1.glæder sig over BFI-rapporten for 2022 og de deri fremlagte analyser;

2.er enig med Kommissionen i, at forebyggelse og afsløring af svig og overvågningen af tilbagesendelsesmekanismerne for uretmæssigt tilegnede midler skal baseres på yderligere digitalisering og anvendelse af banebrydende teknologi baseret på maskinlæring for at øge tilgængeligheden, interoperabiliteten, anvendelsen og forvaltningen af data vedrørende potentiel svig; påpeger, at der skal være en effektiv forvaltning af bekæmpelsen af svig og effektive resultatorienterede processer og tilstrækkeligt udstyrede strukturer for at sikre samarbejde og koordinering mellem alle delene i strukturen for bekæmpelse af svig og de relevante aktører; mener med henblik herpå, at de embedsmænd, der er ansvarlige for de forskellige dele af strukturen for bekæmpelse af svig, skal have den nødvendige digitale og proceduremæssige viden;

3.minder om, at for at sikre et højt beskyttelsesniveau for EU's finansielle interesser er et solidt samarbejde mellem de myndigheder, der foretager administrative efterforskninger, og dem, der foretager strafferetlige efterforskninger på både EU- og medlemsstatsplan, af afgørende betydning;

4.påskønner Kommissionens bestræbelser på at foregribe offentliggørelsen af den årlige BFI-rapport, som gør det muligt at vedtage Parlamentets beslutning inden for år n + 1, og gør bemærkningerne og henstillingerne heri mere aktuelle;

5.påskønner den forbedrede overordnede sammenhæng i lovgivningen om bekæmpelse af svig i hele EU efter de foranstaltninger, der er truffet af medlemsstaterne for at gennemføre EU-reglerne korrekt i de nationale systemer; bemærker med bekymring, at situationen i nogle henseender stadig ikke er optimal, navnlig med hensyn til afdækning og indberetning af mistanke om svig og uregelmæssigheder og opfølgningen herpå, hvor forskellene mellem medlemsstaterne stadig er meget markante;

6.understreger, at forebyggelse og kommunikation er afgørende for at bekæmpe svig og korruption, og at Kommissionen bør støtte medlemsstaterne i gennemførelsen af effektive foranstaltninger på disse områder;

7.er enig med Kommissionen i, at analysen af risikoen for svig bør forbedres for at vurdere, om indberetning af et lavt niveau af svig er en følge af en faktisk lav forekomst af forseelser eller en konsekvens af svækket afdækning;

8.beklager, at de nationale myndigheder i mange medlemsstater ikke altid følger op på Kommissionens og OLAF's henstillinger, rapporterer udtømmende eller vedtager anerkendt god praksis rettidigt; påpeger, at i mange medlemsstater er procentdelen af uregelmæssigheder, der stadig klassificeres som mistanke om svig mange år efter, at de oprindeligt blev indberettet, ekstremt høj, selv i forbindelse med sager, der er angivet som afsluttede; mener, at sådanne situationer kan tyde på manglende passende opfølgning, utilstrækkelige eller mangelfuldt uddannede menneskelige ressourcer, kommunikationshuller eller ineffektive indberetningskanaler, svagt samarbejde og koordinering eller endog uberettiget udsættelse af omklassificering af uregelmæssigheder som svig med henblik på at tilpasse den statistiske indberetning;

9.fremhæver, at Kommissionen i sådanne tilfælde bør støtte medlemsstaterne i afbureaukratiseringen af processen for afdækning, opfølgning på og rapportering af svig;

10.foreslår, at både EU og de nationale myndigheder bør styrke samarbejdet og fremme en større anvendelse af digitale værktøjer til bekæmpelse af svig;

11.bemærker, at antallet af tilfælde af svig og uregelmæssigheder, der er indberettet af de kompetente EU-myndigheder og nationale myndigheder – i alt 12 455 – steg en smule i 2022 i forhold til 2021; bemærker, at den berørte finansiering vedrørende disse sager i 2022 faldt til 1,77 mia. EUR (fra 2,05 mia. EUR i 2021); mener, at disse tal stadig er ekstremt høje og skaber et betydeligt tab for EU-budgettet;

12.er klar over, at sammenligningen fra år til år af indberetningen af uregelmæssigheder ikke altid giver en pålidelig analyse af tendenser og mønstre på grund af den flerårige cyklus for gennemførelse af en lang række programmer; mener, at sammenligningen med et femårigt gennemsnit er mere egnet til at fastslå realtidssituationer; påskønner i denne forbindelse, at der i BFI-rapporten for 2022 ofte henvises til resultaterne af perioden 2018-2021;

13.mener, at inddragelse af civilsamfundet i bekæmpelsen af svig er afgørende for at forbedre forebyggelse og afdækning, og at dette indebærer støtte til undersøgende journalistik, som kan være effektiv, for så vidt som den gives let og tilstrækkelig adgang til oplysninger om projekter, støttemodtagere og betalinger; fremhæver navnlig den vigtige rolle, som medierne og graverjournalister spiller i bekæmpelsen af korruption; gentager, at en højere grad af og et mere ensartet niveau af beskyttelse for journalister og whistleblowere i hele Unionen hjælper med at bekæmpe udbredelsen af en subkultur af straffrihed, stilhed og konspirationer; bemærker under henvisning til mediepluralisme og mediefrihed, at de seneste resultater fra Observatoriet for Mediepluralisme (MPM 2022) viste en mindre forværring af indikatoren vedrørende beskyttelse af journalister, og at koncentrationen af nyhedsmedier fortsat udgør en meget høj risiko på hele kontinentet; er af den opfattelse, at beskyttelse af medierne mod politisk pres og politisk indflydelse samt sikring af retten til adgang til oplysninger, som de offentlige myndigheder ligger inde med, er afgørende for at beskytte mediernes uafhængighed, deres rolle som demokrativagthund og en forsvarlig forvaltning af ressourcer;

14.glæder sig over den fælles meddelelse fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 3. maj 2023 om bekæmpelse af korruption (JOIN(2023)0012), der anerkender korruptionens alvor, idet korruption undergraver effektiviteten af de offentlige udgifter, det indre markeds effektivitet og bæredygtigheden af den økonomiske vækst; påpeger, at bekæmpelse af korruption er en af Unionens vigtigste forpligtelser på linje med gennemsigtighed og integritet; understreger, at fænomenet nepotisme med hensyn til statsejede enheder og indkøb for EU-midler også udgør en stor risiko for forsvarlig forvaltning og EU's finansielle interesser; glæder sig derfor over det nye forslag til direktiv om bekæmpelse af korruption Forslag af 3. maj 2023 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bekæmpelse af korruption, om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA og konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, der involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (COM(2023)0234).;

15.er bekymret over, at det er vanskeligt at vurdere, i hvilket omfang organiseret kriminalitet ulovligt drager fordel af EU's finanser, med særlig stor præcision; fastholder, at der er behov for en fælles tilgang til at vurdere indvirkningen af organiseret kriminalitet på EU-midler og evaluere effektiviteten af de foranstaltninger, der er truffet for at løse problemet på tværs af medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til hurtigt at iværksætte alle nødvendige foranstaltninger for at forfølge denne harmonisering;

16.fremhæver betydningen af en konsekvensanalyse, der evaluerer de økonomiske og sociale konsekvenser af svig for EU's finansielle interesser og for borgerne; opfordrer til en analyse af, hvordan de ressourcer, der er afsat til forebyggelse af svig, står i forhold til de potentielle forebyggede tab;

17.fastholder, at den manglende effektive gennemførelse af national lovgivning i mange medlemsstater og manglen på harmonisering af nationale lovgivninger giver mulighed for organiseret kriminalitet for så vidt angår en række ulovlige grænseoverskridende aktiviteter på områder, der påvirker Unionens finansielle interesser; gentager derfor sine tidligere opfordringer til en revision af Rådets rammeafgørelse 2008/841/JHA om bekæmpelse af organiseret kriminalitet EUT L 300 af 11.11.2008, s. 42. og til indførelse af en ny fælles definition af organiseret kriminalitet, idet der navnlig tages hensyn til anvendelsen af korruption, vold, trusler eller intimidering til at opnå kontrol med økonomiske aktiviteter eller indkøb;

18.bemærker, at EU-strategien til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 Kommissionens meddelelse af 14. april 2021 om en EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (COM(2021)0170). har til formål at fastlægge værktøjer og foranstaltninger til at ødelægge de kriminelle organisationers forretningsmodeller og -strukturer på tværs af grænserne, både online og offline; opfordrer medlemsstaterne til at bidrage til Kommissionens indsats og til at etablere regionale samarbejdsnetværk til udveksling af oplysninger om sager og strategier til bekæmpelse af svig begået af organiserede kriminelle; minder i denne forbindelse om betydningen af det foreslåede nye direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inddrivelse og konfiskation af aktiver af 25. maj 2022 (COM(2022)0245)., hvis effektive gennemførelse vil give myndighederne bedre redskaber til at fratage organiserede kriminelle grupper finansielle midler til at udføre yderligere kriminelle aktiviteter; minder endvidere om, at i bekæmpelsen af grænseoverskridende organiseret kriminalitet er udveksling af bedste praksis og udvikling af fælles og koordinerede strategier afgørende;

