P9_TA(2024)0022Fremme af friheden til videnskabelig forskning i EUEuropa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2024 med henstillinger til Kommissionen om fremme af friheden til videnskabelig forskning i EU (2023/2184(INL))Europa-Parlamentet,

–der henviser til artikel 49, 56 og 179, stk. 1, og artikel 225 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til artikel 12 og 13 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–der henviser til Bonnerklæringen om frihed til videnskabelig forskning, der blev vedtaget på ministerkonferencen om det europæiske forskningsrum den 20. oktober 2020 i Bonn ("Bonnerklæringen"),

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Et nyt EFR for forskning og innovation",

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 om den globale tilgang til forskning og innovation med titlen "Europas strategi for internationalt samarbejde i en verden i forandring",

–der henviser til den politiske dagsorden for det europæiske forskningsrum, tiltag 6,

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati,

–der henviser til betragtning 72 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 af 28. april 2021 om oprettelse af Horisont Europa – rammeprogrammet for forskning og innovation – og om reglerne for deltagelse og formidling og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1290/2013 og (EU) nr. 1291/2013 (EUT L 170 af 12.5.2021, s. 1).,

–der henviser til evalueringen af den europæiske merværdi fra 2023 vedrørende fremme af friheden til videnskabelig forskning, der blev forelagt for Udvalget om Industri, Forskning og Energi den 18. september 2023 af Enheden for Europæisk Merværdi,

–der henviser til ministerkommunikéet fra Rom af 19. november 2020 fra de europæiske ministre med ansvar for videregående uddannelse inden for rammerne af det europæiske område for videregående uddannelse, navnlig bilag I om akademisk frihed,

–der henviser til SFIC's udtalelse om gennemførelsen af Bonnerklæringen i internationalt samarbejde om forskning og innovation (ERAC-SFIC 1356/21) (2021),

–der henviser til UNESCO's henstilling om videnskab og forskere (2017),

–der henviser til henstillingen om status for universitetslærere (Status of Higher Education Teaching Personnel), som blev vedtaget af Generalkonferencen på den 29. samling fra den 21. oktober til den 12. november 1997 i De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO),

–der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder,

–der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–der henviser til forretningsordenens artikel 47 og 54,

–der henviser til henstillingerne fra Strategisk Forum for Internationalt V&T-Samarbejde,

–der henviser til betænkningen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A9-0393/2023),

A.der henviser til, at friheden til videnskabelig forskning, som er et væsentligt element i demokratiet og en af de grundlæggende dele af den akademiske frihed, er under pres i Unionen og gradvist udhules STOA-undersøgelse: State of play of academic freedom in the EU member states: Overview of de facto trends and developments., hvilket illustreres af, at alle medlemsstater opnåede en score på over 0,85 på indekset for akademisk frihed (Academic Freedom Index) i 2008, men at nogle medlemsstater i 2022 er faldet betydeligt, idet den laveste score for 2022 var 0,34;

B.der henviser til, at begrænsninger af friheden til videnskabelig forskning har negative konsekvenser for Unionens økonomi ved at kvæle innovation, bremse videnskabelige fremskridt og mindske Europas globale konkurrenceevne;

C.der henviser til, at udhuling af friheden til videnskabelig forskning bidrager til hjerneflugt af topforskere, selvcensur blandt akademikere, mindre kritisk analyse af sociale og politiske spørgsmål, mindre tværfagligt samarbejde og mindre offentlig debat;

D.der henviser til, at jobusikkerhed påvirker muligheden for fuldt ud at nyde friheden til videnskabelig forskning; der henviser til, at tusindvis af forskere arbejder med tidsbegrænset projektfinansiering, enten gennem individuelle forskningsstipendier eller forskningsstipendier til projekter, gennem tidsbegrænsede ansættelseskontrakter eller specifikke opgaver som selvstændige og har dårlig jobsikkerhed og -beskyttelse;

E.der henviser til, at Bonnerklæringen indeholder en definition af friheden til videnskabelig forskning og anerkender både regeringers og forskningsorganisationers ansvar for at fremme friheden til videnskabelig forskning;

F.der henviser til, at forsvaret af friheden til videnskabelig forskning sikrer, at videnskabelig forskning bidrager til almenhedens interesse og til udvikling og forbedring af folks levevilkår;

