1.understreger, at Kinas strategi for militær og civil fusion er et statsledet, statsstyret program og planer om at instrumentalisere alle løftestænger for statslig og kommerciel magt for at styrke og støtte det kinesiske kommunistparti (CCP) og dets væbnede gren Folkets Befrielsesparti (PLA), navnlig ved at erhverve og omdirigere banebrydende teknologier, med det formål at styrke det totalitære regime og opnå militær dominans;

2.mener, at Kinas partidrevne politiske system og økonomi ofte kræver, at private virksomheder tilpasser deres kommercielle interesser til det kinesiske kommunistparti, herunder dets militære aktiviteter, undertrykkende, indflydelsesmæssige og politiske aktiviteter; bemærker, at det kinesiske kommunistpartis particeller internt i private virksomheder ofte anvendes som værktøjer til direkte partikontrol; fremhæver, at kinesiske virksomheders internationale aktiviteter som følge heraf støtter det kinesiske kommunistpartis mål om at udvide sin indflydelse i tredjelande, undergrave geopolitiske rivaler og øge Kinas indflydelse;

3.mener, at militær og civil fusion skal forstås i en større geopolitisk, økonomisk og strategisk kontekst under hensyntagen til dens indbyrdes forbindelser med andre initiativer såsom "ét bælte, én vej"-initiativet, den digitale silkevej (herunder Made in China 2025, China Standards 2035), initiativet vedrørende global sikkerhed, strategien for dobbelt cirkulation samt Kinas tiltagende gennemslagskraft og aggressive optræden i udlandet; mener, at det endelige mål med militær og civil fusion er at fremme partistatens langsigtede strategiske mål om at blive verdens førende magt med hensyn til politisk indflydelse, økonomisk kapacitet, teknologisk dominans og militær magt og undergrave den regelbaserede verdensorden;

4.minder om, at opnåelse af forrang inden for videnskab og teknologi har været en af det kinesiske kommunistpartis topprioriteter i de senere år, og at det kinesiske kommunistpartis strategi for militær og civil fusion ansporer til deling af forsknings- og udviklingsresultater mellem markedsorienterede og kinesiske forsvarsindustrier; understreger de gentagne advarsler fra efterretningstjenesterne mod risikoen for økonomisk afhængighed, spionage og sabotage som følge af den økonomiske tilstedeværelse af enheder fra visse lande uden for EU, navnlig Kina, i kritisk infrastruktur og strategiske sektorer i hele EU; er i denne henseende bekymret over det politiske pres, der udøves i forbindelse med godkendelsen af specifikke kinesiske investeringer i kritisk infrastruktur, ligesom det var tilfældet i forbindelse med den tyske regerings beslutning om at godkende COSCO's erhvervelse af en andel i Hamburgs havn, i modsætning til de kompetente institutioners råd;

5.advarer om den risiko, der er forbundet med kinesiske virksomheders involvering i EU's strategiske aktiver, navnlig de virksomheder, der har direkte eller indirekte forbindelser til Kinas politisk-militære system eller efterretningssystem; understreger i denne forbindelse sin bekymring over, at teknologi og teknologisk ekspertise, der bruges til civile aktiviteter, navnlig på det økonomiske område, fortsat vil blive overført til Kinas militær, hvilket øger Folkets Befrielseshærs evne til at udvikle den næste generation af militær teknologi, som kan anvendes til at bruge tvang over for partnere i Asien og resten af verden; tilskynder EU's medlemsstater til at forbedre det regulerende tilsyn og indføre specifikke baggrundskontroller over for enkeltpersoner og juridiske enheder med direkte forbindelser til den kinesiske regering;

