1.fordømmer Ruslands aggression mod Ukraine og dens konsekvenser for det ukrainske folk, EU og resten af verden; opfordrer bankerne til fortsat at tilpasse deres strategiske beslutninger til den nye europæiske og internationale kontekst, der følger af denne omstændighed, til at håndtere systemiske risici og til fortsat at gennemføre og overholde de finansielle sanktioner, der er vedtaget som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine;

2.minder om, at mens medlemsstaterne er ansvarlige for at afdække overtrædelser af EU-sanktioner, spiller banksektoren en central rolle i gennemførelsen af sanktioner og i overvågningen af overholdelsen; opfordrer Kommissionen til på EU-plan at oprette en database for at fremme koordineringen mellem banker, lukke smuthuller i medlemsstaternes gennemførelse af sanktioner og vurdere, hvordan EU's banker gennemfører sanktioner; noterer sig Europa-Parlamentets holdning til forslaget til forordningen om Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme (AMLA), som pålægger den nye myndighed at støtte en konsekvent anvendelse af EU's målrettede finansielle sanktioner;

3.bemærker, at de samlede direkte eksponeringer i banksektoren mod Rusland og Ukraine er begrænsede, da bankerne i øjeblikket reducerer deres eksponeringer, og opfordrer tilsynsinstitutioner og ECB's banktilsyn til at hjælpe de resterende EU-banker, der opererer i Rusland, med at foretage en velordnet exit fra det russiske marked;

4.understreger, at bankunionen fortsat er et væsentligt supplement til Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) og dermed det indre marked; minder om, at bankunionens vigtigste mål er sikkerheden af banksystemet, indskyderbeskyttelse og forebyggelse af brugen af redningspakker til bankerne, der finansieres af skatteyderne; anerkender de fremskridt, der er gjort i løbet af de sidste 15 år gennem oprettelsen af den fælles tilsynsmekanisme (FTM) og den fælles afviklingsmekanisme (SRM), og at EU's banker nu er bedre rustet til at modstå finansielle chok; opfordrer til fuldførelse af bankunionen og bemærker, at dens tredje søjle, EDIS, stadig er under behandling;

5.anmoder Kommissionen om at bevare fuldførelsen af bankunionen og kapitalmarkedsunionen som centrale prioriteter i resten af dens mandat og i dens næste mandat; fremhæver, at begge projekter:–tilbyder husholdninger og SMV'er, som stadig i vid udstrækning er afhængige af banklån, bredere adgang til finansiering–fremmer investeringer og jobskabelse–støtter den europæiske økonomi–øger den finansielle stabilitet–reducerer virkningen af økonomiske nedture–finansierer den digitale omstilling og omstillingen til en bæredygtig økonomi og–frigør EU's vækstpotentiale;

6.noterer sig EBA's erklæring af 13. juli 2023 om, at banksektoren i EU/EØS udviser stigende rentabilitet, men at der er risici i forbindelse med kvaliteten og rentabiliteten af aktiverne; noterer sig de seneste kortsigtede stigninger i EU-bankernes rentabilitet (det årlige afkast af egenkapitalen steg til 10,04 % i andet kvartal af 2023, mens det i samme periode af 2022 var 7,59 % og dermed nåede sit højeste niveau i 14 år ECB, Supervisory Banking Statistics for significant institutions. Second quarter 2023. Oktober 2023.), men advarer om, at disse skal være bæredygtige for at sikre langsigtet konkurrenceevne;

7.tilskynder til brug af overskud til at opbygge buffere og dermed sikre stabiliteten i det finansielle system og til at finansiere den europæiske økonomi; bemærker, at den midlertidige suspension af udbytteudlodning og opkøb af egne aktier havde den ønskede virkning med hensyn til at sikre bankens modstandsdygtighed under coronakrisen;

8.bemærker, at undersøgelsen af bankernes udlån i euroområdet i andet kvartal af 2023 viste, at bankerne yderligere strammede deres kreditstandarder for lån til virksomheder og husholdninger til boligkøb på grund af højere risikoopfattelser, lavere risikotolerance og øgede finansieringsomkostninger, og at bankerne også strammede udlånsvilkårene på grund af større bekymring for misligholdte lån ECB, Euro area bank lending survey.; minder om, at EU's banksektor spiller en central rolle med hensyn til at finansiere genopretningen af EU's økonomi, og mener, at denne genopretning også vil afhænge af, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at yde kredit, navnlig efterhånden som de offentlige støtteforanstaltninger i medlemsstaterne gradvist fjernes;

