1.glæder sig over tilpasningen af Interreg NEXT-programmerne til Interreg-programmerne, da dette har potentiale til at forenkle procedurerne, øge synergierne mellem programmerne og øge effektiviteten af europæiske investeringer; understreger imidlertid behovet for enklere procedurer både i evalueringsfasen og i gennemførelsen af projekterne med større fokus på de kvantificerbare resultater, hvor det er relevant, og den overordnede indvirkning på regionernes udvikling og borgernes liv;

2.understreger, at lokale og regionale myndigheder spiller en vigtig rolle for grænseoverskridende samarbejde med nabolande med deres viden om den geografiske, kulturelle, sproglige og sociale situation, muligheder, begrænsninger og fælles udfordringer;

3.fremhæver vigtigheden af grænseoverskridende projekter, herunder mellemfolkelige projekter, med hensyn til at føre mennesker sammen og på den måde bane vejen for nye muligheder for bæredygtig lokal udvikling og grænseoverskridende samarbejde; understreger vigtigheden af grænseoverskridende investeringer til at styrke innovation, teknologioverførsel, fælles løsninger og synergier mellem de forskellige programmer og på den måde øge den territoriale samhørighed ud over de administrative grænser og styrke solidaritet;

4.understreger, at tildelingen i perioden 2021-2027 langtfra er optimal, og understreger derfor betydningen af en finansiel styrkelse af disse programmer; glæder sig over, at tredjelande i højere grad er ansvarlige for inddrivelser fra støttemodtagere i den private sektor; fremhæver vigtigheden af retsstatsprincippet og lige vilkår for alle støttemodtagere, hvad enten de er offentlige eller private, og understreger behovet for at tilskynde til inddragelse af private investorer sideløbende med offentlige investeringer i bæredygtig udvikling af grænseregioner og tredjelande ved at stille flere midler til rådighed;

5.glæder sig over forvaltningsmyndighedernes mulighed for at fremsende data elektronisk til Kommissionen, men påpeger samtidig, at hyppigere dataoverførsel ikke bør føre til, at bureaukratiseringen øges; understreger derfor vigtigheden af interoperable systemer, der vil kunne sende data automatisk til en fælles database, og opfordrer Kommissionen til at videreudvikle samarbejdet med tredjelande i denne sektor;

6.udtrykker bekymring over, at store infrastrukturprojekter ikke længere vil skulle godkendes af Kommissionen;

7.glæder sig over fjernelsen af grænsen for EU-finansiering til store infrastrukturprojekter og mener, at bæredygtig infrastrukturudvikling bidrager til socioøkonomisk vækst i grænseregioner; understreger desuden nødvendigheden af at inddrage den offentlige og den private sektor, hvilket kan føre til yderligere innovation og udvikling af infrastrukturer, der er relateret til energisektoren, transport, kommunikation og digitalisering;

8.påpeger, at de store udfordringer, som EU står over for, også kan imødegås ved at fremme grænseoverskridende samarbejde mellem naboregioner (f.eks. en bæredygtig fremtid for Middelhavet, Sortehavet, Østersøen og andre havområder; en bæredygtig fremtid for Alperne, Pyrenæerne, Karpaterne og andre bjergkæder, en bæredygtig fremtid for de store flodbækkener på Rhinen, Donau, Maas osv.);

9.understreger, at grænseoverskridende samarbejde er et vigtigt skridt i EU's førtiltrædelsesprocesser, som tilskynder kandidatlande til at udveksle erfaringer og at lære, hvordan EU fungerer indefra; fremhæver, at dette hjælper med få EU-initiativer og -målsætninger tættere på kandidatlande, udveksle erfaringer og begynde den økonomiske og sociale konvergensproces; understreger, at kandidatlande, der har deltaget i grænseoverskridende samarbejde, allerede på tidspunktet for EU-tiltrædelsen vil være fortrolige med EU-programmer og -projekter;

10.fremhæver den afgørende rolle, som grænseoverskridende samarbejde spiller for bæredygtig forvaltning af naturressourcer og udfordringer i forbindelse med klimaændringer, herunder naturkatastrofer, miljø, biodiversitet og fødevaresikkerhed samt økosystemer i grænseområder; understreger i den henseende vigtigheden af forebyggelse og af at udarbejde lokale og regionale planer for foranstaltninger til tilpasning til klimaforandringer på tværs af landegrænser; fremhæver behovet for at øge indsatsen for at bekæmpe klimaforandringer og forbedre afbødningen af klimaforandringer og navnlig i disse regioner for at foretage en tilpasning til EU's klimamål;

