<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P9_TA(2024)0009</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Gennemførelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier 2021-2027 – borgernes engagement og deltagelse</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A9-0392/2023 - Ordfører: Łukasz Kohut)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2024 om gennemførelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier 2021-2027 – borgernes engagement og deltagelse (2023/2004(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/692 af 28. april 2021 om oprettelse af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1381/2013 og Rådets forordning (EU) nr. 390/2014<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 156 af 5.5.2021, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 30. maj 2018 med titlen "Impact assessment accompanying the document: Proposal for a Regulation establishing the Rights and Values programme, Proposal for a Regulation establishing the Justice programme, Proposal for a Regulation establishing the Creative Europe programme" (SWD(2018)0290),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til rapporten om unionsborgerskab 2020,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til artikel 20 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og artikel 9 i traktaten om Den Europæiske Union,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>	der henviser til Europa-Parlamentets betænkning af 6. april 2022 om gennemførelse af foranstaltninger til undervisning i medborgerkundskab (2021/2008(INI)),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Rådets henstilling af 22. maj 2018 om fremme af fælles værdier, inklusiv uddannelse og den europæiske dimension i undervisningen,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. december 2020 med titlen "Strategi til styrkelse af anvendelsen af chartret om grundlæggende rettigheder i EU" (COM(2020)0711),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. september 2020 med titlen "En Union med lighed: EU-handlingsplan mod racisme 2020-2025" (COM(2020)0565),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. november 2020 med titlen "En Union med lige muligheder: Strategi for ligestilling af LGBTIQ-personer 2020-2025" (COM(2020)0698),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2020 med titlen "Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025" (COM(2020)0152),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2021: "EU-strategien for bekæmpelse af antisemitisme og fremme af jødisk liv (2021-2030)" (COM(2021)0615),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>	der henviser til Kommissionens meddelelse af 7. oktober 2020 med titlen "En Union med ligestilling: EU's strategiske ramme for romaernes ligestilling, integration og deltagelse" (COM(2020)0620),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. marts 2021 med titlen "EU-strategi om barnets rettigheder" (COM(2021)0142),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A9-0392/2023),
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at aktiv deltagelse i det politiske og kulturelle liv er en grundlæggende rettighed, der bør være lige tilgængelig for alle; der henviser til, at verdenserklæringen om menneskerettighederne indeholder bestemmelser om retten til at deltage i regeringsvalg og frie valg, retten til at deltage i samfundets kulturelle liv og retten til fredelige forsamlinger og foreninger, der muliggør fuld deltagelse i samfundet;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at unionsborgerskabet giver folk forskellige rettigheder, navnlig retten til at indgive andragender til Europa-Parlamentet om ethvert spørgsmål, som EU har ansvaret for, retten til at rejse formodede tilfælde af fejl eller forsømmelser begået af en hvilken som helst EU-institution over for Den Europæiske Ombudsmand, retten til at skrive til en hvilken som helst EU-institution på et af EU's officielle sprog og modtage et svar på samme sprog og retten til at få adgang til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter i overensstemmelse med de gældende EU-regler;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at nuværende og nye systemiske udfordringer såsom klimakrisen, globale pandemier, den digitale omstilling og sociale uligheder nødvendiggør tilpasning af strukturer og tilgange, der sikrer borgerne aktiv deltagelse i samfundet; der henviser til, at borgernes aktive digitale engagement bør tage højde for og tackle den digitale kløft mellem generationerne og sociale grupper samt mellem velforbundne byområder og landdistrikter og fjerntliggende områder, samtidig med at de generelle digitale færdigheder forbedres;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at EU-programmer, der fremmer aktivt medborgerskab, rettigheder og