G.der henviser til, at Bonnerklæringen mangler gennemførelsesinstrumenter på europæisk plan;

H.der henviser til, at der findes en solid retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vedrørende akademisk frihed, herunder frihed til videnskabelig forskning, som fastsætter en række retlige standarder og principper for beskyttelse og fremme af akademisk frihed;

I.der henviser til, at Domstolen i sin dom af 6. oktober 2020 i sag C-66/18 Domstolens dom af 6. oktober 2020, Kommissionen mod Ungarn, sag C-66/18, ECLI:EU:C:2020:792. fastslog, at den ungarske lov om national videregående uddannelse fratog de berørte organisationer den organisationsstruktur, der er nødvendig for at udføre deres akademiske forskning, hvilket illustrerer udhulingen af den akademiske frihed i Ungarn;

J.der henviser til, at specifikke EU-retsakter begrænser friheden til videnskabelig forskning ved at underlægge den akademiske sektor ordninger, der primært er udformet til regulering af det indre marked;

K.der henviser til, at Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, forud for sin godkendelse i Parlamentet, i de politiske retningslinjer for den næste Kommission 2019-2024 forpligtede sig til at støtte en initiativret for Parlamentet og imødekomme initiativer med en lovgivningsmæssig retsakt, når Parlamentet vedtager beslutninger med anmodning om, at Kommissionen fremsætter lovforslag;

1. bekræfter på ny Unionens tilsagn om at værne om de grundlæggende rettigheder, herunder retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, akademisk frihed samt frihed til videnskabelig forskning i alle videnskabelige discipliner og kunst som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

2.anerkender den grundlæggende betydning af friheden til videnskabelig forskning med hensyn til at fremme vores viden om naturlige og sociale fænomener og derigennem bidrage til at fremme innovation, samfundsmæssige fremskridt og EU-borgernes generelle trivsel, både i og uden for Unionen, og minder om, at frihed til videnskabelig forskning er en universel ret og et offentligt gode, der skal anvendes på alle videnskabelige discipliner; understreger, at frihed til videnskabelig forskning i den globale konkurrence om forskning, udvikling og innovation er en forudsætning for at tiltrække talenter med konkurrencedygtige nye idéer; beklager i den forbindelse, at Bonnerklæringen mangler konkret gennemførelse på europæisk plan;

3.anerkender den omfattende virkning, som usikkerhed har på friheden til videnskabelig forskning, og at der fortsat hersker usikkerhed i sektoren; forsvarer forskeres arbejdstagerrettigheder, fremme af deres karriere, stabile ansættelseskontrakter og adgang til omfattende sociale beskyttelsessystemer; mener, at forskere bør have kvalitetsjob, anstændige arbejdsvilkår, anstændige lønninger og sunde arbejdspladser, herunder en god balance mellem arbejdsliv og privatliv;

4.fremhæver, at lige muligheder, navnlig dem, der fremmes af ligestilling mellem kønnene, er afgørende for at fremme friheden til videnskabelig forskning og for at sikre, at løsninger på forskellige udfordringer med hensyn til at fremme bæredygtig og retfærdig udvikling omfatter forskellige perspektiver;

5.understreger den særligt usikre situation for forskere, der er på et tidligt trin i deres karriere, og at der for at øge antallet af forskere tidligt i karrieren bør skabes klarere og mere strukturerede karrieremuligheder; understreger, at dette også bør sikres ved at fremme gennemsigtige ansættelsesprocedurer uden forudindtagethed og ved at sikre passende socialsikringsdækning for alle forskere, herunder ph.d.-studerende, der er beskæftiget med lønnet forskning;

6.bemærker, at det er de videnskabelige forskningsinstitutioners ledelsesorganer, der fastsætter disse institutioners videnskabelige forskningsprioriteter; anerkender, at tilfælde af forringelse af demokratiet i videnskabelige forskningsorganisationer undergraver friheden til videnskabelig forskning; understreger derfor betydningen af akademisk handlefrihed, som bør omfatte forskeres ret til at få indflydelse på forvaltningen af deres videnskabelige institution, herunder arbejdsvilkårene på institutionen; understreger, at forskere har ret til alle de rettigheder, der er fastsat i artikel 12 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder;

