<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P9_TA(2024)0010</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Gennemførelse af territorial udvikling (forordning om fælles bestemmelser, afsnit III, kapitel II) og dens anvendelse i den europæiske territoriale dagsorden 2030</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A9-0420/2023 - Ordfører: Marcos Ros Sempere)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 16. januar 2024 om gennemførelse af territorial udvikling (forordning om fælles bestemmelser, afsnit III, kapitel II) og dens anvendelse i den europæiske territoriale dagsorden 2030 (2023/2048(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig kapitel XVIII,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.</FIELD></FOOTNOTE> (forordningen om fælles bestemmelser),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1058 af 24. juni 2021 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og Samhørighedsfonden<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 231 af 30.6.2021, s. 60.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1059 af 24. juni 2021 om særlige bestemmelser for målet om europæisk territorialt samarbejde (Interreg), der støttes af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og de eksterne finansieringsinstrumenter<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 231 af 30.6.2021, s. 94.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1056 af 24. juni 2021 om oprettelse af Fonden for Retfærdig Omstilling<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 231 af 30.6.2021, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 435 af 6.12.2021, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/2220 af 23. december 2020 om visse overgangsbestemmelser vedrørende støtte ydet fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og fra Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) i 2021 og 2022 og om ændring af forordning (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013 og (EU) nr. 1307/2013, for så vidt angår midler og anvendelse i 2021 og 2022, og forordning (EU) nr. 1308/2013, for så vidt angår midler og deres fordeling i 2021 og 2022<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 437 af 28.12.2020, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den aftale, som blev vedtaget på den 21. partskonference under FN's rammekonvention om klimaændringer (COP21) i Paris den 12. december 2015 (Parisaftalen),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling, navnlig mål 11 for bæredygtig udvikling (SDG) om bæredygtige byer og lokalsamfund,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den territoriale dagsorden 2030 – En fremtid for alle steder, der blev vedtaget på det uformelle møde mellem ministrene med ansvar for fysisk planlægning, territorial udvikling og/eller territorial samhørighed den 1. december 2020,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Amsterdampagten, der indeholder EU's dagsorden for byerne, som blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byanliggender den 30. maj 2016,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til det nye Leipzigcharter – byernes potentiale til at skabe forandring til fælles fordel, vedtaget på det uformelle ministermøde om byspørgsmål den 30. november 2020,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Ljubljanaaftalen, der blev vedtaget på det uformelle rådsmøde mellem ministrene med ansvar for byanliggender den 26. november 2021,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den nye dagsorden for byerne, der blev vedtaget af De Forenede Nationer den 20. oktober 2016,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 17. januar 2023 med titlen "Udnyttelse af talent i Europas regioner" (COM(2023)0032),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 4. februar 2022 med titlen "Den 8. samhørighedsrapport: Samhørighed i Europa frem mod 2050" (COM(2022)0034),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. juni 2021 med titlen "En langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040" (COM(2021)0345),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. marts 2021 med titlen "En Union med lige muligheder: strategi for rettigheder for personer med handicap 2021-2030" (COM(2021)0101),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. december 2019 med titlen "Den europæiske grønne pagt" (COM(2019)0640),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommunikationens meddelelse af 17. september 2020 med titlen "Styrkelse af Europas klimaambitioner for 2030 Investering i en klimaneutral fremtid til gavn for borgerne" (COM(2020)0562),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens initiativ vedrørende det nye europæiske Bauhaus, der blev lanceret den 16. september 2020,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 17. juni 2022 med titlen "New European Bauhaus territorial development model (NEB TDM) financial instrument" (SWD(2022)0172),</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin betænkning af 14. september 2022 om Det nye europæiske Bauhaus<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 125 af 5.4.2023, s. 56.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 13. december 2022 om en langsigtet vision for EU's landdistrikter – Hen imod stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige landdistrikter i 2040<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 177 af 17.5.2023, s. 35.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 15. september 2022 om økonomisk, social og territorial samhørighed i EU: den 8. samhørighedsrapport<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 125 af 5.4.2023, s. 100.