værdier, følelsen af at høre til og øgede sociale medborgerkompetencer og kritisk tænkning, er vigtigere end nogensinde før;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at borgerinddragelse skal forstås som inddragelse på flere niveauer, der omfatter lokale, regionale, nationale, europæiske og globale processer, hvorigennem borgerne tilegner sig bevidsthed og viden og giver udtryk for deres holdninger, idet de deltager i og påvirker de beslutninger, der påvirker deres liv; der henviser til, at deltagere fra landdistrikter og fjerntliggende områder skal tilskyndes til at deltage i programmet; der henviser til, at de igangværende globaliseringsprocesser og den europæiske integration vil kræve, at den nye generation af europæere i stigende grad er politisk engageret på flere niveauer for at være i stand til at leve og arbejde internationalt og håndtere uoverensstemmelse i deres dagligdag; der henviser til, at samfundene bliver mere og mere mangfoldige, hvilket gør respekt for menneskelig værdighed, den kulturelle mangfoldighed og oprindelse og afvisning af enhver form for forskelsbehandling af kvinder, globaliseringsprocesser, etniske mindretal og andre marginaliserede grupper vigtigere end nogensinde i Europa;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at de sociopolitiske ændringer, der er observeret i medlemsstaterne, lige fra social polarisering og lav institutionel tillid til demokratisk tilbageskridt, udhuling af retsstatsprincippet, indskrænkningen af civilsamfundets råderum, ekskluderende nationalisme og instrumentalisering af euroskepsissen med politiske formål for øje sammen med fremkomsten af ekstremistiske bevægelser og autoritarisme, indtrængen af religiøse fundamentalismer samt desinformationskampagner og misinformation, kan udgøre en alvorlig trussel mod de europæiske demokratier og destabilisere Unionen som helhed; der henviser til, at en styrkelse af borgernes aktive deltagelse og engagement gennem formel, ikkeformel, uformel og livslang læring og uddannelse spiller en vigtig rolle for at modvirke denne tendens;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at fremkomsten af et europæisk medborgerskab er blevet hæmmet af en videnskløft og et følelsesmæssigt gab, som ofte hænger sammen med misforståelser af EU og derfor bør ledsages og styrkes af et sæt mekanismer, der muliggør borgerdeltagelse og interkulturel dialog; der henviser til, at en bedre forståelse af vores fælles europæiske historie og stærkere borgerinddragelse i det sociale og politiske liv kan få en gavnlig indvirkning på en ny europæisk identitet, der supplerer borgernes mange lokale, regionale, nationale, geografiske, kulturelle eller andre identiteter; der henviser til, at borgernes aktive deltagelse og dialog hænger sammen med den europæiske dimension af undervisning i medborgerkundskab og effektivt kan bidrage til skabelsen af et unionsborgerskab med klare rettigheder og forpligtelser;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at utilstrækkelig borgerinddragelse og begrænset kendskab til EU og ringe forståelse af dets merværdi kan bidrage til opfattelsen af et demokratisk underskud og fører til EU-skepsis i medlemsstaterne;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at indskrænkningen af det civile råderum i Den Europæiske Union og andre lande, der deltager i programmet, påvirker den demokratiske deltagelse og civilsamfundsorganisationernes evne til at fungere som magtdeling med hensyn til retsstatsprincippet; der henviser til, at foranstaltninger til støtte for og muliggørelse af civilsamfundets deltagelse, herunder mindretal og organisationer på græsrodsniveau, der har opnået mange resultater og har en betydelig erfaring, er af afgørende betydning for forsvaret af demokratiet, retsstatsprincippet og menneskerettighederne i medlemsstaterne;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at mindretals civilsamfundsorganisationer er afgørende for personer fra mindretals selvrepræsentation og civile engagement, navnlig for de grupper, der mangler andre formelle veje til politisk repræsentation;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at over 22 millioner tredjelandsstatsborgere boede i EU i 2020; der henviser til, at disse grupper mangler adgang til formelle politiske aktiviteter, hvilket resulterer i, at millioner af menneskers liv påvirkes af beslutninger, der træffes uden deres deltagelse eller input; der henviser til, at dette udgør et grundlæggende demokratisk underskud i hele EU på alle niveauer og en udfordring med hensyn til at udarbejde bæredygtige, retfærdige og effektive politikker og programmer, og at gennemførelsen af menneskerettighederne i forbindelse med ikke-borgeres politiske og offentlige deltagelse spiller en afgørende rolle for fremme af demokratisk regeringsførelse, retsstatsprincippet, social