1.bemærker betydningen af regionale lufthavne i Unionen for korte og mellemlange elektriske flyveoperationer; fremhæver potentialet hos regionale lufthavne som multimodale innovationsknudepunkter og hos små og mellemstore virksomheder (SMV'er) i hele forsyningskæden, hvilket gavner forskning og konkurrence ikke kun i luftfartssektoren, men også i andre transportsektorer såsom vej-, søfarts- og jernbanesektoren; anmoder derfor Kommissionen om at bekræfte sin økonomiske støtte til regionale lufthavne, navnlig dem, der er aktive inden for elektrisk luftfart;

2.er overbevist om, at renere, hurtigere og mere bekvemme lufttransportmuligheder vil øge konnektiviteten og tilgængeligheden i mindre, mere isolerede og tyndt befolkede områder, herunder øregioner og regioner i den yderste periferi, og navnlig med hensyn til adgangen til offentlige tjenester, skabelsen af jobmuligheder og en mere bæredygtig turisme;

3.bemærker, at regionerne i den yderste periferi vil være vanskelige at forbinde til det europæiske fastland ved hjælp af elektrisk luftfart på grund af deres afsides beliggenhed og luftfartøjernes begrænsede batterikapacitet; fremhæver imidlertid den elektriske luftfarts potentiale ved at sikre forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi, bidrage til deres udvikling og delvis afhjælpe de negative konsekvenser for deres økonomi, som følger af deres vanskelige topografi; understreger behovet for finansiel, materiel og teknisk støtte til regionerne i den yderste periferi for at sikre, at den infrastruktur, der er nødvendig for hurtig og pålidelig opladning af batterier, servicering af eVTOL-luftfartøjer og uddannelse af højt kvalificerede teknikere og operatører, udvikles i et passende tempo;

4.understreger, at når man står over for geografiske barrierer, kan den tid, der spares ved at bruge elektriske flyvninger som et nyt offentligt transportmiddel, der ikke er afhængigt af eksisterende veje eller jernbanelinjer, være betragtelig; henviser til erfaringerne i de nordiske lande, der kombinerer en geografi kendetegnet ved fjorde, søer og fjelde, en lav befolkningstæthed og et stærkt fokus på bæredygtig energi Accessibility study for electric aviation. Part of the project Electric Aviation and the Effect on Nordic Regions., og i regionerne i den yderste periferi, der er kendetegnet ved deres økarakter, afsides beliggenhed, lille størrelse og vanskelige topografi og klima; anmoder Kommissionen om at undersøge dette potentiale i tæt samarbejde med de relevante regioner og medlemsstater;

5.mener, at elektrificering af den regionale luftfart kan gøre tidligere opgivne ruter økonomisk rentable, forbedre konnektiviteten, fremme regional udvikling og tiltrække nye regionale investeringer; understreger de troværdige perspektiver ved hybridisering i betragtning af den regionale luftfarts begrænsninger med hensyn til rækkevidde og passagertal;

6.gentager Kommissionens vision om, at eVTOL-luftfartøjer, jf. Kommissionens dronestrategi 2.0, skal være en fast del af passagertransporten senest i 2030, hvor de skal integreres i de eksisterende transportsystemer og bidrage til dekarboniseringen af EU, samtidig med at enhver negativ miljøpåvirkning minimeres Idem.; fremhæver, at på trods af den hurtige teknologiske udvikling af eVTOL-luftfartøjer har disse i øjeblikket stadig kun seks pladser, mens elektriske luftfartøjer med faste vinger allerede er i stand til at transportere flere mennesker på både eksisterende og nye urbane flyruter; opfordrer Kommissionen til at skelne mellem de to muligheder, eftersom de benytter forskellige teknologier og betjener forskellige markeder; er overbevist om, at både eVTOL-luftfartøjer og elektriske luftfartøjer med faste vinger skal ses som komplementære former for ny urban luftmobilitet;

