P9_TA(2024)0040Gennemførelsesrapport om forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarerEuropa-Parlamentets beslutning af 18. januar 2024 om gennemførelsen af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (2023/2081(INI))Europa-Parlamentet,

–der henviser til artikel 168 og 169 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer EUT L 404 af 30.12.2006, s. 9.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004 EUT L 304 af 22.11.2011, s. 18.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/46/EF af 10. juni 2002 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om kosttilskud EFT L 183 af 12.7.2002, s. 51.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer EUT L 404 af 30.12.2006, s. 26.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 609/2013 af 12. juni 2013 om fødevarer bestemt til spædbørn og småbørn, fødevarer til særlige medicinske formål og kosterstatning til vægtkontrol og om ophævelse af Rådets direktiv 92/52/EØF, Kommissionens direktiv 96/8/EF, 1999/21/EF, 2006/125/EF og 2006/141/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/39/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 41/2009 og (EF) nr. 953/2009 EUT L 181 af 29.6.2013, s. 35.,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordningen om digitale tjenester) EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1.,

–der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/522 af 24. marts 2021 om oprettelse af et EU-handlingsprogram for sundhed ("EU4Health-programmet") for perioden 2021-2027 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 282/2014 EUT L 107 af 26.3.2021, s. 1.,

–der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2021 om en jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem EUT C 184 af 5.5.2022, s. 2.,

–der henviser til Kommissionens meddelelse af 20. maj 2020 med titlen "En jord til bord-strategi for et fair, sundt og miljøvenligt fødevaresystem" (COM(2020)0381),

–der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 20. maj 2020 med titlen "Resumé af evaluering af forordning (EF) nr. 1924/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer med hensyn til ernæringsprofiler og sundhedsanprisninger af planter og plantebestanddele og af de overordnede lovgivningsmæssige rammer for anvendelse af sådanne i fødevarer" (SWD(2020)0096),

– der henviser til den videnskabelige udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) af 15. december 2021 med titlen "Tolerable upper intake level for dietary sugars" Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, "Tolerable upper intake level for dietary sugars", EFSA Journal, Volume 20, Issue 2, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, 15. december 2021.,

–der henviser til WHO's publikation fra 2022 med titlen "Nutrition labelling: policy brief" Verdenssundhedsorganisationen, Nutrition labelling: policy brief, Verdenssundhedsorganisationen, Genève, 2022.,

–der henviser til WHO's publikation fra 2019 med titlen "Guiding principles and framework manual for front-of-pack labelling for promoting healthy diets" Verdenssundhedsorganisationen, Guiding principles and framework manual for front-of-pack labelling for promoting healthy diets, Verdenssundhedsorganisationen, Genève, 2019.,

–der henviser til FN's tredje verdensmål for bæredygtig udvikling, der er at sikre et sundt liv og fremme trivsel for alle aldersgrupper,

–der henviser til Unicefs publikation fra december 2013 med titlen "Children's rights in impact assessments – A guide for integrating children's rights into impact assessments and taking action for children" Unicef, Children's rights in impact assessments – A guide for integrating children's rights into impact assessments and taking action for children, Unicef, Genève, december 2013.,

–der henviser til forretningsordenens artikel 54 og til artikel 1, stk. 1, litra e), i og bilag 3 til Formandskonferencens afgørelse af 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

–der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A9-0416/2023),

A. der henviser til, at forordning (EF) nr. 1924/2006 (forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger) blev indført med det formål at sikre det højest mulige forbrugerbeskyttelsesniveau og lette forbrugernes valg; der henviser til, at forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger finder anvendelse på frivillige ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer i al kommerciel kommunikation, herunder i mærkning og reklame, samt meddelelser til sundhedsprofessionelle Domstolens dom af 14. juli 2016, Verband Sozialer Wettbewerb eV mod Innova Vital GmbH, sag C-19/15, ECLI:EU:C:2016:563.; der henviser til, at Kommissionen godkender sundhedsanprisninger, der er baseret på videnskabelig dokumentation, og som er forståelige for forbrugerne, efter at EFSA har foretaget en videnskabelig vurdering af anprisningerne;