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 15. februar 2022 om udfordringer for byområder i tiden efter covid-19<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 342 af 6.9.2022, s. 2.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 20. maj 2021 om at vende den demografiske udvikling i EU's regioner ved hjælp af samhørighedspolitiske instrumenter<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 15 af 12.1.2022, s. 125.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 25. marts 2021 om samhørighedspolitik og regionale miljøstrategier i kampen mod klimaændringer<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 494 af 8.12.2021, s. 26.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 13. marts 2018 om rollen for EU's regioner og byer i gennemførelsen af Parisaftalen om klimaændringer, der blev indgået på COP21<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 162 af 10.5.2019, s. 31.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse af 18. september 2020 med titlen "Revision af EU's territoriale dagsorden, Leipzigchartret og EU's dagsorden for byerne"<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 429 af 11.12.2020, s. 145.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den indgående analyse med titlen "Territorial Agenda 2030 – Implementation Review", som blev offentliggjort den 7. juni 2023 af Generaldirektoratet for Interne Politikker<FOOTNOTE><FIELD> Indgående analyse – "Territorial Agenda 2030 – Implementation Review", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Interne Politikker, Temaafdeling B – Struktur- og Samhørighedspolitik, 7. juni 2023.</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den undersøgelse, der er gennemført for Kommissionens Generaldirektorat for Regional- og Bypolitik (GD REGIO) med titlen "Integrated territorial and urban strategies: how are ESIF adding value in 2014-2020", offentliggjort i december 2017<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Kommissionen, "Integrated territorial and urban strategies: how are ESIF adding value in 2014-2020? – Final Report<STRING UNDERLINE="on">", december 2017. </STRING></FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til STRAT-Board, det interaktive værktøj, der er udviklet af Europa-Kommissionens Fælles Forskningscenter (JRC) og GD REGIO, og som viser, hvordan de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde) støtter den integrerede tilgang til byudvikling og territorial udvikling<FOOTNOTE><FIELD><STRING UNDERLINE="on"> Europa-Kommissionen,</STRING> "STRAT-Board".</FIELD></FOOTNOTE>,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til håndbogen om territoriale og lokale udviklingsstrategier<FOOTNOTE><FIELD><STRING UNDERLINE="on"> Europa-Kommissionen</STRING>, "Handbook of territorial and local development strategies".</FIELD></FOOTNOTE> og håndbogen om bæredygtige byudviklingsstrategier<FOOTNOTE><FIELD> <STRING UNDERLINE="on">Europa-Kommissionen</STRING>, "Handbook of Sustainable Urban Development Strategies".</FIELD></FOOTNOTE>, udgivet af JRC,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til arbejdsdokumentet fra GD REGIO med titlen "The geography of EU discontent and the regional development trap", som blev offentliggjort i marts 2023,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til den undersøgelse, som er gennemført for De Europæiske Kommuners og Regioners Råd, med titlen "ITI and CLLD. The use of integrated territorial tools in cohesion policy", der blev offentliggjort i december 2022,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til Leipzigchartret om bæredygtige europæiske byer fra 2007 og til det nye Leipzigcharter — byernes potentiale til at skabe forandring til fælles fordel af 30. november 2020,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter,</P></VISA><VISA><P><NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget (A9-0420/2023),</P></VISA></GRVISA><GRCONS><CONS><P><NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at samhørighedspolitikken fortsat er og bør forblive den vigtigste investeringspolitik for EU's regioner og byer og ikke har til formål konsekvent at tjene som det første valg for finansiel bistand til at imødegå uforudsete begivenheder, der påvirker vores samfundsøkonomi; der henviser til, at den territoriale dagsorden er det ledende instrument for EU's territoriale politik som det afspejles i dens nationale programmer og projekter, og giver orientering til strategisk fysisk planlægning og regional udvikling, opfordrer til styrkelse af den territoriale dimension af sektorpolitikker på alle forvaltningsniveauer og søger at fremme en inklusiv og bæredygtig fremtid for alle steder og at hjælpe med at nå målene for bæredygtig udvikling i Europa;</P></CONS><CONS><P><NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at de udfordringer, som EU's regioner står over for, identificeres og forvaltes på territorialt plan;</P></CONS><CONS><P><NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at de tidligere og nuværende forordninger om fælles bestemmelser ikke indeholder nogen specifik henvisning til henholdsvis den territoriale dagsorden 2020 eller 2030; der henviser til, at afsnit III, kapitel II, i den nuværende forordning om fælles bestemmelser danner grundlag for at trække på samhørighedspolitikkens midler gennem territoriale udviklingsstrategier; der henviser til, at der i artikel 7 i forordning (EU) nr. 1301/2013<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1301/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling og om særlige bestemmelser vedrørende målet om investeringer i vækst og beskæftigelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1080/2006 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 289).