6.er bekymret over, at 98 % af EU's efterspørgsel efter sjældne jordarter dækkes af Kina; understreger, at Kina producerer 70 % af verdens batterier (huser tre af de fem største batteriproducerende giganter), tegner sig for 60 % af den globale aluminiumsproduktion og 75 % af siliciumproduktionen samt 94 % af den globale produktion af gallium og ca. 60 % af produktionen af germanium og er den førende raffineringsvirksomhed for 60 % af lithiumforarbejdningen og 70 % af kobberforarbejdningen og producerer 84 % af verdens nikkel og 85 % af dens kobolt; understreger, at kinesiske mineselskaber er aktive i Serbien (kobber og guld), Den Demokratiske Republik Congo (kobolt), Indonesien (nikkel) og Chile og Australien (litium), og at landets kvasimonopol på produktion og forarbejdning af disse kritiske råvarer skaber en afgørende afhængighed og derfor ikke blot udgør en akut geopolitisk udfordring for EU, men også en enorm risiko for Europas forsvarssektor og andre vigtige industrisektorer samt dens åbne strategiske autonomi og den europæiske økonomiske sikkerhedsstrategi;

7.glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til forordningen om kritiske råstoffer og opfordrer til en hurtig gennemførelse af dens mål for at styrke modstandsdygtigheden for EU's forsyningskæde; minder om, at kritiske råstoffer er afgørende for sikkerheds- og forsvarssektoren samt for en vellykket digital og grøn omstilling i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i samarbejde med industriens interessenter at gennemføre beslutningen om gradvist at reducere afhængigheden af Kina ved at diversificere kilderne til kritiske råstoffer og sjældne jordarter og etablere strategiske partnerskaber med pålidelige tredjelande med henblik på at sikre en sikker og pålidelig forsyning af kritiske råstoffer; opfordrer indtrængende EU til at bistå medlemsstaterne med at udvikle projekter, der sigter mod større uafhængighed af kinesisk produktion;

8.er stærk fortaler for diversificering af leverandører og partnere i initiativer vedrørende kritisk infrastruktur for at reducere sårbarheden over for ydre påvirkninger og sikre, at afhængigheden af en enkelt kilde minimeres;

9.er bekymret over, at privatejede undersøiske kabler, der leveres af kinesiske virksomheder såsom HMN Technologies en enhed, der er tilknyttet Folkets Befrielseshærs cyberefterretning, anvendes til at støtte EU's og medlemsstaternes diplomatiske og militære kommunikation; udtrykker sin alvorlige bekymring over de undersøiske datakabelsystemer, der drives af den kinesiske virksomhed HMN Technologies, som forbinder EU-medlemsstaternes territorier og den indopacifiske region, herunder medlemsstaternes og NATO's militærbaser, hvilket skaber sikkerhedsmæssige sårbarheder med hensyn til cybersikkerhed, undervandsovervågning samt indsamling af data og efterretninger; er i denne forbindelse endvidere bekymret over salget af en nederlandsk virksomhed, som er rygraden i Estlands internetinfrastruktur, til en kinesisk virksomhed, der har forbindelse til Folkets Befrielseshær; understreger behovet for, at medlemsstaterne går sammen om at forebygge lignende sager;

10.minder om, at det er nødvendigt at gennemføre en grundig evaluering af EU-institutionernes informationssikkerhedsinfrastruktur og -tjenester, navnlig med hensyn til klassificeret kommunikation mellem institutioner og missioner samt operationer i udlandet; minder om, at der bør tages højde for hele forsyningskæden for at sikre, at virksomheder ikke har nogen direkte eller indirekte forbindelse til Kina; opfordrer til at indføre specifikke bestemmelser i EU-institutioners udbudsprocedurer for at begrænse risikoen for indblanding, herunder med hensyn til erhvervelse, vedligeholdelse eller sikkerhedskontrol fra tredjeparters side;

11.advarer om, at store investeringer i havne, jernbaner og lufthavne giver Beijing mulighed for at overvåge og kontrollere aktiviteter i centrale logistiske knudepunkter med en grundlæggende strategisk dimension;

12.fremhæver, at Kina var EU's næststørste partner for så vidt angår handel med varer i 2022; udtrykker bekymring over de stadig mere skæve handels- og investeringsforbindelser mellem EU og Kina, som også fremhæves af EU's rekordstore handelsunderskud på 396 mia. EUR i 2022 og dets afhængighed af import fra Kina og kinesiske investeringer i visse kritiske sektorer; fremhæver Kinas ubalancerede internationale handelspolitik i forbindelse med dets strategi for dobbelt cirkulation; anmoder Kommissionen om at gøre opmærksom på EU's bekymringer over for Kina med hensyn til den måde, hvorpå landet forvalter sin handelspraksis;