11.understreger potentialet i grænseoverskridende samarbejde, navnlig i mere tyndt befolkede grænseområder, på områder som vedvarende energi og den cirkulære økonomi, og opfordrer til, at der gøres bedre brug af de eksisterende muligheder for at udvikle en bæredygtig økonomi og skabe kvalitetsjob;

12.glæder sig over suspensionen af det grænseoverskridende samarbejde med Rusland og Belarus som en konsekvens af Ruslands angrebskrig mod Ukraine samt omdirigeringen af midler til Ukraine og Republikken Moldova, hvilket har ændret den europæiske sikkerhedsarkitektur grundlæggende; understreger derfor behovet for samarbejde om sikkerhedspolitik for at nå de fælles mål om pålidelig kollektiv afskrækkelse og forsvar inden for rammerne af det grænseoverskridende samarbejde;

13.påpeger den vanskelige situation for regioner, der deler en grænse med Rusland og Belarus efter suspenderingen af grænseoverskridende samarbejde med disse lande, og opfordrer Kommissionen til at arbejde tæt sammen med de berørte medlemsstater om at finde holdbare løsninger til at tackle de sociale og økonomiske udfordringer i disse regioner;

14.opfordrer til, at midler fra grænseoverskridende programmer anvendes til udvikling af bæredygtig transportinfrastruktur, herunder opførelse af jernbaneforbindelser og lagerfaciliteter nær EU's grænser til Ukraine og Republikken Moldova, med henblik på at strømline strømmen af varer og korn for at sikre den globale fødevaresikkerhed, bidrage til at fremme udviklingen af en bæredygtig økonomi for begge lande og hjælpe medlemsstater i frontlinjen samt Moldova og Ukraine med at imødegå disse udfordringer;

15.anerkender betydningen af at fremme lokal og regional kultur og bevarelse af kulturarven og uddannelsesmæssig og økonomisk udveksling mellem grænseregioner med henblik på at styrke den gensidige forståelse af naboernes skikke og skabe store incitamenter til flersproget uddannelse; understreger betydningen af inklusiv uddannelse med hensyn til demokratiske værdier og behovet for at støtte bedre kvalitet på dette område;

16.opfordrer til støtte til mere bæredygtige infrastrukturprojekter, der bidrager til at forbedre konnektiviteten i grænseoverskridende regioner, øge mobiliteten i og mellem disse regioner og forbedre livskvaliteten og mulighederne for indbyggerne i regionerne samt projekter, der imødekommer behovet for infrastruktur;

17.anerkender de enorme bestræbelser, som de nationale regeringer, regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet i EU's medlemsstater, der er beliggende omkring Ukraine, har udfoldet, og Republikken Moldovas indsats for at indkvartere forflyttede ukrainere og håndtere udfordringerne i forbindelse med den russiske angrebskrig, herunder spørgsmålet om korn fra Ukraine og den manglende transportinfrastruktur; opfordrer i denne henseende til, at der ydes passende støtte, herunder via grænseoverskridende samarbejdsprogrammer for at imødekomme nye behov;

18.understreger, at selv om Republikken Moldova ikke er i åben krig med Rusland, har landet også konfliktområder, der er støttet af Rusland, og det har modtaget et stort antal ukrainske flygtninge, og understreger også, at Moldovas økonomiske og sociale situation i høj grad blev påvirket af ophøret af landets handelsforbindelser med Rusland; understreger derfor, at solide investeringer og et åbent marked er yderst nødvendige, og at fælles projekter er mere end velkomne på alle økonomiske og sociale områder;

19.er forfærdet over tabet af menneskeliv og ødelæggelsen af boliger og infrastruktur i Ukraine; understreger den aktive rolle, som grænseoverskridende samarbejdsprogrammer og det nye europæiske Bauhaus bør spille for en bæredygtig genopbygning efter krigen, og understreger det presserende behov for at støtte lokale og regionale myndigheder i Ukraine og samtidig fortsætte med at hjælpe naboregionerne og tilskynde til øget samarbejde;

