<?xml version="1.0" encoding="UTF-8" standalone="no"?><SDOCTA xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" STATUS="DEF1" xsi:noNamespaceSchemaLocation="TA.xsd"><IDENT><STRING BOLD="on">P9_TA(2024)0036</STRING></IDENT><TI><STRING BOLD="on">Gennemsigtighed og ansvarlighed i de ikkestatslige organisationer, der finansieres over EU-budgettet</STRING></TI><HIDDEN><STRING HIDDEN="on" ITALIC="on">(A9-0446/2023 - Ordfører: Markus Pieper)</STRING></HIDDEN><TXTLST><RESOL><TI><STRING BOLD="on">Europa-Parlamentets beslutning af 17. januar 2024 om gennemsigtighed og ansvarlighed i de ikkestatslige organisationer, der finansieres over EU-budgettet (2023/2122(INI))</STRING></TI><TEXT><PREAMBLE><PRINIT><STRING ITALIC="on">Europa-Parlamentet,</STRING></PRINIT><GRVISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 2, 3, 5, 11, stk. 2, og protokol (nr. 2),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 322, stk. 1a, og artikel 325, stk. 4,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1.</FIELD></FOOTNOTE> (finansforordningen),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens forslag af 16. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (COM(2022)0223),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Budgetudvalgets og Budgetkontroludvalgets betænkning af 4. maj 2023 vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 435 af 6.12.2021, s. 187.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 af 24. juni 2021 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond Plus, Samhørighedsfonden, Fonden for Retfærdig Omstilling og Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og om finansielle regler for nævnte fonde og for Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden, Fonden for Intern Sikkerhed og instrumentet for finansiel støtte til grænseforvaltning og visumpolitik<FOOTNOTE><FIELD> EUT L 231 af 30.6.2021, s. 159.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. december 2020 om handlingsplanen for europæisk demokrati (COM(2020)0790),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning nr. 35/2018 af 18. december 2018 med titlen "Gennemsigtighed med hensyn til NGO'ers gennemførelse af EU-midler: behov for en større indsats",
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til undersøgelsen med titlen "Financing of non-governmental organisations (NGOs) from the EU Budget", som blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker den 25. november 2010<FOOTNOTE><FIELD> Undersøgelse – "Financing of Non-governmental Organisations (NGO) from the EU Budget", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling D – Budgetanliggender, den 25. november 2010.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til undersøgelsen med titlen "Democratic accountability and Budgetary Control of non-governmental organisations funded by the EU Budget", som blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker den 24. januar 2017<FOOTNOTE><FIELD> Undersøgelse – "Democratic accountability and Budgetary Control of non-governmental organisations funded by the EU Budget", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling D – Budgetanliggender, den 24. januar 2017.</FIELD></FOOTNOTE>, og den efterfølgende ajourføring den 21. januar 2019,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til undersøgelsen med titlen "Transparency and accountability of EU funding for NGOs active in EU policy areas within EU territory", som blev offentliggjort af Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker den 28. september 2023<FOOTNOTE><FIELD> Undersøgelse – "Transparency and accountability of EU funding for NGOs active in EU policy areas within EU territory", Europa-Parlamentet, Generaldirektoratet for Unionens Interne Politikker, Temaafdeling D – Budgetanliggender, den 28. september 2023.</FIELD></FOOTNOTE> ("undersøgelsen om gennemsigtighed og ansvarlighed"),
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Kommissionens operationelle retningslinjer for modtagere af EU-midler om brugen af EU-logoet i forbindelse med EU-programmer 2021-2027, der blev offentliggjort i marts 2021,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 17. februar 2022 med henstillinger til Kommissionen om en statut for europæiske grænseoverskridende foreninger og nonprofitorganisationer<FOOTNOTE><FIELD> EUT C 342 af 6.9.2022, s. 225.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0137.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 10. maj 2023 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2021, Sektion I – Europa-Parlamentet<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0138.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til sin beslutning af 13. juli 2023 om henstillinger om reform af Europa-Parlamentets regler om gennemsigtighed, integritet, ansvarlighed og bekæmpelse af korruption<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0292.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til Decharge 2021: EU's almindelige budget – Kommissionen og forvaltningsorganerne<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentet, "Decharge 2021: EU's almindelige budget – Kommissionen og forvaltningsorganerne", 10. maj 2023.</FIELD></FOOTNOTE>,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til udtalelser fra Udenrigsudvalget og Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Rettigheder,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til forretningsordenens artikel 54,
</VISA><VISA>
<NO.P>–</NO.P>der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget (A9-0446/2023),
</VISA></GRVISA><GRCONS><CONS>
<NO.P>A.</NO.P>der henviser til, at EU har udformet gennemsigtigheds- og ansvarlighedsmekanismer for at sikre effektiv og virkningsfuld anvendelse af EU-midler til støttemodtagere, herunder ikkestatslige organisationer (NGO'er), i overensstemmelse med EU's værdier, politik og finansielle regler, som bl.a. er nedfældet i finansforordningen, der fastsætter gennemsigtighed som et af dens vejledende budgetprincipper, i henhold til hvilket Kommissionen på passende og rettidig vis skal stille oplysninger om EU-midler til rådighed;
