1.minder om, at adgang til universel, økonomisk overkommelig og bæredygtig energi er en grundlæggende menneskerettighed og en forudsætning for at nå verdensmålene for bæredygtig udvikling og nå målet om ikke at lade nogen i stikken; anerkender med henblik herpå den rolle, som offentlig og privat finansiering spiller; understreger, at en kulstofneutral fremtid og udviklingen af vedvarende energi skal gå hånd i hånd med økonomisk diversificering, grøn industrialisering, dekarbonisering, fattigdomsbekæmpelse og en menneskerettighedsbaseret tilgang;

2.understreger, at sikring af en stabil energiforsyning ikke kun er et økonomisk og logistisk spørgsmål, men også et geopolitisk spørgsmål; minder om, at Ruslands angrebskrig mod Ukraine har haft en alvorlig indvirkning på de globale energimarkeder, især i udviklingslandene, og at der stadig er behov for en koordineret indsats for at sikre stabile energiforsyninger og overkommelige priser;

3.opfordrer EU til at fremme adgangen til vedvarende energi i udviklingslandene gennem politisk, lovgivningsmæssig og administrativ støtte, herunder kapacitetsopbygning og overførsel af teknologi; tilskynder til partnerskaber, der bevæger sig væk fra udnyttelsen af fossile ressourcer og fokuserer på brug af ren energi; understreger behovet for at sikre, at grønne investeringer bidrager til socioøkonomisk udvikling og større deltagelse fra udviklingslandenes side i det nye geopolitiske landskab med nettonulenergi;

4.fremhæver behovet for at udvikle løsninger, der kan bidrage til at udbrede vedvarende energi i udviklingslandene, herunder hav- og flodenergi, samtidig med at biodiversiteten beskyttes; understreger det betydelige potentiale for installation af offshoreproduktionsanlæg til vedvarende energi i udviklingslande; understreger behovet for en holistisk forvaltning af havområder, der involverer alle relevante interessenter og respekterer samtykke fra lokalsamfundene;

5.opfordrer på det kraftigste udviklingslandene til at forpligte sig til energiretfærdighed gennem deres lovgivningsmæssige rammer, som skal sikre lokal accept, samfundsdeltagelse, beskyttelse af jordrettigheder og overholdelse af internationalt anerkendte menneskerettighedsstandarder med det formål at sikre adgang til energi og prisoverkommelig energi til alle; understreger nødvendigheden af at knytte energipartnerskaber til vedtagelsen af lovgivningsmæssige rammer og af at yde teknisk bistand til deres vedtagelse;

6.påpeger, at energisikkerhed kræver en kønsspecifik tilgang; understreger, at energifattigdom i uforholdsmæssigt høj grad rammer kvinder og piger; fremhæver deres daglige involvering i indsamling af brænde og trækul langt fra deres hjem; opfordrer til inddragelse af kvinder som aktive deltagere i energiomstillingsprocessen, herunder i marine bevaringsområder;

7.opfordrer EU til at øge sin tekniske støtte til at integrere kønsaspektet i energiomstillingen, herunder ved at prioritere kønsrelaterede energiprojekter, der involverer kvindeledede energiorganisationer og virksomheder, og også sikrer lokalt ejerskab, idet der lægges særlig vægt på de mindst udviklede lande og mellemindkomstlande, der lider under betydelige uligheder i landet med hensyn til adgang til energi og ren madlavning; understreger vigtigheden af at indsamle kønsopdelte data om adgang til energi som rettesnor for EU's optræden udadtil på energiområdet; påpeger, at energifattigdom også rammer mindretal og marginaliserede samfund;

8.er bekymret over de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af udledninger fra husholdningsbrændsel som eksempelvis luftvejs- og kredsløbssygdomme og kræft, skovforringelse, drivhusgasudledninger og tab af biodiversitet; henleder opmærksomheden på den risiko, der er forbundet med den stigende brug af urent brændsel til madlavning for at opfylde energibehovet hos den voksende befolkning, især i Afrika syd for Sahara;