7.fremhæver, at luftfartøjer med elmotorer næsten ikke forårsager nogen driftsmæssig forurening, hvilket betyder en sænkning af lokale emissioner med en negativ indvirkning på sundheden hos borgere, der bor tæt på lufthavne; mener derfor, at navnlig fly, der frembringer få decibel, bør nyde godt af forenklede procedurer med hensyn til at opnå tilladelser vedrørende støj eller dispensation fra flyverestriktioner; understreger, at støjreduktion ved hjælp af fly, der frembringer få decibel, kan forbedre situationen i visse lufthavne og nærtliggende boligområder;

8.understreger behovet for at drage fordel af de væsentligt lavere støjniveauer, som kendetegner elektriske og hybridelektriske luftfartøjer; opfordrer indtrængende industrien til at drage nytte af EASA's arbejde med at udarbejde den første tekniske specifikation for miljøbeskyttelse https://www.easa.europa.eu/en/newsroom-and-events/press-releases/easa-publishes-worlds-first-proposal-assessment-and-limitation. til støjvurdering af visse eVTOL-luftfartøjer, som har til formål at sikre et højt, ensartet miljøbeskyttelsesniveau for de europæiske borgere og fremme integrationen heraf i luftfartsøkosystemet og bymiljøet;

9.er stærkt overbevist om, at elektriske og hybridelektriske luftfartøjer vil rumme et betydeligt potentiale for nedbringelse af luftfartens drivhusgasemissioner og nye muligheder for mobilitet i byerne; glæder sig over EASA's arbejde indtil videre med hensyn til e-VTOL-luftfartøjer beregnet til at blive brugt som lufttaxaer, med hensyn til indretning af den nødvendige jordinfrastruktur til sikker lufttrafik i byerne EASA: "Vertiports. Prototype Technical Specifications for the Design of VFR Vertiports for Operation of with Manned VTOL-Capable Aircraft Certified in the Enhanced Category (PTS-VPT-DSN)", marts 2022. og med hensyn til tilpasning af de reguleringsmæssige rammer med henblik på at lette markedsadgangen for luftfartøjer, der anvender el og brint til fremdrift; understreger EASA's centrale rolle ved certificeringen af disse typer af luftfartøjer, da det kan fremskynde udviklingen af dem; støtter kommercialiseringen af miljøvenlige luftfartøjer, der benytter alternative fremdriftsteknologier som supplement til de foranstaltninger, der er indført under initiativerne vedrørende bæredygtigt flybrændstof; opfordrer Kommissionen til i fremtiden at engagere sig for at sikre, at der indsættes elektriske fly på korte regionale ruter med det formål at opfylde offentlige serviceforpligtelser i henhold til de gældende EU-regler;

10.mener, at korte og mellemlange flyvninger ganske vist kun tegner sig for en brøkdel af emissionerne, men at enhver rute, der betjenes af elektriske fly, indebærer en reduktion af luftfartens klimatiske og miljømæssige fodaftryk og er en investering, der betaler sig; insisterer på, at pooling af de nødvendige investeringer skal begynde nu;

11.mener, at målsætningerne om lav udledning og nuludledning også vil blive nået ved hjælp af de hybridelektriske teknologier, der udvikles til korte og mellemlange flyvninger, med henblik på såvel erhvervs- som forretningsflyvning, og opfordrer til de fornødne investeringer i forskning og udvikling af design af luftfartøjer og fremdriftssystemer, batterier og andre hybride løsninger; bemærker, at medlemsstaterne i takt med kommercialiseringen af elektrisk luftfart bør overveje en revision af forbud mod korte og mellemlange flyvninger i deres lovgivning;

12.bemærker, at det betragtelige behov for udskiftning af den civile flåde er en udfordring og kræver betydelige økonomiske investeringer, men også udgør en stor markedsmulighed, der kan føre til nye job og færdigheder for hele transportsektoren i Europa;

13.insisterer på, at udvikling af elektrisk luftfart til kommerciel brug kræver effektiv økonomisk og lovgivningsmæssig støtte på både nationalt plan og EU-plan; understreger de meget positive resultater, der er opnået ved hjælp af offentlige indkøb, og anser det for at være et effektivt redskab til elektrificering af industrien uden at forstyrre markedet;