</CONS><CONS>
<NO.P>B.</NO.P>der henviser til, at EU er en af de største økonomiske støtter af civilsamfundsorganisationer<FOOTNOTE><FIELD> Fælles meddelelse fra Kommissionen og Den Europæiske Unions højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 25. marts 2020 med titlen "EU-handlingsplan om menneskerettigheder og demokrati 2020-2024" (JOIN(2020)0005).</FIELD></FOOTNOTE>;
</CONS><CONS>
<NO.P>C.</NO.P>der henviser til, at civilsamfundet spænder fra lokalsamfundsaktiviteter til NGO'er; der henviser til, at spektret af NGO'er, der modtager EU-midler, dækker en bred vifte af strukturer, funktionsmåder, finansieringskilder og fokusområder, som kommer til udtryk i en lang række forskellige projekter, der finansieres med EU-midler; der henviser til, at traktaterne stiller krav om, at EU's institutioner og medlemsstater skal bibeholde en åben, gennemsigtig og løbende dialog med repræsentative organisationer og civilsamfundet; der henviser til, at EU og medlemsstaterne bør yde tilstrækkelig finansiering til programmer, som sigter mod at beskytte og fremme de rettigheder og værdier, der er forankret i EU's traktater; der henviser til, at NGO'er og civilsamfundsorganisationer spiller en vigtig rolle for gennemførelsen af disse programmer; der henviser til, at offentlige myndigheder i nogle tilfælde outsourcer arbejdsopgaver til NGO'er og civilsamfundsorganisationer; der henviser til, at Kommissionen forvalter EU-midler direkte, indirekte eller delt; der henviser til, at de midler, som i overensstemmelse med nærhedsprincippet tildeles direkte til støttemodtagere, herunder NGO'er, sker under forudsætning af Kommissionens overvågning og rapportering;
</CONS><CONS>
<NO.P>D.</NO.P>der henviser til, at Kommissionens system for finansiel gennemsigtighed er den vigtigste kilde til offentligt tilgængelige data til brug for omfattende analyser af tilskud og kontrakter, som forvaltes direkte af Kommissionen; der henviser til, at der bør skelnes klart mellem offentlig åbenhed og åbenhed med henblik på legitim budgetkontrol, i betragtning af de følsomme situationer og problemstillinger, som NGO'er arbejder med;
</CONS><CONS>
<NO.P>E.</NO.P>der henviser til, at en analyse af data fra systemet for finansiel gennemsigtighed viser, at EU's finansielle forpligtelser over for NGO'er, bortset fra EU-programmer inden for uddannelse og forskning, beløb sig til mindst 2,6 mia. EUR i 2022 under direkte forvaltning for alle EU-programmer og -fonde;
</CONS><CONS>
<NO.P>F.</NO.P>der henviser til, at EU's krav til gennemsigtighed og ansvarlighed samt kontrolforanstaltninger bør gælde alle interesserepræsentanter, der modtager EU-midler; der henviser til, at der er registreret 3 377 enheder<FOOTNOTE><FIELD> Kilde: EU's åbenhedsregister, data indhentet den 22. september 2023.</FIELD></FOOTNOTE> i EU's åbenhedsregister i kategorien "NGO'er, platforme og netværk og lignende"; der henviser til, at karakteren af krav og kontrolforanstaltninger skal være i overensstemmelse med kategoriseringen i åbenhedsregistret med henblik på at tage højde for alle juridiske former for enheder og ikke blot NGO'er; der henviser til, at EU's krav og kontrolforanstaltninger ikke kun skal være koblet sammen med åbenhedsregistret, da nogle enheder, som er tildelt EU-midler, eventuelt foretrækker at holde sig ude af dette register for ikke at risikere deres eksistens;
</CONS><CONS>
<NO.P>G.</NO.P>der henviser til, at EU's krav til gennemsigtighed og ansvarlighed samt kontrolforanstaltninger bør gælde alle modtagere af EU-midler, herunder NGO'er, som er pålagt at føre korrekte og gennemsigtige regnskaber om anvendelsen af EU-midler og om oprindelsen af finansieringskilder, som anvendes til deres virke, fordi de er ansvarlige over for deres medlemmer, donorer, samarbejdspartnere og støttemodtagere med hensyn til de foranstaltninger, de træffer, kilderne til deres finansiering, herunder EU-midler, og de beslutninger, de træffer på vegne af deres interessenter; der henviser til, at medlemsstaterne lægger det juridiske grundlag for NGO'er, som har registreret deres status på nationalt plan;
</CONS><CONS>
<NO.P>H.</NO.P>der henviser til, at EU-midler i stigende grad anvendes i modstrid med EU's regler, principper og værdier; der henviser til, at enkeltpersoner og dækorganisationer, oftest under udenlandsk indflydelse, søger at opnå økonomisk EU-støtte og den anerkendelse, som følger derved, uanset beløbet, mens de i virkeligheden bruger EU-midler til aktiviteter, der undergraver grundlæggende EU-principper og -værdier samt vores tilknytning til demokratiet;
</CONS><CONS>
<NO.P>I.</NO.P>der henviser til, at Kommissionen har ansvaret for at sikre, at EU's budget gennemføres, og at EU's bestemmelser og værdier respekteres; der i den henseende henviser til, at alle <STRING ITALIC="on">forudgående</STRING> og <STRING ITALIC="on">efterfølgende</STRING> kontrolforanstaltninger skal sikre, at det kun er NGO'er og enheder, der overholder EU's regler, principper og værdier, som tildeles EU-midler;
</CONS><CONS>
<NO.P>J.</NO.P>der henviser til dechargebeslutningen for 2021 om EU's almindelige budget og Kommissionen understreger den dybe bekymring med hensyn til finansieringen af projekter, der udføres af eller med deltagelse af NGO'er, der har forbindelser til religiøse og politiske organisationer; opfordrer Kommissionen til at garantere, at EU-midler kun anvendes til at finansiere organisationer, som i fuld udstrækning respekterer alle EU's værdier, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at etablere <STRING ITALIC="on">forudgående</STRING> mekanismer, der klart identificerer NGO'er, som opererer på EU's territorium og internationalt, og som har bekræftede forbindelser til religiøse netværk af fundamentalister og fremmer en dagsorden, der undergraver EU's værdier<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentet, "Decharge 2021: EU's almindelige budget – Kommissionen og forvaltningsorganerne", 10. maj 2023.</FIELD></FOOTNOTE>;