9.opfordrer Kommissionen til at vurdere hindringer for grænseoverskridende fusioner samt potentielle incitamenter til ring-fencing; noterer sig, at banksektoren ifølge en offentlig erklæring fra Andrea Enria, formand for ECB's tilsynsråd, stadig i det store og hele er en samling af nationale banksektorer; bemærker, at en mere integreret banksektor i EU kan forbedre bankernes evne til at foretage strategiske investeringer og fremme udviklingen af EU's kapitalmarkeder, samtidig med at det anerkendes, at mangfoldigheden af bankforretningsmodeller i euroområdet øger det finansielle systems modstandsdygtighed; bemærker de risici, som institutter, der er "for store til at krakke", kan medføre, og bemærker, at den finansielle stabilitet kan øges ved en reform af EU's globale systemisk vigtige pengeinstitutter, der tager højde for risici for moralsk risiko, fremhæver, at grænseoverskridende konsolidering uden overdreven koncentration kan øge rentabiliteten i EU's banksektor og potentielt forbedre den nuværende situation med reducerede tjenester, der tilbydes, og øgede omkostninger for borgerne i mange medlemsstater;

10.bemærker, at detailbanktjenester i visse medlemsstater fortsat er domineret af et lille antal banker og den deraf følgende mindskelse af forbrugernes valgmuligheder for detailbankkunder; mener, at en integreret bankunion er afhængig af et velfungerende indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet; beklager de resterende hindringer for grænseoverskridende detailbankydelser og opfordrer Kommissionen til at vurdere de hindringer og barrierer, der opstår for forbrugerne, når de benytter sig af detailbankprodukter; understreger en integreret bankunions potentiale med hensyn til at forbedre konkurrencen og forbrugervalget inden for detailbanktjenester, herunder gennem forbedrede muligheder for at tilbyde grænseoverskridende detailbanktjenester; fremhæver fordelene ved en diversificeret og konkurrencedygtig banksektor i EU;

11.fremhæver, at de rentesatser, der tilbydes husholdninger og SMV'er i medlemsstaterne, er meget forskellige; opfordrer indtrængende EU's institutioner og organer til at overveje foranstaltninger til at forbedre forbrugernes valgmuligheder og konkurrencen og lette byrden for indehavere af realkreditlån og SMV'er i medlemsstater med højere udlånsrenter, for at sikre, at alle borgere og virksomheder har adgang til yderst tiltrængt kapital til rimelige og konkurrencedygtige renter;

12.fremhæver banksektorens rolle i at støtte overgangen til en digitaliseret og CO2-neutral økonomi, i at kanalisere midler til vedvarende energikilder og i at støtte opnåelsen af målene i EU's grønne pagt og EU's klimalovgivning Forordning (EU) 2021/1119 af 30. juni 2021 om fastlæggelse af rammerne for at opnå klimaneutralitet og om ændring af forordning (EF) nr. 401/2009 og (EU) 2018/1999 (EUT L 243 af 9.7.2021, s. 1).; noterer sig, at EU's banker fortsætter med at reducere deres eksponering for energiintensive og fossile brændstofvirksomheder, og noterer sig de forskellige faktorer, der påvirker den finansielle stabilitet, herunder værdien af fossile brændstofaktiver; afventer offentliggørelsen af EBA's rapporter om de afgørende spørgsmål vedrørende risikoen ved institutternes eksponeringer mod miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aktiver og de potentielle virkninger af en tilpasset tilsynsmæssig behandling af disse eksponeringer, der skal offentliggøres senest inden udgangen af 2024 og 2025;

