1.understreger, at det overordnede niveau for udøvelse af menneskerettigheder på verdensplan bl.a. afhænger af selskabernes adfærd i betragtning af globaliseringens nuværende omfang og internationaliseringen af forretningsaktiviteter og værdikæder; understreger i denne forbindelse betydningen af, at selskaber er i stand til at stole på god offentlig forvaltning og et omfattende og velfungerende retssystem og -ramme for at opfylde deres forpligtelser på menneskerettighedsområdet;

2.støtter kraftigt en fuldstændig gennemførelse i og uden for EU af de internationale standarder for ansvarlig forretningsskik for at supplere og styrke gennemførelsen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder; understreger betydningen af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer og den brede støtte til dem; minder om, at FN's vejledende principper udgør den eneste globale ramme, der beskriver virksomhedernes ansvar for at forebygge og håndtere risikoen for negative indvirkninger på menneskerettighederne i forbindelse med forretningsaktiviteter; understreger, at ethvert arbejde, der udføres på et potentielt juridisk bindende instrument, bør sikre fuld tilpasning til disse standarder;

3.understreger, at eftersom virksomheders sociale ansvar udelukkende er på frivillig basis og derfor ikke er forankret i eksigible instrumenter, risikerer dette at skabe markedsforvridninger og illoyal konkurrence for virksomheder, der vælger at overholde internationale standarder, eller som er underlagt nationale eller regionale forpligtelser; erkender, at der, selv om der er gjort visse fremskridt, fortsat forekommer menneskerettighedskrænkelser; glæder sig derfor over bestræbelserne på at skabe lige vilkår og opfylde en globalt støttet forpligtelse til ansvarlig forretningsskik; glæder sig endvidere over det nuværende skift med hensyn til normativ udvikling fra soft law-initiativer i retning af bindende standarder;

4.understreger betydningen af at lukke de juridiske og reguleringsmæssige smuthuller, der udnyttes af visse selskaber, herunder investorer på bekostning af menneskerettigheder og miljøet;

5.bemærker med bekymring, at der i mange landes retssystemer fortsat er mange proceduremæssige, materielle og praktiske hindringer med hensyn til ofres adgang til domstolsprøvelse, herunder vanskeligheder med at identificere den kompetente domstol, hindringer i forbindelse med retslige standarder, korte lovbestemte forældelsesfrister, uforholdsmæssigt store bevisbyrder, begrænset eller uklart ansvar som følge af de komplekse selskabskonstruktioner, adgang til juridisk repræsentation og information, uoverkommelige omkostninger ved repræsentation i udlandet samt andre uligheder mellem sagsøgere og sagsøgte; bemærker med bekymring yderligere tilfælde, hvor ofre udsættes for intimidering eller vold fra de involverede virksomheder som reaktion på, at de søger retfærdighed; understreger, at sårbare eller marginaliserede personer eller grupper, der kan have brug for yderligere opmærksomhed i forbindelse med aktiviteter med henblik på inddragelse af interessenter, står over for øgede barrierer for at drage retfærdig fordel af udbetaling af godtgørelser eller andre former for erstatning;

6.understreger betydningen af at medtage moderselskabsbaseret ekstraterritorial regulering og adgang til domstolsprøvelse for ofre for transnationale virksomheders menneskerettighedskrænkelser i de transnationale selskabers hjemstat; fremhæver navnlig behovet for at definere klare forpligtelser for transnationale selskaber i forbindelse med udryddelse af børnearbejde og tvangsarbejde fra deres forsyningskæder og aktiviteter;

7.gentager sin stærke støtte til det arbejde, der udføres i FN gennem OEIGWG for at udvikle instrumentet; udtrykker sin påskønnelse af det arbejde, som de successive formænd fra Ecuador har udført med at styre denne komplekse indsats, og glæder sig over den støttende rolle, som Gruppen af Formandskabets Venner spiller;