</CONS><CONS>
<NO.P>K.</NO.P>der henviser til, at de samme høje standarder for ansvarlighed og de samme regler for åbenhed bør gælde alle NGO'er, der modtager økonomisk EU-støtte, uanset om de opererer i eller uden for EU;
</CONS><CONS>
<NO.P>L.</NO.P>der henviser til, at nogle fremsatte overvejelser herefter er baseret på nogle af resultaterne af undersøgelsen af gennemsigtighed og ansvarlighed, som forholder sig til yderligere svagheder med hensyn til gennemsigtighed af information om anvendelse af EU-midler af Kommissionen, medlemsstaterne og støttemodtagere, herunder NGO'er;
</CONS></GRCONS></PREAMBLE><DISPOSITIF><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">Generelle bemærkninger</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>1.</NO.P>bifalder den afgørende rolle, som spilles af NGO'er som repræsentanter for civilsamfundet og for at fremme og beskytte de rettigheder og værdier, der er forankret i traktaterne, og de grundlæggende rettigheder i henhold til EU's charter om grundlæggende rettigheder (EU's charter); understreger, at det kun er NGO'er, som i deres aktiviteter respekterer disse rettigheder og værdier, der bør være berettiget til økonomisk EU-støtte; opfordrer indtrængende alle interessenter til i stigende grad at sætte EU's principper og værdier i centrum for økonomisk EU-støtte og anerkender NGO'ers mangfoldighed med hensyn til deres størrelse, ressourcer og personale;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>2.</NO.P>fremhæver navnlig den rolle, som spilles af støttemodtagere, herunder NGO'er, for at gennemføre EU's budget og forpligtelsen om at spille denne rolle med fuld respekt for EU's finansielle regler og principper for beskyttelse af EU's finansielle interesser; minder om, at NGO'er, der opererer på EU's territorium, skal overholde national lovgivning i den enkelte medlemsstat, som påvirkes af deres aktiviteter, samt EU-lovgivning og international lov; gentager, at gennemsigtighed og ansvarlighed i EU er nødvendigt for at styrke et positivt og retfærdigt EU-system baseret på demokrati, grundlæggende frihedsrettigheder, inddragelse og mangfoldighed;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>3.</NO.P>understreger, at NGO'er er afhængige af offentlig økonomisk støtte og af private donationer på en ikkegensidig, eneberettiget måde; minder om, at muligheden for at søge, sikre og anvende andre ressourcer end EU-midler eller offentlige midler på nationalt eller lokalt plan er nødvendig for NGO'ers eksistens og aktiviteter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>4.</NO.P>fremhæver, at civilsamfundsorganisationer fortjener den største respekt og taknemmelighed for det arbejde, de udfører hver dag; anerkender det arbejde, der udføres af civilsamfundsorganisationer i Europa og verden hver dag, og bekræfter, at disse NGO'er fortjener den største ros og støtte; betoner vigtigheden af at opfylde disse organisationers økonomiske og andre behov;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>5.</NO.P>påskønner den afgørende rolle, som NGO'er i EU-lande og tredjelande spiller med hensyn til at forsvare retsstatsprincippet og demokratiske værdier, bekæmpe korruption og fremme menneskerettigheder og demokrati; gentager, at NGO'er i lande med autoritære eller ikkedemokratiske regimer ofte repræsenterer det sidste forsvar af demokratiet, som autoritære regimer overalt i verden forsøger at knægte, herunder ved hjælp af vedtaget lovgivning og diskriminerende forpligtelser, og derfor har de brug for støtte og beskyttelse; opfordrer Kommissionen til at overveje beskyttelsesklausuler og -mekanismer i denne henseende; understreger vigtigheden af at sikre tilstrækkelig og gennemskuelig økonomisk EU-støtte til NGO'er og enheder, som er aktive på disse områder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>6.</NO.P>roser NGO'ers aktivitet i konfliktområder for at sikre, at humanitær bistand kommer frem til civilbefolkningen og folk i nød hurtigt og effektivt; anerkender vigtigheden af, at NGO'er sikrer, at EU, som verdens største bidragyder af udviklingsbistand, fortsat bidrager til at fremme stabilitet, afhjælpe fattigdom og tilskynde til global udvikling;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>7.</NO.P>påpeger, at lovgivningsprocesserne i praksis kan overhøre lokale, regionale og nationale NGO'ers stemme; mener, at små NGO'er ofte støder på vanskeligheder ved at få adgang til økonomisk EU-støtte på grund af besværlige administrative procedurer; opfordrer Kommissionen til at forenkle og optimere procedurerne yderligere, så mindre NGO'er, herunder på lokalt plan, kan ansøge om og modtage økonomisk EU-støtte; fremhæver, at mindre NGO'ers prioriteter og behov ofte overses eller får mindre opmærksomhed, selv om de ofte har bedst kendskab til situationen og udfører et kolossalt arbejde; understreger, at små organisationers arbejde bør nyde den største respekt, og at økonomisk EU-støtte bør gøres nemmere for dem at få adgang til, fordi de er et vigtigt element med hensyn til at styrke mangfoldighed og variation inden for og uden for Europas grænser; anerkender, at NGO'er i Europa spiller en afgørende støttende rolle for at supplere det offentliges service og tilbud;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>8.</NO.P>er fortsat dybt bekymret over trusler og ubegrundede angreb mod NGO'er i nogle medlemsstater, herunder ved at foreslå og vedtage lovgivning, der pålægger NGO'er diskriminerende forpligtelser, som begrænser eller forbyder deres aktiviteter, og ved online og offline intimidering og chikane af deres personale, negative offentlige udtalelser og smædekampagner, verbale trusler og juridiske og fysiske angreb; understreger, at nogle NGO'er også udsættes for umådeholdne administrative kontrolforanstaltninger eller revisioner, politisk motiverede finansieringsnedskæringer og alt for strenge lovkrav til deres stiftelse og registrering; fastholder, at NGO'er skal beskyttes og bør få tilstrækkelig finansiering og støtte;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>9.