- og rapporteringsprocesser med hensyn til dokumenternes længde og en reduktion af administrative og bureaukratiske krav, især for mindre tilskud;

57.påpeger, at forslagsformularer skal ledsages af klare regler og vejledning på et forståeligt sprog; opfordrer de nationale kontorer til yderligere at forbedre feedbacken til ansøgerne;

58.opfordrer Kommissionen til at sørge for løbende uddannelse af EACEA-projektmedarbejdere og de nationale myndigheders personale og klar kommunikation om fortolkningen af Erasmus+-initiativer;

59.minder om, at tidlig, gennemsigtig og pålidelig kommunikation af frister og trin er grundlaget for retfærdig og lige adgang til programmet;

60.opfordrer de nationale myndigheder til at tilrettelægge informationsmøder om rapporteringskrav i begyndelsen af projekterne; foreslår en omfattende revision af rapportering og regnskab, så der ikke anmodes om de samme oplysninger gentagne gange;

61.opfordrer de nationale myndigheder til at give deres inklusionsansvarlige beføjelser til at gennemføre planerne for inklusion og mangfoldighed;

62.opfordrer Kommissionen til at styrke sit arbejde med interessenter om europæiske "inklusionsmål" for programmet og til at stille data til rådighed om projekter, der omfatter deltagere med færre muligheder;

63.opfordrer til en bedre balance mellem kvantitative (antallet af støttemodtagere og støttede projekter) og kvalitative mål inden for programmet og understreger, at Erasmus+ fortsat skal fokusere på at forbedre kvaliteten af uddannelse;

64.opfordrer indtrængende Kommissionen til at intensivere indsatsen inden for programmets digitale omstilling, navnlig med hensyn til at opnå et "Erasmus uden dokument" for alle uddannelses- og erhvervsuddannelsessektorer; opfordrer Kommissionen til at indføre det "europæiske studiekort" efter den oprindelige planlægning og til at hjælpe videregående uddannelsesinstitutioner med at vedtage nomineringer til digital læringsmobilitet og udskrifter af optegnelser senest i 2025;

65.anmoder om en stigning i forudbetalingerne til støttemodtagere med færre muligheder og om at give støttemodtagerne rettidig betaling;

66.anmoder om en hyppigere og regelmæssig gennemgang og justering i forhold til inflationsindekset for tilskud og enhedsomkostninger for at tilpasse dem til leveomkostningerne, inflationen og støttemodtagernes behov;

67.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at hjælpe med at løse problemerne med indkvartering for Erasmus+-mobilitetsstuderende;

68.opfordrer Kommissionen til at evaluere alliancernes vilje til autonomi sammen med dem inden udgangen af deres finansieringsperiode for at afgøre, om de har brug for en form for målrettet støtte for at opnå autonomi inden for en rimelig tidsramme samt for stabilisering og uddybning af alliancer gennem projektrelateret fremtidig finansiering;

69.opfordrer Kommissionen til snarest muligt at drøfte en bæredygtig videreførelse af de europæiske universitetsalliancer som et flagskibsinitiativ med medlovgiverne; understreger, at en sådan fremtidsorienteret vision skal gøre disse alliancer til spydspidsen for europæisk videregående uddannelse; minder om, at de europæiske universitetsalliancer bør tjene som modeller, og at Kommissionen og medlemsstaterne bør skabe rammebetingelser, der er fuldt ud forbundet med det europæiske område for videregående uddannelse og det europæiske uddannelsesområde samt en juridisk status for europæiske universitetsalliancer;

70.opfordrer Kommissionen til at bruge programmets værktøjer til at tilskynde til indkvartering, der vil åbne sektorer, hvor kvinder er underrepræsenteret, såsom IT, videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab, kunst og matematik, iværksætteri og erhvervsuddannelse, og efterfølgende at lette kvinders integration i disse segmenter af arbejdsmarkedet; foreslår, at Kommissionen fremmer kønsbalancen i programmet;

71.understreger, at Erasmus+ ved at forbedre samskabelse kan støtte uddannelse for at imødekomme nye samfundsmæssige behov med metoder, der fremmer udviklingen af et tilpasset sæt viden, færdigheder, holdninger og værdier, og henleder især opmærksomheden på programmets bidrag til omstillingen til digital uddannelse;

72.opfordrer til en bredere anvendelse af og klarere regler for virtuel og blandet læring og opbygning af infrastruktur til digitaliserede læringsmuligheder og fjernundervisningsmuligheder, der udvides til andre uddannelsessektorer for at fremme en smidigere og mere fleksibel omstilling og lette inklusion;