inklusion, økonomisk udvikling og afskaffelse af marginalisering og forskelsbehandling i EU;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">De tidlige stadier af gennemførelsen af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier (2021-2027): Indsatsområde 3 – Borgernes engagement</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>er overbevist om, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier yder et unikt bidrag til at øge borgernes engagement og deltagelse fra et grundlæggende rettighedsperspektiv ved effektivt at kombinere værdier, civil dialog og medborgerskab og samtidig fremme social ligestilling og ligestilling mellem kønnene, mangfoldighed gennem bistand til bevarelse af den regionale arv, historisk bevidsthed og bekæmpelse af forskelsbehandling og vold; er af den opfattelse, at programmet for borgere, rettigheder og værdier er et vigtigt instrument for EU's fremtid og for at tackle samfundspolitiske udfordringer såsom videnskløften, EU-skepsis, indskrænkningen af civilsamfundets råderum og udhulingen af og udfordringerne for retsstatsprincippet i hele Europa; tilskynder til, at programmet støtter foranstaltninger, der har til formål at opbygge modstandsdygtigheden i civilsamfundsorganisationer, herunder dem, der fokuserer på retsstatsprincippet og EU-værdier;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>minder om, at gennemførelsen af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier stadig er i sin tidlige fase, da forordningen om oprettelsen af programmet først blev vedtaget i 2021; påpeger, at der af denne grund kun er få projekter i indsatsområde 3, der er afsluttet, og der er kun få tilgængelige oplysninger fra støttemodtagere, der kan muliggøre en evaluering af resultaterne nøjagtigt;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at prioritere dataindsamling om programmet for borgere, rettigheder og værdier, navnlig om dårligt stillede grupper, herunder marginaliserede samfund, mindretal og sårbare befolkningsgrupper, for at imødegå deres unikke udfordringer og fremme forskning i deres erfaringer; insisterer på behovet for at etablere stærke overvågnings- og evalueringsmekanismer; understreger, at denne tilgang vil være nyttig med henblik på at præge politikudviklingen, sikre en meningsfuld deltagelse af dårligt stillede grupper i initiativer vedrørende aktivt medborgerskab og lade deres stemme blive hørt samt skabe et mere inklusivt og retfærdigt program, samtidig med at der sikres bedre fremtidige evalueringer generelt;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>understreger, at programmet stod over for adskillige udfordringer, der hindrede de indledende faser af dets gennemførelse, hvoraf mange var eksterne faktorer såsom covid-19-pandemien og Ruslands angrebskrig mod Ukraine, og at disse forstyrrede og kompromitterede borgernes rettigheder og deltagelse i demokratiet; bemærker imidlertid, at gennemførelsen af programmet tog fart efter en langsom start, og at programmet nu fungerer godt; fremhæver endvidere, at der skal tilrettelægges oplysningskampagner for at nå ud til en bredere befolkning, navnlig i landdistrikter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>er bekymret over, at brugen og indførelsen af nye digitale værktøjer til gennemførelse af EU-midler (f.eks. eGrants-værktøjet) synes at være et centralt spørgsmål for støttemodtagerne med hensyn til programmets udvikling; beklager, at komplekse procedurer også har hindret deltagelse af mindre organisationer, der ikke har den tid og de ressourcer, der kræves for at gennemføre ansøgningsprocessen inden for fristerne; mener, at udformningen af disse værktøjer begrænser programmets mulighed for at tilpasse sig nye udviklingstendenser og skiftende behov; opfordrer til afskaffelse af de administrative byrder og forenkling af ansøgnings-, kontrakt- og eGrants-værktøjet; understreger, at en forenkling af de administrative krav også omfatter en mere effektiv og fleksibel ansøgningsproces for organisationer, der har undertegnet flerårige rammepartnerskabsaftaler, herunder med henblik på at foregribe den politiske udvikling; understreger endvidere behovet for at gøre ansøgningsportalen mere brugervenlig, navnlig for mindre organisationer, og for at sikre, at alle dokumenter vedrørende proceduren oversættes til alle EU-sprog for at øge deltagelsen fra alle medlemsstater og sikre kulturel mangfoldighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>beklager, at det ikke er obligatorisk for medlemsstaterne at oprette et nationalt kontaktpunkt for programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, der tilbyder neutral rådgivning, nyttige oplysninger og støtte til ansøgere, interessenter og modtagere, herunder bistand til ansøgningsprocessen, samtidig med at der deles letforståelige oplysninger om programmets