14.opfordrer medlemsstaterne til at undersøge markedsincitamenter og fordele for producenter, operatører og berørte SMV'er i elflysektoren for at fremme udviklingen og indførelsen af denne miljøvenlige teknologi; mener, at disse incitamenter og fordele for elektriske luftfartskomponenter, elektricitet og emissionskreditter kan øge markedsvæksten;

15.bemærker, at der udføres mange korte og mellemlange flyvninger i hele Europa; opfordrer Kommissionen til i samarbejde med Eurocontrol og EASA at finde frem til de flyruter, der egner sig bedst til fuld elektrificering, og som vil give de væsentligste reduktioner af CO2-emissionerne, da dette vil hjælpe de berørte lufthavne med at påbegynde de nødvendige tilpasninger; understreger, at brint kan spille en betydelig rolle med hensyn til at sænke emissionerne; påpeger, at virksomheder satser på elektriske luftfartøjer til løsninger i lille og brintdrevne luftfartøjer til løsninger i større målestok;

16.anser det for nødvendigt at undersøge muligheden for at ændre EU's gældende statsstøtteregler for at gøre det muligt at skabe en målrettet investeringsramme, der bygger på offentlig og privat finansiering, for at støtte den fremvoksende ressourceintensive eVTOL-sektor med henblik på at styrke Europas strategiske autonomi på dette område, da eVTOL-luftfartøjer vil blive en strategisk del af transportsektoren;

17.mener, at EU-virksomheder, der er aktive inden for elektrificering af luftfartssektoren, bør arbejde tættere sammen med nationale myndigheder og EU-myndigheder om at udvikle en integreret teknisk køreplan og fælles forskningsprogrammer; hilser det arbejde, som sker inden for rammerne af AZEA, velkommen; understreger, at dette samarbejde er afgørende, for at EU kan fastholde sit industrielle førerskab og sin konkurrenceevne på den internationale scene;

18.bemærker, at mindre elektriske fly kan operere fra eksisterende kortere og simplere landingsbaner, hvilket kan reducere behovet for stor og dyr infrastruktur i fremtiden;

19.understreger, at planlægningen af energiinfrastrukturen og dens parathed er en central faktor, der indvirker på indførelsen af el- og brintbaseret luftfart, eftersom udrulningen af elektrisk luftfart først kan ske, efter at infrastrukturen er blevet gjort klar og afprøvet; noterer sig, at eksisterende store lufthavne efter at være overgået til alternative fremdriftssystemer måske vil forbruge fem til ti gange mere elektricitet i 2050, end de gør i dag Target True Zero: Delivering the Infrastructure for Battery and Hydrogen-Powered Flight, World Economic Forum, april 2023, s. 10 ff., og bemærker, at infrastruktur til elektriske luftfartøjer og elektrificering af steder såsom lufthavne endnu ikke er blevet udviklet tilstrækkeligt; påpeger, at de første elementer af infrastruktur på lufthavnsområdet skal være etableret senest i 2025, og opfordrer til at sikre de nødvendige investeringer hertil; understreger i den forbindelse endvidere, at Kommissionen og medlemsstaterne for at sikre en behørig udrulning af elektriske luftfartøjer skal gennemføre forordningen om infrastruktur for alternative drivmidler (AFIR) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1804 af 13. september 2023 om etablering af infrastruktur for alternative drivmidler og om ophævelse af direktiv 2014/94/EU (EUT L 234 af 22.9.2023, s. 1). for at fremme elektrificeringen af anlæg yderligere; fremhæver nytteværdien af skræddersyede infrastrukturfinansieringsprojekter såsom Connecting Europe-faciliteten for transport og energi; minder om, at Kommissionen i henhold til AFIR skal evaluere den aktuelle situation og den fremtidige udvikling på markedet for el- og brintdreven luftfart ved udgangen af 2026 og hvert femte år derefter; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at denne evaluering, herunder en gennemførlighedsundersøgelse om udrulningen af den relevante infrastruktur til fremdrift af luftfartøjer, foretages og følges op af en udrulningsplan for infrastruktur til alternative brændstoffer i lufthavne, navnlig el- og brinttankstandere; tilskynder industrien på globalt plan til at nå til enighed om globale standarder for jordbaserede ladestationer til stationære luftfartøjer så hurtigt som muligt;