</FIELD></FOOTNOTE> henvises til bæredygtig byudvikling baseret på integrerede bæredygtige bymæssige strategier som ramme for udvælgelsen af de enkelte operationer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at den stedbaserede tilgang til politisk beslutningstagning baseret på integreret territorial udvikling har til formål at udnytte et unikt potentiale relateret til territoriale ressourcer og viden og territoriale aktiver og samtidig anerkende behovet for skræddersyede løsninger i forskellige typer territorier;</P></CONS><CONS><P><NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at det ser ud til, at de største vanskeligheder, som lokale og regionale institutioner og civilsamfund stødte på i perioden 2014-2020, var utilstrækkelig teknisk og administrativ støtte, uforholdsmæssigt store bureaukratiske hindringer, mangel på færdigheder, uddannelse, viden og kapacitetsopbygning samt dårlig koordinering på forskellige forvaltningsniveauer ud over en langsom absorption af midler;</P></CONS><CONS><P><NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at det lader til, at en obligatorisk leder af en lokal aktionsgruppe i regioner og administrative enheder, hvor Leader er gennemført, bidrager til at forbedre resultaterne og optagelsen af regional finansiering;</P></CONS><CONS><P><NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at rigdommen i Europas territoriale mangfoldighed betragtes som et dynamisk og komplekst system, hvor hver region står over for udviklingsudfordringer forbundet med dens særlige kendetegn; der henviser til, at voksende uligheder mellem steder og mellem mennesker har nået et kritisk niveau, og at der er behov for en samordnet indsats på alle geografiske og forvaltningsmæssige niveauer for at sikre positive fremtidsperspektiver for alle mennesker og steder i hele EU;</P></CONS><CONS><P><NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at håndbogen om territoriale og lokale udviklingsstrategier tilbyder metodologisk støtte på alle niveauer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at mikrosamhørighed er en form for balance for underudviklede områder i mere udviklede regioner; der henviser til, at den territoriale dagsorden (TA2030), der udtrykkeligt fokuserer på "steder og mennesker", er pionerer for "idéen om interpersonel samhørighed" sammen med territorial samhørighed, idet der tages hensyn til, at disse forskelle kun kan imødegås ved at lægge større vægt på territoriernes mangfoldighed og potentiale samt ved at udforme stedbaserede politikker og strategier med henblik på bedre at indarbejde en territorial dimension i alle EU-midler;</P></CONS><CONS><P><NO.P>J.</NO.P>der henviser til, at artikel 28 i forordningen om fælles bestemmelser udpeger integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet som instrumenter til gennemførelse af territoriale udviklingsstrategier, og opfordrer til sammenhæng og koordinering mellem fondene, når flere anvendes til den samme strategi for regional eller lokal udvikling; der henviser til, at disse instrumenter sigter mod en territorial udvikling, som er opbygget nedefra, og styrker aktiv deltagelse af lokale interessenter;</P></CONS><CONS><P><NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at der i perioden 2014-2020 blev programmeret 1 975 strategier blandt de 28 medlemsstater, finansieret med 19 mia. EUR fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), hvoraf 13,8 mia. EUR blev tildelt integrerede territoriale investeringer i ni medlemsstater;</P></CONS><CONS><P><NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet var det næstmest anvendte redskab af medlemsstaterne til at udvikle territoriale eller lokale strategier i perioden 2014-2020, og garanterer, at lokale og regionale myndigheder og interessenter vil blive kraftigt inddraget i forberedelsen, gennemførelsen og overvågningen af de EU-midler, som de modtager. der henviser til, at der ikke er nogen øremærkning for brugen af lokaludvikling styret af lokalsamfundet i programmeringsperioden 2021-2027;</P></CONS><CONS><P><NO.P>M.</NO.P>der henviser til, at gennemførelsen af integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet stadig er ujævnt fordelt i EU, og at flere medlemsstater og administrerende myndigheder ikke virker synderligt engagerede i at gennemføre dem; der henviser til, at fortolkningen og gennemførelsen af politikmål 5 "Europa tættere på borgerne" (PO5) varierer fra medlemsstat til medlemsstat, hvilket resulterer i en lav gennemførelse af integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet; der henviser til, at medlovgiverne i fremtiden bør overveje en mere fleksibel gennemførelse af politikmål 5 uden strenge krav til strategier og forvaltning og bidrage til at åbne den for alle former for initiativer, der bidrager til regional og lokal udvikling;</P></CONS><CONS><P><NO.P>N.</NO.P>der henviser til, at integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet er instrumenter, der ikke blot har til formål at fremme en bottom-up-tilgang til territorial udvikling ved at inddrage lokale og regionale myndigheder fra start, men også ved at lette dialogen mellem de forskellige interessenter og ved at øge samarbejdet mellem den offentlige og private sektor samt ved at fremme samarbejde og overførsel af information mellem alle myndighedsniveauer;</P></CONS><CONS><P><NO.P>O.</NO.P>der henviser til, at den territoriale dagsorden 2030 opfordrer Parlamentet og dets Regionaludviklingsudvalg, som ansvarligt udvalg for økonomisk, social og territorial samhørighed, til at tage hensyn til dens målsætninger ved at slå til lyd for dens prioriteter i EU's lovgivningsprocesser;</P></CONS><CONS><P><NO.P>P.