8.opfordrer formanden for OEIGWG og FN's medlemsstater til at sikre, at forhandlingerne føres på en gennemsigtig måde med meningsfuld inddragelse af alle interessenter, herunder civilsamfundet, fagforeninger og arbejdstagerrepræsentanter og den private sektor med behørig opmærksomhed på sårbare interessenter; insisterer endvidere på betydningen af at sikre et aktivt engagement fra alle regioner med henblik på at udvikle et effektivt instrument, der afspejler den globale mangfoldighed af de juridiske, sociale og økonomiske realiteter, der påvirker menneskerettighederne, og som bygger på bedste praksis, der gennemføres på nationalt og regionalt plan; opfordrer regionale menneskerettighedsorganisationer og økonomiske organisationer samt myndigheder til at bidrage til at fremme dette universelle engagement;

9.minder om, at EU har et traktatbaseret tilsagn om at fremme menneskerettighederne på verdensplan og i FN's multilaterale løsninger på fælles problemer, hvilket endnu ikke er afspejlet i EU's deltagelse i OEIGWG med et forhandlingsmandat;

10.anerkender OEIGWG som det eneste globale og multilaterale forum, hvor obligatoriske regler om erhvervslivet og menneskerettigheder drøftes, og anser det derfor for afgørende, at EU deltager aktivt i denne proces sammen med en kritisk masse af FN-medlemmer med henblik på at opnå et konsensusbaseret resultat, der kan opnå bred støtte globalt;

11.understreger, at den seneste normative udvikling på EU-plan inden for erhvervslivet og menneskerettigheder er vigtige indledende skridt mod at berøre adgangen til domstolsprøvelse og ofres rettigheder, som er kernen i det juridisk bindende instrument som en central menneskerettighedstraktat; understreger i den forbindelse den komplementære karakter af, målene for og omfanget af samt behovet for sammenhæng mellem begge normative spor, som vil fungere på forskellige niveauer;

12.mener, at EU bør engagere sig aktivt i de igangværende forhandlinger, navnlig for at videreudvikle udkastet til et juridisk bindende instrument, samtidig med at der fokuseres på ofre for virksomhedsrelateret misbrug på tværs af værdikæden, fjernelse af hindringer for retfærdighed og effektive retsmidler, sikre lige vilkår og retssikkerhed for virksomheder, under hensyntagen til de små og mellemstore virksomheders (SMV'ers) særlige karakter, og styrkelse af samarbejdet ved at trække på internationale perspektiver og bedste praksis; mener, at dette engagement i sidste ende vil bidrage til at sikre en bedre gennemførelse og håndhævelse af menneskerettigheder på internationalt plan og samtidig bidrage til lige vilkår på internationalt plan og levere et globalt instrument, der både støttes bredt og ratificeres af stater i alle regioner, herunder, men ikke begrænset til, Den Europæiske Union, og som fortsat er relevant i lyset af truslerne mod menneskerettighederne, der er under udvikling;

13.glæder sig over Rådets tilsagn om, at EU vil styrke sit engagement og aktivt deltage i OEIGWG; mener imidlertid, at den eneste meningsfulde og håndgribelige måde at opfylde dette tilsagn på er at vedtage et EU-forhandlingsmandat; opfordrer derfor indtrængende Rådet til at vedtage et ambitiøst forhandlingsmandat så hurtigt som muligt, således at EU kan deltage aktivt i forhandlingerne med henblik på at udforme det fremtidige juridisk bindende instrument; understreger, at EU's holdning skal sigte mod stærke bestemmelser med hensyn til håndhævelses- og overvågningsmekanismer samt med hensyn til adgang til domstolsprøvelse for dem, der er berørt af overtrædelser;

14.opfordrer medlemsstaterne til i mellemtiden at deltage i processen individuelt, samtidig med at de koordinerer deres holdninger gennem forhandlingerne for at forsvare en stærk, fælles og klar EU-holdning, der på en konstruktiv måde præsenterer de lovgivningsinitiativer, der sigter mod at regulere forretningsaktiviteter i relation til menneskerettigheder og klimarelaterede forpligtelser, samtidig med at de viser påskønnelse af de fremskridt, der er gjort til dato; forventer, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen, navnlig EU's delegation ved FN i Genève, spiller en proaktiv og konstruktiv rolle i denne proces;