B.der henviser til, at krav kan kategoriseres i "anprisninger vedrørende funktionel sundhed", "anprisninger af en reduceret risiko" eller "anprisninger vedrørende børns udvikling"; der henviser til, at der i juli 2023 blev godkendt 269 sundhedsanprisninger til anvendelse i EU; der henviser til, at anprisninger, der henviser til børns udvikling og sundhed i mærkningen af fødevarer, kan godkendes i overensstemmelse med de procedurer og krav, der er fastsat i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger;

C.der henviser til, at mindst 18 % af de nye produkter, der kommer ind på EU's marked for føde- og drikkevarer, er forsynet med ernærings- eller sundhedsanprisninger, og at det anslås, at en fjerdedel af alle de fødevarer, der er tilgængelige på EU-markedet, er forsynet med sådanne anprisninger Kommissionen, Final Report Summary – CLYMBOL (Role of health-related claims and symbols in consumer behavior), 8.3.2017.; der henviser til, at fødevarer, der markedsføres med anprisninger, som forklaret i betragtning 10 i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger, af forbrugerne kan opfattes som ernæringsmæssigt, fysiologisk eller på anden måde sundhedsmæssigt fordelagtige i forhold til andre produkter, hvor der ikke er tilsat sådanne næringsstoffer og andre stoffer, og dette kan tilskynde forbrugerne til at foretage valg, der direkte påvirker deres samlede indtag af enkeltnæringsstoffer eller andre stoffer på en måde, der er i modstrid med den videnskabelige rådgivning;

D.der henviser til, at Kommissionen i henhold til artikel 13, stk. 3, i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger skulle vedtage en fællesskabsliste over tilladte krav senest den 31. januar 2010;

E.der henviser til, at tilstedeværelsen af ernærings- eller sundhedsanprisninger påvirker forbrugernes valg af fødevarer sammen med andre egenskaber såsom pris, mærke, farve og emballage; der henviser til, at sundhedsanprisninger, navnlig anprisninger af en reduceret risiko, har en større indvirkning på forbrugernes holdninger end ernæringsanprisninger Pichierri, M. et al., "The interplay between health claim type and individual regulatory focus in determining consumers' intentions toward extra-virgin olive oil", Food Research International, Volume 136, Article 109467, Elsevier, oktober 2020.; der henviser til, at forbrugernes forståelse af ernærings- og sundhedsanprisninger påvirkes af forskellige faktorer, herunder ernæringsmæssig viden og uddannelsesniveau, og at dette bør tages i betragtning for at lette overgangen til sundere kostvaner og stimulere omformulering af fødevarer; der henviser til, at informationsformidling, uddannelse og oplysningskampagner alene er utilstrækkelige til at opnå den nødvendige ændring til mere bæredygtige og sunde forbrugervalg, da disse kan påvirkes af andre centrale elementer i fødevaremiljøer såsom overkommelige priser, markedsføring og tilgængelighed;

F.der henviser til, at forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger gav Kommissionen mandat til at fastsætte ernæringsprofiler for fødevarer eller specifikke fødevarekategorier senest den 19. januar 2009; der henviser til, at der endnu ikke er fastsat ernæringsprofiler i praksis; der henviser til, at Kommissionens evalueringsrapport om forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger i 2020 bekræftede behovet for at udvikle ernæringsprofiler som et redskab til at beskytte forbrugerne mod at blive udsat for sundhedsanprisninger af fødevarer med ringe ernæringsmæssig sammensætning; der henviser til, at jord til bord-strategien bekræftede, at der bør fastsættes ernæringsprofiler for at begrænse markedsføring og fremme af usunde fødevarer via ernærings- og sundhedsanprisninger;

G.der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning fra 2021 om jord til bord-strategien udtrykkeligt glædede sig over meddelelsen om et lovgivningsforslag om oprettelse af ernæringsprofiler med henblik på at forbyde anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og/eller salt eller generelt usunde fødevarer og opfordrede til, at der lægges særlig vægt på fødevarer til børn og andre fødevarer til særlige formål;

H.der henviser til, at forbrugerne fortsat udsættes for positive ernærings- eller sundhedsanprisninger af fødevarer med et højt indhold af fedt, salt eller sukker, hvilket er uforeneligt med målet om et højt forbrugerbeskyttelsesniveau;