resultater; bemærker med beklagelse, at kun 20 medlemsstater havde nationale kontaktpunkter i juni 2023;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>er dybt bekymret over, at de nuværende inflationsrater påvirker driftsomkostningerne for modtagere af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; beklager, at støttemodtagerne står over for udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af deres planlagte aktiviteter, navnlig med hensyn til enhedsomkostninger til rejse, indkvartering og dagpenge, og at de kan blive nødt til at skære i visse af de aktiviteter, de oprindeligt planlagde, for at holde sig inden for budgettet;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Politiske henstillinger for fremtiden for programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at nedsætte gruppen for dialog med civilsamfundet med henblik på at sikre en regelmæssig, åben og gennemsigtig dialog, der kan styrke den civile dialog i hele programmet på en sådan måde, at den understøtter en tovejsproces mellem institutioner på alle niveauer og alle relevante interessenter, navnlig CSO'er, og som led i gennemførelsen af artikel 11 i forordning (EU) 2021/692, samt ved at bruge den civile dialog som et redskab for regeringsførelse til at fastlægge prioriteter for det toårige arbejdsprogram og yderligere fremme den kollektive dimension af aktivt medborgerskab som en kritisk dimension af demokrati og retsstatsprincippet; minder i den forbindelse om, at innovative foranstaltninger til støtte for dialogen med civilsamfundet bør fremmes, herunder med henblik på at fremme en kultur med tillidsbaseret partnerskab med støttemodtagere; opfordrer navnlig til, at der træffes kapacitetsopbyggende foranstaltninger til støtte for civilsamfundets brede deltagelse, navnlig gennem forbindelser med andre finansieringsordninger, der ydes gennem delt forvaltning såsom instrumentet for teknisk støtte;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>minder om behovet for at tilskynde til borgernes aktive deltagelse ved at styrke den europæiske dimension af undervisning i medborgerkundskab, både i læseplanerne og i fritidsaktiviteter; fremhæver, at ægte undervisning i europæisk medborgerskab kan informere og danne borgerne i en ånd af aktivt medborgerskab og deltagelse, og at passende EU-retningslinjer kan være et nyttigt redskab i den henseende; understreger betydningen af at medtage ikke-borgere, der bor i EU, og deres selvledede organisationer i målgruppen for programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, hvilket vil fremme demokratisk styring, retsstatsprincippet og social inklusion;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>opfordrer de medlemsstater, der endnu ikke har udpeget de nationale kontaktpunkter, til at gøre det så hurtigt som muligt og opfordrer Kommissionen til at fortsætte samarbejdet med netværket af nationale kontaktpunkter gennem møder, uddannelsesforanstaltninger og målrettede udvekslinger, da disse hidtil er blevet tilrettelagt med stor succes; tilskynder i den forbindelse Kommissionen, medlemsstaterne og de nationale kontaktpunkter til at oprette et europæisk netværk af nationale kontaktpunkter for at lette udvekslingen af bedste praksis og udvekslingen af viden; tilskynder endvidere Kommissionen til at oprette et netværk af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdiers modtagere, hvor de kan udveksle erfaringer og bedste praksis med henblik på at opnå en dybere forståelse af de lokale og nationale forhold i og uden for EU;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>noterer sig resultaterne af at indføre forskellige typer taskforce under programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, som hidtil har været meget opmuntrende; opfordrer til, at der foretages en kvalitativ og kvantitativ analyse af de forskellige fornyede indkaldelser med henblik på eventuelt at udvide deres anvendelse til de andre dele af programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier, hvor det er relevant, og navnlig til indsatsområde 3, for at sikre, at EU-finansieringen når ud til CSO'er på græsrodsniveau, der har opnået mange resultater og har en betydelig erfaring; opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle de administrative procedurer og krav til gentildeling for at give organisationer, der ansøger om gentildeling, mere fleksibilitet over for tilskudsmodtagere og sikre passende arbejdsmæssige, sundhedsmæssige og sociale beskyttelsesstandarder; mener, at kravene til medfinansiering kan revideres med henblik på at tilpasse reglerne til støttemodtagerens situation for at støtte en bredere vifte af støttemodtagere, herunder enkeltpersoner og mikrostrukturer, og tematiske områder; insisterer på betydningen af at fremme anvendelsen af programmet i uddannelsessektoren som helhed, herunder