20.glæder sig, i betragtning af at teknologiske tendenser i forskellige transportsektorer bevæger sig i samme retning, over de eksisterende tværgående forsknings- og udviklingspartnerskaber Airbus and Renault Group to advance research on electrification. mellem fly- og bilbranchen (om udviklingen af den næste generation af batterier og brændselsceller), luft- og skibsfart (om brugen af alternative brændstoffer) og luftfart og jernbaner (om elektriske distributionssystemer);

21.påpeger, at mens elektriske og hybridelektriske fly rummer lovende muligheder for en mere bæredygtig fremtid for luftfarten, frembyder den nuværende generation af batterier betydelige udfordringer, primært med hensyn til vægt og energitæthed; bemærker, at disse begrænsninger har indflydelse på elektriske luftfartøjers rækkevidde, nyttelastkapacitet og generelle effektivitet;

22.minder om, at brugen af elektriske luftfartøjer indebærer strenge krav til batterier, hvor sikkerhed har forrang, men hvor der også stilles krav om, at de skal være lette, kompakte, hurtige at oplade og i stand til at levere den store energimængde, som er nødvendig i take off- og opstigningsfaserne; understreger, at sådanne højtydende batterier kræver kritiske råstoffer, som ofte ikke er tilgængelige i Europa; opfordrer luftfartsbranchen til at bidrage til industriens bestræbelser på at tilvejebringe en bæredygtig forsyningskæde;

23.minder om, at højdeforholdene, som er særegne for lufttransport, stiller særlige tekniske krav til batterier i forhold til andre transportformer;

24.fremhæver potentialet ved brintdreven luftfart baseret på brændselsceller, som er en alternativ form for elektrisk luftfart, navnlig hvad rækkevidde angår; understreger, at fortsatte forbedringer i batteri- og brændselscelleteknologi kombineret med mere energieffektivt flydesign kan muliggøre bedre miljøpræstationer; gentager, at blandt de største teknologiske udfordringer, som branchen står over for i øjeblikket, er batteriernes vægt og dimensioner, brændselscellernes, eldistributions- og varmesystemernes maksimale kapacitet, integration af flyskrog og forbedring af aerodynamikken;

25.understreger, at den øgede brug af batterier inden for luftfart vil kræve, at der straks etableres en EU-genanvendelsesindustri, der svarer til sektorens behov, med henblik på at undgå ny afhængighed af ikke-EU-lande;

26.minder om, at flyindustrien ikke blot er en vigtig katalysator for økonomisk aktivitet, men også er blandt EU's mest succesrige hightechindustrier; opfordrer Kommissionen til proaktive politikker for at støtte og udvikle industrien i tæt samarbejde med eksisterende fora såsom Det Rådgivende Udvalg for Luftfartsforskning (ACARE) og AZEA; opfordrer Kommissionen til at sikre, at de eksisterende EU-regler på området ikke modvirker hinanden eller forhindrer luftfartsindustrien i at udvikle sine dekarboniserings- og elektrificeringsprojekter;