</NO.P>er overbevist om, at gennemsigtighed og ansvarlighed også er vigtigt for, at NGO'er og andre profitorienterede virksomheder eller nonprofitorganisationer kan tydeliggøre deres værdifulde arbejde, blive anerkendt og fremstå troværdigt; mener, at der bør gælde særlige bestemmelser for NGO'er i fuld overensstemmelse med EU's værdier og finansielle regler og med fuld respekt for EU's charter, hvor de opererer under demokratisk vanskelige forhold; mener, at borgerne i Europa skal garanteres, at EU ved præcist, hvordan alle EU-midler anvendes; er derfor bekymret over, at der mangler information og data om samt kontrolforanstaltninger med, hvem eller hvad der får tildelt EU-midler, på trods af eksisterende krav om åbenhed; minder om, at krav om gennemsigtighed og ansvarlighed altid bør overholde folkeretten og menneskerettighedslovgivningen, navnlig med hensyn til udøvelse af civile frihedsrettigheder, hvor det udelukkende er nødvendigt og står i et rimeligt forhold til de konkrete mål, der efterstræbes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>10.</NO.P>minder om, at gennemsigtighed og ansvarlighed ikke bør anvendes til at begrænse råderummet for det uafhængige civilsamfund eller til at lukke munden på kritiske røster;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>11.</NO.P>understreger, at det er yderst vigtigt at sikre, at EU-forpligtelser for gennemsigtighed og ansvarlighed ikke udsætter de endelige støttemodtagere af EU-midler for risici; mener, at krav til offentlig åbenhed, i behørigt begrundede tilfælde, bør pålægges ekstraordinært på en hensigtsmæssig måde, navnlig for NGO'er, der opererer i lande, som styres af autoritære regimer, eller med konstaterede retsstatsprincipsproblemer, der påvirker NGO'er negativt og mindsker råderummet for civilsamfundet, hvor offentlig formidling af information om identiteten af eller arbejdet for sådanne NGO'er kan medføre repressalier, så sådanne NGO'er og deres personales sikkerhed og beskyttelse bringes i fare;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>12.</NO.P>er af den opfattelse, at visse påståede korruptionssager, som skabte offentlig utilfredshed, f.eks. Qatargate, kunne have været forhindret ved på konsekvent vis at håndhæve eksisterende gennemsigtighedskrav og en forpligtelse for involverede enheder, herunder NGO'er, om at oplyse deres finansieringskilder og deres interne strukturer; noterer sig, at de involverede enheder i nogle tilfælde har modtaget EU-midler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>13.</NO.P>fordømmer stigningen i anvendelse af EU-midler i modstrid med EU's principper og værdier, navnlig hvis anvendelsen af midler og overførsler til andre organisationer ikke er fuldt sporbar; advarer om faren for, at EU-midler i sidste ende anvendes i korrupte kredse og udsættes for svindel og uregelmæssigheder, udenlandsk indblanding eller infiltrering; understreger vigtigheden af åbenhed om den endelige støttemodtager med hensyn til EU-midler;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">NGO'er og enheder inden for rammerne af budgetkontrol</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>14.</NO.P>fremhæver den grundlæggende betydning af offentlig tillid og støtte til NGO'er; anerkender, at de ord og udtryk, der anvendes til at beskrive disse organisationer, er genstand for forskellige juridiske og offentlige fortolkninger, som kan variere blandt medlemsstaterne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>15.</NO.P>understreger, at begrebet NGO er en bred paraplybetegnelse, der omfatter mange forskellige former for enheder: fra store internationale organisationer til små regionale eller lokale organisationer, fra organisationer, der hovedsagelig drives af medarbejdere, til organisationer, der hovedsagelig består af frivillige; fremhæver, at de emner, som NGO'er arbejder med, samt gennemførelsesmetoden også kan være meget forskellige; forstår, at denne forskelligartethed gør det vanskeligt at fastlægge en fælles definition af NGO'er i EU; fremhæver alligevel fordelene ved at fastsætte en harmoniseret tilgang i EU, herunder ved hjælp af en harmoniseret definition, hvis merværdi er åbenhed, ansvarlighed, forudsigelighed og offentlig tillid; tilskynder derfor den lovgivende myndigheds to parter til at nå til enighed om en sådan harmoniseret tilgang til NGO'er og relevante enheder på EU-plan, hvilket i høj grad vil hjælpe procedurer for EU-budgetkontrol, navnlig i tilfælde af foreninger på tværs af grænserne; gentager den altoverskyggende vigtighed af at sikre gennemsigtighed og ansvarlighed for alle enheder, som tildeles EU-midler; anerkender fordelen ved at fastsætte en harmoniseret tilgang til, hvad disse enheder er i relation til EU og Unionens organer i forskellige sammenhænge;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>16.</NO.P>noterer sig Kommissionens forslag om at medtage en fælles definition af NGO'er i forslaget fra 2022 til omarbejdning af finansforordningen; minder om, at Europa-Parlamentet i sin mandatperiode bad om yderligere klarhed over definitionen af en NGO, navnlig med hensyn til graden af formel eksistens, gennemsigtighed og ansvarlighed fra dens medlemmer eller stiftere; tilskynder Kommissionen til at foretage en udførlig høring om definitionen af en NGO, som inddrager medlemsstaternes embedsmænd og repræsentanter for NGO'er, idet der også tages højde for den metode, som blev anvendt til at definere begrebet "lille og mellemstor virksomhed" (SMV);
</ACTION><ACTION>