19.påpeger, at EPPO i forbindelse med korruptionssager indberettede 87 efterforskede lovovertrædelser ved udgangen af 2022 (sammenlignet med 40 sager, der blev efterforsket i de første syv måneder af de operationelle aktiviteter i 2021); bemærker, at der i systemet til indberetning af uregelmæssigheder (IMS) i perioden 2018-2022 blev indberettet 30 tilfælde af 10 medlemsstater, 5 vedrørende landbrug, 22 vedrørende samhørighed og 3 vedrørende førtiltrædelse med en samlet finansiel virkning, der anslås til ca. 50 mio. EUR;

20.understreger endnu en gang, at korruption, navnlig korruption på højt niveau, herunder i EU-institutionerne, er en særlig alvorlig forbrydelse med grænseoverskridende potentiale, som påvirker Unionens finansielle interesser og EU's økonomi som helhed og undergraver borgernes tillid til de demokratiske institutioner i EU og i medlemsstaterne; gentager, at der i EU-institutionerne skal være en nultolerancepolitik over for korruption; støtter, at bekæmpelse af korruption integreres i udformningen af EU's politikker;

21.bemærker, at OLAF i øjeblikket ikke har adgang til medlemmernes kontorer, computere og e-mailkonti under nogen omstændigheder, heller ikke i forbindelse med efterforskning af sager, der forbindes med medlemmer på grundlag af en begrundet mistanke; understreger, at det er nødvendigt at have en passende procedure for at give OLAF adgang i tilfælde af begrundet mistanke mod individuelle medlemmer; opfordrer Præsidiet til at indføre en sådan procedure;

22.påpeger, at EPPO har startet en undersøgelse af Kommissionens erhvervelse af covid-19-vacciner;

23.understreger forpligtelsen for alle EU-institutioner, medlemsstater og offentlige eller private modtagere af EU-midler til at offentliggøre alle relevante dokumenter, herunder oplysninger om de indledende forhandlinger, som Kommissionen har ført, på officiel anmodning fra Revisionsretten som led i en igangværende revision; minder om Parlamentets henstilling i dets dechargebeslutning (Sektion III — Kommissionen) Europa-Parlamentets beslutning af 4. maj 2022 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne, Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0144; for 2020 vedrørende adgangen til tekstbeskeder, der blev udvekslet med en medicinalvirksomhed vedrørende køb af en covid-19-vaccine;

24.fremhæver, at nultolerancepolitikken over for korruption skal integreres og formidles korrekt i forbindelse med valget til Europa-Parlamentet for at øge valgdeltagelsen og borgernes tillid til offentlige institutioner;

25.glæder sig over, at Kommissionen har medtaget et særligt afsnit om bekæmpelse af korruption i sin årsrapport om retsstatsprincippet med henblik på at give en dybdegående sammenlignende analyse af de fremgangsmåder, procedurer og værktøjer, som medlemsstaterne anvender i deres bekæmpelse af korruption, og for at bidrage til at vurdere, hvilke områder der er mest udsatte; anmoder Kommissionen om altid at medtage henstillinger og opfølgende bemærkninger til medlemsstaterne for alle dele af rapporten om retsstatssituationen; gentager, at det er vigtigt fuldt ud at efterkomme de landespecifikke henstillinger vedrørende korruption; opfordrer medlemsstaterne til at tage hensyn til resultaterne i rapporten om retsstatssituationen, når de udarbejder deres politikker til bekæmpelse af korruption; opfordrer Kommissionen til at gribe ind og støtte medlemsstaterne i håndteringen af strukturelle udfordringer vedrørende deres kapacitet til bekæmpelse af korruption;

26.påpeger, at Eurobarometerundersøgelserne fra 2022 om korruption viser, at korruption fortsat er et alvorligt problem for EU's borgere og virksomheder i EU, idet en stor del af de europæiske borgere mener, at korruption er udbredt i deres land (68 %), og at korruptionsniveauet er steget (41 %); påskønner, at næsten alle medlemsstater i øjeblikket har indført korruptionsbekæmpelsesstrategier, som regelmæssigt evalueres og revideres, og minder om, at der ikke blot er behov for en solid retlig ramme, men også en effektiv gennemførelse for at udrydde korruptionspraksis, og at forebyggelse af en sådan praksis også kræver gennemsigtige og ansvarlige forvaltnings- og integritetsrammer; glæder sig i denne forbindelse over Kommissionens forslag til bekæmpelse af korruption, som følger Parlamentets opfordringer til at intensivere bekæmpelsen af korruption; bemærker, at Kommissionen har til hensigt at integrere forebyggelse af korruption i udformningen af EU's politikker og programmer og aktivt at støtte medlemsstaternes bestræbelser på at indføre stærke politikker og lovgivning til bekæmpelse af korruption; roser viljen til at tackle den grænseoverskridende dimension af korruption ved at kriminalisere korruption og harmonisere straffene i hele EU i samordning med den højtstående repræsentants forslag om at indføre en særlig fælles udenrigs- og sikkerhedspolitisk sanktionsordning med henblik på at bekæmpe alvorlig korruption i hele verden;

27.understreger, at korruption og hvidvaskning af penge er uløseligt forbundet, og at hvidvaskning af penge er en af de vigtigste katalysatorer for den organiserede kriminalitets ulovlige aktiviteter, hvorved kriminelle overfører udbyttet fra deres kriminelle handlinger til den lovlige økonomi, og er klar over, at svig mod EU-budgettet også kan være en prædikatforbrydelse til hvidvaskning af penge; understreger, at den tværnationale dimension af disse forbrydelser gør dem vanskelige at forebygge, opdage og bekæmpe som følge af heterogene retssystemer; glæder sig over fremskridtene med oprettelsen af den nye myndighed for bekæmpelse af hvidvask af penge efter Kommissionens forslag i juli 2021, den politiske aftale, der blev indgået i Rådet den 29. juni 2022, og dets holdning, der blev vedtaget den 7. december 2022, om det fælles regelsæt og det mandat til at deltage i triloger, som Parlamentets plenarforsamling gav den 17. april 2023; beklager, at myndigheden først vil være fuldt operationel i 2026;

28.bemærker, at der via IMS i perioden 2018-2022 blev indberettet 375 tilfælde vedrørende interessekonflikter, som også kan konstateres i miljøer, der ligner dem, hvor korrupt praksis forekommer; understreger, at langt størstedelen af de indberettede tilfælde af interessekonflikter er knyttet til gennemførelsen af samhørighedspolitikkerne (86% sammenlignet med 9% for landbrug og 5% for førtiltrædelse), hvilket omfatter næsten 117 mio. EUR i alt i denne periode; understreger, at de rapporterede interessekonflikter hovedsagelig peger på forbindelser mellem modtagerne af midlerne og deres kontrahenter og underkontrahenter, mens kun 7 % af tilfældene vedrører interessekonflikter i fasen for tildeling og/eller evaluering af projekter og dermed involverer medlemmer af evalueringsudvalg;

29.mener, at dette kunne være en indikator for den positive virkning og afskrækkende effekt af ændringerne af de finansielle regler, som er blevet gjort gældende for alle nationale myndigheder, der håndterer EU-midler, sammen med det forhold, at en tredjedel af sagerne blev afdækket via kilder uden for forvaltnings- og kontrolsystemet, herunder whistleblowere og undersøgende journalister, hvilket tyder på en passende grad af gennemsigtighed og tilgængelighed og bidrag fra civilsamfundet;

30.bemærker med bekymring, at den samlede forekomst af tilfælde af interessekonflikter er højere end rapporteret i IMS, hvilket fremgår af de yderligere oplysninger, som Kommissionens Generaldirektoratet for Regionalpolitik og Bypolitik og Generaldirektoratet for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion har modtaget om tilfælde af interessekonflikter og dermed forbundne inddrivelser i forbindelse med offentlige indkøb i Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, som blev indberettet direkte fra medlemsstaterne via EU's system til forvaltning af midler (kendt som SFC, som i 2014-2020 fremlagde yderligere 31 tilfælde vedrørende 16 programmer i 11 medlemsstater med en indvirkning på 3,4 mio. EUR);

31.gentager sin opfordring til at gøre den årlige BFI-rapport mere holistisk med henblik på at give et samlet overblik over synergierne mellem alle relevante aktører, fastslå bedste praksis og afhjælpe mangler; glæder sig i denne forbindelse over medtagelsen i BFI-rapporten for 2022 af resultaterne fra EPPO's og OLAF's årsrapporter; opfordrer til en yderligere forbedring af denne holistiske tilgang med henblik på at give et klarere, mere fuldstændigt og mere konkret billede af den overordnede status for beskyttelsen af Unionens finansielle interesser, der omfatter alle foranstaltninger til bekæmpelse af svig, både på nationalt plan og EU-plan;

32.ser gerne, at bestemmelserne om interessekonflikter anvendes på en måde, der sikrer retssikkerheden, er baseret på en klar og forholdsmæssig vurdering af risiciene og giver de kompetente myndigheder mulighed for at anvende dem i praksis; opfordrer til, at Kommissionens retningslinjer skaber klarhed for ansøgere og beslutningstagende organer, undgår unødvendige administrative byrder og overholder proportionalitetsprincippet.