13.beklager, at de finansielle institutioner ikke har sikret kønsbalancen, navnlig i deres ledelsesorganer; påpeger, at kønsbalance i både bestyrelser og arbejdsstyrken giver både samfundsmæssige og økonomiske gevinster; opfordrer pengeinstitutter til regelmæssigt at opdatere deres principper for diversitet og inklusion og til at hjælpe med at fremme sunde arbejdskulturer, som prioriterer inddragelse; opfordrer tilsynsmyndighederne til at gøre brug af deres tilsynsbeføjelser for at afhjælpe manglen på mangfoldighed og kønsbalance i de finansielle institutioners ledelsesorganer;

14.beklager den manglende kønsbalance i ECB's Styrelsesråd, dens tilsynsråd og SRB's bestyrelse; opfordrer aktørerne til at sikre, at der i forbindelse med fremtidige udnævnelser rettes op på denne situation; minder om Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2019, der har til formål at sikre en ligelig kønsfordeling i den kommende liste over kandidater til EU's økonomiske og monetære anliggender, og gentager sit tilsagn om ikke at tage hensyn til kandidatlister, hvor princippet om kønsbalance ikke er blevet overholdt;

15.beklager, at ECB som led i udvælgelsesproceduren for formanden for ECB's tilsynsråd har set bort fra feedback fra Europa-Parlamentet; opfordrer indtrængende ECB til at tage behørigt hensyn til Europa-Parlamentets udtalelse i den kommende udvælgelsesprocedure;

16.bemærker, at bankernes eksponering for indenlandsk statsgæld fortsat er høj i bankunionen; minder om, at et af hovedformålene med bankunionen er at bryde forbindelsen mellem bankrisici og statslige risici; understreger, at spørgsmålet om lovgivningsmæssig behandling af statslige eksponeringer kræver en grundig undersøgelse i internationale fora og bør være i overensstemmelse med internationale standarder, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette, når den behandler dette spørgsmål i eventuelle fremtidige forslag; deler EBA's bekymring over, at statslige eksponeringer er væsentlige for EU-banker og kan blive en kilde til potentiel sårbarhed EBA, Risk Assessment of the European Banking System, december 2022.;

17.understreger, at skabelsen af et sikkert EU-aktiv kan bidrage til at afbøde de negative virkninger ved den onde cirkel af gensidig stat-og-bankeksponering; mener, at NextGenerationEU leverer EU-aktiver af høj kvalitet og lav risiko, hvilket giver mulighed for at genoprette ligevægten ved statsobligationer på bankernes balancer;

18.bemærker, at den egentlige kernekapitalprocent steg i andet kvartal af 2023 til 15,72 % (fra 14,96 % i andet kvartal af 2022); beklager, at der var et fald i likviditetsdækningsgraden til 158,00 % i andet kvartal af 2023 (ned fra 164,36 % i andet kvartal af 2022) ECB, Supervisory Banking Statistics for significant institutions. Second quarter 2023, oktober 2023.;

19.bemærker, at andelen af misligholdte lån faldt yderligere, og opfordrer til en yderligere reduktion; minder om, at risikobegrænsning i banksektoren ville bidrage til en mere stabil og stærkere bankunion med et skarpere fokus på økonomisk vækst; opfordrer tilsynsmyndighederne til også at overvåge udviklingen af fase 2-lån; bemærker de manglende fremskridt i forslaget til direktiv om fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse, som har til formål på visse betingelser at give bankerne en mekanisme til at fremskynde inddrivelsen af værdien af sikrede lån via en udenretslig håndhævelse af procedurer med henblik på at videreudvikle sekundære markeder for misligholdte lån; fremhæver, at direktivet om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere Direktiv (EU) 2021/2167 af 24. november 2021 om kreditservicevirksomheder og kreditkøbere og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU (EUT L 438 af 8.12.2021, s. 1). har gjort det sekundære marked for misligholdte lån mere effektivt, samtidig med at der er indført høje beskyttelsesforanstaltninger for debitorer; understreger, at salget af et misligholdt lån udgør en næstbedste løsning sammenlignet med at returnere kreditten til rentabilitetsstatus;

20.noterer sig en forværret makroøkonomisk situation; påpeger, at EU's banker bør forberede sig på, at aktivernes kvalitet kan forringes; understreger derfor betydningen af at sikre grundig risikostyring og tilstrækkelige hensættelser; opfordrer Kommissionen og medlemsstaternes og EU's tilsynsmyndigheder til at forberede sig på en potentiel forringelse af aktivernes kvalitet;

