1.glæder sig over Europa-Parlamentets voksende rolle i EU's optræden udadtil, som gradvist har udviklet sig til en væsentlig rolle, hvorved dets lovgivningsmæssige, budgetmæssige og kontrolmæssige beføjelser kombineres med flere former for offentligt og passivt engagement med internationale organisationer, lande, samfund og enkeltpersoner uden for EU;

2.fremhæver EU's parlamentariske diplomatis særlige rolle og værdi med hensyn til at supplere og styrke synligheden og virkningen af EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik sammen med Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Kommissionen og medlemsstaternes diplomatiske tjenester og parlamenter, samtidig med at Europa-Parlamentets egen autonomi bevares;

3.understreger betydningen af parlamentarisk diplomati som en metode til at nå ud til mere mangfoldige interessenter i partnerlande og lande uden for EU med sigte på at øge opmærksomheden omkring EU-lovgivningen og EU's holdninger for bedre at kunne forstå, hvordan en sådan lovgivning og holdninger skal opfattes samt indvirkningerne og konsekvenserne heraf i disse lande, og for at danne peer-to-peer-alliancer og solide partnerskaber i en i stigende grad kompleks og multipolar international kontekst;

4.beklager, at Europa-Parlamentet på trods af sit særlige bidrag til opfyldelsen af EU's udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske mål samt merværdien og komplementariteten af det parlamentariske diplomati endnu ikke er blevet fuldt ud anerkendt af Kommissionen, Rådet og EU-Udenrigstjenesten som en integreret aktør i "Team Europe"-tilgangen;

5.mener, at der er et stort uudnyttet potentiale for, at Europa-Parlamentet kan videreudvikle sin diplomatiske rolle og sit bidrag til opfyldelsen af EU's udenrigspolitiske og sikkerhedspolitiske mål;

6.fremhæver Europa-Parlamentets specifikke, dynamiske og offentlige bidrag til EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik og til at tackle globale udfordringer gennem arbejdet i dets udenrigsudvalg, herunder Underudvalget om Menneskerettigheder og Underudvalget om Sikkerhed og Forsvar, som bidrager til forbindelserne med lande uden for EU, internationale organisationer og civilsamfund i hele verden;

7.understreger, at de stående delegationer udfører vigtigt arbejde, der supplerer udvalgenes arbejde ved at etablere et regelmæssigt og vedvarende forum for politisk dialog med lande uden for EU og internationale organisationer, herunder gennem fælles parlamentariske organer og multilaterale forsamlinger;

8.fremhæver, at de stående delegationer spiller en central rolle som forbindelsesled mellem Europa-Parlamentet og dets partnere rundt om i verden, idet de fremmer interaktion, konsekvent giver udvalg og andre parlamentariske organer oplysninger, drøfter holdninger og politikker af fælles interesse og desuden lytter til forskellige partnere og andre interessenter og formidler deres synspunkter til de kompetente organer i Europa-Parlamentet;

9.mener, at Europa-Parlamentets officielle missioner uden for EU udgør en integreret del af EU's udenrigspolitik og derfor skal have fuld støtte fra EU-delegationerne samt det højeste informations- og sikkerhedsniveau fra EU-Udenrigstjenesten i denne henseende; opfordrer til, at EU-Udenrigstjenestens Kriseberedskabscenter forsynes med alle nødvendige ressourcer; mener, at en bedre koordinering, planlægning og prioritering af missionerne mellem Europa-Parlamentets forskellige organer vil øge sammenhængen, troværdigheden og virkningen af Europa-Parlamentets diplomatiske rolle;

10.foreslår, at Europa-Parlamentets relevante organer iværksætter intern koordinering ved bl.a. periodisk at udarbejde en liste over prioriterede lande, der ønskes interaktion med, på baggrund af kommende lovgivningsmæssige akter og geopolitiske eller strategiske prioriteter, ved at afholde fælles holdningsudvekslinger om EU-forbindelser med disse prioriterede lande eller om horisontale geopolitiske eller konfliktrelaterede spørgsmål og ved at fremme synergier mellem Europa-Parlamentets missioner i udlandet for at undgå unødvendige gentagelser, strømline ressourcer og forbedre ensartethed i Europa-Parlamentets meddelelser;