13.mener, at et centralt område i EU's kritiske infrastruktur er dets netværk af forskningsinstitutter og forsknings- og udviklingsfaciliteter, som spiller en vigtig rolle i EU's evne til at gennemføre sine forpligtelser vedrørende den grønne og den digitale omstilling sammen med centrale områder såsom forsvarsområdet; minder om de sikkerhedsmæssige sårbarheder, der er forbundet med tvungne teknologioverførsler, tyveri af intellektuel ejendom og lækager af viden, både i og uden for EU; opfordrer til øget årvågenhed, når der tages højde for sådanne trusler mod EU's evne til at innovere og fremme vækst;

14.bemærker, at kinesiske virksomheder allerede er førende inden for centrale teknologier, der bruges på områder som f.eks. trådløs 5G-infrastruktur, droner, batterier, hypersoniske missiler, sol- og vindenergi samt kryptovalutaer; udtrykker sin bekymring over brugen af disse teknologier og de afhængigheder, de skaber; bemærker i denne forbindelse, at 100 % af 5G RAN-netværket i Cypern og 59 % i Tyskland består af kinesisk udstyr; understreger, at dette er i modstrid med retningslinjerne i EU's "5G-sikkerhedsværktøjskasse" med henblik på at afbøde sikkerhedsrisici i netværk, og opfordrer Rådet og Kommissionen til at udelukke brug af udstyr og software fra forhandlere baseret i Kina i kernenetfunktioner; minder om, at Huawei har deltaget i 11 projekter under Horisont Europe indtil juni 2023 og dermed modtaget i alt 3,89 mio. EUR i støtte; opfordrer derfor indtrængende EU og EU-institutionerne om at gennemføre en systematisk screening af kinesiske virksomheder, som direkte eller indirekte drager fordel af europæiske programmer af strategisk betydning for EU, og om nødvendigt ophæve deres deltagelse; opfordrer endvidere Kommissionen til at foreslå yderligere sikkerhedsstandarder for kinesiske leverandører af 5G og den næste generation af 6G-netværk;

15.anser TikTok-appen, der ejes af et kinesisk konglomerat, for at være i strid med den europæiske ramme for databeskyttelse, hvilket gør den til en potentiel risiko og en kilde til desinformation med støtte fra Kina; glæder sig over, at EU-institutioner og adskillige EU-medlemsstater har besluttet at suspendere brugen af TikTok-appen på virksomhedsudstyr samt personlige enheder, der er tilmeldt institutionernes tjenester for mobile enheder;

16.advarer om, at forværringen af sikkerhedsmiljøet i Europa, i nabolandene og resten af verden kræver presserende overvejelser om, hvordan EU's åbne strategiske autonomi kan styrkes, og hvordan dets afhængighed af lande som Kina og systemiske rivaler, der udgør en sikkerhedstrussel for EU, kan mindskes; understreger behovet for at forhindre, at følsomme fremspirende teknologier og vigtige produkter med dobbelt anvendelse, især teknologier og produkter, som er af afgørende betydning for EU's sikkerhed og forsvar, overføres til destinationer, der giver anledning til bekymring, og som følger eller samarbejder om strategier for militær og civil fusion; anser oprettelsen af EU-dækkende elektroniske told- og eksportlicenssystemer for at være et vigtigt skridt i retning af effektive fælles europæiske eksportkontroller og tilskynder alle medlemsstater til at gøre disse systemer operationelle senest ved udgangen af 2024; opfordrer endvidere EU-institutionerne og medlemsstaterne til at styrke samarbejdet med de transatlantiske og andre ligesindede partnere i forbindelse med beskyttelsen af kritisk infrastruktur og at forsvare demokratiet og bevare vores fælles værdier, sikkerhed og velstand;