21.bemærker, at den seneste runde af bankkrak i USA og Schweiz har vist det finansielle systems sårbarhed, navnlig i disse lande; fremhæver, at EU's bankers kapital- og likviditetssituation på denne baggrund fortsat er robust, hvilket viser modstandsdygtigheden i EU's banksektor; understreger, at EU's og medlemsstaternes tilsynsmyndigheder har håndteret disse risici, og glæder sig over resultaterne af stresstesten for hele EU fra 2023 og over, at EU's banker kan klare en økonomisk tilbagegang;

22.opfordrer tilsynsmyndighederne til fortsat at vurdere bankernes eksponering for renterisici som følge af yderligere ændringer i renteniveauet; bemærker, at bankernes eksponering for renterisiko afhænger af deres aktivstruktur og forretningsmodel, og afventer Kommissionens vurdering af de lovgivningsmæssige rammer for banker; er bekymret over den betydelige statsgæld på bankernes balancer i bankunionen; understreger, at spørgsmålet om lovgivningsmæssig behandling af statslige engagementer kræver en grundig undersøgelse i internationale fora og bør være i overensstemmelse med internationale standarder; minder om, at et af hovedformålene med bankunionen er at bryde forbindelsen mellem bankrisici og statslige risici;

23.minder om, at ECB i sin gennemgang af finansiel stabilitet for 2023 understreger betydningen af at tage hensyn til forringelsen af bankernes balancer i forbindelse med stigningen i rentesatserne og understreger, at makroprudentielle myndigheder gradvist skal styrke kapital- og/eller låntagerrelaterede foranstaltninger;

24.opfordrer til yderligere harmonisering af EU's retlige ramme, hvor det er relevant, fremme af konvergens mellem nationale myndigheder og anvendelse af tilsynsdialogen i forbindelse med vurdering af udviklingen af trusler mod banksektoren;

25.hilser den aftale, der er indgået på interinstitutionelt plan om gennemførelse af Basel III-standarderne i EU, velkommen; understreger, at rammen vil medføre forskellige niveauer af stigninger i tilsynsmæssige krav afhængigt af bankernes afhængighed af brugen af interne modeller til at beregne deres risikovægte; fremhæver, at de nye regler har styrket og bedre specificeret proportionaliteten i banktilsynet og fortsat vil øge den finansielle stabilitet i EU; understreger betydningen af lige grundvilkår mellem jurisdiktioner;

26.noterer sig de synspunkter, som EBA og ECB har givet udtryk for vedrørende afvigelserne fra den internationale aftale, der er indført i kapitalkravsforordningen Forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).;

27.fremhæver, at kryptoaktiver skaber nye muligheder og udfordringer for bankerne; bemærker, at gennemførelsen af Baselstandarderne for kryptoaktiver endnu ikke er afsluttet; glæder sig over den overgangsordning, der allerede er omfattet af den igangværende revision af kapitalkravsdirektivet Direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338). og kapitalkravsforordningen; afventer Kommissionens lovgivningsforslag senest den 30. juni 2025 om at indføre dedikeret tilsynsmæssig behandling af eksponeringer mod kryptoaktiver under hensyntagen til Baselstandarderne;

28.bemærker, at sektoren for andre finansielle formidlere end banker fortsat er i vækst; understreger behovet for at øge ikkebankmæssige finansielle formidleres modstandsdygtighed og skabe lige grundvilkår med banksektoren, herunder ved at udforme specifikke regulerings- og tilsynsværktøjer til at forhindre en likviditetskrise; glæder sig over IMF's World Financial Stability Report, der blev offentliggjort i april 2023, og som udpeger mulige risikokilder for den finansielle sektor: advarer om, at sammenkoblingen af finansielle institutioner, som ikke er banker, med banker øger risikoen for at overføre vanskeligheder fra den ene til den anden;

29.fremhæver betydningen af at kombinere yderligere integration med passende beskyttelsesforanstaltninger, der vedrører spørgsmålet om hjemland og værtsland på en forholdsmæssig og troværdig måde;