15.opfordrer Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at samarbejde proaktivt med alle partnerlande og inkludere emnet i deres dialoger med lande uden for EU og regionale organisationer, navnlig inden for rammerne af EU's strukturerede dialoger om menneskerettigheder; tilskynder EU til navnlig at nå ud til nøglepartnere, der i øjeblikket er ved at udvikle deres egne rammer for erhvervslivet og menneskerettigheder på nationalt plan såsom Brasilien og Japan og på regionalt plan såsom Den Afrikanske Menneskerettighedskommission og Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder;

16.glæder sig over det ajourførte udkast til et juridisk bindende instrument, der blev offentliggjort i juli 2023, og mener, at det udgør et solidt og lovende grundlag for at fremme forhandlingerne, samtidig med at det anerkendes, at der er behov for forbedringer og tilpasning til FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder og OECD's retningslinjer samt andre gældende internationale standarder;

17.mener, at EU bør stræbe efter et juridisk bindende instrument, der er foreneligt med og supplerer den igangværende normative udvikling på EU-plan og dermed bidrager til at skabe en mere sammenhængende global retlig ramme for erhvervslivet og menneskerettigheder;

18.støtter et bredt anvendelsesområde for det juridisk bindende instrument, som vil sikre, at ansvaret gælder i alle de globale værdikæder; mener, at det vil give et vigtigt spillerum for national tilpasning og være i overensstemmelse med det universelle anvendelsesområde for FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, hvis deltagerstaterne får fleksibilitet til i henhold til deres nationale lovgivning at differentiere mellem, hvordan virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, opfylder forebyggelsesforpligtelserne i henhold til det juridisk bindende instrument sammenlignet med deres størrelse, sektor, ejerskab, operationelle kontekst og alvoren af indvirkningerne på menneskerettighederne; gør opmærksom på, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i mange regioner i verden ofte er drivkraften i de lokale økonomier; understreger, at mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder udgør 90 % af alle virksomheder og tegner sig for 60-70 % af beskæftigelsen og 50 % af bruttonationalproduktet på verdensplan; gentager, at det er vigtigt at sikre, at forpligtelser og krav i instrumentet står i et rimeligt forhold til og er proportionalt med virksomhedernes størrelse, ressourcer og gearing, og opfordrer EU til at tilvejebringe sikkerhedsforanstaltninger for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder i forhandlingerne om instrumentet;

19.mener, at forretningsaktiviteter bør forstås i overensstemmelse med FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;

20.insisterer på, at et bredt anvendelsesområde for internationale instrumenter, herunder, men ikke begrænset til, verdenserklæringen om menneskerettigheder, alle centrale internationale menneskerettighedstraktater og Den Internationale Arbejdsorganisations grundlæggende konventioner, bør være omfattet af det juridisk bindende instrument i overensstemmelse med menneskerettighedernes universalitet og udelelighed;

21.beklager, at flere henvisninger til miljøet og klimaændringerne, herunder ansvaret, blev fjernet fra anvendelsesområdet for det juridisk bindende instrument i det seneste udkast; mener, at EU og medlemsstaterne bør stræbe efter at medtage erhvervslivets miljø- og klimapåvirkninger i anvendelsesområdet for det juridisk bindende instrument i overensstemmelse med EU's lovgivning, politikker og ambitioner på dette område og dermed afspejle den stigende bevidsthed om virkningerne af forretningsaktiviteter i forbindelse med klimaændringer og miljøforringelse, som igen påvirker menneskerettighederne;

22.understreger, at det juridisk bindende instrument bør skabe en ambitiøs, omfattende, lydhør og obligatorisk ramme for forebyggelse af selskabers menneskerettighedskrænkelser, navnlig ved at fastsætte de deltagende staters forpligtelse til at vedtage passende og effektive lovgivningsmæssige, reguleringsmæssige og andre foranstaltninger for at forhindre virksomheders misbrug og sikre, at alle virksomheder udviser due diligence på miljøområdet og respekterer menneskerettighederne; bemærker i den forbindelse, at det vil være en afgørende faktor i at sikre bred tilslutning til det juridisk bindende instrument, hvis deltagerstaterne får fleksibilitet til at tilpasse deres forebyggende rammer til deres egne retssystemer, samtidig med at menneskerettighedernes forrang bevares;

