P9_TA(2024)0034Forebyggende diplomatis rolle i håndteringen af frosne konflikter rundt om i verden - forspildte muligheder eller forandringer for fremtiden?Europa-Parlamentets henstilling af 17. januar 2024 til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forebyggende diplomatis rolle i håndteringen af frosne konflikter rundt om i verden - forspildte muligheder eller forandringer for fremtiden? (2023/2050(INI))Europa-Parlamentet,

–der henviser til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til Rådets konklusioner af 20. juni 2011 om konfliktforebyggelse og af 22. januar 2018 om den integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser,

–der henviser til den globale strategi for Den Europæiske Unions udenrigs- og sikkerhedspolitik af 28. juni 2016,

–der henviser til Rådets konklusioner og fredsmæglingskoncept af 7. december 2020,

–der henviser til handlingsplanen for "Et strategisk kompas for sikkerhed og forsvar – For en Europæisk Union, der beskytter sine borgere, værdier og interesser og bidrager til international fred og sikkerhed", som blev vedtaget af Rådet den 21. marts 2022 og godkendt af Det Europæiske Råd den 25. marts 2022,

–der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 1. september 2023 med titlen "Updated toolset for EU Conflict Analysis and Conflict Early Warning – Objectives, processes and guidance" (Opdaterede værktøjer til EU-konfliktanalyse og tidlig varsling – mål, processer og vejledning) (SWD(2023)0295),

–der henviser til sin henstilling af 10. februar 1999 om oprettelse af et europæisk civilt fredskorps EFT C 150 af 28.5.1999, s. 164.,

–der henviser til FN's nye dagsorden for fred af 20. juli 2023,

–der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,

–der henviser til sin beslutning af 23. oktober 2020 om ligestilling mellem kønnene i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik EUT C 404 af 6.10.2021, s. 202.,

–der henviser til sin beslutning af 12. marts 2019 om opbygning af EU's kapacitet til konfliktforebyggelse og mægling EUT C 23 af 21.1.2021, s. 16.,

–der henviser til sin beslutning af 18. april 2023 om gennemførelsen af en civil FSFP og anden EU-bistand inden for civil sikkerhed Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0106.,

–der henviser til udtalelse af 6. oktober 2023 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om EU's klimadiplomati,

–der henviser til sin beslutning af 14. juni 2018 om besatte georgiske områder ti år efter den russiske invasion EUT C 28 af 27.1.2020, s. 97.,

–der henviser til forretningsordenens artikel 118,

–der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0404/2023),

A.der henviser til, at fredsbevarelse, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed er blandt de vigtigste mål for Den Europæiske Unions optræden udadtil, jf. artikel 21, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union;

B.der henviser til, at en geopolitisk kontekst under forandring som følge af nye stormagter, der udfordrer de aktører, som længe har været dominerende, angreb på det multilaterale system, demokratiet og den regelbaserede orden, vold, der blusser op på ny i tidligere langvarige konflikter, nye teknologier, cybertrusler, ondsindet indblanding fra tredjeparter, klima- og biodiversitetskriserne, økonomisk ulighed i en hidtil uset grad verden over, indskrænkelse af rettigheder, navnlig for kvinder, den vedvarende og systematiske udelukkelse og forskelsbehandling af hele samfundsgrupper, tilbageslag på globalt plan for menneskerettigheder og demokrati, fødevaresikringsspørgsmål samt migration er blandt de faktorer, der bidrager til konflikter og ustabilitet rundtom i verden, navnlig i betragtning af Ruslands ulovlige angrebskrig mod Ukraine og de voksende spændinger i Mellemøsten;

C.der henviser til, at FN definerer "forebyggende diplomati" som diplomatisk handling, der skal forhindre uoverensstemmelser i at eskalere til konflikter og begrænse udbredelsen af konflikter, når de opstår;

D.der henviser til, at forebyggende diplomati i EU omfatter politisk og økonomisk støtte til det multilaterale system, handel, udvikling, humanitær bistand og menneskerettigheder med fokus på at finde mulige måder at afhjælpe årsagerne til konflikt på og skabe plads til dialog, ofte i partnerskab med internationale og regionale organisationer samt de berørte parter;

E.der henviser til, at fastlåste konflikter giver næring til og normaliserer nationalistiske narrativer og holdninger og fastholder den yderste højrefløjs fremgang;

F.der henviser til, at nye stormagter udfordrer de traditionelle aktører og sammen med nye teknologier og yderligere globalisering skaber øget international konkurrence, der, sammen med klimaforandringer, fødevareusikkerhed og migration, skaber øgede spændinger og medfører konflikter rundtom i verden, der også udgør en udfordring for EU;

G.der henviser til, at den multilaterale, regelbaserede orden i øjeblikket er truet og udfordret i forbindelse med den ustabile geopolitiske situation, hvilket gør det bydende nødvendigt, at EU reagerer på internationale konfliktsituationer på linje med sine erklærede værdier om menneskerettigheder, lighed, frihed, demokrati, retsstaten og menneskelig værdighed, således at støtten til multilateralismen ikke svækkes yderligere; der henviser til, at visse gamle alliancer baseret på en fælles interesse i at forstyrre dette system er begyndt at dukke op igen, såsom Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika (BRICS-landene); der henviser til, at Ruslands ensidige handlinger har haft væsentlig betydning for dannelsen af alliancer og etableringen af landets indflydelsessfærer;

H.der henviser til, at det af hensyn til og for at fremme demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincippet er presserende at opretholde og forsvare multilateralismen og en regelbaseret international orden;

I.der henviser til, at autokratiske aktører udfordrer menneskerettighedernes universalitet og underminerer demokratiske standarder på verdensplan; der henviser til, at en verden med sunde demokratier – forstået som en verden med stærke demokratiske systemer – er en mere sikker verden, da der i disse demokratier er indført betydelige kontrolmekanismer, som forhindrer den uforudsigelighed, man ser hos autokratier;

J.der henviser til, at de primære konflikter er forårsaget af statslige og ikkestatslige aktører, der anvender hybride strategier, cyberangreb, desinformationskampagner og direkte indblanding i valg og politiske processer, økonomisk tvang samt instrumentalisering af irregulære migrationsstrømme;

K.der henviser til, at EU er nødt til at styrke sine forebyggende værktøjer og anerkende, at det spiller en afgørende rolle, når det kommer til at bevare freden, stabiliteten og sikkerheden både inden og uden for EU;

L.der henviser til, at EU er den største internationale bistandsdonor i verden med henblik på at overvinde fattigdom og fremme global udvikling; der henviser til, at EU ikke har opnået samme gennemslagskraft, når det drejer sig om offentligt diplomati, og at det derfor bør øge sine ambitioner og forbedre sin synlighed inden for forebyggende diplomati rundtom i verden, primært ved at videreformidle resultaterne af og succesen med sine hidtidige diplomatiske aktiviteter samt i forbindelse med de resultater, der er opnået som følge af dets økonomisk støtte; der henviser til, at EU er i færd med at foretage en grundig evaluering af instrumenterne til finansiering af internationalt samarbejde;