30.bemærker, at klima- og naturrelaterede finansielle risici er medtaget som en del af ECB's tilsynsprioriteter i de kommende år; glæder sig bl.a. over ECB's anden klimastresstest af hele økonomien i september 2023; bemærker konklusionerne i ECB's Occasional Paper Series No. 328 om "The Road to Paris: stress testing the transition towards a net-zero economy", hvor det hævdes, at den bedste måde at opnå en klimaneutral økonomi på for virksomheder, husholdninger og banker i euroområdet er ved at fremskynde den grønne omstilling, så den sker hurtigere end under den nuværende politik; bemærker, at ECB tager højde for klima- og naturrelaterede finansielle risici som en del af dens tilsynspraksis og nøje overvåger de voksende fysiske risici og omstillingsrisici;

31.noterer sig Kommissionens forslag om gennemsigtighed, sammenlignelighed og kvalitet af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige vurderinger; bemærker, at EBA anbefaler, at eksterne kreditvurderinger integrerer miljømæssige og/eller sociale faktorer som drivkræfter for kreditrisiko, når det er relevant;

32.glæder sig over SRB's tilgange til uddybning af afviklingsvurderingerne gennem udvikling af foranstaltninger til kvalitetskontrol af afviklingsplanerne og vurdering af, om disse planer kan gennemføres med kort varsel; påpeger, at for at afviklingsplaner kan være i fuld overensstemmelse med lovkravene, skal de omfatte en fyldestgørende vurdering af hver enkelt banks afviklingsevne, herunder af om der er væsentlige hindringer for afvikling, og hvordan disse hindringer kan fjernes, herunder om nødvendigt ændringer i en banks struktur og organisation;

33.bifalder, at banker generelt inden for SRB's beføjelsesområde har gjort store fremskridt i retning af afvikling og opbygning af tabsabsorberingskapacitet; forventer, at denne positive tendens vil fortsætte; minder om, at etablering af afviklingsmuligheder for alle institutter ikke bør være et "mål i bevægelse", og at alle banker bør kunne afvikles fuldt ud inden udgangen af 2023; bemærker, at samtlige banker er nødt til at gøre yderligere fremskridt;

34.glæder sig over beslutningen fra SRB's nye formand om at foretage en omfattende strategisk gennemgang og fremlægge en ny handlingsplan; opfordrer Afviklingsinstansen til yderligere at forbedre gennemsigtigheden af sine afgørelser;

35.understreger betydningen af at beskytte kreditorhierarkiet i forbindelse med bankafviklings- og insolvensprocedurer; ser med tilfredshed på udtalelsen fra ECB's banktilsyn, SRB og EBA, der understreger, at egentlige kernekapitalinstrumenter i EU skal absorbere tab, og at hybrid kernekapital kun kan nedskrives, hvis førstnævnte er blevet anvendt fuldt ud; minder om behovet for, som udtrykt af formanden for SRB, fuldt og helt at respektere hierarkiet for nedskrivning i tilfælde af bankkrak;

36.bemærker, at fossile brændstoffer er den vigtigste bidragyder til de accelererende klimaændringer, og at mange fossile brændstofaktiver skal opgives inden udgangen af deres økonomiske levetid, hvorved de mister hele deres værdi og bliver strandede aktiver;

37.noterer sig forslaget om at reformere rammen for krisestyring og indskudsforsikring efter opfordringer fra Europa-Parlamentet; opfordrer til, at anvendelsesområdet for afviklingen udvides, at vurderingen af offentlighedens interesse præciseres, at skatteyderne isoleres fra omkostningerne ved bankkrak, og at omfanget af statsstøtte begrænses, samt til afbødning af foranstaltninger, der kan skabe overdreven moralsk risiko; opfordrer til en hurtig og effektiv vedtagelse af revisionen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring;

38.noterer sig, at en nødlidende bank kun begæres afviklet, hvis den ikke kan begæres konkurs uden at skade offentlighedens interesse eller skabe finansiel ustabilitet; bemærker også, at forslag til fremtidig reform omfatter at give små og mellemstore banker med en positiv offentlig interessevurdering adgang til afviklingsrammen på EU-plan, forudsat at de opfylder betingelserne for adgang til Den Fælles Afviklingsfond;