</NO.P>der henviser til, at integrerede territoriale investeringer og stedbaserede politikker er nødvendige forudsætninger for at nå EU's strategiske målsætninger såsom den grønne og den digitale omstilling; der henviser til, at stedbaserede politikker kan hjælpe territorier med at undgå langsigtet økonomisk nedgang og den "regionale udviklingsfælde", hvor en region ikke er i stand til at bevare sin økonomiske dynamik hvad angår indkomst, produktivitet og beskæftigelse;</P></CONS><CONS><P><NO.P>Q.</NO.P>der henviser til, at den territoriale dagsorden 2030 definerer to overordnede mål, et retfærdigt Europa og et grønt Europa, som har seks prioriteter (Et afbalanceret Europa, Funktionelle regioner, Integration ud over grænser, Et sundt miljø, Cirkulær økonomi og Bæredygtige forbindelser) til udviklingen af det europæiske territorium som helhed sammen med alle dets steder; der henviser til, at den territoriale dagsorden 2030 yderligere tilpasser EU's territoriale udviklingsmål med FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og den europæiske grønne pagt; der henviser til, at "European Urban Agency", gennem Leipzigchartret, støtter målsætningerne for den territoriale dagsorden 2030;</P></CONS><CONS><P><NO.P>R.</NO.P>der henviser til, at en stærk fælles territorial udvikling gennem forordningen om fælles bestemmelser og gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 kan tjene som et middel til at styrke solidaritet og demokratiske processer og til et retfærdigt og grønt EU; der henviser til, at territoriale tilgange tilfører merværdi ved at anvende et strategisk, fysisk objektiv, der fanger den specifikke kombination af sociale, institutionelle, økonomiske og miljømæssige udfordringer og muligheder, der har indflydelse på udviklingen af alle typer territorier;</P></CONS><CONS><P><NO.P>S.</NO.P>der henviser til, at gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 fortsat er ujævn i hele EU, med særlig hensyntagen til geografiske forskelle, såsom økarakter; der henviser til, at konklusionerne i den territoriale dagsorden 2030 viser voksende uligheder inden for EU, hvilket fremhæver kløften mellem mennesker og mellem territorier;</P></CONS><CONS><P><NO.P>T.</NO.P>der henviser til, at der i den territoriale dagsorden 2030 opfordres til at styrke sektorpolitikkernes territoriale dimension på alle forvaltningsniveauer; der henviser til, at de drivende principper i den territoriale dagsorden 2030 falder ind under de to prioriteter "Mennesker og steder glider fra hinanden" og "Bæredygtig udvikling og klimaændringer ";</P></CONS><CONS><P><NO.P>U.</NO.P>der henviser til, at der blev iværksat syv pilotaktioner med vedtagelsen af den territoriale dagsorden 2030, der tjener som et eksempel på gennemførelsen af dens mål på lokalt og regionalt plan og inspirerer til fælles aktioner i hele EU, nemlig: "En fremtid for tilbagestående regioner", "Forståelse af, hvordan sektorpolitikker former de fysiske (u)balancer", "Små steder af betydning", "Grænseoverskridende fysisk planlægning", "Klimaindsats i Alpebyer", "Tilpasning til klimaændringer og modstandsdygtighed gennem landskabsomstilling" og "Mindskelse af jordbesiddelse, diffus byspredning og arealbefæstelse i byer af forskellig størrelse og funktionelle byområder";</P></CONS><CONS><P><NO.P>V.</NO.P>der henviser til, at der i betragtning af den begrænsede geografiske balance i udviklingen af disse pilotaktioner og de administrative vanskeligheder, der opstod, da pilotaktionerne blev finansieret af flere programmer, er behov for bedre dataindsamling samt en sammenhængende revision af den territoriale dagsorden 2030;</P></CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTION><P><NO.P>1.</NO.P>understreger, at kun 28 % af strategierne for bæredygtig byudvikling i perioden 2014-2020 blev gennemført gennem integrerede territoriale investeringer; opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til at fremme brugen af sådanne værktøjer til at udvikle den territoriale dagsorden 2030, især gennem øgede kommunikationsaktiviteter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>2.</NO.P>understreger det værdifulde bidrag til den territoriale udvikling, der er tilvejebragt af aktioner, der blev gennemført inden for rammerne af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, såsom dem under Leader-programmet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke EU-initiativet vedrørende udvikling af landdistrikterne ved at øge dets budgetramme ved at garantere et højt niveau af autonomi for de lokale aktionsgrupper med hensyn til deres sammensætning og deres beslutningstagning og mindske den administrative byrde;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>3.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at bruge resultaterne af evalueringsrapporten for 2024 for programmeringsperioden 2014-2020 samt resultaterne af aktioner, der blev gennemført inden for rammerne af lokaludvikling styret af lokalsamfundet, såsom dem under Leader-programmet, til at støtte programmer for perioden 2021-2027; noterer sig betydningen af kvalitativ analyse af territoriale udviklingsinstrumenter; beklager i denne henseende konklusionen i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, om at deres fordele stadig ikke er tilstrækkeligt påvist;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>4.