11.understreger, at parlamentarikere bør være fuldt ud forberedt på den kulturelle og internationale kulturelle forbindelsesdimension i et land uden for EU, når de deltager i en officiel mission, så de kan fremme en kultur med dialog i konteksten af en kulturdialog; opfordrer i denne henseende EU-Udenrigstjenesten og navnlig dens strategiske kommunikations- og fremsynsafdeling til fuldt ud at støtte Europa-Parlamentets officielle missioner til lande uden for EU;

12.mener, at den politiske dialog, som Europa-Parlamentet og dets individuelle medlemmer fører med statslige, parlamentariske og civilsamfundsmæssige aktører i hele verden, bidrager til at fremme EU's prioriteter, synspunkter og værdier i forbindelse med globale standarder på områder såsom universelle menneskerettigheder og demokrati, LGBTI-rettigheder, kvinders rettigheder og ligestilling mellem kønnene, klima- og energidiplomati, konnektivitet, kunstig intelligens og digitale og teknologiske politikker;

13.understreger Europa-Parlamentets konsekvente engagement i at sætte menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokrati i centrum for EU's optræden udadtil og i at udgøre et centralt forum for høring og styrkelse af civilsamfundets og demokratiske interessenters stemme fra hele verden; fremhæver i denne forbindelse sine tiltag til støtte for menneskerettighedsforkæmpere, udsatte parlamentarikere og unge politiske ledere samt til støtte for kvinders deltagelse i det politiske liv og bekæmpelsen af desinformation; opfordrer til, at Europa-Parlamentets handlinger videreudvikles, og at der gives en stemme til dem, hvis rettigheder er i fare i den næste valgperiode;

14.fremhæver den store relevans af Europa-Parlamentets debatter og beslutninger om krænkelser af menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet, som er et af de af dets værktøjer, der har den største indvirkning i udlandet for så vidt angår håndteringen af menneskerettighedssituationer i lande uden for EU; opfordrer derfor til større synlighed for disse debatter og beslutninger, herunder med hensyn til dagsordenen for plenarforsamlingerne og i overensstemmelse med det arbejde, der udføres af udvalgene og andre stående parlamentariske organer;

15.understreger betydningen og den unikke karakter af Europa-Parlamentets rolle i valgobservationsmissioner og mere generelt i demokratistøtteprogrammer såsom dets styrkelse af parlamentarisk demokrati i lande uden for EU og i initiativer, der involverer mægling, kapacitetsopbygning, konfliktforebyggelse, fremme af en konsensusbaseret og demokratisk parlamentarisk kultur og fremme af menneskerettigheder; opfordrer til, at resultaterne af Gruppen for Demokratistøtte og Valgkoordinerings aktiviteter i relation til specifikke lande samt dem, der udledes af EU's valgobservationsmissioner, bedre integreres i det relevante arbejde i udvalg og delegationer samt plenarforsamlinger, når de omhandler de samme lande;

16.opfordrer til øget koordinering med Kommissionen, herunder Generaldirektoratet for Naboskabspolitik og Udvidelsesforhandlinger og Generaldirektoratet for Internationale Partnerskaber, for at støtte parlamentarisk demokrati på verdensplan og styrke institutionel støtte til parlamenter; foreslår, at netværket for nationale parlamenter for demokratisk støtte, som blev oprettet af Europa-Parlamentet, kan blive et regelmæssigt institutionelt forum for koordinering af aktiviteter og udnyttelse af ekspertise;

17.understreger behovet for at opnå ligelig kønsfordeling i alle aktiviteter og missioner, herunder ved Europa-Parlamentets repræsentationer, ved rejser uden for EU, og for at udvide ligestillingsekspertisen ved at indsætte ligestillingseksperter som en del af Europa-Parlamentets bistandsaktioner og -programmer;