9.understreger, at mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, mange steder ikke længere har adgang til brænde, og at de derfor opvarmer og laver mad ved hjælp af andre materialer, der findes i hjemmet eller i nærheden, såsom dæk og andre sundhedsskadelige stoffer; fremhæver på denne baggrund, at kvinder og piger er uforholdsmæssigt stærkt påvirket af luftforurening i husholdningen;

10.påpeger, at det tempo, hvormed adgangen til brændsel til ren madlavning i øjeblikket udvides i mange udviklingslande, ikke er hurtigt nok til at opfylde de relaterede mål under verdensmål 7 senest i 2030; anerkender de mangesidede udfordringer i forbindelse med indførelsen af ren madlavning og passende komfurer, der er i overensstemmelse med WHO's standarder; opfordrer til at øge bevidstheden om de sundhedsrisici, der er forbundet med husholdningsluftforurening fra traditionelle madlavningspraksisser, og om fordelene ved alternativer; opfordrer indtrængende EU til at yde økonomisk støtte til, slå til lyd for og tilskynde til nationale tiltag i partnerlande;

11.opfordrer endvidere EU til at indarbejde adgang til ren madlavning som en prioritet i sine energipartnerskaber og sine flerårige vejledende programmer med udviklingslande og i programmeringen af samarbejdet på lokalt, regionalt og nationalt plan; understreger betydningen af høring af civilsamfundet på stedet, især organisationer ledet af kvinder, med henblik på at opnå ligestilling mellem kønnene og fremme en mere ligelig fordeling af husholdnings- og omsorgsarbejde mellem mænd og kvinder i overensstemmelse med omsorgssamfundet som begreb; påpeger de muligheder, der præsenteres af Global Gateway-initiativer såsom Modern Cooking Facility for Africa og Strengthening the Entrepreneurial Environment for Clean Cooking;

12.opfordrer endvidere til, at EU lægger særlig vægt på infrastruktur og forsyningsselskaber, herunder opførelse af og adgang til kloaksystemer, og husholdningers eller lokalsamfunds adgang til brønde eller vandrensningssystemer;

13.beklager den ødelæggende indvirkning af den manglende adgang til elektricitet på befolkningens grundlæggende behov; opfordrer EU og dets medlemsstater til at prioritere elektrificering i deres samarbejde og partnerskaber med udviklingslande; understreger især behovet for at investere i produktionskapacitet, navnlig i Afrika syd for Sahara, for at nå målet om universel adgang til energi;

14.henleder opmærksomheden på mulighederne for adgang til alternative energikilder såsom uudnyttede geotermiske energiressourcer; påpeger, at støtte til overkommelige energiomkostninger er afgørende for at udvide adgangen til elektricitet, især i Afrika, hvor 30 % af befolkningen ikke har råd til et væsentligt udvalg af elektricitetstjenester;

15.udtrykker bekymring over det stigende energibehov blandt flygtninge og internt fordrevne, der bor i lejre; beklager, at energiusikkerhed i isolerede områder og humanitære miljøer forhindrer lokale sundhedsklinikker og skoler i at fungere fuldt ud;

16.understreger behovet for at øge budgetposten for humanitær bistand i forbindelse med revisionen af den flerårige finansielle ramme for at imødekomme humanitære behov, bl.a. ved at øge den finansielle bistand til sikring af energiforsyning i lejre, herunder gennem grønne projekter for vedvarende energi fra mininet og uden for nettet, for at garantere, at humanitære organisationer på stedet kan yde grundlæggende humanitær bistand, navnlig lægehjælp og akut behandling;

17.opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at sikre politikkohærens for bæredygtig udvikling i hele EU's eksterne energidagsorden, som bør skræddersys til lokale forhold og behov;

18.gentager sit engagement i energimæssig retfærdighed; opfordrer EU til at støtte udviklingslandene i gennemførelsen af rettighedsbaserede ordninger for vedvarende energi, der effektivt bidrager til deres bæredygtige udvikling; mener, at princippet om frit, forudgående og informeret samtykke for de berørte lokalsamfund er en forudsætning for en vellykket grøn og retfærdig energiomstilling; fremhæver betydningen af at fremme energieffektivitet og lokale færdigheder og tilskynde til teknologisk innovation, teknologioverførsel og teknisk samarbejde i sådanne energiomstillingsprojekter;