</NO.P>glæder sig over håndbogen om territoriale strategier og lokale udviklingsstrategier og håndbogen om bæredygtige byudviklingsstrategier som retningslinjer for alle administrative niveauer for udformning, gennemførelse og overvågning af territoriale og lokale udviklingsstrategier, herunder byudviklingsstrategier; mener, at udbredelsen af god praksis for territorial udvikling bør fremmes, således at det sikres, at projekterne er effektive og bæredygtige; beklager imidlertid den forsinkede udgivelse af disse håndbøger og opfordrer Kommissionen til at udarbejde rettidige retningslinjer til forenkling af processen til udvikling af programmerne; fremhæver behovet for at give medlemsstaterne mere vejledning og større fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen af PO5 "Europa tættere på borgerne" og de foranstaltninger, der træffes for at nå det, og for at tilpasse dem til dem, der er fastsat i den territoriale dagsorden 2030, og skabe incitamenter til at afsætte flere midler til PO5;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>5.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til at fremme strategisk fysisk planlægning, der tager hensyn til områder som helhed ud over storbyområder, byområder og funktionelle byområder; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at styrke forbindelserne mellem land og by som et middel til at opnå en mere afbalanceret territorial udvikling i hele EU og til at overveje grænseoverskridende planlægning og gennemførelse gennem bottom-up-tilgange såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet/integrerede territoriale investeringer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>6.</NO.P>opfordrer Kommissionen og Rådet til at øremærke finansieringen af landdistrikter og regioner, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, på samme måde som 8 % af samhørighedspolitikkens midler er øremærket til udvikling af programmer under dagsordenen for byerne; bemærker, at disse midler primært bør anvendes via integrerede territoriale udviklingsværktøjer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>7.</NO.P>tager højde for de kapaciteter, som lokale og regionale myndigheder har demonstreret i gennemførelsen og forvaltningen af territoriale værktøjer, og anser det for nødvendigt med et paradigmeskift i inddragelsen af lokale og regionale myndigheder i gennemførelsen og forvaltningen af territoriale værktøjer; opfordrer til en effektiv gennemførelse af partnerskabsprincippet og nøje samråd med lokale og regionale myndigheder og andre interessenter forud for definitionen af aktioner for integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet; fremhæver betydningen af bottom-up-tilgangen til territorial udvikling, samtidig med at borgerne får mulighed for at tage ejerskab over udviklingen af deres områder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>8.</NO.P>opfordrer til, at territoriale eller lokale udviklingsstrategier, der finansieres af mere end ét program, samles i et enkelt spor i overensstemmelse med artikel 28 i forordningen om fælles bestemmelser og om nødvendigt med Kommissionens støtte for at forhindre forsinkelser og administrative hindringer; glæder sig over, at der i programmeringsperioden 2021-2027 blev indført en mulighed for at udpege en ledende fond for strategier, som finansieres af mere end en fond;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>9.</NO.P>bemærker, at territoriale instrumenter som f.eks. lokaludvikling styret af lokalsamfundet og integrerede territoriale investeringer er veletablerede foranstaltninger til at bringe Europa tættere på borgerne; bemærker, at dataene i STRAT-Board for perioden 2014-2020 viser, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet spillede en stor rolle med hensyn til at udvikle territoriale strategier, hvilket fremhæver det lokale niveaus stærke interesse i at deltage aktivt i udviklingen af disse strategier; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at forenkle den administrative forvaltning af midler, navnlig i tilfælde, hvor lokaludvikling styret af lokalsamfundet trækker fra mere end én fond; understreger, at integrerede territoriale investeringer er det primære værktøj, som anvendes af medlemsstater, der har en større tildeling af EFRU-midler, da de hurtigt kan opsuge beløbene og dække flere hovedakser, som optræder i et eller flere programmer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>10.</NO.P>understreger den klare sondring mellem medlemsstater, der er forpligtet til at udvikle integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og dem, der ikke er; opfordrer Kommissionen til at præcisere denne differentiering for at undgå geografiske forskelle og til at indføre en skræddersyet teknisk bistand til de medlemsstater, som ikke har gjort brug af disse territoriale værktøjer; opfordrer alle medlemsstater til at gøre større brug af den integrerede territoriale udvikling som defineret i artikel 28 i forordningen om fælles bestemmelser og sikre overholdelsen af partnerskab som defineret i artikel 8 i forordningen om fælles bestemmelser; mener, at integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør være obligatoriske for medlemsstaterne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>11.</NO.P>glæder sig over de tekniske forenklinger inden for territorial udvikling, der blev indført i programmeringsperioden 2021-2027; opfordrer imidlertid Kommissionen og medlemsstaterne til at holde de nødvendige supplerende administrative regler til et strengt minimum og til at fokusere mere på proportionalitet, eftersom små projekter i dag har forholdsmæssigt større administrative byrder (for støttemodtagerne) og administrative omkostninger (for programmyndighederne) end større projekter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>12.