20.glæder sig over initiativet til at medtage Ukraine i Urbact-programmet for europæisk territorialt samarbejde og Ukraines og Republikken Moldovas tiltrædelse som observatørmedlemmer i det europæiske observationsnetværk for territorial udvikling og samhørighed (ESPON);

21.beklager Ruslands anvendelse af energikilder som et middel til at udøve politisk og økonomisk pres; opfordrer til snarest at undersøge økonomisk samarbejde med Rusland i energisektorerne i nogle medlemsstater samtidig med, at der træffes yderligere foranstaltninger til at styrke vedvarende energikilder og energieffektiviteten for at mindske afhængigheden af Rusland i de medlemsstater, der i markant grad har indskrænket samarbejdet med den angribende part og er blevet ramt af sanktionerne, herunder nabolande;

22.beklager dybt Ruslands øgede indflydelse i nabolandene, navnlig gennem manipulation og misinformering både i klassiske medier og på sociale medier, og understreger vigtigheden af at øge samarbejdet med disse lande, navnlig på undervisnings- og kulturområder, for at holde borgerne informeret og oplyst om de demokratiske værdier;

23.understreger betydningen af at yde øget finansiel støtte til programmet i betragtning af de sikkerhedsmæssige udfordringer i Sortehavet som følge af russiske angreb og blokaden af søhavne og havne ved Donau, som har til formål at forhindre kornforsendelser, der er afgørende for Ukraines økonomi; fremhæver den sikkerhedstrussel, som disse angreb udgør for medlemsstater, der grænser op til Ukraine;

24.fremhæver potentialet i Sortehavsenergikilder, som også er i stand til at bidrage til en bæredygtig energifremtid i EU; understreger, at vedvarende energiressourcer på trods af deres potentiale i vid udstrækning forbliver uudnyttet;

25.mener, at Interreg NEXT Sortehavsområdet bør fremme en bæredygtig økonomisk udvikling og en effektiv forvaltning af fælles ressourcer;

26.understreger vigtigheden af at udvikle bæredygtig turisme i Sortehavets kystregioner og slår til lyd for, at alle involverede aktører anlægger en ansvarlig tilgang til miljøbeskyttelse;

27.opfordrer til et stærkt fokus på Sortehavet, styrkelse af det regionale samarbejde for at tackle sikkerhedsspørgsmål, herunder dem, der vedrører regionale konflikter og energisikkerhed, og til at tilskynde til projekter til opgradering af havne og tilhørende infrastruktur og øge deres forbindelser til eksisterende transportknudepunkter; opfordrer derfor navnlig til, at de forbindes med TEN-T-korridorerne;

28.insisterer på, at der bør vedtages en sammenhængende strategi for Sortehavsområdet, og at der bør udvikles synergier med Donauprogrammet 2021-2027;

29.understreger betydningen af stærke økonomiske og sociale partnerskaber med tredjelande fra Middelhavsområdet; glæder sig over, at antallet af lande, der deltager i Interreg Euro-MED-programmerne 2021-2027, er stigende;

30.anmoder om en mere koordineret og effektiv anvendelse af eksisterende midler inden for rammerne af de nuværende sociale, klima- og miljømæssige regler for at øge Middelhavsområdets konkurrenceevne og samtidig fremme potentialet for vedvarende energi på land og offshore;

31.mener, at grænseoverskridende programmer skal spille en aktiv rolle i håndteringen af fælles sikkerhedsudfordringer og sigte mod at opnå regional stabilitet;

32.opfordrer til, at migrationsstrømmene forvaltes, og at ulovlig migration og menneskehandel bekæmpes, herunder ved at finansiere projekter, der har til formål at modtage, pleje og tilbyde uddannelse til migranter for at hjælpe dem med at imødegå udfordringerne i forbindelse med et konkurrencedygtigt økonomisk miljø og bedre forstå og respektere europæiske værdier, samtidig med at inklusiviteten fremmes på begge sider af Middelhavet;

33.anerkender den afgørende rolle, som forskning og innovation spiller for forebyggelse af naturkatastrofer, bæredygtig vandforvaltning og CO2-reduktion, og understreger behovet for at prioritere de projekter, der har kvantificerbare målsætninger om både de økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

34.understreger, at vedvarende energiressourcer på trods af deres potentiale i vid udstrækning forbliver uudnyttet, og dette potentiale bør stimuleres, herunder ved også at involvere SMV'er og mid cap-virksomheder;