M.der henviser til, at EU's tilgang til forebyggende diplomati er rettet mod at bevare fred, forebygge konflikter og styrke den internationale sikkerhed gennem flerdimensionelle tiltag på flere niveauer og med forskellige aktører og samtidig tage hånd om forskellige aspekter og stadier af konflikter og skabe plads til dialog;

N.der henviser til, at den blotte tillid til politiske, diplomatiske eller militære strategier ofte viser sig at være utilstrækkelig til at forebygge konflikter, og at der er behov for en omfattende, ambitiøs, inklusiv, kønsorienteret konfliktforebyggende og fredsopbyggende tilgang, som omfatter humanitær bistand, udviklingssamarbejde, handels-, udenrigs- og sikkerhedspolitik, genetablering og opretholdelse af den interne retsorden, oprettelse eller genoprettelse af administrative strukturer, dialog mellem etniciteter og religiøse grupper og andre tilgange til konfliktløsning, herunder ved at bekæmpe straffrihed; der henviser til, at EU's bestræbelser inden for forebyggende diplomati primært skal orienteres omkring en urokkelig forpligtelse til at samarbejde om demokrati, udvikling og tillidsskabende foranstaltninger mellem forskellige parter;

O.der henviser til, at EU's internationale udviklingsindsats og demokratistøtte er centrale udenrigspolitiske redskaber for EU; der henviser til, at valgobservationsmissioner spiller en vigtig rolle med hensyn til at styrke EU's engagement med partnerlande, herunder med hensyn til at støtte deres bestræbelser på at opfylde deres internationale menneskerettighedsforpligtelser;

P.der henviser til, at EU og dets medlemsstater i overensstemmelse med den nye europæiske konsensus om udvikling anerkender sammenhængen mellem bæredygtig udvikling, humanitær indsats, fred og sikkerhed i bestræbelserne på at nå målene i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling, navnlig mål 16 om fremme af fredelige og inklusive samfund;

Q.der henviser til, at Rådet har udpeget ni særlige EU-repræsentanter for forskellige ustabile og konfliktramte regioner, hvoraf visse fungerer som mæglere og fredsformidlere med henblik på at forhindre uoverensstemmelser i at eskalere og begrænse udbredelsen af konflikter, når de opstår, men at deres initiativer og virkningerne af deres indsats ikke altid er tilstrækkeligt synlige; der henviser til, at det er vigtigt, at EU's særlige repræsentanter har et bredt og fleksibelt mandat, der kan tilpasses skiftende geopolitiske omstændigheder, så de kan fremme EU's politikker og interesser i specifikke regioner og lande og spille en aktiv rolle i de forebyggende diplomatiske bestræbelser;

R.der henviser til, at EU ikke har den nødvendige tillid, de nødvendige midler, ressourcer eller redskaber til at udvikle sit fulde mæglingspotentiale på områder af strategisk betydning og således kan risikere ikke at blive betragtet som upartisk af én eller flere af de stridende parter; der henviser til, at dette kan føre til en stigning i antieuropæiske narrativer i EU's umiddelbare nabolande og i lande uden for EU;

S.der henviser til, at Ruslands ulovlige, uprovokerede og uberettigede angrebskrig mod Ukraine, og mod Georgien i august 2008, og konsekvenser heraf rundtom i verden, illustrerer behovet for stærkere og mere ambitiøse, troværdige, strategiske, konkrete og forenede EU-tiltag på den internationale scene og forstærker behovet for, at EU selvstændigt fastsætter sine egne strategiske mål og udvikler og anvender de kapaciteter, der er nødvendige for at forfølge dem, med henblik på at undgå at gentage tidligere fejltagelser og i stedet lære af dem, når det går fremtidige udfordringer i møde; der henviser til, at EU bør afsætte alle de finansielle midler, der er nødvendige for at tackle de hurtigt voksende geopolitiske udfordringer, og investere mere i forebyggende diplomati og andre konfliktforebyggelsesforanstaltninger for at forhindre, at konflikter breder sig, idet de er skadelige for den sociale og økonomiske udvikling i de berørte områder;

T.der henviser til, at sikkerheden i de østlige nabolande og på Vestbalkan, i Sahelregionen, Vestafrika og på Afrikas Horn i høj grad er truet af Ruslands invasion af Ukraine og dets hybride, ondsindede handlinger og muligheden for, at denne aggression breder sig til nabolandene; der henviser til, at destabiliseringen af vores umiddelbare nabolande truer stabiliteten, freden og sikkerheden ved EU's eksterne grænser og dermed EU's og dets medlemsstaters stabilitet, fred og sikkerhed; der henviser til, at EU er nødt til at øge effektiviteten af sin sikkerheds- og forsvarspolitik, navnlig i landene i Det Østlige Partnerskab;

U.der henviser til, at den russiske angrebskrig mod Ukraine er en øjenåbner for EU, idet den udgør en umiddelbar trussel mod den europæiske og globale sikkerhedsorden og mod EU og dets medlemsstaters såvel som dets kandidatlandes og potentielle kandidatlandes sikkerhed; der henviser til, at Ruslands omfattende invasion af Ukraine og konsekvenserne heraf har sat fart i momentummet i retning af at opnå en geopolitisk omdefinering af EU's udenrigspolitik, herunder en genovervejelse af dets reaktionsmekanismer, herunder dets forebyggende diplomatiske værktøjskasse, og har udløst krav fra offentligheden om, at EU reagerer på internationale konflikter på en konsekvent måde;

V.der henviser til, at EU aktivt bør føre forebyggende diplomati i regioner med fastlåste konflikter for at forhindre en eskalering og for at fremme stabilisering;

W.der henviser til, at EU altid har bestræbt sig på at fremme direkte forhandlinger og mindske risikoen for en eskalering i forskellige regioner i verden ved at tilbyde støtte til fredsprocesser, fredsopbyggende initiativer og regionale systemer for tidlig varsling i en kompleks, geopolitisk kontekst;

X.der henviser til, at medlemsstaternes manglende vilje til at give afkald på deres individuelle, politiske eller økonomiske interesser i eksterne forbindelser for sammen at opbygge fælles kapacitet og fuldt ud udvikle strategisk autonomi er en af de største hindringer for EU's globale lederskab inden for forebyggende diplomati;

Y.der henviser til, at EU fortsat bør bevæge sig hen imod fuldt ud at udvikle sine egne, autonome og permanente instrumenter i sin optræden udadtil, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

Z.der henviser til, at civil krisestyring er et grundlæggende element i CFSP;

