1.mener, at unionsborgerskabet omfatter den fælles europæiske demokratiske identitet og de specifikke rettigheder, borgerlige pligter og friheder, der er knyttet til den, og at udøvelsen af disse rettigheder, såvel online som offline, styrker borgernes tilknytning til EU og dets demokratiske legitimitet og giver dem yderligere rettigheder;

2.påpeger, at opbygningen af unionsborgerskabet skal tage fat på det 21. århundredes behov og udfordringer i erkendelse af potentialet i digitale innovationer og behovet for en afbalanceret tilgang til håndtering af den kompleksitet, som globaliseringen og de nye teknologier skaber; understreger, at digitaliseringen af demokratiske processer kombineret med utilstrækkelige digitale færdigheder og utilstrækkelig adgang til informations- og kommunikationsteknologi risikerer at bidrage til en voksende digital kløft i udøvelsen af borgerrettigheder, hvilket fremmedgør en del af befolkningen fra det europæiske projekt;

3.mener, at flersprogethed i EU-institutionerne og i deres interaktion med borgere er et væsentligt aspekt af styrkelsen af begrebet unionsborgerskab; fremhæver i denne forbindelse, at Rådet i sine konklusioner af 13. juni 2005 påpegede, at ikkeofficielle EU-sprog, der anerkendes i en medlemsstat eller på en del af dens område, kan anvendes af EU-borgere i deres interaktion med EU-institutionerne samt officielt anvendes i EU-institutioner eller -organer, herunder Europa-Parlamentet;

4.påpeger, at Europa-Parlamentet opfordrede til indførelse af en statut om unionsborgerskab i sin beslutning af 12. februar 2019 om gennemførelse af traktatens bestemmelser om unionsborgerskab og i sin beslutning af 10. marts 2022 om rapporten om unionsborgerskab 2020: styrkelse af borgerne og beskyttelse af deres rettigheder; minder om, at konferencen om Europas fremtid understregede betydningen af at styrke unionsborgerskabet ved i sine konklusioner at nævne, at en sådan statut ville være et nyttigt redskab til at gøre EU's principper og værdier mere håndgribelige;

5.beklager, at Kommissionen ikke specifikt nævnte styrkelsen af unionsborgerskabet og mulighederne for at opnå dette i sin meddelelse som opfølgning på konferencen om Europas fremtid Kommissionens meddelelse af 17. juni 2022 med titlen "Konference om Europas fremtid – Fra vision til konkret handling" (COM(2022)0404),; minder om, at Rådet har vist vilje til at styrke unionsborgerskabet i den tekniske vurdering, som det offentliggjorde i forbindelse med konferencen om Europas fremtid, men at det endnu ikke har foreslået, iværksat eller gennemført foranstaltninger for at nå dette;

6.minder om, at Kommissionen vil offentliggøre sin rapport om unionsborgerskab 2023 inden årets udgang og forventer, at den vil foreslå nye initiativer til styrkelse af unionsborgerskabet og tage hånd om manglerne i gennemførelsen deraf; beklager, at Kommissionen denne gang har valgt at offentliggøre en indkaldelse af feedback og ikke en offentlig høring, som den gjorde i de foregående år; minder om, at resultaterne af indkaldelsen af dokumentation ikke indeholder et omfattende overblik over den seneste udvikling og mangler i gennemførelsen; understreger, at rapporten bør udarbejdes på grundlag af ajourførte data;

7.er bekymret over specifikke vanskeligheder, der hindrer den fulde udøvelse af de rettigheder og friheder, der følger af unionsborgerskabet;

8.beklager, at mobile borgere er mindre tilbøjelige til at udøve deres ret til at stemme og stille op til valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg i deres bopælsmedlemsstat, hvilket bl.a. skyldes utilstrækkelig information, sprogbarrierer, vanskeligheder med at registrere sig til at stemme og den lave succesrate for udenlandske kandidater;

9.er stærkt bekymret over visse medlemsstaters praksis med at fratage deres borgere retten til at stemme ved nationale parlamentsvalg, når de permanent eller midlertidigt bor i udlandet, hvilket fører til, at de udelukkes fra det politiske liv i både deres hjemland og deres bopælsland;

10. fremhæver, at Schengenområdet er et af EU's største resultater; understreger, at alle hindringer for den frie bevægelighed inden for EU bør fjernes for at opnå lige unionsborgerskabsrettigheder for alle EU-borgere; opfordrer til Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af Schengenområdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets beslutninger;