23.opfordrer EU og medlemsstaterne til i overensstemmelse med bestemmelserne i FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder at sikre, at det juridisk bindende instruments forebyggende rammer forpligter virksomhedsaktører til at udvise øget due diligence, når de opererer i områder, hvor risikoen for grove krænkelser af menneskerettighederne er forøget såsom konfliktramte områder eller territorier under besættelse eller annektering, herunder ved at tilføje henvisninger til den humanitære folkeret, den internationale strafferet og den folkeretlige sædvaneret til anvendelsesområdet for det juridisk bindende instrument; mener, at det juridisk bindende instrument også bør behandle aspekter vedrørende virksomhedsaktiviteter i katastroferamte områder eller i forbindelse med klimasårbare samfund, som bliver stadig mere relevante i forbindelse med klimakrisen;

24.mener, at virksomhedernes forpligtelse til at vedtage en risikobaseret tilgang og foretage regelmæssige konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder forud for og under driften og til at tage hensyn til behovene hos dem, der er udsat for en øget risiko, udgør særligt vigtige elementer i forebyggelsesrammen for det juridisk bindende instrument, herunder ved at integrere et kønsperspektiv, men også ved at tage hensyn til spørgsmål vedrørende grupper, der er i risiko for sårbarhed eller marginalisering, såsom oprindelige og traditionelle samfund, mindretal og menneskerettigheds- og miljøforkæmpere;

25.opfordrer til, at det juridisk bindende instrument giver de berørte interessenter en central rolle, navnlig gennem forpligtelsen til at fremme aktiv og meningsfuld deltagelse af relevante interessenter, herunder fagforeninger, ikkestatslige organisationer, oprindelige folk og lokalsamfundsbaserede organisationer samt den private sektor, i gennemførelsen af lovgivning, politikker og andre foranstaltninger med særlig vægt på adgang til domstolsprøvelse og retsmidler;

26.opfordrer til, at det juridisk bindende instrument giver en definition af aktiv og meningsfuld deltagelse af relevante interessenter, herunder gennem interaktivt engagement, der gennemføres i god tro, løbende med behørig opfølgning, herunder udpegning af og fjernelse af potentielle hindringer for engagement og sikring af en sikker deltagelse af interessenter uden frygt for repressalier;

27.understreger, at det er vigtigt, at EU og medlemsstaterne sikrer, at det juridisk bindende instrument omfatter en pligt til at beskytte menneskerettighedsforkæmperes, miljøforkæmperes, journalisters, arbejdstageres og oprindelige folks og andre marginaliserede gruppers rettigheder og sikkerhed, og til at integrere hensyn til disse grupper i hele instrumentet; insisterer navnlig på betydningen af at forankre princippet om frit, forudgående og oplyst samtykke fra oprindelige folk;

28.opfordrer EU og medlemsstaterne til at støtte, at bekæmpelse af korruption inkluderes i det juridisk bindende instrument i overensstemmelse med De Forenede Nationers konvention mod korruption, idet det erkendes, at korruption letter, foreviger og institutionaliserer menneskerettighedskrænkelser;

29.er bekymret over risiciene ved forumshopping og dens indvirkning på lige konkurrencevilkår, også i EU-sammenhæng; opfordrer indtrængende til, at instrumenter på EU-plan skal afbøde disse risici, herunder en overvågningsmekanisme; understreger derfor, at der er behov for at sikre, at landene gennemfører robuste og effektive, men dog praktiske og proportionale mekanismer til kontrol med håndhævelsen og overholdelsen; insisterer endvidere på kravet om, at deltagerstaterne skal foretage regelmæssig og tilbundsgående rapportering; bemærker i den forbindelse den potentielle rolle, som processer, der er vedtaget for at udvikle nationale handlingsplaner for erhvervslivet og menneskerettigheder, spiller; bemærker, at EU's mandat bør sikre, at kravene udformes på en sådan måde, at de kan bringes i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning på dette område;