39.fremhæver den rolle, som SRB og branchefinansierede sikkerhedsnet spiller med hensyn til at beskytte skatteyderne mod at betale for bailouts; mener, at bidrag til branchefinansierede sikkerhedsnet altid skal beregnes ud fra den risiko, som instituttet repræsenterer; beklager, at selv om den politiske aftale om hurtig indførelse blev indgået i november 2020, er bagstopperen for Den Fælles Afviklingsfond (Afviklingsfonden), bestående af en kreditlinje fra den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) endnu ikke taget i anvendelse på grund af forsinket ratificering af ændringsaftalen til ESM-traktaten; understreger vigtigheden af Afviklingsfonden for at sikre robuste og pålidelige rammer for krisestyring; opfordrer til, at alle medlemsstater fuldt ud ratificerer ændringsaftalen til ESM-traktaten, herunder etableringen af en fælles bagstopperordning for Afviklingsfonden;

40.minder om, at bankerne er nødt til fortsat at opfylde deres forpligtelser og udføre deres centrale funktioner efter gennemførelsen af en afviklingsafgørelse; er bekymret over, at banker kan opleve likviditetsstress ved afvikling umiddelbart efter at have fået adgang til markedet igen; opfordrer EU-institutionerne til at nå til enighed om en løsning, der skaber tillid og øger forudsigeligheden;

41.støtter opfordringerne fra Europa-Parlamentets EDIS-forhandlingsteam sammen med koordinatorerne og formanden for ECON-udvalget i erklæringen af 7. december 2022 til en ambitiøs revision af rammen for krisestyring og indskudsforsikring, som kan bidrage til at overvinde hindringerne for oprettelsen af EDIS og til at genoptage forhandlingerne om EDIS; tilslutter sig ECB's opfordring til at genoptage arbejdet med at oprette EDIS;

42.glæder sig over det lovgivningsmæssige arbejde på parlamentarisk plan med forslaget om EDIS, der har fundet sted siden erklæringen fra Europa-Parlamentets EDIS-forhandlingsteam i december 2022; gentager Europa-Parlamentets tilsagn om at arbejde hen imod en aftale om en EDIS; opfordrer medlovgiverne til at arbejde på at etablere en EDIS, der er realistisk, pålidelig og robust;

43.glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at præcisere omfanget af indskyderbeskyttelse og skabe bedre konvergens gennem en reform af direktiv 2014/49/EU om indskudsgarantiordninger som en del af revisionen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring EUT L 173 af 12.6.2014, s. 149.; understreger, at selv om revisionen af rammen for krisestyring og indskudsforsikring ikke kan betragtes som en erstatning for EDIS, kan en mere harmoniseret ramme bidrage til at overvinde forhindringer for oprettelsen af EDIS; understreger vigtigheden af en forholdsmæssig risikofordeling af bidragene til indskudsgarantiordninger;

44.understreger behovet for en fuldt udbygget EDIS med risikobaserede bidrag, der muliggør tabsdeling; opfordrer til en målrettet vurdering af kvaliteten af bankernes aktiver; anbefaler, at man starter med en samling af likviditet og en gradvis opbygning af en EU-fond;

45.opfordrer til, at der tages hensyn til institutsikringsordninger under enhver EDIS, navnlig deres risikobegrænsende virkning, samtidig med at der opretholdes lige vilkår i det indre marked;

46.minder om, at et af hovedformålene med bankunionen er at bryde forbindelsen mellem bankrisici og statslige risici; bemærker, at bankernes eksponering for indenlandsk statsgæld fortsat er høj i bankunionen; deler EBA's bekymring over, at statslige eksponeringer er væsentlige for EU-banker og kan blive en kilde til potentiel sårbarhed; understreger, at spørgsmålet om lovgivningsmæssig behandling af statslige eksponeringer skal være i overensstemmelse med internationale standarder, og opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til dette, når den behandler dette spørgsmål i eventuelle fremtidige forslag;

47.glæder sig over de betydelige fremskridt med hensyn til risikoreduktion, der er gjort siden 2015; bemærker derimod de begrænsede fremskridt med hensyn til risikodeling; bemærker dog, at en passende og effektiv risikoreduktion er nødvendig for bankunionens succes;

48.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Centralbank, Den Fælles Afviklingsinstans og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.