33.bemærker, at i 2022 var det samlede antal svigagtige og ikke svigagtige uregelmæssigheder i forbindelse med traditionelle egne indtægter (TEI) (4 661) 7,6% højere end det femårige gennemsnit (2018-2022); noterer sig med bekymring, at de samlede beløb, der er berørt af sådanne uregelmæssigheder, som anslået og fastsat af medlemsstaterne, også steg mærkbart (med 47% og nåede op på 783 mio. EUR); fremhæver i samme forbindelse, at den samlede inddrivelsesrate i 2022 for både svigagtige og ikkesvigagtige tilfælde kun var på 48% (sammenlignet med 54% i 2021), og at tallet for svigagtige tilfælde kun var på 25%, hvilket var meget forskelligt fordelt på medlemsstaterne; anmoder Kommissionen om at gøre en større indsats for hurtigt at inddrive misbrugte midler;

34.påpeger, at Kommissionen i 2022 for alene 19 nye afskrivningsrapporter, som seks medlemsstater havde indsendt til Kommissionen, fandt, at det på tilfredsstillende vis var blevet påvist, at traditionelle egne indtægter var gået tabt af årsager, der ikke kunne tilregnes de pågældende medlemsstater, og at de ikke var økonomisk ansvarlige for tabet, mens Kommissionen i 82 tilfælde, der beløb sig til næsten 39 mio. EUR, fandt, at medlemsstaterne ikke på tilfredsstillende vis havde påvist, at traditionelle egne indtægter var gået tabt af årsager, der ikke kunne tilregnes dem, og at de blev holdt økonomisk ansvarlige for tabet (Kommissionen vurderede 135 tilfælde til et samlet beløb af 76,8 mio. EUR i 2022); opfordrer Kommissionen til at bevare denne effektive mekanisme til revision af afskrivningssagerne med henblik på at fremme effektiviteten af de nationale myndigheders inddrivelsesforanstaltninger;

35.bemærker, at igen i 2022 var inspektioner foretaget af tjenester til bekæmpelse af svig og kontroller efter frigivelse de mest vellykkede redskaber til afdækning af henholdsvis svigagtige og ikkesvigagtige uregelmæssigheder kombineret i øget omfang med skatterevisioner og frigivelseskontroller; understreger, at smugling, ukorrekt værdi og ukorrekt klassificering og fejlbeskrivelse af varer i 2022 var de vigtigste metoder i de svigagtige tilfælde med en særlig stigning i antallet af indberettede tilfælde af cigaretsmugling;

36.glæder sig over OLAF's rolle med hensyn til at afdække og efterforske svig mod EU's traditionelle egne indtægter; noterer sig et lille fald i antallet af igangværende undersøgelser vedrørende egne indtægter i 2022 og opfordrer Kommissionen til at sikre, at OLAF får tilstrækkelige ressourcer til fuldt ud og effektivt at udøve sit mandat;

37.bemærker, at Kina i monetære termer fortsat var det vigtigste oprindelsesland for varer, der var berørt af uregelmæssigheder, idet USA og Vietnam er på anden- og tredjepladsen, og at tekstiler og fodtøj var de varer, der var hårdest ramt, både med hensyn til antallet og værdien af de afdækkede og indberettede tilfælde;

38.gentager sin opfordring til at mindske momsgabet ved at håndtere manglen på ressourcer, den begrænsede digitale effektivitet i skatteforvaltningerne og de lovgivningsmæssige smuthuller, der begrænser effektiviteten af foranstaltningerne til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse; minder om, at en styrkelse af det administrative samarbejde er den mest effektive måde at bekæmpe grænseoverskridende momssvig på;

39.understreger, at EPPO har kompetence til at efterforske alvorlige lovovertrædelser mod det fælles momssystem, der har forbindelse til to eller flere medlemsstaters område og medfører samlede skader på mindst 10 mio. EUR; er bekymret over de data, der er indberettet i EPPO's årsberetning for 2022, hvoraf det fremgår, at 16,5% af dens aktive undersøgelser (185) var forbundet med momssvig, men at disse udgør 47% af den anslåede skade (6,7 mia. EUR);

40.glæder sig over Kommissionens anden rapport, der blev offentliggjort den 16. september 2022 om gennemførelsen af BFI-direktivet (COM(2022)0466), men beklager, at Kommissionen afstod fra at gribe ind i revisionen af tærsklen på 10 mio. EUR, hvilket har stor indvirkning på EPPO's aktiviteter i sager om momssvig; understreger, at de tilbagevendende og stadig udestående spørgsmål om de forskellige fortolkninger af de metoder, der anvendes til at beregne tærsklen (hvorvidt den skade, der opstår i flere medlemsstater, bør lægges sammen, og hvorvidt de lande, der indgår i beregningen, bør begrænses til dem, der deltager i EPPO) gør situationen uklar; er af den faste overbevisning, at den nuværende tærskel begrænser den afskrækkende effekt, giver gerningsmændene mulighed for at søge den svageste jurisdiktion til at unddrage sig EPPO og har en skadelig indvirkning på efterforskningen, da de nationale myndigheder ofte ikke har et fuldstændigt billede af omfanget af de kriminelle aktiviteter i den indledende fase af efterforskningen; opfordrer Kommissionen til at genoverveje sin holdning i den næste rapport om gennemførelse af BFI-direktivet og fjerne tærsklen eller sænke den væsentligt, samtidig med at den i mellemtiden giver passende vejledning om beregningsmetoden;

41.understreger, at et effektivt samarbejde mellem OLAF og EPPO er en forudsætning for forsvarlig forvaltning og beskyttelse af EU-budgettets finansielle interesser, både på udgifts- og indtægtssiden; mener i denne forbindelse, at et sådant styrket samarbejde på indtægtssiden kan føre til en stigning i opkrævningen af indtægter til EU-budgettet og dermed mindske medlemsstaternes BNI-baserede bidrag, mens det vedrørende udgiftssiden kan sikre, at skatteydernes penge anvendes hensigtsmæssigt;

42.understreger betydningen af, at OLAF og EPPO bevarer deres operationelle uafhængighed;

43.glæder sig over erklæringen fra Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om, at EU er nødt til at sikre, at pengene bruges i overensstemmelse med det tilsigtede formål og i overensstemmelse med retsstatsprincipperne, og at sikre, at midlerne beskyttes;

44.bemærker, at antallet af svigagtige og ikkesvigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet som havende indvirkning på gennemførelsesforanstaltningerne til udvikling af landdistrikterne, steg i perioden 2018-2022, hovedsagelig på grund af den øgede afdækningsgrad vedrørende foranstaltninger i programmeringsperioden 2014-2022; påpeger imidlertid, at antallet af afdækkede og indberettede tilfælde af svig stadig er lavere end forventet, og at dette kræver øget overvågning af situationen;

45.bemærker, at selv om de svigagtige uregelmæssigheder, der blev indberettet under støtte til landbruget, steg i 2022 i forhold til 2021, var afdækningsgraden i forbindelse med udvikling af landdistrikterne mærkbart højere end for støtte til landbruget; bemærker, at medlemsstaterne i forbindelse med støtten til landbruget indberettede det højeste niveau af svig i forbindelse med markedsforanstaltninger; flere komplekse sager vedrørende salgsfremstød for landbrugsprodukter blev også undersøgt af OLAF;

46.beklager, at risikoanalyser, whistleblowere, informanter og undersøgende journalister har ydet meget begrænsede bidrag til afdækning af tilfælde af svig i perioden 2018-2022, både i forbindelse med udvikling af landdistrikter og direkte betalinger; er også bekymret over varigheden af de administrative procedurer, der blev indledt for at behandle de indberettede tilfælde af svig, og som i gennemsnit og i perioden 2014-2022 krævede næsten fire år fra uregelmæssighedens begyndelse at nå frem til en mistanke om svigagtig aktivitet og næsten tre år mere til at afslutte sagen, efter at den var indberettet til Kommissionen; påpeger, at det med hensyn til samhørigheden tog ca. halvandet år at nå frem til en mistanke om, at der var begået en svigagtig uregelmæssighed, og mere end to år at afslutte den svigagtige sag, efter at den var indberettet til Kommissionen; anmoder Kommissionen om at fremsætte henstillinger og til hyppigere at følge op med medlemsstaternes myndigheder for at afkorte de administrative procedurers varighed;