27.mener, at der er behov for yderligere samordning mellem luftfarts- og forsvarsøkosystemet og energiøkosystemet for at styrke elektrisk luftfart; bemærker, at Kommissionen arbejder på særskilte omstillingsforløb for begge økosystemer; anerkender den afgørende betydning, som omstillingsforløb spiller for at sætte industrien i stand til effektivt at omsætte klimaambitioner til håndgribelige klimaforanstaltninger og derved bevare og skabe værdi for såvel vores samfund som vores planet og virksomhederne; er ikke desto mindre bekymret over de divergerende omstillingsforløb for de to økosystemer, især i betragtning af at begge skal etablere tilstrækkeligt stabile elforsyningsnet og sikre overkommelige priser på ren el, herunder til elektrificering af luftfartøjer; understreger i lyset heraf vigtigheden af en fælles strategi for elektriske luftfartøjer og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage proaktive skridt med hensyn til udarbejdelsen af en sådan strategi; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en fælles strukturel dialog mellem Generaldirektoratet for Mobilitet og Transport og Generaldirektoratet for Energi herom og til at afslutte den inden valget til Europa-Parlamentet i 2024, således at den kan bruges af den tiltrædende Kommission som reference for fremtidig regulering i 2024;

28.minder om, at AZEA blev oprettet på Kommissionens initiativ for at samle alle private og offentlige partnere på tværs af luftfartsøkosystemet og forberede ibrugtagningen af brintdrevne og elektriske luftfartøjer i den kommercielle luftfart; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med og støtte AZEA i at opbygge viden om eldreven luftfart; bemærker, at kvalifikationsakademierne under forordningen om nettonulindustri kunne anvendes i den forbindelse, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at promovere dem;

29.understreger den aktuelle mangel på kvalifikationer inden for elektroteknik og systemudvikling; påpeger, at EU's konkurrence for unge videnskabsfolk kan anvendes som referencepunkt for udvikling af en tematisk EU-konkurrence for unge talenter for alle industrielle økosystemer, heriblandt elektriske luftfartøjer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge bevidstheden om mulighederne for grønne karrierer inden for luftfart og at anspore til nationale projekter og EU-projekter herom;

30.glæder sig over Kommissionens hensigt om at skabe koordinerede udbud inden for rammerne af de eksisterende EU-instrumenter og lån fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) til støtte for det nye flagskibsprojekt om droneteknologi; opfordrer indtrængende EIB til at indføre og anvende skræddersyede finansieringsinstrumenter, som er udformet med henblik på at styrke den fremvoksende sektor for eldrevne luftfartøjer og tilgodese dens behov i anerkendelse af dens kapitalintensive karakter og særlige behov, og i erkendelse af at udrulningen af eVTOL-luftfartøjer også vil kræve investeringer i infrastruktur på jorden, herunder vertiports og ladeinfrastruktur;

31.er bekymret over, at det budget, der er afset til CAJU under Horisont Europa, langt fra modsvarer dets ambitionsniveau; minder om, at hvert projekt er kendetegnet ved en meget høj grad af innovation, og at støtten skal være forholdsmæssig og kontinuerlig under den nye flerårige finansielle ramme fra 2027 og frem; mener, at CAJU også bør tilskyndes til at beskæftige sig med elektrisk luftfart og at prioritere finansieringen af innovative projekter om nulemissionsluftfart såsom elektrisk og brintdreven luftfart; påpeger, at der er brug for ny finansiering for at passere teknologisk modenhedsniveau 6 for at bringe teknologier på markedet; glæder sig over den nylige meddelelse om Det Forenede Kongeriges optagelse som associeret land i Horisont Europa, noget som vil styrke vores fælles bestræbelser med hensyn til ren luftfart;

32.beklager, at der på trods af den betydelige indsats og det engagement, som luftfartssektoren kræver for at blive dekarboniseret, ikke eksisterer nogen særlig EU-luftfartsfond med det udtrykkelige formål at støtte luftfarten; opfordrer Kommissionen til at iværksætte særlige indkaldelser for at skaffe finansiering til projekter, som støtter elektrificering, og tiltag til at reducere luftfartens samlede påvirkning; minder om, at Innovationsfonden under ETS og brugen af CO2-differencekontrakter imidlertid er vigtige instrumenter til udrulning af de teknologier, som kan bane vejen for el- og brintdreven luftfart, og løfte dem op i industriel målestok; minder om direktiv (EU) 2023/959 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2023/959 af 10. maj 2023 om ændring af direktiv 2003/87/EF om et system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen og afgørelse (EU) 2015/1814 om oprettelse og drift af en markedsstabilitetsreserve i forbindelse med Unionens system for handel med kvoter for drivhusgasemissioner (EUT L 130 af 16.5.2023, s. 134)., som ændrede direktiv 2003/87/EF og udvidede rækken af projekter, som er berettiget til at modtage finansiering fra innovationsfonden, til at omfatte en bredere vifte af kulstoffrie produkter, processer og teknologier;