7.mener, at videnskabelige forskningsorganisationer med fuld respekt for deres institutionelle autonomi bør tilskyndes til at indgå i internationalt samarbejde for at styrke bilaterale og multilaterale forbindelser med henblik på yderligere at udvikle et stærk forskningsdiplomati, der omhandler friheden til videnskabelig forskning og mulige konsekvenser i tilfælde af overtrædelser;

8.insisterer på, at Unionen bør være et sikkert tilflugtssted for alle udsatte forskere og bør oprette en europæisk stipendieordning for udsatte forskere, der yder finansiel støtte til nødophold for udsatte forskere i europæiske forskningsorganisationer; mener, at denne ordning også bør være en solidaritetsmekanisme til støtte for europæiske forskere, der udsættes for krænkelser af deres frihed til videnskabelig forskning;

9.anerkender i overensstemmelse med Bonnerklæringen, at friheden til videnskabelig forskning står for åbenhed, udveksling, ekspertise, internationalisme, mangfoldighed, lighed, integritet, nysgerrighed, ansvarlighed og refleksion, og at det derfor er grundpille i ethvert demokrati;

10.noterer sig definitionen af frihed til videnskabelig forskning i punkt 2 i bilag II til Kommissionens forslag af 13. juli 2023 til Rådets henstilling om en europæisk ramme COM(2023)0436. for at tiltrække og fastholde forsknings-, innovations- og iværksættertalenter i Europa;

11.mener, at friheden til videnskabelig forskning skal ledsages af et ansvar for overholdelse af de højeste etiske standarder og den højeste etiske integritet inden for videnskabelig forskning og bør fremme åben videnskab; understreger, at videnskabelig forsknings integritet kræver gennemsigtighed i finansieringen, og at friheden til videnskabelig forskning giver samfundet et ansvar for at sikre denne gennemsigtighed; støtter derfor kraftigt den almindelige praksis med gennemsigtig kommunikation om finansieringskilder til forskningsaktiviteter og opfordrer den videnskabelige sektor til at værne om denne praksis;

12.understreger den afgørende rolle, som en korrekt udformet og velgennemført befordrende ramme spiller for effektivt at beskytte og fremme videnskabelig forskning i hele Unionen, idet der tages størst muligt hensyn til tilgængelig offentlig støtte til at lette produktion, deling og spredning af viden som et offentligt gode og for at undgå enhver risiko for indblanding i eller underminering af den videnskabelige forsknings uafhængighed;

13.insisterer på relevansen af åben viden for at sikre frihed til videnskabelig forskning; opfordrer til effektiv og gennemsigtig skabelse af viden uden kunstige hindringer for adgangen til og formidlingen af information; skønner, at udveksling af resultater af videnskabelig forskning til ikkekommercielle formål skal beskyttes af EU-lovgivning og fremmes aktivt; understreger, at offentligt finansierede videnskabelige resultater skal offentliggøres i akademiske tidsskrifter med fri adgang, og at resultaterne skal være lettilgængelige for alle;

14.er bekymret over de seneste tilbageskridt med hensyn til denne grundlæggende rettighed i Unionen, som er afgørende for politisk frihed og samfundsmæssig deltagelse og truer med at underminere udviklingen af et velfungerende og konkurrencedygtigt europæisk forskningsrum (EFR);

15.bemærker, at Kommissionens meddelelse af 30. september 2020 med titlen "Et nyt EFR for forskning og innovation" bekræfter, at fuldførelsen af EFR kræver fuld respekt for friheden til videnskabelig forskning, som omfatter, men ikke er begrænset til, ikkeindblanding i forskningsdagsordener, institutionel autonomi og tilstrækkelig finansiering samt de nødvendige midler til formidling af forskningsresultater;

16.er dybt bekymret over, at Kommissionen trods sine stærke ord i denne meddelelse ikke udnytter sin retlige beføjelse til at beskytte denne frihed i Unionen; bekræfter på ny Unionens tilsagn om at værne om de grundlæggende rettigheder, herunder retten til tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed, akademisk frihed samt frihed til videnskabelig forskning og kunst som nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; er dybt bekymret over, at forskningsfriheden er under pres for at overholde moralske og politiske forbehold;