35.ser med tilfredshed på WestMed-havområdestrategien i det vestlige Middelhav og Interreg-programmer såsom MARITTIMO som gode eksempler på direkte og diversificeret samarbejde, herunder på regionalt plan, med fælles mål;

36.glæder sig over fremskridtene med den makroregionale strategi for Adriaterhavet og Det Joniske Hav (EUSAIR), som har mobiliseret medlemslandene og deres regioner, tredjelande og deres lokale myndigheder; betragter EUSAIR som et vellykket eksempel, hvori Unionen har vist sig at være en drivkraft og vektor for åbenhed; fastholder, at de selvsamme principper og en tilsvarende fælles tilgang bør anvendes på Middelhavets øvrige områder;

37.opfordrer Det Europæiske Råd til at anmode Kommissionen om at forelægge en detaljeret makroregional strategi for Middelhavsområdet under hensyntagen til dens nye dagsorden for Middelhavsområdet, navnlig afsnit 5 ("Grøn omstilling: modstandsdygtighed over for klimaændringer, energi og miljø ") og til vedtagelse heraf; beklager den fortsatte forringelse af miljøet i hele Middelhavsområdet, tabet af biodiversitet og stigningen i luft- og havforureningen, navnlig med plastaffald og husholdningsaffald, og opfordrer til, at disse undgås, begrænses og forvaltes ved at fremme den cirkulære økonomi;

38.bemærker, at eksistensen af forskellige retlige og institutionelle rammer skaber yderligere hindringer for projektgennemførelsen og derfor gør gennemførelsen af projekter til en udfordring; gør opmærksom på, at de administrative procedurer kan være komplekse og tidskrævende, hvilket kan afholde de lokale og regionale myndigheder fra at deltage i det territoriale samarbejde; opfordrer Kommissionen til at hjælpe med at forenkle disse procedurer ved at gøre dem mere tilgængelige og gennemsigtige;

39.bemærker, at sprogbarrierer og kulturelle forskelle vanskeliggør kommunikationen og kan føre til administrative byrder, som bør overvindes ved hjælp af passende foranstaltninger;

40.understreger, at der er forskelle mellem staterne, når det gælder myndighedernes kompetencer, samt ændringer i de regionale myndigheder, hvilket kan medføre forsinkelser; mener, at der er behov for at styrke dialogen mellem de lokale myndigheder og fremme civilsamfundets deltagelse i de territoriale samarbejdsprojekter samt inddrage ikkestatslige organisationer, sociale virksomheder og andre aktører;

41.understreger nødvendigheden af at udvikle udveksling på lang sigt og iværksætterbaserede samarbejdsprogrammer mellem institutioner og virksomheder i grænseregioner for at fremme holdbar økonomisk udvikling og af at forbedre administrativ koordinering mellem deltagende stater ved at videreudvikle, omorganisere eller, hvor det er relevant, oprette bæredygtige funktionelle strukturer for grænseoverskridende samarbejde og netværk;

42.understreger vigtigheden af at etablere et system for interkulturel udveksling på kort og mellemlang sigt, fremme indlæring af fælles sprog, fremme en dybere forståelse af regionale kulturer og fremme samarbejde mellem lokalsamfund i grænseområder og fremhæver, at dette system desuden bør omfatte iværksætterrelaterede og administrative aspekter for at stimulere økonomisk og administrativ udvikling;

43.fastslår behovet for at tilpasse programmerne til de enkelte deltagende landes/regioners individuelle behov og særlige forhold; opfordrer til yderligere bestræbelser i denne henseende;

44.bemærker, at covid-19-pandemien har haft en negativ indvirkning på grænseregioner og har påvirket gennemførelsen af de nuværende programmer og projekter;

45.påpeger, at manglen på transportinfrastruktur og -net i tilstrækkeligt omfang, navnlig når det gælder hav- og øområders grænseoverskridende samarbejde, hæmmer handel og mobilitet samt vanskeliggør samarbejde;

46.peger på de særlige udfordringer for maritime grænser og behovet for at anerkende dem som specifikke grænser med egne behov, navnlig som følge af sprog- og kulturforskelle, administrative og juridiske byrder, socioøkonomiske forskelle og miljømæssige udfordringer;