47.beklager den manglende gennemsigtighed i Kommissionens anvendelse af offentlige midler under covid-19-pandemien; beklager, at Kommissionen endnu ikke har offentliggjort en rapport om covid-19-relaterede udgifter Europa-Parlamentets beslutning af 4. maj 2022 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelserne om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2020, Sektion III – Kommissionen og forvaltningsorganerne (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0144).;

48.bemærker, at det største antal uregelmæssigheder, der blev indberettet i 2022, både svigagtige og ikke-svigagtige, påvirkede Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU med henholdsvis 59% og 67%) og i mindre omfang Den Europæiske Socialfond (ESF for henholdsvis 27% og 20%); påpeger, at de områder, der er mest udsatte, er transport og miljøbeskyttelse på grund af de store beløb, der er berørt af forseelsen, og forskning, teknologisk udvikling og innovation, hvor forekomsten af svigagtige uregelmæssigheder er størst;

49.er bekymret over, at antallet af indberettede uregelmæssigheder, der påvirkede førtiltrædelsesinstrumentet (IPA), toppede i 2022, og er klar over, at sagerne vedrører instrumentet til førtiltrædelsesbistand for perioden 2007-2013 (IPA I) og instrumentet til førtiltrædelsesbistand II for perioden 2014-2020 (IPA II); opfordrer Kommissionen til at bygge videre på de erfaringer, der er gjort i forbindelse med disse instrumenter, med henblik på at sikre, at fremtidige tiltag og initiativer med identiske eller lignende mål er sikret mod svig, som det er tilfældet med Ukraine, som forventes at modtage meget relevante ressourcer fra IPA og Horisont Europa, og hvor korrekt anvendelse af ressourcer, selv under meget vanskelige forhold, er af afgørende betydning for tiltrædelsesprocessens virkning og effektivitet;

50.understreger, at inden for samhørighedspolitikken var antallet af og de finansielle beløb for de ikkesvigagtige uregelmæssigheder, der var blevet indberettet i løbet af de første ni år af programmeringsperioden 2007-2013, meget højere end dem, der blev indberettet i programmeringsperioden 2014-2020, og at denne tendens vedrører alle midler og de fleste medlemsstater;

51.bemærker, at for så vidt angår samhørighedspolitikken vedrører den hyppigste type svigagtige overtrædelser, der indberettes i IMS, støttedokumenterne (ukorrekte, manglende, falske eller forfalskede), mens den hyppigst indberettede overtrædelse for så vidt angår ikkesvigagtige uregelmæssigheder er overtrædelsen af reglerne for offentlige udbud;

52.bemærker med bekymring resultaterne i Revisionsrettens årsberetning for 2022 om gennemførelsen af EU's budget for regnskabsåret 2022, som viser, at revisionsmyndighederne på trods af forbedringer fortsat ikke i tilstrækkelig grad imødegår risikoen for svig, og at medlemsstaternes myndigheder ikke indberetter tilfælde af mistanke om svig i IMS som krævet; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at tage disse spørgsmål op;

53.bemærker, at 770 inddrivelsesposter blev registreret for uregelmæssigheder i sager med direkte forvaltning i 2022 (sammenlignet med 879 i 2021), hvoraf 37 vedrørte tilfælde af svig (sammenlignet med 54 indberettet som svig i 2021), og beløb sig til 61,28 mio. EUR (hvoraf 5,67 mio. EUR vedrørte svig, sammenlignet med 7,04 mio. EUR i 2021);

54.bemærker, at de afslørede svigagtige uregelmæssigheder i spørgsmål om direkte forvaltning generelt har været stabile i perioden 2018-2022; glæder sig over, at OLAF for så vidt angår direkte forvaltning i perioden 2018-2022 er angivet som kilden til afdækning vedrørende 88 % af de inddrivelser, der er knyttet til uregelmæssigheder indberettet som svig, hvilket svarer til 92 % af det samlede inddrivelsesbeløb; bemærker, at ca. 97 % af de uregelmæssigheder, der ikke blev indberettet som svig, blev opdaget ved Kommissionens kontrol;

55.er bekymret over, at den gennemsnitlige inddrivelse mellem 2018 og 2022 fortsat ligger på et lavt niveau med en gennemsnitlig inddrivelsessats på 56 % (som følge af 34 % for "uregelmæssigheder indberettet som svig" og 59 % for "uregelmæssigheder, der ikke er indberettet som svig"); anmoder Kommissionen om at gøre en større indsats for hurtigt at inddrive misbrugte midler;

56.gentager endnu en gang sin opfordring til Kommissionen om at fremsætte et lovgivningsforslag om gensidig administrativ bistand på områder med anvendelse af EU-midler, hvor denne praksis endnu ikke er indført, med henblik på at sikre en tværgående tilgang til beskyttelsen af Unionens finansielle interesser;

57.minder om, at medlemsstaterne på grund af genopretnings- og resiliensfacilitetens specifikke udformning sammen med Kommissionen bør sikre, at Unionens finansielle interesser beskyttes effektivt i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder; understreger, at medlemsstaternes kontrolsystemer skal sikre, at investeringsprojekter finansieret af genopretnings- og resiliensfaciliteten overholder EU-reglerne og de nationale regler; minder om, at Kommissionen og medlemsstaterne skal forhindre enhver mangel på ansvarlighed på EU-plan og om nødvendigt indføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at tage dette problem op i overensstemmelse med de relevante anbefalinger fra Revisionsretten;

58.er klar over, at gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten er på sit højeste, og at forordningen om dens anvendelse kræver, at medlemsstaterne indfører effektive og virkningsfulde kontrolsystemer til at beskytte Unionens finansielle interesser og sikre overholdelse af EU-regler og nationale regler;

59.bemærker, at Kommissionen vurderede disse kontrolsystemer forud for godkendelsen af planerne og efterfølgende i 2022 gennemførte 16 systemrevisioner rettet mod beskyttelse af EU's finansielle interesser Revisionsretten, 2022 Vores revision – kort fortalt, s. 57., som omfattede koordinerings- og gennemførelsesorganer såsom ministerier og agenturer; udtrykker tilfredshed med, at Kommissionen planlægger at revidere alle medlemsstater mindst én gang inden udgangen af 2023, og glæder sig over udvælgelsen af revisionsmål på grundlag af en risikovurdering;

60.er bekymret over, at Revisionsretten konstaterede svagheder i medlemsstaternes rapporterings- og kontrolsystemer, hvoraf nogle ikke var fuldt funktionsdygtige ved fremlæggelsen af genopretningsplanerne, hvilket udgør en risiko for den formelle rigtighed af udgifterne under genopretnings- og resiliensfaciliteten og for beskyttelsen af EU's finansielle interesser Revisionsrettens årsberetning for 2022, punkt 11.47-11.55., hvilket førte til vedtagelsen af "kontrolmilepæle";

61.bemærker, at Kommissionens revisionsarbejde har bekræftet, at der er variationer i de interne kontrolsystemer på tværs af gennemførelses- og koordineringsorganerne, og konstateret god praksis i nogle af de procedurer, der er indført for at kontrollere og forebygge svig, korruption, interessekonflikter og dobbeltfinansiering; opfordrer medlemsstaterne til at dele deres bedste procedurer med henblik på at fremme en mere koordineret behandling af midlerne, der sikrer mod svig;

62.er opmærksom på de iboende karakteristika ved genopretnings- og resiliensfacilitetens udgiftsmodel, vanskeligheden ved at vurdere en fejlprocent, der er sammenlignelig (med andre EU-udgiftsområder), og de begrænsninger, der er forbundet med Kommissionens metode til suspension af betalinger I Spanien, Slovakiet, Estland, Danmark, Grækenland, Tjekkiet, Italien, Litauen, Malta, Slovenien, Bulgarien, Cypern, Finland, Irland, Letland og Polen.; minder ikke desto mindre om, at der kan konstateres forsinkelser i medlemsstaternes indgivelse af betalingsanmodninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opfordrer Kommissionen til fortsat at være årvågen, navnlig hen imod slutningen af genopretnings- og resiliensfacilitetens livscyklus, for at sikre, at medlemsstaterne beskytter EU's finansielle interesser, og at EU-skatteydernes penge anvendes hensigtsmæssigt; påpeger, at navnlig bekæmpelse af svig, korruption, interessekonflikter (defineret som "alvorlige uregelmæssigheder") og dobbeltfinansiering bør modtage passende ressourcer og opmærksomhed;

63.minder om Revisionsrettens konklusioner i årsberetningen for 2022, nemlig at kontrolmilepælene i de nationale genopretnings- og resiliensplaner varierer med hensyn til krav og detaljeringsgrad; sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor visse medlemsstater blot skulle udforme deres kontrolsystem, mens andre skulle have et operationelt system;