33.understreger nødvendigheden af at forbedre styringen af batteritemperatur og styringen af batteriopladning og -udskiftning samt at fremskynde udviklingen af sektoren for genanvendelse af batterier; opfordrer Kommissionen til at investere i forskning og udvikling af næste generation af faststofbatterier, der har dobbelt så meget energi som lithium-ion-batterier og ca. tre gange større lagringspotentiale; opfordrer derfor Kommissionen til gennem instrumenter som forordningen om nettonulindustri og den europæiske batterialliance at tilskynde til at mindske afhængigheden i batteriforsyningskæden og sikre tilstrækkelige forsyninger af kritiske råstoffer og derved reducere vores afhængighed af batterier udefra; tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til fortsat parallelt at udvikle strategiske partnerskaber inden for råstoffer til luftfarten med ligesindede tredjelande;

34.opfordrer Kommissionen til at sikre sammenhæng mellem udviklingen af elektrisk transport og mobilitet, den nødvendige infrastruktur og EU-politik, der sigter mod at øge den europæiske batteriproduktionskapacitet, herunder den nødvendige forsyning med de råstoffer og avancerede materialer, der kræves til batteriproduktion; opfordrer derfor Kommissionen til at revidere den strategiske handlingsplan for batterier, der forbinder de førnævnte aspekter og specifikt omfatter indførelsen af kvantificerede og tidsbegrænsede mål for batteriproduktion i EU; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til, i betragtning af ovenstående, i samarbejde med industrien at finde frem til potentielle synergier med vejtransportsektoren med henblik på at maksimere offentlige og private investeringer, navnlig i produktion og genanvendelse af batterier og brændselsceller;

35.opfordrer Kommissionen til at udarbejde en politikramme, der vil støtte udbredelsen af elektriske luftfartsteknologier såsom at kanalisere en del af indtægterne fra ETS-luftfart eller eventuelle afgifter på luftfart til CAJU i overensstemmelse med forslaget om energibeskatningsdirektivet Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51).;

36.opfordrer Kommissionen til at udarbejde en strategi for at sikre, at den nødvendige infrastruktur for elektrisk luftfart, herunder elproduktion, nettilslutning og ladeinfrastruktur, udrulles i forhold til udbredelsen af elektriske luftfartøjer; minder om, at de små mængder af grøn brint og manglen på infrastruktur kan forsinke ibrugtagningen af brindrevne luftfartøjer; tilskynder Kommissionen til at udvikle en målrettet strategi for brintproduktion og -lagring;

37.opfordrer EASA til at fortsætte arbejdet med at fastsætte certificeringsstandarder og -forløb, som kan gøre elektriske og hybridelektriske fly rentable, og som er i stand til at fremskynde markedslanceringen af sådanne fly væsentligt; opfordrer Kommissionen til at stille de nødvendige ressourcer, navnlig personale, til rådighed;

38.opfordrer Kommissionen til at udarbejde en europæisk strategi for en koordineret tilgang til udvikling, certificering og ibrugtagning af den nye generation af luftfartøjer, herunder eVTOL-luftfartøjer, for at øge bevidstheden blandt de europæiske borgere om fordelene ved dem og for at fremme private og offentlige investeringer, samtidig med at den teknologiske basis og førerskabet bevares i Europa; mener, at elektrisk luftfart rummer lovende muligheder for en mere bæredygtig fremtid for luftfarten, og at en fokuseret informationskampagne er afgørende for at øge offentlighedens bevidsthed om dens potentielle fordele og virkninger;

39.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.