</NO.P>mener, at den territoriale dagsorden 2030 er et reelt og passende instrument, der sigter mod at mindske ulighedens geografiske dimension og sikre EU's samhørighed gennem forvaltningen af hver af dets regioner med deres særlige forhold; mener derfor, at samfund og territorier i højere grad bør inddrages i anerkendelsen af betydningen af denne dagsorden; opfordrer Kommissionen til at ændre den territoriale dagsorden 2030's rolle ud over en vejledning i territorial forvaltning;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>13.</NO.P>bemærker, at den territoriale dagsorden 2030 ikke blot slår til lyd for stedbaserede politiske svar på territoriale udfordringer, men også giver en vision og ambition for målet om territorial samhørighed gennem bedre inddragelse af lokale og regionale myndigheder og borgere;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>14.</NO.P>fremhæver, at selv om multifinansiering er et af hovedformålene med de integrerede territoriale værktøjer, viser aktuelle resultater, at det stadig kan være vanskeligt at anvende multifinansiering i nogle lande, især eftersom ELFUL (udvikling af landdistrikterne) i den indeværende periode ikke længere er omfattet af forordningen om fælles bestemmelser, og der derfor er behov for supplerende og specifikke foranstaltninger for at tilpasse reglerne for ELFUL og andre fonde under samhørighedspolitikken (dvs. anvende forskellige EU-fonde til integrerede projekter på lokalt niveau, som adresserer flere politikmål);</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>15.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til aktivt at fremme integration af kønsaspektet i forbindelse med udarbejdelsen og gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030's pilotprojekter på stedet;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>16.</NO.P>fremhæver, at en rimelig og anstændig indkomst og livskvalitet for borgere og deres familier i landdistrikter er af afgørende betydning for at sikre sociale fremskridt og en vellykket territorial og lokal udvikling; insisterer på behovet for at sikre anstændige arbejds- og levevilkår og social beskyttelse for alle;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>17.</NO.P>fremhæver vigtigheden af at forbedre politiksammenhængen og gennemføre hensynet til landdistrikterne (landdistriktsproofing) i fremtidige EU-initiativer for integreret territorial udvikling og andre relevante initiativer til at vurdere sammenhængen og komplementariteten i EU's politikker og deres potentielle indvirkning på landdistrikter og således effektivt forhindre affolkning af landdistrikterne og lette generationsskiftet, adgangen til væsentlige tjenester af høj kvalitet og jobskabelse i landdistrikterne; understreger, at proofingmekanisme for landdistrikterne er vigtig, også når medlemsstaterne vurderer konsekvenserne af den foreslåede lovgivning i landdistrikterne; understreger, at det er vigtigt at inddrage de lokale og regionale myndigheder i fastlæggelsen og gennemførelsen af proofingmekanismer for landdistrikterne samt i deres forvaltning på både EU-plan og nationalt plan for at bekæmpe transportrelateret social udstødelse og forbedre den territoriale tilgængelighed i de berørte områder med henblik på at forbedre det grænseoverskridende samarbejde og samarbejdet mellem land og by, adgangen til bredbåndsinternet og passende tjenester, navnlig sundhedspleje- og uddannelsesmæssige, samt en diversificering af økonomien i landdistrikterne og revitalisering af landdistrikterne, der øger disse områders tiltrækningskraft og sikrer disse samfund en bæredygtig fremtid;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>18.</NO.P>understreger, at foranstaltninger under den territoriale dagsorden 2030 bør spille en central rolle i partnerskabsaftaler og ‑programmer; gør opmærksom på, at disse foranstaltninger bør være mere afgørende for tildelingen af midler og behovet for at fremme integrationen af den territoriale dagsorden 2030 i EU's politikker med fokus på forvaltningsniveauer, der ligger tættere på jorden; mener, at den territoriale dagsorden 2030 bør tildeles tilstrækkelig finansiering og en tildelingsmetode i den fremtidige flerårige finansielle ramme;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>19.</NO.P>understreger, at det er afgørende at indarbejde prioriteringer og mål for den territoriale dagsorden 2030 i samhørighedspolitikkens lovgivningsinstrumenter og programmer, som bør skræddersys til det enkelte territorium; glæder sig over de pilotforanstaltninger under den territoriale dagsorden 2030, der er blevet udviklet, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til fortsat at investere i disse foranstaltninger, forbedre deres geografiske balance og koordinere dem bedre med principperne i den territoriale dagsorden 2030;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>20.</NO.P>understreger behovet for at inddrage Parlamentet, især dets kompetente Regionaludviklingsudvalg, i pilotaktionerne for at sikre, at de er i tråd med de aktuelle EU-prioriteter, og at fremme resultaterne af pilotaktioner og meddele dem på EU‑plan og at integrere og koordinere dem med initiativer såsom samhørighedspolitikken, navnlig EFRU og Interreg;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>21.</NO.P>opfordrer til en strategi for fremme af synergier mellem forskellige EU-fonde for projekter, som gennemføres gennem territoriale værktøjer, og til administrativ forenkling af pilotaktioner, der finansieres af mere end én fond, med henblik på at begrænse administrative hindringer og lette ansøgninger til disse projekter;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>22.