AA.der henviser til, at det er nødvendigt at revurdere og styrke koordineringen mellem Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten), Parlamentet og medlemsstaterne med henblik på at opbygge fælles kapaciteter og modernisere de aktuelle tilgange for at levere konkrete resultater og iværksætte meningsfulde initiativer inden for forebyggende diplomati, fredsopbygning og fredsskabelse; der henviser til, at EU er nødt til at tale med én stemme, og at dets handlinger på stedet bør tilpasses medlemsstaternes for så vidt angår tidlig varsling, konfliktforebyggelse og krisestyring; der henviser til, at konfliktforebyggelse er et fælles mål for alle medlemsstater;

AB.der henviser til, at EU's troværdighed er en altafgørende forudsætning for en korrekt gennemførelse af dets forebyggende diplomatiske handlinger, da den styrker tilliden til EU blandt de forskellige aktører, der er involveret i en konflikt; der i den forbindelse henviser til, at det er nødvendigt at sikre den højeste grad af koordinering og samspil i EU's optræden udadtil, navnlig ved at cementere den ledende rolle for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (NF/HR) som brobygger mellem FUSP og EU's eksterne forbindelser; der henviser til, at Kommissionen er nødt til at styrke sin koordinering med EU-Udenrigstjenesten, herunder i forbindelse med EU's initiativer og tiltag til forebyggende diplomati, ved at sikre fuld overholdelse af artikel 3, stk. 2, og artikel 9 i afgørelsen om EU-Udenrigstjenesten Rådets afgørelse 2010/427/EU af 26. juli 2010 om, hvordan Tjenesten for EU's Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere, EUT L 201 af 3.8.2010, s. 30.;

AC.der henviser til, at den globale finansiering til konfliktforebyggelse og fredsopbygning ligger på det laveste niveau i 15 år OECD's Komité for Udviklingsbistand, "Peace and Official Development Assistance", oktober 2023.;

AD.der henviser til, at instrumentet for Naboskab, Udviklingssamarbejde og Internationalt Samarbejde (NDICI – et globalt Europa) omfatter et tematisk program om fred, stabilitet og konfliktforebyggelse; der henviser til, at Kommissionen har offentliggjort et flerårigt vejledende program, der for perioden 2021-2027 tildeler 870 970 044 EUR til dette tematiske område, hvoraf kun 13-18 % vil gå til konfliktforebyggelse;

AE.der henviser til, at EU's civile og militære operationer har mandat til konfliktforebyggelse, fredsbevarelse og krisestyring; der henviser til, at kapaciteten i deres forebyggende værktøjskasse bør udvides, og at der bør tilbydes yderligere uddannelse til personalet;

AF.der henviser til, at EU beklageligvis ved forskellige lejligheder har udvist manglende klarhed i sin eksterne repræsentation, hvilket med al tydelighed påvirker dets sammenhængskraft og dermed dets troværdighed på verdensplan; der henviser til, at det er nødvendigt klart at definere de kompetencer, der er tillagt næstformanden/den højtstående repræsentant, formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd i EU's optræden udadtil og repræsentation, da den nuværende lovgivningsramme er uklar med hensyn til de forskellige institutionelle skikkelsers kompetencer;

AG.der henviser til, at forskning viser, at kvinder og mænd oplever, tager del i og påvirkes forskelligt af voldelige, væbnede konflikter og har en forskellig opfattelse af fred Humanitær folkeret & politik, "Gendered impacts of armed conflict and implications for the application of IHL", 30. juni 2022.;

AH.der henviser til, at gennemførelsen af dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed er et væsentligt værktøj til at understrege, at kvinder i alle aldre skal sikres en meningsfuld og rimelig rolle i beslutningstagningen på alle trin af konfliktforebyggelse, fredsskabelse, fredsopbygning og genopbygning efter konflikter; der henviser til, at EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed udgør en integreret del af dette dokument;

AI.der henviser til, at symbolske monumenter og kulturarvsmonumenter i krigshærgede områder bidrager til fredsopbygning og forsoning blandt lokalsamfund;

AJ.der henviser til, at kulturstøtte og klart målrettede ressourcer til internationale kulturelle forbindelser i høj grad vil styrke EU's evne til fuldt ud at udvikle og støtte sine interkulturelle forbindelser med partnere og være et værdifuldt element i den forebyggende diplomatiske værktøjskasse;

AK.der henviser til, at EU's kulturelle diplomati og beskyttelsen af kulturel og historisk arv er afgørende for sameksistens, fred, demokrati og bæredygtig udvikling, idet det fremmer solidaritet, tolerance og forsoning gennem EU's delegationer og aktører på stedet;

AL.der henviser til, at den omstændighed, at USA igen er en del af De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur (UNESCO), er vigtig for det globale samarbejde om tværnationale udfordringer, herunder forebyggende diplomatiske bestræbelser;

AM.der henviser til, at den stadigt voksende Rusland-Kina-Iran-akse instrumentaliserer internationale organisationer, navnlig FN-organerne, til at udhule folkeretten og underordner dem deres interesser, hvilket i stigende grad er i modstrid med FN-pagten og den regelbaserede verdensorden;

AN.der henviser til, at klimadiplomati sætter klimaændringer ind i en udenrigspolitisk ramme og fremhæver behovet for at integrere klimamål og tage hånd om klimarisici på højeste diplomatiske niveau og på tværs af alle politikområder;

AO.der henviser til, at samarbejde med medlemsstater, institutioner, transatlantiske og internationale partnere, EU-kandidatlande og andre lande gennem udveksling af værktøjer, oplysninger og praksis kan spille en vigtig rolle, når det kommer til at effektivisere og forbedre EU's forebyggende diplomatiske værktøjer;

AP.der henviser til, at den seneste tids kraftige intensivering af spændingerne mellem Venezuela og Guyana i Essequibo-regionen er en lejlighed for det internationale samfund, herunder EU, til hurtigt at træffe forebyggende diplomatiske foranstaltninger, inden situationen eskalerer yderligere;