47.understreger, at grænseoverskridende samarbejde med nabolande i lyset af de mange kriser og konflikter kræver investeringer i landes og samfunds modstandsdygtighed, og at partnerskabsprioriteter bør bidrage til i væsentlig grad at forbedre levevilkårene på begge sider af grænsen, herunder ved at sikre inklusiv bæredygtig udvikling, social retfærdighed, beskæftigelsesmuligheder og økonomisk velstand;

48.mener, at grænseoverskridende samarbejde kan bidrage væsentligt til at styrke det lokale og regionale demokrati og partnerlandenes administrative kapacitet; fremhæver betydningen af den europæiske gruppe for territorialt samarbejde (EGTC med hensyn til at lette og fremme territorialt samarbejde, navnlig med hensyn til forvaltning af grænseoverskridende transporttjenester og hospitaler, gennemførelse og forvaltning af grænseoverskridende udviklingsprojekter og udveksling af viden og bedste praksis;

49.fremhæver vigtigheden af, at EU's grænseoverskridende programmer omfatter kultur som en vigtig indikator for regional udvikling, navnlig i grænseområder, hvor mennesker, der lever på begge sider af grænsen har samme kulturelle og sproglige baggrund, for at sikre levende regioner og gøre dem mere attraktive, for at øge kulturel udveksling og for at fremme mangfoldighed og solidaritet ud over EU's grænser;

50.fremhæver, at programmerne giver mulighed for en dybdegående dialog med en række interessenter, herunder repræsentanter for civilsamfundet, lokale og regionale myndigheder, den akademiske verden, borgerne, NGO'er og den private sektor; understreger navnlig den betydning, som grænseoverskridende programmer har for EU-kandidatlandene, da de giver lokale og nationale myndigheder mulighed for at gøre sig bekendt med EU-retten;

51.bemærker, at grænseoverskridende samarbejde kan bidrage yderligere til at mindske regionale forskelle, fremme økonomisk og social udvikling, integration af kønsaspektet, beskæftigelse, handel og territorial samhørighed og forbedre menneskers mobilitet og konnektiviteten i regionerne;

52.understreger vigtigheden af grænseoverskridende samarbejde om digitalisering og understreger behovet for fælles projekter om digital infrastruktur, navnlig i offentlige tilbud, for at skabe en sammenhængende og effektiv offentlig sektor med fokus på alles behov;

53.understreger, at EU og medlemsstaterne bør samarbejde tættere med nabolandene med hensyn til sundhedsbehandling og beredskabstjenester og bør styrke SMV'ers og mid cap-virksomheders evne til at drive virksomhed på tværs af landegrænser;

54.understreger betydningen af netværkssamarbejde og benchmarking for at fjerne hindringer for grænseoverskridende samarbejde og bemærker, at dette bør muliggøre en bedre anvendelse af værktøjer såsom EGTS'er, instrumentet for integrerede territoriale investeringer og strategien for lokaludvikling styret af lokalsamfundet;

55.understreger den afgørende rolle, som investeringer i offentlige tilbud af høj kvalitet har for opbygning af social robusthed og for at overkomme økonomiske, sundhedsmæssige og samfundsmæssige kriser;

56.glæder sig over den britiske regerings fortsatte engagement i PEACE-programmet, som spiller en central rolle for samarbejdet mellem grænseregionerne i Irland og Nordirland;

57.understreger den uundværlige rolle, som spilles af PEACE PLUS-programmet for at bevare gode nabolandsrelationer i regionerne og sikre deres socioøkonomiske udvikling;

58.anbefaler større komplementaritet mellem projekter og understreger behovet for synergier med andre EU-finansieringsinstrumenter, der har samme geografiske og tematiske dækning, for at undgå dobbeltfinansiering; lægger vægt på nødvendigheden af, at de målrettede programmer i programmeringsperioden 2021-2027 klart fastlægger de behov og prioriteter, der er fælles for regioner langs EU's ydre grænser, og supplerer øvrige EU-finansierede initiativer, og ikke overlapper dem;

59.mener, at den rolle, som EU's makroregionale strategier spiller med hensyn til at tackle udfordringer i forbindelse med grænseregioner, bør styrkes yderligere;