</NO.P>mener, at virksomhederne kan spille en stor rolle med hensyn til de territoriale udviklingsstrategier; opfordrer Kommissionen til at fremme ordninger for samarbejde mellem virksomhederne og de lokale og regionale myndigheder, der befordrer skabelsen af arbejdspladser og økonomisk vækst;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>23.</NO.P>påpeger det enorme potentiale, som den territoriale dagsorden 2030 og dens nuværende og fremtidige pilotprojekter har med hensyn til at adressere de meget forskellige behov i ikkebymæssige områder, herunder landområder, bjergområder, øer og kystområder, fjerntliggende og tyndtbefolkede områder og mange andre typer af territorier, hvor der findes en blanding af bymæssige og landlige træk; fremhæver navnlig, at landområder ofte står over for demografiske udfordringer, lav befolkningstæthed og begrænset adgang til tjenesteydelser af almen interesse, ikke altid har kapacitet til at udforme og gennemføre innovative løsninger og derfor kan have stor gavn af udveksling af bedste praksis;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>24.</NO.P>understreger behovet for større formidling af pilotprojekternes aktioner og resultater som eksempler på gennemførelsen af EU‑midler; støtter idéen om en konference hvert andet år for at præsentere pilotaktionerne for lokale og regionale myndigheder samt for relevante aktører på nationalt plan og EU-plan, idet dette knyttes til andre begivenheder såsom dem, der er relateret til pagten for landdistrikterne eller forummet for byer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>25.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne til at udvikle deres territoriale dagsordener i overensstemmelse med den territoriale dagsorden 2030 som grundlag for programmering af deres territoriale strategier, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder for og meget forskellige behov i hver af deres regioner, og det anvendes som et incitament, og for at stimulere beslutningsprocessen og udformningen af territoriale politikker og bypolitikker; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at skabe mulighed for lokaludvikling styret af lokalsamfundet for alle EU-regioner, herunder landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces, områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste områder og meget tyndt befolkede områder samt øer, grænseoverskridende områder og bjergområder;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>26.</NO.P>fremhæver, at forvaltningsstrukturernes gode resultater kan være afgørende for det optimale miks af investeringsprioriteter med henblik på at opnå den nødvendige vertikale og horisontale koordinering på flere niveauer for at udforme og levere integrerede udviklingsstrategier;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>27.</NO.P>opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 ud over pilotaktioner og gøre dette instrument til en referenceramme for foranstaltninger, der giver konkrete og tilpassede retningslinjer for EU-territorier med henblik på at forbedre deres præstationer; fremhæver muligheden for at forbinde regional finansiering med prioriteterne i den territoriale dagsorden 2030 og opfordrer Kommissionen til at udvikle overvågningsindikatorer, der forbinder den territoriale dagsorden 2030 og brugen af samhørighedspolitikkens midler, især EFRU;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>28.</NO.P>gentager behovet for så hurtigt som muligt at styrke EU-politikken for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer, også i lyset af den voksende tendens af ekstreme vejrfænomener de seneste år og måneder i EU; opfordrer derfor de offentlige myndigheder til at fortsætte kampen mod klimaændringer; fremhæver i den forbindelse, at der er behov for at øge ambitionerne og kvaliteten af pilotprojekter inden for målet "Et grønt Europa" og dets førsteprioritet "Et sundt miljø"; understreger, at territorial udvikling er afgørende for at opbygge resiliente regioner og sikre en bæredygtig gennemførelse af samhørighedspolitisk finansiering;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>29.</NO.P>glæder sig over Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs forslag om at fremme et europæisk charter om rettigheder og ansvarsområder for landdistrikter og byområder; er også overbevist om, at der er behov for mere samarbejde med byområder for at sikre, at ingen områder eller borgere "lades i stikken" i den retfærdige omstilling til et klimaneutralt, bæredygtigt og velstående EU, idet man bestræber sig på at opnå et tilsagn fra landdistrikterne og byerne om en retfærdig tilgang og at påvise merværdien af, at organisationer i landdistrikterne og byerne arbejder sammen;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>30.</NO.P>understreger, at der er behov for at sikre en mere afbalanceret udvikling af EU-regionerne ved at garantere en bedre fordeling af EU-midler, herunder støtte under den fælles landbrugspolitik inden for og mellem medlemsstaterne; fremhæver, at det er umuligt at opnå en bæredygtig og langsigtet territorial udvikling, hvis støtten tildeles forskellige regioner med udgangspunkt i historiske data;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>31.</NO.P>bemærker, at stadig flere mennesker vælger at bo i byer og arbejde i landdistrikter; opfordrer Kommissionen til at udforme programmer, der tager hensyn til alle områder, herunder storby- og byområder og funktionelle områder; opfordrer Kommissionen til at udforme Leader-programmet på en sådan måde, at det kan anvendes af små byer;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>32.