studerende, lærere, undervisningspersonale og ungdomsarbejdere; understreger, at finansiering fra programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier på området for rettigheder, ligestilling, værdier og samfundsengagement, for hvilke andre finansieringskilder er meget knappe eller fraværende, bør dække en større procentdel af tilskudsbeløbene; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at finansiering går til de strukturer, der overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, f.eks. ved at oprette kontrolmekanismer, så der sikres standarder for arbejde, sundhed og social beskyttelse; opfordrer til, at der foretages en vurdering af gentildelingsmekanismerne med henblik på at evaluere deres effektivitet og fleksibilitet med hensyn til at nå ud til græsrodsgrupper og støtte organisationer i lande, hvor civilsamfundet har et indskrænket råderum;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>opfordrer til, at programmets budget forhøjes til 2,6 mia. EUR i den næste flerårige finansielle ramme (FFR) for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter initiativer vedrørende aktivt medborgerskab og demokratisk deltagelse, og til, at der oprettes en ad hoc-mekanisme til beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere svarende til de mekanismer, der er indført for menneskerettighedsforkæmpere uden for EU eller de mekanismer, der er indført til beskyttelse af journalister, og til generelt at tage højde for inflationens indvirkning på programomkostningerne, også i betragtning af konklusionerne fra konferencen om Europas fremtid om europæisk medborgerskab og uddannelse samt den strategiske betydning af CERV-programmet for gennemførelsen af EU's prioriteter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>understreger, at effektive kommunikations- og bevidstgørelsesaktiviteter er afgørende for programmets succes, og at de derfor skal prioriteres for at inddrage potentielle støttemodtagere, navnlig på lokalt plan;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>anerkender, at udveksling og deltagelse i aktiviteter i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier er afgørende for at opbygge civilsamfundsorganisationernes kapacitet til at engagere borgerne og fremme EU's værdier i lande uden for EU; understreger, at aktivt engagement og forpligtelse til europæiske værdier ikke starter med tiltrædelsesaftaler og er resultatet af det mangeårige arbejde, som aktivister og civilsamfundsorganisationer har udført for at fremme disse idéer og støtte lokale aktivister i lande uden for EU; opfordrer Kommissionen til at lette ikke-EU-borgeres deltagelse gennem inddragelse af CSO'er og repræsentanter fra lande uden for EU i aktiviteter knyttet til programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; opfordrer derfor til, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier dækker omkostningerne til deltagelse af repræsentanter for civilsamfundet, i det mindste repræsentanter fra kandidatlande og associerede lande, uanset om landene er involveret i programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier; understreger behovet for, at der tages fat på de udfordringer, der er forbundet med krigen i Ukraine, ved at tilskynde til projekter med ukrainske partnere gennem erindringsaktiviteter og demokratiske deltagelsesaktiviteter og genoprettelse af ukrainsk kulturarv;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>opfordrer endnu engang til, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier gøres til en løftestang for indsatsen inden for europæisk historisk bevidsthed ved aktivt at støtte strukturer, der har til formål at fremme kritisk historisk hukommelse, f.eks. om tværnational forskning og besøg på mindesteder, både i og uden for EU; giver endnu engang udtryk for sit ønske om navnlig at fordømme historisk og kulturel revisionisme; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på følsomme samfundsmæssige spørgsmål, der kan blive genstand for en eventuel instrumentalisering;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>anmoder om, at programmet for borgere, ligestilling, rettigheder og værdier støtter den nye dynamik med at forbinde venskabsbyer og netværk af byer med venskabsbysamarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, hvilket kan styrke den europæiske dimension, udvekslingen af god praksis og følelsen af at høre til;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>opfordrer indtrængende Kommissionen til yderligere at forenkle de administrative procedurer for fireårige rammepartnerskaber for driftstilskud, navnlig med hensyn til de særlige kendetegn ved det anvendte IT-værktøj, der synes at være bedst egnet til karakteren af tilskud til foranstaltninger;
</ACTION><SEPARATION>

</SEPARATION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>