73.foreslår, at der udvikles synergier mellem Erasmus+ og andre flerårige finansielle rammeprogrammer (FFR) for at finansiere forbedringer i adgangen til uddannelsesværktøjer for områder og lokalsamfund, hvor konnektiviteten eller adgangen til teknologier er lav, på samme måde som det, der testes i en forberedende foranstaltning;

74.anmoder om, at eTwinning og Europaskolerne integreres fuldt ud og problemfrit i Erasmus+ og fremmes bedre blandt lærere og skolepersonale;

75.anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at fremme den europæiske dimension i lærernes faglige udvikling og fremme mobiliteten blandt dem; anmoder om, at der træffes foranstaltninger til at erstatte lærere eller kompensere dem for den tid, der er brugt på Erasmus+-projekter;

76.foreslår, at "Jean Monnet for Schools"-tiltaget decentraliseres, således at det forvaltes af de nationale myndigheder for at forenkle adgangen for skoler;

77.understreger behovet for at afsætte flere midler til de muligheder, der er rettet mod grundskoler og elever, i lyset af den meget store efterspørgsel i de fleste programlande;

78.opfordrer Kommissionen til at løse de problemer, der skyldes den kvantitative begrænsning, der ligger i institutionel akkreditering, i betragtning af programmets ambition om at være inklusiv, især med hensyn til skoler, i betragtning af deres store antal i hele EU;

79.opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan synergier mellem Erasmus+, andre FFR-programmer og EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030) kan etableres og fremmes, så gymnasier får bedre adgang til netværket af mindesmærker for Holocaust, og deres elever får mulighed for at besøge mindst et af disse steder i Europa i løbet af deres skolegang;

80.anmoder om, at Kommissionen udsender en indkaldelse af projekter, der gør det muligt for gymnasieelever at besøge et sted, der er forbundet med de grusomheder, der er begået af totalitære regimer i Europa;

81.anmoder Kommissionen om at udsende indkaldelser af forslag i Erasmus+ for at støtte skolerne i bekæmpelsen af alle former for mobning og forskelsbehandling og for at forbedre skolens psykologiske rådgivning;

82.opfordrer Kommissionen til at fremme den rolle, som Erasmus+ spiller med hensyn til at skabe et større tilhørsforhold, fremme aktivt medborgerskab og en bedre forståelse af Unionen og støtte til europæiske værdier, og til at gøre programmet til en ægte fortaler for europæisk demokrati;

83.anmoder Kommissionen om at introducere uddannelseskomponenten vedrørende EU-borgerskab med læseplaner og fritidsaktiviteter, der er forbundet med læringsmobilitet, og som er certificeret med mikroeksamensbeviser, udvikle aktivt medborgerskab og tage ikkeforskelsbehandling til sig;

84.glæder sig over tiltagets læringskomponent og anmoder Kommissionen om at vurdere dets resultater med henblik på at styrke den uddannelsesmæssige dimension ved at skabe stærkere synergier mellem læringsmobilitet og DiscoverEU;

85.opfordrer til udvikling af DiscoverEU for at fremme et mere inklusivt tiltag;

86.foreslår at overveje billetkvoter for grupperejser, da det kan være kontraproduktivt at insistere for strengt på, at alle jævnaldrende i en gruppe skal være nøjagtigt 18 år for at kvalificere sig som en DiscoverEU-gruppe;

87.anmoder Kommissionen om at vurdere mulighederne for en mere integreret tilgang til ungdomsaktiviteter på tværs af EU-programmer, lære af erfaringerne fra det europæiske ungdomsår 2022 og efter høringer af interessenter på ungdomsområdet om udformningen, gennemførelsen og evalueringen af tilskud og instrumenter på ungdomsområdet;

88.opfordrer Kommissionen til at styrke programmets tilpasning til EU's ungdomsstrategi, de 11 ungdomsmål og resultaterne af EU's ungdomsdialog; opfordrer til en bedre definition af mål og roller for projekter i nøgletiltag 2 på ungdomsområdet på en måde, der styrker ungdomsarbejde, den faglige udvikling af ungdomsarbejdere og ikkeformel uddannelse;

89.opfordrer EACEA og de nationale myndigheder til at skabe en kommunikationsstrategi, der når ud til nye ungdomsorganisationer, især dem, der ledes af eller arbejder med unge med færre muligheder, og til at give dem yderligere støtte ved at skrive projektforslag og kapacitetsopbygning ved hjælp af støtte, avanceret læring og uddannelsesmuligheder for unge (SALTO);

90.minder om behovet for tilstrækkelige midler til små partnerskaber i alle sektorer af programmet for at lette adgangen for små organisationer og uerfarne personer og tilbyde dem reelle udviklingsmuligheder;