I.der henviser til, at vægtproblemer og fedme er i hastig stigning i de fleste medlemsstater, idet mere end halvdelen af alle voksne i Europa og et ud af tre børn er overvægtige eller fede Verdenssundhedsorganisationen, WHO European Regional Obesity Report 2022, Verdenssundhedsorganisationen, Genève, 2022.; der henviser til, at overvægt og fedme hos børn øger de globale folkesundhedsudfordringer; der henviser til, at der er tilstrækkelige beviser for, at fedme hos børn påvirkes af markedsføring af fødevarer, der har et højt indhold af fedtstoffer, salt og sukker, men at børn fortsat udsættes for høje niveauer af sådan markedsføring, der anvender kraftfulde og overbevisende teknikker, herunder i stigende grad via digitale medier;

J.der henviser til, at usunde kostvaner med et højt indhold af salt, sukker og fedt, herunder mættet fedt og transfedt, er en af de vigtigste risikofaktorer for sygdom og dødelighed i Europa og ifølge WHO forårsager 8 millioner for tidlige dødsfald hvert år; der henviser til, at ét ud af fem dødsfald i 2017 skyldtes usunde kostvaner, hovedsagelig på grund af hjerte-kar-sygdomme og kræft; der henviser til, at der er behov for et stærkere fokus på sygdomsforebyggelse;

K.der henviser til, at Europa-Parlamentet i sin beslutning af 16. februar 2022 om styrkelse af Europa i kampen mod kræft – mod en omfattende og koordineret strategi understregede den rolle EUT C 342 af 6.9.2022, s. 109., som sunde kostvaner spiller for forebyggelse og begrænsning af forekomsten af kræft;

L.der henviser til, at EFSA ikke kunne fastsætte et sikkert niveau for indtagelse af frie og tilsatte sukkerarter, fordi risikoen for negative sundhedsvirkninger (reaktion) steg på tværs af hele spektret af observerede indtagsniveauer (doser) på en konstant (lineær) måde, dvs. jo højere indtag, jo større er risikoen for bivirkninger Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA explains draft scientific opinion on a tolerable upper intake level for dietary sugars, Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet, 2021.; der henviser til, at WHO's Internationale Kræftforskningscenter har klassificeret sødemidlet aspartam som muligvis kræftfremkaldende for mennesker; der henviser til, at en systematisk gennemgang fra WHO indikerer, at sukkerfrie sødemidler kan kobles sammen med en øget risiko for type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, den generelle dødelighed og øget kropsvægt; der henviser til, at sundere kostvaner, der omfatter øget forbrug af plantebaserede fødevarer såsom friske frugter og grøntsager, hele korn og frøgrøntsager, og undgå overforbrug af kød og stærkt forarbejdede produkter, bidrager til forbedret sundhed, reducerer dødeligheden fra kostrelaterede ikkeoverførbare sygdomme og giver miljøfordele;

M.der henviser til, at effektive informationsværktøjer såsom næringsdeklarationer på forsiden af emballagen støtter borgerne i at træffe sundere valg i relation til fødevarer og undgå et usundt forbrug af fødevarer med et højt salt-, fedt- og sukkerindhold; der henviser til, at Europa-Parlamentet støttede vedtagelsen af et sådant mærke i sin initiativbeslutning af 20. oktober 2021 om jord til bord-strategien, hvori det opfordrede Kommissionen til at sikre udviklingen af en obligatorisk og harmoniseret næringsdeklaration på forsiden af emballagen baseret på videnskabelig dokumentation og påvist forbrugerforståelse for at understøtte tilvejebringelsen af nøjagtige oplysninger om fødevarer og sundere alternativer;

N.der henviser til, at Kommissionen i 2012 udarbejdede en liste over udestående anprisninger med 2 078 sundhedsanprisninger vedrørende plantestoffer, hovedsagelig på grund af manglende humane interventionsundersøgelser, hvilket førte til suspension af EFSA's vurderings- og godkendelsesprocedure i 2010; der henviser til, at udestående sundhedsanprisninger – både dem, der er vurderet negativt, og dem, der endnu ikke er blevet revideret – stadig kan anvendes på EU-markedet i overensstemmelse med de overgangsforanstaltninger, der er fastsat i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger, indtil der er truffet en afgørelse om listen over udestående anprisninger;