19.understreger behovet for, at EU, hvor det er nødvendigt, støtter udviklingslandene i at etablere eller styrke lovgivningsmæssige rammer, der garanterer energidistribution og forsyningspligtydelser på tværs af deres territorier, samt god forvaltningskapacitet og gennemsigtighed i alle energiomstillingsprojekter; opfordrer EU til at øge den tekniske bistand til at reformere elsystemerne; opfordrer endvidere Kommissionen til at aflægge rapport om de fremskridt, der er gjort med hensyn til at forbedre adgangen til energi og regulering af energisektoren gennem dedikerede EU-projekter og investeringer i partnerudviklingslande;

20.fremhæver den potentielle risiko for konflikter om areal- og vandanvendelse, navnlig tvungen genbosættelse og ekspropriationer til store anlæg til vedvarende energi; opfordrer indtrængende EU til gennem sine partnerskaber at støtte udviklingslandenes regeringer i at:a)foretage uafhængig og upartisk kortlægning af traditionel areal- og vandanvendelse, herunder til sæsonbetonet græsning, oprindelige folks kulturarv og biodiversitetssystemer af høj værdi, forud for udviklingen af projekter om vedvarende energi med henblik på at tilskynde til bæredygtig arealanvendelse og vurdere de miljømæssige og sociale konsekvenserb)søge frit, forudgående og informeret samtykke fra lokalsamfundene og samtidig garantere deres ret til at sige nej og deres ret til domstolsprøvelse, klageadgang og erstatning eller godtgørelsec)fastlægge miljømæssige og sociale kriterier og ansvarlig forretningspraksis i overensstemmelse med internationale lovgivningsmæssige rammer og sikre deres overholdelse gennem tilsyns- og klagemekanismerd)sikre beskyttelse af klimaaktivistere)lette udveksling af viden og bedste praksis mellem udviklingslande og regioner, der med succes har håndteret konflikter om arealanvendelse i forbindelse med energiprojekter;

21.bemærker, at for så vidt angår visse store projekter om grøn energi (såsom vind- og solenergi) som f.eks. dem, der etableres i tørre områder, er det afgørende med tilstrækkelig høring af de traditionelle brugere af jorden (såsom kvægnomader); minder om, at traditionelle fælles rettigheder har en ret svag retlig status og ofte ikke gennemføres, hvilket potentielt kan øge risikoen for land grabbing; opfordrer på denne baggrund indtrængende EU og dets partnerlande til at anerkende og beskytte oprindelige folks ret til sædvanebaseret ejerskab over og kontrol med deres jord og naturressourcer som fastsat i FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder og Den Internationale Arbejdsorganisations konvention 169 og til at overholde princippet om frit, forudgående og informeret samtykke;

22.henstiller, at EU-medlemsstater, der ikke allerede har gjort det, ratificerer Den Internationale Arbejdsorganisations konvention nr. 169 om oprindelige folk og stammefolk;

23.anerkender den indvirkning, som vandintensive energiomlægningspraksisser såsom vandkraftværker og brintproduktion kan have på landbrugssamfundene; fremhæver de negative virkninger af vandkraftdæmninger på floder og biodiversitet, især i flodmundinger, som bl.a. beskrevet i rapporten fra Verdenskommissionen for dæmninger af 16. november 2000; understreger dog potentialet til at udvikle saltgradientenergi, især i flodmundinger og deltaer, for at levere løsninger til produktion af vedvarende energi;

24.minder om, at store vandkraftprojekter i udviklingslande ofte står over for en række udfordringer, herunder uoverkommelige startomkostninger, store omkostningsoverskridelser og forsinkelser, vanskeligheder med at tiltrække finansiering, sociale og miljømæssige fodaftryk, sårbarhed over for klimaændringer og dårlige resultater med hensyn til at levere den lovede effekt; understreger vigtigheden af at fremme bæredygtige vandkraftprojekter ved at gennemføre omfattende miljømæssige og sociale konsekvensanalyser og sikre meningsfuld deltagelse fra lokalsamfundets side; er af den opfattelse, at andre mindre og forskellige former for vedvarende energiprojekter bør prioriteres, hvor det er muligt;