1.henstiller, at Rådet, Kommissionen og NF/HR:a)anerkender den stærke forbindelse mellem EU's interne og eksterne politiske og sikkerhedsmæssige dimensioner og afspejler dette i deres tilgang til konfliktforebyggelse og -løsning, og at forebyggende diplomati bør finde sted både i og uden for EU; fuldt ud udnytter Lissabontraktatens muligheder for at styrke de eksisterende koordineringsmekanismer; erkender behovet for at gøre op med den snævre fortolkning af sikkerhed og lade diskussionen tage udgangspunkt i et begreb, der ikke negligerer faktorer såsom miljøfarer, sygdomstrusler, sult, social uretfærdighed, desinformation og voldb)sætter respekten for de grundlæggende, forfatningsmæssige rettigheder og menneskerettighederne samt beskyttelsen af de borgerlige frihedsrettigheder i centrum for intern og ekstern sikkerhedspolitik og deres forebyggende diplomatiske indsats, eftersom EU's evne til at optræde som en global udenrigspolitisk spiller, en pålidelig international partner, en retskaffen mægler og en troværdig sikkerheds- og forsvarsaktør hviler på dets evne til at fremme disse værdier, samtidig med at dets europæiske interesser i verden proaktivt defineres, hævdes og forsvaresc)tilpasser og regelmæssigt ajourfører EU's konfliktforebyggelses- og konfliktløsningsværktøjer til konflikternes skiftende karakter, herunder som følge af klimaændringer og deraf følgende katastrofer, geopolitisk ustabilitet, miljørisici, trussel om sygdomme, sult, social uretfærdighed, fremkomsten af nye teknologier, det globale kapløb om råstoffer, stigende ulighed rundtom i verden og fødevareknaphed, samtidig med at nye globale udfordringer løbende vurderes, og fred, stabilitet og sikkerhed fremmes effektivtd)styrker deres rolle og meningsfulde engagement i konfliktforebyggelses- og konfliktløsningsprocesser samt i mæglingen om gennemførelsen af EU-formidlede våbenhvileaftaler for at sikre, at de instrumenter, som EU anvender, fungerer effektivt, og for at fremme konkrete fremskridte)fuldt ud anvender de midler, de har til rådighed, til at forebygge konflikter, tilpasser EU's forebyggelse og konfliktløsning, videreudvikler værktøjerne i overensstemmelse med dets geopolitiske dagsorden og EU's værdier og fungerer som garant for gennemførelsen af de EU-formidlede våbenhvileaftaler og en ligeværdig og værdibaseret mægler under kriser og konflikter rundtom i verden i betragtning af, at EU er kendt for sin legitimitet, troværdighed, upartiskhed og inklusivitet; sikrer respekt for landenes suverænitet i forbindelse med enhver forebyggende diplomatisk handling; minder om, at EU bør spille en vigtig diplomatisk rolle med henblik på at sætte en stopper for konflikterne rundtom i verdenf)integrerer EU's forebyggende diplomatiske værktøjer i strukturelle forebyggelsesmekanismer og -tiltag som f.eks. politiske aftaler mellem forskellige aktører, der er involveret i konflikter, nationale dialoger om forsoning, fredsopbygning og retsopgør samt sandheds- og forsoningskommissionerg)integrerer kulturarv i EU's overordnede tilgang til krisestyring som en tværgående komponent i alle tiltag inden for rammerne af EU's konflikt- og kriseværktøjskasseh)opfordrer medlemsstaterne til at tilsidesætte individuelle interesser i eksterne forbindelser og sammen opbygge fælles kapacitet inden for konfliktforebyggelse og mæglingi)udformer et sæt klare og praktiske regler for EU's optræden udadtil og repræsentation ved næstformanden/den højtstående repræsentant, formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd og sikrer sammenhæng i deres mandater; forbedrer EU's mæglingskapacitet ved at fremme politiske missioner og factfindingmissioner, undersøgelser og efterforskningerj)sikrer effektiv komplementaritet og en harmoniseret tilgang med Parlamentet samt tæt koordinering med Parlamentets forebyggende diplomatiske foranstaltninger, da parlamentarisk diplomati og Parlamentets aktiviteter i den forbindelse, f.eks. dets officielle missioner til ikke-EU-lande og til multilaterale fora, bidrager til at fremme menneskerettigheder, demokratiske standarder og politisk pluralisme i hele verden samt konfliktforebyggelse og fredsopbygning; forelægger Parlamentet årlige vurderinger af EU's aktiviteter vedrørende forebyggende diplomati i hele verden samt evalueringer af EU's system for tidlig varsling af konflikter, når det er relevant

Forståelse af den lokale og kulturelle kontekst

k)forbedrer EU's forståelse af lokale, historiske, politiske, geografiske, religiøse, miljømæssige, sociale og kulturelle sammenhænge og af mindretalsrettigheder, investerer i at udvikle de nødvendige færdigheder blandt EU-Udenrigstjenestens personale, der arbejder med og for konfliktforebyggelse og -løsning samt mægling og gennemførelsen af våbenhvileaftaler og udvikler retningslinjer i den henseende; forbedrer forståelsen af og tackler de grundlæggende årsager til konflikter for at forhindre, at konflikter opstår og breder sigl)diversificerer EU's og medlemsstaternes diplomatiske korps, så det sikres, at den demografiske mangfoldighed og inklusion af mindretal gavner den diplomatiske proces ud fra såvel empiriske som normative perspektiverm)skræddersyr statsopbygningsbistand til den kulturelle, historiske, lokale, socioøkonomiske, miljømæssige og politiske kontekst i det relevante land, der modtager den, og løbende ajourfører den som reaktion på forholdene på stedet ved hjælp af en grundig og detaljeret politisk analyse med henblik på en fælles strategisk reaktion; fremmer åben kommunikation og høring af lokale interessenter og alle dele af samfundet i det pågældende land, navnlig civilsamfundsorganisationer og ikkestatslige organisationer, for bedre at forstå den lokale og kulturelle kontekst, opbygge tillid, tilskynde til mellemfolkelige forbindelser og indsamle oplysninger om tidlig varsling i berørte områdern)opfordrer Det Europæiske Råd og EU-Udenrigstjenesten til yderligere at øge EU's synlighed i andre lande uden for EU og partnerlande og styrke EU's kulturelle diplomati og internationale kulturelle forbindelser og aktiviteter som et relevant instrument til fred, fredsopbygning og konfliktforebyggelse samt til at imødegå globale udfordringer og til at demonstrere EU's merværdi samt fremme samarbejdet og forbindelserne med disse lande og internationale partnere; anvender og udvider komponenten kulturarvsbeskyttelse i konflikter og kriser som en faktor, der kan bidrage til at skabe fred, forsoning og gensidig forståelse og tværkulturel dialog i områder, der er eller har været ramt af konflikt; øger EU's støtte til ikke-EU-landes kreative og kunstneriske sektorer, herunder bistand til kapacitetsopbygning; fremmer kulturel samskabelse mellem ikke-EU-lande, herunder ved at fremme kulturelle udvekslinger og opholdo)styrker den kønsorienterede tilgang i deres forebyggende diplomatiske aktiviteter med henblik på bedre at beskytte kvinders og pigers rettigheder og øger deres deltagelse i sådanne aktiviteter sikrer ligestilling mellem kønnene blandt de særlige repræsentanter og særlige udsendinge i tråd med politikrammen for ligestilling mellem kønnene, navnlig kønshandlingsplan III og EU-strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025; effektivt gennemfører EU's strategiske tilgang til kvinder, fred og sikkerhed og kønshandlingsplanen med henblik på at opnå bæredygtig og varig fred og sikkerhedp)udvikler og integrerer kønsorienterede konfliktanalyser, der tager hensyn til den lokale kontekst og anerkender kønsrelaterede konfliktudløsere og kønsrelaterede indvirkninger på konflikter, i alle planlægningspræmisser for at styrke den forebyggende indsats og afbøde risici for, at konflikter blusser op igenq)medtager kvinders deltagelse og kønsorienterede indikatorer i alle tidlige varslingsprocesser, i konfliktforebyggelse og i bestræbelser på at sætte tidligt indr)udnytter det fulde potentiale af "uddannelsesdiplomati" som et grundlæggende instrument inden for forebyggende diplomati, navnlig EU-programmet Erasmus+; udvikler uddannelsesaktiviteter med ikke-EU-lande inden for denne ramme, herunder gennem Erasmus+; fremmer ikke-EU-landes indførelse af udvekslingsophold for studerende og studiebesøg til historiske erindringssteder med henblik på at fremme tværkulturel dialogs)holder øje med regional splittelse og udarbejder udkast til regionale konfliktanalyser med henblik på at vurdere og forebygge tværnationale trusler, mellemstatslige spændinger samt eksisterende eller potentielle afsmittende virkninger