64.opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at revidere sine efterfølgende revisionsprocedurer for at sikre tilstrækkelig kontrol af, om de reviderede mål, der tidligere blev vurderet til at være opfyldt, ikke blev ophævet efter de respektive betalinger;

65.opfordrer endvidere Kommissionen til løbende at overvåge opfyldelsen af milepælene og målene vedrørende beskyttelsen af EU's finansielle interesser og til at anvende alle nødvendige foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse eller ophævelse af tidligere opfyldte milepæle, herunder forholdsmæssig reduktion af støtten under genopretnings- og resiliensfaciliteten og inddrivelse af ethvert skyldigt beløb til Unionens budget, eller til at anmode om førtidig tilbagebetaling af lånet i tilfælde af svig, korruption og interessekonflikter, der skader Unionens finansielle interesser, eller en alvorlig overtrædelse af en forpligtelse, der følger af finansieringsaftalerne, og som ikke er blevet korrigeret af medlemsstaten;

66.gentager, at effektiv forebyggelse, afdækning og efterforskning af ulovlige aktiviteter, der truer gennemførelsen af NGEU, navnlig risikoen for infiltration af organiserede kriminelle organisationer, afhænger af en effektiv indsamling og deling af data, herunder hurtig behandling af anmodninger om adgang fra efterforskningsmyndigheder i en medlemsstat samt fra andre lande eller på EU-plan fra OLAF og EPPO, og hvis det er nødvendigt Eurojust og Europol, som der skal gives adgang til;

67.beklager Kommissionens fortolkning af begrebet "endelig modtager" under genopretnings- og resiliensfaciliteten; minder om, at medlemsstaterne i henhold til den ændrede forordning om genopretnings- og resiliensfaciliteten bør offentliggøre listen over de 100 største endelige modtagere, der modtager det højeste finansieringsbeløb til gennemførelsen af foranstaltninger under genopretnings- og resiliensfaciliteten; beklager, at Kommissionen ikke anmoder medlemsstaterne om at fremlægge oplysninger om den endelige støttemodtager eller modtager af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og vælger at kræve, at medlemsstaterne kun giver oplysninger om modtagere på andet niveau; er af den opfattelse, at denne fortolkning ikke er i overensstemmelse med aftalen mellem medlovgiverne;

68.glæder sig over Europols og OLAF's fælles analyse, som vurderer risikoen for svig og uregelmæssigheder i forbindelse med NGEU; glæder sig over henstillingerne fra Europol og OLAF og opfordrer Kommissionen, de specialiserede EU-agenturer og -organer samt medlemsstaterne til aktivt at samarbejde og interagere for at sikre beskyttelsen af EU's finansielle interesser i forbindelse med gennemførelsen af NGEU;

69.glæder sig over Ombudsmandens strategiske initiativ, der blev iværksat i februar 2022 med det formål at undersøge gennemsigtigheden af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, offentlige informations- og kommunikationsstrategier om genopretnings- og resiliensfaciliteten, og hvordan midlerne overvåges; understreger betydningen af dette initiativ, eftersom Revisionsrettens årsberetning for 2022 indeholdt en højere anslået fejlforekomst for det pågældende år; glæder sig over Ombudsmandens bestræbelser på at forbedre gennemsigtighedsstandarderne i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

70.minder om "NextGenerationEU – Retshåndhævelsesforummet (NGEU-LEF)", der er et fælles initiativ ledet af Europol og Italien, som samler Europol, EPPO, OLAF, Eurojust, EU's Agentur for Uddannelse inden for Retshåndhævelse og de nationale myndigheder, og som giver et forum for deling af efterretninger og koordinering af operationer med henblik på at tackle den organiserede kriminalitets infiltration i den lovlige økonomi og for at beskytte NextGenerationEU-stimuluspakken, idet der er særligt fokus på korruption, skatteunddragelse, underslæb og hvidvask af penge; glæder sig over, at NGEU-LEF-initiativet vandt Den Europæiske Ombudsmands pris for god forvaltning 2023 i kategorien "mest populært hos offentligheden";

71.er bekymret over, at der stadig er mange problemer, hovedsagelig på grund af manglende tilstrækkeligt tilsyn fra koordineringsorganernes side, ufuldstændige strategier til bekæmpelse af svig, manglende elementer i risikovurderinger af svig, et behov for forbedring af den forudgående kontrol med henblik på at forebygge interessekonflikter, lav deltagelse i uddannelsesaktiviteter, der har til formål at øge bevidstheden om svig, og mangler i indberetningen af uregelmæssigheder til OLAF med henblik på en eventuel undersøgelse; anmoder Kommissionen om at underrette Parlamentet om de konstaterede problemer, de henstillinger, der er rettet til medlemsstaterne, og den opfølgning, der er foretaget for at løse problemerne;

72.fremhæver, at øget gennemsigtighed spiller en afgørende rolle med hensyn til at afdække svigagtige ordninger og modvirke svigagtige handlinger; opfordrer til, at der indføres nye gennemsigtighedsinitiativer og -politikker for at fremme ansvarlighed;

73.glæder sig over Revisionsrettens analyse nr. 04/2023 med titlen "Digitalisering af forvaltningen af EU-midler", hvori det understreges, at digitalisering rummer potentiale til at gøre revisionen af EU-midler mere effektiv; fremhæver Revisionsrettens bemærkninger om, at der er mange variationer i digitaliseringsgraden af EU's udgifter, som er mest centraliseret, når Kommissionen udøver direkte forvaltning, og mere fragmenteret for de andre forvaltningsmetoder såsom delt forvaltning;

74.er klar over, at Kommissionens og andre gennemførelsesorganers bestræbelser på at digitalisere EU-budgettet skal overvinde mange hindringer for at øge kompatibiliteten mellem de IT-systemer, der anvendes af de mange involverede enheder; påskønner i denne forbindelse sammenhængen i meddelelsen til Kommissionen af 30. juni 2022 med titlen "European Commission digital strategy – Next generation digital Commission", (C(2022)4388); påpeger, at digitalisering har været en strategisk prioritet for Kommissionen i mange år; mener, at strømlining af forvaltningen af EU-midler kræver yderligere forenkling af IT-landskabet, og gentager, at interoperabilitet bør integreres i EU's politikker for at øge kompatibiliteten mellem de IT-systemer, der anvendes af de mange involverede enheder;

75.fremhæver nødvendigheden af at øge datasystemernes interoperabilitet og af at harmonisere rapportering, overvågning og revision i EU; gentager med henblik herpå sin opfordring til Kommissionen om at harmonisere definitionerne for at opnå sammenlignelige data i hele EU;

76.fastholder, at digitalisering har fremmet forebyggelsen og afdækningen af svig og forenklet de administrative procedurer, og at den skal stå i centrum for enhver strategi til bekæmpelse af svig, herunder de nationale strategier til bekæmpelse af svig; opfordrer Kommissionen til at gentage og følge op på sine henstillinger til de medlemsstater, der endnu ikke har vedtaget nationale strategier til bekæmpelse af svig om at gøre det, og til at holde den nationale strategi til bekæmpelse af svig ajour ved at udnytte de muligheder, som nye teknologier giver;

77.gentager sin stærke støtte til den obligatoriske anvendelse af det fælles integrerede IT-system til datamining og risikoscore, Arachne, der er omhandlet i den omarbejdede finansforordning, og som bør sikre en bedre beskyttelse af Unionens finansielle interesser, ved siden af og som supplement til IT-værktøjer, der er udviklet på nationalt plan af medlemsstaterne;

78.bemærker, at Arachne blandt de tilgængelige muligheder var langt det mest anvendte IT-system (i 21 medlemsstater) til støtte for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og genopretnings- og resiliensfaciliteten; bemærker med bekymring, at mange medlemsstater anvendte deres egne særlige IT-værktøjer til bekæmpelse af svig, ofte i forbindelse med EU-værktøjer, selv om disse værktøjer sjældent var interoperable og derfor hindrede afdækning og indberetning af svig til Kommissionen;

79.understreger, at systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES) som EU's sorte liste har et enormt potentiale til at markere personer og virksomheder, der misbruger EU-midler; opfordrer til, at EDES udvides til at omfatte alle typer forvaltningsmetoder, navnlig delt forvaltning; understreger, at medlemsstaternes forskellige tilgange til udelukkelsesforanstaltninger bidrager til uensartethed i beskyttelsen af EU's finansielle interesser; understreger behovet for at gøre brugen af EDES obligatorisk som det fælles udelukkelsessystem for midler, der forvaltes af medlemsstaterne; mener, at en sådan styrkelse vil styrke EU's og medlemsstaternes kapacitet til at beskytte Unionens finansielle interesser og i sidste ende skatteydernes penge; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med henblik på at beskytte EU-budgettets finansielle interesser straks at acceptere denne udvidelse;