25.understreger, at i henhold til anbefalingerne i rapporten fra Verdenskommissionen for dæmninger af 16. november 2000 bør enhver planlægning af dæmninger evalueres i henhold til fem værdier: lighed, effektivitet, bred deltagelse i beslutningsprocessen, bæredygtighed og ansvarlighed; fremhæver mere generelt, at der under beslutningstagningsprocessen for dæmningsprojekter fuldt ud bør tages hensyn til menneskerettighederne, som stadfæstet i verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948 og de hermed forbundne konventioner, der blev vedtaget herefter, for at løse komplekse problemer omkring vand, dæmninger og udvikling; understreger, at EU bør arbejde inden for rammerne af sine partnerskaber med udviklingslande for at sikre, at de samfund, der er berørt af dæmningsprojekter, kompenseres tilstrækkeligt og forsynes med passende foranstaltninger til genetablering af erhverv;

26.er bekymret over faciliteternes skrøbelighed i lyset af ekstreme vejrforhold, som fremhævet af de nylige oversvømmelser i Libyen, der skyllede hele kvarterer væk og beskadigede kritisk infrastruktur; insisterer på de overordnede mål for verdensmål 9, som søger at opbygge modstandsdygtig infrastruktur, fremme bæredygtig industrialisering og fremme innovation;

27.bemærker med bekymring, at Afrika er vært for et stigende antal projekter om fossile brændstoffer, hvilket risikerer at forhindre, at Afrika tager springet til vedvarende energi i rette tid; bemærker endvidere, at selv om Afrika er hjemsted for 18 % af verdens befolkning, tegner det sig kun for 6 % af det globale energiforbrug; minder om, at en stor del af den nuværende olie-, gas- og kulproduktion i Afrika er bestemt til eksport, mens kontinentet fortsat er plaget af energifattigdom; insisterer på, at det er nødvendigt at prioritere investeringer i infrastruktur til bæredygtig vedvarende energi i Afrika, især i landdistrikter og marginaliserede samfund, gennem etablering af decentrale energisystemer og mikronet;

28.opfordrer EU til at tilskynde til udvikling af energisystemer, der ikke involverer eller er afhængige af udvidelsen af eksisterende eller nye fossile brændstofprojekter, i overensstemmelse med anbefalingerne fra Det Internationale Energiagentur; understreger vigtigheden af win-win-partnerskaber, der også gavner eksportlandene og deres befolkninger med hensyn til vedvarende energi;

29.fordømmer den dobbeltmoral, hvormed private og offentlige finansielle institutioner i udviklede lande i stigende grad giver tilsagn om at opnå kulstofneutralitet senest i 2050, samtidig med at de finansierer udviklingen og ekspansionen af fossile brændstoffer; understreger, at opfordringer til lav- og mellemindkomstlande om at reducere deres afhængighed af kul ikke vil være effektive, så længe de udviklede lande fortsat er afgørende afhængige af andre fossile brændstoffer;

30.minder om, at vedvarende energibaserede alternativer i stigende grad kan give en billigere, mere tilgængelig, inklusiv og pålidelig energikilde; understreger den rolle, som vedvarende energi spiller for at øge tilpasningen og effektiviteten af landbrugsfødevaresystemer; opfordrer EU og dets medlemsstater til at prioritere brugen af vedvarende energi i landbrugsfødevaresystemer i deres partnerskabsaftaler med lande uden for EU;

31.anbefaler, at der gennemføres en fælles energiomstillingsplanlægning inden for rammerne af partnerskabet mellem EU og Den Afrikanske Union, der trækker på Den Blandede Parlamentariske Forsamling ACS-EU og afrikanske civilsamfund, samtidig med at de afrikanske nationers suverænitet respekteres; anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer for en retfærdig fordeling af investeringer, indtægter, teknologier og færdigheder;

32.opfordrer EU og dets medlemsstater til at inkludere uddannelsesprogrammer for lokalbefolkningen i deres energipartnerskaber med lande uden for EU for at støtte energiomstillingen på stedet og skabe beskæftigelsesmuligheder for lokalsamfundene; opfordrer ligeledes EU til at intensivere det videnskabelige samarbejde med udviklingslandene om adgang til forskning og vedvarende energiteknologier; mener, at produktionsmatrixen for vedvarende energi bør ændres for at bevæge sig væk fra et rent udvindingsperspektiv;