11.er bekymret over, at mobile EU-borgere, navnlig dem fra sårbare grupper, behandles anderledes end statsborgere i deres bopælsmedlemsstat for så vidt angår adgang til ydelser; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre EU-Domstolens retspraksis, der forbyder en sådan forskelsbehandling, korrekt;

12. er bekymret over de vanskeligheder og udfordringer, som borgere, der bor i EU's grænseoverskridende regioner, står over for, især i tilfælde af grænselukninger på grund af kriser, der dækker hele EU eller regioner; opfordrer i sådanne tilfælde medlemsstaterne til at opretholde det grænseoverskridende samarbejde og, hvor det er relevant, til et tæt samarbejde med de relevante lokale og regionale myndigheder;

13.er bekymret over, at der er mangler i gennemførelsen af direktivet om konsulær beskyttelse og mangler i medlemsstaternes konsulære netværks funktion, og bemærker, at disse er steget efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU; beklager i denne forbindelse, at EU-borgere har begrænset adgang til konsulær beskyttelse og bistand i visse lande uden for EU;

14.påpeger, at der har været tilfælde, hvor to personer, der er statsborgere i to forskellige medlemsstater, ikke har været i stand til at opfylde visse formaliteter såsom at blive gift ved en af medlemsstaternes konsulære repræsentation, selv om den anden medlemsstat ikke har nogen tilgængelig konsulær repræsentation i dette land;

15.mener, at den manglende ensartethed i medlemsstaternes regler om erhvervelse og tab af nationalt statsborgerskab har ført til forskelle med hensyn til erhvervelse og tab af unionsborgerskab, og at disse forskelle i nogle tilfælde har ført til overtrædelse af EU's principper og værdier;

16.understreger, at der stadig er flere tilfælde, hvor erhvervelse af en afledt opholdsret for tredjelandsstatsborgere, hvis mindreårige forsørgelsesberettigede personer er EU-borgere, nægtes på trods af udviklingen i Domstolens retspraksis;

17. gentager sin bekymring over den forskelsbehandling, som par af samme køn og deres børn udsættes for, når de udøver den grundlæggende ret til fri bevægelighed inden for EU;

18.opfordrer medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til fuldt ud at gennemføre de eksisterende direktiver om mobile borgeres rettigheder og til straks at afhjælpe de forskellige eksisterende mangler i lyset af det kommende valg til Europa-Parlamentet; opfordrer til, at der iværksættes målrettede oplysningskampagner i bopælslandet for at informere mobile EU-borgere om deres ret til at stemme og stille op til valg til Europa-Parlamentet og kommunalvalg i det pågældende land; gentager sin opfordring til at udvide mobile borgeres rettigheder til nationale og regionale valg;

19.opfordrer medlemsstaterne til at garantere deres udenlandske statsborgeres ret til at stemme i deres oprindelsesland, hvor dette anerkendes, ved at skabe de reguleringsmæssige betingelser, der giver mulighed for at stemme, og ved at fjerne de bureaukratiske hindringer, der hindrer og undertiden forhindrer udøvelsen af denne ret; opfordrer medlemsstaterne til på lige fod at garantere en sådan ret og fjerne enhver form for forskelsbehandling mellem deres statsborgere i udlandet med hensyn til fjernafstemning, navnlig brevstemmeafgivning, når det er relevant; opfordrer til ensartet anvendelse af retten til at stemme ved valget til Europa-Parlamentet for EU-borgere bosiddende uden for EU;

20.opfordrer Kommissionen til at vedtage en ny meddelelse, der præciserer visse nøglebegreber i direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit i EU med henblik på at give medlemsstaterne ajourførte retningslinjer, der kan bidrage til at forbedre direktivets gennemførelse på nationalt plan og dermed være til gavn for EU-borgere og deres familiemedlemmer;

21.opfordrer EU til at fremme vedtagelsen af et bindende europæisk charter om digitale rettigheder, herunder digitale borgerrettigheder, der bygger på den europæiske erklæring om digitale rettigheder og principper for det digitale årti;