80.påpeger, at konsolidering, centralisering og offentliggørelse af oplysninger om modtagerne af EU-midler fra medlemsstaterne og andre gennemførende enheder i en enkelt database vil øge den finansielle gennemsigtighed ved at omfatte forskellige former for forvaltningsmetoder og muliggøre krydskontrol og udtømmende analyser; opfordrer Kommissionen til at tilskynde de relevante interessenter, herunder de nationale myndigheder, til at samarbejde om dette mål; henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for at beskytte personoplysninger og følsomme oplysninger om støttemodtagere;

81.fastholder, at digitalisering og avancerede IT-værktøjer på nationalt plan og EU-plan vil forbedre forvaltningen, kontrollen og revisionen af EU-midler og kan bidrage til at forebygge uregelmæssigheder og til i væsentlig grad at reducere bureaukratiet, da digitalisering muliggør lettere og hurtigere fjernadgang og krydskontrol til vigtige datasæt, hvilket fjerner behovet for kontrol på stedet og andre kontroller;

82.glæder sig over og støtter Revisionsrettens vurdering i dens årsberetning for 2022, hvori den opfordrede til, at indførelsen af IT-systemet til datamining og risikovurdering Arachne fremskyndes fra 2028 til 2025; minder om Parlamentets holdning, hvori det opfordrer til, at systemet tages i brug fra 2026;

83.bemærker, at digitaliseringen af bekæmpelsen af svig også er et af fokusområderne i revisionen af den handlingsplan, der blev iværksat i 2022 og vedtaget i juli 2020, og som ledsager Kommissionens strategi til bekæmpelse af svig (CAFS) fra 2019, og som skal tilpasses de hurtigt skiftende økonomiske og sociale scenarier og de nye udfordringer; er klar over, at Kommissionen med succes gennemførte 60 af de i alt 63 foranstaltninger i den tidligere plan, og at nogle af disse er af permanent karakter og er igangværende; opfordrer Kommissionen til at forelægge Parlamentet de underliggende standarder og kriterier, som den reviderede handlingsplan har støttet;

84.opfordrer til anerkendelse af betydningen af at indarbejde visuelle hjælpemidler såsom diagrammer og grafer for at gøre statistiske oplysninger mere tilgængelige og lettere at forstå;

85.opfordrer til gennemførelse af avanceret dataanalyse, kunstig intelligens og maskinlæring med henblik på at kortlægge uregelmæssigheder;

86.glæder sig over de foranstaltninger, som Kommissionen iværksatte i 2022 for at øge beskyttelsen af EU's finansielle interesser, men opfordrer til øget årvågenhed og supplerende foranstaltninger på dette område;

87.minder om sine tidligere beslutninger, hvori det understreger, at bekæmpelsen af svig mod EU-budgettet kun kan være effektiv med en holistisk tilgang, hvor alle faser af cyklussen for bekæmpelse af svig er omfattet, og hvor der trækkes på en lang række interessenter, processer og foranstaltninger; påpeger, at de fire etaper i denne cyklus (forebyggelse; afdækning; efterforskning og forfølgelse; inddrivelse og sanktioner) kræver risikoanalyser, rapporteringsprocesser og samarbejde, der skal forfølges med harmoniserede indgreb på lovgivningsmæssige, administrative, organisationelle og operationelle niveauer; minder om Revisionsrettens bemærkning i sin særberetning om EU's finansielle landskab Særberetning nr. 05/2023 med titlen "EU's finansielle landskab — Et kludetæppe med behov for yderligere forenkling og mere ansvarlighed"., hvori det påpeges, at kompleksiteten af de mange midler og instrumenter, der supplerer EU-budgettet, medfører en stigende risiko for alvorlige mangler i revisions- og kontrolsystemet og manglende ansvarlighed; mener, at denne kompleksitet kræver en lige så omfattende og målrettet tilgang til beskyttelse af de involverede finansielle interesser med henblik på at bekæmpe uregelmæssigheder og svig, der kan opstå ved at udnytte den generelle uigennemsigtighed i det finansielle landskab; minder om, at den nuværende fragmentering af de tilgængelige data kræver standardiserede foranstaltninger til indsamling, sammenligning og aggregering af oplysninger og tal, navnlig om de endelige modtagere og modtagere af EU-midler, med henblik på revision og kontrol, herunder undersøgelser;

88.påpeger, at Unionens program for bekæmpelse af svig er blevet oprettet for en syvårig periode fra 2021 til 2027, og at 2022 er dets andet gennemførelsesår under direkte forvaltning og med OLAF som ledende tjenestegren for programgennemførelsen;

89.bemærker, at der i finansieringsafgørelsen fra 2022 blev afsat 15,4 mio. EUR til Hercule-komponenten, 9 mio. EUR til komponenten vedrørende informationssystemet til bekæmpelse af svig (AFIS) og ca. 1 mio. EUR til IMS-komponenten, hvilket resulterede i tildeling af tilskud til de relevante gennemførelsesorganer og til finansiering af specialuddannelse, databaser, støtte til forskning, overvågning og analyser;

90.påpeger, at IMS nu anvendes af 35 lande, der omfatter medlemsstater og andre modtagerlande, med ca. 700 rapporteringsorganisationer, der dækker over 3 000 brugere af IMS og flere områder, herunder genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre områder såsom asyl, naboskab og førtiltrædelse, ud over de traditionelle områder landbrug, samhørighed og fiskeri;

91.påskønner den komplementære rolle, som programmet Fiscalis og toldprogrammet og instrumentet for finansiel støtte til toldkontroludstyr spiller, og mener, at de synergistiske virkninger af anvendelsen af denne finansielle støtte medfører håndgribelige forbedringer på beskatningsområdet, deling af risikorelaterede oplysninger og opgradering til avanceret toldkontroludstyr;

92.beklager det forhold, at medlemsstaternes deltagelse i EPPO ikke er obligatorisk; bemærker, at kun 22 medlemsstater allerede deltog i EPPO i 2022, og at de samme fem lande som i 2021 ikke deltog; insisterer på, at medlemsstater, der endnu ikke deltager, skal gøre dette hurtigst muligt; opfordrer Kommissionen til at tilskynde til deltagelse i EPPO gennem positive foranstaltninger;

93.glæder sig over EPPO's årsberetning for 2022, der indeholder resultaterne af det første hele kalenderår med operationelle aktiviteter; bemærker, at EPPO behandlede 3 318 anmeldelser af kriminalitet (sammenlignet med 2 832 modtaget i løbet af de syv måneders operationelle aktiviteter i 2021) og indledte 865 efterforskninger i 2022 (576 blev indledt i juni-december 2021); understreger indefrysningen af 359,1 mio. EUR (sammenlignet med 157,3 mio. EUR i 2021) som følge af EPPO's efterforskning, hvilket svarer til mere end syv gange EPPO's budget, og at EPPO ved udgangen af 2022 anslog skader på 14,1 mia. EUR som følge af forseelser, der var genstand for i alt 1 117 aktive efterforskninger;

94.opfordrer Kommissionen til at indgå i en konstruktiv dialog med EPPO med henblik på at styrke kontorets kapacitet til at tackle de konstant stigende udfordringer i forbindelse med bekæmpelse af svig, herunder, hvor det er relevant, ved at afhjælpe de mangler, der er konstateret i EPPO-forordningen Rådets forordning (EU) 2017/1939 af 12. oktober 2017 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om oprettelse af Den Europæiske Anklagemyndighed ("EPPO") (EUT L 283 af 31.10.2017, s. 1).; understreger samtidig behovet for at sikre det grundlæggende princip og de grundlæggende regler, der er fastsat i EPPO-forordningen, nemlig at kontoret skal være uafhængigt og have et selvstændigt budget for at kunne handle i Unionens interesse som helhed og i overensstemmelse med forordningen om konditionalitet;

95.opfordrer Kommissionen til at sikre, at effektiviteten af OLAF's arbejde med hensyn til korruption og afdækning af svig opretholdes, og at nedskæringen af OLAF's årlige budget for fuldtidsansatte derfor skal ses i overensstemmelse med OLAF's reelle forretningsmæssige behov, således som det fremgår af dets årsberetning;

96.glæder sig over den øgede afdækningsindsats og resultaterne heraf, som følger opfordringerne fra EPPO og Parlamentet, hvilket fremgår af en række undersøgelser af EU-svig, der er indledt i de 22 deltagende medlemsstater, og som er højere end det historiske gennemsnit før oprettelsen af EPPO; roser i denne forbindelse operation "Admiral", som afslørede momskarruselsvig begået af en organiseret gruppe kriminelle, der opererede i flere medlemsstater, og var ansvarlig for svig til en værdi af ca. 2,2 mia. EUR;