<NO.P>17.</NO.P>mener, at en NGO ikke bør finansieres 100 % af staten og Kommissionen for at blive anset som NGO;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>18.</NO.P>bemærker, at Kommissionen bruger begreberne NGO'er og nonprofitorganisationer, uden at der findes en klar definition i systemet for finansiel gennemsigtighed; beklager, at det resulterer i usikkerhed med hensyn til tildelingen og overvågningen af EU-midler og kan føre til en fejlopfattelse af omfanget af økonomisk støtte til NGO'er og enheder; noterer sig, at der i spørgsmål og svar om systemet for finansiel gennemsigtighed er en definition af NGO'er, hvis nonprofitstatus er et væsentligt element, og at den skal godkendes; beklager, at denne uklare sondring er mulig, fordi der indtil videre ikke har været en harmoniseret EU-tilgang til NGO'er, og at der kun har været anvendt selvklassificering af enheder for systemet for finansiel gennemsigtighed, som udelukkende er baseret på regler, der kan variere blandt medlemsstaterne; opfordrer endvidere til, at systemet for finansiel gennemsigtighed sikrer behørig kategorisering af de forskellige typer af NGO'er eller nonprofitorganisationer for at undgå situationer, hvor der er minimal eller ingen sondring mellem bestemte typer af organisationer, og hvor universiteter, forskningsinstitutter, frivillige organisationer og andre NGO'er har samme status i databasen for finansiel gennemsigtighed;
</ACTION></ACTLST><ACTLST><ACTINIT><STRING BOLD="on"><STRING ITALIC="on">På vej mod øget gennemsigtighed og ansvarlighed i EU om EU-midler</STRING></STRING></ACTINIT><ACTION>
<NO.P>19.</NO.P>mener, at svindel, interessekonflikter, dobbeltfinansiering, korruption og hvidvask af penge eller bedrageri skal forhindres og tackles i alle tilfælde og for alle støttemodtagere uanset deres karakter og juridiske status; er bekymret over de utilstrækkelige tilgængelige data til dechargemyndigheden i sådanne tilfælde; minder om, at alle ansøgere og støttemodtagere af EU-midler, herunder NGO'er, er omfattet af EU's finansielle regler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>20.</NO.P>understreger, at systemet for tidlig afsløring og udelukkelse (EDES) er et vigtigt instrument til at beskytte Unionens økonomiske interesser med beskyttelse på flere niveauer ved hjælp af tidlig afsløring af personer eller enheder, der udgør risici, som truer Unionens økonomiske interesser, bifalder Kommissionens forslag til en omarbejdning af finansforordningen, som omfatter udvidelse af EDES til delt forvaltning og tilføjer nye årsager til udelukkelse<FOOTNOTE><FIELD> Artikel 139, stk. 1, litra i), og artikel 139, stk. 1, litra c), nr. vi), i Kommissionens forslag af 16. maj 2022 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (COM(2022)0223).</FIELD></FOOTNOTE>; opfordrer Kommissionen til at gøre EDES fuldt operationelt og muliggøre effektiv udelukkelse af støttemodtagere, herunder NGO'er, baseret på finansforordningen, mod yderligere adgang til EU-midler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>21.</NO.P>er bekymret over, at krav om gennemsigtighed kan være utilstrækkelige, navnlig når der overføres midler i en kæde, og de anvendes til at medfinansiere fælles projekter med andre donorer; mener, at det er problematisk, at systemet for finansiel gennemsigtighed kun har information om tilskud tildelt direkte af Kommissionen under direkte forvaltning, men ingen oplysninger om midler, der modtages indirekte fra støttemodtagere og samarbejdspartnere, der har et retligt forhold til Kommissionen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>22.</NO.P>understreger, at alle medlemsstater udleverer samme omfang af information om tilskud, og at den eksisterende EU-database ikke er tilstrækkelig konsekvent og sammenhængende; opfordrer Kommissionen til at styrke gennemsigtighed og ansvarlighed i tilfælde af delt og indirekte forvaltning ved at kontrollere den endelige støttemodtagers omfordeling af midler og brugen af dem i overensstemmelse med forslaget om omarbejdning af finansforordningen;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>23.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at styrke <STRING ITALIC="on">forudgående</STRING> kontrolmekanismer forholdsmæssigt, herunder tilstrækkelige stikprøvekontroller; mener, at der er store svagheder i den <STRING ITALIC="on">efterfølgende</STRING> kontrol af brugen af EU-midler, og opfordrer Kommissionen til, i samarbejde med medlemsstaterne, at fremlægge en udførlig analyse med klare forslag til at styrke kvaliteten, mængden og den formelle rigtighed af dem, underbygget af en veletableret og central taskforce for budgetkontrol i Kommissionen for alle interesserepræsentanter, med rådighed over klare beføjelser, efterforskningskapacitet og ressourcer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>24.</NO.P>erkender betydningen af åbenhed om alle aspekter af EU-finansierede aktiviteter for at sikre ansvarlig og forpligtende brug af midler; anerkender bekymringerne over potentiel udenlandsk indblanding i EU's politiske beslutningstagning, og at det eksisterende system ikke i fuld udstrækning kan hindre aktører i at oprette, finansiere og/eller overbevise støttemodtagere, herunder NGO'er, om at fremme falske narrativer, herunder via desinformation, som det angiveligt var tilfældet i Qatargate; mener, at eksisterende betænkeligheder ikke bør føre til stigmatisering af alle NGO'er, da de fleste NGO'er overholder og fremmer EU's demokratiske principper og værdier; understreger, at EU-budgettet ikke må anvendes til lobbyvirksomhed mod EU's demokratiske principper og værdier;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>25.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at kræve, at støttemodtagere, herunder NGO'er, af EU-midler offentliggør oplysninger om modtaget støtte fra andre kilder i relation til projekter, der medfinansieres af EU over en femårig periode, samtidig med at princippet om fortrolighed opretholdes, navnlig i behørigt begrundede tilfælde af støttemodtagere, herunder NGO'er, der er udsat for alvorlige trusler om repressalier; understreger, at økonomisk støtte til NGO'er fra kilder uden for EU kan være legitime finansieringskilder, men understreger, at uden klare regler om åbenhed med hensyn til princippet om fortrolighed er sådanne støttemuligheder udsat for misbrug og utilbørlig påvirkning fra tredjelandsaktører; opfordrer EU's institutioner til at forbedre gennemførelsen af Unionens standarder for åbenhed, herunder den obligatoriske indberetning af lobbyaktiviteter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>26.