22.glæder sig over Kommissionens forslag om at ajourføre og forbedre direktivet om konsulær beskyttelse med henblik på at styrke EU-borgernes ret til konsulær beskyttelse, navnlig i krisesituationer, herunder ved at give EU-delegationerne en mere aktiv rolle med hensyn til at bistå underrepræsenterede EU-borgere;

23.opfordrer medlemsstaterne til at sætte en stopper for programmer for "gyldent visum" og investorordninger og andre lignende nationale ordninger, der fører til erhvervelse af statsborgerskab og indebærer direkte eller indirekte salg og misbrug af unionsborgerskab, da disse undergraver selve begrebet unionsborgerskab og krænker EU's principper og værdier; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre EU-borgerskabets integritet og værdi; opfordrer Kommissionen til at træffe alle nødvendige foranstaltninger såsom at henvise de relevante medlemsstater til EU-Domstolen;

24. opfordrer i forbindelse med den næste revision af traktaterne til, at Europa-Parlamentet og Rådet i overensstemmelse med den almindelige lovgivningsprocedure kan vedtage fælles bestemmelser om forebyggelse af salg af pas eller andre former for misbrug i forbindelse med tredjelandsstatsborgeres erhvervelse og fortabelse af unionsborgerskab med henblik på at tilnærme betingelserne for erhvervelse af et sådant statsborgerskab;

25.opfordrer medlemsstaterne og de relevante myndigheder til at tilpasse skolernes læseplaner eller udarbejde nye for at undervise i Europas og Den Europæiske Unions historie og funktionsmåde med henblik på at fremme aktivt medborgerskab og fælles europæiske værdier og øge bevidstheden om merværdien ved at være europæer og EU-borger; understreger, at en styrkelse af den europæiske dimension af undervisning i medborgerkundskab og sikring af lige adgang for alle, bl.a. ved at anvende alle de digitale værktøjer, vi har til rådighed, vil sætte EU-borgerne i stand til at agere som informerede borgere og deltage fuldt ud i samfundslivet og det politiske og det sociale liv på både europæisk og nationalt plan; understreger, at Erasmus+ kan spille en vigtig rolle i at fremme unionsborgerskabsuddannelse gennem læringsmobilitet for alle, uanset alder, køn, beskæftigelse eller uddannelsesniveau;

26.opfordrer Kommissionen til at udvikle offentlige høringer, der er skræddersyet til alle EU-borgerne, navnlig unge, med henblik på at øge EU-borgernes deltagelse; opfordrer indtrængende Kommissionen til at ajourføre den måde, hvorpå offentlige høringer gennemføres med henblik på at øge civilsamfundets engagement og deltagelse af en bredere vifte af europæiske borgere i overensstemmelse med det vellykkede eksempel med konferencen om Europas fremtid; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til yderligere at forbedre portalen "Deltag i debatten" og udnytte nye teknologier og kommunikere om, hvordan feedback fra borgerne bidrager til initiativer;

27.opfordrer til, at der oprettes en kvikskranke for alle EU's deltagelsesinstrumenter såsom det europæiske borgerinitiativ, andragender til Europa-Parlamentet, klager til Den Europæiske Ombudsmand, offentlige høringer og borgerdialoger, og at effektiviteten af disse værktøjer styrkes, navnlig ved at sikre, at de bidrager til at sætte den europæiske dagsorden, samtidig med at det sikres, at det repræsentative demokrati styrkes i beslutningsprocessen; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at øge deres indsats for at formidle de eksisterende deltagelsesinstrumenter til offentligheden;

28.gentager sit forslag om at oprette en permanent borgerhøringsmekanisme, der giver borgerne, navnlig unge, mulighed for at drøfte EU's prioriteter og politikker og bidrage til bl.a. anvendelsen af et "ungdomstjek" i lovgivningen med henblik på at supplere og ikke erstatte det repræsentative parlamentariske demokrati; foreslår, at Europa-Parlamentets repræsentanter informeres om disse drøftelser, så de kan vurdere, om der skal foretages en opfølgning, hvis det er relevant;

29.foreslår, at man overvejer at indføre et EU-borgerkort, som f.eks. kan lette udøvelsen af borgerrettigheder og stemmeretten ved valg til Europa-Parlamentet samt brugen af deltagelsesinstrumenter;

30. understreger den vigtige rolle, som Europe Direct-kontorer spiller med hensyn til at øge borgernes deltagelse på lokalt plan i EU's demokratiske liv; opfordrer medlemsstaterne og enhederne på regionalt og lokalt plan til at øge samarbejdet med disse kontorer;