17.opfordrer indtrængende Kommissionen til at gøre alt, hvad den kan til at beskytte og fremme friheden til videnskabelig forskning i Unionen, og til at sikre, at forskningsetik og -integritet ikke kompromitteres, herunder ved at anvende sin retlige beføjelse til at forhindre yderligere tilbageskridt med hensyn til denne grundlæggende rettighed; opfordrer Kommissionen til aktivt at fremme og finansiere videnskabelig pluralisme ved at støtte projekter på tværs af hele spektret af videnskabelig forskning;

18.opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at respektere og værne om friheden til videnskabelig forskning og til at sikre, at foranstaltninger, der træffes af hensyn til almenvellet, for eksempel af hensyn til den nationale sikkerhed, territoriale integritet eller offentlige sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre videregivelse af oplysninger, der er modtaget i fortrolighed, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed, ikke uretmæssigt begrænser friheden til videnskabelig forskning;

19.understreger, at fuldførelsen af EFR kræver behørig respekt for og aktiv fremme af friheden til videnskabelig forskning i hele Unionen, og mener, at ethvert forsøg på at undergrave eller undlade aktivt at fremme denne frihed vil have negative konsekvenser for udviklingen af et konkurrencedygtigt og innovativt EFR; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til yderligere at styrke det videnskabelige forskersamfund i deres adgang til, anvendelse og formidling af alle oplysninger, der er relevante for dets aktiviteter, herunder ved at udnytte open source digitale værktøjer;

20.udtrykker sin bekymring over, at Kommissionen undlader at anvende sin retlige beføjelse i henhold til traktaterne til at beskytte friheden til videnskabelig forskning som en af EU-borgernes grundlæggende rettigheder, hvilket er en alvorlig unddragelse af dens ansvar til at opretholde retsstatsprincippet i Unionen, og opfordrer Kommissionen til at træffe øjeblikkelige foranstaltninger for at rette op på denne situation;

21.opfordrer Det Europæiske Råd til at støtte beskyttelsen og fremme af friheden til videnskabelig forskning og til at sikre, at denne grundlæggende rettighed respekteres behørigt ud i alle medlemsstater;

22.opfordrer til anerkendelsen af behovet for at mobilisere yderligere offentlige midler med henblik på at finansiere uafhængig videnskabelig forskning og undgå unødig indblanding, der kan drive dens mål eller påvirke dens metoder eller resultater;

23.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme offentlighedens bevidsthed om betydningen af frihed til videnskabelig forskning gennem uddannelse, offentlig opsøgende virksomhed og støtte til videnskabelig journalistik;

24.anmoder Kommissionen om på grundlag af artikel 182, stk. 5, sammenholdt med artikel 179, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at fremsætte et forslag til en retsakt om friheden til videnskabelig forskning i overensstemmelse med henstillingerne i bilaget med henblik på at sikre, beskytte og fremme denne frihed i forskningsorganisationer og blandt forskere i hele deres karriere;

25.pålægger sin formand at sende denne beslutning og henstillingerne i bilaget til Kommissionen og Rådet samt til de nationale parlamenter.

BILAG TIL BESLUTNINGEN:HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Definition af friheden til videnskabelig forskning

1.Friheden til videnskabelig forskning er en grundlæggende del af den akademiske frihed og videnskabelige integritet i Europa, samtidig med at den også har en selvstændig værdi, hvilket illustreres af den specifikke henvisning i artikel 13 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

2.Friheden til videnskabelig forskning giver individuelle forskere rettigheder, videnskabelige forskningsorganisationer rettigheder og forpligtelser og offentlige myndigheder forpligtelser.

3.Da udøvelsen af friheden til videnskabelig forskning medfører pligter og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser, restriktioner eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territoriale integritet eller offentlige sikkerhed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre videregivelse af oplysninger, der er modtaget i fortrolighed, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.

Friheden til videnskabelig forskning kan også begrænses som følge af særlige forskningsforhold eller driftsmæssige begrænsninger. Friheden til videnskabelig forskning skal nøje afvejes med andre legitime interesser, såsom opnåelse af legitime konkurrencefordele og beskyttelse af intellektuel ejendomsret. Sådanne begrænsninger bør imidlertid ikke stride mod anerkendte etiske principper og anerkendt praksis, som forskerne skal følge.