60.anbefaler med hensyn til grænseoverskridende forvaltning, at der udvikles en fuldt integreret infrastrukturstrategi (for vej-, tog- og søtransport), der tager højde for grænseregionen som helhed; understreger vigtigheden af at udvikle mere bæredygtige mobilitetsløsninger i grænseområder, herunder gennem TEN-T-politikken; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme intelligent mobilitet;

61.anbefaler, at EU's finansielle instrumenter med social og økonomisk merværdi fremmes med henblik på at øge bevidstheden om fordelene ved Europa;

62.opfordrer Kommissionen til at mindske den bureaukratiske byrde, forenkle procedurerne betydeligt og mindske de hindringer, der er forbundet med forskellig lovgivning; insisterer på, at dette bør gøre det muligt at opfylde de reelle behov i grænseområder; understreger, at en bæredygtig og inklusiv udvikling kræver en indsats på alle planer; anerkender udtrykkeligt betydningen af, at man er opmærksom på landdistrikterne i grænseoverskridende regioner, da de er særligt berørte af demografiske udfordringer;

63.opfordrer til bedre koordinering, dialog og yderligere udveksling af bedste praksis mellem regioner og stater, f.eks. gennem en platform som INTERREG Europe; opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet i denne henseende og opfordrer medlemsstaterne til at give de lokale og regionale myndigheder de værktøjer og ressourcer, de har brug for til at fremme et ambitiøst grænseoverskridende samarbejde; påpeger, at offentlige undervisnings- og kulturtilbud bør være åbne, tilgængelige og økonomisk overkommelige for borgere på begge sider af grænserne;

64.understreger, at regionale og lokale myndigheder samt repræsentanter for civilsamfundet og den private sektor i overensstemmelse med partnerskabsprincippet i videst muligt omfang bør inddrages i forberedelsen og gennemførelsen af projekter fra starten; opfordrer Kommissionen til at overveje at yde teknisk støtte til lokale og regionale myndigheder i nabolandene for at hjælpe dem med at udvikle og gennemføre territoriale samarbejdsprojekter; opfordrer til, at der udarbejdes retningslinjer i denne henseende;

65.opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at integrere verdensmålene for bæredygtig udvikling i fremtidige handlingsplaner for grænseoverskridende samarbejde, så intet sted og ingen lades i stikken;

66.opfordrer Kommissionen til at fremme samarbejde med partnerstater for at fremme grænseoverskridende samarbejde og, hvor det er nødvendigt, at yde viden for at hjælpe modstående myndigheder i partnerlande og styrke information, der gives til dem vedrørende procedurerne for at få adgang til EU-midlerne og betingelserne herfor;

67.opfordrer til, at det overordnede budget til grænseoverskridende territorialt samarbejde øges;

68.mener, at oprettelsen af grænseoverskridende lokale statslige råd, som f.eks. det, der er etableret mellem Rumænien og Moldova til at hjælpe med at udarbejde fælles projekter af gensidig interesse, kan være et eksempel til efterfølgelse;

69.tilskynder til bestræbelser på at bringe partnerlandene tættere på EU, stimulere interne reformer og kapacitetsopbygning på lokalt og regionalt plan og fremme lokalt demokrati, flerniveaustyring og decentraliseret samarbejde, herunder gennem samarbejde inden for EuroNest og Konferencen af Regionale og Lokale Myndigheder i Østpartnerskabet (CORLEAP) for de østlige nabolande og Den Regionale og Lokale Euro-Middelhavsforsamling (ARLEM) og Den Parlamentariske Forsamling for Middelhavsunionen for de sydlige nabolande;

70.understreger behovet for at intensivere bestræbelserne og afsætte større ressourcer til grænseoverskridende projekter med fokus på udvikling af IT-infrastruktur og udvidelse af adgangen til bredbåndsnetværk for at støtte det økonomiske og sociale samarbejde mellem grænseregioner; fremhæver den centrale rolle, som teknologi og de innovationer, der følger af kunstig intelligens kan spille i styrkelsen af forbindelser, fremme af bæredygtig udvikling og forbedring og forenkling af administrative procedurer;

71.understreger vigtigheden af at finde og undgå projektoverlapninger og unødvendige udgifter mellem forskellige EU-programmer og -initiativer;

72.anbefaler at foretage periodiske evalueringer af grænseoverskridende samarbejdsprojekter for at sikre effektiv brug af finansielle EU-ressourcer;

73.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og medlemsstaternes nationale og regionale parlamenter.