33.minder om, at Glasgowerklæringen fra 2021 om international offentlig støtte til omstillingen til ren energi forpligter underskriverne til at afslutte ny direkte offentlig støtte til energisektoren for fossile brændstoffer; opfordrer EU og dets medlemsstater til at foregå med et godt eksempel og standse finansieringen af projekter om fossile brændstoffer;

34.understreger den afgørende rolle, som grøn brint spiller som et redskab til at dekarbonisere energisystemet, opnå nettonulemissioner på verdensplan senest i 2050 og nå Parisaftalens mål, men minder om vigtigheden af livscyklusvurderinger, der tager hensyn til de anvendte produktions- og transportformer;

35.advarer mod den potentielle risiko for en ny "grøn brint-forbandelse", der vil fremme udviklingslandenes afhængighed af eksport og kan fortrænge investeringer i udviklingen af de lokale energimarkeder; fastslår, at industrien for grøn brint kan spille en afgørende rolle i udviklingen i ressourcerige udviklingslande, hvis visse faktorer er til stede, f.eks. god regeringsførelse, gennemførelse og overvågning af en sund retlig ramme, forebyggelse af korruption, fungerende retsstatsprincipper og gennemsigtighed med hensyn til finansielle strømme;

36.fremhæver behovet for at tage fat på den globale infrastruktur i forbindelse med produktion, oplagring, transport, distribution og forbrug af grøn brint, transportomkostninger over lange afstande og klimapåvirkning, de begrænsede investeringer og den finansielle kapacitet og de risici, der er forbundet med svage institutioner og korruption i nogle udviklingslande;

37.opfordrer EU til, navnlig gennem Global Gateway-initiativet, at støtte win-win-partnerskaber, der gavner både import- og eksportlande og deres befolkninger; opfordrer med henblik herpå til, at EU støtter udviklingen af en værdikæde for grøn brint, når den medfører lige sociale og økonomiske fordele for eksportlandene, navnlig med hensyn til uddannelse og omskoling af lokalbefolkningen, jobskabelse, dekarbonisering af industriaktiviteter, der er svære at reducere, og adgang til renere mobilitet og energi;

38.opfordrer EU til at støtte økonomisk diversificering og national adgang til elektricitet og vand med fuld respekt for økosystemer og med henblik på at reducere overdreven afhængighed af eksport af fossile brændstoffer; understreger, at et øget samarbejde mellem virksomheder og SMV'er i EU og partnerlande, der kombinerer forskellige ligesindede partneres ekspertise, kan skabe en vej til sund iværksætterånd i sektoren for grøn brint;

39.anerkender, at ekspansionen af grøn brint kan have negative sociale og miljømæssige virkninger i det globale syd, navnlig fordi den afhænger af minedrift og anvendelse af råstoffer og sjældne jordarter, som kræver store mængder ferskvand og medfører vandforurening; understreger betydningen af at udvikle en global ressourceforvaltningsordning, der prioriterer bæredygtighed, effektivitet og cirkularitet, med henblik på at mindske den globale efterspørgsel efter primære råstoffer og samtidig anerkende de udfordringer, der er forbundet med at opnå dette;

40.understreger behovet for en systemisk tilgang til vurdering af de lokale muligheder og konsekvenser af produktionen af grøn brint for europæiske behov i udviklingslandene; understreger, at EU bør sikre bæredygtigheden af de udvundne, forarbejdede og genanvendte kritiske råstoffer, der er grundlæggende for brint og de andre nettonulteknologier;

41.bemærker med bekymring den modsætningsfyldte anvendelse af vand, der er knyttet til minedrift og udviklingen af store anlæg til vedvarende energi såsom anlæg til grøn brint; bekræfter på ny, at adgang til vand er en grundlæggende menneskeret; understreger nødvendigheden af at forbedre vandinfrastrukturen i regioner, hvor minedrift og vedvarende energianlæg er fremtrædende, ved at investere i vandbehandlingsanlæg og vandgenanvendelsessystemer;