17.er fortsat bekymret over, at europæisk kritisk infrastruktur, fra telekommunikationsnetværk til havnefaciliteter, bliver stadig mere sårbar over for udefrakommende indflydelse; roser i denne henseende de seneste lovgivningsmæssige skridt til at øge modstandsdygtigheden hos kritiske enheder i EU; bemærker imidlertid med bekymring, at sådanne initiativer i vid udstrækning er begrænset til screeningprocedurer for FDI'er, hvilket giver det kinesiske kommunistparti andre muligheder for at få adgang til og indflydelse på kritiske aktiver, herunder gennem rekruttering af personer fra samfundseliten, teknologi og overførsel af immaterielle ejendomsrettigheder samt afhængighed af forsyningskæder og salgsmarkeder; bemærker, at udarbejdelsen af en grundig risikovurdering og kortlægningsramme er absolut nødvendig med henblik på at kortlægge kritiske infrastrukturaktiver og deres modtagelighed; mener, at det er nødvendigt at kortlægge, spore og vurdere Kinas og andre tredjelandes adgang til kritisk infrastruktur i EU og sammen at gå videre med afbødningsforanstaltninger, hvis det er nødvendigt; opfordrer i denne henseende Kommissionen til, med støtte fra medlemsstaterne, at udarbejde en fuldstændig liste over kritiske aktiver og systematisk at evaluere deres sårbarhed over for ydre påvirkninger; opfordrer derfor til en udvidelse af lovgivningsinitiativerne for at imødegå sådanne risici;

18.kræver, at Kommissionen inden udgangen af denne valgperiode forelægger Europa-Parlamentet en detaljeret analyse af de handelsmæssige risici, som er forbundet med teknologier såsom halvledere, kvantedatabehandling, blockchains, rumfart, kunstig intelligens og bioteknologier, og det mulige behov for EU-tiltag på disse områder;

19.minder om, at forordningen om screening af FDI'er Forordning (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen (EUT L 79 I af 21.3.2019, s. 1). imødegår risici for sikkerheden og den offentlige orden som følge af investeringer fra lande uden for EU; bemærker den centrale merværdi af screeningmekanismen som et relevant redskab, der giver EU og dets medlemsstater et bedre strategisk overblik og situationsbevidsthed med hensyn til tendenser, mål, midler og metoder, der anvendes af udenlandske aktører for at øge deres økonomiske og politiske indflydelse; opfordrer til, at de nuværende instrumenter, der håndterer FDI'er og udenlandske subsidier, udvides til at omfatte generelle screeningprocedurer for alle interessenter, der er involveret i EU's kritiske infrastrukturprojekter, som omfatter alle former for deltagelse i kritisk infrastruktur, herunder samarbejdsbaserede foretagender, partnerskaber og teknologioverførsler; understreger også, at rutinemæssige evalueringer af kritiske infrastrukturprojekter, der involverer interessenter uden for EU, er afgørende, og mener, at denne proces bør omfatte kontrol af ejerskabsstrukturer, afhængigheder inden for forsyningskæder og overførsel af teknologi i forbindelse med disse projekter; finder det også nødvendigt at etablere due diligence-standarder for at kortlægge Kinas indflydelse på investorer i EU's kritiske infrastruktur og understreger, at denne tilgang bør gælde ligeligt for kandidatlande og potentielle kandidatlande; understreger, at medlemsstaterne i sidste ende er ansvarlige for infrastrukturbeskyttelse, men ikke konsekvent har gennemført de nuværende retningslinjer for FDI'er; er i denne henseende stærkt bekymret over, at ikke alle medlemsstater har indført eller anvender mekanismer til screening af udenlandske investeringer i kritisk infrastruktur; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til konsekvent at gennemføre gældende lovgivning vedrørende FDI'er og om kritiske enheders modstandsdygtighed;

20.beklager i denne forbindelse, at der mangler tilstrækkelig screening af risikoen for indblanding i forbindelse med offentlige udbud vedrørende sikkerhedsudstyr, f.eks. for så vidt angår den kontrakt, som lufthavnen i Strasbourg har underskrevet om installation af securityscannere og gates i lufthavnen leveret af det europæiske datterselskab af den kinesiske virksomhed Nuctech, der delvist ejes af den kinesiske regering og er bundet af United Front-politikken; advarer om, at sådanne teknologier kan indeholde indbyggede sikkerhedshuller eller tilgås i forbindelse med vedligeholdelse; glæder sig på den anden side over den rumænske regerings beslutning om at afslutte forhandlingerne med China General Nuclear Power Corporation, CGNPC, om opførelsen af atomreaktor 3 og 4 i Cernavoda;