4.Forslaget bør bygge på definitionen af frihed til videnskabelig forskning som fastsat i Bonnerklæringen og under punkt 2 i bilag II til forslaget til Rådets henstilling om en europæisk ramme for at tiltrække og fastholde forsknings-, innovations- og iværksættertalenter i Europa.

Frihed for forskere

5.Forskere bør defineres bredt i overensstemmelse med forslaget til Rådets henstilling om en europæisk ramme for at tiltrække og fastholde forsknings-, innovations- og iværksættertalenter i Europa.

6.Friheden til videnskabelig forskning indebærer retten for individuelle forskere til frit at definere forskningsspørgsmål, vælge og udvikle teorier, indsamle empirisk materiale og anvende solide videnskabelige forskningsmetoder, til at bevare videnskabelig integritet, til at udfordre konventionel viden, til at offentliggøre og kommunikere frit og til at foreslå nye idéer og teorier samt til at formidle dem frit.

7.Individuelle forskeres rettigheder omfatter som minimum:

a)retten til at deltage i repræsentative faglige eller akademiske organisationer

b)retten til fri adgang til offentlige oplysninger og retten til adgang til private oplysninger, der er nødvendige til videnskabelige formål, og som skal afvejes i forhold til informationsindehavernes rettigheder og oplysningernes art/følsomhed

c)retten til at holde specifikke oplysninger eller data samt kilden til disse oplysninger eller datoen fortrolige med det formål at overholde etiske og videnskabelige standarder med henblik på at nå videnskabelige eller andre legitime mål

(d)retten til at offentliggøre, dele, formidle og kommunikere åbent, både internt og eksternt, retten til at tale frit og kritisk om forskningsinstitutioners arbejde og politik og resultater og data fra deres forskning uden frygt for repressalier

e)retten til frit at definere forskningsemner, til at vælge, udvikle og indsamle empirisk materiale og til at interagere med andre forskere.

8.Individuelle forskere bør kunne nyde godt af disse individuelle rettigheder uden frygt for repressalier.

Videnskabelige forskningsorganisationers rettigheder og forpligtelser

9.For at sikre forskere frihed til videnskabelig forskning bør videnskabelige forskningsorganisationer have reel institutionel autonomi. Selv om institutionel autonomi er en forudsætning for forskeres frihed til videnskabelig forskning og for forskningens selvregulerende natur, er den ikke pr. definition underordnet de enkelte forskeres rettigheder. Institutionel autonomi er ikke alene nødvendig for at beskytte friheden til videnskabelig forskning, men også for at sikre, at den videnskabelige sektor kan fungere korrekt. Der bør derfor i forslaget foretages en nøje afvejning for at harmonisere de individuelle rettigheder og institutionel autonomi.

10.Videnskabelige forskningsorganisationer bør have frihed til at deltage i internationalt samarbejde.

11.Forskningsorganisationerne skal inden for rammerne af deres institutionelle autonomi sørge for gennemsigtige, retfærdige og ekspertisebaserede procedurer for forskningskarrierer.

12.Aspekter, der skal overvejes med henblik på at skabe institutionel autonomi, omfatter organisatorisk autonomi, finansiel autonomi, personalemæssig autonomi og videnskabelig autonomi.

13.Institutionel autonomi er i høj grad kontekstuel og kan opnås på mange forskellige måder med forskellige kombinationer af autonomi. Det er ikke nødvendigt at opfylde alle disse forskellige aspekter af den institutionelle autonomi på en ensartet måde for at opnå reel institutionel autonomi. Derfor bør definitionen af institutionel autonomi i forslaget ikke være statisk, men snarere give mulighed for tilpasning til forskellige nationale, regionale og institutionelle sammenhænge, navnlig ved at give mulighed for at lægge vægt på at skifte mellem forskellige aspekter af institutionel autonomi ved at indarbejde en gradvis snarere end en binær vurdering af de forskellige aspekter.