EU's system for tidlig varsling af konflikter

t)sikrer, at EU's system for tidlig varsling af konflikter er tilstrækkeligt proaktivt, får de nødvendige ressourcer og er baseret på fremadskuende, omfattende og solide analyser af risikofaktorer, som ofte hænger sammen med udbrud af vold, samt forvaltningsværktøjer, der kan udpege, vurdere og hjælpe med at prioritere situationer, der risikerer at udvikle sig til en voldelig konfliktu)inddrager EU-delegationerne i lande og regioner, hvor der er risiko for konflikt, eller hvor de beskæftiger sig med fastlåste og uløste konflikter, i tæt og systematisk at overvåge situationen på stedet og regelmæssigt bidrage til EU's system for tidlig varsling af konflikter slår til lyd for fuld og uhindret humanitær adgang til og respekt for folkeretten i forbindelse med udøvelsen af forebyggende diplomati, når det kommer til fastlåste konflikterv)vurderer de resultater, der er opnået med EU's system for tidlig varsling af konflikter, og foreslår justeringer for at gøre det mere effektivt, så det kan finde strukturelle risikofaktorer og sætte de politiske beslutningstagere i stand til at udforme rettidige strategiske løsninger, der kan afbøde risici og kortlægge muligheder for konfliktforebyggelsew)sikrer, at denne mekanisme samarbejder tæt med EU's Efterretnings- og Situationscenter (INTCEN), kriseberedskabscentret under EU-Udenrigstjenesten og Satellitcentret, da der er behov for en relevant strøm af oplysninger i den forbindelse; styrker EU INTCEN og kriseberedskabscentret under EU-Udenrigstjenesten ved at øge deres personale, finansielle ressourcer og kapaciteterx)etablerer et tæt samarbejde med relevante FN-kontorer og -agenturer og andre internationale aktører, navnlig NATO, på stedet for at samle oplysninger i forbindelse med tidlige varslingsbestræbelsery)konstant forbedrer sikkerhedsprotokollerne for de tjenester, der arbejder med efterretninger og/eller med følsomme oplysninger

Særlige repræsentanters og særlige udsendinges rolle i forebyggende diplomati, deres ansvarlighed samt overblik over deres resultater i konfliktløsningsprocesser

z)tager højde for lokale, kulturelle og historiske baggrunde, når der udpeges særlige repræsentanter og udsendinge, for at undgå at skabe kontroverser i konfliktområder, hvis udnævnelsen kommer fra en medlemsstat med historiske bånd til den pågældende region, som vil kunne true opfattelsen af dem som retskafne mæglere tager højde for den afgørende betydning af, at disse repræsentanter er tilpas fortrolige med og tilstrækkeligt uddannet inden for det område, som de skal vurdereaa)grundigt vurderer, herunder gennem kontrol i Parlamentet, hvilke initiativer EU's særlige repræsentanter og udsendinge har taget, samt resultaterne heraf, og hvordan de bidrager til forebyggende diplomati, konfliktløsningsprocesser eller gennemførelsen af EU-formidlede våbenhvileaftaler, hvis det er relevantab)foretager regelmæssige og grundige vurderinger af EU's særlige repræsentanters og udsendinges ansvarlighed i henhold til deres mandater og tilvejebringer en oversigt over de initiativer, de har igangsat, og de resultater, de har opnået, i konfliktløsningsprocesser samt for så vidt angår mægling i forbindelse med gennemførelsen af EU-formidlede våbenhvileaftalerac)forbedrer gennemsigtigheden og den parlamentariske kontrol med det arbejde, der udføres af EU's særlige repræsentanter og udsendinge, ved at give Parlamentet regelmæssige og detaljerede rapporter om deres aktiviteter og resultater i henhold til deres mandater; fremmer tættere forbindelser mellem EU's særlige repræsentanter og udsendinge og Parlamentet i lyset af de interparlamentariske diplomatiske bestræbelserad)sikrer, at udnævnelsen af EU's særlige repræsentanter, særlige udsendinge og ambassadører kun kan bekræftes efter en positiv bedømmelse fra Parlamentets Udenrigsudvalg

Indhøstede erfaringer fra EU-formidlet konfliktløsning og fastlåste konflikter og EU-formidlede våbenhvileaftaler samt fastlåste og uløste konflikter