21.understreger imidlertid, at der skal findes en strategisk balance mellem den åbne karakter af EU's indre marked og dets tiltrækningskraft på investeringer på den ene side og på den anden side forsvaret af EU's kritiske infrastruktur og autonomi, under hensyntagen til EU's sikkerhedsmæssige sårbarheder, navnlig hvad angår økonomisk tvang eller trusler mod EU's kritiske infrastrukturs integritet;

22.opfordrer Kommissionen til at overveje, hvordan dens udtalelser om screening af FDI'er kan gøres mere virkningsfulde for at undgå forvridninger af det indre marked og et kapløb mod bunden blandt medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge harmoniseringen, herunder ved at opbygge passende ekspertise, og til fuldt ud at gennemføre forordningen om screening af FDI'er; mener, at det er muligt og nødvendigt at styrke forordningen i forbindelse med den kommende revision ved årets udgang; opfordrer Kommissionen til at forelægge et ambitiøst lovgivningsforslag om en revideret forordning, der i tilstrækkelig grad tager højde for alle de smuthuller, der er opstået under dens gennemførelse, og til hurtigt at evaluere muligheden for et lovgivningsforslag om en screeningmekanisme for udgående investeringer; anbefaler, at en foreslået screeningmekanisme for udgående investeringer bygger på en konsekvensanalyse, der omfatter en passende høring af virksomhederne for at minimere eventuelle negative konsekvenser for den europæiske konkurrenceevne;

23.glæder sig over den nye risikobegrænsende tilgang i den foreslåede europæiske strategi for økonomisk sikkerhed af 20. juni 2023, som har til formål at maksimere fordelene ved EU's økonomiske åbenhed og beskytte, fremme og styrke EU's åbne strategiske autonomi og samtidig minimere de risici, der følger af økonomisk afhængighed og deres mulige anvendelse som våben, herunder investeringer og forskningssamarbejde i centrale støtteteknologier med militære anvendelser, bl.a. inden for kvantedatabehandling, avancerede halvledere og kunstig intelligens; opfordrer til en hurtig vedtagelse af den højtstående repræsentants og Kommissionens forslag og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre EU's udvidede lovgivningsmæssige ramme for at udelukke enheder, der kan bidrage til militær og civil fusion, og finde alternativer til kinesisk finansierede projekter i EU gennem udvikling af en global metode til i fællesskab at kortlægge, vurdere og håndtere risici for den europæiske økonomiske sikkerhed;

24.glæder sig endvidere over den højtstående repræsentants og Kommissionens forslag om at forhindre lækage af følsomme fremspirende teknologier ved at opstille en liste over teknologier med dobbelt anvendelse baseret på snævert definerede og fremadrettede kriterier såsom en teknologis potentielle understøttende og transformative karakter, risikoen for militær og civil fusion og risikoen for, at teknologien misbruges til at krænke menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til hurtigst muligt at identificere og gennemføre de relevante beskyttelsesforanstaltninger for disse teknologier med dobbelt anvendelse;

25.opfordrer i denne henseende Kommissionen til i samarbejde med medlemsstaterne at udforme en hurtig reaktionsmekanisme til påvisning af dobbelt anvendelse eller misbrug af infrastrukturer i EU under kinesisk ejerskab, deltagelse eller koncession, og som kan anvendes til at ophæve koncessionsrettighederne og/eller suspendere brugsretten i sager om ejerskab og deltagelse; opfordrer Kommissionen til årligt at aflægge rapport til Europa-Parlamentet om:a)påvisning af mulig dobbelt anvendelse af strategisk infrastruktur, der yder logistisk støtte og efterretningsstøtte til Kinab)fuld overholdelse af EU's handelslovgivning, navnlig med hensyn til due diligence, bekæmpelse af tvang og varer fremstillet ved tvangsarbejde, der kommer ind på EU-markedet;