42.understreger behovet for at regulere vand som en ressource til produktion af grøn brint på en bæredygtig måde, især i tørre regioner, herunder ved at gennemføre forordninger, der giver mandat til bæredygtige vandforsyningsteknikker, effektiv vandanvendelse og minimering af spildevandsudledning, så det ikke bringer lokalbefolkningens adgang til vand i fare eller øger vandomkostningerne;

43.bemærker udbredelsen af afsaltningsanlæg til håndtering af vandknaphed; anerkender, at afsaltningsanlæg kan gavne lokalsamfundene og den indenlandske økonomi, men påpeger, at afsaltning af havvand kan have store miljømæssige konsekvenser, især for den marine biodiversitet; opfordrer til fremme af en bæredygtig tilgang til afsaltning af vand og af løsninger, der ikke har nogen indvirkning på kystområder, såsom dybhavsafsaltning; fremhæver, at en reduktion af vandforbruget og genanvendelse eller genbrug af renset spildevand ofte er billigere end afsaltning;

44.fremhæver de potentielle risici for water grabbing og vandforurening i forbindelse med udenlandske direkte investeringer i store landerhvervelser til vedvarende energi; opfordrer EU og dets medlemsstater til at vedtage obligatoriske vandrelaterede due diligence- og rapporteringsstandarder for virksomheder;

45.insisterer på, at strategierne for grøn brint skal følge stærke sociale standarder og bæredygtighedsstandarder; opfordrer EU til at etablere passende overvågningsrammer i sine partnerskabsaftaler, der gør det muligt at vurdere deres bredere indvirkning på opfyldelsen af verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig ved at udpege miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige indikatorer og fastsætte målbare mål; opfordrer til, at der gennemføres obligatoriske miljøkonsekvensundersøgelser, herunder om afsaltning, og at biodiversitetshotspots udelukkes som opførelsessteder for anlæg til grøn brint; mener, at produktion af grøn brint bør vise afhængighed af materialer, der er indkøbt i henhold til miljø- og menneskerettighedsstandarder til udvindingsaktiviteter (f.eks. fra lande, der er underskrivere af gennemsigtighedsinitiativet for udvindingsindustrien);

46.opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere en inkluderende forvaltningsramme for partnerskabsaftaler, som indbefatter civilsamfundsorganisationer, for at sikre, at princippet om ikke at gøre skade overholdes over for lokalsamfundene, og at de globale menneskerettighedsstandarder overholdes;

47.understreger, at EU-finansiering af vedvarende energi bør være i overensstemmelse med principperne om retfærdighed, bæredygtighed og klimaretfærdighed, som bl.a. kan omfatte gældsbistand, gældssanering og ‑eftergivelse, gældsomlægning og fonden for tab og skader;

48.understreger, at investeringer i vedvarende brint produceret af lande uden for EU bør være baseret på internationale due diligence-principper, herunder, men ikke begrænset til, FN's Vejledende Principper for Menneskerettigheder og Erhvervsliv, OECD's Retningslinjer for Multinationale Virksomheder og OECD's due diligence-retningslinjer for ansvarlig forretningsadfærd;

49.opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge mængden af officiel udviklingsbistand til energisektoren, især under udgiftsområde 6 i den næste flerårige finansielle ramme, og især i Afrika, og samtidig prioritere tilskud frem for lån og omlægge finansieringen til lande med dårligere adgang til elektricitet med det formål at støtte deres omstilling til ren og vedvarende energi i overensstemmelse med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling;

50.tilskynder til udvikling af offentlige og private partnerskaber samt programmer til fremme af overførsel af viden og grønne teknologier; fremhæver, at mange afrikanske landes elektricitetssektorer har særlige karakteristika (såsom kraftig vækst i efterspørgslen, små net, skrøbelige nationale forsyningsselskaber og begrænset betalingsevne hos kunderne), der skal tages i betragtning;

51.understreger, at adgangen til finansiering til en retfærdig energiomstilling skal forenkles og fremskyndes for udviklingslandene; fremhæver, at EU kan tilbyde innovative løsninger til at fremskynde den grønne omstilling og øge den globale andel af vedvarende energi; opfordrer med henblik herpå EU og dets medlemsstater til at overveje gæld-for-klima-aftaler, så skyldnerudviklingslandene kan bruge de skyldige beløb til at finansiere klimatilpasnings- og afbødningsprojekter;

52.opfordrer mere generelt til, at en langsigtet gæld-for-klima-aftalemekanisme gøres operationel inden for rammerne af G20's initiativ om suspension af gældsbetjeningen og til, at IMF's særlige trækningsrettigheder omfordeles;

53.opfordrer EU og dets medlemsstater til at øge midlerne til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig klimaændringerne og gøre energisystemerne mere modstandsdygtige over for klimarisici; understreger relevansen af grøn energi i skovlandbrugs- og klimatilpasningsprojekter såsom Den Store Grønne Mur;

54.opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge antallet af programmer under Global Gateway-initiativet, der prioriterer grundlæggende adgang til elektricitet og ren madlavning, især i de lande, der har størst behov; understreger vigtigheden af, at den private sektor øger finansieringen af grundlæggende adgang til energi og ren madlavning, samtidig med at den sikrer offentlig adgang og styrker de nationale offentlige energileverandører; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at bruge Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus som et instrument til at støtte private investeringer i udviklingslande med henblik på at styrke energiinfrastrukturen og give bedre adgang til energi og ren madlavning til husholdningsbrug;

55.opfordrer indtrængende EU til at støtte udviklingslandene i gradvist at udfase subsidier til fossile brændsler og til at fokusere på effektive, moderne og økonomisk overkommelige madlavningsteknologier; opfordrer til mobilisering af investeringer og skabelse af gunstige miljøer til at drive væksten i en robust industri for ren madlavning;

56.opfordrer EU og de europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner til at:a)foretage direkte investeringer i distributionssegmentet, især elektrificering af landdistrikter, og prioritere decentrale, små vedvarende energisystemer uden for nettet, når sådanne løsninger er mere hensigtsmæssige end netudvidelse for at gøre det muligt for landbefolkninger at få adgang til elektricitetb)koordinere investeringer mellem forskellige institutioner for at maksimere virkningen og undgå dobbeltarbejdec)sikre, at der foretages uafhængige og objektive konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder, og at alle nødvendige sociale og miljømæssige garantier og retsmidler gennemføres og overvåges behørigt, herunder retningslinjerne for menneskerettigheder og jordbesiddelsed)sikre, at lokalsamfund inkluderes og informeres behørigt gennem hele projektplanlægnings- og leveringsfasene)gennemføre og nøje anvende den rettighedsbaserede tilgang, der giver effektive klagemekanismer i overensstemmelse med internationale standarder for ansvarlig forretningspraksis og kræver konsekvensanalyser for projekter, især med hensyn til klimaændringer, uligheder og fordrivelse af lokalbefolkninger, herunder i projekter under Global Gateway-initiativetf)sikre, at alle dæmningsprojekter med godkendt finansiering overholder retningslinjerne fra Verdenskommissionen for dæmningerg)støtte lokale og regionale elsammenkoblingsprojekterh)tilbyde teknisk støtte og kapacitetsopbygningsinitiativer for at sætte udviklingslandene i stand til at gennemføre projekter om ren energi effektivt;

57.opfordrer Kommissionen til at levere disaggregerede data om mængden af investeringer i adgang til energi for at kunne spore, hvor meget der er afsat til verdensmål 7, samt til at levere data om den centrale resultatindikator "produktionskapacitet for vedvarende energi, der er installeret (MW) med EU-støtte", som er identificeret under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa;

58.glæder sig over konklusionerne fra COP28 i 2023, som for første gang i historien opfordrer til en omstilling væk fra fossile brændstoffer og give et klart tilsagn om 1,5 °C-målet, til at træffe tiltag med henblik på at opnå en tredobling af kapaciteten til vedvarende energi og en fordobling af energieffektivitetsforbedringerne på globalt plan senest i 2030 og til globalt at fremme en menneskecentreret tilgang til klimafinansiering og energiinfrastrukturprojekter;

59.opfordrer EU til at spille en central rolle i forhandlingerne om afbødende foranstaltninger for udviklingslandene med henblik på at bekæmpe de skadelige virkninger af brugen af forurenende brændstoffer og samtidig fremme bæredygtig og ren energiudvikling;

60.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Den Europæiske Investeringsbank.