ae)iværksætter en undersøgelse af de erfaringer, der er gjort i forbindelse med EU's tidligere aktioner, og af forspildte muligheder for at udføre forebyggende diplomati samt af EU's resultater i forbindelse med fredelig konfliktløsning, f.eks. i Sahelregionen, Vestafrika og Afrikas Horn, Vestbalkan, Sydkaukasus, Cypern, Nordirland, Afghanistan, Mellemøsten, Moldova og Ukraineaf)fremover forhindrer mulige negative konsekvenser af en for tidlig indstilling af EU-missioner i konfliktområder samt fortsættelsen af yderst ineffektive missioner eller missioner, der kan få negative politiske og sikkerhedsmæssige virkningerag)udvider den forebyggende diplomatiske værktøjskasse under EU's civile og militære missioner og operationer samt deres kapacitet og personaleuddannelse med henblik på at foregribe og reagere hurtigere på skiftende situationer på stedetah)sikrer, at EU påtager sig en mere aktiv rolle i at støtte alle faser af den FN-ledede proces om problemet med Cypern med alle passende, tilgængelige midler, herunder gennem udnævnelsen af en EU-udsending, med henblik på at opnå en samlet løsning på problemet med Cypern inden for FN-rammen og i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds relevante resolutioner såvel som i tråd med de principper, som EU bygger på, samt EU-rettenai)trækker på erfaringerne fra de manglende fremskridt med gennemførelsen af EU-formidlede våbenhvileaftaler, herunder våbenhvileaftalen mellem Rusland og Georgien af 12. august 2008aj)understreger behovet for, at EU spiller en aktiv rolle, uanset hvor den humanitære folkeret overtrædesak)sikrer en koordineret tilgang mellem EU og dets medlemsstater inden for konfliktforebyggelse og fredsopbygning i modsætning til, hvad der skete i Afghanistan, hvor de arbejdede parallelt i forskellige regioneral)styrker EU's evne til nøje og løbende at analysere og forudsige den politiske og sikkerhedsmæssige situation i kriseområder og tilpasse EU's reaktion til de skiftende realiteter på stedet, herunder ved at sikre, at hver EU-delegation har et ansvarligt kontaktpunkt for konfliktanalyse; sikrer komplementaritet mellem indsatsen på stedet og de diplomatiske bestræbelser mellem regeringer, repræsentanter og andre relevante aktører på statsniveauam)vurderer, hvad der har manglet i EU's forebyggende diplomatiske indsats i Bosnien-Hercegovina for at afværge spændinger som følge af provokerende retorik og separatistiske handlinger, der underminerer landets europæiske ambitioner; indtrængende opfordrer Bosnien-Hercegovina til hurtigst muligt at nå frem til en fælles politisk aftale i den hensigt at efterkomme Kommissionens henstilling af 8. november 2023 og blive i stand til at indlede tiltrædelsesforhandlinger inden marts 2024, også under hensyntagen til den ustabile geopolitiske situation og bestræbelserne på at forhindre ondsindede påvirkninger udefra i regionen, og dermed bane vejen for permanent fred og stabilitet i landet og regionen; glæder sig over Det Europæiske Råds beslutning af 14.-15. december 2023 om at indlede tiltrædelsesforhandlinger med Bosnien-Hercegovina, så snart landet opfylder kriterierne for EU-medlemskab; afventer med spænding Kommissionens rapport om fremskridt og forventer, at den vil foreligge senest i marts 2024;an)udvider EUFOR-mission Althea i Bosnien-Hercegovina og styrker dens konfliktforebyggende værktøjskasse; bemærker, at det til dato er EU's mest vellykkede fredsbevarende og fredopbyggende mission, som har opretholdt stabilitet i regionen og bidraget til et sikkert miljø i landetao)opretter en mekanisme til at kontrollere og til at sikre gennemførelsen af alle de aftaler, der hidtil er indgået mellem Serbien og Kosovo, og til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet for at sikre, at yderligere spændinger undgås, og for at sikre en mere effektiv mægling samt for at fremme indsatsen mellem parterne, herunder ved at tildele flere ressourcer til den EU-faciliterede dialog mellem Beograd og Pristina og gøre dialogprocessen mere borgerorienteret med henblik på at komme ud af det nuværende dødvandeap)sigter mod at fremlægge erfaringer fra mislykkede forebyggende diplomatiske bestræbelser mellem Armenien og Aserbajdsjan, der resulterede i Aserbajdsjans militæroperation i Nagorno-Karabakh, og situationer svarende til den, der fandt sted under og efter krigen i 2020, hvor EU's passive holdning efter OSCE's internationale dialogrammes kuldsejling ikke var tilstrækkelig til at forhindre den voldelige konflikt i at blusse op igen og efterlod EU mindre indflydelsesrig end andre regionale aktører såsom Rusland, Iran og Tyrkiet, som også fortsat gør deres indflydelse gældende og mindsker EU's indflydelse i regionen og forhindrer afsmittende virkninger i Armenien; reagerer på ustabiliteten i hele Sydkaukasusregionen og styrker EU's diplomatiske bestræbelser i forbindelse med de internationale Genève-drøftelser og på anden vis med det formål at sikre, at Rusland opfylder sine forpligtelser i henhold til den EU-formidlede våbenhvileaftale af 12. august 2008, navnlig til at trække sine besættelsesstyrker ud af de georgiske regioner Abkhasien og Tskhinvaliregionen/Sydossetienaq)tager fat på de grundlæggende årsager til den langvarige israelsk-palæstinensiske konflikt, som blev yderligere forværret af Hamas' foragtelige terrorangreb mod Israel den 7. oktober 2023, der førte til et modangreb fra Israels side, som har medført tusindvis af ofre på begge sider og enorme lidelser for uskyldige civile; intensiverer bestræbelserne på i samarbejde med sine partnere i regionen og det internationale samfund at nå frem til en forhandlet tostatsløsning i en fælles, international forståelse af, at dette giver den bedste mulighed for en holdbar fredsaftale, og med det formål at bringe den tilbagevendende vold til ophør og gøre det muligt for indbyggerne på den israelske og palæstinensiske side at leve i sikkerhed, frihed og værdighed og med lige rettigheder; sikrer, at EU betragtes som mægler og ærlig mellemmand, der holder folkeretten i hævd, med henblik på at spille en mere effektiv rolle på den internationale scenear)fremmer EU's deltagelse i mægling, fredsopbygning og konfliktløsning som i fredsprocessen i Colombia, hvor Unionens støtte havde fokus på at afhjælpe de underliggende årsager til konflikten, herunder uligheder og menneskerettighedskrænkelser, gennem forsoningsbestræbelser, økonomisk territorial udvikling gennem integrering af landdistrikterne og politisk dialog på flere niveaueras)prioriterer det stille diplomati som det foretrukne værktøj i forbindelse med forebyggende initiativer, retter op på den manglende tidlige indsats/tidlige handling, øger effektiviteten af samarbejdet med andre internationale partnere og forbedrer koordineringen inden for EU, herunder af civil-militære spørgsmål, samt øger det lokale ejerskab af EU's initiativerat)trækker på EU's erfaringer og ikke-EU-landes bedste praksis med hensyn til grænseoverskridende samarbejde som et yderst nyttigt instrument til at sikre bæredygtig fredsopbygning og konfliktløsning mellem naboer, navnlig efter stabiliseringen af en konfliktau)udvikler en EU-dagsorden/-pagt/-vejledning for fred og diplomati i næstformandens/den højtstående repræsentants regiav)udpeger freds- og konfliktrådgivere til at koordinere arbejdet i delegationernes politik-, presse-, oplysnings- og samarbejdsafdelingeraw)nedsætter en rådsgruppe om forebyggelse og mægling med henblik på drøftelse af prioriteringen af muligheder for et forebyggende engagement samt analyse, opfølgning og overvågning af resultaterne herafax)foreslår en institutionel opprioritering gennem et nyt knudepunkt for fred og forebyggelse, der fungerer som et centralt kontaktpunkt for forebyggelsesspørgsmål inden for EU-Udenrigstjenesten, styrket regionalt samarbejde og øget kapacitet til at engagere sig i emner som konflikt, fred, forebyggelse og diplomati