O.der henviser til, at Kommissionen i sin evalueringsrapport om forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger i 2020 konkluderede, at forbrugerne fortsat udsættes for sundhedsanprisninger af planteprodukter med forskellige niveauer af videnskabelig vurdering, herunder uunderbyggede sundhedsanprisninger, for hvilke de kan tro, at de angivne gavnlige virkninger er blevet videnskabeligt evalueret, når dette ikke er tilfældet;

P.der henviser til, at en bedre koordinering af sikkerhedsrammen for planteprodukter kan bidrage til at forbedre forbrugerbeskyttelsen;

Q.der henviser til, at lovgivningen om planteprodukter i fødevarer og kosttilskud ikke er harmoniseret på EU-plan; der henviser til, at medlemsstaterne enten har positive, negative eller ingen lister over plantestoffer, der er tilladt i fødevarer; der henviser til, at klassificeringen af planteprodukter som enten fødevarer eller lægemidler henhører under den enkelte medlemsstats kompetence; der henviser til, at et lægemiddels formål er at behandle eller forebygge sygdomme hos mennesker, og at kosttilskud er beregnet til forbrugere, der ikke har umiddelbare medicinske behov; der henviser til, at det derfor er vigtigt at opretholde en klar skelnen mellem fødevarer og medicin;

R.der henviser til, at plantelægemidler skal underkastes godkendelsesprocedurer, inden de indføres på EU-markedet, hvilket nødvendiggør påvisning af produktsikkerhed og virkning og opfyldelse af yderligere lovkrav på områder som kvalitetsvurderinger, lægemiddelovervågning og overholdelse af god fremstillingspraksis; der henviser til, at plantelægemidler, der har været anvendt sikkert i 30 år, herunder 15 år i EU, kan anvende en forenklet registreringsprocedure for traditionelle plantelægemidler, hvor data om "traditionel anvendelse" accepteres til at underbygge lægemidlets sikkerhed og virkning;

S.der henviser til, at håndhævelsen af forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger for så vidt angår anprisninger af planteprodukter er blevet væsentligt forsinket; der henviser til, at målsætning for forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger om at sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau kræver hurtig handling fra Kommissionens side for enten fuldt ud at håndhæve eller revidere forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger, da den i visse henseender ikke er egnet til formålet;

T.der henviser til, at medlemsstaterne er ansvarlige for at håndhæve forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger inden for deres jurisdiktioner; der henviser til, at medlemsstaterne er forpligtet til at anvende princippet om gensidig anerkendelse; der henviser til, at håndhævelsesforanstaltningerne efter ukorrekt anvendelse af krav varierer på grund af fortolkningsforskelle og håndhævelsesforskelle mellem medlemsstaterne, lige fra rådgivning om, hvordan krav skal justeres, til bøder for ukorrekt anvendelse af dem;

U.der henviser til, at sociale medier i væsentlig grad bidrager til reklame for og salg af fødevarer og kosttilskud, mens det fortsat er uklart, i hvilket omfang forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger regulerer sundhedsrelateret onlinekommunikation om fødevarer; der henviser til, at influenceres eller kendte menneskers meddelelser på sociale medier ikke altid er klart kommercielle eller ikkekommercielle Ashwell, M. et al., "Nature of the evidence base and strengths, challenges and recommendations in the area of nutrition and health claims: a position paper from the Academy of Nutrition Sciences", British Journal of Nutrition, 130, Issue 2, 28.7.2023, s. 221-238. og kan føre til uverificerede falske og vildledende anprisninger af fødevarer, f.eks. med hensyn til annoncering af protein og andre kosttilskud for at øge muskelvæksten;

1.bemærker, at hovedformålet i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger er at sikre, at anprisninger af fødevarer er baseret på almindeligt anerkendt videnskabelig dokumentation og kan forventes at blive forstået af gennemsnitsforbrugeren; understreger, at der i praksis stadig meldes om vildledende anprisninger i forbindelse med både online- og offlinesalg af fødevarer;