91.insisterer på, at programmet er vigtigt for etableringen af det europæiske uddannelsesområde, og anmoder om større synergier med programmet for Det Europæiske Solidaritetskorps; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at iværksætte en åben koordinationsmetode for gensidig anerkendelse af kompetencer erhvervet i perioder med europæisk mobilitet eller aktivt medborgerskab;

92.foreslår, at programmet tilbyder større støtte til foranstaltninger såsom individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser, der forbedrer uddannelsessystemernes gennemtrængelighed;

93.understreger betydningen af at fremme mobilitet blandt studerende på erhvervsuddannelser, bl.a. for at nå unge med færre muligheder; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle synergier mellem Erasmus+ og andre finansieringsprogrammer for at lette læringsmobilitet blandt lærende på erhvervsuddannelser og lavtuddannede arbejdstagere og forbedre det territoriale og regionale samarbejde;

94.opfordrer indtrængende til udvikling af et dedikeret onlineværktøj, der er skræddersyet til behovene hos undervisere, instruktører og lærende i den indledende og fortsatte erhvervsuddannelse, da de nuværende værktøjer har vist sig utilstrækkelige;

95.opfordrer Kommissionen til snarest muligt at drøfte sin vision om en bæredygtig videreførelse af erhvervsekspertisecentrene som et flagskibsinitiativ med medlovgiverne;

96.opfordrer til en holistisk pædagogisk tilgang inden for erhvervsekspertisecentrene og opfordrer medlemsstaterne til at gøre disse centre til drivkraften bag udviklingen af fælles europæiske erhvervsuddannelseskvalifikationer, læseplaner og eksamensbeviser;

97.opfordrer Kommissionen til at undersøge status for lærende på erhvervsuddannelser inden for mobilitet; insisterer på, at de organisationer, der er værter for lærlingeuddannelser, skal underskrive et kvalitetscharter i overensstemmelse med Erasmus-chartret for videregående uddannelse, og opfordrer til bedre overvågning af arbejdsvilkårene og passende aflønning af de personer, der deltager i Erasmus+-lærlingeuddannelser;

98.foreslår, at programmet fortsætter med at støtte projekter, der fremmer en bred vifte af færdigheder, herunder håndværk, for at bevare dem;

99.opfordrer Kommissionen til i samarbejde med de nationale agenturer og relevante interessenter at tage sin voksenuddannelsesstrategi op til fornyet overvejelse i lyset af målet om, at 60 % af alle voksne skal deltage i voksenuddannelse senest i 2030;

100.opfordrer Kommissionen til at øge synligheden af den støtte, der er til rådighed til voksenuddannelsesaktiviteter; foreslår, at ubrugte midler ikke straks omledes til andre tiltag, men bruges til samarbejde inden for voksenuddannelse og til at lette udbredelsen af mobilitet blandt voksenstuderende med færre muligheder gennem oplysningskampagner, ansøgninger, der er nemme at udfylde, og større synergier med Den Europæiske Socialfond Plus på tværs af medlemsstaterne;

101.opfordrer Kommissionen til at forbedre kommunikationen om og fremme af idrætsfinansiering i Erasmus+; opfordrer til en bedre repræsentation af idrætsforeninger i de tildelte projekter, da ikkeidrætsorganisationer såsom ikkestatslige organisationer og konsulentvirksomheder ofte er overrepræsenteret som støttemodtagere;

102.understreger, at programmets kapacitet til at yde støtte i krisesituationer nødvendigvis er meget begrænset, og at Kommissionen desuden bør lette samarbejdet mellem medlemsstaterne for at tackle fælles udfordringer på en omfattende måde og beskytte programmet mod at blive overbelastet;

103.opfordrer Kommissionen og de nationale myndigheder til at bestræbe sig på at sikre, at potentielle deltagere, der er tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i EU, ikke støder på vanskeligheder under ansøgningsprocessen, hvilket gør programmet virkelig inklusivt;

104.påpeger, at samarbejde med ikkeassocierede tredjelande kan være meget vanskeligt, og opfordrer Kommissionen til systematisk at overvåge, forbedre og styrke programmets internationale dimension;

105.anmoder om, at der lægges større vægt på spørgsmål vedrørende programmets internationale dimension, f.eks. databeskyttelsesregler for tredjelande, konsekvenserne af geopolitiske spørgsmål og visumrelaterede spørgsmål;

106.opfordrer Kommissionen til at sørge for den nødvendige programfleksibilitet i udformningen af den næste generation af Erasmus+, samtidig med at der sikres ensartethed og behørig kontrol af programmet, herunder af Europa-Parlamentet;