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at forbinde erfaringerne fra gennemførelsen af den territoriale dagsorden 2030 med den fremtidige samhørighedspolitik og anbefalingerne fra gruppen af højtstående eksperter vedrørende samhørighedspolitikkens fremtid for at overvinde territoriale ubalancer og funktionelle mismatch på en mere effektiv måde; påpeger den mulighed, som den territoriale dagsorden 2030 giver som et redskab til at vurdere virkningen af samhørighedspolitikken med hensyn til målet om territorial samhørighed;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>33.</NO.P>opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre en sammenhængende evaluering af den territoriale dagsorden 2030 inden udgangen af 2024, herunder en grundig evaluering af dens forvaltningssystem, de opnåede fremskridt med hensyn til gennemførelsen og dens prioriteters relevans, som beskrevet i den territoriale dagsorden 2030;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>34.</NO.P>glæder sig over den bindende karakter af den metode, der er beskrevet i håndbogen om territoriale og lokale udviklingsstrategier, der giver territoriale politikker samme betydning som bypolitikker;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>35.</NO.P>opfordrer til en fælles ramme for strategier rettet mod både bymæssig og bredere territorial udvikling, der behandler territoriale krav som helhed; understreger, at dette kan reducere de bureaukratiske hindringer for erhvervelse af midler betydeligt;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>36.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at sikre en korrekt gennemførelse af midlerne og gennemførelse af territoriale instrumenter, som favoriserer effektiv forvaltning uden uforholdsmæssigt bureaukrati; understreger behovet for at forenkle adgangen til midlerne ved at udpege "kvikskranker" for potentielle modtagere af støtte fra EU's samhørighedsfond og projekter under integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, navnlig for adgang til oplysninger om finansieringstype, administrative krav og støtteberettigelse;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>37.</NO.P>anerkender Det Europæiske Råds rolle i udviklingen af medlemsstaternes territoriale aktiviteter; opfordrer medlemsstaterne om at afsætte tilstrækkelige menneskelige ressourcer både til forvaltningsmyndighederne og gennemførelsesorganerne, som står for integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, med henblik på at sikre teknisk bistand og rådgivning specifikt til lokale aktionsgrupper og partnere i integrerede territoriale investeringer og at fremme opfyldelsen af bestemmelserne;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>38.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at øge sin deltagelse i territorialpolitikken gennem samhørighedspolitikken og til at styrke forvaltningen af regionerne for at fremme samhørighed og mikrosamhørighed ved at dække de særlige forhold i hver region, forbedre beslutningstagningen på lokalt og regionalt plan og anvende eksisterende værktøjer for at forbedre forvaltningen af lovgivningsinstrumenter; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat at støtte midler fra samhørighedspolitikken med henblik på at øge den territoriale udviklings modstandsdygtighed, navnlig for at kunne afbøde virkningerne af uventede begivenheder, beskytte regionerne mod at lide under konsekvenserne og opretholde princippet om "ikke at skade samhørigheden";</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>39.</NO.P>er bekendt med indflydelsen af beslutninger under det europæiske semester på den territoriale samhørighed og dermed på kapaciteten til at udvikle territoriale programmer; gentager derfor behovet for at styrke den territoriale dimension i det europæiske semester og forbedre forbindelsen mellem samhørighedspolitikken og den europæiske ramme for økonomisk styring under inddragelse af lokale og regionale myndigheder på alle stadier af procedurerne i forbindelse med det europæiske semester og de landespecifikke henstillinger;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>40.</NO.P>opfordrer Det Europæiske Regionsudvalg og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at spille en mere aktiv rolle i opfølgningen og videreudviklingen af den territoriale dagsorden 2030; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en undersøgelse af hver enkelt regions kapacitet til at afbøde fremtidige globale udfordringer, som påvirker den territoriale samhørighed; bemærker, at dette vil give et hurtigt reaktionsværktøj, som vil give mulighed for fleksibilitet i tildelingen eller styrkelsen af ressourcer alt efter den aktuelle situation i EU's regioner;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>41.</NO.P>fremhæver de territoriale værktøjers relevans med hensyn til øget og inkluderende deltagelse i civilsamfundet og lokale og regionale regeringer; opfordrer Kommissionen til at undersøge nye måder at udbrede kendskabet til deres rationale og til mærkbart at øge brugen af integrerede territoriale investeringer og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, også ved potentielt at øremærke en procentdel til anvendelse inden for rammerne af samhørighedspolitikken efter 2027;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>42.</NO.P>opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at øge den finansielle tildeling til samhørighedspolitikkens fonde, som er afsat til at sikre regionernes balance og funktion;</P></ACTION><ACTION><P><NO.P>43.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale og regionale parlamenter i medlemsstaterne.</P></ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>