2.påpeger, at forbrugerne i stigende grad interesserer sig for fødevareoplysninger Den Europæiske Union, "Eurobarometer – Making our food fit for the future – new trends and challenges", oktober 2020.; understreger behovet for at sikre, at de oplysninger om ernærings- eller sundhedsværdierne for fødevarer, der optræder på etiketter og anvendes til præsentations-, markedsførings- og reklameformål, er nøjagtige, videnskabeligt baserede og meningsfulde; opfordrer til, at listen over godkendte ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer ajourføres regelmæssigt i overensstemmelse med den videnskabelige udvikling på fødevare- og ernæringsområdet;

3.understreger behovet for at sikre, at sundhedsanprisninger fortsat er i overensstemmelse med EU's sundhedspolitikker og ‑prioriteter; bekræfter på ny betydningen af Kommissionens skønsbeføjelse til ikke at godkende anprisninger, når de kan føre til modstridende og forvirrende budskaber til forbrugerne Domstolens dom af 8. juni 2017, Dextro Energy GmbH & Co. KG mod Europa-Kommissionen, sag C-296/16, ECLI:EU:C:2017:437.;

Hensyntagen til ernæringsprofiler i vurderinger af sundhedsanprisninger

4.minder om, at Kommissionen i henhold til artikel 4 i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger burde have fastlagt ernæringsprofiler for at begrænse anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og/eller salt senest den 19. januar 2009; beklager, at Kommissionens forslag om ernæringsprofiler endnu ikke er blevet forelagt, selv om det var planlagt til 2022 som led i en revision af EU-lovgivningen om fødevareinformation til forbrugerne; insisterer på, at fastsættelse af ernæringsprofiler med specifikke tærskler for anvendelse af sundheds- og ernæringsanprisninger i overensstemmelse med artikel 4 i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger fortsat er relevant og nødvendigt for at opfylde målene i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger;

5.minder om, at anprisninger ikke bør vildlede forbrugerne om et produkts reelle næringsstofværdi; fremhæver, at anprisninger i mangel af ernæringsprofiler kan understrege et positivt aspekt af et generelt usundt produkt eller et produkt, der overskrider tærsklerne for specifikke næringsstoffer såsom fedt, sukker og salt; påpeger, at mange fødevarer, herunder nogle, der markedsføres over for børn, stadig anvender sundheds- og ernæringsanprisninger, selv om de indeholder et højt indhold af problematiske næringsstoffer; understreger, at udviklingen af specifikke ernæringsprofiler, jf. artikel 4 i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger og i overensstemmelse med målene i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger, er nødvendig for at begrænse anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og/eller salt; understreger, at de fremtidige ernæringsprofiler, som bør baseres på omfattende og uafhængig videnskabelig dokumentation, kan hjælpe forbrugerne til at træffe informerede, sunde og bæredygtige valg om fødevarer;

6.beklager manglen på en systematisk og evidensbaseret tilgang til at skabe fødevaremiljøer, der hjælper forbrugerne med at træffe informerede valg, og som stimulerer et skift til sundere kostvaner, herunder øget forbrug af plantebaserede fødevarer såsom friske frugter og grøntsager, hele korn og frøgrøntsager; mener, at Kommissionen og medlemsstaterne ud over at gennemføre forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger korrekt bør investere mere i uddannelse i fødevarer og ernæring såsom informationskampagner gennem forskellige programmer, herunder EU4Health-programmet, navnlig ved at støtte aktioner i skolerne med henblik på at undervise børn og unge i sund og afbalanceret kost; fremhæver de sociale determinanters indflydelse på, hvordan forbrugerne læser anprisninger af fødevarer; påpeger, at informationsformidling, uddannelse og oplysningskampagner alene er utilstrækkelige til at sikre informerede forbrugervalg og skal ledsages af politikker, der forbedrer fødevaremiljøerne;

Forbrugeroplysning

7.fremhæver, at forbrugerne har tendens til at overforbruge fødevarer med anprisninger for at fremme bedre sundhed, hvilket er kendt som "haloeffekten"; slår til lyd for, at både minimums- og maksimumstærskler for anvendelse medtages på produktmærkningen på alle fødevarer og kosttilskud med sundhedsanprisninger, sammen med en anbefaling om at høre en sundhedsperson, inden der indtages kosttilskud, navnlig for at undgå potentielle negative interaktioner med specifikke behandlinger og for at undgå at forstærke potentielle spiseforstyrrelser; fremhæver, at informationsasymmetrien forventes at vare ved i et hurtigt skiftende fødevaremiljø, og opfordrer til finansiering af forskning i forbrugernes forståelse af anprisninger;