</NO.P>tilskynder medlemsstaterne til at fastsætte nationale love om lobby- og åbenhedsregistre, hvilket også kræver offentliggørelse af donorer, herunder internationale, og finansieringskilder med tilsvarende krav om åbenhed for alle interesserepræsentanter uanset deres karakter og juridiske status;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>27.</NO.P>minder om, at medlemsstaterne er ansvarlige for at registrere, kontrollere og indberette afsløringer af svig, misbrug af midler eller hvidvask af penge, domfældelser eller igangværende efterforskninger; mener, at nationale forvaltninger, som er tættere på situationen i praksis, udgør det første effektive lag af kontrol med og overvågning af organisationer, der handler i modstrid med EU's regler og værdier, for at styrke indsatsen for at forebygge, afsløre og tackle svig og misbrug af midler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>28.</NO.P>opfordrer nationale myndigheder til at styrke deres systemer for gennemsigtighed og ansvarlighed for at identificere alle organisationer eller enheder, der handler i modstrid med EU's regler og værdier, og for at træffe juridiske og administrative foranstaltninger, der fremmer tiltag på EU-plan og gør det nemmere og hurtigere for Kommissionen at medtage de relevante enheder i dens systemer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage alle interesserepræsentanter, som er involveret i overtrædelse af EU's regler og værdier, i EDES og tilsvarende til at afskære dem fra økonomisk EU-støtte i overensstemmelse med finansforordningen, der gælder for EU's budget;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>29.</NO.P>mener, at der ikke bør være manøvrerum for medlemsstaterne til at udsætte NGO'er for umuliggørende begrænsende krav og forpligtelser; minder om, at Kommissionen indledte en traktatbrudssag mod Ungarn, da landet indførte en lov om udenlandsk indblanding i 2017, og at Domstolen i sin dom af 18. juni 2020<FOOTNOTE><FIELD> Domstolens dom af 18. juni 2020, <STRING ITALIC="on">Kommissionen</STRING> mod <STRING ITALIC="on">Ungarn</STRING>, sag C-78/18, ECLI:EU:C:2020:476.</FIELD></FOOTNOTE> (<STRING ITALIC="on">Kommissionen</STRING> mod <STRING ITALIC="on">Ungarn</STRING>) erklærede, at retten til foreningsfrihed, og dermed EU-lovgivning, krænkes, hvis systematiske forpligtelser for civilsamfundsorganisationer gør det markant vanskeligere for organisationer, som er pålagt disse, at bedrive deres virke og aktiviteter;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>30.</NO.P>beklager offentliggørelsen af data i systemet for finansiel gennemsigtighed med en forsinkelse på 6-18 måneder og effekten heraf på åbenheden; opfordrer Kommissionen til at offentliggøre information om EU-tilskud, der er tildelt NGO'er og enheder senest seks måneder efter den dato, hvor tilskuddet er tildelt, herunder modtaget støtte fra andre kilder, samtidig med at der tages højde for princippet om fortrolighed i behørigt begrundede tilfælde af støttemodtagere, herunder NGO'er, der er udsat for alvorlige trusler; opfordrer Kommissionen til at udvikle og integrere datavalideringsværktøjer, så valideringen af data fra systemet for finansiel gennemsigtighed sker automatisk og kontinuerligt, er hurtigere og er forbundet med et mindre ressourceforbrug;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>31.</NO.P>beklager, at Kommissionens IT-systemer ikke er brugervenlige og anvender forskellige konventioner til at identificere støttemodtagere af projekter og tilskud, hvilket resulterer i divergerende data, og det gør det vanskeligt at afstemme information fra Kommissionens forskellige offentligt tilgængelige portaler og databaser; anbefaler, at Kommissionen fastlægger harmoniserede regler og standardiserer udformningen og funktionerne i de programspecifikke databaser, idet der tages højde for de forskelligartede situationer og indsatsområder, hvor NGO'er opererer, og uden at påføre dem yderligere unødige byrder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>32.</NO.P>opfordrer Kommissionen til at anvende en fælles entydig enhed såsom en entydig deltageridentifikationskode og projektidentifikationsnøgler på alle portaler og databaser, herunder på støttemodtageres websteder, samtidig med at princippet om fortrolighed opretholdes, navnlig i behørigt begrundede tilfælde af støttemodtagere, herunder NGO'er, der er udsat for alvorlige trusler om repressalier, for at fremme afstemningen af offentligt tilgængelige oplysninger fra forskellige systemer og websteder; opfordrer Kommissionen til at give alle støttemodtagere, herunder NGO'er, en kode til udlæsning af fem års finansieringsdata direkte fra systemet for finansiel gennemsigtighed med koblinger til de tilsvarende projektposter i Kommissionens programdatabaser;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>33.</NO.P>bemærker, at der er store uoverensstemmelser i indholdet og omfanget af de oplysninger, der vises på projektwebsteder, herunder om fordelingen af modtaget støtte blandt samarbejdspartnere og om forbindelsen til Kommissionens relevante databaser; opfordrer til en mere proaktiv tilgang til offentlig åbenhed og øget samarbejde med EU's budgetmyndigheder, der rækker videre end de nuværende minimumskrav til tildeling af EU-tilskud; opfordrer Kommissionen til at styrke et system for et tilsagn fra alle ansøgere, herunder NGO'er, til EU's charter ved ansøgning om EU-midler; opfordrer til en klarere og mere systematisk præsentation af oplysninger på websteder for EU-finansierede projekter om modtaget støtte fra EU og andre kilder;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>34.</NO.P>opfordrer til, at de egentlige ejere af virksomheder opføres i centrale registre i EU-lande, hvor der er adgang til disse oplysninger for personer med en "legitim interesse", f.eks. undersøgende journalister, berørte borgere og NGO'er;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>35.