97.roser samarbejdet mellem OLAF og EPPO, som fremhæves i både OLAF's og EPPO's årsberetninger; forstår, at der regelmæssigt udveksles oplysninger mellem de to kontorer, navnlig at EPPO har besvaret 133 anmodninger om hit/no hit fra OLAF for at undgå parallelle undersøgelser af de samme forhold; opfordrer OLAF og EPPO til at koordinere deres rapportering om de foranstaltninger, der er iværksat for at gøre deres samarbejde håndgribeligt, under særlig hensyntagen til antallet af supplerende undersøgelser, som OLAF anmoder om (tidligere artikel 12, litra f), i EPPO-forordningen), og antallet af sager til støtte for EPPO-undersøgelser, som EPPO har anmodet om (tidligere artikel 12, litra e), i EPPO-forordningen);

98.er klar over, at den første årlige gennemgang på højt plan af samarbejdet mellem EPPO og Kommissionen fandt sted i september 2022 og bl.a. behandlede spørgsmål om gensidig rapportering, adgang til databaser og EPPO's institutionelle status;

99.er bekymret over manglen på oplysninger om den administrative inddrivelse af skyldige beløb til EU-budgettet foretaget af Kommissionen efter input fra EPPO, jf. artikel 103, stk. 2, i EPPO-forordningen, der henviser til EPPO's forpligtelse til straks, og uden at det berører fortroligheden, at informere Kommissionen, og som fastsat i artikel 6, stk. 4, litra c), i aftalen mellem EPPO og Kommissionen, der blev undertegnet den 18. juni 2021, og som henviser til beskyttende og korrigerende foranstaltninger; anmoder Kommissionen og EPPO om at underrette Parlamentet om gennemførelsen af dette vigtige redskab;

100.bemærker, at EPPO og Europol har samarbejdet effektivt om forskellige operationelle spørgsmål under ledelse af styringskomitéen EPPO-Europol; forstår, at Europol ydede støtte (informationsudveksling, analytisk støtte, ekspertise) i 28 sager på EPPO's anmodning, og at EPPO er blevet en del af netværksprogrammet til sikker informationsudveksling (SIENA), som sikrer en sikker kommunikationskanal i det operationelle samarbejde;

101.bemærker, at samarbejdet mellem de relevante aktører i 2022 fandt sted på en tilfredsstillende måde, idet forbindelsesholdene EPPO-Eurojust mødtes to gange i 2022, 15 igangværende sager blev behandlet af Eurojust, og Den Europæiske Investeringsbank (EIB IG/IN) henviste 63 sager til OLAF, EPPO og andre agenturer blandt de multilaterale investeringsbanker og nationale udviklingsagenturer med ansvar for aktiviteter i tilknytning hertil; bemærker, at omkring 100 anklagere og ansatte i EPPO i september 2022 deltog i et online oplysningsmøde om EIB's og EIF's aktiviteter for at øge effektiviteten af samarbejdet mellem EPPO og IG/IN som fastsat i samarbejdsordningen fra 2021;

102.understreger den merværdi, som EU's organer tilfører beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og bekæmpelsen af svig, navnlig når det drejer sig om grænseoverskridende kriminalitet, hvilket også fremgår af de operationelle resultater fra EPPO og OLAF for 2022; gentager sin opfordring til at sikre, at alle relevante EU-aktører, der er involveret i bekæmpelsen af svig, har tilstrækkelige ressourcer, og minder i denne forbindelse Kommissionen og Rådet om, at hver euro, der bruges på undersøgelser og foranstaltninger til bekæmpelse af svig, vender tilbage til EU-budgettet;

103.bemærker, at de udelukkelsesprocedurer, som EIB iværksatte efter undersøgelser af IG/IN i 2022, resulterede i, at fire økonomiske aktører blev udelukket fra at deltage i EIB-finansierede projekter eller aktiviteter; opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at gøre de udelukkelseskriterier, som EIB og EIF anvender, mere ensartede i forhold til dem, der anvendes i systemet for tidlig opdagelse og udelukkelse (EDES), i betragtning af at de finansielle og administrative rammeaftaler med EIB og EIF kun dækker fem af de syv EDES-udelukkelsessituationer;

104.minder om, at medlemsstaternes ineffektive eller forsinkede samarbejde eller manglende samarbejde med EPPO og OLAF udgør grundlaget for foranstaltninger i henhold til forordningen om konditionalitet; opfordrer derfor EPPO og OLAF til at indberette hver enkelt sag, hvor medlemsstaterne ikke har opfyldt deres forpligtelser til at informere, bistå, træffe passende og forebyggende foranstaltninger og sikre en passende og rettidig opfølgning af rapporter og henstillinger;

105.forstår, at det overordnede niveau for gennemførelse af Kommissionens henstillinger i BFI-rapporten for 2021 i medlemsstaterne anses for at være tilfredsstillende med hensyn til integrationen af særlige IT-værktøjer til bekæmpelse af svig i deres bekæmpelse af svig, styrkelsen af risikoanalysen og generelt udviklingen af IT-systemer på både indtægts- og udgiftssiden;

106.fremhæver de betydelige forskelle mellem medlemsstaterne, som stadig kan ses i forbindelse med afdækning, indberetning og opfølgning af mistanke om svig; opfordrer derfor medlemsstaterne til at anlægge en proaktiv tilgang til beskyttelse af Unionens finansielle interesser og til at styrke udvekslingen af oplysninger mellem deres nationale myndigheder og med EU-organer og -agenturer, også med henblik på rettidigt at kortlægge og håndtere nye risici og tendenser inden for svig;

107.støtter Kommissionens hensigt om at iværksætte en overvågning af status for koordineringstjenesterne for bekæmpelse af svig (AFCOS), der er oprettet i medlemsstaterne; minder om, at definitionen af AFCOS' struktur, rolle, ansvar og mandat bør præciseres bedre for at sikre ensartede og harmoniserede situationer i hele Unionen og dermed lette deres samarbejde og udveksling af oplysninger; anmoder endnu en gang Kommissionen om at ajourføre de AFCOS-retningslinjer, der oprindeligt blev udarbejdet i 2015, og som ikke længere er tilstrækkelige til effektivt at bistå de nationale myndigheder med at udvikle en velstruktureret koordineringstjeneste; anmoder endvidere Kommissionen om at aflægge rapport til dechargemyndigheden om det igangværende arbejde i denne henseende og resultaterne af overvågningen;

108.bemærker, at de nationale strategier til bekæmpelse af svig skal vedtages eller ajourføres af så mange medlemsstater som muligt, og gentager, at behovet for sådanne revisioner skyldes det nye landskab for bekæmpelse af svig, hvor EPPO nu er fuldt operationel, og muligheden for at kortlægge nye betydelige risici i det stadig mere komplekse landskab vedrørende svig;

109.gentager sin påskønnelse af Kommissionens opfordring til medlemsstaterne om at vedtage nationale strategier til bekæmpelse af svig, hvilket hidtil har resulteret i en stigning i antallet af vedtagne nationale strategier til bekæmpelse af svig, idet 15 medlemsstater havde vedtaget nationale strategier til bekæmpelse af svig ved udgangen af 2022, hvoraf ni var tværgående og derfor fuldt ud dækkede EU's finansielle interesser;

110.bemærker med bekymring, at tre medlemsstater (Finland, Irland og Polen) ved udgangen af 2022 stadig anførte, at de ikke havde vedtaget nogen strategi for beskyttelse af EU's finansielle interesser; bemærker, at fem medlemsstater (Belgien, Spanien, Luxembourg, Nederlandene og Rumænien) oplyste, at de var i færd med at skabe en; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage en national strategi til bekæmpelse af svig for at vise, at de tager beskyttelsen af EU-midler alvorligt;

111.mener, at medlemsstaterne vil drage fordel af en periodisk evaluering af deres rammer for bekæmpelse af svig med EU-vejledning, hvis det er relevant, rettet mod at fastslå deres effektivitet, fastlægge bedste praksis og revidere deres strategier til bekæmpelse af svig for at imødegå eventuelle nye risici; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at gennemføre uafhængige evalueringer eller peerevalueringer af rammerne for bekæmpelse af svig for at øge sammenhængen og skabe høje standarder;

112.fastholder, at forordningen om konditionalitet er et permanent instrument, der går ud over grænserne for en given flerårig finansiel ramme og skal anvendes horisontalt som et krav for at håndhæve principperne for forsvarlig økonomisk forvaltning generelt og for en effektiv og produktiv forvaltning af EU-midler i særdeleshed, og at det er en forudsætning for at få adgang til alle EU-midler;