18.mener, at den næste valgperiode og udnævnelsen af den fremtidige Kommission bør være en lejlighed til at styrke rammerne for de interinstitutionelle forbindelser mellem Europa-Parlamentet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, herunder EU-delegationerne, med henblik på at forbedre det parlamentariske diplomati og styrke EU's værktøjskasse for optræden udadtil;

19.opfordrer navnlig til, at Europa-Parlamentets tilsyn med arbejdet under EU's udenrigs- og sikkerhedspolitiske aktiviteter styrkes ved at øge EU-Udenrigstjenestens og Kommissionens eksterne tjenesters grad af ansvarlighed og gennemsigtighed; fremhæver i denne forbindelse nødvendigheden af at ajourføre erklæringen fra 2010 om politisk ansvarlighed for at omdefinere forbindelserne mellem EU-Udenrigstjenesten og Europa-Parlamentet;

20.opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til reelt at inddrage Europa-Parlamentet i gennemførelsen af og kontrollen med spørgsmål af strategisk relevans for EU's udenrigsanliggender, herunder anvendelsen af restriktive foranstaltninger, samt i kontrollen med eksterne finansieringsinstrumenter;

21.insisterer på, at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 36 i TEU har ret til at blive holdt underrettet om FUSP-anliggender, herunder rettidig adgang til rapporter, landestrategier og andre fortrolige oplysninger, som danner rettesnor for gennemførelsen af EU's FUSP; understreger i denne henseende vigtigheden af hurtigst muligt at ajourføre den interinstitutionelle aftale af 20. november 2002 mellem Europa-Parlamentet og Rådet om Europa-Parlamentets adgang til Rådets følsomme oplysninger på det sikkerheds- og forsvarspolitiske område;

22.understreger, at Europa-Parlamentet kontrolfunktion og beføjelse til at overvåge forhandlingerne om og gennemførelsen af internationale aftaler bør give det en afgørende rolle i udformningen af Unionens engagement med lande uden for EU og internationale organisationer og dens overordnede indsats på den internationale scene, hvilket også vil gøre det muligt for EU at integrere kønsaspektet og klimadiplomati i internationale forbindelser; fordømmer i denne henseende de såkaldte uformelle ordninger eller ad hoc-ordninger, som ikke kræver Europa-Parlamentets samtykke og derved undergraver Europa-Parlamentets autoritet som medlovgiver og dets tilsynsrolle;

23.er af den opfattelse, at EU's ambassadører i strategiske lande og EU's særlige repræsentanter alene bør bekræftes efter en positiv evaluering fra Europa-Parlamentets Udenrigsudvalg;

24.opfordrer til, at formændene for Europa-Parlamentets eksterne udvalg mere systematisk deltager i FUSP-møder og -arrangementer på højt plan, herunder Rådet for Udenrigsanliggender; opfordrer til udsendelse af fælles delegationer fra EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og Europa-Parlamentet til store multilaterale og regionale møder;

25.insisterer på, at alle centrale strategiske politikdokumenter, der vedtages af Kommissionen og Rådet i forbindelse med gennemførelsen af EU's udenrigspolitik, bør udarbejdes i samråd med Europa-Parlamentet og bør integrere Europa-Parlamentets rolle og input heri;

26.opfordrer til en styrkelse af Europa-Parlamentets forbindelser med medlemsstaternes nationale parlamenter, som er velplacerede organer med hensyn til at fungere som et forbindelsesled over for medlemsstaternes udøvende myndigheder; understreger derfor, at den interparlamentariske konference for FUSP/FSFP samt de interparlamentariske konferencer, der afholdes en gang om året af Underudvalget om Menneskerettigheder, udgør et vigtigt forum for udvekslingen af oplysninger og bedste praksis mellem nationale parlamenter og Europa-Parlamentet inden for de berørte områder og bør forstærkes;