</NO.P>bemærker, at selv om integreringen af eGrants-systemet som et fælles redskab til forvaltning af tilskud og ansøgerregistreringssystemet for alle Kommissionens tjenestegrene har forbedret kvaliteten og fuldstændigheden af dataene fra systemet for finansiel gennemsigtighed, skal der gøres en større indsats for at forbedre pålideligheden af sådanne data; er bekymret over, at der fortsat er mangler med hensyn til konsekvensen på Kommissionens eksisterende åbenhedsportaler og -systemer; opfordrer endvidere Kommissionen til at intensivere sit arbejde for at optimere databaser og dermed øge brugervenligheden af et system for finansiel gennemsigtighed, som er koblet sammen med åbenhedsregistret og kompatibelt med konkrete programdatabaser; fremhæver, at det bør omfatte endelige udbetalinger, så det er muligt at identificere støttemodtagere, herunder NGO'er, ud fra kategori, herunder ved hjælp af definitionen af en NGO og af relevante enheder i overensstemmelse med finansforordningen; anmoder Kommissionen om at udarbejde et forslag til yderligere administrative foranstaltninger senest ved udgangen af 2024;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>36.</NO.P>noterer sig, at nonprofitorganisationens hjemsted i nogle tilfælde er i ét land, mens støttemodtagerens aktiviteter foregår i et andet; opfordrer nonprofitorganisationer til at træffe behørige foranstaltninger til at tage højde for midler og tjenesteydelser, der tilvejebringes andre steder end i deres hjemland;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>37.</NO.P>glæder sig over Kommissionens forslag til på grundlag af finansforordningens artikel 36 at oprette et centralt, interoperabelt IT-system til datamining og risikovurdering for at øge effektiviteten af den interne kontrol med budgetgennemførelsen; understreger, at dette system ikke kun skal omfatte modtageres data, men også data om reelle ejere i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/849<FOOTNOTE><FIELD> Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 73).</FIELD></FOOTNOTE>; opfordrer til, at dette system omfatter risikoindikatorer baseret på data fra systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse under alle forvaltningsformer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>38.</NO.P>beklager, at det faktum, at der både er rapporteringsforpligtelser og regnskabspraksis på nationalt plan og EU-plan, kan føre til en uforholdsmæssig administrativ byrde for støttemodtagere, herunder NGO'er; opfordrer Kommissionen til at sikre, at rapporteringsforpligtelserne på EU-plan er i overensstemmelse med dem på nationalt plan for at sikre lettere overvågning af opfyldelsen af forpligtelserne;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>39.</NO.P>fremhæver betydningen af åbenhed og identificering af den endelige modtager af EU-midler; opfordrer Kommissionen til at udarbejde et harmoniseret overvågningssystem med det formål at mindske bureaukrati, øge effektiviteten og identificere endelige støttemodtagere; anbefaler, at Kommissionen følger EU-midler frem til de endelige støttemodtagere på en systematisk, standardiseret og harmoniseret måde på informations- og åbenhedsplatforme på EU-plan; opfordrer desuden til en bedre dialog mellem Kommissionen og støttemodtagere af EU-midler, herunder NGO'er, om, hvordan uforholdsmæssigt store byrder kan mindskes;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>40.</NO.P>er bekymret, når gennemskuelighedsbestemmelser i EU-programmer ikke overholdes fuldt ud; opfordrer Kommissionen til at pålægge sine tjenestegrene at ophæve aftaler eller nedsætte udbetalingen af midler til støttemodtagere, der ikke overholder deres kontraktlige gennemskuelighedsforpligtelser;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>41.</NO.P>tilskynder Kommissionen til at sikre, at den stiller kurser til rådighed i finansforordningen og i EU-budgettet for alle Kommissionens programmedarbejdere og EU's agenturer; opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe oplæring i regler for indberetning og finansiering for alle støttemodtagere af EU-midler, herunder NGO'er, og anmoder om, at dechargemyndigheden orienteres behørigt om sådan oplæring, herunder indholdet af den, deltagerne og de relaterede omkostninger; opfordrer Kommissionen til at forenkle procedurerne for tilskudsansøgning og -udvælgelse og til at sikre ensartethed i tilgangen til og åbenhed i processen, en mindskelse af administrative byrder og løbende tilpasning af disse regler efter skiftende omstændigheder og indhentede erfaringer;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>42.</NO.P>noterer sig Revisionsrettens konklusion i 2018 af, at ydelse af kaskadetilskud ikke gør det muligt for Kommissionen at foretage behørig overvågning af, hvordan EU-midler anvendes; opfordrer til, at de beløb, der udbetales til NGO'er som tredjeparter i form af kaskadetilskud, er klart identificerbare i systemet for finansiel gennemsigtighed og i Kommissionens årlige regnskabs- og ansvarlighedsrapportering;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>43.</NO.P>opfordrer alle EU-institutioner til i langt højere grad at gennemføre, håndhæve og føre tilsyn med overholdelsen af de gældende bestemmelser om EU's åbenhedsregister; opfordrer til, at der tildeles flere ressourcer til sekretariatet for åbenhedsregistret, så det er i stand til at yde støtte til alle ansøgere og registrerede, navnlig små enheder og NGO'er, gennem hele registreringsprocessen og i højere grad kontrollere de oplysninger, de har angivet; opfordrer navnlig til, at der indsættes en åbenhedsansvarlig i alle udvalgssekretariater og relevante administrative enheder; minder om, at det fremgår af åbenhedsregistrets retningslinjer, at ændringer i de indberettede data bør meddeles hurtigst muligt, når de indtræffer, og under alle omstændigheder inden for tre måneder; fastholder, at eventuelle ændringer i bestyrelsen eller ledelsen for registrerede enheder også bør registreres i åbenhedsregistret; opfordrer til, at åbenhedsregistret kun er tilgængeligt for udpegede bemyndigede personer, og på opfordring fra budgetmyndigheden, for at undgå formidling af information, som kan bringe en persons liv eller personlige sikkerhed eller en NGO's eksistens i fare;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>44.