Styrkelse af partnerskaber og international koordinering

ay)styrker partnerskaber og koordinering af forebyggende diplomati med internationale, regionale og subregionale aktører såsom FN, OSCE og dens Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder, NATO, Den Afrikanske Union og dens regionale komponenter, afrikanske regionale organisationer (såsom Ecowas), Organisationen af Amerikanske Stater og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer; bemærker, at et tættere samarbejde med FN og dets organer, navnlig Fredsopbygningskommissionen, kan føre til en styrket koordinering inden for konfliktforebyggelse globalt setaz)sikrer en koordineret, dynamisk og multilateral tilgang til tidlig varsling, konfliktforebyggelse og mægling mellem EU og andre internationale organisationer såsom FN, Fredsopbygningskommissionen, Europarådet, OECD og OSCE, sørger for, at EU-delegationerne konstant er i kontakt med FN-mekanismer på stedet såsom FN's stedlige koordinator i et givet område, når det er relevantba)anvender diplomatiske midler og samarbejde med multilaterale fredsplatforme med henblik på at styrke og konsolidere foregribende forbindelser, inden der opstår konflikter, navnlig FN's Fredsopbygningskommission og Afdeling for Politiske og Fredsopbyggende Anliggender, OECD's Internationale Dialog for Fredsopbygning og Statsopbygning og OSCE's konfliktforebyggelsescenterbb)gentager, at partnerskabet mellem EU og FN bør benytte eksisterende resolutioner og erfaringer til konfliktforebyggelse og samarbejde om at skabe nye politikker gennem regelmæssige konsultationer og udveksling af praksis; understreger den afgørende rolle, som denne koordinering kan spille for konfliktforebyggelsesstrategierbc)glæder sig over FN's nye dagsorden for fred og Fredsopbygningskommissionens rolle og tiltag inden for menneskerettighedsbeskyttelse og fredsopbygningsbestræbelser; foreslår at koordinere nationale konfliktforebyggelsesstrategier med EU-Udenrigstjenesten og præsentere dem på Fredsopbygningskommissionens dagsorden samt sikrer et styrket samarbejde med FN; bemærker, at disse udvekslinger og et bedre partnerskab med internationale og regionale finansielle institutioner vil kunne bidrage markant til konfliktforebyggelse på områder af interesse for EU, også gennem små forebyggende missioner, som kan vurdere ustabile forhold, efter civile missioner har trukket sig ud af konfliktramte lande eller lande med en potentiel risiko for konflikt, med det formål at fjerne faktorer, der truer sikkerhedenbd)sikrer, at EU er den største selvstændige bidragyder til FN-systemet og indtager ledende stillinger i FN, der stemmer overens med størrelsen af dets bidrag til organisationen, som dækker 30 % af dets omkostninger og 33 % af udgifterne til FN's fredsbevarende missionerbe)anvender EU's repræsentation ved FN's hovedkvarterer i New York, Wien, Genève og Nairobi til aktivt at samarbejde med andre FN-medlemsstater om at fremme og beskytte den diplomatiske, regelbaserede, internationale orden som grundlagt ved FN-pagten samt et velfungerende, forbedret, multilateralt system med et inklusivt og effektivt FN som kernebf)går videre med strukturerede informationsudvekslinger, fælles horisontafsøgning, strategisk fremsynethed og kønsorienterede konfliktanalyser for at sikre overensstemmelse mellem EU og dets partnere inden for og uden for EU; bemærker, at disse tiltag potentielt vil kunne bringe EU tættere på at blive en ledende aktør inden for konfliktforebyggelse og konfliktløsning rundtom i verdenbg)anerkender betydningen af trosbaserede organisationer som aktører i forbindelse med konfliktløsning og mægling, hvilket gør dem til partnere for forebyggende diplomati; fordømmer i den forbindelse angreb på trosbaserede aktører, navnlig fængslingen af biskopper og præster i Nicaragua, herunder Sakharovprisfinalisten Monsignor Rolando Álvarezbh)anerkender den rolle, som relevante regionale organisationer, interessenter i medlemsstaterne, ligesindede partnere og andre involverede aktører, herunder civilsamfundet og andre ikkestatslige aktører, spiller som centrale aktører, når det kommer til effektiv forebyggelse og mægling og løsning, herunder kvinder og unge, og som fredsaktører, idet de anvender deres historiske forbindelser, samt enkeltpersoner med særlig erfaring med henblik på at afbøde eventuelle kriserbi)aktivt og inklusivt inddrager unge i bestræbelser og samarbejde med det formål at forebygge konflikter og opretholde fred og gennemføre EU's handlingsplan for unge i EU's optræden udadtil, som støtter gennemførelsen af FN's dagsorden for unge, fred og sikkerhedbj)sikrer, at EU-delegationerne opererer med et kontaktpunkt for konfliktforebyggelse og fredsopbygning; sikrer, at EU-delegationerne og navnlig ovennævnte kontaktpunkter konstant fremsender oplysninger fra stedet til EU's system for tidlig varsling af konflikter, EU INTCEN og kriseberedskabscentret under EU-Udenrigstjenestenbk)optrapper indsatsen for at bekæmpe desinformation, misinformation og udenlandsk indblanding fra ondsindede aktører, der søger at opildne til konflikt og polarisere samfund, hvilket kan føre til en destabilisering af hele regioner; styrker samarbejdet med ligesindede partnere såsom NATO om bekæmpelse af desinformation, hybride trusler og udenlandsk indblanding fra ikke-EU-lande, hvilket er en væsentlig del af det forebyggende diplomati

Forebyggende diplomati og sårbare grupper eller risikogrupper

bl)anerkender risikogruppers særlige sårbarhed i konfliktsituationer, herunder kvinder, børn, personer med handicap, indsatte – navnlig politiske fanger – menneskerettighedsforkæmpere, journalister og LBGTI-personerbm)sikrer, at EU's forebyggende diplomatiske bestræbelser tager tilstrækkeligt hensyn til disse sårbarheder og tager hånd om risikogruppers særlige bekymringer og behovbn)anerkender den særlige sårbarhed, som ikkestatslige organisationer på stedet står over for i konfliktsituationer, navnlig dem, der arbejder med befolkningsgrupper, som er udsat for risici, og med seksuelle og reproduktive rettigheder