8.beklager forsinkelsen i forslaget om en revision af forordning (EU) nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne med hensyn til udvikling af næringsdeklarationer på forsiden af emballagen, som har vist sig effektivt at hjælpe forbrugerne med at træffe sundere valg af fødevarer og drikkevarer; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at tilskynde og hjælpe forbrugerne til at træffe velinformerede, sunde og bæredygtige valg om fødevareprodukter gennem indførelse af obligatorisk, harmoniseret EU-ernæringsmærkning på forsiden af emballagen, som skal være udviklet på grundlag af solid, uvildig videnskabelig dokumentation og påvist forbrugerforståelse; bemærker, at undersøgelser viser, at virkningerne af fødevarer på sundheden ikke kun kan forklares med ernæringssammensætningen, men også med niveauet af forarbejdning, navnlig i tilfælde af stærkt forarbejdede fødevarer; understreger derfor, at det kan være i folkesundhedens og forbrugernes interesse at inkludere oplysninger om forarbejdning af fødevarer på fortolkende næringsdeklarationer på forsiden af emballagen, og at det kan vise sig effektivt at hjælpe forbrugerne med at vælge sundere fødevarer; opfordrer til lovgivningsmæssige foranstaltninger for at reducere den byrde, som stærkt forarbejdede fødevarer lægger på folkesundheden;

Anprisningernes relevans

9.bemærker, at mange af de anprisninger, der anvendes på EU-markedet, vedrører næringsstoffer, som meget få europæiske forbrugere mangler i deres kost; opfordrer Kommissionen til at undersøge de lovgivningsmæssige muligheder for at udvide EFSA's ansvarsområde til også at omfatte en vurdering af relevansen af anvendelsen af sådanne anprisninger ud over at undersøge det videnskabelige grundlag for sådanne anprisninger; støtter på det kraftigste EFSA's igangværende offentliggørelse af specifikke retningslinjer i henhold til brugen af en anprisning;

10.opfordrer Kommissionen til at vurdere muligheden for at begrænse brugen af den tilladte ernæringsanprisning "ikke tilsat sukker" for produkter, der indeholder sødestoffer eller høje niveauer af frie sukkerarter;

11.fremhæver, at selv når påstande om modermælkserstatninger er videnskabeligt underbygget såsom sundhedsanprisningen "DHA-indtag bidrager til den normale visuelle udvikling hos spædbørn op til 12 måneder", bør deres anvendelse undgå at påvirke valget af ernæring til spædbørn og begrænse forbedringer i modermælkserstatninger Munblit, D. et al., "Health and nutrition claims for infant formula are poorly substantiated and potentially harmful", British Medical Journal, Volume 369, Article m875, 2020, and Cheung, K.Y., et al., "Health and nutrition claims for infant formula: international cross sectional survey", British Medical Journal, Volume 380, Issue 8371, 2023.;

12.støtter etableringen af forudgående høringer mellem producenter og EFSA for at gøre det muligt for EFSA at fremlægge sine forventninger i forbindelse med indgivelsen af deres ansøgning om anprisninger, samtidig med at princippet om EFSA's uafhængighed respekteres;

Planteprodukter

13.påpeger, at den manglende harmonisering på EU-plan af klassificeringen af plantestoffer som enten fødevarer eller lægemidler betyder, at et plantestof kan mærkes som "fødevare" i én medlemsstat og som "lægemiddel" i en anden; understreger, at sådanne uoverensstemmelser udgør en udfordring for producenter og lovgivere og har potentiale til at påvirke forbrugernes sikkerhed og trivsel negativt, da det er vanskeligt for forbrugerne at skelne mellem traditionelle plantelægemidler og plantebaserede kosttilskud baseret på samme plantesubstans(er), hvilket kan føre til misforståelser om deres anvendelse;

14.påpeger manglen på en EU-positiv- eller negativliste over plantestoffer, der anvendes i fødevarer og kosttilskud, samt manglen på en omfattende liste over gavnlige eller negative sundhedsmæssige virkninger af planteprodukter, hvilket resulterer i lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne, markedsfragmentering og potentielt usikre produkter, der når ud til forbrugerne;