</NO.P>beklager, at der gælder forskellige oplysningskrav for forskellige typer af organisationer i åbenhedsregistret; opfordrer Kommissionen til at pålægge de samme oplysningskrav for alle typer af organisationer, som er registreret i åbenhedsregistret; bemærker navnlig, at de alle skal være forpligtet til at oplyse deres indtægter og alle beløb anvendt til lobbyvirksomhed<FOOTNOTE><FIELD> Se også: undersøgelsen om gennemsigtighed og ansvarlighed, henstilling 24.3.</FIELD></FOOTNOTE>;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>45.</NO.P>minder om henstillingerne fra Europa-Parlamentets dechargebeslutning for 2021<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0138, punkt 74.</FIELD></FOOTNOTE>, hvori der opfordres til en revision af EU's åbenhedsregister og dets retningslinjer med henblik på registrerede organisationers oplysning om alle finansieringskilder, herunder aktier i andre virksomheder, og for at muliggøre sporing af EU-midler fra den direkte modtager til den endelige støttemodtager, når der overføres midler i en kæde, herunder når der overføres midler fra én støttemodtager, herunder en NGO, til en anden, idet der tages højde for princippet om fortrolighed i tilfælde af NGO'er, der er udsat for alvorlige trusler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>46.</NO.P>opfordrer alle NGO'er og enheder, der er forpligtet på fuld gennemsigtighed og ansvarlighed, EU's charter og fremme af demokratiske værdier og EU-værdier, til at anmode om at blive optaget i åbenhedsregistret ved ansøgning om EU-midler;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>47.</NO.P>opfordrer til streng håndhævelse af reglerne for adgang til Europa-Parlamentet og for indbydelser til parlamentariske udvalg, som er betinget af, at den nye åbenhedsansvarlige, som vil blive indsat i hvert udvalgssekretariat, registrerer alle organisationer i åbenhedsregistret;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>48.</NO.P>opfordrer alle EU-finansierede støttemodtagere, herunder NGO'er, til online at offentliggøre alle møder med medlemmer af Europa-Parlamentet, medlemmernes assistenter eller repræsentanter for andre EU-institutioner, -organer eller -agenturer, når disse møder vedrører igangværende EU-lovgivningsmæssige sager eller EU-finansiering, som disse støttemodtagere modtager eller ansøger om, i overensstemmelse med tilsvarende forpligtelser for medlemmerne af Europa-Parlamentet; opfordrer de relevante EU-institutioner og -organer til at tilvejebringe de værktøjer, der er nødvendige for at kunne offentliggøre sådanne møder, samtidig med at begrundede undtagelser tillades;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>49.</NO.P>mener, at vedtagelsen af en NGO-forordning er en diskriminerende foranstaltning, der rammer NGO'er, men ikke andre modtagere af økonomisk EU-støtte; mener, at problemstillinger såsom svingdørssituationer, åbenhed i finansiering og donationer, bekæmpelse af hvidvask af penge, begrænsning af udenlandsk indblanding, uafhængighed af politisk og økonomisk indflydelse og whistleblowing er vigtigt for alle enheder, der modtager EU-midler, og ikke bør anvendes til at begrænse NGO'ers råderum;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>50.</NO.P>gentager sin opfordring i Kommissionens dechargebeslutning for 2021<FOOTNOTE><FIELD> Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0137.</FIELD></FOOTNOTE> for at sikre, at alle modtagere af økonomisk EU-støtte, herunder NGO'er, som har misbrugt eller uretmæssigt tilegnet sig EU-midler eller har været involveret i aktiviteter, der strider imod EU's værdier, som er nedfældet i artikel 2 i traktaten om Den Europæiske Union og EU's charter, herunder tilskyndelse til terrorisme, hadpropaganda, støtte til eller forherligelse af vold, politisk og religiøs ekstremisme samt spredning af desinformation skjult i form af bevidst forfalskede videnskabelige data, opføres i EDES og afskæres fra adgang til EU's institutioner og finansieringsprogrammer under direkte og delt forvaltning; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at håndhæve gennemførelse og offentliggørelse af en forbedret udelukkelsesliste, som henstillet af Europa-Parlamentet og i overensstemmelse med aftalen om finansforordningen; forventer, at Kommissionen indberetter om gennemførelse af denne henstilling i begyndelsen af 2025;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>51.</NO.P>opfordrer Kommissionen og Revisionsretten til systematisk at forelægge resultaterne og revisionskonklusionerne i relation til de risikobaserede kontrolbesøg hos støttemodtagere, herunder NGO'er, og deres resultater for Europa-Parlamentet som dechargemyndighed; tilskynder til øget samarbejde med Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og Revisionsretten; opfordrer Kommissionen til at forbedre navnlig status for adgang til OLAF med henblik på at indhente oplysninger om individuelle støttemodtageres finansielle forseelser, efterforskning heraf og på at pålægge dem passende sanktioner (f.eks. suspendering af udbetalinger via EDES-systemet) i tilfælde af svig, korruption og andre uregelmæssigheder relateret til EU-midler i overensstemmelse med de gældende forordninger;
</ACTION><ACTION>
<NO.P>52.</NO.P>minder om, at NGO'er er underlagt samme kontrol- og efterforskningsniveau som alle andre modtagere af EU-midler, hvilket omfatter alle udgifter, på både OLAF's og Den Europæiske Anklagemyndigheds respektive beføjelsesområder;
</ACTION><SEPARATION>

</SEPARATION><ACTION>
<NO.P>53.</NO.P>pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Revisionsretten.
</ACTION></ACTLST></DISPOSITIF></TEXT></RESOL></TXTLST></SDOCTA>