Styrkelse af EU's forebyggende diplomatiske værktøjskasse

bo)styrker EU's evne til at agere i situationer, hvor der ikke er nogen ligesindede partnere, for at øge dets status og geopolitiske indflydelse inden for konfliktforebyggelse og -løsning og styrker EU's rolle som en mere proaktiv og modstandsdygtig aktør i den internationale ordenbp)styrker det tematiske program for fred, stabilitet og konfliktforebyggelse under instrumentet NDICI – et globalt Europa for at sætte EU bedre i stand til at finansiere tiltag til fremme af fred, stabilitet og konfliktforebyggelse; øger tilgængelige midler til konfliktforebyggelse inden for det tematiske program under NDICI – et globalt Europa for perioden frem til 2027 og øger den relevante administrative kapacitet (ISP.2), da det vil afspejle de markante ændringer af sikkerhedssituationen, navnlig siden februar 2022; hurtigt gennemfører tilgangen vedrørende sammenhængen mellem humanitær bistand, udvikling og fred ("triple nexus") med henblik på at støtte konfliktforebyggelsesindsatsen og styrke modstandsdygtigheden i lokalsamfund i områder, der er berørt af fastlåste konflikter, og hvor der findes varierende niveauer af skrøbelighed, usikkerhed og fattigdombq)minder om, at konfliktforebyggelse ikke kan instrumentaliseres til sikkerhedsmæssige og geopolitiske formål, da dette risikerer at få negative indvirkninger på fred og sikkerhed i det lange løbbr)styrker EU's evne til at tale med én stemme og agere som en ægte global aktør som reaktion på kriser ved at gennemføre de nødvendige reformer af beslutningsprocessernebs)anerkender betydningen af EU's klimadiplomati for opfyldelsen af EU's ambition for det forebyggende diplomati; gør mere for at støtte de lokalsamfund i verden, der står i klimakatastrofens frontlinje, og forbereder sig på, at der nu uundgåeligt vil komme flere ekstreme vejrbegivenheder, for at afbøde den deraf følgende stigning i årsagerne til konflikter og vold; ser nærmere på betydningen af klimarelateret ressourceknaphed og reaktionen på naturkatastrofer med hensyn til forværring af konflikter og fremlægger inklusive løsninger på klima- og ressourcerelateret usikkerhed; benytter FN's 28. klimakonference (COP28) og navnlig medtagelsen af "fred" som et tema i år – hvilket er første gang – som en lejlighed til at få det internationale samfund til at integrere og tilpasse diplomatiet for fred og klimaetbt)arbejder hen imod at sikre, at EU påtager sig en fremtrædende lederposition i fredsbevarende operationer og inden for fredsskabelse og mægling, konfliktforebyggelse og styrkelse af den internationale sikkerhed rundtom i verden ved at fremme mere modstandsdygtige og varige forbindelser med andre lande gennem sine instrumenter og mekanismer, f.eks. Global Gatewaybu)minder om, at større fokus på beskyttelse og bevarelse af kulturarven efter konflikter og kriser kan bidrage til at beskytte identiteter, udvikle den gensidige forståelse og skabe grundlag for en bæredygtig genopretning, forsoning og varig fred i områder, der har været ramt af konflikt; bemærker, at en sådan praksis kan danne grundlaget for vellykkede, forebyggende, diplomatiske tiltagbv)samarbejder med Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet om at styrke EU-Udenrigstjenestens økonomiske ressourcer og personaleressourcer, såvel i dets hovedkvarter som i EU-delegationerne, således at tjenesten sættes i stand til bl.a. at styrke sine forebyggende diplomatiske kapaciteter og bliver bedre rustet til at tackle aktuelle og nye globale udfordringer og konflikterbw)anvender Jean Monnet-dialogen, den interparlamentariske dialog og den parlamentariske dialogproces, som kan bidrage til at opbygge en demokratisk, parlamentarisk kultur og forebygge konflikt i tiltrædelseslandene og navnlig mildne forbindelserne mellem Serbien og Kosovobx)insisterer på en forhøjelse af budgettet for FUSP-aktioner og andre relevante konfliktløsnings- og kriseberedskabsinstrumenter, for at EU's aktiviteter og kapaciteter til fulde står mål med de aktuelle udfordringer og konflikter i verdenby)udvikler en omfattende EU-strategi for forebyggende diplomati, som omfatter langsigtede, forpligtende tiltag og initiativer til fordel for konfliktramte ikke-EU-lande; fremmer udviklingen af forvaltningsstrukturer med flere niveauer til konfliktramte ikke-EU-lande samt deres integration i regionale organisationer og strukturer og dermed bidrager til at fjerne faktorer, der kan udløse vold eller få konflikter til at eskalere og til at finde en holdbar løsning; i den forbindelse gør status over bedste praksis på verdensplan og støtter nationale forebyggende aktører og mekanismer ved at yde den nødvendige politiske, tekniske og økonomiske støttebz)styrker og ajourfører EU's integrerede tilgang til eksterne konflikter og kriser fra 2018 med særlig vægt på konfliktforebyggelse og -løsning, der kombinerer fremme og beskyttelse af menneskerettigheder, humanitær bistand, udvikling, fredsopbygning og sikkerhedsbistand, sanktioner og diplomatisk engagement, idet alle aspekter af konflikten behandles fuldt ud, herunder i partnerskab med lokale og internationale partnereca)understreger behovet for at oprette et europæisk civilt fredskorps, som samler institutionelle og ikkeinstitutionelle aktørers ekspertise inden for konfliktforebyggelse, fredelig konfliktløsning og forsoning, med henblik på at gøre EU's civile krisestyring mere troværdig, sammenhængende, effektiv, fleksibel og synligcb)uanset den politiske dimension og løsninger på konflikter overvejer at anvende søgsmål gennem en international domstol eller et internationalt tribunal såsom, Den Internationale Straffedomstol eller Den Internationale Havretsdomstol, som en metode til forebyggende diplomaticc)optrapper sit offentlige diplomati og sin kommunikationsindsats for at sikre, at EU betragtes som en central aktør inden for forebyggende diplomati og fredsopbygning, herunder den konfliktforebyggende dimension af dets missioner og operationer, og at dets handlinger og succeshistorier ikke undergraves af falske narrativer, som spredes eller gøres gældende af andre globale magter, der er til stede i konfliktområder; afsætter de nødvendige ressourcer til EU-Udenrigstjenesten og navnlig EU-Udenrigstjenestens og EU-delegationernes afdeling for strategisk kommunikation og fremsyn med det formål at sikre inklusivitet og sammenhæng i deres samarbejdsaktiviteter med partnerlandecd)fortsætter med at gøre det forebyggende diplomati mere professionelt ved at sikre, at det indgår i uddannelsesprogrammet for den permanente struktur i Parlamentets pilotprojekt vedrørende oprettelse af det europæiske diplomatakademice)bygger videre på eksisterende velfungerende samarbejdsmekanismer i EU såsom civilbeskyttelsesmekanismen og FSFP-missioner og -operationer for at gøre brug af medlemsstaternes ekspertise og undgå dobbeltindsatser og -ressourcer; mener, at EU-medlemsstaterne i højere grad bør inddrages i kortlægningen af forebyggelsesprioriteter og muligheder for tiltag, hvilket bør føre til en bedre deling og koordinering mellem dem;

2.pålægger sin formand at sende denne henstilling til Rådet, Kommissionen og næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik.