1.bemærker, at begreberne "metavers" og "virtuel verden" i øjeblikket mangler konsoliderede definitioner;

2.glæder sig i den forbindelse over forslaget i Kommissionens meddelelse om en definition, der fokuserer på de vigtigste træk ved virtuelle verdener, og er som følgende: "Virtuelle verdener er persistente, immersive miljøer baseret på teknologier som 3D og udvidet virkelighed (XR), som gør det muligt at blande den fysiske og den digitale verden i realtid til en række forskellige formål såsom udformning, simulering, samarbejde, læring, socialisering, gennemførelse af transaktioner eller underholdning."; påpeger, at mange af de teknologier, der betegnes som "virtuelle verdener", har eksisteret i flere år; understreger, at en fremtidig europæisk strategi bør forankres i forskning, videnskabelig dokumentation og samfundsmæssig relevans;

3.understreger den afgørende betydning af at fremme standardisering og interoperabilitet for den fulde udvikling af et økosystem af indbyrdes forbundne virtuelle verdener;

4.understreger, at virtuelle verdener, der er tilgængelige i EU, bør styres af etiske værdier, principper og grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder EUT C 303 af 14.12.2007, s. 1. og eksisterende EU-lovgivning, navnlig vedrørende databeskyttelse, sikkerhedsstandarder, datadeling, indholdsmoderation, kampen mod chikane og hadefuld tale, cybersikkerhed, arbejdstagerrettigheder, forbrugerbeskyttelse og beskyttelse af børn, tilgængelighedskrav, respekt for intellektuelle ejendomsrettigheder, beskyttelse af knowhow og forretningshemmeligheder, forebyggelse af misbrug og svindel online og åbne og retfærdige markeder;

5.minder om, at virtuelle verdener bør udvikles og udbredes i overensstemmelse med det generelle princip om, at det, der er ulovligt offline, bør være ulovligt online, idet det sikres, at borgernes rettigheder, med et stort fokus på børn, som brugere, forbrugere, arbejdstagere, investorer, rettighedshavere og skabere respekteres fuldt ud;

6.påpeger, at navnlig følgende retsakter allerede finder anvendelse på forskellige aspekter af virtuelle verdener: forordningen om digitale tjenester, forordningen om digitale markeder, forordningen om datastyring, dataforordningen, den foreslåede forordning om kunstig intelligens, den generelle forordning om databeskyttelse Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1). (GDPR), forordningen om produktsikkerhed i almindelighed, direktivet om urimelig handelspraksis, forordningen om markeder for kryptoaktiver, en europæisk digital identitet, direktivet om ophavsret på det digitale indre marked, forordningen om EU-varemærker, direktivet om beskyttelse af forretningshemmeligheder, det europæiske tilgængelighedsdirektiv og direktivet om webtilgængelighed;

7.fremhæver betydningen af regelmæssigt at overvåge overholdelsen og af at sikre en effektiv håndhævelse af de gældende retlige instrumenter; opfordrer Kommissionen til at udvikle retningslinjer og bedste praksis i samarbejde med de forskellige interessenter, herunder repræsentanter fra civilsamfundet og forbrugerbeskyttelsesorganisationer samt den akademiske verden, der præciserer de retlige forpligtelser og ansvar for de forskellige interessenter, der er involveret i virtuelle verdener, f.eks. platformsoperatører, tjenesteudbydere, udviklere og brugere i lyset af gældende EU-ret;

8.understreger, at det er af afgørende betydning, at Kommissionen foretager regelmæssige kvalitetskontroller af de gældende retlige instrumenter, navnlig vedrørende en mulig revision af direktivet om urimelig handelspraksis, direktivet om forbrugerrettigheder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64). og direktivet om urimelige kontraktvilkår Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29). og understreger, at enhver fremtidig lovgivning om virtuelle verdener bør undgå overlapninger eller uoverensstemmelser og samtidig udfylde huller, hvor det er nødvendigt;

9.bemærker, at visse lovgivningsmæssige spørgsmål ikke desto mindre allerede er tydelige inden for privat international, civil og intellektuel ejendomsret, som beskrevet i afsnittene nedenfor;

10.fremhæver, at nyere forskning har vist, at VR-sensordata er lige så entydigt identificerbare som en fingeraftryksscanning og kan anvendes til at få dybtgående indsigt i brugernes personlighed og udlede en række egenskaber såsom alder, køn, indkomst, etnicitet, handicapstatus, sindelag og sindsstemninger; mener, at dette giver anledning til betydelige etiske og juridiske betænkeligheder, navnlig i forbindelse med målrettet adfærdsbaseret annoncering, som bør tages op; understreger, at en del af håndteringen af disse etiske betænkeligheder i forbindelse med indsamlingen af enorme mængder personoplysninger, herunder følsomme data såsom biometriske data og adfærdsdata, følelsesmæssige reaktioner og haptiske data, er at garantere, at brugerne er bevidst om de indsamlede oplysninger, og at samtykke til indsamling af sådanne data ikke kun indhentes på tidspunktet for indgangen til den virtuelle verden, men for hvert anvendelsestilfælde i overensstemmelse med de principper, der er fastsat i den generelle forordning om databeskyttelse, såsom dem om indbygget privatlivsbeskyttelse og formålsbegrænsning;

11.understreger, at når brugerens identifikation ikke er påkrævet i henhold til EU-retten eller national ret, navnlig med henblik på ansvar, og det er teknisk muligt og rimeligt, bør virtuelle verdener muliggøre anonym brug af tjenester som en måde at beskytte privatlivets fred på og effektivt forhindre uautoriseret videregivelse af data, identitetstyveri og andre former for misbrug af personoplysninger, der er indsamlet online;

12.bemærker i den forbindelse, at de foranstaltninger, som Kommissionen har foreslået i sin meddelelse, og som har til formål at øge bevidstheden om, forbedre digitale færdigheder og andre færdigheder og øge brugernes adgang til centrale teknologier, navnlig ved at lette adgangen til højhastighedsinternetinfrastruktur og passende udstyr, er afgørende for at undgå digitale kløfter og bør gennemføres så hurtigt som muligt for at fremme et inklusivt og konkurrencedygtigt digitalt samfund og sikre, at ingen lades i stikken i denne hurtige teknologiske udvikling;

13.understreger, at visse traditionelle territoriale principper om lovvalg og jurisdiktion kan vise sig at være utilstrækkelige i forhold til virtuelle verdener, hvis ikke-territorialitet muliggøres af anvendelsen af decentraliserede teknologier såsom blockchain, og give anledning til problemer med hensyn til at sikre anvendeligheden af EU-retten og beskyttelsen af forbrugernes og virksomhedernes rettigheder;

14.bemærker mere specifikt, at eftersom alle i verden kan få adgang til virtuelle verdener, vil det mosaikkriterium, der er fastsat af Den Europæiske Unions Domstol, og som giver skadelidte mulighed for at kræve erstatning ved domstolene i de lande, hvor i det mindste en del af skaden er indtrådt, muligvis ikke finde anvendelse; minder imidlertid om, at Domstolen har fastsat et yderligere kriterium, hvorefter skadelidte kan kræve erstatning gennem domstolene i det land, hvor de har deres hovedinteresse, og bekræfter, at det kunne overvejes at kodificere dette kriterium i Bruxelles I-forordningen;

15.bemærker, at definitionen af "forbruger" i Bruxelles I-forordningen i øjeblikket er baseret på et direkte kontraktforhold, som f.eks. mangler mellem udstederen af en ikke-fungible token (NFT) og køberen, når NFT markedsføres på et sekundært marked; bemærker, at den endelige køber derfor i tilfælde af en tvist med udstederen ville blive frataget den retslige behandling, som Bruxelles I-forordningen giver forbrugerne;

16.opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til disse og andre potentielt problematiske situationer og til at vurdere hensigtsmæssigheden af de eksisterende bestemmelser i international privatret, der finder anvendelse i EU, og om nødvendigt foreslå passende ændringer for at sikre, at borgere og virksomheder ikke systematisk skal føre retssager ved udenlandske domstole eller i henhold til udenlandsk lovgivning for at håndhæve deres rettigheder og dermed sikre, at deres rettigheder i henhold til EU's lovgivningsmæssige rammer garanteres fuldt ud, samtidig med at der tages hensyn til risikoen for forumshopping, navnlig for virksomheder uden for EU;

17.bemærker, at antallet og den økonomiske relevans af handelstransaktioner inden for virtuelle verdener forventes at stige i løbet af det næste årti; understreger i denne forbindelse behovet for at sikre, at udbydere af virtuelle varer og tjenesteydelser kan identificeres og holdes ansvarlige for enhver skade forårsaget af deres produkter;

18.påpeger de bekymringer, som de reklameteknikker, der anvendes ved salg af såkaldt virtuel fast ejendom, såsom en bygning eller et stykke jord i en virtuel verden, der repræsenteres af en NFT, giver anledning til, da brugerne kan blive foranlediget til at tro, at de rent faktisk erhverver ejendomsrettigheder, når de i praksis kun opnår en licens til at anvende den virtuelle "jord"; understreger vigtigheden af at sikre, at de gældende vilkår og betingelser er gennemsigtige, klare, retfærdige og letforståelige, navnlig fordi det har vist sig, at brugerne ofte undlader at læse dem på grund af omfanget og den tekniske karakter af de generelle betingelser, der finder anvendelse;

19.minder om, at ansvarsreglerne fuldt ud bør finde anvendelse på virtuelle verdener, og understreger betydningen af at indføre effektive foranstaltninger til at forebygge og imødegå enhver form for skadelig adfærd og styrke lovgivningen på linje med de grundlæggende rettigheder i virtuelle verdener, herunder, hvor det er relevant, og uden at det berører retten til at søge domstolsprøvelse, etablering af rapporterings- og tvistbilæggelsesmekanismer;

20.er bekymret over, at brugen af avatarer og decentraliserede systemer, såsom dem, der bygger på blockchainteknologi, kan gøre det ekstremt vanskeligt at drage gerningsmændene til ansvar; mener, at gennemførelsen af effektive identitetsforvaltningssystemer er afgørende for at gøre det muligt at identificere dem korrekt og i god tid og bekæmpe falske identiteter, idet der også tages hensyn til de særlige forhold, der er forbundet med forvaltningen af decentrale autonome organisationer og kollektivt ansvar; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens hensigt om at undersøge merværdien af en eventuel retlig ramme for decentrale autonome organisationer;

21.minder om, at avatarerne ikke har status som juridisk person, hvorfor alle spørgsmål vedrørende deres rets- og handleevne, rettigheder, forpligtelser og ansvar skal behandles med henvisning til de fysiske eller juridiske personer, der anvender dem; mener, at det i takt med, at virtuelle verdener udvikler sig og bliver mere komplekse, bør overvejes, om det er hensigtsmæssigt at give avatarerne en særlig retlig status; mener, at avataren eller den person, der står bag avataren, bør være identificerbar, og at princippet om at kende sin erhvervskunde bør anvendes;

22.understreger, at EU-lovgivningen om beskyttelse af intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder, herunder ophavsret, varemærker, patenter, design og forretningshemmeligheder, fuldt ud finder anvendelse på virtuelle verdener; understreger ikke desto mindre, at udviklingen af virtuelle verdener skaber nye udfordringer, når det gælder håndhævelse af intellektuel ejendom og identifikation af lovovertrædere samt spørgsmål i forbindelse med lovvalgsregler og valg af jurisdiktion;

23.minder om, at platformsoperatører, tjenesteudbydere og brugere i virtuelle verdener er forpligtet til at respektere rettighedshavernes eksklusive rettigheder og deres ret til et rimeligt vederlag; fremhæver, at anvendelsen af indhold, der er beskyttet af intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), herunder i digital form på et elektronisk medie såsom en NFT, kræver tilladelse gennem licens eller overdragelse, medmindre det er omfattet af en undtagelse eller indskrænkning af beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder (såsom privat kopiering, uddannelse, forskning, citater, anmeldelser, parodier eller pastiche); gentager i den forbindelse betydningen af at sikre gennemsigtighed med hensyn til licensernes anvendelsesområde, herunder territoriale licenser, for at sikre, at brugerne er i stand til at afgøre, hvilke anvendelser af IPR-beskyttet indhold i virtuelle verdener, der, er omfattet af de licenser, de er i besiddelse af, og at skabere og rettighedshavere er i stand til at modtage nøjagtig og korrekt rapportering om den faktiske anvendelse af beskyttede værker;

24.glæder sig over ajourføringen som følge af 12. udgave af Nice-klassifikationen, som gør det muligt at registrere varemærker i klasser, der dækker deres anvendelse i virtuelle verdener; opfordrer til en nøje opfølgning på den konkrete anvendelse af denne klassificering; er imidlertid bekymret over brugen af NFT'er, der henviser til varemærker uden tilladelse fra varemærkernes ejere, og opfordrer til, at der træffes effektive foranstaltninger til at håndtere disse og andre tilfælde af krænkelser; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag om at udvikle en værktøjskasse til bekæmpelse af forfalskning;

25.anerkender anvendelsen af ansvarsreglerne som fastsat i retsakten om digitale tjenester og den særlige ordning, der er fastsat i artikel 17 i direktivet om ophavsret, til at omfatte uploading af brugergenereret indhold; mener imidlertid, at der er behov for yderligere præcisering af, hvordan de eksisterende regler bør finde anvendelse på onlineindholdsdelingstjenester, der gør indhold tilgængeligt i virtuelle verdener, og hvordan de bør håndhæves;

26.understreger, at NFT'er ikke giver nogen intellektuelle ejendomsrettigheder som sådan på det digitale aktiv og påpeger behovet for yderligere klarhed og gennemsigtighed for at undgå svig og den hyppige forvirring mellem retten til selve token og retten til det underliggende beskyttede indhold;

27.bemærker, at NFT'er og andre blockchainbaserede tilbud letter løbende videresalg af aktiver baseret på ophavsretligt beskyttede værker gennem onlinetransaktioner, og mener, at der skal sikres passende og forholdsmæssigt vederlag til ophavsmændene for hvert videresalg af sådanne aktiver;

28.minder om, at de output, der autonomt genereres af AI-systemer, i henhold til de nuværende regler muligvis ikke er berettigede til ophavsretlig beskyttelse, da princippet om originalitet er knyttet til en fysisk person, og begrebet "intellektuel frembringelse" forudsætter ophavsmandens personlighed; minder endvidere om, at der er en forskel mellem AI-støttede menneskelige frembringelser og output, der autonomt genereres af AI; minder om, at selv om den nuværende ramme for intellektuel ejendomsret fortsat finder anvendelse på AI-støttede frembringelser, skaber output, der autonomt genereres af AI, nye reguleringsmæssige udfordringer for beskyttelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, f.eks. spørgsmål om ejerskab, forfatterskab og opfindsomhed samt passende vederlag og spørgsmål vedrørende potentiel markedskoncentration; glæder sig over det tilsagn, som Kommissionen har påtaget sig i handlingsplanen for intellektuel ejendomsret, om at indlede drøftelser med interessenter om, hvordan de udfordringer, som AI-støttede opfindelser og frembringelser rejser, kan tackles; opfordrer Kommissionen til at overveje at udvide anvendelsesområdet for denne dialog med henblik på i vid udstrækning at dække AI-relaterede spørgsmål, herunder generativ AI;

29.understreger, at virtuelle verdener kan skabe muligheder for levering af offentlige tjenesteydelser af almen interesse til bredere gavn for borgerne; understreger imidlertid, at inddragelse af og tilgængelighed for alle brugere i EU skal sikres både med hensyn til omkostninger og brug af hardware og forståelse af software; bemærker, at tilgængelighed er særlig vigtig, når det drejer sig om at sikre, at sårbare befolkningsgrupper såsom ældre, personer med handicap, børn og personer, der bor i landdistrikter og fjerntliggende områder, tilegner sig de nødvendige digitale færdigheder til at deltage i virtuelle verdener og bør tage hensyn til aspekter såsom geografisk placering, køn, uddannelsesniveau og socioøkonomisk baggrund;

30.tilføjer i denne forbindelse, at digitale færdigheder er af allerstørste betydning for at sikre en sikker og socialt gavnlig og oplyst og ansvarlig anvendelse af virtuelle verdener for at undgå brugerafhængighed, skævheder og forskelsbehandling, tackle desinformation, manipulation og misbrug i det virtuelle miljø og for at fremme demokratisk kontrol;

31.fremhæver behovet for at indføre effektive uddannelsesmæssige foranstaltninger for at sikre brede færdigheder i forbindelse med den virtuelle verden blandt borgerne og for at opkvalificere fagfolk på forskellige områder, nemlig lærere, og for at tilskynde til og fremme udviklingen af europæiske talenter og teknologier, samtidig med at der tiltrækkes flere mennesker, herunder flere kvinder, til naturvidenskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik;

32.anbefaler, at "værktøjskassen til virtuelle verdener", der er beregnet til offentligheden som skitseret i Kommissionens meddelelse, udvikles yderligere i overensstemmelse med anbefalingerne fra borgerpanelet for at hjælpe borgerne med bedre at forstå, hvordan de kan forvalte deres virtuelle identiteter, deres virtuelle frembringelser, deres virtuelle aktiver og deres data, og for at bidrage til en omfattende EU-strategi for virtuelle verdener, der både er bæredygtig og menneskecentreret;

33.glæder sig som bemærket af Kommissionen over det positive bidrag fra EU's open source-samfund til udvikling af centrale træk ved virtuelle verdener, f.eks. i forbindelse med anvendelsen af distributed ledger-teknologi og andre teknologier, der er nødvendige for virtuelle objekters og identiteters autenticitet, forvaltning og sikkerhed;

34.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.