27.mener, at Europa-Parlamentet kan spille en unik rolle med hensyn til at bringe EU's udenrigspolitik tættere på de europæiske borgere og styrke dens demokratiske legitimitet, herunder ved at engagere sig i understatslige enheder såsom regionale regeringer og parlamenter og dermed tillade diplomati på flere planer under de respektive retlige og institutionelle rammer for EU's og medlemsstaternes udenrigspolitik at indgå i og bygge videre på EU's optræden udadtil;

28.gentager sin opfordring til at udvikle et autonomt EU-diplomati, som skal være kendetegnet ved en fælles diplomatisk kultur set fra et EU-perspektiv, og understreger Europa-Parlamentets rolle i denne henseende; mener, at gennemførelsen af Europa-Parlamentets pilotprojekt for oprettelsen af et europæisk diplomatakademi og navnlig dets fremtidige og permanente struktur er et konkret skridt fremad i denne henseende; opfordrer til at garantere Europa-Parlamentets permanente deltagelse og aktive inddragelse i de fremtidige administrerende eller styrende organer for det europæiske diplomatakademi samt dets træningsprogrammer og aktiviteter;

29.er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet i forbindelse med tilbageskridt med hensyn til menneskerettigheder og demokrati på verdensplan har en særlig rolle at spille i forsvaret af regelbaseret multilateralisme, demokrati og retsstatsprincippet, i fremme af menneskerettigheder og politisk pluralisme, i bekæmpelsen af desinformation og udenlandsk indblanding i lande uden for EU og i at hjælpe demokratisk valgte parlamenter globalt med at konsolidere deres institutionelle roller og interne arbejdsmetoder gennem målrettede programmer; bemærker, at medlemmer af Europa-Parlamentet kan imødegå mere følsomme anliggender såsom krænkelser af menneskerettigheder, udtale sig offentligt, følge offentlige eller private kommunikationsveje eller interagere med lokale partnere, når det traditionelle diplomatiske rum er mere begrænset;

30.fremhæver den særlige rolle, som parlamentariske organer spiller med hensyn til at hjælpe partnerlande og navnlig udvidelseslande og potentielle kandidatlande på Vestbalkan og i det østlige naboskabsområde; opfordrer til at styrke deres rolle i EU-tiltrædelsesprocessen i betragtning af den specifikke og centrale rolle, som de nationale parlamenter spiller i den krævede reformproces gennem bl.a. lovgivningsmæssig tilnærmelse, tilsyn og opsøgende indsats over for borgerne; minder om behovet for, at EU-delegationer aktivt støtter et sådant interparlamentarisk samarbejde i kandidatlande og potentielle kandidatlande;

31.glæder sig over innovative tilgange såsom samarbejdet mellem udvalg, der for nylig blev lanceret mellem Europa-Parlamentet og Verkhovna Rada i Ukraine, og tilskynder til udviklingen af yderligere initiativer på området henset til udvidelsesprocessens politiske betydning;

32.gentager sin opfordring til at styrke EU's institutionelle kapacitet til forebyggende diplomati, konfliktforebyggelse og mægling og mener, at Europa-Parlamentet på dette område kan stille ekspertise og et væsentligt bidrag til rådighed gennem sine organer og foranstaltninger, herunder ved at anvende mekanismer for tidlig varsling og besøg på stedet;

33.understreger, at det brede interparlamentariske netværk, som Europa-Parlamentet har udviklet via sine stående delegationer og multilaterale forsamlinger, er et vigtigt redskab til at drøfte og koordinere holdninger med internationale partnere i multilaterale fora, f.eks. i forbindelse med FN's resolutioner, integration af kønsaspektet, klimadiplomatiet eller G20-holdninger, samt til at præcisere EU's hensigter over for partnere og fremme dets handlinger; fremhæver Europa-Parlamentets betydelige bidrag til arbejdet i multilaterale fora gennem dets deltagelse i bl.a. G7- og G20-parlamentariske topmøder og i møder i Den Interparlamentariske Union;

34.fremhæver Europa-Parlamentets rolle i globalt at fremme ligestilling mellem kønnene, herunder bekæmpelsen af kvindedrab og kønsbaseret vold, og LGBTI-rettigheder i EU's optræden udadtil; påpeger vigtigheden af parlamentarikere i relation til at fremme kønssensitivitet i EU's eksterne forbindelser via oplysningskampagner, kapacitetsopbygning og deling af gode praksisser, herunder, men ikke begrænset til, merværdien af at sikre kønsbalance i parlamenter og et kønsperspektiv i parlamentariske organers funktionsmåde; opfordrer Europa-Parlamentet til at styrke denne relevante dimension i dets parlamentariske diplomati yderligere, når det interagerer med partnerlande;

35.er af den opfattelse, at Europa-Parlamentet i lyset af verdensmål 5 (at opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder) skal spille en vigtig rolle i relation til at opnå centrale strategiske benchmarks for kønsligestilling;

36.understreger Europa-Parlamentets støttearbejde for ratificering og gennemførelse af relevante FN-konventioner og andre internationale konventioner og valgfrie protokoller såsom Parisaftalen og konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet;

37.mener, at selv om Europa-Parlamentet bør bevare sin fulde autonomi i forbindelse med gennemførelsen af sin eksterne politiske dagsorden, udgør fælles ad hoc-besøg og erklæringer fra Europa-Parlamentet sammen med repræsentanter for Kommissionen og Rådet i forbindelse med den vigtigste udvikling i tredjelande et lovende område for gennemførelse af Team Europe-tilgangen; opfordrer i den forbindelse til, at der iværksættes et interinstitutionelt Team Europe-pilotprogram i et udvalgt antal lande uden for EU; opfordrer til, at dette pilotprogram sikrer, at Europa-Parlamentets værktøjer integreres fuldt ud i en fælles interinstitutionel tilgang til de berørte lande;

38.fordømmer nogle landes beslutning, herunder nogle, der har aftaler med EU, om at forbyde Europa-Parlamentets delegationer og individuelle medlemmer af Europa-Parlamentet at rejse ind i nogle eller alle deres områder; fordømmer truslerne og sanktionerne mod medlemmer af Europa-Parlamentet fra lande uden for EU; insisterer på, at Rådet og medlemsstaterne skal skride til omgående og solid handling, herunder om nødvendigt vedtage sanktioner, når Europa-Parlamentets organer eller individuelle medlemmer af Europa-Parlamentet rammes af restriktive foranstaltninger fra lande uden for EU;

39.fremhæver valgobservation som et område, hvor samarbejdet mellem Europa-Parlamentet og EU-Udenrigstjenesten er det mest strukturerede, hvorved begge institutioner gennemfører valgobservationsaktiviteter, der er godt integreret med hinanden på flere måder;

40.gentager sin opfordring til en mere strategisk koordinering mellem EU-institutionerne i forbindelse med presserende individuelle sager, som omfatter menneskerettighedsforkæmpere, journalister eller medlemmer af særligt sårbare grupper; er overbevist om, at parlamentarisk diplomati kan vise sig at være en effektiv og supplerende mekanisme for kontakter med tredjelande om sådanne sager; opfordrer til nedsættelse af en interinstitutionel taskforce vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der skal koordinere den europæiske indsats i prioriterede sager vedrørende menneskerettighedsforkæmpere;

41.gentager sin anmodning om, at Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet vedtager en årlig liste over fokuslande, der vækker alvorlig bekymring med hensyn til den vanskelige situation for menneskerettighedsforkæmpere og demokratiaktivister, hvilket bl.a. ville give mulighed for, at et fuldt ud koordineret Team Europe kunne reagere på stedet; mener, at Europa-Parlamentet kan spille en afgørende rolle ved hjælp af dets institutionelle og andre midler til støtte for denne målrettede og tværgående tilgang;

42.opfordrer indtrængende hver EU-delegation til på sit websted at offentliggøre Europa-Parlamentets arbejde af relevans for dens værtsland, herunder på det lokale sprog, og til at følge op med lokale myndigheder og civilsamfundsgrupper;

43.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.