107.insisterer på, at nationale myndigheder, støttemodtagere og andre interessenter, herunder unge, og Europa-Parlamentet er aktivt involveret i en løbende, dialogbaseret proces for at optimere den nuværende og den næste generation af Erasmus+; foreslår, at Kommissionen undersøger, hvordan AI-værktøjer kan bruges til at hjælpe med evalueringen af programmet og give klarere indsigt i behov og mulig udvikling uden at erstatte menneskelig beslutningstagning;

108.anmoder Kommissionen om at revurdere behovet for øget synlighed af den direkte forbindelse mellem EU og Erasmus+, som er dets flagskibsprogram, med henblik på at øge bevidstheden om denne forbindelse blandt nuværende og fremtidige støttemodtagere;

109.opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at synergier mellem Erasmus+ og andre programmer såsom Horisont Europa eller Den Europæiske Socialfond Plus udnyttes fuldt ud, og at programmet er bedre forbundet med andre EU-politikker, f.eks. handlingsplanen mod racisme 2020-2025 og EU's strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030;

110.kræver rettidige opdateringer fra den nye interprogramgruppe mellem Kommissionens Generaldirektorat for Uddannelse, Unge, Idræt og Kultur og dens Generaldirektorat for Forskning og Innovation om dens resultater med hensyn til synergier mellem Horisont Europa og Erasmus+;

111.understreger, at der er behov for at fremskynde synergierne mellem det europæiske uddannelsesområde, handlingsplanen for digital uddannelse og den europæiske dagsorden for færdigheder med hensyn til at udforme en digital uddannelsespolitik;

112.anmoder Kommissionen, EACEA og nationale myndigheder om at analysere og systematisk gennemføre konkrete foranstaltninger, der nedbryder eksisterende siloer i programstrukturen for at øge synergierne mellem forskellige uddannelsesområder og aktører med henblik på at forbedre gennemtrængeligheden og genskabe balancen i programmet, samtidig med at de sondringer, der er nødvendige for en effektiv politisk kontrol, opretholdes;

113.opfordrer til, at centraliserede og decentraliserede tiltag forbindes bedre, og til, at anvendelsen af fleksible finansieringsinstrumenter som f.eks. mikrotilskud styrkes; antyder, at i betragtning af de positive erfaringer, der er opnået med mikrotilskud under pandemien, bør de opretholdes på en målrettet måde;

114.opfordrer Kommissionen til at gennemføre ordentlige pilotprojekter og ordentlig testning, når den indfører nye administrative foranstaltninger såsom supplerende og faste beløb for at undgå at skabe yderligere administrative hindringer for støttemodtagerne;

115.opfordrer til driftstilskud til at støtte udviklingen af strategiske sektorer, der ofte er afhængige af frivillige, og til struktureret og regelmæssigt samarbejde mellem interessenter og støttemodtagende repræsentative organisationer;

116.opfordrer til en forbedring af kvaliteten af evalueringerne af driftstilskud;

117.tilskynder til stærkere incitamenter og bedre vejledning, så Seal of Excellence-mærket vil begynde at have en håndgribelig positiv indvirkning på Erasmus+;

118.opfordrer Kommissionen til konsekvent at følge op på ethvert tegn på, at en akkrediteret støttemodtager ikke respekterer europæiske værdier, med det formål at skabe tillid til den etablerede akkrediteringsmekanisme og træffe passende foranstaltninger som følge heraf, hvilket skal føre til udvisning, hvis påstandene dokumenteres og ikke kan afhjælpes øjeblikkeligt og permanent; påpeger behovet for strengere overvågning i den næste programmeringsperiode;

119.opfordrer Kommissionen til at tage bedre højde for svig såsom skuffeselskaber eller supplerende tildeling til inklusion, der faktisk ikke når ud til grupper med færre muligheder, og til at gøre de tiltag, der træffes for at bekæmpe dette misbrug, mere gennemsigtige;

120.opfordrer til mere gradvise og forudsigelige budgetforhøjelser i programmeringsperioden for den næste flerårige finansielle ramme og insisterer på, at finansieringsniveauet fra begyndelsen af 2028 ikke må være lavere end i det sidste år af det nuværende program (2027) for at sikre en gnidningsløs kontinuitet og stabilitet i programmets tiltag og aktiviteter;

121.erklærer, at det er fast besluttet på at sikre en betydelig forhøjelse af Erasmus+- budgettet i programmeringsperioden 2028-2034, og forpligter sig til at tredoble den nuværende finansieringsramme under hensyntagen til programmets krav;

122.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale Erasmus+-agenturer.