26.glæder sig over vedtagelsen af forordningen om europæiske mikrochips, som vil øge EU's evne til at producere halvledere og skabe et strategisk kort over bl.a. kapacitetsmangler i værdikæden for halvledere i EU og dermed begrænse EU's afhængighed af tredjelande såsom Kina; opfordrer til yderligere forslag til sikring af produktions- og forsyningskæderne for kritisk infrastruktur og kritiske materialer i EU; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde yderligere initiativer, der tager sigte på at muliggøre en nærmere koordinering og et tættere samarbejde med ligesindede partnere og allierede, og at overvåge og videreudvikle, om muligt og i overensstemmelse med EU's mål om yderligere at reducere afhængighed, global produktionskapacitet og forsyningskæder for kritisk infrastruktur og kritiske materialer, som er af afgørende betydning for EU's sikkerhed og forsvar; henleder især opmærksomheden på Taiwan, som spiller en væsentlig rolle i de globale forsyningskæder og i den regelbaserede verdensorden; gentager sin vedvarende støtte til den bilaterale investeringsaftale mellem EU og Taiwan og enhver aftale, der er til gensidig gavn for den bilaterale handel og investering;

27.opfordrer Kommissionen til at foreslå en ny lovgivningsmæssig ramme for at afbøde sikkerhedsrisiciene fra leverandørerne af undersøiske kabelsystemer, herunder strengere overvågning og hyppigere gennemgang af sådanne leverandørers ejerstrukturer, deres tidligere investeringer i undersøiske kabelsystemer og undersøiske kabelsystemers afstand til europæiske og allierede militærbaser; understreger behovet for at forhindre leverandører af kabelsystemer såsom kinesiske virksomheder i at dele data med efterretningstjenester, som ikke beskytter infrastrukturen mod indtrængen udefra eller ondsindede angreb; opfordrer i denne forbindelse til, at der tages initiativer til en yderligere udvikling af europæisk ejede eller baserede virksomheder på området for undersøiske kabelsystemer;

28.understreger, at EU's reaktion skal opbygges omkring en udvidet forståelse af det relevante strategiske billede, der er centreret om tværpolitiske og tværnationale trusselsvurderinger og sårbarhedsundersøgelser af kritisk infrastruktur; er af den opfattelse, at en decentraliseret eller mangelfuld tilgang, der mangler klar synlighed og kontrol med projekter af strategisk betydning for Europas forsvar og sikkerhed, i høj grad kan skade EU's geopolitiske interesser Temaafdelingen for Eksterne Forbindelser i Generaldirektoratet for Eksterne Politikker, "Security implications of China-owned critical infrastructure in the European Union", juni 2023.; minder om sårbarhederne i forbindelse med udenlandsk indblanding, navnlig på informationsområdet, og samspillet mellem FDI-projekter og informationsmanipulationsaktiviteter foretaget af ondsindede udenlandske aktører;

29.udtrykker bekymring over Kinas indtrængen på EU-markedet og dets bredere naboskab; opfordrer Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) til at sikre, at de foranstaltninger, der træffes for at styrke EU's modstandsdygtighed over for kinesisk indflydelse, herunder risikobegrænsning og -diversificering samt reduktion af kritisk afhængighed, også udvides til at omfatte EU's nærmeste partnere, navnlig tiltrædelseslandene og dem, der er en del af EU's naboskabspolitik;

30.minder om, at Kinas flådestyrker har redskaber og retlige værktøjer til at sikre, at Kinas civile skibe og infrastruktur kan anvendes til militære og sikkerhedsmæssige formål; mener, at Kina er i stand til at anvende sin civile kommercielle infrastruktur til at støtte Folkets Befrielseshærs tilstedeværelse i tredjelande; advarer om, at en sådan militær og civil fusion giver Folkets Befrielseshær adgang til udenlandske havne og sætter den i stand til at præpositionere logistikstøtte for at opretholde flådedeployeringer så langt væk som Det Indiske Ocean, Middelhavet og Atlanterhavet; understreger, at risikoen for spionage er størst, når kinesiske civile kommercielle aktiver befinder sig i logistiske knudepunkter tæt på EU's og NATO's flådebaser eller havneoperatører, der har indgået aftaler om at yde logistisk støtte til europæiske virksomheder; opfordrer medlemsstaterne til snarest at se på behovet for at nedbringe risiciene for spionage og sabotage mod kritisk infrastruktur, navnlig infrastruktur med en militær funktion såsom havne, der benyttes af NATO; understreger i denne forbindelse, at EU og NATO skal arbejde sammen om at udvikle en langsigtet plan for at imødegå Kinas strategi for militær og civil fusion i Europa, og opfordrer til fuld gennemførelse af den endelige vurderingsrapport fra EU-NATO-taskforcen Europa-Kommissionen, EU-NATO Task Force on the resilience of critical infrastructure: Final assessment report, juni 2023.;