30.forventer, at EU og medlemsstaterne fremmer solide bestemmelser om adgang til domstolsprøvelse, herunder adgang til statsbaserede retsmidler, inden for rammerne af det juridisk bindende instrument i overensstemmelse med deres tilsagn om at beskytte ofre, bekæmpe straffrihed og opretholde FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder;

31.fremhæver behovet for, at det juridisk bindende instruments bestemmelser om ofres og rettighedshavernes rettigheder præciserer midlerne til at sikre retten til retfærdig, tilstrækkelig, omgående, ikkediskriminerende, passende og kønssensitiv adgang til domstolsprøvelse, individuel eller kollektiv erstatning og effektive retsmidler i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser, som virksomheder forårsager eller bidrager til; bemærker, at dette bør omfatte retten til kollektivt søgsmål, adgang til retshjælp, til at blive hørt i alle faser af proceduren, oplysninger, som virksomhederne er i besiddelse af som defineret i de pågældende jurisdiktioner, og beskyttelse mod repressalier og reviktimisering; mener, at mekanismerne til at lette bevisbyrden for ofre bør fastlægges i udkastet for at fremme ofrets ret til adgang til retsmidler; mener også, at de deltagende stater bør give mulighed for vedtagelse af midlertidige eller forebyggende foranstaltninger i hastetilfælde;

32.insisterer på, at det juridisk bindende instrument bør omfatte en forpligtelse for deltagerstaterne til at udvikle et omfattende og passende system for retligt ansvar, der imødekommer ofrenes behov for så vidt angår retsmidler, og som står i et rimeligt forhold til misbrugets alvor, samtidig med at man undgår at fremme urimelige krav; insisterer endvidere på, at det juridisk bindende instrument bør fastsætte betingelser, hvorunder virksomheders ansvar kan fastslås på behørig vis for skader, som de er ansvarlige for;

33.insisterer på, at det juridisk bindende instrument bør gøre noget ved de praktiske og proceduremæssige hindringer, som ofre for virksomheders misbrug støder på, når de søger retfærdighed, bl.a. ved at tage hånd om de udfordringer, som domstolene står over for i forbindelse med påberåbelse af kompetence i en række forskellige situationer, og ved at sikre, at forældelsesvedtægterne er tilstrækkelige og ikke unødigt restriktive; insisterer på, at det er vigtigt at tage behørigt hensyn til sårbare eller marginaliserede personer eller grupper i denne forbindelse;

34.glæder sig over forslaget om oprettelse af en international fond for ofre under det juridisk bindende instrument, som skal yde juridisk og finansiel bistand til ofre, der søger adgang til retsmidler;

35.insisterer på, at det juridisk bindende instrument bør tillægge partskonferencen tilstrækkelige beføjelser til at etablere mekanismer til overvågning af gennemførelsen af det juridisk bindende instrument og fremsætte henstillinger om eventuelle yderligere skridt; mener, at det udvalg, der er nedsat i henhold til det juridisk bindende instrument, bør have beføjelse til at modtage og behandle meddelelser og klager fra enkeltpersoner, samfund eller deres repræsentanter om menneskerettighedskrænkelser begået af virksomheder, der er omfattet af det juridisk bindende instrument, der er i strid med bestemmelserne i det juridisk bindende instrument og om en deltagerstats krænkelser af nogen af de rettigheder, der er fastsat i det juridisk bindende instrument;

36.opfordrer Kommissionen til at øge sin finansielle og tekniske støtte til de nationale myndigheder i ikke-EU-lande inden for erhvervslivet og menneskerettigheder, navnlig gennem i) vedtagelse og gennemførelse af nationale handlingsplaner under FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, ii) fremme af udviklingen af udenretslige mekanismer såsom ombudsmandskontorer eller nationale kontaktpunkter, iii) udbydelse af lovgivningsinitiativer, der sigter mod at beskytte whistleblowere og regulere forretningsaktiviteter i forbindelse med menneskerettigheder og miljørelaterede forpligtelser, og iv) tilvejebringelse af tilgængelige og effektive retsmidler til ofre; tilskynder Kommissionen til at øge sin støtte til civilsamfundsorganisationer på disse områder;

37.pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, formanden for FN's Menneskerettighedsråd og formanden for den åbne mellemstatslig arbejdsgruppe.