31. opfordrer Kommissionen til at øge sin brug af sociale medier og digitale værktøjer med særligt fokus på at øge inddragelsen af unge og personer med handicap i den demokratiske proces og dermed fremme deres engagement, idet den også anerkender den lavere stemmealder i medlemsstaterne ved valg til Europa-Parlamentet; opfordrer i denne henseende Kommissionen til at styrke fremme af demokratisk deltagelse ved at øge dialogen med borgerne og øge bevidstheden blandt borgerne om EU-rettens indvirkning på deres dagligdag;

32. mener, at det i lyset af den digitale sfæres voksende indflydelse på borgernes liv, navnlig sociale medier og kunstig intelligens, fortsat er afgørende, at medlemsstaterne og EU-institutionerne fortsat fokuserer på at skabe nye offentlige politikker og gennemføre effektive mekanismer, der har til formål at beskytte de grundlæggende rettigheder online og bekæmpe udenlandsk indblanding og desinformation, da de udgør eksistentielle trusler mod demokratiet og selve udøvelsen af borgernes rettigheder;

33.opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at genoptage forhandlingerne om revisionen af forordning (EF) nr. 1049/2001 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43. med henblik på at sikre, at EU-borgerne fuldt ud kan udøve deres ret til aktindsigt og kontrollere EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer;

34. gentager behovet for at udarbejde en statut om unionsborgerskab på grundlag af artikel 25 i TEUF, der samler eksisterende og fremtidige borgerrettigheder med henblik på at forbedre håndhævelsen af borgerskabsrettigheder og sikre lighed for borgerne, forbedring af samhørighed og reagere på sociale, økonomiske, politiske og digitale ændringer; minder om, at dette bør ske inden for rammerne af traktaterne;

35.foreslår, at borgerne på området for deltagelse og politiske rettigheder, fri bevægelighed og digitalt medborgerskab og i overensstemmelse med eksisterende og fremtidig EU-lovgivning navnlig bør have:–en kønsbalanceret demokratisk repræsentation på valglister–en permanent interaktiv digital platform, hvorigennem borgerne kan indsende deres forslag og idéer på alle officielle EU-sprog–anerkendelse af studieperioder og ikke kun kvalifikationer og faglige kompetencer som ækvivalente for at kunne arbejde i en anden medlemsstat–universel internetadgang for at sikre inklusion og lige adgang for borgerne til det digitale miljø–forvaltning af sin egen digitale identitet, der går videre end den beskyttelse, der allerede findes med hensyn til personoplysninger i det digitale miljø–digital arv af en afdød persons digitale data–udvikling af AI-systemer, der er sikre, gennemsigtige og sporbare, og som overvåges af mennesker og reguleringsinstitutioner;

36.opfordrer til, at der indføjes en horisontal klausul om ikkeforskelsbehandling i statutten om unionsborgerskab som en yderligere garanti for ligestilling i udøvelsen af borgerskabsrettigheder med henblik på at sikre ikkeforskelsbehandling og beskytte borgerne, navnlig medlemmer af sårbare og marginaliserede grupper og personer, der bor i EU's grænseoverskridende regioner;

37.opfordrer Kommissionen til at gennemføre målrettede oplysningskampagner om rettigheder og borgerlige pligter som følge af unionsborgerskabet og statutten, bl.a. ved at indføre en EU-pakke, der skal give oplysninger om unionsborgerskabet, og til at afsætte flere ressourcer til unionsborgerskabet; understreger, at borgerne med den digitale og teknologiske revolution er blevet de egentlige søjler i vores demokratiske systemer og vil være dem, der skal forsvare dem;

38.noterer sig pakken om unionsborgerskab, navnlig rapport om unionsborgerskab 2023, som Kommissionen offentliggjorde den 6. december 2023 for yderligere at fremme unionsborgerskabet og gøre det mere håndgribeligt for EU-borgerne; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse forslag i denne rapport og til at tage de nødvendige skridt til at gennemføre dem efter proceduren i traktaterne;

39.gentager sin opfordring til, at der indkaldes et konvent til revision af traktaterne, jf. artikel 48 i TEU; er af den faste overbevisning, at konventet nøje bør vurdere, hvordan unionsborgerskabet kan styrkes yderligere;

40.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.