31.bemærker, at havne er indgangsveje til verden og derfor spiller en afgørende rolle i EU's økonomi; bemærker med bekymring, at kinesiske ejede eller kontrollerede enheder strategisk har øget deres interesser i europæiske havne og havneinfrastrukturer; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en EU-strategisk politisk ramme for at reducere og begrænse indflydelse og operationel kontrol fra Kina og andre regimer; minder endvidere om, at Kina udøver magt oversøisk ved at bruge et netværk af kommercielle havne og faciliteter med dobbelt anvendelse, der yder logistisk støtte og efterretningsstøtte til den kinesiske flåde; noterer sig, at kinesiske virksomheder i 2022 ejede eller drev terminaler i 96 havne i 53 lande; noterer sig endvidere, at krigsskibe fra det Kinesiske Folks Befrielseshærs Flåde har gennemgået betydeligt reparations- og vedligeholdelsesarbejde på maskiner og udstyr i mindst ni havne, heraf to i Europa; påpeger, at flådebesøg viser indflydelsesområder, prioriterede driftsområder, mål for indsamling af efterretninger og samarbejdsprioriteter;

32. understreger behovet for en geopolitisk tilgang til det globale samarbejde om kritisk infrastruktur, for at EU kan løse de nye sikkerhedsudfordringer med succes; bemærker, at en tredjedel af al afrikansk infrastruktur, der er opført siden 2010, herunder ca. 50 % af Afrikas 3G-netværk og 70 % af 4G-netværket, er blevet finansieret og bygget af kinesiske statsejede virksomheder; understreger, at Kina i løbet af de seneste 20 år har øget sine handels-, investerings- og låneforpligtelser på 160 mia. USD over for afrikanske regeringer og deres statsejede virksomheder med få eller uigennemsigtige kontraktlige forpligtelser, hovedsagelig inden for transport, kraftproduktion, minedrift og telekommunikation; understreger især, at en enkelt kinesisk telekommunikationsvirksomhed har opbygget op til 70 % af Afrikas informationsteknologiinfrastruktur, og den rolle, som kinesiske virksomheder spiller med hensyn til finansiering, opbygning, udbygning og renovering af mindst 14 følsomme afrikanske telekommunikationsnetværk inden for administrationen; udtrykker bekymring over, at den kinesiske model klart er attraktiv for mange lande, der ikke kan eller ikke er villige til at opfylde EU's krav om adgang til tilsvarende finansieringsniveauer, hvilket øger Kinas indflydelse på bekostning af EU-partnerskaber og udløser risici for en uforsvarligt stor gæld for disse lande, hvilket skader deres langsigtede udvikling til ulempe for lokalbefolkningerne; opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at intensivere indsatsen, herunder tiltrække investeringer fra den private sektor, for at gennemføre Global Gateway-investeringspakken på 150 mia. EUR, der blev vedtaget på det sjette topmøde mellem EU og AU i februar 2022; opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til hurtigt at indføre projekter, især fyrtårnsprojekter, inden for rammerne af initiativet;

33.understreger sin bekymring over, at Kinas strategi om at opbygge en "samarbejdsbase for den blå økonomi" langs Afrikas kyst, herunder gennem bygning af fiskerfartøjer og reparationsstrukturer for fartøjer, også kan anvendes til militære formål; understreger, at der er en generel mangel på detaljer og gennemsigtighed vedrørende disse aftaler og licenser med afrikanske lande; fremhæver de potentielle geopolitiske konsekvenser for EU, navnlig i tredjelande, hvor EU er engageret;

34.pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet og Kommissionen.