14.Institutionel autonomi bør indebære en forpligtelse for forskningsorganisationer til at sikre en eller anden form for inddragelse af forskere i beslutningstagningen.

15.Det omfatter retten til at udtale sig offentligt om ledelsen af organisationen og systemet uden frygt for repressalier. Det omfatter også forskningsorganisationernes ansvar for at skabe en åben debatkultur. Det omfatter også effektive procedurer til indberetning af forseelser og til beskyttelse i overensstemmelse med de standarder, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17)., af personer, der indberetter forseelser, overtrædelser af akademiske standarder eller etiske standarder, samt diskrete procedurer baseret på beskyttelse af privatlivets fred og uskyldsformodningen til håndtering af indberettede forseelser.

Myndighedernes forpligtelser

16.Statslige organer i medlemsstaterne på alle forvaltningsniveauer, herunder EU-institutioner, -agenturer og organer, bør være forpligtet til at respektere, beskytte, fremme og sikre frihed til videnskabelig forskning, herunder institutionel autonomi.

17.Respekt for friheden til videnskabelig forskning betyder, at statslige organer afholder sig fra vilkårlige indgreb i og unødige begrænsninger af friheden til videnskabelig forskning samt afholder sig fra aktiv eller meddelagtig deltagelse i krænkelser af denne ret.

18.Beskyttelse af friheden til videnskabelig forskning indebærer, at statslige organer er forpligtet til at træffe aktive foranstaltninger til beskyttelse mod tredjeparter, der uretmæssigt griber ind i enhver dimension af friheden til videnskabelig forskning.

19.Sikring af friheden til videnskabelig forskning betyder, at statslige organer aktivt skal skabe alle de forudsætninger, der er nødvendige for udøvelsen af alle aspekter af friheden, herunder institutionel autonomi. Dette omfatter politikker for bæredygtige forskerkarrierer, der skaber kvalitetsjob i alle karrierefaser, samt langsigtet, pålidelig og stabil institutionel finansiering.

20.Fremme af friheden til videnskabelig forskning indebærer, at statslige organer er forpligtet til at engagere sig aktivt med tredjeparter for at slå til lyd for overholdelse og sikring af friheden til videnskabelig forskning og potentielt at undlade at samarbejde med tredjeparter, der ikke overholder det samme sæt principper og værdier.

Generelle betragtninger

21.Lovgivningsforslaget bør afspejle, at friheden til videnskabelig forskning skal betragtes som en helhed, herunder frihed fra indblanding og sikring af, at der er gunstige rammebetingelser. Videnskabelig forskning bør være fri for utilbørlig statslig indblanding, og der bør være et stærkt videnskabeligt samfund samt et civilt organ, der er modtageligt over for videnskabelig viden med hensyn til udøvelsen af friheden til videnskabelig forskning.

De offentlige myndigheder bør have ansvaret for at undersøge påståede overtrædelser af friheden til videnskabelig forskning og drage gerningsmændene bag overtrædelserne til ansvar.

22.Lovgivningsforslaget bør omfatte oprettelse af et overvågningssystem til indberetning af brud på videnskabelig forskning, når disse er identificeret.

23.Lovgivningsforslaget bør anerkende, at selv om friheden til videnskabelig forskning har sin uafhængige værdi, er friheden til videnskabelig forskning inden for rammerne af moderne universiteter uadskilleligt forbundet med friheden til at undervise. Dette betyder, at i betragtning af forslagets retsgrundlag og Unionens kernekompetencer inden for forskning og under behørig hensyntagen til Unionens begrænsede beføjelser til at lovgive om uddannelse bør forslaget sigte mod at beskytte det størst mulige omfang af intern spredning.

24.Den foreslåede retsakt bør være juridisk bindende i hele Unionen. Forslaget bør sigte mod at skabe en retlig ramme, der giver tilstrækkelig fleksibilitet til at skabe balance mellem rettigheder og forpligtelser fra sag til sag, og som kan anvendes i hele Unionen på trods af den store mangfoldighed i de nationale og regionale videnskabelige forskningssystemer. Det bør skabe et udgangspunkt for udviklingen af retlige minimumsstandarder for frihed til videnskabelig forskning gennem retspraksis fra de europæiske domstole, herunder Den Europæiske Unions Domstol.