113.noterer sig Rådets afgørelse af 16. december 2022 om at suspendere udbetalingen af 6.3 mia. EUR i EU-midler til Ungarn; forventer, at Kommissionen og Rådet først ophæver de vedtagne foranstaltninger, når der er indhentet beviser for, at de afhjælpende foranstaltninger, som den ungarske regering har vedtaget, har vist sig at være effektive i praksis, og navnlig at der ikke er konstateret nogen forringelse af allerede vedtagne foranstaltninger; beklager, at den ungarske regering hidtil kun har udvist ringe vilje til at opfylde konditionalitetsmekanismens krav; gentager imidlertid sin holdning om, at de 17 foranstaltninger, som Kommissionen og den ungarske regering har forhandlet sig frem til, ikke alene er tilstrækkelige til at imødegå den eksisterende systemiske risiko for EU's finansielle interesser, og beklager, at Kommissionen ikke har anmodet om tilstrækkelige væsentlige ændringer og sikkerhedsforanstaltninger til at genoprette retsvæsenets uafhængighed og reducere korruptionsniveauet; er meget bekymret over de medierapporter, der bekræfter, at Kommissionen planlægger at ophæve suspensionsforanstaltningerne i Ungarn til gengæld for regeringens godkendelse af bistanden til Ukraine; mener, at Kommissionen aldrig bør give efter for afpresning, navnlig når den bringer beskyttelsen af EU's finansielle interesser i fare;

114.beklager, at Kommissionen ikke er tilstrækkelig gennemsigtig med hensyn til den relevante udvikling; opfordrer derfor Kommissionen til hurtigt og regelmæssigt at underrette Parlamentet og Rådet om de igangværende forhandlinger og minder navnlig Kommissionen om dens retlige forpligtelser i henhold til artikel 25, stk. 2, i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten og artikel 8 i forordningen om konditionalitet;

115.er bekymret over konklusionerne i den tredje rapport om retsstatssituationen Kommissionens meddelelse af 13. juli 2022 med titlen "Rapport om retsstatssituationen 2022" (COM(2022)0500); om den kritiske situation i Polen, navnlig med hensyn til de alvorlige mangler i retsvæsenet For så vidt angår det nationale domstolsråds uafhængighed er der fortsat betænkeligheder med hensyn til anklagemyndighedens funktion, da justitsministeren og rigsadvokaten er én og samme person. De polske domstole har også givet udtryk for bekymring over, at praksissen med at forflytte anklagere kan betragtes som en form for degradering og forskelsbehandling, og at disciplinærsager kunne anvendes til at begrænse retsvæsenets uafhængighed, da højesterets disciplinærafdeling stadig afsagde domme; og mediesektoren; minder om, at Polens manglende overholdelse af Den Europæiske Unions Domstol afgørelser har resulteret i betaling af 360 mio. EUR i bøder siden 2021, og opfordrer kraftigt Kommissionen til først at udbetale midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, når alle milepæle i forhold til retsstatsprincippet er fuldstændigt opfyldt;

116.opfordrer Kommissionen til at ajourføre indberetningssystemet for svig for så vidt angår midler, der anvendes i lande uden for EU; bemærker, at det nye system, når det bruger penge uden for EU's område, bør tage hensyn til specifikke spørgsmål, som EU står over for;

117.mener, at forslaget om indførelse af en horisontal ramme for sanktioner på området for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik supplerer de eksisterende værktøjer og interne og eksterne politiske foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, som allerede er godkendt i udvidelsesprocessen eller inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab; er af den opfattelse, at et stærkere engagement i internationale fora såsom De Forenede Nationers konvention mod korruption (UNCAC) og Sammenslutningen af Stater mod Korruption (Greco) vil bidrage til at fremme god regeringsførelse og retsstatsprincippet som en af de vigtigste prioriteter i udvidelsesprocessen;

118.gentager, at selv om EU i øjeblikket er observatør i Greco, anbefales det kraftigt, at det bliver fuldt operationelt medlem og derfor i) deltager i overvågningen af gennemførelsen af bredt anerkendte internationale love og standarder, ii) kommunikerer horisontalt med andre medlemmer af Greco om politikker og værktøjer til bekæmpelse af svig, iii) udveksler erfaringer på internationalt plan for at bidrage til anerkendelsen af potentielle mangler i EU's interne mekanismer til at identificere korruption og iv) bekæmper svig optimalt ved rettidig aktivering af forebyggelses og afdækningsforanstaltninger; anmoder Rådet om at indtage en klar holdning til EU's tiltrædelse af Greco og præcisere, om der er nogen specifik indsigelse, og i givet fald fra hvilken eller hvilke medlemsstater;

119.bemærker, at både antallet af ikkesvigagtige uregelmæssigheder og de berørte finansielle beløb oplevede ekstraordinære stigninger i perioden 2021-2022; bemærker, at det øgede antal sager skyldtes uregelmæssigheder i forbindelse med IPA II for 2014-2020 vedrørende førtiltrædelsesbistand til udvikling af landdistrikterne (IPARD) i Nordmakedonien og Tyrkiet, og at de involverede finansielle beløb for de fleste af disse uregelmæssigheder var under 10 000 EUR, mens stigningen i de finansielle beløb skyldtes uregelmæssigheder vedrørende IPARD i Albanien; understreger, at ca. 10 % af uregelmæssighederne blev indberettet som svig, og at denne procentdel, som ændrer sig over tid, steg betydeligt i 2020 (17 %) og toppede i 2021 med 20 %; opfordrer Kommissionen til at opretholde et passende overvågningsniveau for disse finansieringsinitiativer og til at aflægge rapport til Parlamentet om eventuelle systemiske problemer, der konstateres i forbindelse med anvendelsen af ressourcerne;

120.mener, at midler under instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde – et globalt Europa (NDICI – et globalt Europa) til bistand til lande uden for EU og de ressourcer, der er afsat til Europas reaktion på krigen i Ukraine, ikke overvåges og kontrolleres tilstrækkeligt; opfordrer Kommissionen til at træffe passende foranstaltninger, herunder gennemførelse af grundigere kontroller, for at sikre, at EU-midler, der sendes til nabolandene, ender med at være til gavn for dem, der har størst behov;

121.understreger, at det i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod Ukraine forventes, at EU-budgettet vil bidrage væsentligt til forslagene om langsigtede strukturelle løsninger på Ukraines finansieringsbehov; understreger i den forbindelse, at der er behov for at beskytte retsstatsprincippet og Unionens finansielle interesser og for at forhindre, afdække og rette op på svig, korruption, interessekonflikter og uregelmæssigheder i forbindelse med anvendelsen af Unionens midler i Ukraine, som bør være baseret på principperne om gennemsigtighed og ansvarlighed; mener, at ethvert relateret finansieringsinstrument bør indeholde strenge bestemmelser og sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at nå disse mål;

122.fremhæver den kendsgerning, at samarbejde med internationale partnere er afgørende for at beskytte EU-midler, der anvendes uden for Europa, og EU-budgettets indtægtsside; glæder sig derfor over de samarbejdsordninger, som EPPO indgik i 2022 med Ukraines anklagemyndighed, Republikken Albaniens anklagemyndighed, Republikken Moldovas anklagemyndighed, Montenegros øverste anklagemyndighed, Georgiens anklagemyndighed og Republikken Nordmakedoniens statslige anklagemyndighed samt aftalememorandummet og samarbejdsaftalen med USA's justitsministerium og ministeriet for national sikkerhed;

123.henstiller til suspension af budgetstøtten i lande uden for EU, herunder kandidatlande, hvor myndighederne tydeligvis undlader at træffe reelle foranstaltninger mod udbredt korruption, samtidig med at det sikres, at bistanden når ud til civilbefolkningen gennem alternative kanaler; opfordrer til, at bekæmpelsen af korruption prioriteres højere i førtiltrædelsesforhandlingerne med fokus på kapacitetsopbygning, f.eks. gennem specialiserede korruptionsbekæmpende organer; opfordrer Kommissionen til at sende klare signaler til de kandidatlande, hvor et tilbageslag mod retsstatsstandarder bringer deres tiltrædelse af EU i fare eller forsinker deres tiltrædelse af EU; beklager det forhold, at 700 mio. EUR i finansiel støtte fra EU til forbedring af retsstatsprincippet på Vestbalkan mellem 2014 og 2020 ifølge Revisionsrettens særberetning nr. 01/2022 Særberetning nr. 01/2022 med titlen "EU's støtte til retsstatsprincippet på Vestbalkan: Trods indsatsen er der stadig grundlæggende problemer ". kun havde begrænset indvirkning på grundlæggende reformer;

124.opfordrer til internationalt samarbejde med internationale organisationer og nabolande om forebyggelse af grænseoverskridende svig; understreger betydningen af udveksling af bedste praksis i den forbindelse;

125.bekræfter sin stærke overbevisning om, at det kun er ved at styrke EU's struktur for bekæmpelse af svig, at beskyttelsen af EU's finansielle interesser kan forfølges og styrkes effektivt, og at der bør tilskyndes til interoperabilitet og tilpasning til en fælles ramme for bekæmpelse af svig for medlemsstaterne i EU ved at vælge flere tilstrømninger i form af kvantitative og kvalitative dataanalyser, således at de nationale systemers iboende begrænsninger, som ikke er tilstrækkelige til at imødegå de stadig mere tværnationale angreb på Unionens finansielle interesser, overvindes;

126.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.