15.afviser den fortsatte suspension af evalueringen af anprisninger af planteprodukter og påpeger, at der er betydelige juridiske betænkeligheder ved den fortsatte brug af udestående anprisninger i henhold til overgangsforanstaltningerne i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger; fremhæver det bydende nødvendige i at tage fat på listen over udestående anprisninger af planteprodukter i form af yderligere evaluering af disse anprisninger som en presserende nødvendig foranstaltning til forbrugerbeskyttelse, som fastlagt i Kommissionens evalueringsrapport om forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger i 2020; er meget bekymret over, at den fortsatte anvendelse af udestående anprisninger i henhold til overgangsforanstaltningerne i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger kan vildlede forbrugerne og udgøre en sundhedsrisiko for dem, da de fejlagtigt kan antage, at udestående anprisninger er blevet videnskabeligt vurderet og risikohåndteret;

16.finder det afgørende, at EFSA og Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger omgående reviderer de udestående sundhedsanprisninger i forbindelse med planteprodukter i fødevarer; opfordrer Kommissionen til at afvise de anprisninger på listen over udestående anprisninger, der allerede er blevet vurderet negativt;

17.opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at samarbejde effektivt om at fastlægge en koordineret tilgang til plantebaserede kosttilskud og opfordrer Kommissionen til at yde vejledning i denne henseende; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at opstille en negativliste på EU-plan over planteprodukter, der anvendes til fødevarer, baseret på deres toksicitet eller sundhedsskadelige virkninger, der allerede er bestemt i medlemsstaterne;

Håndhævelse

18.opfordrer Kommissionen til at give ajourført vejledning om, hvordan markedsføringspraksis, der anvendes til at omgå forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger, skal håndteres;

19.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et vidennetværk med henblik på at støtte arbejdsgruppen om ernærings- og sundhedsanprisninger; påpeger, at dette netværk bør bidrage til at lette udvekslingen af bedste praksis, lukke huller i fortolkningen mellem medlemsstaterne og afhjælpe håndhævelsesforskelle;

Sundhedsanprisninger i onlinekommunikation

20.fremhæver, at forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger blev vedtaget på et tidspunkt, hvor de sociale medier endnu ikke spillede en så stor rolle i reklamer for og salg af fødevarer og kosttilskud; er bekymret over, at det fortsat er uklart, i hvilket omfang forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger effektivt styrer sundhedsrelateret onlinekommunikation om fødevarer;

21.er bekymret over tilstedeværelsen af uautoriserede og vildledende ernærings- og sundhedsanprisninger online; understreger behovet for at sikre, at forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger fortsat er relevant i onlinemiljøet, især fordi visse sårbare befolkningsgrupper såsom børn og unge kan være særligt følsomme over for visse sundhedsanprisninger og fødevareoplysninger, der deles på sociale medier, og dette udgør en risiko for deres fysiske og mentale sundhed; mener, at det i denne forbindelse er vigtigt at fastsætte, hvad der udgør kommerciel kommunikation om fødevarer og kosttilskud på de sociale medier;

22.opfordrer til fornyet opmærksomhed om indførelsen af en EU-dækkende tilgang til at tackle børns og unges eksponering for reklame og markedsføring af forarbejdede fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt på TV og i radio samt på digitale medier; opfordrer Kommissionen til at overveje et lovgivningsmæssigt indgreb for at beskytte sundheden hos denne sårbare gruppe af forbrugere;

23.opfordrer Kommissionen til at udarbejde omfattende retningslinjer for håndhævelse af forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger online; mener, at disse retningslinjer bør skitsere klare procedurer og standarder for overvågning og regulering af sundhedsanprisninger online, sikre nøjagtigheden og gennemsigtigheden af sådanne anprisninger og beskytte forbrugernes velfærd inden for rammerne af forordningen om digitale tjenester; påpeger medlemsstaternes og onlineplatformsudbydernes ansvar som fastsat i loven om digitale tjenester, nemlig at handle mod formidling af ulovligt indhold og sikre gennemsigtighed for forbrugerne med hensyn til onlineannoncering;

24.opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at skabe en platform for udveksling af bedste praksis om håndhævelse af forordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger online og tilskynde til samarbejde mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder;

° °

25.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.